1990 BSF 30 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDDANNELSE OG JOBSKABELSE FOR UNGE, ØGET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE SAMT EN ARBEJDSMARKEDS- OG TRYGHEDSREFORM
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag til
lovgivning, der sikrer opnåelse af følgende målsætninger:
1. Plads til alle unge i ungdoms- og erhvervsuddannelserne, herunder
sikkerhed for, at aftalen og lovgivningen om garanti for lære- og
praktikpladser føres effektivt ud i livet.
2. Hurtig afvikling af adgangsbegrænsningen til de videregående
uddannelser.
3. Flere beskæftigelsestilbud til de unge gennem en sammenhængende
jobskabelsesordning, hvorved det sikres, at alle unge kan tilbydes uddannelse
eller arbejde.
4. Øget voksen- og efteruddannelsesindsats og i forbindelse hermed
indførelse af en gradvis ret til uddannelse med dagpenge efter 5 års
medlemskab af en a-kasse.
5. Gennemførelse af en tryghedsreform på arbejdsmarkedet og stop for
virksomheders misbrug af dagpengesystemet i forbindelse med hjemsendelse m.v.
og med supplerende dagpenge.
6. Merudgifterne i forbindelse med den øgede uddannelses- og
beskæftigelsesindsats finansieres dels gennem lavere offentlige udgifter til
arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, dels gennem et nyt solidarisk
arbejdsmarkedsbidrag, der erstatter det nuværende AUD-bidrag.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Forudsætningen for, at Danmarks store problemer med arbejdsløshed og
gældsætning kan løses, er, at der gøres en aktiv indsats, som sikrer
uddannelse og arbejde til de unge, en kraftig forøgelse af voksen- og
efteruddannelsen samt struktur- og tryghedsforbedrende reformer på
arbejdsmarkedsområdet.
I de kommende år sker der et kraftigt fald i ungdomsårgangenes størrelse.
Med en forbedret økonomisk udvikling i Danmark vil der i løbet af ganske få
år opstå mangel på uddannede unge på alle niveauer.
Læs alt
Det er således både menneskeligt og samfundsøkonomisk spild, at unge i dag
forhindres i at gennemføre en kvalificerende uddannelse. Det gælder både
ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.
For at sikre tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft i en tid, hvor
ungdomsårgangene falder, er det også vigtigt at satse massivt på øget voksen-
og efteruddannelse, ellers er der risiko for, at et økonomisk opsving
umuliggøres af flaskehalsproblemer, der resulterer i inflation og forringet
konkurrenceevne.
Derfor må den nødvendige lovgivning vedtages hurtigt, så reformerne kan
iværksættes allerede i 1991. Udbygningstakten for den foreslåede uddannelses-
og beskæftigelsesindsats svarer til anbefalingerne i rapporten fra de netop
afsluttede firepartsforhandlinger.
I arbejdsmarkedspolitikken har regeringen gennemført omfattende
nedskæringer i arbejdsformidlingen. Det har derfor ikke været muligt at yde
en tilstrækkelig og kvalificeret service over for de ledige. En af
konsekvenserne heraf har været, at forliget om arbejds- og uddannelsestilbud
ikke har kunnet efterleves i praksis. Hvis de planlagte yderligere
nedskæringer gennemføres, vil arbejdsformidlingen reelt være reduceret med 25
pct. i perioden 1989-92. Derfor må arbejdsformidlingen styrkes.
De konkrete lovforslag udformes ud fra de retningslinjer, som anføres
nedenfor.
Bemærkninger til beslutningsforslagets enkelte punkter
Ad punkt 1
Flere pladser på ungdomsuddannelserne
I 1991 udvides antallet af pladser på ungdomsuddannelserne med 2.000.
Fri adgang til erhvervsuddannelserne
Fra 1991 er der som følge af erhvervsuddannelsesreformen fri adgang til
erhvervsuddannelserne.
Det er usikkert, hvor stor en kapacitetsudvidelse der er nødvendig.
Regeringen forventer, at pladsantallet skal udvides med 4.000 i 1991 stigende
til 5.300 i 1992. Dertil kommer et skønnet behov for nye erhvervsuddannelser
og særlige voksenuddannelsesforløb på i alt 1.500 pladser i 1991 stigende til
1.800 pladser i 1992.
Hvis de afsatte midler ikke anvendes til flere erhvervsuddannelsespladser,
skal de ikke anvendte midler i stedet anvendes til den generelle
jobskabelsesindsats for de unge.
Ad punkt 2
Afvikling af adgangsbegrænsningen til de videregående uddannelser
I forbindelse med lære- og praktikpladsaftalen oprettes i 1990 1.450
ekstra pladser i de videregående uddannelser.
I 1991 og i 1992 oprettes yderligere 7.500 ekstra pladser i hvert af
årene. Pladserne oprettes primært inden for de længerevarende uddannelser,
men også inden for de kortere uddannelser, som der vil være et stigende behov
for, eksempelvis på pædagogområdet.
Omkostningerne ved oprettelsen af uddannelsespladserne kan begrænses
gennem udnyttelse af ledig bygnings- og lærerkapacitet på gymnasie- og
HF-området. Desuden kan der opnås betydelige bidrag ved generelle
effektiviseringer i uddannelsessystemet.
Ad punkt 3
Jobskabelse og beskæftigelsestilbud til unge
I 1991 afsættes 275 mio. kr. til en øget beskæftigelsesindsats for unge,
og i 1992 udvides merindsatsen til ca. 450 mio. kr.
I 1991 anvendes en væsentlig del af merindsatsen til flere pladser på
produktionsskoler og daghøjskoler. Behovet anslås til 2.250
helårspladser/4.500 forløb.
Sammen med den forøgede uddannelsesindsats og opfyldelse af aftalen om
praktikpladsgaranti skal den øgede beskæftigelsesindsats sikre, at alle unge
kan tilbydes et kvalificerende job- og/eller uddannelsesforløb efter få
måneders ledighed.
Der gennemføres en jobskabelsesreform med større frihed for kommunale
initiativer.
Ad punkt 4
Øget voksen- og efteruddannelsesindsats
Det er målet over 5 år at udvide voksen- og efteruddannelsesindsatsen med
50.000 helårspladser:
- Der gennemføres en strukturreform, hvor de regionale
arbejdsmarkedsmyndigheder får ansvaret for at sikre kvalificerede arbejds- og
uddannelsestilbud og tildeles yderligere ressourcer til en forstærket
uddannelsesindsats.
- Uddannelser efterspørges i øget omfang efter en licitations- og
købsmodel fra alle relevante udbydere af uddannelser. I forbindelse hermed
gives der mulighed for, at ledig lærer- og bygningskapacitet i folkeskoler,
gymnasier og HF anvendes til almen voksenuddannelse.
- Arbejdsformidlingen styrkes gennem flere ressourcer,
afbureaukratisering, regelforenkling, bedre virksomhedskontakt og
frikommuneforsøg.
- Arbejdsmarkedsuddannelserne udvides gennem en merbevilling, der sikrer
genopretning til kapacitetsniveauet i 1988, svarende til ca. 4.500 flere
kursusuger eller godt 10 pct. flere end forudsat i finanslovforslaget for
1991. Desuden gennemføres effektiviseringer på 10 pct. over 2 år.
- Der udvikles nye tilbud i form af omskolingsordninger i forhold til både
den private og den offentlige sektor.
- Der gennemføres en generel voksenuddannelsesreform, så både beskæftigede
og ledige lønmodtagere med 5 års a-kasse-anciennitet får ret til uddannelse
med dagpenge i op til 2 år uden tab af dagpengerettigheder. Målet er, at
ordningen kan udbygges med ret til uddannelsesorlov for de beskæftigede.
- For at fremme virksomhedernes efteruddannelsesindsats og omstillingsevne
og for at øge de ansattes tryghed sigtes der på at etablere
virksomhedsinterne fornyelses- og omstillingspuljer.
- Finansiering sker gennem aftalemæssigt fastsatte arbejdsgiverbidrag.
Anvendelse af midlerne forudsætter enighed mellem ansatte og ledelse.
Ad punkt 5
Begrænsning af hjemsendelsesledighed
- Beregningsmæssigt omlægges dagpengeugen fra 6 dage til 5 dage uden
ændring i den samlede dagpengedækning.
- Fra 1991 erstattes den nuværende arbejdsgiverbetaling for 1.
ledighedsdag af en generel afskedigelsesgodtgørelse til alle lønmodtagere
svarende til maksimale dagpenge.
Når der er indhøstet konkrete erfaringer med hensyn til adfærdstilpasning,
kan det overvejes at udvide afskedigelsesgodtgørelsen til 2 dage.
- Fra 1991 erstattes de nuværende dagpenge til forsikrede for 2.-5.
ledighedsdag af et generelt kompensationsbeløb svarende til maksimale
dagpenge.
- Kompensationsbeløbene udbetales af a-kasserne, men finansieres via en
udligningsfond. Udligningsfonden finansieres gennem:
a) bidrag fra offentlige og private arbejdsgivere efter antal ansatte.
b) et særligt obligatorisk bidrag fra a-kasse-forsikrede, der maksimalt
kan udgøre 300 kr. pr. år pr. forsikret. I takt med, at
hjemsendelsesledigheden reduceres, nedsættes dette medlemsbidrag tilsvarende.
Det særlige bidrag skal ses i sammenhæng med, at det almindelige
a-kasse-bidrag nedsættes med 1.300 kr., jf. det samtidig hermed fremsatte
beslutningsforslag nr. B 28, punkt 8. Der sker således en reel nedsættelse på
mindst 1.000 kr.
c) et eventuelt statsligt overgangsbidrag, der kan aftrappes over 2 år.
Som følge af regelforenkling, bl.a. ved, at der ikke skal foretages
dagpengeberegning for første uges ledighed, kan a-kassernes
administrationsbidrag reduceres, samtidig med at der frigøres ressourcer til
en bedre uddannelses- og beskæftigelsesvejledning.
Begrænsning af deltidsbeskæftigelse og supplerende dagpenge
Der er behov for at sikre et større udbud af fuldtidsstillinger og
begrænse arbejdsgivernes tilskyndelse til at ansætte fuldtidsforsikrede på
fast nedsat arbejdstid med samtidig udbetaling af supplerende dagpenge.
En sådan begrænsning kan gennemføres ud fra følgende retningslinjer:
a) Fuldtidsforsikrede kan ikke pålægges at påtage sig deltidsarbejde,
medmindre der udbetales supplerende dagpenge.
b) I forbindelse med alle ansættelser på fast nedsat tid udsteder
arbejdsgiveren en erklæring, som dokumenterer ansættelsesvilkårene.
c) Efter en sammenhængende periode på 1 måneds udbetaling af supplerende
dagpenge opkræves et særligt dagpengebidrag fra de arbejdsgivere, hos hvem de
pågældende lønmodtagere er beskæftiget. Bidraget kan f.eks. være 500 kr. pr.
måned. Den første måned er bidragsfri for arbejdsgiveren for at undgå
problemer i forhold til vikaransættelser m.v. Ansvaret for betaling af
bidraget skal være et rent mellemværende mellem arbejdsgiverne og det
offentlige.
d) Den gældende 78-ugers-regel vedrørende fuldtidsarbejdstilbud til
deltidsansatte med supplerende dagpenge fastholdes.
Udbetaling af supplerende dagpenge i forbindelse med fast nedsat tid er
primært udbredt inden for det offentlige.
I den udstrækning man via aftaler og lovgivning kan ændre
ansættelsesforholdene i retning af flere fuldtidsstillinger, kan der være
grundlag for at undlade den skitserede bidragsordning eller eventuelt
modificere ordningen.
Sådanne muligheder skal undersøges i trepartsforhandlinger mellem
regeringen og offentlige arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer, før et
konkret lovforslag fremsættes.
Generel tryghedsreform
Ud over de nævnte tryghedsforbedrende forslag igangsættes forhandlinger
med henblik på en generel ansættelses- og afskedigelseslovgivning med længere
opsigelsesvarsler, betalt uddannelse/omskoling i opsigelsesperioden og
forbedrede regler i forbindelse med kollektive afskedigelser.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 BSF 15 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AKTIV INDSATS FOR UDDANNELSE, FORSKNING, ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK INDEN FOR RAMMERNE AF EN STRAM OFFENTLIG UDGIFTSPOLITIK Retsinformation · 31. oktober 1989
- 1985 BR 5 BERETNING OVER UDVALGETS ARBEJDE NR 70005 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 586 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1987 BSF 1 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN SAMLET ØKONOMISK POLITIK FOR SOCIAL RETFÆRDIGHED OG MODERNISERING AF ERHVERVSLIV OG ARBEJDSMARKED Retsinformation · 21. maj 1988
- Bindende svar – "1 Landsskatteretten · 15. november 2010
- 1988 BTL 150 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (INDFØRELSE AF UNGDOMSYDELSE) NR L 150 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 12. juli 1989
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2022/2296 af 21. november 2022 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker EU-lovgivning · 21. november 2022