1991 LSF 171 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (FORLÆNGELSE AF DELE AF SKIBSVÆRFTSAFTALEN)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 767 af 12. november 1986 om ændring af forskellige skattelove.
(Skibsværftsaftalen), som ændret ved lov nr. 74 af 3. februar 1989 og lov nr.
120 af 1. marts 1991, foretages følgende ændring:
I § 7, stk. 4, ændres »31. december 1992« til: »31.
december 1993«, og »31. december 1994« ændres til: »31.
december 1995«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven har
virkning fra og med den 1. januar 1992.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 767 af 12. november 1986 om ændring af forskellige skattelove.
(Skibsværftsaftalen), som ændret ved lov nr. 74 af 3. februar 1989 og lov nr.
120 af 1. marts 1991, foretages følgende ændring:
I § 7, stk. 4, ændres »31. december 1992« til: »31.
december 1993«, og »31. december 1994« ændres til: »31.
december 1995«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven har
virkning fra og med den 1. januar 1992.
Bemærkninger til lovforslaget
1.
Lovforslaget - og især et tilknyttet aktstykke til finansloven for 1992 -
har til formål at kompensere de danske værfter for de ulige
konkurrenceforhold, som vil følge af, at EF-Kommissionen forventelig kun vil
foretage en mindre nedsættelse af loftet for støtte til
skibsbygningsindustrien.
Den videre behandling af lovforslaget skal således ses i lyset af de
aktuelle drøftelser i EF-Kommissionen om EF-støtteloftet for 1992.
Læs alt
Forslaget tager udgangspunkt i fællesudtalelsen af 24. januar 1991 fra
Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti, hvori det
fremhæves, at »såfremt EF-Kommissionen imod forventning ikke i betydende
grad nedsætter støtteloftet yderligere for 1992, må den danske
aftrapningsordning ligeledes tages op til revision«, jf.
flertalsudtalelsen i betænkning over det af Socialdemokratiet den 28.
december 1990 fremsatte lovforslag om ændring af forskellige skattelove.
(Forlængelse af dele af skibsværftsaftalen), se Folketingstidende 1991-92, 2.
samling, tillæg B sp. 67.
Lovforslaget er en konsekvens af en etårig udskydelse af den igangværende
aftrapning af den danske indeksfinansieringsordning.
2.
Lovforslaget sikrer de ændringer af skattelovgivningen, der er
nødvendige, for at den igangværende aftrapning af indekslåneordningen for
skibe kan udskydes med et år, jf. skibsværftsaftalen fra august 1986 og især
industriministerens aktstykke nr. 55 af 4. november 1988 samt finansloven for
1992, § 26.34.21 (tekstanmærkning nr. 63).
Lovforslaget går ud på at forlænge den tidsbegrænsede fritagelse for
realrenteafgift og kursgevinstbeskatning for indeksobligationer udstedt af
Danmarks Skibskreditfond som led i skibsværftsaftalen. Endvidere går
lovforslaget ud på at forlænge den tidsbegrænsede skattefritagelse for den
særlige inflationsgaranti, som kan ydes efter skibsværftsaftalens
indeksfinansieringsordning.
Det er en umiddelbar forudsætning for lovforslaget, at Folketingets
Finansudvalg tiltræder et aktstykke til finansloven for 1992 med blandt andet
følgende indhold:
»Den igangværende aftrapning af den danske indeksfinansieringsordning
fastholdes, men udskydes med et år, således at ordrer placeret senest i 1992
med kontraktretlig levering senest i 1994 kan finansieres på i øvrigt
gældende 1991-vilkår (45 pct. indekslån og 35 pct. OECD-lån) og ordrer inden
udgangen af 1993 og leveret senest 1995 kan finansieres på de nugældende
1992-vilkår (30 pct. indekslån og 50 pct. OECD-lån), dog således at de
støttelofter, som EF fastsætter, respekteres.«
3.
Den 26. november 1990 vedtog EF's Ministerråd et nyt direktiv om støtte
til skibsbygningsindustrien. I direktivet fastlægges de overordnede rammer
for støtte til værftsindustrien i EF i årene 1991-93. Idet direktivet
omfatter skibe leveret indtil 3 år efter direktivets udløb, omhandler
direktivet reelt perioden frem til udgangen af 1996.
Ifølge direktivet fastsætter EF-Kommissionen med intervaller af højst 12
måneder en øvre grænse for den støtte, der må ydes til værfterne i de enkelte
medlemslande.
For 1991 er støtteloftet på 13 pct. for kontrakter på 10 mio. ecu (ca. 80
mio. kr.) eller mere og 9 pct. for kontrakter mindre end 10 mio. ecu.
EF-Kommissionen har endnu ikke fastsat støtteloftet for 1992, men det er
forventningen, at der kun vil blive tale om en mindre nedsættelse af
støtteloftet.
4.
Folketingets Finansudvalg godkendte den 17. november 1988 et aktstykke af
4. november 1988 fra industriministeren, hvorved skibsværftsaftalens
indeksfinansieringsordning aftrappes over en 3-årig periode (1989-91).
Den 24. januar 1991 tilsluttede et flertal i Folketingets Erhvervsudvalg
sig en udskydelse af aftrapningen med et år - til 1992. Det skete for at
kompensere danske værfter for de ulige konkurrenceforhold, som ville blive en
følge af, at EF-Kommissionen havde fastsat støtteloftet for 1991 til 13 pct.
Beslutningen er senest blevet bekræftet i finansloven for 1992, § 26.34.21
(tekstanmærkning nr. 63), hvor industriministeren bemyndiges til at udstede
en inflationsgaranti i forbindelse med ordningen.
Ordningen betyder, at ny- og ombygninger af skibe kan finansieres af
obligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond i en kombination af
indekslån og lån på OECD-lignende vilkår, hvor anvendelsen af indekslån
gradvis reduceres. Pr. 1. januar 1993 vil skibsfinansieringen således med den
nuværende aftrapning alene bestå af nominelrentelån på 80 pct. af
kontraktsummen.
Indeksfinansieringsordningens aftrapning er vist i tabel 1.
5.
Den danske støtteordning adskiller sig generelt fra EF's
støtteloftsregler ved at ligge på et betydelig lavere niveau og ved kun at
omfatte skibe leveret indtil 2 år efter kontraktunderskrivelsen - mod
EF-reglernes 3 år.
EF-Kommissionen har den 5. juni 1991 opgjort, at støtteelementet i den
danske indeksordning (4 pct.-obligationer) andrager 5,0 pct. for skibe
beordret i 1991 og leveret senest i 1993 (45 pct. indeksfinansiering). For
levering i 1994 er støtteelementet 3,3 pct. (30 pct. indeksfinansiering).
Tabel 1: Indeksfinansieringsordningens nuværende aftrapning.
---------------------------------------------------------------------
Skibe Skibe leveret Indekslån i pct. OECD-lån i pct.
beordret senest af kontrakt- af kontraktsum
senest sum
---------------------------------------------------------------------
1988 1990 80 -
1989 1991 60 20
1990 1992 45 35
1991 1993 45 35
1992 1994 30 50
1993 - 0 80
---------------------------------------------------------------------
Ved indeksfinansiering med 2,5 pct.-obligationer har EF-Kommissionen opgjort
støtteelementet til henholdsvis 3,5 pct. og 2,3 pct.
EF-Kommissionen har samtidig meddelt, at den opfatter den danske
anpartsordning som støtte til skibsbygningsindustrien, og den har opgjort
støtteelementet heri til 4,3 pct.
Danmark anerkender ikke EF-Kommissionens syn på den danske anpartsordning.
Den danske regering har imidlertid taget EF-Kommissionens holdning til
efterretning i forbindelse med EF-Kommissionens godkendelse af den forlængede
aftrapningsordning, og regeringen har anmeldt anpartsordningen under EF's
skibsstøtteregler.
Folketinget har den 13. december 1991 besluttet at forlænge den danske
anpartsordning til og med udgangen af 1993.
Støtteelementet i den danske indeksfinansieringsordning og den danske
anpartsordning er gengivet i tabel 2.
Tabel 2: Støtteelementet i den danske indeksfinansieringsordning og
den danske anpartsordning (pct.) .
---------------------------------------------------------------------
Indeks- Anparts- DK(i alt)
ordning ordning
--------------------------------------------------------------------~
Skibe beordret i 1992 og
leveret senest i 1994
- 4 pct.-obligationer 3,3 4,3 7,6
- 2,5 pct.-obligationer 2,3 4,3 6,6
---------------------------------------------------------------------
Skibe leveret senest i 1995 - 4,3 4,3
---------------------------------------------------------------------
De fleste EF-lande udnytter EF-støtteloftet fuldt ud. Tabel 2 viser
derfor, at de danske værfter - med den nuværende aftrapningsordning - vil
være i en meget ulige konkurrencesituation, såfremt der kun bliver tale om en
mindre reduktion af støtteloftet i EF fra de nuværende 13 pct. Det vil især
være tilfældet for projekter, som af den ene eller anden grund ikke kan
udnytte anpartsordningen, og for leverancer i 1995.
6.
Skibsværfterne i Europa søger sædvanligvis i december måned at forhandle
sig til nye kontrakter om fremtidig levering af skibe. Årets første 11
måneder er anvendt til projektering, forhandling af underleverandøraftaler og
andre forhold, som indgår i en nybygningskontrakt.
Rederne er næsten umulige at få i tale før sidst på året, fordi de venter
på EF-Kommissionens afgørende beslutninger om støttelofter for det kommende
år.
De kontrakter, som de europæiske værfter indgår for øjeblikket, indebærer
aflevering af skibene i 1994 og 1995. Dette er normal leveringstid for større
skibsværfter.
Tyske, franske, spanske, italienske, hollandske og britiske værfter, som
søger at afsætte de samme skibstyper som de danske værfter, har en meget
gunstig forhandlingsposition, såfremt der kun bliver tale om en mindre
reduktion af EF-støtteloftet fra de nuværende 13 pct. De vil nemlig kunne
modtage denne forholdsvis høje direkte statsstøtte for leverancer til
effektuering i 1994 og 1995.
For danske værfter er situationen med de gældende danske bestemmelser
ganske anderledes. For leverancer i 1994 ydes rederne en finansieringsstøtte,
der svarer til 3,3 pct. af kontraktsummen, og i 1995 er finansieringsstøtten
0 pct. (ekskl. eventuel anpartsfinansiering).
Ved en fuld udnyttelse af både indeksfinansiering og anpartsfinansiering
er finansieringsstøtten - efter EF-Kommissionens opfattelse - henholdsvis 7,6
pct. og 4,3 pct.
Det er helt umulige konkurrencebetingelser, selv om danske værfter er
Europas mest effektive.
7.
For delvis at afbøde den konkurrenceforvridning, som den fortsatte
skibsbygningssubsidiering indebærer til ugunst for den ellers
konkurrencedygtige danske værftsindustri, bør den igangværende aftrapning af
den danske indekslåneordning for skibe udskydes med et år.
Det betyder, at ordrer placeret senest i 1992 med kontraktretlig levering
senest i 1994 kan finansieres på i øvrigt gældende 1991-vilkår (45 pct.
indekslån og 35 pct. OECD-lån) og ordrer inden udgangen af 1993 og leveret
senest 1995 kan finansieres på de nugældende 1992-vilkår (30 pct. indekslån
og 50 pct. OECD-lån), dog således at de støttelofter, som EF fastsætter,
respekteres.
Støttelementet i den danske indeksfinansieringsordning - ved en udskydelse
af aftrapningen med et år - og den danske anpartsordning er gengivet i tabel
3.
Tabel 3: Støtteelementet i den danske indeksfinansieringsordning - ved
en udskydelse af aftrapningen med et år - og den danske anpartsordning
(pct.).
---------------------------------------------------------------------
Indeks- Anparts- DK(i alt)
ordning ordning
---------------------------------------------------------------------
Skibe beordret i 1992 og
leveret senest i 1994
- 4 pct.-obligationer 5,0 4,3 9,3
- 2,5 pct.-obligationer 3,5 4,3 7,8
---------------------------------------------------------------------
Skibe leveret senest i 1995
- 4 pct.-obligationer 3,3 4,3 7,6
- 2,5 pct.-obligationer 2,3 4,3 6,6
---------------------------------------------------------------------
8.
Indekslån til finansiering af skibe udstedes af Danmarks Skibskreditfond
med en pålydende rente på 2,5 pct. p.a. eller en pålydende rente på 4 pct.
p.a.
Låntager forpligtes til alene at betale renter og afdrag på basis af
indeksregulering svarende til en årlig inflation på enten 3 pct. for 2,5
pct.-obligationer eller 1,5 pct. for 4 pct.-obligationer, idet staten påtager
sig at dække omkostningerne ved en eventuel indeksregulering herudover.
Lånene udbetales kontant af Danmarks Skibskreditfond, hvis
indeksobligationer overtages af Danmarks Nationalbank til kurs pari.
Udbetalingen under den statslige indeksgaranti medfører ikke beskatning for
låntager.
Hvert enkelt lån forhåndsgodkendes af Industriministeriet for at sikre, at
lånevilkårene stedse respekterer Danmarks forpligtelser over for EF og OECD.
9.
EF's 7. direktiv om støtte til skibsbygningsindustrien og fastsættelsen
af EF's støtteloft for 1991, hvor loftet blev bragt ned fra 20 til 13 pct.,
har været vigtige skridt i den rigtige retning.
EF-Kommissionen vil med al sandsynlighed fortsætte denne udvikling ved
fastsættelsen af støtteloftet for 1992. Men der er desværre langtfra udsigt
til, at der for 1992 vil blive tale om den betydelige yderligere reduktion,
som var forventet for et år siden.
De danske bestræbelser på at opnå yderligere afvikling af værftssubsidier
gennem internationale aftaler bør imidlertid fortsættes især i EF- og
OECD-regi.
Såfremt det i aftrapningsperioden lykkes at etablere internationale
aftaler om væsentlige yderligere reduktioner i den maksimalt tilladte
værftsstøtte, må den danske aftrapningsordning derfor igen tages op til
revision.
Såfremt EF-Kommissionen ikke i betydende grad nedsætter støtteloftet
yderligere for 1993, må den danske aftrapningsordning ligeledes tages op til
revision.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 LSF 32 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (FORLÆNGELSE AF DELE AF SKIBSVÆRFTSAFTALEN) Retsinformation · 4. marts 1991
- 1988 LSF 174 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (FORLÆNGELSE AF DELE AF SKIBSVÆRFTSAFTALEN) Retsinformation · 17. maj 1989
- 1992 LSF 197 FORSLAG TIL LOV OM GARANTIFONDEN FOR SKIBSBYGNING M.V. (SKIBSVÆRFTS- AFTALEN) Retsinformation · 27. april 1993
- KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2024/2025 af 15. juli 2024 om supplerende regler til forordning (EU) 2020/1056 ved ændring af bilag I, del B (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 15. juli 2024
- Anvendelse af etableringskontomidler i forbindelse med skibsværftsaftalen (lov nr. 767 af 12. november 1986) (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- 96/369/EF: Kommissionens beslutning af 13. marts 1996 om skattemæssige afskrivningsfordele for tyske selskaber (Kun den tyske udgave er autentisk) (Tekst af betydning for EØS) EU-lovgivning · 13. marts 1996