1996 BTB 19 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM INDFØRELSE AF FORSØGSBESTEMMELSER I LOV OM HJEMMESYGEPLEJERSKEORDNINGER NR B 19 1996-97, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har
herunder stillet spørgsmål til sundhedsministeren, som denne har
besvaret skriftligt.
Herefter indstiller et flertal (Venstres, Det Konservative
Folkepartis, Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes medlemmer af
udvalget) beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Flertallet ønsker med dette beslutningsforslag at imødekomme kommunale
ønsker om at fjerne en uheldig barriere for udvikling af ældreområdet.
Der er i dag en række kommuner, som tilbyder deres ældre borgere, at de
kan vælge mellem kommunal og privat hjemmehjælp, dvs. omsorg, rengøring,
madordninger m.v. Nogle af disse kommuner ønsker at udvide de ældres
valgmulighed til også at omfatte den kommunale hjemmesygepleje. Det er
imidlertid ikke muligt, idet det i lov om hjemmesygeplejersker præciseres, at
hjemmesygeplejersker skal være kommunalt ansatte.
Flertallet ønsker at give kommunerne mulighed for at tilbyde et
sammenhængende alternativ til den kommunale ældreservice. Derfor ønsker
flertallet at indføre en forsøgsbestemmelse i lov om
hjemmesygeplejerskeordninger, så det på forsøgsbasis bliver muligt for
udvalgte kommuner at lade private virksomheder stå for hjemmesygeplejen.
Selv om hjemmesygeplejen udføres af privatansatte hjemmesygeplejersker,
vil det naturligvis stadig være kommunen, som har det overordnede ansvar for
kvalitet, levering m.v. Ligeledes vil hjemmesygeplejen naturligvis kun kunne
udføres af autoriserede hjemmesygeplejersker.
Flertallet ønsker at give private virksomheder muligheder for at få
erfaring med varetagelse af et integreret ældreservicekoncept. Denne erfaring
kan virksomhederne bruge til nyudvikling, systemeksport og lign.
Et andet vigtigt aspekt af inddragelsen af private i løsningen af
ældreserviceopgaverne er styringseffekten. I Sverige og Holland har man
inddraget private i løsningen af opgaverne på det sociale område. Det har
betydet, at opgaverne er blevet løst billigere, uden at det er gået ud over
Læs alt
den høje standard. Dertil kommer, at den private deltagelse og skabelsen af
markedsagtige forhold kan benyttes som et ekstra styringsmiddel af de
ansvarlige offentlige organisationer. Konkurrencen skaber mere dynamik og liv
også i den kommunale service. De offentlige organisationer omstiller sig og
bliver mere fleksible.
Netop evnen til at omstille sig og udvise fleksibilitet er vigtig for
fremtidens ældreservice. Hvis det stigende antal ældre i fremtiden skal have
en ældreservice på højt niveau, er det vigtigt, at der udvikles nye
løsningsmodeller, som har det samme kvalitetsniveau, men som er billigere.
Sådanne modeller kan udvikles ved hjælp af samarbejdsrelationer mellem det
offentlige og det private.
Siden førstebehandlingen af beslutningsforslaget, hvor Socialdemokratiet
udtalte en meget skarp ideologisk betinget modstand mod forslaget, er der
tilsyneladende indtrådt en ændring i partiets holdning. Flere udtalelser
tyder på, at Socialdemokratiets modstand mod forsøgsordninger er aftagende.
Det er baggrunden for at søge forslaget gennemført nu.
Flertallet har således noteret sig følgende udtalelse i Jyllands-Posten
den 18. marts 1997 af erhvervsminister Jan Trøjborg: »Det er et lidt
stift system, hvis man er enig om, at udlicitering kan lade sig gøre for det
øvrige plejepersonale - bare ikke sygeplejersker. Jeg er positiv over for nye
tanker.«
Endvidere har Kvalitetsinstituttet for Servicesektoren haft foretræde for
Sundhedsudvalget den 3. april 1997.
Kvalitetsinstituttet, der blev oprettet i 1996 med regeringens aktive
støtte, har tidligere forbundsformand Georg Poulsen som formand.
Georg Poulsen ønskede med dette foretræde at forklare udvalget, at
instituttets arbejde med kvalitetsudvikling og offentlig/privat samspil inden
for ældreområdet har vist, at lov om hjemmesygeplejersker udgør en alvorlig
barriere for udvikling af ældreområdet. Instituttet lægger afgørende vægt på
det lærende samspil: »Målet er her, at det offentlige lærer det private
noget om omsorg, mens det offentlige lærer noget om logistik og effektiv
produktion. Med det lærende samspil vil det være muligt at få fuld
kvalitetsstyring på hele ældreområdet i en kommune til markedspriser, men
alene baseret på en delvis udlicitering af den integrerede ældreydelse.«
Flertallet har noteret sig følgende argumentation fra Kvalitetsinstituttet
for Servicesektoren: »at det er vanskeligt at redegøre for, hvorfor
sygeplejersker skal være ansatte i en kommune, når hjemmehjælpere ikke skal.
Særligt når hjemmehjælpere allerede i dag i praksis gennemfører
omsorgsydelser over for den ældre, som må anses for at have et lige så stort
omsorgsmæssigt og psykologisk indhold.«
Kvalitetsinstituttet mener, at det er et paradoks, at hjemmeplejen, der
indeholder væsentlig mere omsorg for den ældre, end sygeplejen gør, ikke på
samme måde juridisk er knyttet til det offentlige. Instituttet påpeger
endvidere, at Danmark er det eneste land med en direkte juridisk tilknytning
af hjemmesygeplejen til det offentlige.
Kvalitetsinstituttet anfører endvidere: »Udviklingen på ældreområdet
viser en stigning i omkostningerne fra ca. 19 mia. kr. til godt 21 mia. kr. i
løbet af få år. De penge har kommunerne ikke. Og de kan hverken tages fra
skoleområdet, børneområdet eller ved højere skatter. Samfundsopgaven er
således, at flere skal passes på samme seviceniveau og til ca. samme
omkostninger som i dag. Derfor skal der udvikles lige så gode, men billigere
modeller i de enkelte kommuner, og det stiller krav om fleksibilitet i valg
af leverandør og krav til måling mellem offentlig og privat leverandør både
af hensyn til samarbejde og konkurrence.
Kravet om ansættelse af hjemmesygeplejersker i kommunene er med til at
reducere effektivitet og fleksibilitet og kan i yderste konsekvens hindre det
lærende samspil. Kravet bør derfor fjernes.«
Kvalitetsinstituttet frygter, at chancerne for at udvikle systemeksport
tabes til svenske/hollandske/tyske firmaer, der allerede er nået langt i
udviklingen.
Kvalitetsinstituttet påpeger, at lovteksten på det tidspunkt, den blev
skrevet, næppe var tænkt som en hindring for fremtidig udvikling.
Flertallet tilslutter sig helt Georg Poulsens argumentation og energiske
forsøg på at påvirke den ideologisk betingede modstand mod forslaget.
Et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det
Radikale Venstres medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse ved 2. (sidste) behandling.
Tove Lindbo Larsen (S) nfmd. Lone Møller (S) Hanne Andersen (S) Holger
Graversen (S) Jytte Wittrock (S) Jørn Jespersen (SF) Vibeke Peschardt (RV)
Kjeld Rahbæk Møller (SF) Addi Andersen (CD) Jørgen Winther (V) Mariann
Fischer Boel (V) Ester Larsen (V) fmd. Kim Mouritsen (V) Henriette
Kjær (KF) Agnete Laustsen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Jan Køpke Christensen
(FP) Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af forsøgsbestemmelser i lov om hjemmesygeplejerskeordninger Retsinformation · 21. oktober 1998
- 1996 BSF 19 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM INDFØRELSE AF FORSØGSBESTEMMELSER I LOV OM HJEMMESYGEPLEJERSKEORDNINGER Retsinformation · 10. oktober 1996
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om individuel boligstøtte (Frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v.) Retsinformation · 12. august 2002
- Gamle umyndiggjortes retsstilling. Valget mellem plejehjemsanbringelse og pleje i eget hjem Retsinformation · 25. juni 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at igangsætte et pilotprojekt med ældrevejledere til ældre borgere Retsinformation · 1. juni 2021
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om kommunale madordninger Retsinformation · 11. juli 2005