Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig, kontraktbetinget driftsstøtte til bygning af visse skibstyper (Forlængelse af loven)

2004/2 BTL 48Betænkning over lovforslagFolketinget14. april 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 10. marts 2005

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af lov om midlertidig, kontraktbetinget

driftsstøtte til bygning af visse skibstyper

(Forlængelse af loven)

[af

økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.

behandling den 1. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til

behandling i Erhvervsudvalget.

Sammenhæng

med andet lovforslag

Lovforslaget har sammenhæng

med L 49,

Forslag til lov om ændring af lov om et skibsfinansieringsinstitut,

lov om finansiel virksomhed og lov om fusion, spaltning og tilførsel af

aktiver

m.v. (fusionsskatteloven), lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab

på

fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven) og lov om

indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven).

(Modernisering

af Danmarks Skibskreditfond), hvor der fremsættes

forslag til ændring af lov om et skibsfinansieringsinstitut og en række andre

love.

Dispensation

Læs alt

fra 30-dages-reglen

Økonomi- og erhvervsministeren

har ved brev af 7. marts 2005 anmodet om, at Folketingets behandling af

lovforslaget gennemføres hurtigst muligt, og at der dispenseres fra reglen i

Folketingets forretningsorden om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets

fremsættelse til dets vedtagelse, samt begrundet anmodningen.

Udvalget

indstiller, at lovforslaget kommer til 3. behandling tidligere end 30 dage

efter lovforslagets fremsættelse.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 15. februar 2005 dette

udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 6. Den 23. februar 2005 sendte

økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom

til

udvalget, jf. L 48 – bilag 1.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til økonomi- og

erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Udvalgets

spørgsmål og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå samt aktstykket

vedrørende nybygning af visse skibstyper er optrykt som bilag 2 til

betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget

indstiller lovforslaget

til

vedtagelse uændret.

Udvalget med

undtagelse af Enhedslistens medlem støtter, at regeringen fortsat arbejder

for,

at EU ikke tillader skibsstøtten forlænget yderligere, samt at regeringen i

OECD og WTO fortsat arbejder for forbud mod subsidiering af skibsbygning.

Enhedslistens

medlem af udvalget er principielt imod statsstøtte til rederne, der i

forvejen

har enorme overskud, og som på grund af gunstige skatteregler

bidrager alt for lidt til samfundshusholdningen. Trods mange års

udtalelser om at ville forbyde statsstøtte, bøjer regeringen, EU og WTO sig

fortsat for, at rederne skal have denne form for støtte. Derfor burde

der

stemmes nej, men for at sikre, at danske værfter ikke udkonkurreres af

udenlandske statsstøttede værfter, støtter Enhedslisten dette

lovforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Kim Andersen (V)

Jacob Jensen (V)

Kurt Kirkegaard Jensen (V)

fmd.

Jens Hald Madsen (V)

Marion Pedersen (V)

Colette L. Brix (DF)

nfmd.

Kim Christiansen (DF)

Per Ørum Jørgensen (KF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

Frode Sørensen (S)

Jan Trøjborg (S)

Jens Peter Vernersen (S)

Lene Hansen (S)

Poul Erik Christensen (RV)

Johannes Poulsen (RV)

Poul Henrik Hedeboe (SF)

Frank Aaen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 48

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og

erhvervsministeren

2

1. udkast til betænkning

3

Revideret tidsplan over

samtlige lovforslag, der skal behandles i Erhvervsudvalget i 2004-05, 2.

samling.

4

2. udkast til betænkning

5

Økonomi- og

erhvervsministerens anmodning af 7/3-05 om hastebehandling af lovforslaget

6

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

7

Aktstykke vedr. nybygning af visse skibstyper kontraheret

på danske værfter samt finansiering af maritime bevillinger i 2006-2008

8

Rammeaftale for modernisering af Danmarks Skibskreditfond

9

3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 48

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om Tysklands innovationsstøtte, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om anvendelse af midler fra opløsningen af Danmarks

Skibskreditfond, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

3

Spm. om fordele og ulemper ved anvendelse af yderligere

midler til skibsværftsstøtte, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens svar herpå

4

Spm. om den samlede finansiering af skibsbygningsstøtten,

til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om ansøgninger om støtte, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Udvalgets spørgsmål til økonomi- og

erhvervsministeren og dennes svar herpå

samt aktstykke nr. 94

Spørgsmålene og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå

samt aktstykke 94 er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 1:

Ministeren bedes oplyse om omfanget og indholdet af den tyske

innovationsstøtte

til den tunge industri, herunder hvor meget værftsindustrien henholdsvis den

samlede blå industri modtager i innovationsstøtte.

Svar:

Den 26. november 2003 vedtog Kommissionen nye regler for

innovationsstøtte til skibsbygningsindustrien fra 1. januar 2004 til 31.

december 2006. Beslutningen afløste skibsbygningsforordningen fra 1998, som

udløb

den 31. december 2003.

Med de nye bestemmelser blev definitionen på innovation udvidet

og der blev åbnet mulighed for at give op til 20 pct. i støtte. Værfterne fik

mulighed for at søge støtte til udgifter til investeringer, udformning,

konstruktion

og afprøvning, der direkte og udelukkende vedrører projektets innovative del.

Støtten kan søges til både nybygning, reparation eller ombygning af skibe.

Ingen af EU-landene havde indtil for nylig udnyttet de nye

muligheder. I Danmark har branchen således ønsket at få driftsstøtte frem for

innovationsstøtte.

Tyskland har nu som første EU-land den 16. februar 2005 fået

godkendt en ordning for innovation til skibsbygning. Tyskland har over en

fireårig periode afsat 27 mio. EUR (ca. 200 mio. kr.) til innovative

projekter

til skibsbygningsindustrien. De tyske værfter vil få mulighed for støtte på

op

til 20 pct. for den innovative del af et projekt. Projektet skal i

overensstemmelse med EU’s rammebestemmelser for statsstøtte til

skibsbygning

vedrøre industriel anvendelse af innovative produkter og processer, som er

teknologisk nye eller væsentligt forbedrede sammenlignet med de nyeste

teknologier

inden for EU’s industri, og som indebærer en teknologisk risiko.

Spørgsmål 2:

Ministeren bedes gennemgå mere specifikt, hvilket omfang og

hvilke anvendelser midlerne fra opløsningen af Danmarks Skibskreditfond (jf.

L

49) kan få

1)

til nybygningsstøtte

(L 48)

2)

til støtte til det

blå Danmark og

3)

bredere

erhvervsstøtte og vækststøtte.

Svar:

I følge rammeaftale for modernisering af Danmarks

Skibskreditfond, som jeg indgik med Danmarks Skibskreditfond og

Nationalbanken

den 17. januar 2005, vil der blive betalt i alt 1610 mio. kr. tilbage til

Nationalbanken og staten. Heraf modtager staten 810 mio. kr., som betales,

når

omdannelse af Danmarks Skibskreditfond til aktieselskab er endeligt

gennemført

og registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Beløbet til staten udbetales fra den bundne reservefond i det

nye aktieselskab. Fondsretlige grunde tilsiger, at de 810 mio. kr. skal

øremærkes til anvendelse til Skibskreditfondens nuværende opløsningsformål,

som

er fremme af dansk skibsfart og/eller værftsindustri. Beløbet kan derfor ikke

anvendes

til bredere erhvervsstøtte og vækststøtte.

De 810 mio. kr. forventes anvendt til værftsstøtte og

finansiering af eksisterende maritime bevillinger.

Spørgsmål 3:

Ministeren bedes klargøre hvilke fordele og ulemper, der vil

være ved at anvende yderligere midler til skibsværftsstøtte udover de 460

mio.

kr. nævnt i bemærkningerne til L 48. Yderligere ønskes det indikeret, hvilke

typer af skibsbygningsprojekter en forøgelse af skibsværftsstøtten fra det

foreslåede

niveau på 460 mio. kr. vil kunne medføre samt evt. hvilke danske værfter

sådan

støtte på 460 mio. kr. og en sådan eventuel forøgelse af støtte ud over 460

mio. kr. vil skabe yderligere beskæftigelse hos.

Svar:

Som led i forhandlingerne om omdannelse af Skibskreditfonden

drøftede Økonomi- og Erhvervsministeriet og værftsbranchen forventninger til

kontraheringer. Af disse drøftelser fremgik, at et samlet støttebeløb på ca.

460 mio. kr. ville svare til en støtte på 6 pct. til alle kontraheringer.

Umiddelbart før afslutningen af forhandlingerne henvendte Danske Maritime sig

til ministeriet med indikationer af, at støttebeløbet burde være højere.

Efterfølgende fremgik det af høringssvarene, at industrien forventes at kunne

kontrahere skibe til et samlet støttebeløb på 590 mio. kr., forudsat en

støtteprocent

på 6 af skibenes kontraktsum. På baggrund af høringssvarene tog Økonomi- og

Erhvervsministeriet

en nærmere drøftelse med branchen, som herefter nedjusterede det forventede

støttebehov til 557 mio. kr.

Branchen forudser, at to værfter – Odense Staalskibsværft A/S og

Århus Værft A/S - vil kunne opfylde lovens betingelser, idet værfterne bygger

eller påtænker at bygge containerskibe i konkurrence med sydkoreanske

værfter.

Som reglerne er, indebærer en efterspørgsel efter støtte, som

overstiger den afsatte ramme, at de værfter der henvender sig først, får det

fulde støttebeløb, mens de efterfølgende ansøgninger får et mindre

støttebeløb

svarende til, hvad der er tilbage under rammen. Kommer ansøgningerne

samtidig,

hvad der er stor sandsynlighed for, så indebærer reglerne, at støtten

fordeles

jævnt mellem ansøgningerne, så det samlede støttebeløb pr. skib kommer under

6

pct. Antages det, at der er kontrakter, som modsvarer et støttebeløb på 557

mio. kr. vil en pulje på f.eks. 460 mio. kr. indebære en gennemsnitlig støtte

pr. skib på 5 pct. og en pulje på 500 mio. kr. en støtteprocent på 5,4 pct.

pr.

skib.

Det er usikkert, om de enkelte skibe vil blive bygget med en

lavere støtteprocent pr. skib, eller om en mindre pulje vil føre til, at

nogle

projekter opgives. Det er derfor også noget usikkert, hvad en øget

støtteramme

vil betyde for beskæftigelsen på de to værfter. Tidligere drøftelser med

Odense

Staalskibsværft tyder på, at Odense vil fastholde den nuværende stab, såfremt

det planlagte byggeprogram gennemføres, samtidig med at værftet forventeligt

vil investere en del midler i at udvikle værftet med henblik på at blive

endnu

mere internationalt konkurrencedygtige.

Med hensyn til Århus Værft er der i dag ca. 40 medarbejdere

ansat. Værftet har tilkendegivet, at en gennemførelse af det fulde

byggeprogram

vil medføre en øget beskæftigelse på op til 425 personer. Som nævnt er det

noget usikkert, hvordan en mindre støtteprocent pr. skib vil påvirke det

planlagte

byggeprogram og dermed beskæftigelsen.

Spørgsmål 4:

Ministeren bedes gennemgå den samlede finansiering af

skibsbygningsstøtten og dens enkelte elementer, samt gennemgå eventuelle

tilbageværende knaster heri, herunder bl.a. fremsende kopi til

Erhvervsudvalget

af aktstykket om etablering af en tilsagnsramme, der er nævnt i såvel i den

skriftlige fremsættelsestale til L 48 som i bemærkningerne til L 48.

Svar:

Skibsbygningsstøtten forventes tilvejebragt ved aflejrede

støttemidler i Danmarks Skibskreditfond, som i forbindelse med

moderniseringen

af Danmarks Skibskreditfond betales til staten i henhold til aftale herom af

17. januar 2005 mellem Danmarks Skibskreditfond, Danmarks Nationalbank og

mig.

Tilsagn om støtte vil blive givet med forbehold af

tilvejebringelse af finansieringen gennem modernisering af Skibskreditfonden

og

forudsætter derfor, at L 49 om modernisering af Skibskreditfonden vedtages.

Tilsagn vil blive givet efter først til mølle princippet. Indgives der samme

dag ansøgninger, der overstiger den afsatte ramme, vil Erhvervs- og

Byggestyrelsen

i overensstemmelse med administrationsbekendtgørelsen meddele tilsagn med

samme

støttesats inden for rammen. Fordelingen mellem værfterne vil således ske

forholdsmæssigt.

Kopi af aktstykke vedrørende etableringen af tilsagnsrammen vil

blive sendt til Folketingets Erhvervsudvalg samtidig med, at det sendes til

Folketingets Finansudvalg.

Spørgsmål 5:

Ministeren bedes

bekræfte, at samtlige ansøgninger, der modtages inden den 1. april, tildeles

støtte med samme støtteprocent pr skib, og oplyse hvilke økonomiske

konsekvenser, det forventes at få, hvis alle ansøgere tildeles 6 procent pr

skib.

Svar:

Der henvises til svarene på spørgsmål 3 og 4.

Støtten tildeles efter først til mølle princippet. Det vil sige,

at ansøgningerne behandles i den rækkefølge, de modtages, og at der ydes fuld

støtte, så længe der er midler til rådighed.

Det forventes imidlertid, at alle ansøgninger i forbindelse med

forlængelse af støtten vil blive modtaget samme dag. Efter lovens

ikrafttrædelse vil der formentlig kun være én dag til at indsende

ansøgninger,

inden ordningen ophører. Begge relevante værfter er bekendt hermed.

I det tilfælde, hvor alle ansøgninger modtages samme dag, vil

ansøgningerne blive behandlet på lige vilkår og tildelt samme støtteprocent.

Hvis der f.eks. er ansøgninger for 557 mio. kr., som branchen

senest har indikeret, og en pulje på 460 mio. kr., vil det betyde, at alle

ansøgninger vil blive tildelt samme støtteprocent, som i dette tilfælde vil

være på 5 pct., jf. svaret på spørgsmål 4.

Som det også fremgår af svaret på spørgsmål 4, har branchen i

første omgang meddelt, at der ville være et støttebehov på 460 mio. kr., men

senest meddelt, at der forventes ansøgninger svarende til et støttebehov på

557

mio. kr., hvis der ydes 6 pct. i støtte.

Aktstykke nr. 94 – Tilslutning til nybygning af visse

skibstyper kontraheret på danske værfter samt finansiering af maritime

bevillinger i 2006-2008

94

Økonomi- og

Erhvervsministeriet.

København, den 8. marts 2005.

a.

Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder hermed om

Finansudvalgets tilslutning til, at der afsættes en bevilling på i alt 810

mio.

kr. i 2005 til:

1.

nybygning af visse skibstyper kontraheret på

danske værfter

2.

finansiering af maritime bevillinger i

2006-2008

Den præcise fordeling af udgifterne til disse to formål

afhænger af den endelige behandling af lovforslag om forlængelse af

midlertidig, kontraktbetinget driftsstøtte til bygning af visse skibstyper (L

48), som forventes vedtaget inden udgangen af marts 2005, men kan anslås til

ca. 460 mio. kr. til værftsstøtte og ca. 350 mio. kr. til finansiering af

eksisterende maritime bevillinger i 2006-2008.

Udgiften modsvares af en tilsvarende indtægt i forbindelse

med omdannelsen af Danmarks Skibskreditfond (DSF). Forslaget medfører ikke

nettomerudgifter i Finansåret.

b.

I henhold til aftale af 17. januar 2005 mellem økonomi- og

erhvervsministeren, DSF og Danmarks Nationalbank omdannes DSF til et

aktieselskab. I den forbindelse tilbageføres aflejrede statslige støttemidler

på i alt 810 mio. kr. til staten. Disse midler skal, jf. fondens

opløsningsformål,

anvendes til maritime formål.

Værftstøtte

EU har med forordning nr. 502/2004 af 11. marts 2004

vedtaget at forlænge muligheden for at yde midlertidig støtte til nybygning

af

visse typer skibe i yderligere et år. Forordningen forlænger forordning nr.

1177/2002 af 27. juni 2002, der udløb den 31. marts 2004. Forordningen

genindførte midlertidigt dele af den tidligere driftsstøtteordning, der udløb

med udgangen af 2000.

Efter EF-forordningen kan der i perioden fra den 31. marts

2004 til og med den 31. marts 2005 ydes op til 6 pct. støtte til nybygning af

skibstyper, som bygges i konkurrence med Korea, dvs. containerskibe, produkt-

og kemikalietankere samt gastankskibe (Liquid Natural Gas Tankers

(LNG-tankskibe)).

Som følge af unfair konkurrence på skibsbygningsområdet

har EU rejst sag ved WTO mod Korea. Det forventes, at sagen vil være

afsluttet

medio 2005.

Regeringen indgik den 23. oktober 2002 en finanslovsaftale

med alle Folketingets partier om midlertidig støtte til skibsbygning for

perioden 1. januar 2003 til 31. marts 2004. Det er denne ordning, der

forlænges

i endnu et år. Driftsstøtteordningen har til formål at hindre, at dansk

skibsbygningsindustri udsættes for konkurrenceforvridning fra

skibsbygningsindustrien

hos de nærmeste EU-konkurrenter. Den oprindelige aftale fastsatte en maksimal

statslig finansiering på 325 mio. kr. og blev indgået under forudsætning af,

at der mellem staten og Danmarks Skibskreditfond (DSF) blev indgået en aftale

om

medfinansiering fra DSF. Den hidtidige støtteramme er udnyttet fuldt ud.

Økonomi- og erhvervsministeren har fremsat lovforslag om

forlængelse af midlertidig, kontraktbetinget driftsstøtte til bygning af

visse

skibstyper (L 48), som forventes vedtaget inden udgangen af marts 2005. Det

er

i lovforslaget angivet, at det er en forudsætning for tilsagn, at der er

etableret en bevillingsmæssig ramme på finansloven.

Tilsagn om støtte vil blive givet med forbehold for

tilvejebringelse af finansieringen gennem moderniseringen af DSF. Det

forventes, at udbetalingerne vil ske i perioden 2006-2008. Tilskud gives som

tilsagn.

Finansiering af bevillinger til maritime formål

Ud over værftsstøtte vil indtægterne fra omdannelsen af

DSF, jf. fondens opløsningsformål, kunne anvendes til øvrige maritime formål

såsom maritime uddannelser og maritim forskning. Den andel af indtægterne på

810 mio. kr., som ikke anvendes til tilsagn om støtte til nybygning af visse

skibstyper kontraheret på danske værfter, vil således kunne anvendes til at

finansiere sådanne maritime bevillinger på senere finanslove.

Til det formål afsættes en reserve på det resterende

beløb, ca. 350 mio. kr., som udmøntes på senere finanslove.

Forslaget kan specificeres således på under- og

standardkonto:

§ 08.32.02.

Værftsstøtte (Anden bev.)

40.

Driftsstøtteordning 2004-2005

Udgift

53. Tilskud til erhverv .

460,0 mio. kr.

Indtægt

64. Øvrige

overførselsindtægter ..

460,0

mio. kr.

§

08.71.77.

Reserve til maritime formål

(Reservationsbev.)

10.

Finansiering af maritime bevillinger

Udgift

74.

Reserver og budgetregulering .....

350,0 mio. kr.

Indtægt

64.

Øvrige overførselsindtægter

350,0

mio. kr.

c.

Finansudvalget tilslutning søges nu, så der kan gives

tilsagn om værftsstøtte frem til 31. marts 2005.

d.

Værftsstøtteordningen forudsætter Europa-Kommissionens

godkendelse på grund af de indeholdte statsstøtteelementer. Den eksisterende

ordning er notificeret over for Kommissionen, men den forlængede ordning er

endnu ikke notificeret.

e.

Under forudsætning af Kommissionens godkendelse af

driftsstøtteordningen i henhold til lov om midlertidig, kontraktbetinget

driftsstøtte til bygning af visse skibstyper, anmodes om Finansudvalgets

tilslutning

til:

At der afsættes i alt 810 mio. kr. i 2005 til tilsagn til

nybygning af visse skibstyper kontraheret på danske værfter i perioden 1.

april 2004 til 31. marts 2005 og til finansiering af maritime bevillinger i

2006-2008. Udgiften modsvares af en tilsvarende indtægt hidrørende fra

omdannelsen af DSF.

På forslag til lov om tillægsbevilling for 2005 anmodes

således om tilslutning til, at der optages følgende:

Udgift

Indtægt

––– Mio. kr. –––

§

08.32.02.Værftsstøtte (Anden bev.)

460,0

460,0

§

08.71.77Reserve til maritime formål (Reservationsbev.)

.......

350,0

350,0

Finansieringsbehovet

i relation til lovforslaget om forlængelse af midlertidig, kontraktbetinget

driftsstøtte til bygning af visse skibstyper er på nuværende tidspunkt ikke

fuldt afklaret og vil først være kendt ved lovforslagets vedtagelse. Den

anførte fordeling af indtægten på 810 mio.kr. og hertil svarende udgift

mellem

§ 08.32.02 og § 08.71.77 er derfor tentativ og vil kunne gøres til genstand

for

justering i forbindelse med aktstykkets optagelse på forslag til lov om

tillægsbevilling for 2005. Det endelige beløb afsat til værftsstøtte på

forslag

til lov om tillægsbevilling vil være udtryk for en maksimal støtteramme.

f.

Finansministeriets tilslutning foreligger.

Bendt Bendtsen

/ Niels Ammitzbøll

Lignende dokumenter