Spring til indhold

Retsinformation

1991 LSF 171 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (FORLÆNGELSE AF DELE AF SKIBSVÆRFTSAFTALEN)

1991/1 LSF 171Lovforslag som fremsatFolketinget24. marts 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 767 af 12. november 1986 om ændring af forskellige skattelove.

(Skibsværftsaftalen), som ændret ved lov nr. 74 af 3. februar 1989 og lov nr.

120 af 1. marts 1991, foretages følgende ændring:

I § 7, stk. 4, ændres »31. december 1992« til: »31.

december 1993«, og »31. december 1994« ændres til: »31.

december 1995«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven har

virkning fra og med den 1. januar 1992.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 767 af 12. november 1986 om ændring af forskellige skattelove.

(Skibsværftsaftalen), som ændret ved lov nr. 74 af 3. februar 1989 og lov nr.

120 af 1. marts 1991, foretages følgende ændring:

I § 7, stk. 4, ændres »31. december 1992« til: »31.

december 1993«, og »31. december 1994« ændres til: »31.

december 1995«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven har

virkning fra og med den 1. januar 1992.

Bemærkninger til lovforslaget

1.

Lovforslaget - og især et tilknyttet aktstykke til finansloven for 1992 -

har til formål at kompensere de danske værfter for de ulige

konkurrenceforhold, som vil følge af, at EF-Kommissionen forventelig kun vil

foretage en mindre nedsættelse af loftet for støtte til

skibsbygningsindustrien.

Den videre behandling af lovforslaget skal således ses i lyset af de

aktuelle drøftelser i EF-Kommissionen om EF-støtteloftet for 1992.

Læs alt

Forslaget tager udgangspunkt i fællesudtalelsen af 24. januar 1991 fra

Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti, hvori det

fremhæves, at »såfremt EF-Kommissionen imod forventning ikke i betydende

grad nedsætter støtteloftet yderligere for 1992, må den danske

aftrapningsordning ligeledes tages op til revision«, jf.

flertalsudtalelsen i betænkning over det af Socialdemokratiet den 28.

december 1990 fremsatte lovforslag om ændring af forskellige skattelove.

(Forlængelse af dele af skibsværftsaftalen), se Folketingstidende 1991-92, 2.

samling, tillæg B sp. 67.

Lovforslaget er en konsekvens af en etårig udskydelse af den igangværende

aftrapning af den danske indeksfinansieringsordning.

2.

Lovforslaget sikrer de ændringer af skattelovgivningen, der er

nødvendige, for at den igangværende aftrapning af indekslåneordningen for

skibe kan udskydes med et år, jf. skibsværftsaftalen fra august 1986 og især

industriministerens aktstykke nr. 55 af 4. november 1988 samt finansloven for

1992, § 26.34.21 (tekstanmærkning nr. 63).

Lovforslaget går ud på at forlænge den tidsbegrænsede fritagelse for

realrenteafgift og kursgevinstbeskatning for indeksobligationer udstedt af

Danmarks Skibskreditfond som led i skibsværftsaftalen. Endvidere går

lovforslaget ud på at forlænge den tidsbegrænsede skattefritagelse for den

særlige inflationsgaranti, som kan ydes efter skibsværftsaftalens

indeksfinansieringsordning.

Det er en umiddelbar forudsætning for lovforslaget, at Folketingets

Finansudvalg tiltræder et aktstykke til finansloven for 1992 med blandt andet

følgende indhold:

»Den igangværende aftrapning af den danske indeksfinansieringsordning

fastholdes, men udskydes med et år, således at ordrer placeret senest i 1992

med kontraktretlig levering senest i 1994 kan finansieres på i øvrigt

gældende 1991-vilkår (45 pct. indekslån og 35 pct. OECD-lån) og ordrer inden

udgangen af 1993 og leveret senest 1995 kan finansieres på de nugældende

1992-vilkår (30 pct. indekslån og 50 pct. OECD-lån), dog således at de

støttelofter, som EF fastsætter, respekteres.«

3.

Den 26. november 1990 vedtog EF's Ministerråd et nyt direktiv om støtte

til skibsbygningsindustrien. I direktivet fastlægges de overordnede rammer

for støtte til værftsindustrien i EF i årene 1991-93. Idet direktivet

omfatter skibe leveret indtil 3 år efter direktivets udløb, omhandler

direktivet reelt perioden frem til udgangen af 1996.

Ifølge direktivet fastsætter EF-Kommissionen med intervaller af højst 12

måneder en øvre grænse for den støtte, der må ydes til værfterne i de enkelte

medlemslande.

For 1991 er støtteloftet på 13 pct. for kontrakter på 10 mio. ecu (ca. 80

mio. kr.) eller mere og 9 pct. for kontrakter mindre end 10 mio. ecu.

EF-Kommissionen har endnu ikke fastsat støtteloftet for 1992, men det er

forventningen, at der kun vil blive tale om en mindre nedsættelse af

støtteloftet.

4.

Folketingets Finansudvalg godkendte den 17. november 1988 et aktstykke af

4. november 1988 fra industriministeren, hvorved skibsværftsaftalens

indeksfinansieringsordning aftrappes over en 3-årig periode (1989-91).

Den 24. januar 1991 tilsluttede et flertal i Folketingets Erhvervsudvalg

sig en udskydelse af aftrapningen med et år - til 1992. Det skete for at

kompensere danske værfter for de ulige konkurrenceforhold, som ville blive en

følge af, at EF-Kommissionen havde fastsat støtteloftet for 1991 til 13 pct.

Beslutningen er senest blevet bekræftet i finansloven for 1992, § 26.34.21

(tekstanmærkning nr. 63), hvor industriministeren bemyndiges til at udstede

en inflationsgaranti i forbindelse med ordningen.

Ordningen betyder, at ny- og ombygninger af skibe kan finansieres af

obligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond i en kombination af

indekslån og lån på OECD-lignende vilkår, hvor anvendelsen af indekslån

gradvis reduceres. Pr. 1. januar 1993 vil skibsfinansieringen således med den

nuværende aftrapning alene bestå af nominelrentelån på 80 pct. af

kontraktsummen.

Indeksfinansieringsordningens aftrapning er vist i tabel 1.

5.

Den danske støtteordning adskiller sig generelt fra EF's

støtteloftsregler ved at ligge på et betydelig lavere niveau og ved kun at

omfatte skibe leveret indtil 2 år efter kontraktunderskrivelsen - mod

EF-reglernes 3 år.

EF-Kommissionen har den 5. juni 1991 opgjort, at støtteelementet i den

danske indeksordning (4 pct.-obligationer) andrager 5,0 pct. for skibe

beordret i 1991 og leveret senest i 1993 (45 pct. indeksfinansiering). For

levering i 1994 er støtteelementet 3,3 pct. (30 pct. indeksfinansiering).

Tabel 1: Indeksfinansieringsordningens nuværende aftrapning.

---------------------------------------------------------------------

Skibe Skibe leveret Indekslån i pct. OECD-lån i pct.

beordret senest af kontrakt- af kontraktsum

senest sum

---------------------------------------------------------------------

1988 1990 80 -

1989 1991 60 20

1990 1992 45 35

1991 1993 45 35

1992 1994 30 50

1993 - 0 80

---------------------------------------------------------------------

Ved indeksfinansiering med 2,5 pct.-obligationer har EF-Kommissionen opgjort

støtteelementet til henholdsvis 3,5 pct. og 2,3 pct.

EF-Kommissionen har samtidig meddelt, at den opfatter den danske

anpartsordning som støtte til skibsbygningsindustrien, og den har opgjort

støtteelementet heri til 4,3 pct.

Danmark anerkender ikke EF-Kommissionens syn på den danske anpartsordning.

Den danske regering har imidlertid taget EF-Kommissionens holdning til

efterretning i forbindelse med EF-Kommissionens godkendelse af den forlængede

aftrapningsordning, og regeringen har anmeldt anpartsordningen under EF's

skibsstøtteregler.

Folketinget har den 13. december 1991 besluttet at forlænge den danske

anpartsordning til og med udgangen af 1993.

Støtteelementet i den danske indeksfinansieringsordning og den danske

anpartsordning er gengivet i tabel 2.

Tabel 2: Støtteelementet i den danske indeksfinansieringsordning og

den danske anpartsordning (pct.) .

---------------------------------------------------------------------

Indeks- Anparts- DK(i alt)

ordning ordning

--------------------------------------------------------------------~

Skibe beordret i 1992 og

leveret senest i 1994

- 4 pct.-obligationer 3,3 4,3 7,6

- 2,5 pct.-obligationer 2,3 4,3 6,6

---------------------------------------------------------------------

Skibe leveret senest i 1995 - 4,3 4,3

---------------------------------------------------------------------

De fleste EF-lande udnytter EF-støtteloftet fuldt ud. Tabel 2 viser

derfor, at de danske værfter - med den nuværende aftrapningsordning - vil

være i en meget ulige konkurrencesituation, såfremt der kun bliver tale om en

mindre reduktion af støtteloftet i EF fra de nuværende 13 pct. Det vil især

være tilfældet for projekter, som af den ene eller anden grund ikke kan

udnytte anpartsordningen, og for leverancer i 1995.

6.

Skibsværfterne i Europa søger sædvanligvis i december måned at forhandle

sig til nye kontrakter om fremtidig levering af skibe. Årets første 11

måneder er anvendt til projektering, forhandling af underleverandøraftaler og

andre forhold, som indgår i en nybygningskontrakt.

Rederne er næsten umulige at få i tale før sidst på året, fordi de venter

på EF-Kommissionens afgørende beslutninger om støttelofter for det kommende

år.

De kontrakter, som de europæiske værfter indgår for øjeblikket, indebærer

aflevering af skibene i 1994 og 1995. Dette er normal leveringstid for større

skibsværfter.

Tyske, franske, spanske, italienske, hollandske og britiske værfter, som

søger at afsætte de samme skibstyper som de danske værfter, har en meget

gunstig forhandlingsposition, såfremt der kun bliver tale om en mindre

reduktion af EF-støtteloftet fra de nuværende 13 pct. De vil nemlig kunne

modtage denne forholdsvis høje direkte statsstøtte for leverancer til

effektuering i 1994 og 1995.

For danske værfter er situationen med de gældende danske bestemmelser

ganske anderledes. For leverancer i 1994 ydes rederne en finansieringsstøtte,

der svarer til 3,3 pct. af kontraktsummen, og i 1995 er finansieringsstøtten

0 pct. (ekskl. eventuel anpartsfinansiering).

Ved en fuld udnyttelse af både indeksfinansiering og anpartsfinansiering

er finansieringsstøtten - efter EF-Kommissionens opfattelse - henholdsvis 7,6

pct. og 4,3 pct.

Det er helt umulige konkurrencebetingelser, selv om danske værfter er

Europas mest effektive.

7.

For delvis at afbøde den konkurrenceforvridning, som den fortsatte

skibsbygningssubsidiering indebærer til ugunst for den ellers

konkurrencedygtige danske værftsindustri, bør den igangværende aftrapning af

den danske indekslåneordning for skibe udskydes med et år.

Det betyder, at ordrer placeret senest i 1992 med kontraktretlig levering

senest i 1994 kan finansieres på i øvrigt gældende 1991-vilkår (45 pct.

indekslån og 35 pct. OECD-lån) og ordrer inden udgangen af 1993 og leveret

senest 1995 kan finansieres på de nugældende 1992-vilkår (30 pct. indekslån

og 50 pct. OECD-lån), dog således at de støttelofter, som EF fastsætter,

respekteres.

Støttelementet i den danske indeksfinansieringsordning - ved en udskydelse

af aftrapningen med et år - og den danske anpartsordning er gengivet i tabel

3.

Tabel 3: Støtteelementet i den danske indeksfinansieringsordning - ved

en udskydelse af aftrapningen med et år - og den danske anpartsordning

(pct.).

---------------------------------------------------------------------

Indeks- Anparts- DK(i alt)

ordning ordning

---------------------------------------------------------------------

Skibe beordret i 1992 og

leveret senest i 1994

- 4 pct.-obligationer 5,0 4,3 9,3

- 2,5 pct.-obligationer 3,5 4,3 7,8

---------------------------------------------------------------------

Skibe leveret senest i 1995

- 4 pct.-obligationer 3,3 4,3 7,6

- 2,5 pct.-obligationer 2,3 4,3 6,6

---------------------------------------------------------------------

8.

Indekslån til finansiering af skibe udstedes af Danmarks Skibskreditfond

med en pålydende rente på 2,5 pct. p.a. eller en pålydende rente på 4 pct.

p.a.

Låntager forpligtes til alene at betale renter og afdrag på basis af

indeksregulering svarende til en årlig inflation på enten 3 pct. for 2,5

pct.-obligationer eller 1,5 pct. for 4 pct.-obligationer, idet staten påtager

sig at dække omkostningerne ved en eventuel indeksregulering herudover.

Lånene udbetales kontant af Danmarks Skibskreditfond, hvis

indeksobligationer overtages af Danmarks Nationalbank til kurs pari.

Udbetalingen under den statslige indeksgaranti medfører ikke beskatning for

låntager.

Hvert enkelt lån forhåndsgodkendes af Industriministeriet for at sikre, at

lånevilkårene stedse respekterer Danmarks forpligtelser over for EF og OECD.

9.

EF's 7. direktiv om støtte til skibsbygningsindustrien og fastsættelsen

af EF's støtteloft for 1991, hvor loftet blev bragt ned fra 20 til 13 pct.,

har været vigtige skridt i den rigtige retning.

EF-Kommissionen vil med al sandsynlighed fortsætte denne udvikling ved

fastsættelsen af støtteloftet for 1992. Men der er desværre langtfra udsigt

til, at der for 1992 vil blive tale om den betydelige yderligere reduktion,

som var forventet for et år siden.

De danske bestræbelser på at opnå yderligere afvikling af værftssubsidier

gennem internationale aftaler bør imidlertid fortsættes især i EF- og

OECD-regi.

Såfremt det i aftrapningsperioden lykkes at etablere internationale

aftaler om væsentlige yderligere reduktioner i den maksimalt tilladte

værftsstøtte, må den danske aftrapningsordning derfor igen tages op til

revision.

Såfremt EF-Kommissionen ikke i betydende grad nedsætter støtteloftet

yderligere for 1993, må den danske aftrapningsordning ligeledes tages op til

revision.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter