1996 BTB 108 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF FORRETNINGSORDEN FOR FOLKETINGET NR B 108 1996-97, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Præsidiet påbegyndte i sommeren 1996 en gennemgang af Tingets
arbejdsgange med udgangspunkt i Folketingets forretningsorden. I
marts måned 1997 forelagde Præsidiet et notat herom for Udvalget for
Forretningsordenen, hvorefter Præsidiets medlemmer på baggrund af
drøftelserne i udvalget fremsatte det her omhandlede
beslutningsforslag med en række forslag til ændringer og
præciseringer på de områder, hvortil der var konstateret bred
tilslutning i udvalget.
Udvalget har efter 1. behandling af beslutningsforslaget den 8. april 1997
behandlet dette i en række møder og har herunder modtaget forskellige notater
fra henholdsvis Lovsekretariatet og Udvalgsafdelingen. Et af disse er optrykt
som bilag til betænkningen sammen med en henvendelse fra Finansudvalget.
I udvalgets drøftelser er også indgået forslag, der ikke kunne samle
tilstrækkelig bred tilslutning i udvalget under de foreløbige drøftelser i
marts måned, samt helt nye emner. For en række spørgsmåls vedkommende er
drøftelserne resulteret i, at der er fremsat forskellige ændringsforslag af
mindretal. For disse ændringsforslags vedkommende henvises til de ledsagende
bemærkninger. Endelig har udvalget stillet et ændringsforslag af teknisk
karakter.
Om udvalgets drøftelser skal i øvrigt bemærkes:
1) 1. behandling af finanslovforslaget i august/september
Udvalget har modtaget en skrivelse af 23. april 1997 fra Finansudvalget
vedrørende Præsidiets forslag om at indkalde til et særligt møde i
Folketinget kort tid efter fremsættelsen af finanslovforslaget med henblik på
at gennemføre en 1. behandling heraf. Skrivelsen er optrykt som bilag til
betænkningen.
Udvalget kan tilslutte sig Præsidiets forslag om gennemførelse af en
indledende finanslovbehandling i september måned. Af hensyn til den praktiske
tilrettelæggelse vil ordningen dog først skulle træde i kraft næste år i
forbindelse med behandling af finanslovforslaget for 1999.
Læs alt
Udvalget er enig med Finansudvalget i, at det pågældende møde forbeholdes
finanslovbehandlingen, og at 1. behandling af det genfremsatte
finanslovforslag i oktober måned bør finde sted i forbindelse med
åbningsdebatten. Udvalget har endvidere noteret sig Finansudvalgets
synspunkter med hensyn til tidspunktet for 1. behandlingen i september måned.
2) Planlægningen af folketingsarbejdet
Udvalget kan tilslutte sig Præsidiets tilkendegivelser i forslagets
almindelige bemærkninger om at planlægningen af Folketingets møder sker med
udgangspunkt i følgende retningslinjer:
- Det henstilles fortsat til statsministeren, at fremsættelse af
regeringsforslag, der skal gennemføres det pågældende folketingsår, sker så
tidligt som muligt i folketingsåret.
- Det henstilles endvidere til statsministeren, at der tidligst muligt
gives Folketinget en orientering om det forventede tidspunkt for de
fremsættelser, der ikke sker inden for de første uger af folketingsåret.
- Det tilsigtes fremover, at 1. behandling af forslag normalt først finder
sted i den 2. uge efter fremsættelsen.
- Der tilsigtes fortsat at skulle forløbe 5-6 dage mellem
betænkningsafgivelse og 2. behandling.
Siden midten af 1980'erne er det på møder mellem statsministeren,
Præsidiet og gruppeformændene umiddelbart forud for folketingsårets
begyndelse aftalt, at forslag, der ønskes gennemført det pågældende
folketingsår, det være sig regeringsforslag eller private forslag, skal være
fremsat senest inden udløbet af uge 3 eller 4 i januar.
Udvalget er bekendt med, at det herudover på gruppeformandsmødet i oktober
1995 blev aftalt, at halvdelen af det bebudede lovstof fremover skal
fremsættes i oktober og i første halvdel af november, at den anden
halvdel skal fremsættes kontinuerligt hurtigst muligt inden fristens udløb,
og at antallet af lovforslag, der fremsættes efter udløbet af den
aftalte frist, skal reduceres mest muligt. Forsinkede fremsættelser, der ikke
er varslede inden fristens udløb, skal derudover - f.eks. i
fremsættelsestalen - indeholde en begrundelse for forsinkelsen.
Udvalget støtter disse ønsker om at skabe såvel større spredning på
arbejdet inden for et folketingsår som bedre tid til forberedelse af de
enkelte behandlinger. Udvalget må dog konstatere, at der sker en så stor
fravigelse af fristen i januar, at den har mistet sin betydning. Fristen for
fremsættelse af forslag, der ønskes gennemført det pågældende folketingsår,
bør derfor ændres til 1. april. Hvis forslag fremsættes senere, skal der i
fremsættelsestalen anføres en begrundelse for det sene tidspunkt, herunder en
tilkendegivelse af, om forslaget ønskes gennemført inden sommeren. Med
udsættelsen af fristen er det så meget desto vigtigere, at forslagene
fremsættes kontinuerligt fra folketingsårets begyndelse.
For at understrege den forpligtelse, som påhviler både Folketingets
medlemmer og regeringen, til at sørge for, at forslag fremsættes så tidligt,
at Folketinget får en rimelig behandlingstid, ønsker et flertal i udvalget,
at der indføres bestemmelser om principper for planlægningen i
forretningsordenen og har derfor stillet ændringsforslag herom.
Herudover opfordrer Udvalget for Forretningsordenen statsministeren til i
begyndelsen af december, februar, marts og april at fremsende en redegørelse
til Udvalget for Forretningsordenen om status for afviklingen af regeringens
lovgivningsprogram. Redegørelsen bør indeholde løbende opdaterede oplysninger
om forventet fremsættelsestidspunkt for resterende forslag og resterende
ministerredegørelser. Redegørelsen i april bør indeholde oplysninger om
eventuelle forsinkede fremsættelser. Redegørelserne fra statsministeren skal
sammen med en oversigt fra Folketingets formand over private forslag og
forespørgsler danne grundlag for drøftelser i Udvalget for Forretningsordenen
over afviklingen af det parlamentariske arbejde.
Udvalget finder anledning til at understrege, at ønskerne om at fordele
folketingsarbejdet mere hensigtsmæssigt over hele folketingsåret også
omfatter initiativer i form af private forslag og forespørgsler. Udvalget
skal specielt henstille, at medlemmerne udviser tilbageholdenhed med hensyn
til at anmelde forespørgsler i slutningen af folketingsåret.
3) Udvalgenes behandling af lov- og beslutningsforslag
Udvalget for Forretningsordenen har i forbindelse med drøftelsen af
planlægningen af folketingsarbejdet også drøftet udvalgenes arbejde med lov-
og beslutningsforslag.
Udvalget bemærker i den forbindelse, at de enkelte udvalg naturligvis har
ansvaret for, at der foretages en kvalitativt forsvarlig behandling af
forslagene, og at der afsættes den fornødne tid hertil. Det henstilles til
udvalgene at være opmærksom på, at ethvert udvalg har mulighed for at
beslutte, at et forslag ikke færdigbehandles med afgivelse af betænkning
inden mødeperiodens ophør, hvis udvalget finder, at der ikke har været
mulighed for at gennemføre en forsvarlig behandling. Konsekvensen heraf er,
at forslaget bortfalder ved folketingsårets udgang og må genfremsættes,
såfremt det fortsat ønskes gennemført.
Udvalget for Forretningsordenen henstiller endvidere til de enkelte udvalg
at overveje, om udvalgsbehandlingen af lov- og beslutningsforslag i højere
grad kan struktureres. I forbindelse med den første gennemgang af forslag i
udvalget kunne man eksempelvis drøfte tilrettelæggelsen af arbejdet med
forslaget, f.eks. således at udvalget fastsatte en frist for indledende
spørgsmål og en frist for ministerens besvarelse heraf, hvorefter udvalgets
afsluttende arbejde - supplerende spørgsmål og svar, eventuelle afklarende
samråd og ændringsforslag samt afgivelse af betænkning - kunne foregå i en
mere koncentreret form. Navnlig ved større eller komplicerede forslag kunne
udvalgene endvidere i forbindelse med den første gennemgang af forslaget
drøfte f.eks.:
- behovet for en teknisk gennemgang af forslaget,
- om der er hovedemner i forslaget, der ønskes særligt belyst,
- behovet for at bede om kommentarer til forslaget fra myndigheder,
organisationer eller andre særligt sagkyndige eller for at invitere disse til
et møde,
- om der skal afholdes en høring eller lignende.
Udvalgenes muligheder for at tilrettelægge en hensigtsmæssig og forsvarlig
behandling af lov- og beslutningsforslag påvirkes i høj grad af den takt,
hvori ministrene besvarer udvalgenes spørgsmål. Udvalget henstiller derfor
til regeringen, at ministrene besvarer udvalgenes spørgsmål inden for
rimelige frister.
4) Korte bemærkninger
Beslutningsforslagets § 1, nr. 22 og 23, angår taletiden under korte
bemærkninger. Udvalget har bemærket, at Præsidiet herudover har
tilkendegivet, at man vil administrere ordningen således
- at korte bemærkninger - i overensstemmelse med den oprindelige tanke -
alene må rettes mod den seneste ordførers indlæg, idet dog også en ministers
indlæg i sekvensen af korte bemærkninger kan omtales, jf. nedenfor.
- at der normalt ikke tillades mere end 3 »runder« korte
bemærkninger efter et ordførerindlæg, dvs. at ordføreren har fået ordet 3
gange til replicerende korte bemærkninger,
- at ministre, der undtagelsesvis finder det nødvendigt at få ordet under
en sådan sekvens af korte bemærkninger, normalt må afvente deres tur i
talerrækken, og kun, hvor de udtrykkeligt markerer ønske om andet, vil få
fortrinsstilling i rækkefølgen af korte bemærkninger.
Udvalget kan tilslutte sig, at ordningen fremover praktiseres på den
nævnte måde, idet man - ud over en passende stram mødeledelse - også lægger
vægt på, at der udvises den fornødne fleksibilitet.
Indstillinger
Et mindretal (Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af
udvalget) udtaler:
Den 20. marts 1997 fremsatte Præsidiet en lang række forslag til ændringer
i Folketingets forretningsorden. Hensigten var at skabe en vis tiltrængt
modernisering af nogle arbejdsgange, som vanemæssigt har været videreført,
selv om deres oprindelige formål har fortabt sig gennem årene. Hensigten var
desuden at få skabt grundlag for mere og bedre debat i Folketingssalen.
Hensigten var endelig at skabe sådanne organisatoriske rammer, at
Folketingets centrale arbejde - lovgivningsarbejdet - kunne sikres de bedst
mulige vilkår. Mange af disse hensigter bliver opfyldt med gennemførelsen af
de forslag, som indeholdes i B 108.
Mere og bedre debat i Folketingssalen har været genstand for intens
drøftelse i Udvalget for Forretningsordenen. Som udvalgsarbejdet er forløbet,
har det ikke vist sig muligt at skabe flertal for en tematisk debattime forud
for spørgetiden om onsdagen. Tilkendegivelser fra Folketingets partier har
vist, at alene Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Centrum-demokraterne
og Enhedslisten, som præsenterede ideen allerede under 1. behandlingen, ville
kunne støtte denne nyskabelse med en gennemtænkt balance mellem aktualitet og
kvalitet.
Resultatet er blevet et flertal for et andet forslag - en uforberedt
spørgetime - som selvfølgelig skaber mere debat, men næppe sandsynligt en
bedre debat. Opbygningen er den enkle, at man i god tid kender svareren. Kort
tid før kender man så spørgeren. Og endelig, når de to mødes i salen, så får
andre end spørgeren lejlighed til at kende spørgsmålet. Spørgetimen kan
forventes at udvikle sig til en debat, der appellerer til den mere
sensationelle og overfladiske side af den politiske debat og formidling.
Trist, at denne appel skal blæses fra Folketingssalen.
Udvalget for Forretningsordenen har også drøftet mulighederne for at åbne
dørene i udvalgene under samråd og ved modtagelse af deputationer. Der vil
med de nye ændringer i forretningsordenen skabes flere veje til at føre
væsentlige debatter fra udvalgene over i Folketingssalen. Der eksisterer
allerede på nuværende tidspunkt en adgang til at etablere høringer i
udvalgenes regi. En ordning, som endnu kun er i sin begynderfase, idet det
langtfra er alle udvalg, der har fundet gode løsninger på gennemførelse af
sådanne høringer. Disse to nyere initiativer med henblik på en øget
inddragelse af offentligheden bør der arbejdes videre med, før der etableres
endnu nogle nye arbejdsformer. De to nyere initiativer har den klare fordel,
at der er mulighed for inddragelse af flere end udvalgets medlemmer i
debatten i salen, hvor alle de fysiske faciliteter i øvrigt er etableret, og
at der er mulighed for at inddrage sagkyndige udefra i forbindelse med
høringerne, der således får etableret en meget nyttig berøringsflade mellem
fagligt sagkyndige og politisk sagkyndige.
Udvalget for Forretningsordenen har endelig debatteret tilrettelæggelsen
af arbejdet i Folketinget. I det fælles betænkningsbidrag er der en række
nyttige tilretninger af procedurer og kontante anbefalinger til regering,
udvalg og os selv som medlemmer. Flere medlemmer har dog benyttet lejligheden
til at problematisere lovgivningsarbejdet, hvilket jo altid er en
»bestseller« forud for afslutningen af samlingen. Det slår aldrig
fejl.
I år ligger der ganske rigtigt en lang række sager til færdigbehandling i
de sidste uger af samlingen. Men modsat det indtryk, der ønskes efterladt i
offentligheden, er det ikke slutspurten fra regeringen, der adskiller sig fra
sidste år. Det var Folketingets eget arbejdstempo, der gik helt i bund i
løbet af foråret.
En sammenligning med sidste år af antallet af regeringsforslag, der i
midten af maj lå til færdigbehandling i udvalgene, giver den interessante
oplysning, at det er sager, der blev 1. behandlet i salen i februar, marts og
første del af april, altså for mere end en måned siden eller endnu længere
tilbage, der gør forskellen, sammen med et nyligt teleforlig.
På det tilsvarende tidspunkt sidste år lå der 1 regeringsforslag fra
februar i udvalgene. I år lå der 13. Sidste år havde vi 2 martsforslag, men i
år hele 11. Sidste år havde udvalgene i midten af maj gjort rent bord for
forslag fra første halvdel af april. I år lå der 14. Sidste år på tilsvarende
tidspunkt var alle regeringsforslag fra de to en halv måned i 1995 behandlet
af udvalgene på nær 3. I år er tallet 38!
Det er ikke lovsjusk. Det er sindigt arbejde. Det kan sikkert gøres bedre
rent tempomæssigt. Det er i hvert fald sket før. Men vi plejer at skulle
kæmpe til sidste sekund for at få de sværere sager på plads. Det er den
menneskelige og politiske natur. Således også i år med bistandslovene,
konkurrenceloven, vejaftalen, loven om kunstig befrugtning, læreruddannelsen,
byfornyelsesloven og altså telelovgivningen.
For anden halvdel af april ser situationen nogenlunde ens ud de to år.
Sidste år i midten af maj var der 17 regeringsforslag, der var 1. behandlet i
anden halvdel af april i udvalgene. I år var der 22. Majforslagene når i år
op på 20, hvilket er netop de 9 flere, der udgøres af teleforliget.
Teleforliget er forhandlet intenst med næsten alle partier, således at de 9
lovforslag gik i salen med en opbakning fra regeringspartierne og alle andre
partier bortset fra Fremskridtspartiet, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.
Et par andre områder påkalder sig også interesse, når talen falder på
Folketingets arbejde. Sidste år blev der i april og maj fremsat 15
beslutningsforslag fra oppositionen. I år er dette tal foreløbig nået op på
37! Det hensigtsmæssige heri må hver enkelt forslagsstiller afgøre med sig
selv. Men det ville blot være rimeligt, om forslagsstillere så lod være med
at rase over Folketingets arbejdsbyrde.
Afslutningsugen bærer selvfølgelig præg af disse forslag, som er fremsat i
april og maj. Således er 63 pct. af de regeringsforslag, som er programsat
til færdigbehandling, fremsat i april og maj. Oppositionens tilsvarende tal
er 60 pct. Sidste år var det tilsvarende tal for regeringsforslag 71 pct. og
oppositionens tal 27 pct. Man kan altså sige, at regeringen holder sig
nogenlunde og knapt på niveauet sidste år, men forslagene fra oppositionen er
kommet senere i år end sidste år.
Det andet interessante område er årets forespørgsler. Sidste år nåede vi
op på 52. Da var det rekord. 5 af dem blev anmeldt i april og maj. I år er vi
foreløbig nået op på 70, og 13 af dem er anmeldt i april og den første
halvdel af maj.
For overskuelighedens skyld opstilles oplysningerne i skemaform:
---------------------------------------------------------------------
1995-96 1996-97
---------------------------------------------------------------------
Regeringsforslag i kø i udvalgene pr. 12.5.97.
- 1. behandlet i februar ................. 1 13
- 1. behandlet i marts ................... 2 11
- 1. behandlet i 1. halvdel af april ..... 0 14
- 1. behandlet i 2. halvdel af april ..... 17 22
Fremsat i maj 11 20
Beslutningsforslag fra oppositionen*
I alt .................................... 136 146
- fremsat i april og maj ................. 15 37
Forespørgsler*
I alt .................................... 52 70
Anmeldt i april og maj ................... 5 13
Afslutningsuge - færdigbehandlinger
- andel af sent fremsatte forslag
fra regering ........................... 72 pct. 63 pct.
- andel af sent fremsatte forslag
fra opposition ......................... 27 pct. 60 pct.
---------------------------------------------------------------------
* for 1996-97 er tallene opgjort pr. 12. maj med forbehold for
optællingsfejl. Som en urimelig kommentar til disse tal og til drøftelserne i
udvalget af ønsket om mere og bedre debat i salen er der fremsat et
ændringsforslag, der skal gøre det muligt for 17 medlemmer at anmode om, at
forslag fremsat senere end 1. april ikke bringes til 1. behandling, medmindre
et flertal i Folketinget har stemt for at fremme forslaget til 1. behandling.
Der savnes ganske en eksemplificering af, hvilke forslag der tænkes på -
eventuelt konkretiseret for 1997. Hvis reglen havde været gældende i år,
hvilke forslag havde man da ønsket at hindre debat om? Bistandslovgivningen,
teleforliget, miljø- og trafikpakken eller andre forslag?
Den form for undertrykkelse af debatten i salen samler desværre flertal,
således som betænkningen er afgivet. Det forekommer tankeløst og er et nyt
bidrag til omsvøbsdepartementer, som de øvrige forslag ellers netop søger at
reducere.
Grundlovens § 41, stk. 1, der sikrer, at ethvert medlem af Folketinget er
berettiget til at fremsætte forslag til love eller andre beslutninger,
udhules, hvis et tilfældigt flertal kan hindre, at forslaget bliver behandlet
i Folketinget. Dette ønsker mindretallet ikke. Debatten i Folketinget er et
meget centralt led i det danske demokrati.
Derimod ønsker mindretallet at være med til at understrege, som det også
fremgår af det fælles betænkningsbidrag, at det bliver velbegrundet og
behersket, hvad der fremsættes af forslag efter den 1. april, ligesom vi
ønsker, at der holdes igen med anmeldelse af forespørgsler på dette sene
tidspunkt af året.
Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med de af
mindretallet under nr. 1 og 2, 5-7, 14, 16 og 17 stillede ændringsforslag.
Mindretallet vil stemme imod de øvrige ændringsforslag.
Mindretallet ønsker at udtrykke kritik af den måde, regeringen betjener
Folketinget på.
En meget stor part af lovforslagene er ikke mindst i det seneste
folketingsår fremsat så sent, at det er helt umuligt at give lovforslagene en
forsvarlig behandling i udvalgene. Dertil kommer, at flere ministre har været
meget længe om at afgive svar på de af udvalgene stillede spørgsmål, og at
flere svar forekommer aldeles utilstrækkelige.
Mindretallet finder, at der er behov for en reform af Folketingets
arbejde. Mindretallet deler dermed Præsidiets ønsker om at skabe såvel større
spredning i arbejdet inden for et folketingsår som bedre tid til forberedelse
af de enkelte behandlinger. Mindretallet finder imidlertid, at der bør
arbejdes videre med henblik på at styrke Folketingets muligheder for selv at
tilrettelægge arbejdet.
Også efter Præsidiets seneste tilkendegivelser vil en minister kunne være
sikker på at få sit lovforslag sat på dagsordenen ret hurtigt efter
fremsættelsen uanset fremsættelsestidspunkt.
Dertil kommer, at udvalgene indretter dagsorden og betænkningsafgivelse
efter, om ministrene har svaret på de stillede spørgsmål.
Dette betyder, at det i alt for høj grad er regeringen, der styrer
Folketingets arbejde. Det bør være omvendt. Såfremt ministre ikke kan eller
vil afgive svar på egne lovforslag inden for rimelige frister, bør ministre
heller ikke kunne påregne at få deres forslag igennem. Der er således talrige
eksempler på, at spørgsmål, der stilles kort tid efter et forslags
fremsættelse, først besvares efter flere måneders forløb. Dette betyder en
helt urimelig ophobning af udvalgenes arbejde i slutningen af folketingsåret,
uanset at lovforslagene er fremsat tidligt i samlingen.
Mindretallet skal stærkt opfordre Præsidiet til at arbejde videre med
denne problemstilling og i næste samling drøfte forskellige forslag til
løsningsmodeller med Udvalget for Forretningsordenen.
Mindretallet skal endelig give udtryk for, at man er uenig i det
synspunkt, der er kommet til udtryk i forslagets bemærkning om, at
Folketinget bør tilstræbe overensstemmelse mellem udvalgenes sagsområder og
ministeriernes.
Ligesom det efter grundlovens § 14 er statsministerens suveræne afgørelse,
hvorledes forretningerne fordeles mellem ministrene, er det Folketingets
suveræne afgørelse, hvorledes sagsområderne fordeles mellem udvalgene.
Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget)
indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med de under nr. 8-13,
15 og 16 stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med de under
nr. 3-7 og 14-16 stillede ændringsforslag.
Et fjerde mindretal (Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget)
indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med de under nr. 8-13
og 16 stillede ændringsforslag.
Et femte mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med de under nr. 3-7,
14 og 16 stillede ændringsforslag.
Et sjette mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)
indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med de under nr. 1 og
2, 8-13, 16 og 17 stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Til § 1Af et mindretal (V, KF og CD):
1) Nr. 2 affattes således:
»2. § 7, stk. 1, affattes således:
»Stk. 1. Ved begyndelsen af hver folketingssamling (jf. § 2,
stk. 2) nedsættes følgende stående udvalg:
1) Udvalget for Forretningsordenen.
2) Udvalget til Valgs Prøvelse.
3) Arbejdsmarkedsudvalget .
4) Boligudvalget .
5) Det Energipolitiske Udvalg
6) Erhvervsudvalget .
7) Europaudvalget .
8) Finansudvalget .
9) Forskningsudvalget .
10) Forsvarsudvalget .
11) Indfødsretsudvalget .
12) Kirkeudvalget .
13) Kommunaludvalget .
14) Kulturudvalget .
15) Miljø- og Planlægningsudvalget.
16) Det Politisk-Økonomiske Udvalg .
17) Retsudvalget .
18) Skatteudvalget .
19) Socialudvalget .
20) Sundhedsudvalget .
21) Trafikudvalget .
22) Uddannelsesudvalget .
23) Udenrigsudvalget .
24) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri .«»
2) Nr. 5 udgår.
Af et mindretal (SF og FP):
Principalt:
3) Efter nr. 8 indsættes som nye numre:
»01. I § 8, stk. 5, udgår 2. pkt.
02. I § 8 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
»Stk. 01. Forhandlinger i et udvalg foregår for lukkede døre.
Offentligheden har dog adgang til et udvalgs møde under samråd med ministre
og under modtagelse af deputationer, medmindre udvalget beslutter andet. Når
offentligheden har adgang til et udvalgsmøde, må der ikke gives eller
henvises til oplysninger, der efter lov eller anden gyldig bestemmelse er
fortrolige. Folketingets Præsidium kan fastsætte nærmere regler om
administrationen af offentlighedens adgang til udvalgenes møder, herunder at
offentlighedens adgang kan begrænses til adgang for pressen.
Stk. 02. Deltagerne i et udvalgsmøde må ikke videregive
oplysninger om forhandlingerne til offentligheden, medmindre udvalget har
besluttet andet. Der kan dog frit refereres fra de dele af et udvalgsmøde,
som offentligheden har haft adgang til.«»
Subsidiært:
4) Efter nr. 8 indsættes som nye numre:
»03. I § 8, stk. 5, udgår 2. pkt.
04. I § 8 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
»Stk. 01. Møder i et udvalg foregår for lukkede døre.
Udvalget kan dog træffe beslutning om at give offentligheden adgang til et
udvalgsmøde eller dele af dette. Hvis offentligheden har adgang til et
udvalgsmøde, må der ikke gives eller henvises til oplysninger, der efter lov
eller anden gyldig bestemmelse er fortrolige. Folketingets Præsidium kan
fastsætte nærmere regler om administrationen af offentlighedens adgang til
udvalgenes møder, herunder at offentlighedens adgang kan begrænses til adgang
for pressen.
Stk. 02. Deltagerne i et udvalgsmøde må ikke videregive
oplysninger om forhandlingerne til offentligheden, medmindre udvalget har
besluttet andet. Hvis offentligheden har haft adgang til et udvalgsmøde, kan
der dog frit refereres fra de dele af udvalgsmødet, som offentligheden har
haft adgang til.«»
Af et mindretal (V, KF og FP), tiltrådt af et mindretal
(SF):
5) Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer:
»05. Efter § 10, stk. 2, indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. Af hensyn til planlægningen af lovgivningsarbejdet
bør hovedparten af de lovforslag, regeringen påtænker at fremsætte i løbet af
folketingsåret, fremsættes ved folketingsårets begyndelse. Lovforslag bør
normalt fremsættes senest 1. april, for at de kan påregnes gennemført i det
pågældende folketingsår.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.'
6) Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer:
»06. I § 11, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »2
dage efter« ordene: »og bør ikke finde sted før 5 dage
efter«.'
7) Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer:
»07. I § 11, stk. 1, indsættes efter 3. pkt. som nye
punktummer:
»Hvis et lovforslag fremsættes efter 1. april, jf. § 10, stk. 3, skal
der, såfremt 17 medlemmer forlanger det, foretages afstemning om, hvorvidt 1.
behandling kan finde sted. Forud for en sådan afstemning kan formanden sætte
spørgsmålet til særskilt forhandling med taletid efter reglerne for korte
bemærkninger.«»
Af et mindretal (S, RV og CD):
8) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer:
»08. I § 20, stk. 2, udgår sidste punktum, og i
stedet indsættes:
»Spørgsmålet besvares skriftligt, medmindre spørgeren udbeder sig et
mundtligt svar. Spørgeren kan anmode om, at et spørgsmål til mundtlig
besvarelse indgår i debattimen, jf. stk. 10.«»
9) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer:
» 09. I § 20, stk. 4, ændres »6-8« til:
»9-12«.'
10) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer:
» 010. Efter § 20, stk. 5, indsættes som nye stykker:
»Stk. 6. Har spørgeren anmodet om, at et spørgsmål indgår i
debattimen, jf. stk. 10, optages dette på en særskilt liste, der omfatter
alle sådanne spørgsmål modtaget af Lovsekretariatet senest kl. 10.00 den
tredje søgnedag forinden Tingets førstkommende debattime.
Stk. 7. Formanden eller den, formanden bemyndiger hertil, afholder
umiddelbart efter den i stk. 6 nævnte frist et møde, hvori der udvælges
spørgsmål fra den i samme stykke nævnte liste til den førstkommende
debattime, eller hvori det konstateres, at der ikke er velegnede spørgsmål
til afholdelse af en debattime. I mødet deltager gruppeformændene for de i
Folketinget repræsenterede partier eller dem, disse måtte bemyndige hertil.
Der træffes afgørelser på grundlag af det antal mandater, hver deltager
repræsenterer i Folketinget. Der kan udvælges flere spørgsmål om samme tema,
der i givet fald besvares under et. Spørgsmål, der ikke udvælges, overgår til
mundtlig besvarelse i den førstkommende spørgetid.
Stk. 8. Statsministeren orienteres senest kl. 13.00 samme dag om
det eller de valgte spørgsmål. Statsministeren afgør, hvor mange og hvilke
ministre der skal deltage i debattimen.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 9.'
11) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer:
»011. § 20, stk. 6, der bliver stk. 9, affattes
således:
»Stk. 9. Spørgsmål i såvel debattimen som spørgetiden kan,
uanset om det er ledsaget af en skriftlig begrundelse, i debattime eller
spørgetid begrundes af spørgeren. Taletiden er i så fald 1 minut for hver
spørger.«»
12) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer:
»012. Efter § 20, stk. 6, der bliver til stk. 9, indsættes
som nyt stykke:
»Stk. 10. Spørgsmål i debattimen besvares af en eller flere
ministre. Ministeren (ministrene) kan anvende i alt 10 minutter til den
indledende besvarelse. Efter den indledende besvarelse kan spørgeren
(spørgerne) hver få ordet 1 gang med henblik på at stille supplerende
spørgsmål til ministeren (ministrene). Når ministeren (ministrene) har
besvaret de supplerende spørgsmål, kan også andre medlemmer få ordet i
debatten. Taletiden for spørgere og andre medlemmer er 2 minutter. Taletiden
for ministre er efter den indledende besvarelse 3 minutter for hver gang, de
tildeles ordet. Beslutning kan ikke træffes. Formanden bestemmer, hvornår
debattimen afsluttes. Den må ikke vare længere end en time.«
Stk. 7-9 bliver herefter stk. 11-13.'
13) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer:
»013. I § 20, stk. 7, der bliver stk. 11, indsættes i
1. pkt. efter »Ved besvarelsen af spørgsmålet« ordene:
»i spørgetiden«.
Stk. 8 og 9 bliver herefter til stk. 12 og 13.'
Af et flertal (V, KF, SF og FP):
14) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer:
»014. I § 20 indsættes efter stk. 9 som nye stykker:
»Stk. 10. Umiddelbart forud for spørgetiden, jf. stk. 5,
afholdes normalt en spørgetime, hvor medlemmer af Folketinget kan stille
spørgsmål til vedkommende minister til umiddelbar mundtlig besvarelse. Senest
kl. 12 to søgnedage forud for spørgetimen (lørdag ikke medregnet) oplyser
statsministeren, hvilke ministre der deltager i spørgetimen, hvilket
Folketingets formand meddeler medlemmerne. Medlemmer, der ønsker at stille
spørgsmål, meddeler dette til Lovsekretariatet senest 3 timer før
spørgetimens start. Formanden afgør, hvilke medlemmer der kan stille
spørgsmål, og i hvilken rækkefølge.
Stk. 11. Et spørgsmål i spørgetimen skal være kort og bestemt
affattet og skal sammen med eventuel begrundelse kunne stilles inden for en
taletid på 1 minut. Et medlem kan ikke stille mere end et hovedspørgsmål.
Ministerens besvarelse må ikke overstige 2 minutter. Efter ministerens
besvarelse kan spørgeren få ordet 1 gang a 1 minut. Andre medlemmer kan få
ordet om det rejste emne 1 gang a 1 minuts varighed. Ministeren kan, såfremt
det ønskes, få ordet efter hvert indlæg fra et medlem i op til 1 minut. En
minister kan erklære, at ministeren ikke ønsker at besvare spørgsmålet. Et
hovedspørgsmål med eventuelle tillægsspørgsmål og besvarelser bør ikke
overstige 15 minutter. Formanden bestemmer, hvornår spørgetimen skal være
afsluttet. Den må ikke vare længere end en time.«
Af et mindretal (S og SF):
15) Efter nr. 20 indsættes som nyt nummer:
» 015. § 26, 3. pkt., affattes således:
»Medlemmerne (bortset fra ministrene) benævnes ved navn (for- og
efternavn) uden titel, men kan også benævnes hr. eller fru med tilføjelse af
navn uden titel.«»
Af udvalget :
16) I den under nr. 25 foreslåede ændring af bilaget
ændres » Forhandling af debatter » til: »
Gennemførelse af debatter ».
Til § 2Af et mindretal (V, KF og CD):
17) § 2 affattes således:
»§ 2 Folketingsbeslutningen træder i kraft fra begyndelsen af
folketingsåret 1997-98.«
Bemærkninger
Til nr. 1, 2 og 17 Ændringsforslag nr. 1 indebærer, at den i
beslutningsforslaget foreslåede sammenlægning af Det Energipolitiske Udvalg
og Miljø- og Planlægningsudvalget ikke gennemføres. Ændringsforslag nr. 2 og
17 er en konsekvens heraf.
Til nr. 3 Hovedindholdet i ændringsforslaget er, at der gives
offentligheden adgang til udvalgenes møder under samråd med ministre og under
modtagelse af deputationer. De øvrige dele af udvalgenes møder vil fortsat
skulle foregå for lukkede døre. Udvalget vil dog konkret kunne beslutte, at
et samråd eller en modtagelse af en deputation skal foregå for lukkede døre,
f.eks. hvis et samråd har karakter af politiske drøftelser, eller hvis en
deputation ønsker det. Endvidere vil der frit kunne refereres fra de dele af
et udvalgsmøde, som offentligheden har adgang til.
De øvrige dele af udvalgenes møder, f.eks. politiske forhandlinger i
forbindelse med afgivelse af betænkning, vil efter ændringsforslaget fortsat
forgå for lukkede døre.
Offentligheden har allerede efter Folketingets regler om
dokumentoffentlighed mulighed for at få baggrundsmateriale fra
udvalgsmøderne, f.eks. ministerens talepapir til brug for et samråd eller en
skriftlig henvendelse fra en deputation. Desuden refereres der i dag i noget
videre omfang end tidligere fra udvalgsmøderne, ikke mindst i de uformelle
pressemøder, der ofte finder sted efter et vigtigt udvalgsmøde.
Tendensen går i retning af større offentlighed, og mulighederne for at
følge det arbejde, der udføres i Folketingets udvalg, bør derfor også
forbedres.
Af praktiske grunde vil de elektroniske medier dog næppe kunne få adgang
til udvalgsmøderne, og der vil i udvalgenes sædvanlige mødelokaler kun være
et begrænset antal tilhørerpladser. Hvis et udvalg anser behandlingen af en
sag for så væsentlig, at offentligheden i videre omfang skal have mulighed
for at være til stede, kan udvalget beslutte dette og henlægge sit møde til
et af Folketingets større mødelokaler.
Det foreslås, at Folketingets Præsidium udarbejder nærmere regler om
administrationen af offentlighedens adgang til udvalgenes møder.
Under et udvalgsmøde, som offentligheden har adgang til, må der ikke gives
eller henvises til oplysninger, der efter lov eller anden gyldig bestemmelse
er fortrolige. Udtrykket »oplysninger, der efter lov eller anden gyldig
bestemmelse er fortrolige« svarer til udtrykket i straffelovens § 152 og
skal afgrænses på samme måde.
Et udvalg kan som nævnt beslutte, at offentligheden ikke skal have adgang
til at overvære et samråd eller modtagelsen af en deputation.
Ved samråd vil den, der står bag samrådsspørgsmålet, kunne tilkendegive,
på hvilken måde samrådet ønskes gennemført. Også en minister vil over for
udvalget inden samrådets begyndelse kunne tilkendegive, om oplysninger mest
hensigtsmæssigt vil kunne gives for åbne eller lukkede døre, men det er
udvalget, der i givet fald træffer beslutning herom. Gennemføres et samråd
for åbne døre, får det den konsekvens, at der under samrådet ikke må gives
fortrolige oplysninger.
Tilkendegiver en deputation ønske om, at et foretræde skal foregå bag
lukkede døre, vil det være naturligt, at udvalget følger et sådant ønske.
Ændringforslaget giver adgang til, at der frit kan refereres fra de dele
af et udvalgsmøde, som offentligheden har haft adgang til.
For så vidt angår den lukkede del af udvalgenes møder, må udvalgets
medlemmer og stedfortrædere og andre, der overværer mødet, ikke videregive
oplysninger om forhandlingerne til offentligheden, medmindre udvalget har
besluttet andet.
I modsætning til den nugældende bestemmelse i forretningsordenens § 8,
stk. 5, 2. pkt., omfatter bestemmelsen alene videregivelse af oplysninger om
forhandlinger i udvalget. Faktuelle oplysninger, som er kommet frem
under et udvalgsmøde, kan således videregives, medmindre der er tale om
fortrolige oplysninger. Det forudsættes dog i overensstemmelse med tidligere
praksis, at udvalgsmedlemmerne normalt vil kunne referere de førte
forhandlinger i deres respektive partigrupper, når disse skal tage stilling
til de forskellige forslag, og at et udvalgsmedlem over for offentligheden
kan redegøre for de synspunkter, som vedkommende selv har gjort gældende i
udvalget, blot andres synspunkter ikke refereres.
Har forhandlinger været ført om sager, hvis fortrolige behandling er
særlig lovhjemlet, kan adgangen til at videregive oplysninger dog være
yderligere begrænset, og selv gengivelse på gruppemøder kan være udelukket.
Forretningsordenens eneste sanktionsbestemmelse, § 29, angår handlinger i
forbindelse med forhandlingerne i salen og skriftlige indlæg i forslag og
betænkninger. I Folketinget kan overtrædelse af fortrolighedsprincippet
således alene medføre en påtale fra Folketingets formand under Tingets
forhandlinger, f.eks. hvis udvalgsforhandlinger refereres. Folketingets
formand eller Præsidiet vil desuden ved behandling af eventuelle
forelæggelser af sager om overtrædelse af referatforbudet kunne udtale sig om
de generelle principper herom.
Den foreslåede bestemmelse om forbud mod videregivelse af oplysninger om
forhandlinger i et udvalg må i sig selv alene anses for en ordensforskrift.
Overtrædelse heraf foreslås ikke særskilt sanktioneret ud over muligheden for
påtale, hvis overtrædelse sker i Tinget, jf. forretningsordenens § 29.
Såfremt der ved videregivelse af oplysninger fra et udvalgsmøde samtidig
er tale om videregivelse af oplysninger, der efter lov eller anden gyldig
bestemmelse er fortrolige, vil overtrædelsen kunne sanktioneres ved påtale
efter straffelovens § 152 eller efter særlovgivningen.
Til nr. 4 Efter ændringsforslaget er udgangspunktet fortsat, at udvalgenes
møder holdes for lukkede døre, og at der ikke må refereres fra
forhandlingerne i et udvalgsmøde.
Ændringsforslaget giver dog hvert udvalg mulighed for at træffe beslutning
om at give offentligheden adgang til et udvalgsmøde eller til bestemte dele
af udvalgsmødet.
Bestemmelsen kan praktiseres således, at et udvalg i en bestemt sag
beslutter, at offentligheden skal have adgang til udvalgets møde. Praksis kan
også udvikle sig således, at et udvalg (efterhånden) beslutter, at
offentligheden skal have adgang til visse punkter på udvalgets dagsorden,
f.eks. samråd med ministre og modtagelse af deputationer, medmindre det i den
konkrete sag skønnes mest hensigtsmæssigt, at behandlingen foregår for
lukkede døre.
Det er hvert udvalg, der ved almindelig flertalsafgørelse træffer
beslutning om, hvorvidt offentligheden skal have adgang til udvalgets møde
eller dele heraf.
I Sverige foregår udvalgsmøderne som udgangspunkt bag lukkede døre, men et
udvalg kan beslutte, at et udvalgsmøde helt eller delvis skal være
offentligt, når det drejer sig om at indhente oplysninger.
I Norge foregår udvalgsmøder for lukkede døre. Der er imidlertid etableret
en prøveordning, hvorefter et udvalg kan beslutte, at møder, hvor udvalget
modtager mundtlige forklaringer fra personer, som udvalget selv anmoder om at
møde, eller som anmoder om at forelægge oplysninger for udvalget (såkaldte
høringer), holdes for åbne døre.
Den foreslåede ændring ville give mulighed for at indføre en tilsvarende
ordning.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3 om den
praktiske tilrettelæggelse af offentlighedens overværelse af et udvalgsmøde
og om videregivelse af oplysninger fra udvalgsmøder.
Til nr. 5-7 Ændringsforslagene indbærer, at dele af den aftale, der er
indgået mellem regeringen og Folketinget om principper for planlægning af
lovgivningsarbejdet, optages i forretningsordenen. Formålet hermed er i
højere grad at forpligte både Folketingets medlemmer og regeringen.
Ad nr. 5
Efter ændringsforslaget bør hovedparten af de lovforslag, regeringen
varsler i sin åbningsredegørelse, fremsættes ved folketingsårets begyndelse.
Bestemmelsen indebærer desuden, at regeringen og Folketingets medlemmer
normalt bør have fremsat sine lovforslag senest 1. april, for at de kan
påregnes gennemført i det pågældende folketingsår. Hidtil er der hvert år
blevet aftalt en tilsvarende frist på et møde mellem statsministeren,
Præsidiet og gruppeformændene umiddelbart forud for folketingsårets
begyndelse. I de seneste år har fristen været den sidste mødedag i uge 3
eller uge 4 i januar. I praksis har det vist sig, at fristen ligger så
tidligt, at det ikke er realistisk at overholde den. Ved at flytte fristen og
samtidig optage den i forretningsordenen understreges det, at Folketinget
skal have tidsmæssig mulighed for at gennemføre en forsvarlig behandling af
lovforslag.
Ad nr. 6
Det foreslås, at 1. behandling af lovforslag normalt først bør finde sted
i den 2. uge efter fremsættelsen. Bestemmelsen svarer til den praksis, som
allerede tilstræbes ved mødeplanlægningen.
Ad nr. 7
Hvis et lovforslag fremsættes efter 1. april, kan et mindretal på 17
medlemmer efter ændringsforslaget begære, at der foretages en afstemning om,
hvorvidt 1. behandling af lovforslaget kan finde sted. Formålet med
bestemmelsen er at give et mindretal mulighed for at få konstateret, om der
er et flertal for at behandle lovforslaget, uanset at det fremsættes så sent,
at Folketingets mulighed for at foretage en forsvarlig behandling af
lovforslaget dermed forringes.
Anmodning om en afstemning bør fremsættes over for formanden på et tidligt
tidspunkt efter fremsættelsen med henblik på, at spørgsmålet kan sættes på
dagsordenen som særskilt dagsordenspunkt en mødedag, hvor der i forvejen er
afstemninger. Der kræves alene almindeligt flertal for at vedtage at
gennemføre 1. behandlingen og ikke et kvalificeret flertal på 3/4 af de
stemmende, som det er tilfældet ved fravigelse af forretningsordenen.
Forud for en afstemning kan formanden tillade en kort debat om, hvorvidt
1. behandling skal foretages. Bestemmelsen giver samme debatmulighed som i
tilfælde, hvor der er uenighed om, hvorvidt et forslag skal henvises til et
udvalg, jf. forretningsordenens § 9, stk. 2.
Beslutningsforslag
De foreslåede ændringer omfatter både lov- og beslutningsforslag, idet
fremsættelse og 1. behandling af beslutningsforslag sker efter reglerne om
fremsættelse og 1. behandling af lovforslag, jf. forretningsordenens § 17.
Beslutningsforslag, der fremkommer som indstillinger fra udvalg, vil dog, som
§ 17 er formuleret, ikke være omfattet af de foreslåede ændringer i
forretningsordenens §§ 10 og 11, men det anses heller ikke for
hensigtsmæssigt at lade denne type beslutningsforslag være omfattet af
bestemmelserne.
Til nr. 8-13 Der er med disse forslag lagt op til en ny form for aktuel
debat, der ud over at være aktuel tillige kan være rimeligt forberedt.
Debattimen er formet for at skabe en levende debat i Folketingssalen om
politiske spørgsmål af stor aktualitet og om de politiske holdninger til
spørgsmålene. Der skal så vidt muligt ikke stilles spørgsmål med henblik på
afklaring af tekniske forhold eller af sagsbehandlingsdetaljer. Hertil er en
række af forretningsordenens øvrige instrumenter både mere velegnede og
afprøvede.
Debattimen tilrettelægges således, at det vil være kendt om fredagen i
almindelige uger, hvad der vil være emne for den aktuelle debattime den
følgende onsdag. På udvælgelsesmødet om fredagen vil der kunne vælges flere
med hinanden beslægtede spørgsmål, således at der kan skabes en aktuel debat
om et emne, hvor flere medlemmer/partier har præsenteret deres vinkel på det
pågældende emne. Der vil også kunne forekomme tilfælde, hvor der enten ikke
er indkommet spørgsmål til debattimen, eller hvor de indkomne spørgsmål ikke
synes velegnede som grundlag for gennemførelsen af en debattime.
Statsministeren påregnes naturligvis at være lydhør over for ønsker fra
Folketinget i forhold til udvælgelse af de ministre, der skal møde til
debattimen. Det må dog i almindelighed forventes, at statsministeren vælger
ministre, der har en særlig tilknytning til den aktuelle debat om
spørgsmålet. Statsministeren forventes at indgå blandt ministrene i de
tilfælde, hvor der er tale om statsministerens ressort eller om koordinerende
spørgsmål.
På det tidspunkt af debattimen, hvor medlemmer ud over spørgere og
ministre kan få ordet, vil formanden så vidt muligt skulle veksle mellem
medlemmer fra forskellige partigrupper. Der bør tages hensyn til muligheden
for såvel ministre som øvrige medlemmer for at besvare direkte spørgsmål
stillet under debatten.
Til nr. 14 Forslaget er inspireret af den norske ordning og er udtryk for
forslagsstillernes ønske om at få en mere levende og aktuel debat med vægt på
det politiske.
Det forudsættes, at formanden i sin tilrettelæggelse af spørgetimen
fordeler retten til at stille spørgsmål på en sådan måde, at alle partier og
enkeltpersoner over en periode stilles lige. Med fristen for at melde sig vil
formanden tre timer inden spørgetiden have alle navne på alle interesserede
»hovedspørgere« og vil kunne udarbejde en prioriteret liste over
disse.
Statsministeren afgør, hvilke ministre der skal møde til spørgetimen, dog
forudsættes det, at statsministeren vil være lydhør over for Folketinget.
Da spørgetimen etableres for at give Folketinget en mulighed for at drøfte
helt aktuelle politiske emner, forudsættes det, at statsministeren vælger
ministre, der netop på det pågældende tidspunkt er i focus i den politiske
debat.
Det har været anført, at ministre ikke uden embedsmændenes forberedelse af
svar vil være i stand til at give korrekte svar under det sædvanlige
ministeransvar. Forslagsstillerne understreger, at spørgetimen ikke tænkes
anvendt til tekniske spørgsmål og svar.
Alt for mange svar er i dag netop alt for tekniske, medens det kan være
vanskeligt at få noget indtryk af, om ministrene har klare politiske
holdninger til aktuelle spørgsmål.
En politiker må selv være i stand til at udtrykke, hvad han eller hun
mener, og spørgetimen skal netop anvendes til at give Folketinget mulighed
for her og nu at få afprøvet ministrenes politiske holdninger og mål i
aktuelle spørgsmål. Det er derfor helt op til ministrene, om de vil begive
sig ud i teknisk detaljerede svar.
Til nr. 15 Den foreslåede ændring indebærer, at det ikke længere er
obligatorisk at benævne medlemmerne hr. og fru under forhandlingerne, samt at
medlemmerne - som det er fast praksis i dag - skal omtales ved både for- og
efternavn.
Forslaget indebærer ingen ændring af reglen i § 26, 4. pkt., om benævnelse
af ministre.
Til nr. 16 Ændringen er redaktionel.
Erling Olsen (S) fmd. Ivar Hansen (V) nfmd. Henning Grove (KF)
Margrete Auken (SF) Elisabeth Arnold (RV) Pia Gjellerup (S) Ove Fich (S)
Torben Lund (S) Grete Schødts (S) Helge Mortensen (S) Kjeld Rahbæk Møller
(SF) Steen Gade (SF) Jørgen Estrup (RV) Arne Melchior (CD) Birthe Rønn
Hornbech (V) Christian Mejdahl (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Hans Christian
Schmidt (V) Hans Engell (KF) Niels Ahlmann-Ohlsen (KF) Kirsten Jacobsen (FP)
Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget
FINANSUDVALGETBilag 1
Folketingets formand
Hr. Erling Olsen
Her Den 23. april 1997
Kære Erling
Finansudvalget har fortsat drøftelsen af den ved beslutningsforslag B 108
foreslåede ordning, hvorefter der indkaldes til et særligt møde i Folketinget
kort tid efter fremsættelsen af fiananslovforslaget med henblik på at
gennemføre en 1. behandling heraf.
Udvalget finder, at afgørelsen af, om en sådan ordning skal indføres, må
træffes af partierne og det samlede Folketing i forbindelse med behandlingen
af B 108.
Såfremt en sådan ordning måtte blive indført, finder et flertal
(Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Fremskridtspartiets og
Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget), at ordningen bør have virkning
fra og med indeværende folketingsår.
Et mindretal i Finansudvalget (Venstres, Det Konservative Folkepartis og
Det Radikale Venstres medlemmer) finder, at den i givet fald bør have
virkning fra og med folketingsåret 1997-98 som foreslået i B 108.
Udvalget finder endvidere, at der bør være en rimelig tid for medlemmerne
til at sætte sig ind i forslaget til finanslov. Da finanslovforslaget efter
grundloven senest skal fremsættes den 31. august, kunne der f.eks. indføres
en regel, hvorefter 1. behandling skulle finde sted den førstkommende tirsdag
eller torsdag efter den 5. september.
Udvalget finder det endvidere vigtigt med henblik på at sikre formålet med
det påtænkte møde, at det i givet fald skulle forbeholdes
finanslovsbehandlingen, således at behandling af lovforslag eller forslag til
folketingsbeslutning, forespørgsler m.m. ikke ville kunne foretages ved denne
lejlighed.
For så vidt angår 1. behandling af det genfremsatte finanslovforslag
finder Finansudvalget, at denne passende kunne foretages umiddelbart efter
folketingsårets begyndelse. I lighed med, hvad der tidligere i en årrække var
praksis, kunne 1. behandling af finanslovforslaget finde sted sammen med
forhandlingen om statsministerens åbningsredegørelse som et selvstændigt
punkt på dagsordenen, men således at den efterfølgende sag, 1. behandling af
forslag til finanslov, kunne omtales under åbningsdebatten.
Med venlig hilsen
Peter Duetoft
Udvalgsafdelingen Bilag 2
Den 15. april 1997
SKITSE
for afholdelse af offentlige udvalgsmøder som indledning til
folketingsåret
Emnet for de offentlige møder
Folketingsåret indledes med statsministerens åbningsredegørelse og
åbningsdebatten herom.
På tilsvarende måde kan et udvalg beslutte at indlede folketingsåret med
en offentlig debat mellem udvalget og ressortministeren om de politiske
hovedemner inden for udvalgets emneområde.
Den nærmere tilrettelæggelse af et sådant udvalgsmøde besluttes i
udvalget, men hovedideen bør være at drøfte f.eks. retspolitiske eller
socialpolitiske emner, uden at udvalg eller ministeren er begrænset af de
konkrete initiativer, der er omtalt i lovkataloget. Ministerens
hovedindsatsområder inden for administrationen af gældende lovgivning eller
forslag om kulegravning af et emneområde med henblik på større lovreformer
kunne f.eks. drøftes.
Praktisk tilrettelæggelse af møderne
Af hensyn til den praktiske afvikling af møderne bør hvert udvalg f.eks. i
slutningen af august måned tilkendegive, om det ønsker at afholde et sådant
møde, og der bør også være visse fælles rammer for afviklingen af denne type
møder.
Offentlighedens adgang
Pressen, herunder tv og radio, skal have adgang til sådanne møder, således
at debatten kan nå ud til en stor kreds.
Tidspunkt for de offentlige møder
Møderne bør afvikles i den 2. mødeuge, så de ligger efter åbningsdebatten
og typisk før den mødefri uge.
Det må afklares, om der kan afholdes møde samtidigt. For møder på samme
tid taler, at flere udvalg kan få lejlighed til at holde denne type møde
inden for en kort tidsperiode. Imod samtidige møder taler problemer med
medlemssammenfald, som især vil give de mindre partier vanskeligheder.
Da der må formodes ikke at være afstemninger i den 2. mødeuge, kan møderne
afvikles.
tirsdag kl. 13-15
onsdag kl. 10-12
onsdag kl. 13-15
torsdag kl. 10-12
torsdag kl. 13-15
Det skønnes ikke at være hensigtsmæssigt at inddrage tirsdag formiddag,
hvor der ofte er vigtige gruppemøder.
Hvilke udvalg skal deltage
Med de foreslåede mødetidspunkter og eventuelt 2 møder samtidigt vil 10
udvalg kunne deltage. Viser flere udvalg end 10 interesse for at afholde
denne type møder, kan der enten afholdes møder mandag og fredag, eller der
kan afholdes møder i den 3. mødeuge.
Hvilke lokaler kan benyttes
Værelse 1-133 (repræsentationslokalet) og værelse 2-133 (Europaudvalgets
mødelokale) skønnes bedst egnede. Derudover kan værelse 2-080
(Skatteudvalgets og Boligudvalgets mødelokale) og Proviant D anvendes.
Der skal være mikrofoner ved hver plads af hensyn til tilhørere og
således, at debatten optages på bånd med mulighed for at udarbejde referat af
mødet.
Referat
Debatten optages på bånd, således at medarbejdere ved Folketingstidende
kan udarbejde et referat af debatten svarende til referater fra
forhandlingerne i salen. Et foreløbigt referat vil kunne være udarbejdet i
løbet af en uge, hvorefter referatet godkendes af udvalg og minister og gøres
tilgængeligt for offentligheden. Referatet vil på samme måde som øvrige
udvalgsbilag kunne lægges ud på Folketingets WEB på Internettet.
Proceduren
Af hensyn til afvikling af mødet inden for en begrænset tidsramme og lige
muligheder for alle partier for at komme til orde bør der fastsættes
taletidsregler. Der foreslås 2 modeller med henholdsvis 1 og 2 talerunder.
Der er ikke i nogen af modellerne åbnet mulighed for korte bemærkninger.
Efter begge modeller vil mødet vare ca. 2 timer.
Model 1
Mødet ledes af udvalgsformanden.
Ministeren får som den første ordet i 20 minutter for at redegøre for
hovedindsatsområder i det kommende år.
Herefter får en ordfører fra hvert parti ordet i 10 minutter for at
redegøre for sit partis holdninger og eventuelt kommentere ministerens
redegørelse. Eventuelt kan flere medlemmer dele taletiden.
Herefter afrunder formanden mødet.
Model 2
Mødet ledes af udvalgsformanden.
Ministeren får som den første ordet i 15 minutter for at redegøre for
hovedindsatsområder i det kommende år.
Herefter får en ordfører fra hvert parti ordet i 5 minutter for at
redegøre for sit partis holdninger og eventuelt kommentere ministerens
redegørelse. Eventuelt kan flere medlemmer dele taletiden.
I 2. runde får ministeren ordet i 10 minutter, og hvert parti får ordet i
5 minutter.
Herefter afrunder formanden mødet.
Ændringsforslag
Af Jette Gottlieb (EL) og Søren Søndergaard (EL):
Til § 1 18) Nr. 18 affattes således:
»18. § 19, stk. 5, 5. pkt., affattes således:
»Beslutning i forbindelse med forhandlingen kan kun træffes efter
reglerne i § 24.«»
19) Det under nr. 19 foreslåede § 19, stk. 8, udgår.
Stk. 9 bliver herefter stk. 8.
Principalt:
20) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer:
»016. I § 24 affattes stk. 1, 1. pkt., således:
»Under en forhandling om en forespørgsel samt under forhandling om en
redegørelse kan der fremsættes et begrundet forslag til vedtagelse
.«»
Subsidiært:
21) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer:
»017. I § 24 affattes stk. 1, 1. pkt., således:
»Under en forhandling om en forespørgsel samt under forhandling om en
redegørelse kan der fremsættes et begrundet forslag om overgang til næste
sag på dagsordenen (motiveret dagsorden) .«»
Bemærkninger
Til nr. 18-21 Almindelig mulighed for at træffe beslutninger i forbindelse
med en redegørelsesdebat (dvs. åbningsredegørelsen, EU-redegørelser i henhold
til § 19, stk. 6-9, og redegørelser i øvrigt).
Opstillingen af forslaget til ændring af § 24, stk. 1, i et principalt og
subsidiært ændringsforslag skyldes forslagsstillerens samtidig stillede
ændringsforslag nr. 22.
Ændringsforslag
Af Jette Gottlieb (EL) og Søren Søndergaard (EL):
Til § 1 22) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer:
»018. I § 24 ændres i stk. 1, 1. pkt., »
forslag om overgang til næste sag på dagsordenen (motiveret
dagsorden)» til: »forslag til vedtagelse«, og i stk. 3,
1. pkt., ændres »forslag om motiveret dagsorden« til:
»forslag til vedtagelse« (2 gange).'
23) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer:
»019. I § 24 affattes stk. 2 således:
»Stk. 2. Til forslag til vedtagelse kan der ikke stilles
ændringsforslag. Besluttes et forslag til vedtagelse, bortfalder de øvrige
forslag til vedtagelse, som der ikke på daværende tidspunkt er stemt
om.«»
Bemærkninger
Til nr. 22 og 23 Ved forslagene ændres betegnelsen »forslag om
overgang til næste sag på dagsordenen (motiveret dagsorden)» til:
»forslag til vedtagelse«. I det nuværende navn er indbygget den ret
væsentlige konsekvens, at der kun kan vedtages et forslag. Tinget skal
umiddelbart herefter overgå til næste sag på dagsordenen med den virkning, at
andre fremsatte forslag bortfalder. Da der ikke med en navneændring ønskes en
ændring af denne praksis, foreslås indsat et nyt punktum i § 24, stk. 2.
Der er ikke med ændringen af navnet »motiveret dagsorden« ønsket
en ændring i, hvad der kan vedtages i denne form. Der er alene tale om en
sproglig nydannelse uden konsekvenser for det i statsretten drøftede spørgmål
om folketingsbeslutningers virkninger. I det omfang Folketinget i dag vil
kunne træffe beslutning med retlige konsekvenser i henhold til grundloven
(f.eks. om mistillid til en minister), eller i henhold til forretningsordenen
(f.eks. om nedsættelse af et udvalg til undersøgelse af en særlig sag) i form
af en motiveret dagsorden, vil dette fortsat kunne ske ved en vedtagelse.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Betænkning og indstilling over ændring af forretningsorden for Folketinget Retsinformation · 17. maj 1999
- 1996 BSF 108 FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF FORRETNINGSORDEN FOR FOLKETINGET Retsinformation · 6. august 1997
- Betænkning og indstilling om ændring af forretningsorden for Folketinget Retsinformation · 20. januar 2004
- 1994 BSF 123 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDSÆTTELSE AF STILLINGTAGEN TIL PLANEN FOR EN STYRKELSE AF FOLKETINGETS ARBEJDE Retsinformation · 22. juni 1995
- Betænkning og indstilling vedrørende ændring af forretningsorden for Folketinget, folketingsbeslutning om nedsættelse af et udvalg vedrørende grønlandske forhold og folketingsbeslutning om nedsættelse af et udvalg vedrørende færøske forhold Retsinformation · 12. maj 2011
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Mancini fremsat den 22. februar 1984. — Storhertugdømmet Luxembourg mod Europa-Parlamentet. EU-domme · 22. februar 1984