Spring til indhold

Retsinformation

1989 BSF 15 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AKTIV INDSATS FOR UDDANNELSE, FORSKNING, ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK INDEN FOR RAMMERNE AF EN STRAM OFFENTLIG UDGIFTSPOLITIK

1989/1 BSF 15Beslutningsforslag som fremsatFolketinget31. oktober 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til at tilrettelægge en samlet

økonomisk politik og en udgiftspolitik, der sikrer:

1. Uddannelsespladser til unge:

- Sikring af lære- og praktikpladser i de erhvervsfaglige uddannelser.

- Sikring af flere uddannelsespladser i de videregående uddannelser med

henblik på afvikling af adgangsbegrænsningen.

- Sikring af job og uddannelse til unge i stedet for passiv forsørgelse.

2. Aktiv indsats i samarbejde med arbejdsmarkedets parter for øget

efteruddannelse og bedre arbejdsmarkedsstruktur:

- Massiv forøgelse af efteruddannelsesindsatsen.

- Tryghedslovgivning, der kan bidrage til nedbringelse af udgifterne til

arbejdsløshedsdagpenge.

- Samlet reform af arbejdsløshedsforsikringen.

3. Dynamisk forsknings- og erhvervspolitik:

- Styrkelse af grundforskningen.

- Særlig indsats for forskning og erhvervsmæssig udnyttelse af

miljøteknologi.

- Bedre rammer for samarbejde mellem erhvervsliv, finansielle

institutioner, kommuner og stat.

- Styrkelse af virksomhedernes samarbejde vedrørende produktudvikling,

teknologi og eksport.

- Målrettet og moderniseret erhvervsudviklingslovgivning.

- Samlet erhvervsudviklingsprogram for hovedstadsområdet.

- Handlingsprogram for forædlingsvirksomheder i landbrug og fiskeri.

4. Stram styring af de offentlige udgifter:

- Samarbejde med de offentligt ansatte om øget produktivitet,

effektivisering og bedre ressourceudnyttelse.

- Styring og tilpasning af ressourceindsatsen inden for service- og

institutionsområderne i forhold til befolkningsudviklingen.

- Sparede midler til passive arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp

Læs alt

anvendes aktivt i uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen. Højst nulvækst i

de samlede udgifter til indkomstoverførsler i kraft af fremgang i den samlede

beskæftigelse.

- Den årlige vækst i det samlede offentlige forbrug (driftsudgifterne)

holdes inden for en ramme på ca. 1/2 pct.

- Den årlige vækst i de offentlige investeringer holdes inden for en ramme

på 31/2 pct.

- Overskudsgivende offentlige forretningsvirksomheder som Postgiro og

Københavns Lufthavn fastholdes i samfundseje, men gives større

forretningsmæssig dispositionsfrihed.

Bemærkninger til forslaget

Uddannelsespladser til de unge

Der må aftales en uddannelsespolitisk indsats, der i de kommende år sikrer

det fornødne antal lære- og praktikpladser samt baner vej for en afvikling af

adgangsbegrænsningen til de videregående uddannelser i løbet af tre år.

De nødvendige lære- og praktikpladser sikres ved selvfinansiering på

arbejdsmarkedet med forpligtelser for både offentlige og private

arbejdsgivere om nødvendigt gennem en bidrags- og tilskudsordning til

oprettelse af ekstraordinære praktikpladser eller værkstedsskoler.

Det skal garanteres, at alle unge efter kortere tid på kontanthjælp og

dagpenge som led i en »ungdomskontrakt« får et uomgængeligt tilbud

om uddannelse eller job. Det er afgørende, at der er tale om tilbud, der

bringer de unge ind i det formelle arbejdsmarkeds- og uddannelsessystem:

Kompetencegivende uddannelser, UTB/ATB og stabil tilknytning til

arbejdsmarkedet.

Aktiv indsats for bedre arbejdsmarkedsstruktur

En arbejdsmarkedspolitisk indsats tilrettelægges i samarbejde med

arbejdsmarkedets parter for at sikre en ny indsats, der styrker

lønmodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet. I forhandlingerne inddrages

lovgivning og aftaleforhold, som kan medvirke til:

- at imødegå tendensen til længere ledighedsperioder,

- at forebygge flaskehalsproblemer og

- at styrke mobiliteten på arbejdsmarkedet.

Der sigtes på forslag til en ny forstærket voksen- og

efteruddannelsesindsats, ændrede ansættelsesforhold og tryghedsaftaler m.v.

samt hensigtsmæssige forenklinger, strukturændringer, finansieringsspørgsmål

m.v. i dagpengelovgivningen.

Målsætningen er en bedre udnyttelse af de samlede ressourcer på

arbejdsmarkedet og i uddannelsespolitikken, således at der i langt højere

grad satses på aktiv uddannelses- og beskæftigelsesindsats frem for passiv

dagpengeudbetaling, uden at den enkeltes dagpengesats i tilfælde af ledighed

forringes.

Det er samfundsøkonomisk nødvendigt, at der i de kommende år skabes ekstra

30.000 uddannelsespladser. Denne ekstra indsats må klares inden for de meget

snævre rammer for udviklingen i de offentlige udgifter, og forudsætter derfor

også bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer.

Der må sikres et tættere tværgående samarbejde mellem

uddannelsesinstitutionerne og et bedre samspil mellem disse, virksomhedernes

personaleplanlægning og den enkeltes forudsætninger.

En tryghedsreform for arbejdsmarkedet er afgørende for gennemførelsen af

den nødvendige omstilling og fornyelse. Reformen vil styrke virksomhedernes

ansvar over for medarbejderne og bl.a. gennem bedre personaleplanlægning

medvirke til at begrænse dagpengeudgifterne f.eks. i form af supplerende

dagpenge.

En samlet reform af arbejdsløshedsforsikringen må gennemføres. Der bør

sikres en sammenhængende solidarisk finansiering af dagpengesystemet og

voksen- og efteruddannelsesindsatsen f.eks. i forbindelse med, at en andel af

en generel bruttoskat øremærkes til bestemte formål.

I forbindelse hermed skal det solidariske finansieringselement styrkes i

forhold til finansiering gennem faste medlemsbidrag.

Samfundsansvar for arbejdsløsheden skal opretholdes. En privatisering af

arbejdsløshedsforsikringen, hvor de forsikrede f.eks. gennem selvfinansierede

forsikringsordninger bærer det økonomiske ansvar for ledighedsudviklingen, må

afvises.

I tilknytning til den øgede uddannelses- og beskæftigelsesfremmende

indsats skal Arbejdsformidlingen og dens samarbejde med kommuner og

uddannelsesinstitutioner styrkes. I lyset af den tætte sammenhæng mellem

uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen må forslag om privatisering af

Arbejdsformidlingen afvises.

Lønmodtagernes tilknytning til og mobilitet på arbejdsmarkedet hænger også

sammen med afhjælpning af depressionen på boligmarkedet og med sikring af

dagpasningsmulighederne for børn.

Der må skabes tryghed og stabilitet såvel på ejer- som på

lejerboligområdet. Forslag, der indebærer forringelser for nyetablerede i

ejerboliger og forslag om generel huslejeforhøjelse for lejerboliger må

afvises. Handelsomkostningerne for ejerboliger skal nedbringes gennem indgreb

og priskontrol over for ejendomsmægleres og advokaters honorarer.

De lange ventelister til børnepasning skal afvikles gennem bedre

ressourceudnyttelse, forlænget barselorlov og anvendelse af frigjort

kapacitet inden for folkeskolen.

En dynamisk erhvervspolitik

Den generelle økonomiske politik danner rammerne for erhvervsudviklingen.

Der gennemføres en aktiv erhvervs- og investeringspolitik, hvor det

offentlige formidler og støtter øget forsknings- og miljøindsats og sikrer

udbygning af infrastrukturen til europæisk konkurrenceduelighed.

Der må derfor sammen med uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikken

iværksættes en aktiv indsats over for erhvervenes strukturproblemer:

- Grundforskningen ved universiteter og højere læreanstalter styrkes

gennem basisbevillinger og øget internationalisering. Viden- og

forskerparkers økonomiske grundlag udbygges gennem kontraktligt samarbejde

med erhvervslivet.

- Igennem en aktiv dansk miljøpolitik udnyttes dansk industris særlige

forudsætninger inden for miljøteknologien fuldt ud. Miljøteknologi vil være

et oplagt vækstområde for dansk eksport.

- Samarbejde og udviklingsprojekter styrkes mellem erhvervsliv,

finansielle institutioner, kommuner og stat. Der skabes bedre rammer for

fælles udviklingskontrakter og udviklingsselskaber og fleksible

investeringsregler.

- Aktiv strukturpolitik, som bl.a. gennem tildelings- og støttekriterier,

fornyelsespuljer og teknologisk service styrker samarbejdet mellem de mange

små og mellemstore virksomheder.

- Eksportsamarbejdet styrkes gennem omlægning af bl.a.

markedsudviklingsordningen, pilotprojekter for handelshuse og salgsselskaber

m.v.

- Egnsudviklingsloven moderniseres og målrettes til indsats for bredere

erhvervsstruktur og teknologispredning og for kraftigere indsats i trængte

regioner.

- Samlet erhvervsudviklngsprogram, som omfatter hele hovedstadsområdet som

et led i en politik for Øresundsregionen.

- Offentlige indkøb og kontraktvilkår uden for EF styrkes, og dansk

erhvervsdeltagelse prioriteres mest muligt.

- Handlingsprogram gennemføres for forædlingsvirksomheder i landbrug og

fiskeri samt andre brancher med overordnede samarbejdsproblemer.

Stram styring af de offentlige udgifter

En fortsat fornyelse af den samlede offentlige sektor er påkrævet for, at

en stadig bedre kollektiv service kan sikres inden for stramme udgiftsrammer

i kraft af større medansvar og medbestemmelse fra de ansatte og fra borgerne

som brugere af de offentlige ydelser.

Inden for en ramme for stigning i de offentlige driftsudgifter på realt

højst 1/2 pct. årligt skal der gennem omprioriteringer og bedre

ressourceudnyttelse sikres uddannelsesmuligheder for alle unge, en kraftigt

optrappet efteruddannelsesindsats og en mere aktiv forsknings-, erhvervs- og

arbejdsmarkedspolitik.

I kraft af den uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats sikres et

fald i udgifterne til indkomstoverførsler. Der gennemføres regulering af

overførselsindkomsterne i takt med årslønsudviklingen for de beskæftigede og

reformer, der modvirker, at stadig flere tvinges over på passiv forsørgelse.

Stigningen i de offentlige investeringer holdes på realt 31/2 pct. årligt

med hovedvægt på udbygning af infrastrukturen og dermed den internationale

konkurrenceevne.

Der må søges en aftale med de kommunale organisationer om de ovenfor

nævnte retningslinjer for udgiftspolitikken i de kommende år. En sådan aftale

vil i mange kommuner rumme mulighed for en begrænset skattenedsættelse, når

den samlede beskæftigelse og realindkomst er i vækst.

Den nuværende medicinordning erstattes af effektiv kontrol med priserne på

lægemidler, så de bringes på niveau med andre EF-lande.

Offentlige forretningsvirksomheder som Postgiro og Københavns Lufthavn

fastholdes i samfundseje, men gives større dispositionsfrihed, f.eks. gennem

overgang til aktieselskabsform.

Oplæg til en anden styremetode end hidtil

Regeringens måltal for statsudgifterne er som styringsinstrument blevet

stadig mindre rationelt.

Brug af provenu fra salg af gode indtægtsgivende statslige aktiver til at

dække løbende underskud er blot eet eksempel på begrebssammenblanding, der

forhindrer en meningsfyldt udgiftsstyring.

I stedet foreslås som nævnt, at der fastlægges vækstmål for statens og den

samlede offentlige sektors ressourceforbrug fordelt på kollektivt konsum og

offentlige investeringer.

De foreslåede udgiftsmål er i realiteten strammere end det, der er

realiseret under 7 års borgerlig regering. Visse demografiske faktorer vil

bidrage til, at målet bliver lidt mere overkommeligt i 90'erne. Men der vil

også i 90'erne være betydelige opgaver, der uundgåeligt kræver flere

ressourcer: efteruddannelse, afskaffelse af ventelister til børnepasning og

omsorg for et voksende antal meget gamle medborgere.

Det vil stille meget store krav til omprioritering fra områder med

faldende til områder med stigende »kunde«-antal, og det vil stille

meget store krav om fortsat omstilling og modernisering i alle dele af den

offentlige sektor, hvis de nye krav skal imødekommes med en så begrænset

tilvækst i det samlede mandskabs- og ressourceforbrug, som der lægges op til.

Det er en samstemmende vurdering fra formændene for Kommunernes

Landsforening og Amtsrådsforeningen og Københavns Kommunes overborgmester, at

der ikke kan stilles strammere mål for kommunerne.

Kommunerne skal have mulighed for at omsætte en eventuel konjunkturfordel

i lavere skatteprocenter, men en aftaletekst kan ikke fastlægge bestemte mål.

Overførselsindkomster

Med uændret konjunktur og uden standardforbedringer mener

Budgetdepartementet, at man i 1990'erne er nede på 1 pct. opdrift i stedet

for de 3, der er erfaringen for 1980'erne.

Med den forudsete beskæftigelsesudvikling vil bedre konjunkturer

automatisk trække ca. 1,25 pct. ekstra fra årligt.

Selv med Finansministeriets forudsætninger om demografisk betinget opdrift

på 1/4 pct. årligt og opdrift som følge af »adfærdstilpasning« på

3/4 pct. årligt kan der således med fremgang i beskæftigelsen opnås et fald i

det reale udgiftsniveau for overførslerne på mindst 1/4 pct. årligt.

Det samlede fald kan meget vel vise sig at blive større:

- Meget tyder på, at den demografiske opdrift er skønnet for højt af

Finansministeriet.

- Dette kan dog i 1990-93 blive delvis afbalanceret af en vis fortsat

opdrift som følge af tidligere politiske beslutninger (resten af

samspilsløsningen for pensionister og slutoptrapningen af ulandsbistanden til

1 pct. af BNP).

- Dertil kommer, at Socialdemokratiet vil arbejde for en række

systemændringer, der imødegår eventuelle tendenser til utilsigtet

standardglidning og adfærdsbetinget vækst i udgifterne til overførsler.

- Der må ske en udmøntning af det socialdemokratiske dagsordensforslag,

som Folketinget vedtog i maj 1989, jf. Folketingstidende 1988-89,

forhandlingerne sp. 10268 og sp. 10292, om fremtidig regulering af alle

overførsler i takt med årslønsudviklingen for de beskæftigede med virkning

fra og med 1991.

- Samtidig med en større skattereform med bruttoafgift på løn- og

erhvervsindkomst til væsentlig aflastning af den personlige indkomstskat kan

alle satser for skattepligtige indkomstoverførsler nedsættes.

- Specielt satserne for de sociale pensioner omberegnes, så særlige

personskattefordele for pensionister afskaffes og uændret disponibel

købekraft for typiske pensionister i stedet sikres over pensionstillæggene

(jf. beslægtede regeringsovervejelser om »bruttoficering«).

- Forringelser af efterlønsordningen må fuldstændig afvises. Men der må

tages fat på overvejelser om, hvordan man kan lette mere fleksibel

tilbagetrækning for ældre gennem delefterløn og større overenskomstmæssige

muligheder for deltidsarbejde for ældre.

- Arbejdsmarkedspension vil med uændrede regler automatisk aflaste

udgifterne til indkomstbestemte ydelser.

- Refusionsprocenterne for kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension må

harmoniseres.

- Sygedagpengereglerne reformeres i overensstemmelse med

Sygedagpengeudvalgets indstilling. Forenkling af satsberegningen medfører en

vis forbedring for de lavestlønnede, arbejdsgiverne får længere

dagpengeforpligtelse for faste medarbejdere, men mindre risiko ved at ansætte

ny og ukendte, og den maksimale dagpengeperiode forkortes til 52 uger.

- Forudsætningen for afkortning af dagpengeperioden er dog, at der er

etableret særlig revalideringsindsats og -ydelse, og at der er dispensation

for folk, der er på venteliste til sygehusbehandling. En effektiv

revalidering skal være vejen til at begrænse tilgangen af

førtidspensionister.

I sammenhæng med skattereform II gennemføres forhøjelse (bruttoficering)

af de faste takster for kontanthjælp, samtidig med at der indføres

personskattepligt af ydelserne, så de disponible beløb fastholdes uændret.

Der gennemføres en gennemgribende forenkling af den individuelle

boligstøtte.

Midlerne til kollektiv trafik forøges med det formål at tilvejebringe en

fordelingspolitisk påkrævet, væsentlig takstnedsættelse. Takstreformen vil

sikre den kollektive trafik et større kundegrundlag og dermed også midler til

en udbygning og modernisering, der er ønskelig både af erhvervs- og

miljøpolitiske grunde.

En samlet indsats

En samlet flerårig indsats for en vækstorienteret, økonomisk ansvarlig og

socialt retfærdig politik må for at kunne virke ud over dette forslag

omfatte:

- en forhandlet og solidarisk indkomstpolitik, der sikrer konkurrenceevne

og realløn (B 13),

- en reform, der udstrækker pensionsopsparingen til hele arbejdsmarkedet

(B 14),

- en modernisering og international tilpasning af vort skattesystem (B

16).

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter