Spring til indhold

Retsinformation

1990 BSF 31 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM PRODUKTION AF BØGER OG BÅND TIL LÆSEHANDICAPPEDE

1990/1 BSF 31Beslutningsforslag som fremsatFolketinget20. november 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til at tage initiativ til at sikre

de læsehandicappedes adgang til den fag- og skønlitteratur, som er

til rådighed for samfundets øvrige borgere. Initiativet kan i

praksis udformes således:

1. Kulturministeren og undervisningsministeren opretter en garantifond,

der stiller midler i form af lån til rådighed for producenter af bøger samt

bog- og båndudgivelser beregnet for unge og voksne læsehandicappede samt til

en udvidet produktion af lydbøger (skøn- og faglitteratur) til alle

aldersklasser.

2. Undervisningsministeren opfordrer efg-skoler, handelsskoler og lignende

til i samarbejde med et eventuelt kommunalt pædagogisk værksted eller

amtscentralen at sikre, at elever, der på grund af ordblindhed, funktionel

analfabetisme eller andet læsehandicap har vanskeligt ved at klare det

boglige materiale, kan få det indlæst på bånd.

3. Et lignende samarbejde bør optages mellem amtscentralerne og

oplysningsforbundene.

4. Der afsættes på de årlige finanslove 1-2 mio. kr. til fremme af

produktionen af lydbøger og braillebøger specielt beregnet for blinde.

Bemærkninger til forslaget

I forbindelse med det internationale læseår 1990 har der i kommuner,

skoler og lignende været taget en del initiativer for at fortælle om

læsehandicap og for at understrege nødvendigheden af en indsats for at fremme

læsehandicappedes muligheder for at få adgang til det trykte materiale, der

er til rådighed for andre samfundsborgere.

På statsplan har det været meget sparsomt med interessen for læseåret. Den

har i det store og hele været begrænset til en indsamling af oplysninger om

lokale aktiviteter og en orientering af interesserede om disse aktiviteters

form og indhold. En direkte indsats i form af statslige initiativer har ikke

fundet sted, hverken fra kulturministeren eller undervisningsministeren.

Det er af diskussionen, som blandt andet det internationale læseår har

Læs alt

inspireret til, fremgået, at antallet af læsehandicappede voksne og unge i de

senere år har været stærkt stigende. Der findes som hidtil mennesker, der af

fysiske årsager ikke kan lære at læse og skrive, f.eks. ordblinde,

afasiramte, svækkede ældre og blinde. Men derudover mener sagkundskaben på

området, at der i dag findes 500.000-700.000 såkaldt »funktionelt

læsehandicappede«, det vil sige mennesker, der godt kan læse bogstaver

og ord, men som læser så dårligt, at de har svært ved at holde sammen på en

tekstlinie og for eksempel ofte er ude af stand til at læse en undertekst på

en film eller udfylde en giroblanket og andre af de blanketter, som det er

nødvendigt for dem at anvende i dagligdagen.

Hvad årsagen til denne vækst i antallet af dårligt læsende er, kan

diskuteres og bliver diskuteret.

Kendsgerningen er, at mens der tidligere i en skoleklasse var få børn, der

læste udmærket, få børn, der læste meget dårligt, og en stor mellemgruppe af

rimelige læsere, så er billedet i dag ændret. Der er mange dårlige læsere,

mange udmærkede læsere og en meget smal mellemgruppe, der læser rimelig godt.

Denne fordeling af læsefærdigheden er generelt meget beklagelig, fordi den

udelukker mange mennesker fra at få del i det trykte materiale, som trods de

andre mediers fremvækst ikke kan undværes. Men den er ikke mindst beklagelig

i en tid, hvor antallet af unge er svindende og det bliver mere og mere

nødvendigt at sikre så mange som muligt en uddannelse, der uanset tekniske

hjælpemidler fortsat vil stille store krav til elevernes muligheder for også

gennem trykt materiale at sætte sig tilstrækkeligt ind i stoffet.

At danskundervisningen i en lang periode har været svækket, er der ikke

tvivl om. Dette skyldes ikke, som man ofte hører, at lærerne er blevet

dårligere til at undervise, men at antallet af dansktimer er faldet med 40

pct. samtidig med, at undervisningspligten er blevet udvidet fra 7 til 9 år.

Mange unge og voksne læser og skriver nu så dårligt, at de vil være ude af

stand til at kvalificere sig til et godt arbejde og til at kunne deltage

kvalificeret i samfundsdebatten.

Nærværende beskedne beslutningsforslag har til formål at rette op på denne

situation, som ikke bør tolereres i et samfund, der taler meget om demokrati

og om den enkelte samfundsborgers ret og pligt til at deltage aktivt i de

demokratiske processer. Forslaget er udformet blandt andet ud fra den

overbevisning, at det ikke vil være muligt at give de læsehandicappede adgang

alene til trykt materiale, men at man i en lang tid fremover må sikre dem

adgang til andet materiale, der indeholder den samme tekst som bøgerne, samt

materiale bestående af bog og bånd. Derudover er der i forslaget taget

særlige hensyn til fremstilling af materialer for blinde, og der er med den

øgede lydbogsproduktion også tænkt på at give de mange gamle, som for længst

har »læst« sig igennem bestanden af lydbøger, nye

oplevelsesmuligheder.

Forslagets praktiske gennemførelse ligger ikke fast, men kan ændres, som

de enkelte ministerier finder det mest praktisk. Formålet er først og

fremmest at opmuntre til en indsats på et område, der ikke kan klare sig

alene med nogle pæne ord i et internationalt læseår. I forbindelse med

udvalgsarbejdet vil de økonomiske konsekvenser af forslaget blive nøjere

belyst.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter