Spring til indhold

Retsinformation

1990 BSF 30 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDDANNELSE OG JOBSKABELSE FOR UNGE, ØGET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE SAMT EN ARBEJDSMARKEDS- OG TRYGHEDSREFORM

1990/1 BSF 30Beslutningsforslag som fremsatFolketinget20. november 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag til

lovgivning, der sikrer opnåelse af følgende målsætninger:

1. Plads til alle unge i ungdoms- og erhvervsuddannelserne, herunder

sikkerhed for, at aftalen og lovgivningen om garanti for lære- og

praktikpladser føres effektivt ud i livet.

2. Hurtig afvikling af adgangsbegrænsningen til de videregående

uddannelser.

3. Flere beskæftigelsestilbud til de unge gennem en sammenhængende

jobskabelsesordning, hvorved det sikres, at alle unge kan tilbydes uddannelse

eller arbejde.

4. Øget voksen- og efteruddannelsesindsats og i forbindelse hermed

indførelse af en gradvis ret til uddannelse med dagpenge efter 5 års

medlemskab af en a-kasse.

5. Gennemførelse af en tryghedsreform på arbejdsmarkedet og stop for

virksomheders misbrug af dagpengesystemet i forbindelse med hjemsendelse m.v.

og med supplerende dagpenge.

6. Merudgifterne i forbindelse med den øgede uddannelses- og

beskæftigelsesindsats finansieres dels gennem lavere offentlige udgifter til

arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, dels gennem et nyt solidarisk

arbejdsmarkedsbidrag, der erstatter det nuværende AUD-bidrag.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Forudsætningen for, at Danmarks store problemer med arbejdsløshed og

gældsætning kan løses, er, at der gøres en aktiv indsats, som sikrer

uddannelse og arbejde til de unge, en kraftig forøgelse af voksen- og

efteruddannelsen samt struktur- og tryghedsforbedrende reformer på

arbejdsmarkedsområdet.

I de kommende år sker der et kraftigt fald i ungdomsårgangenes størrelse.

Med en forbedret økonomisk udvikling i Danmark vil der i løbet af ganske få

år opstå mangel på uddannede unge på alle niveauer.

Læs alt

Det er således både menneskeligt og samfundsøkonomisk spild, at unge i dag

forhindres i at gennemføre en kvalificerende uddannelse. Det gælder både

ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.

For at sikre tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft i en tid, hvor

ungdomsårgangene falder, er det også vigtigt at satse massivt på øget voksen-

og efteruddannelse, ellers er der risiko for, at et økonomisk opsving

umuliggøres af flaskehalsproblemer, der resulterer i inflation og forringet

konkurrenceevne.

Derfor må den nødvendige lovgivning vedtages hurtigt, så reformerne kan

iværksættes allerede i 1991. Udbygningstakten for den foreslåede uddannelses-

og beskæftigelsesindsats svarer til anbefalingerne i rapporten fra de netop

afsluttede firepartsforhandlinger.

I arbejdsmarkedspolitikken har regeringen gennemført omfattende

nedskæringer i arbejdsformidlingen. Det har derfor ikke været muligt at yde

en tilstrækkelig og kvalificeret service over for de ledige. En af

konsekvenserne heraf har været, at forliget om arbejds- og uddannelsestilbud

ikke har kunnet efterleves i praksis. Hvis de planlagte yderligere

nedskæringer gennemføres, vil arbejdsformidlingen reelt være reduceret med 25

pct. i perioden 1989-92. Derfor må arbejdsformidlingen styrkes.

De konkrete lovforslag udformes ud fra de retningslinjer, som anføres

nedenfor.

Bemærkninger til beslutningsforslagets enkelte punkter

Ad punkt 1

Flere pladser på ungdomsuddannelserne

I 1991 udvides antallet af pladser på ungdomsuddannelserne med 2.000.

Fri adgang til erhvervsuddannelserne

Fra 1991 er der som følge af erhvervsuddannelsesreformen fri adgang til

erhvervsuddannelserne.

Det er usikkert, hvor stor en kapacitetsudvidelse der er nødvendig.

Regeringen forventer, at pladsantallet skal udvides med 4.000 i 1991 stigende

til 5.300 i 1992. Dertil kommer et skønnet behov for nye erhvervsuddannelser

og særlige voksenuddannelsesforløb på i alt 1.500 pladser i 1991 stigende til

1.800 pladser i 1992.

Hvis de afsatte midler ikke anvendes til flere erhvervsuddannelsespladser,

skal de ikke anvendte midler i stedet anvendes til den generelle

jobskabelsesindsats for de unge.

Ad punkt 2

Afvikling af adgangsbegrænsningen til de videregående uddannelser

I forbindelse med lære- og praktikpladsaftalen oprettes i 1990 1.450

ekstra pladser i de videregående uddannelser.

I 1991 og i 1992 oprettes yderligere 7.500 ekstra pladser i hvert af

årene. Pladserne oprettes primært inden for de længerevarende uddannelser,

men også inden for de kortere uddannelser, som der vil være et stigende behov

for, eksempelvis på pædagogområdet.

Omkostningerne ved oprettelsen af uddannelsespladserne kan begrænses

gennem udnyttelse af ledig bygnings- og lærerkapacitet på gymnasie- og

HF-området. Desuden kan der opnås betydelige bidrag ved generelle

effektiviseringer i uddannelsessystemet.

Ad punkt 3

Jobskabelse og beskæftigelsestilbud til unge

I 1991 afsættes 275 mio. kr. til en øget beskæftigelsesindsats for unge,

og i 1992 udvides merindsatsen til ca. 450 mio. kr.

I 1991 anvendes en væsentlig del af merindsatsen til flere pladser på

produktionsskoler og daghøjskoler. Behovet anslås til 2.250

helårspladser/4.500 forløb.

Sammen med den forøgede uddannelsesindsats og opfyldelse af aftalen om

praktikpladsgaranti skal den øgede beskæftigelsesindsats sikre, at alle unge

kan tilbydes et kvalificerende job- og/eller uddannelsesforløb efter få

måneders ledighed.

Der gennemføres en jobskabelsesreform med større frihed for kommunale

initiativer.

Ad punkt 4

Øget voksen- og efteruddannelsesindsats

Det er målet over 5 år at udvide voksen- og efteruddannelsesindsatsen med

50.000 helårspladser:

- Der gennemføres en strukturreform, hvor de regionale

arbejdsmarkedsmyndigheder får ansvaret for at sikre kvalificerede arbejds- og

uddannelsestilbud og tildeles yderligere ressourcer til en forstærket

uddannelsesindsats.

- Uddannelser efterspørges i øget omfang efter en licitations- og

købsmodel fra alle relevante udbydere af uddannelser. I forbindelse hermed

gives der mulighed for, at ledig lærer- og bygningskapacitet i folkeskoler,

gymnasier og HF anvendes til almen voksenuddannelse.

- Arbejdsformidlingen styrkes gennem flere ressourcer,

afbureaukratisering, regelforenkling, bedre virksomhedskontakt og

frikommuneforsøg.

- Arbejdsmarkedsuddannelserne udvides gennem en merbevilling, der sikrer

genopretning til kapacitetsniveauet i 1988, svarende til ca. 4.500 flere

kursusuger eller godt 10 pct. flere end forudsat i finanslovforslaget for

1991. Desuden gennemføres effektiviseringer på 10 pct. over 2 år.

- Der udvikles nye tilbud i form af omskolingsordninger i forhold til både

den private og den offentlige sektor.

- Der gennemføres en generel voksenuddannelsesreform, så både beskæftigede

og ledige lønmodtagere med 5 års a-kasse-anciennitet får ret til uddannelse

med dagpenge i op til 2 år uden tab af dagpengerettigheder. Målet er, at

ordningen kan udbygges med ret til uddannelsesorlov for de beskæftigede.

- For at fremme virksomhedernes efteruddannelsesindsats og omstillingsevne

og for at øge de ansattes tryghed sigtes der på at etablere

virksomhedsinterne fornyelses- og omstillingspuljer.

- Finansiering sker gennem aftalemæssigt fastsatte arbejdsgiverbidrag.

Anvendelse af midlerne forudsætter enighed mellem ansatte og ledelse.

Ad punkt 5

Begrænsning af hjemsendelsesledighed

- Beregningsmæssigt omlægges dagpengeugen fra 6 dage til 5 dage uden

ændring i den samlede dagpengedækning.

- Fra 1991 erstattes den nuværende arbejdsgiverbetaling for 1.

ledighedsdag af en generel afskedigelsesgodtgørelse til alle lønmodtagere

svarende til maksimale dagpenge.

Når der er indhøstet konkrete erfaringer med hensyn til adfærdstilpasning,

kan det overvejes at udvide afskedigelsesgodtgørelsen til 2 dage.

- Fra 1991 erstattes de nuværende dagpenge til forsikrede for 2.-5.

ledighedsdag af et generelt kompensationsbeløb svarende til maksimale

dagpenge.

- Kompensationsbeløbene udbetales af a-kasserne, men finansieres via en

udligningsfond. Udligningsfonden finansieres gennem:

a) bidrag fra offentlige og private arbejdsgivere efter antal ansatte.

b) et særligt obligatorisk bidrag fra a-kasse-forsikrede, der maksimalt

kan udgøre 300 kr. pr. år pr. forsikret. I takt med, at

hjemsendelsesledigheden reduceres, nedsættes dette medlemsbidrag tilsvarende.

Det særlige bidrag skal ses i sammenhæng med, at det almindelige

a-kasse-bidrag nedsættes med 1.300 kr., jf. det samtidig hermed fremsatte

beslutningsforslag nr. B 28, punkt 8. Der sker således en reel nedsættelse på

mindst 1.000 kr.

c) et eventuelt statsligt overgangsbidrag, der kan aftrappes over 2 år.

Som følge af regelforenkling, bl.a. ved, at der ikke skal foretages

dagpengeberegning for første uges ledighed, kan a-kassernes

administrationsbidrag reduceres, samtidig med at der frigøres ressourcer til

en bedre uddannelses- og beskæftigelsesvejledning.

Begrænsning af deltidsbeskæftigelse og supplerende dagpenge

Der er behov for at sikre et større udbud af fuldtidsstillinger og

begrænse arbejdsgivernes tilskyndelse til at ansætte fuldtidsforsikrede på

fast nedsat arbejdstid med samtidig udbetaling af supplerende dagpenge.

En sådan begrænsning kan gennemføres ud fra følgende retningslinjer:

a) Fuldtidsforsikrede kan ikke pålægges at påtage sig deltidsarbejde,

medmindre der udbetales supplerende dagpenge.

b) I forbindelse med alle ansættelser på fast nedsat tid udsteder

arbejdsgiveren en erklæring, som dokumenterer ansættelsesvilkårene.

c) Efter en sammenhængende periode på 1 måneds udbetaling af supplerende

dagpenge opkræves et særligt dagpengebidrag fra de arbejdsgivere, hos hvem de

pågældende lønmodtagere er beskæftiget. Bidraget kan f.eks. være 500 kr. pr.

måned. Den første måned er bidragsfri for arbejdsgiveren for at undgå

problemer i forhold til vikaransættelser m.v. Ansvaret for betaling af

bidraget skal være et rent mellemværende mellem arbejdsgiverne og det

offentlige.

d) Den gældende 78-ugers-regel vedrørende fuldtidsarbejdstilbud til

deltidsansatte med supplerende dagpenge fastholdes.

Udbetaling af supplerende dagpenge i forbindelse med fast nedsat tid er

primært udbredt inden for det offentlige.

I den udstrækning man via aftaler og lovgivning kan ændre

ansættelsesforholdene i retning af flere fuldtidsstillinger, kan der være

grundlag for at undlade den skitserede bidragsordning eller eventuelt

modificere ordningen.

Sådanne muligheder skal undersøges i trepartsforhandlinger mellem

regeringen og offentlige arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer, før et

konkret lovforslag fremsættes.

Generel tryghedsreform

Ud over de nævnte tryghedsforbedrende forslag igangsættes forhandlinger

med henblik på en generel ansættelses- og afskedigelseslovgivning med længere

opsigelsesvarsler, betalt uddannelse/omskoling i opsigelsesperioden og

forbedrede regler i forbindelse med kollektive afskedigelser.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter