Spring til indhold

Retsinformation

1996 BTB 108 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF FORRETNINGSORDEN FOR FOLKETINGET NR B 108 1996-97, 1. SAMLING

1996/1 BTB 108Betænkning over beslutningsforslagFolketinget18. juni 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Præsidiet påbegyndte i sommeren 1996 en gennemgang af Tingets

arbejdsgange med udgangspunkt i Folketingets forretningsorden. I

marts måned 1997 forelagde Præsidiet et notat herom for Udvalget for

Forretningsordenen, hvorefter Præsidiets medlemmer på baggrund af

drøftelserne i udvalget fremsatte det her omhandlede

beslutningsforslag med en række forslag til ændringer og

præciseringer på de områder, hvortil der var konstateret bred

tilslutning i udvalget.

Udvalget har efter 1. behandling af beslutningsforslaget den 8. april 1997

behandlet dette i en række møder og har herunder modtaget forskellige notater

fra henholdsvis Lovsekretariatet og Udvalgsafdelingen. Et af disse er optrykt

som bilag til betænkningen sammen med en henvendelse fra Finansudvalget.

I udvalgets drøftelser er også indgået forslag, der ikke kunne samle

tilstrækkelig bred tilslutning i udvalget under de foreløbige drøftelser i

marts måned, samt helt nye emner. For en række spørgsmåls vedkommende er

drøftelserne resulteret i, at der er fremsat forskellige ændringsforslag af

mindretal. For disse ændringsforslags vedkommende henvises til de ledsagende

bemærkninger. Endelig har udvalget stillet et ændringsforslag af teknisk

karakter.

Om udvalgets drøftelser skal i øvrigt bemærkes:

1) 1. behandling af finanslovforslaget i august/september

Udvalget har modtaget en skrivelse af 23. april 1997 fra Finansudvalget

vedrørende Præsidiets forslag om at indkalde til et særligt møde i

Folketinget kort tid efter fremsættelsen af finanslovforslaget med henblik på

at gennemføre en 1. behandling heraf. Skrivelsen er optrykt som bilag til

betænkningen.

Udvalget kan tilslutte sig Præsidiets forslag om gennemførelse af en

indledende finanslovbehandling i september måned. Af hensyn til den praktiske

tilrettelæggelse vil ordningen dog først skulle træde i kraft næste år i

forbindelse med behandling af finanslovforslaget for 1999.

Læs alt

Udvalget er enig med Finansudvalget i, at det pågældende møde forbeholdes

finanslovbehandlingen, og at 1. behandling af det genfremsatte

finanslovforslag i oktober måned bør finde sted i forbindelse med

åbningsdebatten. Udvalget har endvidere noteret sig Finansudvalgets

synspunkter med hensyn til tidspunktet for 1. behandlingen i september måned.

2) Planlægningen af folketingsarbejdet

Udvalget kan tilslutte sig Præsidiets tilkendegivelser i forslagets

almindelige bemærkninger om at planlægningen af Folketingets møder sker med

udgangspunkt i følgende retningslinjer:

- Det henstilles fortsat til statsministeren, at fremsættelse af

regeringsforslag, der skal gennemføres det pågældende folketingsår, sker så

tidligt som muligt i folketingsåret.

- Det henstilles endvidere til statsministeren, at der tidligst muligt

gives Folketinget en orientering om det forventede tidspunkt for de

fremsættelser, der ikke sker inden for de første uger af folketingsåret.

- Det tilsigtes fremover, at 1. behandling af forslag normalt først finder

sted i den 2. uge efter fremsættelsen.

- Der tilsigtes fortsat at skulle forløbe 5-6 dage mellem

betænkningsafgivelse og 2. behandling.

Siden midten af 1980'erne er det på møder mellem statsministeren,

Præsidiet og gruppeformændene umiddelbart forud for folketingsårets

begyndelse aftalt, at forslag, der ønskes gennemført det pågældende

folketingsår, det være sig regeringsforslag eller private forslag, skal være

fremsat senest inden udløbet af uge 3 eller 4 i januar.

Udvalget er bekendt med, at det herudover på gruppeformandsmødet i oktober

1995 blev aftalt, at halvdelen af det bebudede lovstof fremover skal

fremsættes i oktober og i første halvdel af november, at den anden

halvdel skal fremsættes kontinuerligt hurtigst muligt inden fristens udløb,

og at antallet af lovforslag, der fremsættes efter udløbet af den

aftalte frist, skal reduceres mest muligt. Forsinkede fremsættelser, der ikke

er varslede inden fristens udløb, skal derudover - f.eks. i

fremsættelsestalen - indeholde en begrundelse for forsinkelsen.

Udvalget støtter disse ønsker om at skabe såvel større spredning på

arbejdet inden for et folketingsår som bedre tid til forberedelse af de

enkelte behandlinger. Udvalget må dog konstatere, at der sker en så stor

fravigelse af fristen i januar, at den har mistet sin betydning. Fristen for

fremsættelse af forslag, der ønskes gennemført det pågældende folketingsår,

bør derfor ændres til 1. april. Hvis forslag fremsættes senere, skal der i

fremsættelsestalen anføres en begrundelse for det sene tidspunkt, herunder en

tilkendegivelse af, om forslaget ønskes gennemført inden sommeren. Med

udsættelsen af fristen er det så meget desto vigtigere, at forslagene

fremsættes kontinuerligt fra folketingsårets begyndelse.

For at understrege den forpligtelse, som påhviler både Folketingets

medlemmer og regeringen, til at sørge for, at forslag fremsættes så tidligt,

at Folketinget får en rimelig behandlingstid, ønsker et flertal i udvalget,

at der indføres bestemmelser om principper for planlægningen i

forretningsordenen og har derfor stillet ændringsforslag herom.

Herudover opfordrer Udvalget for Forretningsordenen statsministeren til i

begyndelsen af december, februar, marts og april at fremsende en redegørelse

til Udvalget for Forretningsordenen om status for afviklingen af regeringens

lovgivningsprogram. Redegørelsen bør indeholde løbende opdaterede oplysninger

om forventet fremsættelsestidspunkt for resterende forslag og resterende

ministerredegørelser. Redegørelsen i april bør indeholde oplysninger om

eventuelle forsinkede fremsættelser. Redegørelserne fra statsministeren skal

sammen med en oversigt fra Folketingets formand over private forslag og

forespørgsler danne grundlag for drøftelser i Udvalget for Forretningsordenen

over afviklingen af det parlamentariske arbejde.

Udvalget finder anledning til at understrege, at ønskerne om at fordele

folketingsarbejdet mere hensigtsmæssigt over hele folketingsåret også

omfatter initiativer i form af private forslag og forespørgsler. Udvalget

skal specielt henstille, at medlemmerne udviser tilbageholdenhed med hensyn

til at anmelde forespørgsler i slutningen af folketingsåret.

3) Udvalgenes behandling af lov- og beslutningsforslag

Udvalget for Forretningsordenen har i forbindelse med drøftelsen af

planlægningen af folketingsarbejdet også drøftet udvalgenes arbejde med lov-

og beslutningsforslag.

Udvalget bemærker i den forbindelse, at de enkelte udvalg naturligvis har

ansvaret for, at der foretages en kvalitativt forsvarlig behandling af

forslagene, og at der afsættes den fornødne tid hertil. Det henstilles til

udvalgene at være opmærksom på, at ethvert udvalg har mulighed for at

beslutte, at et forslag ikke færdigbehandles med afgivelse af betænkning

inden mødeperiodens ophør, hvis udvalget finder, at der ikke har været

mulighed for at gennemføre en forsvarlig behandling. Konsekvensen heraf er,

at forslaget bortfalder ved folketingsårets udgang og må genfremsættes,

såfremt det fortsat ønskes gennemført.

Udvalget for Forretningsordenen henstiller endvidere til de enkelte udvalg

at overveje, om udvalgsbehandlingen af lov- og beslutningsforslag i højere

grad kan struktureres. I forbindelse med den første gennemgang af forslag i

udvalget kunne man eksempelvis drøfte tilrettelæggelsen af arbejdet med

forslaget, f.eks. således at udvalget fastsatte en frist for indledende

spørgsmål og en frist for ministerens besvarelse heraf, hvorefter udvalgets

afsluttende arbejde - supplerende spørgsmål og svar, eventuelle afklarende

samråd og ændringsforslag samt afgivelse af betænkning - kunne foregå i en

mere koncentreret form. Navnlig ved større eller komplicerede forslag kunne

udvalgene endvidere i forbindelse med den første gennemgang af forslaget

drøfte f.eks.:

- behovet for en teknisk gennemgang af forslaget,

- om der er hovedemner i forslaget, der ønskes særligt belyst,

- behovet for at bede om kommentarer til forslaget fra myndigheder,

organisationer eller andre særligt sagkyndige eller for at invitere disse til

et møde,

- om der skal afholdes en høring eller lignende.

Udvalgenes muligheder for at tilrettelægge en hensigtsmæssig og forsvarlig

behandling af lov- og beslutningsforslag påvirkes i høj grad af den takt,

hvori ministrene besvarer udvalgenes spørgsmål. Udvalget henstiller derfor

til regeringen, at ministrene besvarer udvalgenes spørgsmål inden for

rimelige frister.

4) Korte bemærkninger

Beslutningsforslagets § 1, nr. 22 og 23, angår taletiden under korte

bemærkninger. Udvalget har bemærket, at Præsidiet herudover har

tilkendegivet, at man vil administrere ordningen således

- at korte bemærkninger - i overensstemmelse med den oprindelige tanke -

alene må rettes mod den seneste ordførers indlæg, idet dog også en ministers

indlæg i sekvensen af korte bemærkninger kan omtales, jf. nedenfor.

- at der normalt ikke tillades mere end 3 »runder« korte

bemærkninger efter et ordførerindlæg, dvs. at ordføreren har fået ordet 3

gange til replicerende korte bemærkninger,

- at ministre, der undtagelsesvis finder det nødvendigt at få ordet under

en sådan sekvens af korte bemærkninger, normalt må afvente deres tur i

talerrækken, og kun, hvor de udtrykkeligt markerer ønske om andet, vil få

fortrinsstilling i rækkefølgen af korte bemærkninger.

Udvalget kan tilslutte sig, at ordningen fremover praktiseres på den

nævnte måde, idet man - ud over en passende stram mødeledelse - også lægger

vægt på, at der udvises den fornødne fleksibilitet.

Indstillinger

Et mindretal (Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af

udvalget) udtaler:

Den 20. marts 1997 fremsatte Præsidiet en lang række forslag til ændringer

i Folketingets forretningsorden. Hensigten var at skabe en vis tiltrængt

modernisering af nogle arbejdsgange, som vanemæssigt har været videreført,

selv om deres oprindelige formål har fortabt sig gennem årene. Hensigten var

desuden at få skabt grundlag for mere og bedre debat i Folketingssalen.

Hensigten var endelig at skabe sådanne organisatoriske rammer, at

Folketingets centrale arbejde - lovgivningsarbejdet - kunne sikres de bedst

mulige vilkår. Mange af disse hensigter bliver opfyldt med gennemførelsen af

de forslag, som indeholdes i B 108.

Mere og bedre debat i Folketingssalen har været genstand for intens

drøftelse i Udvalget for Forretningsordenen. Som udvalgsarbejdet er forløbet,

har det ikke vist sig muligt at skabe flertal for en tematisk debattime forud

for spørgetiden om onsdagen. Tilkendegivelser fra Folketingets partier har

vist, at alene Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Centrum-demokraterne

og Enhedslisten, som præsenterede ideen allerede under 1. behandlingen, ville

kunne støtte denne nyskabelse med en gennemtænkt balance mellem aktualitet og

kvalitet.

Resultatet er blevet et flertal for et andet forslag - en uforberedt

spørgetime - som selvfølgelig skaber mere debat, men næppe sandsynligt en

bedre debat. Opbygningen er den enkle, at man i god tid kender svareren. Kort

tid før kender man så spørgeren. Og endelig, når de to mødes i salen, så får

andre end spørgeren lejlighed til at kende spørgsmålet. Spørgetimen kan

forventes at udvikle sig til en debat, der appellerer til den mere

sensationelle og overfladiske side af den politiske debat og formidling.

Trist, at denne appel skal blæses fra Folketingssalen.

Udvalget for Forretningsordenen har også drøftet mulighederne for at åbne

dørene i udvalgene under samråd og ved modtagelse af deputationer. Der vil

med de nye ændringer i forretningsordenen skabes flere veje til at føre

væsentlige debatter fra udvalgene over i Folketingssalen. Der eksisterer

allerede på nuværende tidspunkt en adgang til at etablere høringer i

udvalgenes regi. En ordning, som endnu kun er i sin begynderfase, idet det

langtfra er alle udvalg, der har fundet gode løsninger på gennemførelse af

sådanne høringer. Disse to nyere initiativer med henblik på en øget

inddragelse af offentligheden bør der arbejdes videre med, før der etableres

endnu nogle nye arbejdsformer. De to nyere initiativer har den klare fordel,

at der er mulighed for inddragelse af flere end udvalgets medlemmer i

debatten i salen, hvor alle de fysiske faciliteter i øvrigt er etableret, og

at der er mulighed for at inddrage sagkyndige udefra i forbindelse med

høringerne, der således får etableret en meget nyttig berøringsflade mellem

fagligt sagkyndige og politisk sagkyndige.

Udvalget for Forretningsordenen har endelig debatteret tilrettelæggelsen

af arbejdet i Folketinget. I det fælles betænkningsbidrag er der en række

nyttige tilretninger af procedurer og kontante anbefalinger til regering,

udvalg og os selv som medlemmer. Flere medlemmer har dog benyttet lejligheden

til at problematisere lovgivningsarbejdet, hvilket jo altid er en

»bestseller« forud for afslutningen af samlingen. Det slår aldrig

fejl.

I år ligger der ganske rigtigt en lang række sager til færdigbehandling i

de sidste uger af samlingen. Men modsat det indtryk, der ønskes efterladt i

offentligheden, er det ikke slutspurten fra regeringen, der adskiller sig fra

sidste år. Det var Folketingets eget arbejdstempo, der gik helt i bund i

løbet af foråret.

En sammenligning med sidste år af antallet af regeringsforslag, der i

midten af maj lå til færdigbehandling i udvalgene, giver den interessante

oplysning, at det er sager, der blev 1. behandlet i salen i februar, marts og

første del af april, altså for mere end en måned siden eller endnu længere

tilbage, der gør forskellen, sammen med et nyligt teleforlig.

På det tilsvarende tidspunkt sidste år lå der 1 regeringsforslag fra

februar i udvalgene. I år lå der 13. Sidste år havde vi 2 martsforslag, men i

år hele 11. Sidste år havde udvalgene i midten af maj gjort rent bord for

forslag fra første halvdel af april. I år lå der 14. Sidste år på tilsvarende

tidspunkt var alle regeringsforslag fra de to en halv måned i 1995 behandlet

af udvalgene på nær 3. I år er tallet 38!

Det er ikke lovsjusk. Det er sindigt arbejde. Det kan sikkert gøres bedre

rent tempomæssigt. Det er i hvert fald sket før. Men vi plejer at skulle

kæmpe til sidste sekund for at få de sværere sager på plads. Det er den

menneskelige og politiske natur. Således også i år med bistandslovene,

konkurrenceloven, vejaftalen, loven om kunstig befrugtning, læreruddannelsen,

byfornyelsesloven og altså telelovgivningen.

For anden halvdel af april ser situationen nogenlunde ens ud de to år.

Sidste år i midten af maj var der 17 regeringsforslag, der var 1. behandlet i

anden halvdel af april i udvalgene. I år var der 22. Majforslagene når i år

op på 20, hvilket er netop de 9 flere, der udgøres af teleforliget.

Teleforliget er forhandlet intenst med næsten alle partier, således at de 9

lovforslag gik i salen med en opbakning fra regeringspartierne og alle andre

partier bortset fra Fremskridtspartiet, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

Et par andre områder påkalder sig også interesse, når talen falder på

Folketingets arbejde. Sidste år blev der i april og maj fremsat 15

beslutningsforslag fra oppositionen. I år er dette tal foreløbig nået op på

37! Det hensigtsmæssige heri må hver enkelt forslagsstiller afgøre med sig

selv. Men det ville blot være rimeligt, om forslagsstillere så lod være med

at rase over Folketingets arbejdsbyrde.

Afslutningsugen bærer selvfølgelig præg af disse forslag, som er fremsat i

april og maj. Således er 63 pct. af de regeringsforslag, som er programsat

til færdigbehandling, fremsat i april og maj. Oppositionens tilsvarende tal

er 60 pct. Sidste år var det tilsvarende tal for regeringsforslag 71 pct. og

oppositionens tal 27 pct. Man kan altså sige, at regeringen holder sig

nogenlunde og knapt på niveauet sidste år, men forslagene fra oppositionen er

kommet senere i år end sidste år.

Det andet interessante område er årets forespørgsler. Sidste år nåede vi

op på 52. Da var det rekord. 5 af dem blev anmeldt i april og maj. I år er vi

foreløbig nået op på 70, og 13 af dem er anmeldt i april og den første

halvdel af maj.

For overskuelighedens skyld opstilles oplysningerne i skemaform:

---------------------------------------------------------------------

1995-96 1996-97

---------------------------------------------------------------------

Regeringsforslag i kø i udvalgene pr. 12.5.97.

- 1. behandlet i februar ................. 1 13

- 1. behandlet i marts ................... 2 11

- 1. behandlet i 1. halvdel af april ..... 0 14

- 1. behandlet i 2. halvdel af april ..... 17 22

Fremsat i maj 11 20

Beslutningsforslag fra oppositionen*

I alt .................................... 136 146

- fremsat i april og maj ................. 15 37

Forespørgsler*

I alt .................................... 52 70

Anmeldt i april og maj ................... 5 13

Afslutningsuge - færdigbehandlinger

- andel af sent fremsatte forslag

fra regering ........................... 72 pct. 63 pct.

- andel af sent fremsatte forslag

fra opposition ......................... 27 pct. 60 pct.

---------------------------------------------------------------------

* for 1996-97 er tallene opgjort pr. 12. maj med forbehold for

optællingsfejl. Som en urimelig kommentar til disse tal og til drøftelserne i

udvalget af ønsket om mere og bedre debat i salen er der fremsat et

ændringsforslag, der skal gøre det muligt for 17 medlemmer at anmode om, at

forslag fremsat senere end 1. april ikke bringes til 1. behandling, medmindre

et flertal i Folketinget har stemt for at fremme forslaget til 1. behandling.

Der savnes ganske en eksemplificering af, hvilke forslag der tænkes på -

eventuelt konkretiseret for 1997. Hvis reglen havde været gældende i år,

hvilke forslag havde man da ønsket at hindre debat om? Bistandslovgivningen,

teleforliget, miljø- og trafikpakken eller andre forslag?

Den form for undertrykkelse af debatten i salen samler desværre flertal,

således som betænkningen er afgivet. Det forekommer tankeløst og er et nyt

bidrag til omsvøbsdepartementer, som de øvrige forslag ellers netop søger at

reducere.

Grundlovens § 41, stk. 1, der sikrer, at ethvert medlem af Folketinget er

berettiget til at fremsætte forslag til love eller andre beslutninger,

udhules, hvis et tilfældigt flertal kan hindre, at forslaget bliver behandlet

i Folketinget. Dette ønsker mindretallet ikke. Debatten i Folketinget er et

meget centralt led i det danske demokrati.

Derimod ønsker mindretallet at være med til at understrege, som det også

fremgår af det fælles betænkningsbidrag, at det bliver velbegrundet og

behersket, hvad der fremsættes af forslag efter den 1. april, ligesom vi

ønsker, at der holdes igen med anmeldelse af forespørgsler på dette sene

tidspunkt af året.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med de af

mindretallet under nr. 1 og 2, 5-7, 14, 16 og 17 stillede ændringsforslag.

Mindretallet vil stemme imod de øvrige ændringsforslag.

Mindretallet ønsker at udtrykke kritik af den måde, regeringen betjener

Folketinget på.

En meget stor part af lovforslagene er ikke mindst i det seneste

folketingsår fremsat så sent, at det er helt umuligt at give lovforslagene en

forsvarlig behandling i udvalgene. Dertil kommer, at flere ministre har været

meget længe om at afgive svar på de af udvalgene stillede spørgsmål, og at

flere svar forekommer aldeles utilstrækkelige.

Mindretallet finder, at der er behov for en reform af Folketingets

arbejde. Mindretallet deler dermed Præsidiets ønsker om at skabe såvel større

spredning i arbejdet inden for et folketingsår som bedre tid til forberedelse

af de enkelte behandlinger. Mindretallet finder imidlertid, at der bør

arbejdes videre med henblik på at styrke Folketingets muligheder for selv at

tilrettelægge arbejdet.

Også efter Præsidiets seneste tilkendegivelser vil en minister kunne være

sikker på at få sit lovforslag sat på dagsordenen ret hurtigt efter

fremsættelsen uanset fremsættelsestidspunkt.

Dertil kommer, at udvalgene indretter dagsorden og betænkningsafgivelse

efter, om ministrene har svaret på de stillede spørgsmål.

Dette betyder, at det i alt for høj grad er regeringen, der styrer

Folketingets arbejde. Det bør være omvendt. Såfremt ministre ikke kan eller

vil afgive svar på egne lovforslag inden for rimelige frister, bør ministre

heller ikke kunne påregne at få deres forslag igennem. Der er således talrige

eksempler på, at spørgsmål, der stilles kort tid efter et forslags

fremsættelse, først besvares efter flere måneders forløb. Dette betyder en

helt urimelig ophobning af udvalgenes arbejde i slutningen af folketingsåret,

uanset at lovforslagene er fremsat tidligt i samlingen.

Mindretallet skal stærkt opfordre Præsidiet til at arbejde videre med

denne problemstilling og i næste samling drøfte forskellige forslag til

løsningsmodeller med Udvalget for Forretningsordenen.

Mindretallet skal endelig give udtryk for, at man er uenig i det

synspunkt, der er kommet til udtryk i forslagets bemærkning om, at

Folketinget bør tilstræbe overensstemmelse mellem udvalgenes sagsområder og

ministeriernes.

Ligesom det efter grundlovens § 14 er statsministerens suveræne afgørelse,

hvorledes forretningerne fordeles mellem ministrene, er det Folketingets

suveræne afgørelse, hvorledes sagsområderne fordeles mellem udvalgene.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget)

indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med de under nr. 8-13,

15 og 16 stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med de under

nr. 3-7 og 14-16 stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget)

indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med de under nr. 8-13

og 16 stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med de under nr. 3-7,

14 og 16 stillede ændringsforslag.

Et sjette mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)

indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med de under nr. 1 og

2, 8-13, 16 og 17 stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1Af et mindretal (V, KF og CD):

1) Nr. 2 affattes således:

»2. § 7, stk. 1, affattes således:

»Stk. 1. Ved begyndelsen af hver folketingssamling (jf. § 2,

stk. 2) nedsættes følgende stående udvalg:

1) Udvalget for Forretningsordenen.

2) Udvalget til Valgs Prøvelse.

3) Arbejdsmarkedsudvalget .

4) Boligudvalget .

5) Det Energipolitiske Udvalg

6) Erhvervsudvalget .

7) Europaudvalget .

8) Finansudvalget .

9) Forskningsudvalget .

10) Forsvarsudvalget .

11) Indfødsretsudvalget .

12) Kirkeudvalget .

13) Kommunaludvalget .

14) Kulturudvalget .

15) Miljø- og Planlægningsudvalget.

16) Det Politisk-Økonomiske Udvalg .

17) Retsudvalget .

18) Skatteudvalget .

19) Socialudvalget .

20) Sundhedsudvalget .

21) Trafikudvalget .

22) Uddannelsesudvalget .

23) Udenrigsudvalget .

24) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri .«»

2) Nr. 5 udgår.

Af et mindretal (SF og FP):

Principalt:

3) Efter nr. 8 indsættes som nye numre:

»01. I § 8, stk. 5, udgår 2. pkt.

02. I § 8 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

»Stk. 01. Forhandlinger i et udvalg foregår for lukkede døre.

Offentligheden har dog adgang til et udvalgs møde under samråd med ministre

og under modtagelse af deputationer, medmindre udvalget beslutter andet. Når

offentligheden har adgang til et udvalgsmøde, må der ikke gives eller

henvises til oplysninger, der efter lov eller anden gyldig bestemmelse er

fortrolige. Folketingets Præsidium kan fastsætte nærmere regler om

administrationen af offentlighedens adgang til udvalgenes møder, herunder at

offentlighedens adgang kan begrænses til adgang for pressen.

Stk. 02. Deltagerne i et udvalgsmøde må ikke videregive

oplysninger om forhandlingerne til offentligheden, medmindre udvalget har

besluttet andet. Der kan dog frit refereres fra de dele af et udvalgsmøde,

som offentligheden har haft adgang til.«»

Subsidiært:

4) Efter nr. 8 indsættes som nye numre:

»03. I § 8, stk. 5, udgår 2. pkt.

04. I § 8 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

»Stk. 01. Møder i et udvalg foregår for lukkede døre.

Udvalget kan dog træffe beslutning om at give offentligheden adgang til et

udvalgsmøde eller dele af dette. Hvis offentligheden har adgang til et

udvalgsmøde, må der ikke gives eller henvises til oplysninger, der efter lov

eller anden gyldig bestemmelse er fortrolige. Folketingets Præsidium kan

fastsætte nærmere regler om administrationen af offentlighedens adgang til

udvalgenes møder, herunder at offentlighedens adgang kan begrænses til adgang

for pressen.

Stk. 02. Deltagerne i et udvalgsmøde må ikke videregive

oplysninger om forhandlingerne til offentligheden, medmindre udvalget har

besluttet andet. Hvis offentligheden har haft adgang til et udvalgsmøde, kan

der dog frit refereres fra de dele af udvalgsmødet, som offentligheden har

haft adgang til.«»

Af et mindretal (V, KF og FP), tiltrådt af et mindretal

(SF):

5) Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer:

»05. Efter § 10, stk. 2, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. Af hensyn til planlægningen af lovgivningsarbejdet

bør hovedparten af de lovforslag, regeringen påtænker at fremsætte i løbet af

folketingsåret, fremsættes ved folketingsårets begyndelse. Lovforslag bør

normalt fremsættes senest 1. april, for at de kan påregnes gennemført i det

pågældende folketingsår.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.'

6) Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer:

»06. I § 11, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »2

dage efter« ordene: »og bør ikke finde sted før 5 dage

efter«.'

7) Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer:

»07. I § 11, stk. 1, indsættes efter 3. pkt. som nye

punktummer:

»Hvis et lovforslag fremsættes efter 1. april, jf. § 10, stk. 3, skal

der, såfremt 17 medlemmer forlanger det, foretages afstemning om, hvorvidt 1.

behandling kan finde sted. Forud for en sådan afstemning kan formanden sætte

spørgsmålet til særskilt forhandling med taletid efter reglerne for korte

bemærkninger.«»

Af et mindretal (S, RV og CD):

8) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer:

»08. I § 20, stk. 2, udgår sidste punktum, og i

stedet indsættes:

»Spørgsmålet besvares skriftligt, medmindre spørgeren udbeder sig et

mundtligt svar. Spørgeren kan anmode om, at et spørgsmål til mundtlig

besvarelse indgår i debattimen, jf. stk. 10.«»

9) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer:

» 09. I § 20, stk. 4, ændres »6-8« til:

»9-12«.'

10) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer:

» 010. Efter § 20, stk. 5, indsættes som nye stykker:

»Stk. 6. Har spørgeren anmodet om, at et spørgsmål indgår i

debattimen, jf. stk. 10, optages dette på en særskilt liste, der omfatter

alle sådanne spørgsmål modtaget af Lovsekretariatet senest kl. 10.00 den

tredje søgnedag forinden Tingets førstkommende debattime.

Stk. 7. Formanden eller den, formanden bemyndiger hertil, afholder

umiddelbart efter den i stk. 6 nævnte frist et møde, hvori der udvælges

spørgsmål fra den i samme stykke nævnte liste til den førstkommende

debattime, eller hvori det konstateres, at der ikke er velegnede spørgsmål

til afholdelse af en debattime. I mødet deltager gruppeformændene for de i

Folketinget repræsenterede partier eller dem, disse måtte bemyndige hertil.

Der træffes afgørelser på grundlag af det antal mandater, hver deltager

repræsenterer i Folketinget. Der kan udvælges flere spørgsmål om samme tema,

der i givet fald besvares under et. Spørgsmål, der ikke udvælges, overgår til

mundtlig besvarelse i den førstkommende spørgetid.

Stk. 8. Statsministeren orienteres senest kl. 13.00 samme dag om

det eller de valgte spørgsmål. Statsministeren afgør, hvor mange og hvilke

ministre der skal deltage i debattimen.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 9.'

11) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer:

»011. § 20, stk. 6, der bliver stk. 9, affattes

således:

»Stk. 9. Spørgsmål i såvel debattimen som spørgetiden kan,

uanset om det er ledsaget af en skriftlig begrundelse, i debattime eller

spørgetid begrundes af spørgeren. Taletiden er i så fald 1 minut for hver

spørger.«»

12) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer:

»012. Efter § 20, stk. 6, der bliver til stk. 9, indsættes

som nyt stykke:

»Stk. 10. Spørgsmål i debattimen besvares af en eller flere

ministre. Ministeren (ministrene) kan anvende i alt 10 minutter til den

indledende besvarelse. Efter den indledende besvarelse kan spørgeren

(spørgerne) hver få ordet 1 gang med henblik på at stille supplerende

spørgsmål til ministeren (ministrene). Når ministeren (ministrene) har

besvaret de supplerende spørgsmål, kan også andre medlemmer få ordet i

debatten. Taletiden for spørgere og andre medlemmer er 2 minutter. Taletiden

for ministre er efter den indledende besvarelse 3 minutter for hver gang, de

tildeles ordet. Beslutning kan ikke træffes. Formanden bestemmer, hvornår

debattimen afsluttes. Den må ikke vare længere end en time.«

Stk. 7-9 bliver herefter stk. 11-13.'

13) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer:

»013. I § 20, stk. 7, der bliver stk. 11, indsættes i

1. pkt. efter »Ved besvarelsen af spørgsmålet« ordene:

»i spørgetiden«.

Stk. 8 og 9 bliver herefter til stk. 12 og 13.'

Af et flertal (V, KF, SF og FP):

14) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer:

»014. I § 20 indsættes efter stk. 9 som nye stykker:

»Stk. 10. Umiddelbart forud for spørgetiden, jf. stk. 5,

afholdes normalt en spørgetime, hvor medlemmer af Folketinget kan stille

spørgsmål til vedkommende minister til umiddelbar mundtlig besvarelse. Senest

kl. 12 to søgnedage forud for spørgetimen (lørdag ikke medregnet) oplyser

statsministeren, hvilke ministre der deltager i spørgetimen, hvilket

Folketingets formand meddeler medlemmerne. Medlemmer, der ønsker at stille

spørgsmål, meddeler dette til Lovsekretariatet senest 3 timer før

spørgetimens start. Formanden afgør, hvilke medlemmer der kan stille

spørgsmål, og i hvilken rækkefølge.

Stk. 11. Et spørgsmål i spørgetimen skal være kort og bestemt

affattet og skal sammen med eventuel begrundelse kunne stilles inden for en

taletid på 1 minut. Et medlem kan ikke stille mere end et hovedspørgsmål.

Ministerens besvarelse må ikke overstige 2 minutter. Efter ministerens

besvarelse kan spørgeren få ordet 1 gang a 1 minut. Andre medlemmer kan få

ordet om det rejste emne 1 gang a 1 minuts varighed. Ministeren kan, såfremt

det ønskes, få ordet efter hvert indlæg fra et medlem i op til 1 minut. En

minister kan erklære, at ministeren ikke ønsker at besvare spørgsmålet. Et

hovedspørgsmål med eventuelle tillægsspørgsmål og besvarelser bør ikke

overstige 15 minutter. Formanden bestemmer, hvornår spørgetimen skal være

afsluttet. Den må ikke vare længere end en time.«

Af et mindretal (S og SF):

15) Efter nr. 20 indsættes som nyt nummer:

» 015. § 26, 3. pkt., affattes således:

»Medlemmerne (bortset fra ministrene) benævnes ved navn (for- og

efternavn) uden titel, men kan også benævnes hr. eller fru med tilføjelse af

navn uden titel.«»

Af udvalget :

16) I den under nr. 25 foreslåede ændring af bilaget

ændres » Forhandling af debatter » til: »

Gennemførelse af debatter ».

Til § 2Af et mindretal (V, KF og CD):

17) § 2 affattes således:

»§ 2 Folketingsbeslutningen træder i kraft fra begyndelsen af

folketingsåret 1997-98.«

Bemærkninger

Til nr. 1, 2 og 17 Ændringsforslag nr. 1 indebærer, at den i

beslutningsforslaget foreslåede sammenlægning af Det Energipolitiske Udvalg

og Miljø- og Planlægningsudvalget ikke gennemføres. Ændringsforslag nr. 2 og

17 er en konsekvens heraf.

Til nr. 3 Hovedindholdet i ændringsforslaget er, at der gives

offentligheden adgang til udvalgenes møder under samråd med ministre og under

modtagelse af deputationer. De øvrige dele af udvalgenes møder vil fortsat

skulle foregå for lukkede døre. Udvalget vil dog konkret kunne beslutte, at

et samråd eller en modtagelse af en deputation skal foregå for lukkede døre,

f.eks. hvis et samråd har karakter af politiske drøftelser, eller hvis en

deputation ønsker det. Endvidere vil der frit kunne refereres fra de dele af

et udvalgsmøde, som offentligheden har adgang til.

De øvrige dele af udvalgenes møder, f.eks. politiske forhandlinger i

forbindelse med afgivelse af betænkning, vil efter ændringsforslaget fortsat

forgå for lukkede døre.

Offentligheden har allerede efter Folketingets regler om

dokumentoffentlighed mulighed for at få baggrundsmateriale fra

udvalgsmøderne, f.eks. ministerens talepapir til brug for et samråd eller en

skriftlig henvendelse fra en deputation. Desuden refereres der i dag i noget

videre omfang end tidligere fra udvalgsmøderne, ikke mindst i de uformelle

pressemøder, der ofte finder sted efter et vigtigt udvalgsmøde.

Tendensen går i retning af større offentlighed, og mulighederne for at

følge det arbejde, der udføres i Folketingets udvalg, bør derfor også

forbedres.

Af praktiske grunde vil de elektroniske medier dog næppe kunne få adgang

til udvalgsmøderne, og der vil i udvalgenes sædvanlige mødelokaler kun være

et begrænset antal tilhørerpladser. Hvis et udvalg anser behandlingen af en

sag for så væsentlig, at offentligheden i videre omfang skal have mulighed

for at være til stede, kan udvalget beslutte dette og henlægge sit møde til

et af Folketingets større mødelokaler.

Det foreslås, at Folketingets Præsidium udarbejder nærmere regler om

administrationen af offentlighedens adgang til udvalgenes møder.

Under et udvalgsmøde, som offentligheden har adgang til, må der ikke gives

eller henvises til oplysninger, der efter lov eller anden gyldig bestemmelse

er fortrolige. Udtrykket »oplysninger, der efter lov eller anden gyldig

bestemmelse er fortrolige« svarer til udtrykket i straffelovens § 152 og

skal afgrænses på samme måde.

Et udvalg kan som nævnt beslutte, at offentligheden ikke skal have adgang

til at overvære et samråd eller modtagelsen af en deputation.

Ved samråd vil den, der står bag samrådsspørgsmålet, kunne tilkendegive,

på hvilken måde samrådet ønskes gennemført. Også en minister vil over for

udvalget inden samrådets begyndelse kunne tilkendegive, om oplysninger mest

hensigtsmæssigt vil kunne gives for åbne eller lukkede døre, men det er

udvalget, der i givet fald træffer beslutning herom. Gennemføres et samråd

for åbne døre, får det den konsekvens, at der under samrådet ikke må gives

fortrolige oplysninger.

Tilkendegiver en deputation ønske om, at et foretræde skal foregå bag

lukkede døre, vil det være naturligt, at udvalget følger et sådant ønske.

Ændringforslaget giver adgang til, at der frit kan refereres fra de dele

af et udvalgsmøde, som offentligheden har haft adgang til.

For så vidt angår den lukkede del af udvalgenes møder, må udvalgets

medlemmer og stedfortrædere og andre, der overværer mødet, ikke videregive

oplysninger om forhandlingerne til offentligheden, medmindre udvalget har

besluttet andet.

I modsætning til den nugældende bestemmelse i forretningsordenens § 8,

stk. 5, 2. pkt., omfatter bestemmelsen alene videregivelse af oplysninger om

forhandlinger i udvalget. Faktuelle oplysninger, som er kommet frem

under et udvalgsmøde, kan således videregives, medmindre der er tale om

fortrolige oplysninger. Det forudsættes dog i overensstemmelse med tidligere

praksis, at udvalgsmedlemmerne normalt vil kunne referere de førte

forhandlinger i deres respektive partigrupper, når disse skal tage stilling

til de forskellige forslag, og at et udvalgsmedlem over for offentligheden

kan redegøre for de synspunkter, som vedkommende selv har gjort gældende i

udvalget, blot andres synspunkter ikke refereres.

Har forhandlinger været ført om sager, hvis fortrolige behandling er

særlig lovhjemlet, kan adgangen til at videregive oplysninger dog være

yderligere begrænset, og selv gengivelse på gruppemøder kan være udelukket.

Forretningsordenens eneste sanktionsbestemmelse, § 29, angår handlinger i

forbindelse med forhandlingerne i salen og skriftlige indlæg i forslag og

betænkninger. I Folketinget kan overtrædelse af fortrolighedsprincippet

således alene medføre en påtale fra Folketingets formand under Tingets

forhandlinger, f.eks. hvis udvalgsforhandlinger refereres. Folketingets

formand eller Præsidiet vil desuden ved behandling af eventuelle

forelæggelser af sager om overtrædelse af referatforbudet kunne udtale sig om

de generelle principper herom.

Den foreslåede bestemmelse om forbud mod videregivelse af oplysninger om

forhandlinger i et udvalg må i sig selv alene anses for en ordensforskrift.

Overtrædelse heraf foreslås ikke særskilt sanktioneret ud over muligheden for

påtale, hvis overtrædelse sker i Tinget, jf. forretningsordenens § 29.

Såfremt der ved videregivelse af oplysninger fra et udvalgsmøde samtidig

er tale om videregivelse af oplysninger, der efter lov eller anden gyldig

bestemmelse er fortrolige, vil overtrædelsen kunne sanktioneres ved påtale

efter straffelovens § 152 eller efter særlovgivningen.

Til nr. 4 Efter ændringsforslaget er udgangspunktet fortsat, at udvalgenes

møder holdes for lukkede døre, og at der ikke må refereres fra

forhandlingerne i et udvalgsmøde.

Ændringsforslaget giver dog hvert udvalg mulighed for at træffe beslutning

om at give offentligheden adgang til et udvalgsmøde eller til bestemte dele

af udvalgsmødet.

Bestemmelsen kan praktiseres således, at et udvalg i en bestemt sag

beslutter, at offentligheden skal have adgang til udvalgets møde. Praksis kan

også udvikle sig således, at et udvalg (efterhånden) beslutter, at

offentligheden skal have adgang til visse punkter på udvalgets dagsorden,

f.eks. samråd med ministre og modtagelse af deputationer, medmindre det i den

konkrete sag skønnes mest hensigtsmæssigt, at behandlingen foregår for

lukkede døre.

Det er hvert udvalg, der ved almindelig flertalsafgørelse træffer

beslutning om, hvorvidt offentligheden skal have adgang til udvalgets møde

eller dele heraf.

I Sverige foregår udvalgsmøderne som udgangspunkt bag lukkede døre, men et

udvalg kan beslutte, at et udvalgsmøde helt eller delvis skal være

offentligt, når det drejer sig om at indhente oplysninger.

I Norge foregår udvalgsmøder for lukkede døre. Der er imidlertid etableret

en prøveordning, hvorefter et udvalg kan beslutte, at møder, hvor udvalget

modtager mundtlige forklaringer fra personer, som udvalget selv anmoder om at

møde, eller som anmoder om at forelægge oplysninger for udvalget (såkaldte

høringer), holdes for åbne døre.

Den foreslåede ændring ville give mulighed for at indføre en tilsvarende

ordning.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3 om den

praktiske tilrettelæggelse af offentlighedens overværelse af et udvalgsmøde

og om videregivelse af oplysninger fra udvalgsmøder.

Til nr. 5-7 Ændringsforslagene indbærer, at dele af den aftale, der er

indgået mellem regeringen og Folketinget om principper for planlægning af

lovgivningsarbejdet, optages i forretningsordenen. Formålet hermed er i

højere grad at forpligte både Folketingets medlemmer og regeringen.

Ad nr. 5

Efter ændringsforslaget bør hovedparten af de lovforslag, regeringen

varsler i sin åbningsredegørelse, fremsættes ved folketingsårets begyndelse.

Bestemmelsen indebærer desuden, at regeringen og Folketingets medlemmer

normalt bør have fremsat sine lovforslag senest 1. april, for at de kan

påregnes gennemført i det pågældende folketingsår. Hidtil er der hvert år

blevet aftalt en tilsvarende frist på et møde mellem statsministeren,

Præsidiet og gruppeformændene umiddelbart forud for folketingsårets

begyndelse. I de seneste år har fristen været den sidste mødedag i uge 3

eller uge 4 i januar. I praksis har det vist sig, at fristen ligger så

tidligt, at det ikke er realistisk at overholde den. Ved at flytte fristen og

samtidig optage den i forretningsordenen understreges det, at Folketinget

skal have tidsmæssig mulighed for at gennemføre en forsvarlig behandling af

lovforslag.

Ad nr. 6

Det foreslås, at 1. behandling af lovforslag normalt først bør finde sted

i den 2. uge efter fremsættelsen. Bestemmelsen svarer til den praksis, som

allerede tilstræbes ved mødeplanlægningen.

Ad nr. 7

Hvis et lovforslag fremsættes efter 1. april, kan et mindretal på 17

medlemmer efter ændringsforslaget begære, at der foretages en afstemning om,

hvorvidt 1. behandling af lovforslaget kan finde sted. Formålet med

bestemmelsen er at give et mindretal mulighed for at få konstateret, om der

er et flertal for at behandle lovforslaget, uanset at det fremsættes så sent,

at Folketingets mulighed for at foretage en forsvarlig behandling af

lovforslaget dermed forringes.

Anmodning om en afstemning bør fremsættes over for formanden på et tidligt

tidspunkt efter fremsættelsen med henblik på, at spørgsmålet kan sættes på

dagsordenen som særskilt dagsordenspunkt en mødedag, hvor der i forvejen er

afstemninger. Der kræves alene almindeligt flertal for at vedtage at

gennemføre 1. behandlingen og ikke et kvalificeret flertal på 3/4 af de

stemmende, som det er tilfældet ved fravigelse af forretningsordenen.

Forud for en afstemning kan formanden tillade en kort debat om, hvorvidt

1. behandling skal foretages. Bestemmelsen giver samme debatmulighed som i

tilfælde, hvor der er uenighed om, hvorvidt et forslag skal henvises til et

udvalg, jf. forretningsordenens § 9, stk. 2.

Beslutningsforslag

De foreslåede ændringer omfatter både lov- og beslutningsforslag, idet

fremsættelse og 1. behandling af beslutningsforslag sker efter reglerne om

fremsættelse og 1. behandling af lovforslag, jf. forretningsordenens § 17.

Beslutningsforslag, der fremkommer som indstillinger fra udvalg, vil dog, som

§ 17 er formuleret, ikke være omfattet af de foreslåede ændringer i

forretningsordenens §§ 10 og 11, men det anses heller ikke for

hensigtsmæssigt at lade denne type beslutningsforslag være omfattet af

bestemmelserne.

Til nr. 8-13 Der er med disse forslag lagt op til en ny form for aktuel

debat, der ud over at være aktuel tillige kan være rimeligt forberedt.

Debattimen er formet for at skabe en levende debat i Folketingssalen om

politiske spørgsmål af stor aktualitet og om de politiske holdninger til

spørgsmålene. Der skal så vidt muligt ikke stilles spørgsmål med henblik på

afklaring af tekniske forhold eller af sagsbehandlingsdetaljer. Hertil er en

række af forretningsordenens øvrige instrumenter både mere velegnede og

afprøvede.

Debattimen tilrettelægges således, at det vil være kendt om fredagen i

almindelige uger, hvad der vil være emne for den aktuelle debattime den

følgende onsdag. På udvælgelsesmødet om fredagen vil der kunne vælges flere

med hinanden beslægtede spørgsmål, således at der kan skabes en aktuel debat

om et emne, hvor flere medlemmer/partier har præsenteret deres vinkel på det

pågældende emne. Der vil også kunne forekomme tilfælde, hvor der enten ikke

er indkommet spørgsmål til debattimen, eller hvor de indkomne spørgsmål ikke

synes velegnede som grundlag for gennemførelsen af en debattime.

Statsministeren påregnes naturligvis at være lydhør over for ønsker fra

Folketinget i forhold til udvælgelse af de ministre, der skal møde til

debattimen. Det må dog i almindelighed forventes, at statsministeren vælger

ministre, der har en særlig tilknytning til den aktuelle debat om

spørgsmålet. Statsministeren forventes at indgå blandt ministrene i de

tilfælde, hvor der er tale om statsministerens ressort eller om koordinerende

spørgsmål.

På det tidspunkt af debattimen, hvor medlemmer ud over spørgere og

ministre kan få ordet, vil formanden så vidt muligt skulle veksle mellem

medlemmer fra forskellige partigrupper. Der bør tages hensyn til muligheden

for såvel ministre som øvrige medlemmer for at besvare direkte spørgsmål

stillet under debatten.

Til nr. 14 Forslaget er inspireret af den norske ordning og er udtryk for

forslagsstillernes ønske om at få en mere levende og aktuel debat med vægt på

det politiske.

Det forudsættes, at formanden i sin tilrettelæggelse af spørgetimen

fordeler retten til at stille spørgsmål på en sådan måde, at alle partier og

enkeltpersoner over en periode stilles lige. Med fristen for at melde sig vil

formanden tre timer inden spørgetiden have alle navne på alle interesserede

»hovedspørgere« og vil kunne udarbejde en prioriteret liste over

disse.

Statsministeren afgør, hvilke ministre der skal møde til spørgetimen, dog

forudsættes det, at statsministeren vil være lydhør over for Folketinget.

Da spørgetimen etableres for at give Folketinget en mulighed for at drøfte

helt aktuelle politiske emner, forudsættes det, at statsministeren vælger

ministre, der netop på det pågældende tidspunkt er i focus i den politiske

debat.

Det har været anført, at ministre ikke uden embedsmændenes forberedelse af

svar vil være i stand til at give korrekte svar under det sædvanlige

ministeransvar. Forslagsstillerne understreger, at spørgetimen ikke tænkes

anvendt til tekniske spørgsmål og svar.

Alt for mange svar er i dag netop alt for tekniske, medens det kan være

vanskeligt at få noget indtryk af, om ministrene har klare politiske

holdninger til aktuelle spørgsmål.

En politiker må selv være i stand til at udtrykke, hvad han eller hun

mener, og spørgetimen skal netop anvendes til at give Folketinget mulighed

for her og nu at få afprøvet ministrenes politiske holdninger og mål i

aktuelle spørgsmål. Det er derfor helt op til ministrene, om de vil begive

sig ud i teknisk detaljerede svar.

Til nr. 15 Den foreslåede ændring indebærer, at det ikke længere er

obligatorisk at benævne medlemmerne hr. og fru under forhandlingerne, samt at

medlemmerne - som det er fast praksis i dag - skal omtales ved både for- og

efternavn.

Forslaget indebærer ingen ændring af reglen i § 26, 4. pkt., om benævnelse

af ministre.

Til nr. 16 Ændringen er redaktionel.

Erling Olsen (S) fmd. Ivar Hansen (V) nfmd. Henning Grove (KF)

Margrete Auken (SF) Elisabeth Arnold (RV) Pia Gjellerup (S) Ove Fich (S)

Torben Lund (S) Grete Schødts (S) Helge Mortensen (S) Kjeld Rahbæk Møller

(SF) Steen Gade (SF) Jørgen Estrup (RV) Arne Melchior (CD) Birthe Rønn

Hornbech (V) Christian Mejdahl (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Hans Christian

Schmidt (V) Hans Engell (KF) Niels Ahlmann-Ohlsen (KF) Kirsten Jacobsen (FP)

Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget

FINANSUDVALGETBilag 1

Folketingets formand

Hr. Erling Olsen

Her Den 23. april 1997

Kære Erling

Finansudvalget har fortsat drøftelsen af den ved beslutningsforslag B 108

foreslåede ordning, hvorefter der indkaldes til et særligt møde i Folketinget

kort tid efter fremsættelsen af fiananslovforslaget med henblik på at

gennemføre en 1. behandling heraf.

Udvalget finder, at afgørelsen af, om en sådan ordning skal indføres, må

træffes af partierne og det samlede Folketing i forbindelse med behandlingen

af B 108.

Såfremt en sådan ordning måtte blive indført, finder et flertal

(Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Fremskridtspartiets og

Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget), at ordningen bør have virkning

fra og med indeværende folketingsår.

Et mindretal i Finansudvalget (Venstres, Det Konservative Folkepartis og

Det Radikale Venstres medlemmer) finder, at den i givet fald bør have

virkning fra og med folketingsåret 1997-98 som foreslået i B 108.

Udvalget finder endvidere, at der bør være en rimelig tid for medlemmerne

til at sætte sig ind i forslaget til finanslov. Da finanslovforslaget efter

grundloven senest skal fremsættes den 31. august, kunne der f.eks. indføres

en regel, hvorefter 1. behandling skulle finde sted den førstkommende tirsdag

eller torsdag efter den 5. september.

Udvalget finder det endvidere vigtigt med henblik på at sikre formålet med

det påtænkte møde, at det i givet fald skulle forbeholdes

finanslovsbehandlingen, således at behandling af lovforslag eller forslag til

folketingsbeslutning, forespørgsler m.m. ikke ville kunne foretages ved denne

lejlighed.

For så vidt angår 1. behandling af det genfremsatte finanslovforslag

finder Finansudvalget, at denne passende kunne foretages umiddelbart efter

folketingsårets begyndelse. I lighed med, hvad der tidligere i en årrække var

praksis, kunne 1. behandling af finanslovforslaget finde sted sammen med

forhandlingen om statsministerens åbningsredegørelse som et selvstændigt

punkt på dagsordenen, men således at den efterfølgende sag, 1. behandling af

forslag til finanslov, kunne omtales under åbningsdebatten.

Med venlig hilsen

Peter Duetoft

Udvalgsafdelingen Bilag 2

Den 15. april 1997

SKITSE

for afholdelse af offentlige udvalgsmøder som indledning til

folketingsåret

Emnet for de offentlige møder

Folketingsåret indledes med statsministerens åbningsredegørelse og

åbningsdebatten herom.

På tilsvarende måde kan et udvalg beslutte at indlede folketingsåret med

en offentlig debat mellem udvalget og ressortministeren om de politiske

hovedemner inden for udvalgets emneområde.

Den nærmere tilrettelæggelse af et sådant udvalgsmøde besluttes i

udvalget, men hovedideen bør være at drøfte f.eks. retspolitiske eller

socialpolitiske emner, uden at udvalg eller ministeren er begrænset af de

konkrete initiativer, der er omtalt i lovkataloget. Ministerens

hovedindsatsområder inden for administrationen af gældende lovgivning eller

forslag om kulegravning af et emneområde med henblik på større lovreformer

kunne f.eks. drøftes.

Praktisk tilrettelæggelse af møderne

Af hensyn til den praktiske afvikling af møderne bør hvert udvalg f.eks. i

slutningen af august måned tilkendegive, om det ønsker at afholde et sådant

møde, og der bør også være visse fælles rammer for afviklingen af denne type

møder.

Offentlighedens adgang

Pressen, herunder tv og radio, skal have adgang til sådanne møder, således

at debatten kan nå ud til en stor kreds.

Tidspunkt for de offentlige møder

Møderne bør afvikles i den 2. mødeuge, så de ligger efter åbningsdebatten

og typisk før den mødefri uge.

Det må afklares, om der kan afholdes møde samtidigt. For møder på samme

tid taler, at flere udvalg kan få lejlighed til at holde denne type møde

inden for en kort tidsperiode. Imod samtidige møder taler problemer med

medlemssammenfald, som især vil give de mindre partier vanskeligheder.

Da der må formodes ikke at være afstemninger i den 2. mødeuge, kan møderne

afvikles.

tirsdag kl. 13-15

onsdag kl. 10-12

onsdag kl. 13-15

torsdag kl. 10-12

torsdag kl. 13-15

Det skønnes ikke at være hensigtsmæssigt at inddrage tirsdag formiddag,

hvor der ofte er vigtige gruppemøder.

Hvilke udvalg skal deltage

Med de foreslåede mødetidspunkter og eventuelt 2 møder samtidigt vil 10

udvalg kunne deltage. Viser flere udvalg end 10 interesse for at afholde

denne type møder, kan der enten afholdes møder mandag og fredag, eller der

kan afholdes møder i den 3. mødeuge.

Hvilke lokaler kan benyttes

Værelse 1-133 (repræsentationslokalet) og værelse 2-133 (Europaudvalgets

mødelokale) skønnes bedst egnede. Derudover kan værelse 2-080

(Skatteudvalgets og Boligudvalgets mødelokale) og Proviant D anvendes.

Der skal være mikrofoner ved hver plads af hensyn til tilhørere og

således, at debatten optages på bånd med mulighed for at udarbejde referat af

mødet.

Referat

Debatten optages på bånd, således at medarbejdere ved Folketingstidende

kan udarbejde et referat af debatten svarende til referater fra

forhandlingerne i salen. Et foreløbigt referat vil kunne være udarbejdet i

løbet af en uge, hvorefter referatet godkendes af udvalg og minister og gøres

tilgængeligt for offentligheden. Referatet vil på samme måde som øvrige

udvalgsbilag kunne lægges ud på Folketingets WEB på Internettet.

Proceduren

Af hensyn til afvikling af mødet inden for en begrænset tidsramme og lige

muligheder for alle partier for at komme til orde bør der fastsættes

taletidsregler. Der foreslås 2 modeller med henholdsvis 1 og 2 talerunder.

Der er ikke i nogen af modellerne åbnet mulighed for korte bemærkninger.

Efter begge modeller vil mødet vare ca. 2 timer.

Model 1

Mødet ledes af udvalgsformanden.

Ministeren får som den første ordet i 20 minutter for at redegøre for

hovedindsatsområder i det kommende år.

Herefter får en ordfører fra hvert parti ordet i 10 minutter for at

redegøre for sit partis holdninger og eventuelt kommentere ministerens

redegørelse. Eventuelt kan flere medlemmer dele taletiden.

Herefter afrunder formanden mødet.

Model 2

Mødet ledes af udvalgsformanden.

Ministeren får som den første ordet i 15 minutter for at redegøre for

hovedindsatsområder i det kommende år.

Herefter får en ordfører fra hvert parti ordet i 5 minutter for at

redegøre for sit partis holdninger og eventuelt kommentere ministerens

redegørelse. Eventuelt kan flere medlemmer dele taletiden.

I 2. runde får ministeren ordet i 10 minutter, og hvert parti får ordet i

5 minutter.

Herefter afrunder formanden mødet.

Ændringsforslag

Af Jette Gottlieb (EL) og Søren Søndergaard (EL):

Til § 1 18) Nr. 18 affattes således:

»18. § 19, stk. 5, 5. pkt., affattes således:

»Beslutning i forbindelse med forhandlingen kan kun træffes efter

reglerne i § 24.«»

19) Det under nr. 19 foreslåede § 19, stk. 8, udgår.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.

Principalt:

20) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer:

»016. I § 24 affattes stk. 1, 1. pkt., således:

»Under en forhandling om en forespørgsel samt under forhandling om en

redegørelse kan der fremsættes et begrundet forslag til vedtagelse

.«»

Subsidiært:

21) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer:

»017. I § 24 affattes stk. 1, 1. pkt., således:

»Under en forhandling om en forespørgsel samt under forhandling om en

redegørelse kan der fremsættes et begrundet forslag om overgang til næste

sag på dagsordenen (motiveret dagsorden) .«»

Bemærkninger

Til nr. 18-21 Almindelig mulighed for at træffe beslutninger i forbindelse

med en redegørelsesdebat (dvs. åbningsredegørelsen, EU-redegørelser i henhold

til § 19, stk. 6-9, og redegørelser i øvrigt).

Opstillingen af forslaget til ændring af § 24, stk. 1, i et principalt og

subsidiært ændringsforslag skyldes forslagsstillerens samtidig stillede

ændringsforslag nr. 22.

Ændringsforslag

Af Jette Gottlieb (EL) og Søren Søndergaard (EL):

Til § 1 22) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer:

»018. I § 24 ændres i stk. 1, 1. pkt., »

forslag om overgang til næste sag på dagsordenen (motiveret

dagsorden)» til: »forslag til vedtagelse«, og i stk. 3,

1. pkt., ændres »forslag om motiveret dagsorden« til:

»forslag til vedtagelse« (2 gange).'

23) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer:

»019. I § 24 affattes stk. 2 således:

»Stk. 2. Til forslag til vedtagelse kan der ikke stilles

ændringsforslag. Besluttes et forslag til vedtagelse, bortfalder de øvrige

forslag til vedtagelse, som der ikke på daværende tidspunkt er stemt

om.«»

Bemærkninger

Til nr. 22 og 23 Ved forslagene ændres betegnelsen »forslag om

overgang til næste sag på dagsordenen (motiveret dagsorden)» til:

»forslag til vedtagelse«. I det nuværende navn er indbygget den ret

væsentlige konsekvens, at der kun kan vedtages et forslag. Tinget skal

umiddelbart herefter overgå til næste sag på dagsordenen med den virkning, at

andre fremsatte forslag bortfalder. Da der ikke med en navneændring ønskes en

ændring af denne praksis, foreslås indsat et nyt punktum i § 24, stk. 2.

Der er ikke med ændringen af navnet »motiveret dagsorden« ønsket

en ændring i, hvad der kan vedtages i denne form. Der er alene tale om en

sproglig nydannelse uden konsekvenser for det i statsretten drøftede spørgmål

om folketingsbeslutningers virkninger. I det omfang Folketinget i dag vil

kunne træffe beslutning med retlige konsekvenser i henhold til grundloven

(f.eks. om mistillid til en minister), eller i henhold til forretningsordenen

(f.eks. om nedsættelse af et udvalg til undersøgelse af en særlig sag) i form

af en motiveret dagsorden, vil dette fortsat kunne ske ved en vedtagelse.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter