Spring til indhold

Retsinformation

1996 BTB 19 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM INDFØRELSE AF FORSØGSBESTEMMELSER I LOV OM HJEMMESYGEPLEJERSKEORDNINGER NR B 19 1996-97, 1. SAMLING

1996/1 BTB 19Betænkning over beslutningsforslagFolketinget6. maj 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til sundhedsministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Herefter indstiller et flertal (Venstres, Det Konservative

Folkepartis, Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes medlemmer af

udvalget) beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Flertallet ønsker med dette beslutningsforslag at imødekomme kommunale

ønsker om at fjerne en uheldig barriere for udvikling af ældreområdet.

Der er i dag en række kommuner, som tilbyder deres ældre borgere, at de

kan vælge mellem kommunal og privat hjemmehjælp, dvs. omsorg, rengøring,

madordninger m.v. Nogle af disse kommuner ønsker at udvide de ældres

valgmulighed til også at omfatte den kommunale hjemmesygepleje. Det er

imidlertid ikke muligt, idet det i lov om hjemmesygeplejersker præciseres, at

hjemmesygeplejersker skal være kommunalt ansatte.

Flertallet ønsker at give kommunerne mulighed for at tilbyde et

sammenhængende alternativ til den kommunale ældreservice. Derfor ønsker

flertallet at indføre en forsøgsbestemmelse i lov om

hjemmesygeplejerskeordninger, så det på forsøgsbasis bliver muligt for

udvalgte kommuner at lade private virksomheder stå for hjemmesygeplejen.

Selv om hjemmesygeplejen udføres af privatansatte hjemmesygeplejersker,

vil det naturligvis stadig være kommunen, som har det overordnede ansvar for

kvalitet, levering m.v. Ligeledes vil hjemmesygeplejen naturligvis kun kunne

udføres af autoriserede hjemmesygeplejersker.

Flertallet ønsker at give private virksomheder muligheder for at få

erfaring med varetagelse af et integreret ældreservicekoncept. Denne erfaring

kan virksomhederne bruge til nyudvikling, systemeksport og lign.

Et andet vigtigt aspekt af inddragelsen af private i løsningen af

ældreserviceopgaverne er styringseffekten. I Sverige og Holland har man

inddraget private i løsningen af opgaverne på det sociale område. Det har

betydet, at opgaverne er blevet løst billigere, uden at det er gået ud over

Læs alt

den høje standard. Dertil kommer, at den private deltagelse og skabelsen af

markedsagtige forhold kan benyttes som et ekstra styringsmiddel af de

ansvarlige offentlige organisationer. Konkurrencen skaber mere dynamik og liv

også i den kommunale service. De offentlige organisationer omstiller sig og

bliver mere fleksible.

Netop evnen til at omstille sig og udvise fleksibilitet er vigtig for

fremtidens ældreservice. Hvis det stigende antal ældre i fremtiden skal have

en ældreservice på højt niveau, er det vigtigt, at der udvikles nye

løsningsmodeller, som har det samme kvalitetsniveau, men som er billigere.

Sådanne modeller kan udvikles ved hjælp af samarbejdsrelationer mellem det

offentlige og det private.

Siden førstebehandlingen af beslutningsforslaget, hvor Socialdemokratiet

udtalte en meget skarp ideologisk betinget modstand mod forslaget, er der

tilsyneladende indtrådt en ændring i partiets holdning. Flere udtalelser

tyder på, at Socialdemokratiets modstand mod forsøgsordninger er aftagende.

Det er baggrunden for at søge forslaget gennemført nu.

Flertallet har således noteret sig følgende udtalelse i Jyllands-Posten

den 18. marts 1997 af erhvervsminister Jan Trøjborg: »Det er et lidt

stift system, hvis man er enig om, at udlicitering kan lade sig gøre for det

øvrige plejepersonale - bare ikke sygeplejersker. Jeg er positiv over for nye

tanker.«

Endvidere har Kvalitetsinstituttet for Servicesektoren haft foretræde for

Sundhedsudvalget den 3. april 1997.

Kvalitetsinstituttet, der blev oprettet i 1996 med regeringens aktive

støtte, har tidligere forbundsformand Georg Poulsen som formand.

Georg Poulsen ønskede med dette foretræde at forklare udvalget, at

instituttets arbejde med kvalitetsudvikling og offentlig/privat samspil inden

for ældreområdet har vist, at lov om hjemmesygeplejersker udgør en alvorlig

barriere for udvikling af ældreområdet. Instituttet lægger afgørende vægt på

det lærende samspil: »Målet er her, at det offentlige lærer det private

noget om omsorg, mens det offentlige lærer noget om logistik og effektiv

produktion. Med det lærende samspil vil det være muligt at få fuld

kvalitetsstyring på hele ældreområdet i en kommune til markedspriser, men

alene baseret på en delvis udlicitering af den integrerede ældreydelse.«

Flertallet har noteret sig følgende argumentation fra Kvalitetsinstituttet

for Servicesektoren: »at det er vanskeligt at redegøre for, hvorfor

sygeplejersker skal være ansatte i en kommune, når hjemmehjælpere ikke skal.

Særligt når hjemmehjælpere allerede i dag i praksis gennemfører

omsorgsydelser over for den ældre, som må anses for at have et lige så stort

omsorgsmæssigt og psykologisk indhold.«

Kvalitetsinstituttet mener, at det er et paradoks, at hjemmeplejen, der

indeholder væsentlig mere omsorg for den ældre, end sygeplejen gør, ikke på

samme måde juridisk er knyttet til det offentlige. Instituttet påpeger

endvidere, at Danmark er det eneste land med en direkte juridisk tilknytning

af hjemmesygeplejen til det offentlige.

Kvalitetsinstituttet anfører endvidere: »Udviklingen på ældreområdet

viser en stigning i omkostningerne fra ca. 19 mia. kr. til godt 21 mia. kr. i

løbet af få år. De penge har kommunerne ikke. Og de kan hverken tages fra

skoleområdet, børneområdet eller ved højere skatter. Samfundsopgaven er

således, at flere skal passes på samme seviceniveau og til ca. samme

omkostninger som i dag. Derfor skal der udvikles lige så gode, men billigere

modeller i de enkelte kommuner, og det stiller krav om fleksibilitet i valg

af leverandør og krav til måling mellem offentlig og privat leverandør både

af hensyn til samarbejde og konkurrence.

Kravet om ansættelse af hjemmesygeplejersker i kommunene er med til at

reducere effektivitet og fleksibilitet og kan i yderste konsekvens hindre det

lærende samspil. Kravet bør derfor fjernes.«

Kvalitetsinstituttet frygter, at chancerne for at udvikle systemeksport

tabes til svenske/hollandske/tyske firmaer, der allerede er nået langt i

udviklingen.

Kvalitetsinstituttet påpeger, at lovteksten på det tidspunkt, den blev

skrevet, næppe var tænkt som en hindring for fremtidig udvikling.

Flertallet tilslutter sig helt Georg Poulsens argumentation og energiske

forsøg på at påvirke den ideologisk betingede modstand mod forslaget.

Et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det

Radikale Venstres medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til

forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Tove Lindbo Larsen (S) nfmd. Lone Møller (S) Hanne Andersen (S) Holger

Graversen (S) Jytte Wittrock (S) Jørn Jespersen (SF) Vibeke Peschardt (RV)

Kjeld Rahbæk Møller (SF) Addi Andersen (CD) Jørgen Winther (V) Mariann

Fischer Boel (V) Ester Larsen (V) fmd. Kim Mouritsen (V) Henriette

Kjær (KF) Agnete Laustsen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Jan Køpke Christensen

(FP) Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter