1991 LSF 61 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PATENTLOVEN (RATIFIKATION AF AFTALE OM EF-PATENTER, INDSIGELSE EFTER PATENTUDSTEDELSE OG ADMINISTRATIV OMPRØVNING)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I patentloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 733 af 27. november 1989,
foretages følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Med hensyn til handlinger angående produkter, som er bragt i
omsætning i en anden stat, som har ratificeret eller tiltrådt Aftale om
EF-patenter, finder artikel 76 og artikel 81, stk. 3, i EF-Patentkonventionen
anvendelse.«
2. §§ 19-21 affattes således:
»§ 19. Er ansøgningen i overensstemmelse med forskrifterne,
og er intet fundet til hinder for meddelelse af patent, sender
patentmyndigheden meddelelse til ansøgeren om, at patent kan meddeles mod
betaling af det fastsatte gebyr. Ansøgeren skal have lejlighed til at erklære
sig enig i den tekst, på grundlag af hvilken patent vil kunne meddeles.
Stk. 2. Efter at patentmyndigheden har sendt meddelelse som nævnt
i stk. 1, må begæring efter § 14 ikke fremsættes, eller patentkravene ændres,
således at patentbeskyttelsens omfang udvides.
Stk. 3. Gebyret for patentmeddelelse skal betales inden to måneder
efter, at patentmyndigheden har givet meddelelse efter stk. 1. Sker dette
ikke, henlægges ansøgningen. Behandlingen genoptages dog, når ansøgeren inden
4 måneder efter udløbet af fristen betaler meddelelsesgebyret samt det
fastsatte genoptagelsesgebyr.
§ 20. Når betingelserne i § 19 er opfyldt, skal patentmyndigheden
meddele patent og udfærdige patentbrev. Samtidig bekendtgøres
patentmeddelelsen.
Stk. 2. Patentskrift, som indeholder beskrivelse, patentkrav og
sammendrag, skal kunne fås hos patentmyndigheden samtidig med
patentmeddelelsens bekendtgørelse. Patentskriftet skal angive patenthaveren
og opfinderen.
§ 21. Enhver er berettiget til over for patentmyndigheden at
Læs alt
fremsætte indsigelse mod et meddelt patent. En indsigelse skal fremsættes
skriftligt, være begrundet og være kommet frem til patentmyndigheden inden 9
måneder fra bekendtgørelsesdagen. Med indsigelsen skal følge det fastsatte
gebyr.
Stk. 2. Indsigelse kan alene begrundes med, at patentet er
meddelt, uanset at
1) betingelserne i §§ 1 og 2 ikke er opfyldt,
2) det angår en opfindelse, som ikke er så tydeligt beskrevet, at en
fagmand på grundlag af beskrivelsen kan udøve den, eller
3) dets genstand går ud over indholdet af ansøgningen, som den blev
indleveret.«
3. § 22, stk. 1, affattes således:
»Fra og med den dag, da patentet meddeles, skal akterne i
ansøgningssagen holdes tilgængelige for enhver.«
4. I § 22, stk. 2, 1. pkt., ændres »ansøgningen ikke
er fremlagt« til: »patent ikke er meddelt«.
5. I § 22, stk. 5, 1. pkt., ændres »der søges
patent« til: »der søges eller er meddelt patent«.
6. § 22, stk. 7, 1. pkt., affattes således:
»Uanset stk. 6 kan ansøgeren begære, at udlevering af en prøve i
tiden, indtil patent er meddelt, eller ansøgningen er endeligt afgjort uden
at have ført til patent, kun kan ske til en særlig sagkyndig.«
7. § 23 affattes således:
»§ 23. Er indsigelse fremkommet, skal patenthaveren gøres
bekendt med indsigelsen og have lejlighed til at udtale sig om denne.
Stk. 2. Patentmyndigheden kan behandle en indsigelse, selv om
patentet er ophørt eller ophører i henhold til §§ 51, 54 eller 95, selv om
indsigelsen tages tilbage, eller selv om indsigeren afgår ved døden eller
mister evnen til at indgå retshandler.
Stk. 3. Patentmyndigheden kan erklære patentet ugyldigt eller
opretholde det i uændret eller ændret form. Der udfærdiges bekendtgørelse om
afgørelsen af indsigelsen. Hvis patentmyndigheden finder, at et patent kan
opretholdes i ændret form, og patenthaveren har erklæret sig enig heri,
ændres patentskriftet tilsvarende, og nyt patentbrev udfærdiges efter, at
patenthaveren har betalt det fastsatte gebyr herfor. Hos patentmyndigheden
skal der kunne fås eksemplarer af det ændrede patentskrift.«
8. § 24, stk. 1, og 2, 1. pkt., affattes således:
»§ 24. Klage over direktoratets endelige afgørelse af en
patentansøgning kan indgives til Patentankenævnet af ansøgeren. Det samme
gælder patenthaveren, når et patent erklæres ugyldigt eller opretholdes i
ændret form efter indsigelse. Opretholdes et patent i ændret eller uændret
form trods behørigt fremsat indsigelse, kan afgørelsen påklages af
indsigeren. Frafalder sidstnævnte sin klage, kan klagen alligevel prøves, når
særlige grunde hertil foreligger.«
Stk. 2. Afgørelser, hvorved en begæring om genoptagelse i henhold
til § 15, stk. 3, eller § 19, stk. 3, er afslået, eller hvorved begæring om
overførelse i henhold til § 18 er imødekommet, kan påklages af ansøgeren.'
9. I § 25, stk. 1, 1. pkt., ændres »Klage over
afgørelser vedrørende ansøgning om patent« til: »Klage efter §
24«.
10. § 25, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Søgsmål til prøvelse af afgørelser, hvorved Patentankenævnet afslår
en ansøgning om patent eller erklærer et patent ugyldigt, skal anlægges inden
2 måneder efter, at der er givet den pågældende underretning om
afgørelsen.«
11. § 26 affattes således:
»§ 26. Bliver en ansøgning, som er tilgængelig for enhver,
endeligt afslået eller henlagt, skal bekendtgørelse herom udfærdiges.«
12. § 34 affattes således:
»§ 34. I en international patentansøgning må der ikke
meddeles patent eller gives afslag før efter udløbet af en af
industriministeren fastsat frist, medmindre ansøgeren har givet samtykke til,
at ansøgningen afgøres forinden.«
13. § 35 affattes således:
»§ 35. Patentmyndigheden må ikke uden ansøgerens samtykke
meddele patent i en international patentansøgning eller offentliggøre den,
før den er offentliggjort af Det Internationale Bureau ved
Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO), eller der er
hengået 20 måneder fra den internationale indleveringsdag eller, hvis
prioritet begæres, fra prioritetsdagen.«
14. § 45, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Industriministeren kan bestemme, at udøvelse i et
andet land skal sidestilles med udøvelse her i landet ved anvendelsen af
bestemmelsen i stk. 1. Sådan bestemmelse kan gøres betinget af
gensidighed.«
15. I § 48 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Industriministeren kan bestemme, at udnyttelse i et
andet land skal sidestilles med udnyttelse her i landet ved anvendelsen af
bestemmelsen i stk. 1. Sådan bestemmelse kan gøres betinget af
gensidighed.«
16. Overskriften til Kapitel 7 affattes således:
»Kapitel 7
Patentets ophør, administrativ omprøvning m.v.«
17. § 52, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) omfanget af patentbeskyttelsen er blevet udvidet efter, at
patentmyndigheden efter § 19, stk. 1, har sendt meddelelse til ansøgeren om,
at patent kan meddeles.«
18. Efter § 53 indsættes:
»§ 53 a. Sag om ugyldigkendelse, som rejses, mens en begæring
om omprøvning i henhold til § 53 b ikke er færdigbehandlet af
patentmyndigheden, kan af retten stilles i bero, indtil der er truffet
endelig afgørelse i sagen om omprøvning.
§ 53 b. Enhver kan over for patentmyndigheden skriftligt fremsætte
begæring om, at et patent, der er meddelt af patentmyndigheden eller med
virkning for Danmark efter § 75, omprøves. Med begæringen skal følge det
fastsatte gebyr. Begæring kan ikke indleveres, så længe indsigelse endnu kan
fremsættes, eller så længe en indsigelsessag ikke er endeligt afgjort.
Stk. 2. Er begæring om administrativ omprøvning indleveret, skal
patenthaveren gøres bekendt hermed og have lejlighed til at udtale sig om
denne. Patentmyndigheden udfærdiger bekendtgørelse om indlevering af begæring
om omprøvning.
§ 53 c. Patenthaveren kan begære, at hans patent begrænses ved
ændring af beskrivelsen, kravene eller tegningerne. Andre kan alene støtte
begæringen på de ugyldighedsgrunde, der er nævnt i § 52, stk. 1. Det påhviler
i alle tilfælde patentmyndigheden at undersøge, om de grunde, der er nævnt i
§ 52, stk. 1, er til hinder for at opretholde patentet i ændret eller uændret
form.
§ 53 d. Er de i § 52, stk. 1, nævnte grunde til hinder for, at
patentet opretholdes i ændret form, og er begæring om omprøvning indleveret
af andre end patenthaveren, erklærer patentmyndigheden patentet for ugyldigt
og udfærdiger bekendtgørelse herom.
Stk. 2. Hvis de i § 52, stk. 1, nævnte grunde ikke er til hinder
for, at patentet opretholdes i ændret form, beslutter patentmyndigheden at
ændre patentet, hvis patenthaveren er enig i den ændrede formulering, som
patentmyndigheden vil give patentet, og gebyret for publicering af nyt
patentskrift er betalt inden udløbet af den fastsatte frist.
Stk. 3. Hvis patenthaveren ikke er enig i den ændrede formulering
eller ikke betaler gebyret for publicering af et nyt patentskrift rettidigt,
anses patentet for ophævet.
Stk. 4. Finder patentmyndigheden, at ændringerne ikke kan
godkendes, afslår den begæringen, og patentet opretholdes i uændret form.
Denne afgørelse bekendtgøres af patentmyndigheden.
§ 53 e. Hvis et patent er ændret i henhold til § 53 d, stk. 2,
skal der fra det tidspunkt, hvor der sker bekendtgørelse ifølge § 55 a, hos
patentmyndigheden kunne fås eksemplarer af det nye patentskrift med
beskrivelse og patentkrav i den ændrede form.«
19. Efter § 55 indsættes som ny § 55 a:
»§ 55 a. Hvis et patent erklæres ugyldigt, anses patentet, i
det omfang det er blevet erklæret ugyldigt, allerede fra den dag,
patentansøgningen blev indleveret, ikke at have haft de virkninger, der er
angivet i § 3. Hvis et patent er ændret efter begæring om omprøvning fremsat
af patenthaveren, har ændringen først virkning fra den dag, meddelelse herom
bekendtgøres.«
20. § 60, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»I tiden indtil patent er meddelt, omfatter patentbeskyttelsen kun
det, som fremgår såvel af patentkravene, som de forelå, da ansøgningen blev
almindeligt tilgængelig, som af patentet, som det er meddelt eller er
opretholdt i ændret affattelse efter § 23, stk. 3.«
21. I § 60, stk. 2, ændres »ansøgningens fremlæggelse
efter § 21« til: »patentets meddelelse efter § 20«.
22. § 63, stk. 1 og 2, affattes således:
»Den, der anlægger sag om et patents ugyldighed, om overførelse af
patent eller om tvangslicens, skal samtidig meddele dette til
patentmyndigheden og i anbefalet postforsendelse give meddelelse om
sagsanlægget til enhver i patentregistret indført licenshaver, hvis adresse
er angivet i registret. Den, der begærer et patent omprøvet administrativt,
skal samtidig hermed give de nævnte licenshavere meddelelse herom. En
licenshaver, der vil anlægge sag om indgreb i patentet, skal på tilsvarende
måde give meddelelse herom til patenthaveren, hvis dennes adresse er angivet
i registret.
Stk. 2. Dokumenterer sagsøgeren eller den, der har begæret
administrativ omprøvning, ikke på sagens første tægtedag eller ved begæring
om omprøvning ved dennes indlevering, at meddelelse efter stk. 1 har fundet
sted, kan retten eller ved begæring om omprøvning patentmyndigheden fastsætte
en frist til opfyldelse af betingelserne i stk. 1. Oversiddes den fastsatte
frist, afvises sagen.«
23. Efter § 64 indsættes:
»§ 64 a. Hvis et patents genstand er en fremgangsmåde til
fremstilling af et nyt produkt, betragtes samme produkt, når det er
fremstillet af en anden person end patenthaveren, som fremstillet ved den
patenterede fremgangsmåde, medmindre det modsatte bevises.
Stk. 2. I forbindelse med bevisførelsen for det modsatte skal
sagsøgtes berettigede interesse i at beskytte sine fabrikations- og
forretningshemmeligheder tilgodeses.«
24. § 67, stk. 1, affattes således:
»Klage over direktoratets afgørelser i medfør af §§ 44, 53 d, 72,
stk. 1 og 2, 73 samt 95 kan af ansøgeren, patenthaveren eller den, der har
begæret administrativ omprøvning eller patentets ophør, indgives til
Patentankenævnet senest 2 måneder efter, at der er givet vedkommende
underretning om afgørelsen. Andre, der har interesse i den pågældende
afgørelse, kan senest 2 måneder efter, at afgørelsen er kundgjort, indgive
tilsvarende klage.«
25. I § 67 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Bestemmelserne i § 25, stk. 2-4, finder tilsvarende
anvendelse.«
26. § 69, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Industriministeren fastsætter nærmere regler om patentansøgninger og
deres behandling, om behandling af indsigelser, om administrativ omprøvning,
om patentregistrets indretning og førelse, om Patenttidendes udgivelse og
indhold samt om direktoratets forretningsgang.«
27. I § 77, stk. 1, 1. pkt., ændres »trykningen«
til: »publiceringen«.
28. § 77, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Eksemplarer af oversættelsen skal snarest derefter kunne fås hos
patentmyndigheden.«
29. I § 86, stk. 1, 1. pkt., ændres »trykning«
til: »publicering«.
30. I § 86, stk. 1, 4. pkt., ændres »Trykte
eksemplarer« til: »Eksemplarer«.
31. Efter § 90 indsættes:
»Kapitel 10 B
EF-patent
§ 91. Ved EF-patent forstås et patent, der i henhold til en
europæisk patentansøgning, jf. § 75, stk. 1, er meddelt af Den Europæiske
Patentmyndighed i henhold til Konventionen om Det Europæiske Patent for
Fællesmarkedet (EF-patentkonventionen) i Aftale om EF-patenter, udfærdiget i
Luxembourg den 15. december 1989.
Stk. 2. Der kan meddeles EF-patenter, som omfatter Danmark.
§ 92. Bestemmelserne i Aftale om EF-patenter gælder her i landet
for EF-patenter og ansøgninger om sådanne patenter.
Stk. 2. Industriministeren bekendtgør de bestemmelser, der
fastsættes af de enkelte lande i medfør af artikel 83 i
EF-patentkonventionen.
§ 93. §§ 75, stk. 3, 80, 82, 84, 87 og 88 finder tilsvarende
anvendelse på EF-patenter og på ansøgninger herom.
§ 94. Ret efter artikel 32, stk. 1, i EF-patentkonventionen
tilkommer kun den ansøger om et EF-patent, som enten til patentmyndigheden
har indleveret en oversættelse af patentkravene til dansk, der er blevet
bekendtgjort, eller har tilstillet den, der udnytter opfindelsen her i
landet, en sådan oversættelse.
§ 95. Hvis et patent, der er meddelt af patentmyndigheden,
vedrører en opfindelse, for hvilken et EF-patent eller et europæisk patent
for Danmark er udstedt til den samme opfinder eller den, til hvem hans ret er
overgået, med samme ansøgningsdag eller, hvis der er begæret prioritet, med
samme prioritetsdag, kan det her i landet meddelte patent ved
patentmyndighedens afgørelse eller ved dom erklæres for ophørt i
overensstemmelse med artikel 75, stk. 1 og 2, i EF-patentkonventionen.
Stk. 2. Enhver kan begære patentmyndighedens afgørelse eller
anlægge sag om ophør af et patent efter stk. 1. §§ 55, 63, 64 og 65 finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Sag om ophør, som rejses, mens en begæring herom ikke er
færdigbehandlet af patentmyndigheden, kan af retten stilles i bero, indtil
der er truffet endelig afgørelse herom.
§ 96. Industriministeren fastsætter nærmere regler til
gennemførelse af bestemmelserne i dette kapitel.«
32. Overalt i loven ændres »afgift«,
»afgiften«, »afgifter«, »afgiftsfrie«,
»afgiftsår«, »afgiftsåret«, »ansøgningsafgift«,
»genoptagelsesafgift«, »tillægsafgift«,
»Årsafgift«, »årsafgift«, »Årsafgiften«,
»årsafgiften«, »Årsafgifterne«, »årsafgifterne«
og »årsafgifter« til: »gebyr«, »gebyret«,
»gebyrer«, »gebyrfrie«, »gebyrår«,
»gebyråret«, »ansøgningsgebyr«,
»genoptagelsesgebyr«, »tillægsgebyr«,
»Årsgebyr«, »årsgebyr«, »Årsgebyret«,
»årsgebyret«, »Årsgebyrerne«, »årsgebyrerne« og
»årsgebyrer«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft 1. juli 1992, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 1 og 31, og § 3, stk. 2, træder i kraft samtidig
med Aftale om EF-patenter. Industriministeren udfærdiger bekendtgørelse
herom.
§ 3
Stk. 1. Loven finder også anvendelse på patentansøgninger, der
ved dens ikrafttræden er under behandling hos patentmyndigheden.
Patentansøgninger, for hvilke der ved lovens ikrafttræden er givet ansøgeren
underretning om, at ansøgningen er godkendt til fremlæggelse, færdigbehandles
dog efter de hidtil gældende regler.
Stk. 2. Patentlovens § 21, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2,
finder ikke anvendelse på patenter, der er meddelt før lovens ikrafttræden
eller er meddelt efter de hidtil gældende regler, jf. stk. 1, 2. pkt.
§ 4
Stk. 1. Aftale om EF-patenter kan ratificeres på Danmarks vegne.
Stk. 2. Beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets
myndigheder, kan i det omfang, det er fastsat i Aftale om EF-patenter, udøves
af de institutioner, der er nævnt i aftalen.
§ 5
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr. 2-30 og 32, kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Formål
Lovforslaget har til formål at tilvejebringe hjemmel for Danmarks
tiltrædelse af Aftale om EF-patenter vedtaget i Luxembourg den 15.
december 1989. Samtidig foreslås bestemmelserne i patentloven om
indsigelse mod patentudstedelse ændret, således at indsigelse skal ske
efter patentets meddelelse. Endvidere foreslås en supplerende adgang til
administrativ omprøvning i patentets resterende gyldighedsperiode.
Herudover indeholder lovforslaget enkelte tilpasninger i patentloven.
Aftale om EF-patenter omfatter EF-patentkonventionen samt en række
protokoller vedrørende etableringen af EF-patentsystemet. Aftalen erstatter
Fællesskabets Patentkonvention fra 1975. Aftale om EF-patenter er endnu ikke
trådt i kraft.
EF-patentkonventionen er den væsentligste del af aftalen og skal ses i
sammenhæng med Den Europæiske Patentkonvention, som Danmark allerede har
ratificeret i 1989. De to konventioner hænger historisk og indholdsmæssigt
nøje sammen. Den Europæiske Patentkonvention regulerer patentudstedelsen på
grundlag af en fælles ansøgning for de europæiske lande, og
EF-patentkonventionen regulerer patentet efter udstedelsen. Tilsammen udgør
de to konventioner et afgørende skridt med hensyn til at gennemføre det Indre
Marked i EF på det patentretlige område. Patenterede produkter vil fremover
kunne passere frit over grænserne uden de hindringer, der i dag kan opstå som
følge af de territoriale rettigheder, som er knyttet til nationale patenter.
For danske virksomheder vil en ratifikation betyde økonomiske besparelser
i forbindelse med at erhverve og opretholde et EF-patent i stedet for et
europæisk patent i henhold til Den Europæiske Patentkonvention. Det vil
fortsat være muligt at opnå dansk patent.
Forslaget om omlægning af indsigelsesperioden til efter, at
patentet er meddelt, vil indebære en hurtigere patentudstedelse til gavn for
erhvervslivet, samt en række forenklinger af de administrative sagsgange i
Patentdirektoratet. Samtidig er ændringen i overensstemmelse med den
internationale udvikling på patentområdet.
Med forslaget om administrativ omprøvning tilsigtes at indføre en
alternativ mulighed for at prøve patentets gyldighed og omfang i hele
registreringperioden. En sådan adgang vil være hurtigere og billigere for
erhvervslivet end en domstolsprøvelse, der i dag foreskrives som eneste
mulighed. Administrativ omprøvning er ligeledes i overensstemmelse med den
internationale udvikling.
Forslaget om omlægning af indsigelsesperioden og administrativ omprøvning
er uafhængig af forslaget om ratifikation af Aftale om EF-patenter.
Lovforslag om ratifikation af Fællesskabets Patentkonvention har tidligere
været forelagt Folketinget sammen med forslag om ratifikation af Den
Europæiske Patentkonvention. Dette skete i folketingsårene 1976-77, 1977-78
og 1980-81. I folketingsåret 1988-89 blev der alene fremsat lovforslag om
ratifikation af Den Europæiske Patentkonvention. Baggrunden var, at der på
daværende tidspunkt næppe var sandsynlighed for at opnå den fornødne
tilslutning på 5/6 i Folketinget til ratifikation af Fællesskabets
Patentkonvention, som var under revision. Lovforslaget om ratifikation af Den
Europæiske Patentkonvention blev vedtaget den 1. juni 1989, og siden 1.
januar 1990 har Danmark været medlem af Den Europæiske Patentorganisation,
som i dag udsteder patenter med gyldighed for Danmark.
Om de tidligere behandlinger henvises til Folketingstidende 1976-77 tillæg
A, sp. 1295 ff, og Folketingets Forhandlinger sp. 2716 ff, Folketingstidende
1977-78 tillæg A, sp. 1953 ff, og Folketingets Forhandlinger sp. 2932,
Folketingstidende 1980-81 tillæg A, sp. 2081, og Folketingets Forhandlinger
sp. 3721 ff samt betænkning afgivet af Folketingets Erhvervsudvalg den 3.
august 1981, optrykt i Folketingstidende 1980-81 tillæg B, sp. 1537 ff.
Endvidere henvises til Folketingstidende 1988-89 tillæg A, sp. 3729, og
Folketingets Forhandlinger sp. 4490 ff, 5037 ff, 10490 ff og 11169 ff
vedrørende ratifikation af Den Europæiske Patentkonvention.
Patentlovens materielle bestemmelser blev allerede ved lov nr. 264 af 8.
juni 1978 bragt i overensstemmelse med bestemmelserne i Den Europæiske
Patentkonvention og Fællesskabets Patentkonvention.
2. Aftale om EF-patenter
Aftale om EF-patenter indeholder EF-patentkonventionen samt protokollerne
om Bilæggelse af Retstvister, Privilegier og Immuniteter, Statutten for Den
Fælles Ankedomstol og Protokol om en eventuel ændring af betingelserne for
ikrafttrædelse af Aftale om EF-patenter. Aftalen er i sin helhed
offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, L 401, 30. december
1989.
I modsætning til Den Europæiske Patentkonvention, som principielt er åben
for alle europæiske stater, omfatter Aftale om EF-patenter som udgangspunkt
alene EF-landene. Aftalen indeholder imidlertid en bestemmelse, som giver
lande uden for EF mulighed for at deltage. Det forudsætter en særlig
forhandling mellem det pågældende land og EF.
Aftale om EF-patenter er resultatet af en revision af Fællesskabets
Patentkonvention fra 1975. Denne konvention nåede aldrig at træde i kraft,
bl.a. fordi det ikke var muligt for Danmark og Irland at ratificere. Formålet
med revisionen var, dels at gøre det muligt at sætte konventionen i kraft for
et færre antal lande end de i mellemtiden tolv medlemslande, dels at justere
konventionen og dens gennemførelsesforskrifter under hensyn til, at
Grækenland, Spanien og Portugal ligeledes skulle kunne ratificere
konventionen. Samtidig var et væsentligt formål at vedtage et domstols- og
processystem for bilæggelse af retstvister om krænkelse af EF-patenter og om
disses gyldighed. Dette skulle kunne ske samlet under een og samme retssag.
Disse mål blev nået for så vidt angår vedtagelsen af en protokol om
retstvister angående EF-patenter og den dertil knyttede protokol om
privilegier og immuniteter for dommere i Den Fælles Ankedomstol. Disse
protokoller blev alle vedtaget 15. december 1985. Justering af konventionen,
og om hvorledes konventionen - nu med tilhørende protokoller - kunne sættes i
kraft, eventuelt for færre lande end alle 12 medlemslande, skete i december
1989, hvor der blev vedtaget en særlig protokol om en eventuel ændring af
betingelserne for ikrafttrædelsen og en fælleserklæring, som bekræfter en
række resolutioner og erklæringer afgivet under forhandlingerne i 1985 og
1989. Under fælleserklæringen blev tillige vedtaget en erklæring om, at alle
EF-medlemslande, også de, der ikke har ratificeret Aftale om EF-patenter,
skal deltage i eventuelle forhandlinger med tredjelande om deres tilslutning
til EF-patentordningen, hvis de bliver medlemmer af EF. Aftale om EF-patenter
er undertegnet af samtlige EF-lande.
Aftale om EF-patenter kan først træde i kraft, når alle 12 EF-lande har
ratificeret. Der er imidlertid åbnet mulighed for at ændre dette krav i
medfør af den særlige Protokol om eventuel ændring af betingelserne for
ikrafttrædelse af Aftale om EF-patenter. Hvis ikke samtlige EF-lande inden
31. december 1991 har ratificeret aftalen, skal der ifølge protokollen
indkaldes til en regeringskonference. Konferencen kan med enstemmighed
bestemme at sænke antallet af stater, der skal ratificere aftalen.
Protokollen er blandt andet udarbejdet af hensyn til Danmark og Irland.
Irland forventes fortsat at have vanskelighed med at ratificere på grund af
forfatningsmæssige forhold.
Den særlige protokol kræver selvstændig ratifikation af alle EF-lande for
at få virkning. Regeringen vil på Danmarks vegne ratificere protokollen.
Besluttes det at nedsætte antallet af EF-lande, der skal ratificere
aftalen, betyder det, at enkelte medlemslande vil kunne stå uden for
EF-samarbejdet på patentområdet, hvilket i lyset af det Indre Marked må anses
for meget uheldigt.
3. EF-patentkonventionen
EF-patentkonventionen svarer i det væsentlige til den tidligere
Fællesskabets Patentkonvention.
EF-patentkonventionen indebærer, at Den Europæiske Patentmyndighed (EPO)
skal kunne udstede et EF-patent med gyldighed for samtlige EF-lande. Som
udgangspunkt skal udpegning af et eller flere EF-medlemslande i en europæisk
patentansøgning anses som udpegning af samtlige EF-lande, hvorefter der kan
udstedes et EF-patent med gyldighed for alle medlemslandene. Ansøgeren kan
dog i en overgangsperiode vælge, at hans patentansøgning ikke skal føre til
et EF-patent, men til et europæisk patent for de udpegede lande i henhold til
Den Europæiske Patentkonvention. Endvidere har en patenthaver, der inden
EF-patentkonventionens ikrafttræden er indehaver af et europæisk patent, og
som har udpeget alle EF-lande i sin patentansøgning, mulighed for i en
overgangsperiode at vælge, at det europæiske patent skal gælde som et
EF-patent.
I 1989 blev det gjort til en betingelse for, at et EF-patent kan få
gyldighed, at der indleveres en oversættelse af det udstedte patent til alle
officielle sprog i medlemslandene til EPO. Indleveres imidlertid ikke alle
oversættelser, kan patentet dog opretholdes som et europæisk patent i de
lande, til hvis sprog der rettidigt er indleveret en oversættelse.
Patent for et enkelt medlemsland skal fortsat kunne opnås gennem en
national patentansøgning.
Ifølge EF-patentkonventionens bestemmelser har EF-patentet enhedskarakter,
altså samme virkning overalt på EF's territorium. EF-patentet er undergivet
konventionens bestemmelser og de bestemmelser i Den Europæiske
Patentkonvention, som finder anvendelse på EF-patenter. Det vil sige, at på
de regulerede områder gælder fælles regler i stedet for de forskellige
nationale love. Det betyder bl.a., at et EF-patent kun kan overdrages eller
ophøre for samtlige lande under eet. Det samme gælder retsovergang ved
pantsætning, arv, tvangsfuldbyrdelse m.v. Dette udelukker ikke, at
licenskontrakter kan indgås alene for en del af EF, således at patenthaveren
kan give andre tilladelse til at udøve den patenterede opfindelse for et
bestemt territorium, f.eks. for Danmark. Der gøres endvidere en undtagelse
fra enhedsprincippet i de tilfælde, hvor der foreligger kollision med
nationale ansøgninger. Disse kan være patentansøgninger, eller nationale
ansøgninger om brugsmodeller og lign. Endelig begrænses enhedsprincippet af
nationale uregistrerede rettigheder, som er opstået på grundlag af udnyttelse
af en opfindelse, inden der er ansøgt om patent.
Den administrative og judicielle kontrol vedrørende EF-patenter udøves af
organer med tilknytning til EPO eller af domstolene i medlemslandene.
Til administrationen af EF-patenter skal der oprettes særlige organer ved
EPO. Øverste myndighed er Den Særlige Komite inden for EPO's
administrationsråd. Der skal endvidere oprettes en særlig
administrationsafdeling og annullationsafdelinger til behandling af sager om
EF-patentet.
Administrationsafdelingen fører EF-patentregistret, opkræver årsgebyrer og
udgiver EF-patenttidende. Udover behandling af ansøgninger om EF-patent vil
administrationsafdelingen skulle behandle ansøgninger om udstedelse af
særlige certifikater om patenttidsforlængelse for lægemidler. EF forventes i
nærmeste fremtid at vedtage et forordningsforslag, hvorefter
beskyttelsestiden for patenter på lægemidler kan forlænges til kompensation
for den tid, der er medgået til undersøgelser af det patenterede lægemiddel,
forinden det kan markedsføres.
Afgørelser truffet af administrationsafdelingen og annulationsafdelingerne
kan påklages til Den Fælles Ankedomstol, der skal oprettes i henhold til
protokollen om retstvister. Ugyldigkendelse vil således kunne ske ved
henholdsvis de nævnte annulationsafdelinger i EPO og ved de enkelte
medlemslandes nationale domstole. Afgørelser truffet af medlemslandenes
domstole har ligesom afgørelser truffet af EPO virkning for alle
medlemslande. Ankedomstolen kan anmode De Europæiske Fællesskabers Domstol om
at afgøre præjudicielle spørgsmål. Det samme gælder en medlemsstat,
Kommissionen i visse tilfælde og medlemslandenes højeste domstol, i Danmark
Højesteret.
4. Forholdet til Grundlovens § 20
En dansk tiltrædelse af Aftale om EF-patenter vil indebære, at Den
Europæiske Patentmyndighed kan meddele et EF-patent, der skal respekteres her
i landet på linje med et patent meddelt af den danske patentmyndighed.
Da den administrative og judicielle kontrol i forbindelse med udstedelsen
af EF-patenter vil blive udøvet af fællesorganer med tilknytning til Den
Europæiske Patentmyndighed, blev det i 1976/77 undersøgt, om ratifikation af
Den Europæiske Patentkonvention og dengang Fællesskabets Patentkonvention var
omfattet af Grundlovens § 20 på grund af overdragelsen af beføjelser, som
tilkommer danske myndigheder. Resultatet af overvejelserne blev, at
tiltrædelse af såvel Den Europæiske Patentkonvention som Fællesskabets
Patentkonvention måtte anses for omfattet af bestemmelserne i Grundlovens §
20. Aftale om EF-patenter adskiller sig i denne henseende ikke fra den
daværende Fællesskabets Patentkonvention. Herefter kræves der til vedtagelse
af lovforslagets § 1, nr. 31, om ratifikation af Aftale om EF-patenter et
flertal på 5/6 af Folketingets medlemmer.
5. Tvangslicens
EF-patentkonventionens art. 83 giver de kontraherende stater adgang til
at tage forbehold med hensyn til bestemmelserne om tvangslicens i art. 46 og
77. Herefter skulle Danmark i 10 år fra EF-patentkonventionens ikrafttræden
for EF-patenter kunne opretholde den pligt til udnyttelse af patentet her i
landet, der i dag er hjemlet i patentlovens § 45, og som kan resultere i
tvangslicens, hvis udnyttelsespligten ikke opfyldes.
EF-Kommissionen har imidlertid anfægtet, at de EF-lande, hvis
patentlovgivning indeholder tilsvarende bestemmelser som patentlovens § 45, i
fremtiden kan opretholde bestemmelserne. Kommissionen har i henhold til
EØF-Traktatens art. 169 indledt traktatkrænkelsessag imod flere
fællesskabslande, herunder Danmark.
Det er Kommissionens opfattelse, at bestemmelserne i patentloven om
meddelelse af tvangslicens på baggrund af manglende udøvelse i Danmark vil
tilskynde til at henlægge produktion til det danske marked i stedet for at
opfylde det danske markedsbehov ved at importere de patenterede produkter fra
andre medlemsstater. Meddelelse af tvangslicens vil ifølge Kommissionen
medføre en nedgang i importen og dermed hæmme - det være sig reelt eller
potentielt, direkte eller indirekte - samhandlen inden for Fællesmarkedet og
udgør dermed en foranstaltning med tilsvarende virkning som kvantitative
restriktioner, jf. EØF-Traktatens art. 30. Kommissionen har tillige inddraget
en tilsvarende problemstilling vedrørende patentlovens § 48.
På den baggrund foreslås patentlovens §§ 45 og 48 ændret, jf. forslagets §
1, nr. 14 og 15.
6. Omvendt bevisbyrde
EF-patentkonventionens art. 35 indeholder en regel om omvendt bevisbyrde
i sager om krænkelse af fremgangsmådepatenter. Dette indebærer, at sagsøgte i
sager om krænkelse af et EF-patent på en fremgangsmåde til fremstilling af et
nyt produkt skal anses for at have benyttet den patenterede fremgangsmåde,
indtil sagsøgte beviser det modsatte. En sådan bestemmelse findes i flere
andre lande. Dansk industri har i mange år ønsket en regel om omvendt
bevisbyrde i den danske patentlov, uanset dansk medlemskab af
EF-patentordningen eller ej. Med forslaget til ny § 64a, jf. lovforslagets §
1, nr. 23, søges dette imødekommet. Derved undgås også, at danske domstole,
efter at EF-patentordningen er trådt i kraft, skal anvende forskellige
bevisbyrderegler for nationale danske patenter og EF-patenter. En sådan regel
er ligeledes indeholdt i det foreliggende forslag til direktiv om patentering
af bioteknologiske opfindelser.
7. Indsigelse efter patentudstedelse
Forslaget om, at indsigelse først kan ske efter patentudstedelse, skal
ses i sammenhæng med, at der kun nedlægges indsigelse vedrørende ca. 2% af
samtlige fremlagte ansøgninger. Indsigelsesperioden er i dag 3 måneder. Dette
medfører en forsinkelse i udstedelsen af patenter i almindelighed. Ved at
lægge indsigelsesperioden efter patentudstedelsen opnås således en hurtigere
patentudstedelse. Dette kan ske uden at forringe retssikkerheden.
Indsigelsesfristen foreslås forlænget til 9 måneder. De grunde, indsigelse
skal kunne støttes på, er i det væsentlige de samme, som i dag kan danne
grundlag for indsigelse eller ugyldighedskendelse, typisk at opfindelsen ikke
er patenterbar, mangler nyhed eller ikke har fornøden opfindelseshøjde.
Forslaget indebærer samtidig en række forenklinger af de administrative
sagsgange i Patentdirektoratet. Endvidere vil proceduren i Danmark blive
bragt på linie med patentudstedelsesproceduren i Den Europæiske
Patentkonvention og i flere andre industrilande, herunder Tyskland, samt med
forslaget til den kommende patentlovharmoniseringstraktat, der er under
udarbejdelse i WIPO.
8. Administrativ omprøvning
Muligheden for, at patenthaver selv eller tredjemand i hele patenttiden
kan få ændret, begrænset eller omprøvet et patent ved en administrativ
procedure kendes i forskellige udformninger fra en række lande, f.eks. USA,
Østrig, Canada, Storbritannien og Tyskland samt fra EF-patentkonventionen.
Ifølge patentloven kan dette i dag kun gennemføres ved domstolene. For
patenthavere såvel som for tredjemand er det en økonomisk fordel at kunne
anvende en administrativ procedure uden at skulle anlægge sag ved domstolene.
Hertil kommer, at Patentdirektoratets tekniske ekspertise kan inddrages mere
direkte, hvis en ændring i et udstedt patent kan ske ved behandling i
direktoratet.
Administrativ omprøvning findes ikke i de nordiske lande. Det har gentagne
gange været drøftet i nordisk sammenhæng at indføre et sådant retsinstitut,
og forslaget er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter for de øvrige
nordiske lande. I øvrigt ventes den kommende patentlovharmoniseringstraktat i
WIPO at indeholde tilsvarende bestemmelser.
Omprøvning skal ikke kunne påbegyndes, så længe en indsigelse kan
fremsættes, eller indsigelsessag ikke er afgjort. På den anden side kan
ugyldigkendelsessag ved domstolene stilles i bero, indtil en eventuel
igangværende omprøvningsbehandling er afsluttet. Det vil dog være muligt at
gå direkte til domstolene uden forudgående administrativ omprøvning. De
grunde, der kan anføres til støtte for administrativ omprøvning, er i det
væsentlige de samme, som i dag kan danne grundlag for indsigelse eller
ugyldigkendelse.
Indsigelse efter patentudstedelse og administrativ omprøvning ligner
hinanden med hensyn til den formelle procedure. Retsvirkningerne er
imidlertid forskellige. Ved indsigelse bevirker den pågældende mangel, at
patentet eller den del af patentet, der er berørt af manglen, aldrig har haft
retsvirkning. Ved administrativ omprøvning, hvor patenthaver selv har begæret
omprøvning, har en ændring af patentet kun virkning for fremtiden. Sker
administrativ omprøvning på tredjemands foranledning, har resultatet af
omprøvningen imidlertid tilbagevirkende kraft som ved indsigelse.
9. Virkninger af lovforslaget for dansk erhvervsliv
EF-patentet er et led i etableringen af det Indre Marked. En af de
største fordele er den ensartede og samlede retsbeskyttelse i hele
Fællesskabet. EF-patentet forventes tillige at styrke den teknologiske
udvikling og dermed Fællesskabets konkurrenceevne.
Derudover ligger der en direkte økonomisk besparelse for virksomhederne i
forbindelse med at erhverve og opretholde et EF-patent i stedet for et
europæisk patent i henhold til Den Europæiske Patentkonvention.
Årsgebyrerne for et europæisk patent svarer til summen af årsgebyrerne for
de lande, hvori patentet gælder. Halvdelen af årsgebyrerne går til drift af
Den Europæiske Patentmyndighed, medens resten tilfalder de enkelte lande.
Årsgebyrerne for EF-patenter i henhold til EF-patentkonventionen forventes
fastsat således, at hvis blot 6-7 EF-lande ønskes dækket, vil det være
billigere at vælge EF-patent, som vil omfatte hele EF, frem for europæisk
patent, som kun vil omfatte de udpegede lande. Nationalt patent vil stadig
være billigst for færre end 4 lande.
De akkumulerede årsgebyrer for et europæisk patent, der holdes i kraft i
10 år for samtlige EF-lande, udgør ca. 80.000 kr. og for et kommende
EF-patent formentlig ca. 50.000 kr.
EF-patentet giver den yderligere økonomiske fordel for en virksomhed, at
den kun skal indbetale årsgebyrer til en enkelt myndighed. I modsætning
hertil skal virksomhederne ved anvendelsen af et europæisk patent holde sig
orienteret om alle de udvalgte landes regler for indbetaling af årsgebyrerne
og om størrelsen heraf. Dette er omkostningstungt og kompliceret, og risikoen
for fejl er stor. Virksomhederne vil derfor kunne begrænse de administrative
omkostninger ved at vælge et EF-patent.
Omlægning af indsigelsesperioden og indførelse af adgang til administrativ
omprøvning vil frembyde oplagte fordele. Med omlægningen opnås hurtigere
patentudstedelse til gavn for erhvervslivet. Danske patenthavere og danske
virksomheder, der ønsker at undgå krænkelse af andres patenter i forbindelse
med markedsføring af deres produkter, vil med fordel kunne benytte muligheden
for administrativ omprøvning. Danske patenthavere vil kunne imødegå en
truende ugyldigkendelse af deres patent på en mindre besværlig og økonomisk
krævende måde end at skulle være part i en retssag om krænkelse og
ugyldigkendelse. I de tilfælde, hvor danske virksomheder påtænker at udvikle
eller markedsføre et patenteret produkt, vil der tillige være økonomiske
fordele ved at kunne revurdere patentkravene eller gyldigheden af patentet.
10. Konsekvenser for Industriministeriet/Patentdirektoratet
En tilslutning til EF-patentkonventionen vil ikke føre til en ændring i
den forventede udvikling i antallet af nationale patentansøgninger i forhold
til forventningerne som følge af tilslutningen til Den Europæiske
Patentkonvention. Derimod vil det tidligere forventede antal europæiske
patenter, som omfatter Danmark, formentlig falde betydeligt til fordel for
EF-patenter. Patentdirektoratets andel i årsgebyrerne fra EPO vil derfor
falde i takt med den besparelse, som virksomhederne opnår ved at vælge et
EF-patent frem for et europæisk patent.
De beregninger, der er udarbejdet om konsekvenserne af en ratifikation af
EF-patentkonventionen, bygger i vidt omfang på prognoser og statistiske
oplysninger fra Den Europæiske Patentmyndighed. Samtidig har det været
nødvendigt at gøre en række antagelser på andre områder, således at det
samlede billede indeholder en række betydelige usikkerheder.
Det står imidlertid klart, at som følge af den øgede internationalisering
på patentområdet må der forventes en stigning i behovet for
Patentdirektoratets videnformidlingsservice.
På trods af fald i Patentdirektoratets indtægter forventes
Patentdirektoratet at have et overskud fra 1994 i perioden frem til år 2000 i
tilfælde af Danmarks ratifikation af Aftale om EF-patenter. I den samme
periode forventes den akkumulerede besparelse i årsværksforbrug at udgøre ca.
70 årsværk.
Indførelse af indsigelse efter patentudstedelse og administrativ
omprøvning forventes ikke at medføre nettomerudgifter for staten, idet de
administrative merudgifter forventes dækket ved indsigelsesgebyr,
omprøvningsgebyr m.v. Gebyrernes størrelse forudsættes taget op til
overvejelse årligt ud fra omkostningsudviklingen, konkurrenceforhold m.v.
Til de enkelte ændringsforslag i lovforslaget bemærkes:
Til § 1
Til nr. 1.
Som led i Danmarks tiltrædelse af Aftale om EF-patenter, jf. lovforslagets
§ 2, samt de almindelige bemærkninger til lovforslaget pkt. 2 og 3, foreslås
reglerne om konsumption af rettigheder i art. 76 i EF-patentkonventionen at
finde anvendelse på patenter udstedt her i landet.
Efter art. 76 er de rettigheder, der knytter sig til et patent, udtømt,
når det af patentet beskyttede produkt er bragt i omsætning i en af staterne
i De Europæiske Fællesskaber af patenthaveren eller af andre med dennes
samtykke. Konsumptionsprincippet er begrundet i hensynet til den frie
varebevægelighed inden for Fællesmarkedet. Dette princip er allerede
fastslået som en del af EF-retten efter de almindelige regler i
Rom-traktaten. Dette skete ved Domstolens afgørelse i retssagen 14/74
Centrafarm B.V./Sterling Drug Inc.
I henhold til art. 81, stk. 3, finder konsumptionsreglerne i art. 76
ligeledes anvendelse på europæiske patenter med gyldighed for Danmark.
Konsumptionsprincippet gælder i øvrigt for EF-patenter i medfør af art. 28 i
EF-patentkonventionen.
Hidrører omsætningen fra indehaveren af en tvangslicens, indtræder
EF-konsumption ikke, jf. art. 76, stk. 3, samt art. 45, stk. 1, sidste pkt.
Et udtrykkeligt samtykke fra patenthaveren foreligger heller ikke, når
tredjemand overskrider de rettigheder, som den pågældende har til patentet.
Dette gælder særligt, hvis en licenshaver fremstiller produkterne ud over det
aftalte stykantal og bringer dem i omsætning, hvis denne i stedet for blot at
sælge det af patenthaveren leverede produkt selv fremstiller det, eller hvis
det sker i modstrid med en territorialt begrænset licens eksporterer
produktet til et land, der ikke dækkes af licensen.
Til nr. 2.
Med ændringerne i §§ 19, 20 og 21 foreslås en omlægning af
indsigelsesproceduren i patentloven, således at indsigelse i fremtiden først
kan finde sted, når et patent er meddelt. Denne omlægning er omtalt i de
almindelige bemærkninger pkt. 7.
Til § 19.
Da reglerne om godkendelse af patentansøgninger til fremlæggelse foreslås
afskaffet som led i omlægningen af indsigelsesproceduren, jf. forslaget til §
21, bestemmer stk. 1, at ansøgeren i stedet skal have meddelelse om,
at patent kan udstedes, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Det foreslås tillige, at der i lighed med den gældende fremlæggelsesafgift
opkræves et gebyr for meddelelsen af patentet. For at ansøgeren kan varetage
sin interesse i fastlæggelsen af patentets beskyttelsesomfang, skal ansøger
have lejlighed til at udtale sig, inden patentet udstedes.
Ændringsforslaget i stk. 2 er alene begrundet i afskaffelsen af
fremlæggelsesinstituttet.
Forslaget i stk. 3 svarer til den gældende patentlovs § 20, stk. 1,
med de ændringer, der følger af forslaget i stk. 1.
Til § 20.
Patentlovens § 20 foreslås ophævet som følge af afskaffelse af
fremlæggelsesinstituttet. Den nye § 20 svarer til lovens § 26, stk. 1.
Den eksisterende mulighed for, at Patentdirektoratet under visse nærmere
angivne forudsætninger kan fritage en patentansøger, hvor denne selv er
opfinderen, for at betale fremlæggelsesafgift, foreslås ikke videreført.
Bestemmelsen er ikke brugt i en årrække.
Til § 21.
Efter stk. 1 kan indsigelse først fremsættes, når der er udstedt
et patent. Herefter kan enhver nedlægge indsigelse. Dette gælder enhver
fysisk eller juridisk person, og uanset hvor de bor eller er hjemmehørende.
Ifølge forslaget kan patenthaveren også selv nedlægge indsigelse.
Patenthaveren kan herved søge at undgå en truende ugyldigkendelsessag, der
ofte kan være væsentligt mere bekostelig.
Så længe indsigelse kan indgives eller er under behandling, kan der ikke
indgives begæring om administrativ omprøvning, jf. forslagets nr. 18 (§ 53 b,
stk. 1, sidste pkt.).
Indsigelsesfristen foreslås forlænget til 9 måneder i stedet for de
gældende 3 måneder. Baggrunden for forlængelsen af indsigelsesfristen er, at
3 måneder ofte er for kort tid dels til at fremskaffe teknisk kompliceret
litteratur og anden dokumentation til brug for overvejelsen af, om der skal
fremsættes indsigelse, dels til udarbejdelsen af indsigelsen. Samtidig vil
indsigelsesfrist og eventuel nedlæggelse af indsigelse ikke længere kunne
forhale patentudstedelsen. Under hensyn til den hermed forbundne
arbejdsbelastning i Patentdirektoratet foreslås nedlæggelse af indsigelse
belagt med et gebyr. Dette er i overensstemmelse med Den Europæiske
Patentkonventions system.
Som noget nyt foreslås det fastsat i stk. 2, hvilke grunde en
indsigelse kan støttes på. De svarer dels til de grunde, som kendes i Den
Europæiske Patentkonvention og i flere landes nationale ret, som er
harmoniseret hermed, dels i alt væsentligt til gældende dansk praksis samt de
grunde, som efter § 52, stk. 1, nr. 1-3, kan føre til et patents
ugyldigkendelse ved dom. Som hidtil kan indsigelse ikke støttes på, at der
skulle være begået procedurefejl, eller at patentet lider af formelle
mangler.
Til nr. 3.
Forslaget svarer til den gældende lovs § 22, stk. 1, med den ændring, at
akterne i ansøgningssagen skal holdes tilgængelige for enhver fra og med den
dag, patent meddeles, og ikke som hidtil fra den dag, da ansøgningen
fremlægges. Det er en følge af forslaget om indsigelse efter
patentudstedelse.
Til nr. 4.
Ændringen er en konsekvens af forslagets nr. 2 om indsigelse efter
patentudstedelse.
Til nr. 5.
Patentlovens § 22, stk. 5, indeholder mulighed for at bestemme, at
dokumenter, som indgår i en patentansøgningssag, og som indeholder
forretningshemmeligheder, under visse betingelser ikke skal være
tilgængelige.
Ændringen foreslås for, at en tilsvarende mulighed fortsat skal bestå
under behandling af indsigelser og i øvrigt også skal kunne finde anvendelse,
efter at patent er udstedt. Det vil kunne forekomme f.eks. i sager om
genoprettelse af et patent efter patentlovens § 72, stk. 2, eller i
tilknytning til behandling af en begæring om administrativ omprøvning.
Til nr. 6.
Ændringen er en konsekvens af forslagets nr. 2 om indsigelse efter
patentudstedelse.
Til nr. 7.
Stk. 1 svarer til den gældende lovs § 23, stk. 2. Stk. 2 er
affødt af, at patent foreslås meddelt, inden indsigelsesfasen kan begynde.
Ophører en patenthaver at betale årsgebyrer, jf. § 51, eller giver han afkald
på sit patent, jf. § 54, har dette kun retsvirkning for fremtiden. Dette
indebærer, at patenthaver indtil da vil kunne hævde sin retsbeskyttelse.
Derfor har tredjemand en retlig interesse i at kunne udvirke, at patentet
anses for aldrig meddelt og således kunne være sikker på, at en
indsigelsessag kan startes eller fortsættes, selv om patentet er ophørt på
grund af manglende rettidig betaling af årsgebyrer eller afkald. Tilsvarende
gælder, hvor indsigeren afgår ved døden eller mister sin retsevne.
Forslaget til stk. 3 om, at patentmyndigheden skal bekendtgøre
udfaldet af indsigelsesbehandlingen, falder i tråd med det eksisterende
princip om, at tredjemand skal kunne følge enhver almindelig tilgængelig
ansøgnings og ethvert patents legale status. Reglen om, at der skal udgives
et ændret patentskrift, hvis indsigelsessagen ikke fører til, at det udstedte
patent må erklæres ugyldigt i sin helhed, eller at patentet opretholdes
uændret, svarer til bestemmelser i andre landes lovgivninger, der har
indsigelse efter patentudstedelse, og til Den Europæiske Patentkonventions
bestemmelser. Udgivelse af et nyt ændret patentskrift forudsætter, dels at
patenthaver er interesseret i at opretholde sin patentbeskyttelse, omend i
ændret omfang i den af patentmyndigheden accepterede form, dels at
patenthaver betaler det fastsatte gebyr herfor.
Til nr. 8.
Ændringen er en konsekvens af forslagets nr. 2 om indsigelse efter
patentudstedelse. Bestemmelsen fastslår samtidig princippet om, at den part,
afgørelsen i indsigelsessagen er gået imod, kan indbringe sagen for
Patentankenævnet.
Til nr. 9.
Ændringen er en konsekvens af forslagets nr. 8, hvorefter der kan klages
over afgørelse vedrørende meddelt patent.
Til nr. 10.
Ændringen er en konsekvens af forslagets nr. 2 om indsigelse efter
patentudstedelse.
Da Patentankenævnet fortsat skal kunne træffe afgørelse i
indsigelsessager, foreslås det, at afgørelser om hel eller delvis
ugyldigkendelse af et udstedt patent, det vil sige, hvor indsiger bliver
imødekommet, som hidtil skal anlægges inden 2 måneder efter, at der er givet
den pågældende underretning om ankenævnets afgørelse.
Til nr. 11.
Ændringen er en konsekvens af forslagets nr. 2, hvorefter dele af den
gældende lovs § 26, stk. 1, foreslås indsat som ny § 20, stk. 2.
Til nr. 12 og 13.
Ændringerne er en konsekvens af forslagets nr. 2 om indsigelse efter
patentudstedelse.
Til nr. 14 og 15.
EF-Kommissionen har rejst tvivl om, hvorvidt de danske regler om
tvangslicens i §§ 45 og 48 er i overensstemmelse med EØF-Traktatens art. 30,
jf. de almindelige bemærkninger pkt. 5.
Under hensyn til de videre forhandlinger med Kommissionen og andre
medlemsstater foreslås det at bemyndige industriministeren til at fastsætte
de nærmere regler om udøvelse og udnyttelse af et patent, således at de
danske regler ikke kommer i konflikt med EF-retten.
Til nr. 16.
Som nyt retsinstitut i dansk patentlovgivning foreslås det i dette kapitel
at indføre adgang til administrativ omprøvning i hele patentets
gyldighedsperiode efter indsigelsesfristens udløb, jf. tillige de almindelige
bemærkninger pkt. 8. Som følge heraf ændres kapiteloverskriften.
Til nr. 17.
Ændringen er en konsekvens af forslagets nr. 2 om indsigelse efter
patentudstedelse.
Til nr. 18.
Til § 53 a.
For at undgå, at den samme sag om ugyldighed vedrørende et patent
behandles både ved en domstol og i Patentdirektoratet, kan retssagen sættes i
bero, indtil sagen ved patentmyndigheden om administrativ omprøvning er
endeligt afgjort. Det vil i øvrigt være muligt at gå direkte til domstolene
uden først at anmode om administrativ omprøvning.
Undladelse af at stille en sag i bero kan ske, hvor begæringen om
omprøvning ikke findes sagligt velbegrundet eller hensigtsmæssig. Dette kan
f.eks. være tilfældet, hvor et europæisk patent har været prøvet i flere
appelinstanser ved EPO, og begæring om administrativ omprøvning i Danmark
fremsættes på samme grundlag.
Til § 53 b.
Ifølge stk. 1 kan omprøvning begæres af enhver. Begæring kan også
indleveres af patenthaver selv. Denne kan have en betydelig interesse i at
kunne begrænse sit patent over for kendt teknik, som man først er blevet
bekendt med efter, at patentet blev meddelt. Herved kan patenthaveren søge at
undgå en truende ugyldigkendelsessag, der ofte kan være væsentligt mere
bekostelig end administrativ omprøvning.
Det administrative omprøvningssystem foreslås at kunne finde anvendelse
ikke blot på patenter meddelt af patentmyndigheden her i landet, men også på
europæiske patenter med virkning for Danmark. Omprøvningssystemet omfatter
ikke EF-patenter, selv om Danmark ratificerer Aftale om EF-patenter. Aftalen
regulerer udtømmende disse forhold for EF-patenter.
Det gebyr, der skal betales for at få foretaget en omprøvning ved
Patentdirektoratet, vil formentlig blive højere end gebyret for indsigelse,
fordi det materiale, som skal gennemgås, vil være mere omfattende end ved
indsigelse.
Er en indsigelse under behandling, eller kan indsigelse endnu indleveres,
vil en sag om administrativ omprøvning ifølge sidste pkt. ikke kunne
påbegyndes.
I stk. 2 bestemmes det, at patenthaveren skal underrettes, hvis der
fremsættes begæring om omprøvning, og at der skal ske bekendtgørelse herom.
Bekendtgørelse er nødvendig af hensyn til tredjemand, som kan have interesse
i at vide, om patentet opretholdes fuldt ud i sin aktuelt foreliggende
skikkelse. Meddelelsen kan også have betydning for den, der eventuelt ønsker
at erhverve patentet, opnå en licensret til patentet eller f.eks. acceptere
det som sikkerhed for ydelse af lån.
Til § 53 c.
Som led i administrativ omprøvning har patenthaver uanset af hvilken
grund mulighed for at begære sit patent begrænset. Tredjemand kan ifølge
forslaget alene anføre de grunde, der i øvrigt kan angives over for en
domstol til støtte for et patents ugyldighed eller som grundlag for en
indsigelse ved Patentdirektoratet. Derved søges udelukket rent formelle
sagsbehandlingsfejl, som ikke har påvirket det udstedte patents
beskyttelsesomfang. I 2. pkt. fastslås det centrale princip, at
patentmyndigheden altid skal påse, at der ikke er opstået hindringer for
patentets gyldighed. Herved opnås størst mulig retssikkerhed i forbindelse
med udstedte patenter.
Til § 53 d.
Med stk. 1 gøres det muligt administrativt at erklære et patent
ugyldigt med virkning tilbage fra ansøgningens indlevering. Denne form for
ophør har hidtil i dansk ret kun kunnet fastslås ved dom. Ugyldigkendelse vil
også kunne ske delvis, f.eks. ved at fjerne et eller flere patentkrav.
Bestemmelsen er således i overensstemmelse med patentlovens § 52, som antages
at give domstolene adgang til delvis ugyldigkendelse.
I lighed med hvad der gælder i dag, hvor ugyldigkendelse sker ved dom,
skal der også ske bekendtgørelse om patentmyndighedens ugyldigkendelse af et
patent.
Stk. 2 regulerer det tilfælde, hvor resultatet af en omprøvning
fører til, at patentet kun kan opretholdes i ændret form. Her kan
patentmyndigheden ikke udstede et nyt patent på grundlag af den ændrede
formulering, medmindre patenthaveren erklærer sig enig heri.
Er patenthaver ikke enig, jf. stk. 3, bortfalder det hidtidige
patent. Ønsker patenthaver fortsat at have patentbeskyttelse i den ændrede
formulering, må patenthaver betale gebyret for udgivelsen af det ændrede
patentskrift. Manglende rettidig betaling medfører, at patentet anses for
ophævet. Retsvirkningen af ophævelse af patentet vil være, at patenthaveren
har haft patentbeskyttelse fra ansøgningens indlevering til ophævelsen.
Stk. 4 omfatter den situation, hvor patentmyndigheden ikke kan
godkende de grunde, som er anført i begæringen om administrativ omprøvning.
Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor tredjemand ikke kan bevise, at
opfindelsen har været gjort almindelig tilgængelig, inden ansøgning om patent
blev indleveret, eller at opfindelsen ikke adskiller sig væsentligt fra kendt
teknik. Patentmyndighedens afgørelse skal bekendtgøres.
Til § 53 e.
Patentdirektoratet skal ligesom ved udstedelsen af et patent udlevere
eksemplarer af det nye patentskrift, hvor en administrativ omprøvning har
resulteret i, at patentet opretholdes i ændret form. Samme ordning gælder ved
indsigelse i medfør af forslagets nr. 7 (§ 23).
Til nr. 19.
Bestemmelsen fastslår, hvilken retsvirkning der er knyttet til
ugyldigkendelse - uanset om det er udfaldet af en sag om administrativ
omprøvning på begæring af tredjemand, eller hvor ugyldigkendelse sker ved
dom. I begge tilfælde gælder ugyldigkendelsen fra patentansøgningens
indleveringsdag. Hvor patenthaver selv har begæret omprøvning, og denne har
medført en ændring i patentets beskyttelsesomfang, foreslås det i 2. pkt., at
ændringen kun har virkning fra den dag, meddelelsen herom bekendtgøres. I
disse tilfælde er ugyldighed med virkning fra ansøgningsdagen unødvendig.
De nærmere konsekvenser af ugyldighed m.v. for så vidt angår patentretlige
kontraktsforhold, f.eks. patentlicensaftaler, beror på kontraktsretten.
Til nr. 20 og 21.
Ændringerne er en konsekvens af forslagets nr. 2 om indsigelse efter
patentudstedelse.
Til nr. 22.
Den pligt, som en person, der anlægger retssag om visse spørgsmål
vedrørende et patent, har til at give meddelelse til licenshavere, der er
angivet i patentregistret, foreslås i stk. 1 udvidet til også at gælde
i tilfælde, hvor der begæres administrativ omprøvning. Pligten skal gælde,
uanset om det er patenthaver selv eller tredjemand, som begærer omprøvning.
I stk. 2 fastslås det, at underretning efter stk. 1 ved retssager
som hidtil skal gives på sagens første tægtedag og ved begæring om
administrativ omprøvning ved dennes indlevering.
Til nr. 23.
Efter stk. 1 skal der i sager om krænkelse af visse
fremgangsmådepatenter gælde en anden bevisbyrderegel end dansk rets
almindelige regler, hvorefter patenthaver skal bevise, at hans patent er
krænket.
Det er vanskeligere at påvise krænkelse af en patenteret fremgangsmåde end
krænkelse af et patenteret produkt, hvor en sammenligning mellem patentets
ordlyd og en tredjemands produkt lettere kan foretages.
Fremgangsmådepatenternes reelle retsbeskyttelse er derfor ringere. Dette
foreslås afhjulpet ved, at sagsøgte, hvor fremgangsmåden angår fremstilling
af et nyt produkt, har bevisbyrden i en krænkelsessag for, at den
patentbeskyttede fremgangsmåde ikke er benyttet. Der er i disse tilfælde stor
sandsynlighed for, at den påståede krænker har benyttet samme fremgangsmåde,
som patentet dækker. Produktet, der opnås ved fremstillingen, er jo netop
ukendt og nyt i patentloven § 2's forstand. Tilsvarende regler gælder for
EF-patenter i henhold til EF-patentkonventionens art. 35 og f.eks. i tysk
ret.
Med bestemmelsen i stk. 2 er den påståede krænkers berettigede
interesse i at kunne beskytte sine fabrikations- og forretningshemmeligheder
søgt tilgodeset. Denne bestemmelse vil ligeledes indebære en harmonisering
med EF-patentkonventionens art. 35.
Til nr. 24.
Bestemmelsen hjemler adgang til at klage over meddelte patenter og
foreslås udvidet til også at gælde, hvor der har fundet en administrativ
omprøvning sted.
Til nr. 25.
Den foreslåede tilføjelse tilsigter at afhjælpe en foreliggende mangel i
reguleringen af spørgsmålet om, hvorvidt Patentankenævnets afgørelser
vedrørende meddelte patenter kan indbringes for domstolene og i givet fald
under hvilken frist.
Det foreslås, at reglerne i § 25, stk. 2-4, skal finde tilsvarende
anvendelse. Dermed sikres blandt andet, at der fortsat er domstolskontrol med
patentmyndighedens behandling af indsigelser og andre afgørelser, der træffes
efter patentudstedelse. Antallet af sådanne afgørelser vil stige som følge af
forslaget om indsigelse efter patentudstedelse og om administrativ
omprøvning.
Til nr. 26.
Industriministeren foreslås bemyndiget til også at fastsætte nærmere
forskrifter om behandling af indsigelser og om administrativ omprøvning.
Til nr. 27 - 30.
Disse forslag til ændringer er alene begrundet i, at Patentdirektoratet
heller ikke for europæiske patenter skal være forpligtet til at offentliggøre
oversættelsen til dansk eller senere rettelse heraf i eksemplarer, som er
fremstillet ved trykning.
Til nr. 31.
Kap. 10 B foreslås indsat som følge af forslaget om, at Danmark
ratificerer Aftale om EF-patenter, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.
Bestemmelserne i Aftale om EF-patenter vil være umiddelbart anvendelige her i
landet. I kap. 10 B angives, hvilke bestemmelser i patentloven, som skal
finde anvendelse på EF-patenter og på ansøgninger herom, samt den
retsstilling, der skal gælde i tilfælde, hvor aftalen overlader dette til
national lovgivning. Herudover vil bestemmelserne skulle suppleres med
gennemførelsesforskrifter i en bekendtgørelse i medfør af forslaget til § 96.
Til § 91.
I stk. 1 gives en definition af et »EF-patent«. I
stk. 2 fastslås, at ratifikation af Aftale om EF-patenter medfører, at
der kan meddeles EF-patenter, der omfatter Danmark.
Til § 92.
Bestemmelsen i stk. 1 er udformet i overensstemmelse med
EF-patentkonventionens art. 2.
Stk. 2 indeholder en bestemmelse om bekendtgørelse af de
afvigelser fra konventionens hovedregler, som vil følge af medlemsstaternes
eventuelle anvendelse af muligheden for forbehold i henhold til art. 83. Kun
herved sikres en fuldstændig offentliggørelse på dansk af alle regler om
EF-patenterne for det tilfælde andre lande udnytter adgangen til at tage
forbehold vedrørende tvangslicens.
Til § 93.
Som led i gennemførelsen af Aftale om EF-patenter finder følgende
bestemmelser i patentloven anvendelse på EF-patenter og på ansøgninger om
sådanne patenter: § 75, stk. 3, om indlevering af en ansøgning om europæisk
patent, § 80 om ophævelse af et europæisk patent, § 82 om retsvirkningen her
i landet af en europæisk patentansøgning, § 84 om tilbagetagelse af
europæiske patentansøgninger, § 87 om genoprettelse af rettigheder og § 88 om
konvertering af europæiske patentansøgninger.
Til § 94.
EF-patentkonventionens art. 32 indeholder bestemmelser om provisorisk
beskyttelse af en ansøgning om EF-patent. Det overlades til de medlemsstater,
der ikke har behandlingssproget for en europæisk patentansøgning som
officielt sprog, at bestemme, at den provisoriske beskyttelse kun kan opnås
under de forudsætninger, der er angivet i forslaget til § 94.
Til § 95.
Stk. 1 er udformet i overensstemmelse med EF-patentkonventionens
art. 75, som indeholder et forbud mod dobbeltbeskyttelse og overlader det til
medlemsstaterne at fastsætte den fremgangsmåde, hvorved dobbeltbeskyttelse
kan bringes til ophør.
Det foreslås i stk. 1, at et patent, der er meddelt af patentmyndigheden,
ved patentmyndighedens afgørelse eller ved dom kan erklæres for ophørt.
Betingelserne herfor er, at patentmyndigheden har meddelt et patent angående
en opfindelse, for hvilken et EF-patent eller et europæisk patent med
gyldighed for Danmark er udstedt til den samme opfinder med samme
ansøgningsdag.
Stk. 2 svarer til den gældende patentlovs § 52, stk. 3.
Til § 96.
Heri er indeholdt en bemyndigelse for industriministeren til at fastsætte
nærmere bestemmelser til gennemførelse af Aftale om EF-patenter og de i
kapitel 10 B indeholdte bestemmelser.
Til nr. 32.
Redaktionel ændring.
Til § 2.
Det foreslås, at loven træder i kraft 1. juli 1992, bortset fra de
bestemmelser, som angår gennemførelse af Aftale om EF-patenter, jf. stk. 2.
Ikrafttrædelsestidspunktet er fastsat under hensyn til, at de administrative
procedurer vedrørende omlægning af indsigelsesperioden og indførelse af
administrativ omprøvning skal kunne etableres, inden loven træder i kraft.
Samtidig giver tidspunktet Danmark mulighed for at ratificere Aftale om
EF-patenter, således at EF-patentsystemets ikrafttræden ikke forventes at
blive afhængig af tidspunktet for dansk ratifikation.
Tidspunktet for aftalens ikrafttrædelse er fastsat til 3 måneder efter, at
det nødvendige antal lande har ratificeret aftalen. Derfor bestemmes det i
stk. 2, at § 1, nr. 1 og nr. 31, først træder i kraft, når aftalen
træder i kraft.
Til § 3.
§ 3 indeholder særlige overgangsbestemmelser som følge af forslagene om
indsigelse efter patentudstedelse og om administrativ omprøvning.
Patenter, der uanset tidspunktet for udstedelsen har været underkastet
indsigelsesproceduren i henhold til den gældende lov, skal ikke omfattes af
lovforslagets bestemmelser om indsigelse efter patentudstedelse. Derimod vil
alle patenter, herunder europæiske patenter med gyldighed for Danmark, efter
lovforslagets vedtagelse være omfattet af reglerne om administrativ
omprøvning. Patentansøgninger, som er fremlagt på ikrafttrædelsestidspunktet,
får deres behandling efter de hidtil gældende regler.
Til § 4.
§ 4 bemyndiger Regeringen til at ratificere Aftale om EF-patenter på
Danmarks vegne. Det bestemmes endvidere, at beføjelser, som efter grundloven
tilkommer rigets myndigheder, i det omfang det er fastsat i aftale om
EF-patenter, kan udøves af de i aftalen nævnte institutioner.
En dansk ratifikation vil indebære, at EPO kan udstede ikke blot som nu
europæiske patenter omfattende Danmark, men også EF-patenter med gyldighed
for hele EF under eet, eller i det mindste de EF-lande, der har ratificeret,
hvis Aftale om EF-patenter sættes i kraft for færre end alle 12 medlemslande.
Sådanne patenter vil have samme gyldighed her i landet som et patent meddelt
af danske myndigheder. Lovforslagets § 4 indebærer derfor, at beføjelser, der
tilkommer rigets myndigheder, i henhold til grundlovens § 20 overlades til
særlige afdelinger ved EPO.
Med hensyn til forholdet til grundlovens § 20 henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger pkt. 4.
Til § 5.
I henhold til lov nr. 368 af 1. juni 1989 § 4 gælder patentlovens kapitel
10 A vedrørende Den Europæiske Patentkonvention ikke for Færøerne og
Grønland. Tilsvarende foreslås for så vidt angår kapitel 10 B. Patentloven
gælder imidlertid for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 8 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PATENTLOVEN (RATIFIKATION AF AFTALE OM EF-PATENTER M.V.) Retsinformation · 23. december 1992
- 1991 BTL 119 BETÆNKNING OVER BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM BRUGSMODELLER M.V. NR L 119 1991-92, 1. SAMLING (-L91) Retsinformation · 21. februar 1992
- 1988 LSF 156 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PATENTLOVEN (RATIFIKATION AF DEN EUROPÆISKE PATENTKONVENTION) Retsinformation · 9. juni 1989
- Bekendtgørelse om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater Retsinformation · 26. november 2021
- Bekendtgørelse af patentloven Retsinformation · 31. januar 2019
- Forslag til Lov om ændring af patentloven (Ratifikation af ændringer i den europæiske patentkonvention) Retsinformation · 2. juni 2006