1989 BSF 15 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AKTIV INDSATS FOR UDDANNELSE, FORSKNING, ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK INDEN FOR RAMMERNE AF EN STRAM OFFENTLIG UDGIFTSPOLITIK
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til at tilrettelægge en samlet
økonomisk politik og en udgiftspolitik, der sikrer:
1. Uddannelsespladser til unge:
- Sikring af lære- og praktikpladser i de erhvervsfaglige uddannelser.
- Sikring af flere uddannelsespladser i de videregående uddannelser med
henblik på afvikling af adgangsbegrænsningen.
- Sikring af job og uddannelse til unge i stedet for passiv forsørgelse.
2. Aktiv indsats i samarbejde med arbejdsmarkedets parter for øget
efteruddannelse og bedre arbejdsmarkedsstruktur:
- Massiv forøgelse af efteruddannelsesindsatsen.
- Tryghedslovgivning, der kan bidrage til nedbringelse af udgifterne til
arbejdsløshedsdagpenge.
- Samlet reform af arbejdsløshedsforsikringen.
3. Dynamisk forsknings- og erhvervspolitik:
- Styrkelse af grundforskningen.
- Særlig indsats for forskning og erhvervsmæssig udnyttelse af
miljøteknologi.
- Bedre rammer for samarbejde mellem erhvervsliv, finansielle
institutioner, kommuner og stat.
- Styrkelse af virksomhedernes samarbejde vedrørende produktudvikling,
teknologi og eksport.
- Målrettet og moderniseret erhvervsudviklingslovgivning.
- Samlet erhvervsudviklingsprogram for hovedstadsområdet.
- Handlingsprogram for forædlingsvirksomheder i landbrug og fiskeri.
4. Stram styring af de offentlige udgifter:
- Samarbejde med de offentligt ansatte om øget produktivitet,
effektivisering og bedre ressourceudnyttelse.
- Styring og tilpasning af ressourceindsatsen inden for service- og
institutionsområderne i forhold til befolkningsudviklingen.
- Sparede midler til passive arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp
Læs alt
anvendes aktivt i uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen. Højst nulvækst i
de samlede udgifter til indkomstoverførsler i kraft af fremgang i den samlede
beskæftigelse.
- Den årlige vækst i det samlede offentlige forbrug (driftsudgifterne)
holdes inden for en ramme på ca. 1/2 pct.
- Den årlige vækst i de offentlige investeringer holdes inden for en ramme
på 31/2 pct.
- Overskudsgivende offentlige forretningsvirksomheder som Postgiro og
Københavns Lufthavn fastholdes i samfundseje, men gives større
forretningsmæssig dispositionsfrihed.
Bemærkninger til forslaget
Uddannelsespladser til de unge
Der må aftales en uddannelsespolitisk indsats, der i de kommende år sikrer
det fornødne antal lære- og praktikpladser samt baner vej for en afvikling af
adgangsbegrænsningen til de videregående uddannelser i løbet af tre år.
De nødvendige lære- og praktikpladser sikres ved selvfinansiering på
arbejdsmarkedet med forpligtelser for både offentlige og private
arbejdsgivere om nødvendigt gennem en bidrags- og tilskudsordning til
oprettelse af ekstraordinære praktikpladser eller værkstedsskoler.
Det skal garanteres, at alle unge efter kortere tid på kontanthjælp og
dagpenge som led i en »ungdomskontrakt« får et uomgængeligt tilbud
om uddannelse eller job. Det er afgørende, at der er tale om tilbud, der
bringer de unge ind i det formelle arbejdsmarkeds- og uddannelsessystem:
Kompetencegivende uddannelser, UTB/ATB og stabil tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Aktiv indsats for bedre arbejdsmarkedsstruktur
En arbejdsmarkedspolitisk indsats tilrettelægges i samarbejde med
arbejdsmarkedets parter for at sikre en ny indsats, der styrker
lønmodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet. I forhandlingerne inddrages
lovgivning og aftaleforhold, som kan medvirke til:
- at imødegå tendensen til længere ledighedsperioder,
- at forebygge flaskehalsproblemer og
- at styrke mobiliteten på arbejdsmarkedet.
Der sigtes på forslag til en ny forstærket voksen- og
efteruddannelsesindsats, ændrede ansættelsesforhold og tryghedsaftaler m.v.
samt hensigtsmæssige forenklinger, strukturændringer, finansieringsspørgsmål
m.v. i dagpengelovgivningen.
Målsætningen er en bedre udnyttelse af de samlede ressourcer på
arbejdsmarkedet og i uddannelsespolitikken, således at der i langt højere
grad satses på aktiv uddannelses- og beskæftigelsesindsats frem for passiv
dagpengeudbetaling, uden at den enkeltes dagpengesats i tilfælde af ledighed
forringes.
Det er samfundsøkonomisk nødvendigt, at der i de kommende år skabes ekstra
30.000 uddannelsespladser. Denne ekstra indsats må klares inden for de meget
snævre rammer for udviklingen i de offentlige udgifter, og forudsætter derfor
også bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer.
Der må sikres et tættere tværgående samarbejde mellem
uddannelsesinstitutionerne og et bedre samspil mellem disse, virksomhedernes
personaleplanlægning og den enkeltes forudsætninger.
En tryghedsreform for arbejdsmarkedet er afgørende for gennemførelsen af
den nødvendige omstilling og fornyelse. Reformen vil styrke virksomhedernes
ansvar over for medarbejderne og bl.a. gennem bedre personaleplanlægning
medvirke til at begrænse dagpengeudgifterne f.eks. i form af supplerende
dagpenge.
En samlet reform af arbejdsløshedsforsikringen må gennemføres. Der bør
sikres en sammenhængende solidarisk finansiering af dagpengesystemet og
voksen- og efteruddannelsesindsatsen f.eks. i forbindelse med, at en andel af
en generel bruttoskat øremærkes til bestemte formål.
I forbindelse hermed skal det solidariske finansieringselement styrkes i
forhold til finansiering gennem faste medlemsbidrag.
Samfundsansvar for arbejdsløsheden skal opretholdes. En privatisering af
arbejdsløshedsforsikringen, hvor de forsikrede f.eks. gennem selvfinansierede
forsikringsordninger bærer det økonomiske ansvar for ledighedsudviklingen, må
afvises.
I tilknytning til den øgede uddannelses- og beskæftigelsesfremmende
indsats skal Arbejdsformidlingen og dens samarbejde med kommuner og
uddannelsesinstitutioner styrkes. I lyset af den tætte sammenhæng mellem
uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen må forslag om privatisering af
Arbejdsformidlingen afvises.
Lønmodtagernes tilknytning til og mobilitet på arbejdsmarkedet hænger også
sammen med afhjælpning af depressionen på boligmarkedet og med sikring af
dagpasningsmulighederne for børn.
Der må skabes tryghed og stabilitet såvel på ejer- som på
lejerboligområdet. Forslag, der indebærer forringelser for nyetablerede i
ejerboliger og forslag om generel huslejeforhøjelse for lejerboliger må
afvises. Handelsomkostningerne for ejerboliger skal nedbringes gennem indgreb
og priskontrol over for ejendomsmægleres og advokaters honorarer.
De lange ventelister til børnepasning skal afvikles gennem bedre
ressourceudnyttelse, forlænget barselorlov og anvendelse af frigjort
kapacitet inden for folkeskolen.
En dynamisk erhvervspolitik
Den generelle økonomiske politik danner rammerne for erhvervsudviklingen.
Der gennemføres en aktiv erhvervs- og investeringspolitik, hvor det
offentlige formidler og støtter øget forsknings- og miljøindsats og sikrer
udbygning af infrastrukturen til europæisk konkurrenceduelighed.
Der må derfor sammen med uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikken
iværksættes en aktiv indsats over for erhvervenes strukturproblemer:
- Grundforskningen ved universiteter og højere læreanstalter styrkes
gennem basisbevillinger og øget internationalisering. Viden- og
forskerparkers økonomiske grundlag udbygges gennem kontraktligt samarbejde
med erhvervslivet.
- Igennem en aktiv dansk miljøpolitik udnyttes dansk industris særlige
forudsætninger inden for miljøteknologien fuldt ud. Miljøteknologi vil være
et oplagt vækstområde for dansk eksport.
- Samarbejde og udviklingsprojekter styrkes mellem erhvervsliv,
finansielle institutioner, kommuner og stat. Der skabes bedre rammer for
fælles udviklingskontrakter og udviklingsselskaber og fleksible
investeringsregler.
- Aktiv strukturpolitik, som bl.a. gennem tildelings- og støttekriterier,
fornyelsespuljer og teknologisk service styrker samarbejdet mellem de mange
små og mellemstore virksomheder.
- Eksportsamarbejdet styrkes gennem omlægning af bl.a.
markedsudviklingsordningen, pilotprojekter for handelshuse og salgsselskaber
m.v.
- Egnsudviklingsloven moderniseres og målrettes til indsats for bredere
erhvervsstruktur og teknologispredning og for kraftigere indsats i trængte
regioner.
- Samlet erhvervsudviklngsprogram, som omfatter hele hovedstadsområdet som
et led i en politik for Øresundsregionen.
- Offentlige indkøb og kontraktvilkår uden for EF styrkes, og dansk
erhvervsdeltagelse prioriteres mest muligt.
- Handlingsprogram gennemføres for forædlingsvirksomheder i landbrug og
fiskeri samt andre brancher med overordnede samarbejdsproblemer.
Stram styring af de offentlige udgifter
En fortsat fornyelse af den samlede offentlige sektor er påkrævet for, at
en stadig bedre kollektiv service kan sikres inden for stramme udgiftsrammer
i kraft af større medansvar og medbestemmelse fra de ansatte og fra borgerne
som brugere af de offentlige ydelser.
Inden for en ramme for stigning i de offentlige driftsudgifter på realt
højst 1/2 pct. årligt skal der gennem omprioriteringer og bedre
ressourceudnyttelse sikres uddannelsesmuligheder for alle unge, en kraftigt
optrappet efteruddannelsesindsats og en mere aktiv forsknings-, erhvervs- og
arbejdsmarkedspolitik.
I kraft af den uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats sikres et
fald i udgifterne til indkomstoverførsler. Der gennemføres regulering af
overførselsindkomsterne i takt med årslønsudviklingen for de beskæftigede og
reformer, der modvirker, at stadig flere tvinges over på passiv forsørgelse.
Stigningen i de offentlige investeringer holdes på realt 31/2 pct. årligt
med hovedvægt på udbygning af infrastrukturen og dermed den internationale
konkurrenceevne.
Der må søges en aftale med de kommunale organisationer om de ovenfor
nævnte retningslinjer for udgiftspolitikken i de kommende år. En sådan aftale
vil i mange kommuner rumme mulighed for en begrænset skattenedsættelse, når
den samlede beskæftigelse og realindkomst er i vækst.
Den nuværende medicinordning erstattes af effektiv kontrol med priserne på
lægemidler, så de bringes på niveau med andre EF-lande.
Offentlige forretningsvirksomheder som Postgiro og Københavns Lufthavn
fastholdes i samfundseje, men gives større dispositionsfrihed, f.eks. gennem
overgang til aktieselskabsform.
Oplæg til en anden styremetode end hidtil
Regeringens måltal for statsudgifterne er som styringsinstrument blevet
stadig mindre rationelt.
Brug af provenu fra salg af gode indtægtsgivende statslige aktiver til at
dække løbende underskud er blot eet eksempel på begrebssammenblanding, der
forhindrer en meningsfyldt udgiftsstyring.
I stedet foreslås som nævnt, at der fastlægges vækstmål for statens og den
samlede offentlige sektors ressourceforbrug fordelt på kollektivt konsum og
offentlige investeringer.
De foreslåede udgiftsmål er i realiteten strammere end det, der er
realiseret under 7 års borgerlig regering. Visse demografiske faktorer vil
bidrage til, at målet bliver lidt mere overkommeligt i 90'erne. Men der vil
også i 90'erne være betydelige opgaver, der uundgåeligt kræver flere
ressourcer: efteruddannelse, afskaffelse af ventelister til børnepasning og
omsorg for et voksende antal meget gamle medborgere.
Det vil stille meget store krav til omprioritering fra områder med
faldende til områder med stigende »kunde«-antal, og det vil stille
meget store krav om fortsat omstilling og modernisering i alle dele af den
offentlige sektor, hvis de nye krav skal imødekommes med en så begrænset
tilvækst i det samlede mandskabs- og ressourceforbrug, som der lægges op til.
Det er en samstemmende vurdering fra formændene for Kommunernes
Landsforening og Amtsrådsforeningen og Københavns Kommunes overborgmester, at
der ikke kan stilles strammere mål for kommunerne.
Kommunerne skal have mulighed for at omsætte en eventuel konjunkturfordel
i lavere skatteprocenter, men en aftaletekst kan ikke fastlægge bestemte mål.
Overførselsindkomster
Med uændret konjunktur og uden standardforbedringer mener
Budgetdepartementet, at man i 1990'erne er nede på 1 pct. opdrift i stedet
for de 3, der er erfaringen for 1980'erne.
Med den forudsete beskæftigelsesudvikling vil bedre konjunkturer
automatisk trække ca. 1,25 pct. ekstra fra årligt.
Selv med Finansministeriets forudsætninger om demografisk betinget opdrift
på 1/4 pct. årligt og opdrift som følge af »adfærdstilpasning« på
3/4 pct. årligt kan der således med fremgang i beskæftigelsen opnås et fald i
det reale udgiftsniveau for overførslerne på mindst 1/4 pct. årligt.
Det samlede fald kan meget vel vise sig at blive større:
- Meget tyder på, at den demografiske opdrift er skønnet for højt af
Finansministeriet.
- Dette kan dog i 1990-93 blive delvis afbalanceret af en vis fortsat
opdrift som følge af tidligere politiske beslutninger (resten af
samspilsløsningen for pensionister og slutoptrapningen af ulandsbistanden til
1 pct. af BNP).
- Dertil kommer, at Socialdemokratiet vil arbejde for en række
systemændringer, der imødegår eventuelle tendenser til utilsigtet
standardglidning og adfærdsbetinget vækst i udgifterne til overførsler.
- Der må ske en udmøntning af det socialdemokratiske dagsordensforslag,
som Folketinget vedtog i maj 1989, jf. Folketingstidende 1988-89,
forhandlingerne sp. 10268 og sp. 10292, om fremtidig regulering af alle
overførsler i takt med årslønsudviklingen for de beskæftigede med virkning
fra og med 1991.
- Samtidig med en større skattereform med bruttoafgift på løn- og
erhvervsindkomst til væsentlig aflastning af den personlige indkomstskat kan
alle satser for skattepligtige indkomstoverførsler nedsættes.
- Specielt satserne for de sociale pensioner omberegnes, så særlige
personskattefordele for pensionister afskaffes og uændret disponibel
købekraft for typiske pensionister i stedet sikres over pensionstillæggene
(jf. beslægtede regeringsovervejelser om »bruttoficering«).
- Forringelser af efterlønsordningen må fuldstændig afvises. Men der må
tages fat på overvejelser om, hvordan man kan lette mere fleksibel
tilbagetrækning for ældre gennem delefterløn og større overenskomstmæssige
muligheder for deltidsarbejde for ældre.
- Arbejdsmarkedspension vil med uændrede regler automatisk aflaste
udgifterne til indkomstbestemte ydelser.
- Refusionsprocenterne for kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension må
harmoniseres.
- Sygedagpengereglerne reformeres i overensstemmelse med
Sygedagpengeudvalgets indstilling. Forenkling af satsberegningen medfører en
vis forbedring for de lavestlønnede, arbejdsgiverne får længere
dagpengeforpligtelse for faste medarbejdere, men mindre risiko ved at ansætte
ny og ukendte, og den maksimale dagpengeperiode forkortes til 52 uger.
- Forudsætningen for afkortning af dagpengeperioden er dog, at der er
etableret særlig revalideringsindsats og -ydelse, og at der er dispensation
for folk, der er på venteliste til sygehusbehandling. En effektiv
revalidering skal være vejen til at begrænse tilgangen af
førtidspensionister.
I sammenhæng med skattereform II gennemføres forhøjelse (bruttoficering)
af de faste takster for kontanthjælp, samtidig med at der indføres
personskattepligt af ydelserne, så de disponible beløb fastholdes uændret.
Der gennemføres en gennemgribende forenkling af den individuelle
boligstøtte.
Midlerne til kollektiv trafik forøges med det formål at tilvejebringe en
fordelingspolitisk påkrævet, væsentlig takstnedsættelse. Takstreformen vil
sikre den kollektive trafik et større kundegrundlag og dermed også midler til
en udbygning og modernisering, der er ønskelig både af erhvervs- og
miljøpolitiske grunde.
En samlet indsats
En samlet flerårig indsats for en vækstorienteret, økonomisk ansvarlig og
socialt retfærdig politik må for at kunne virke ud over dette forslag
omfatte:
- en forhandlet og solidarisk indkomstpolitik, der sikrer konkurrenceevne
og realløn (B 13),
- en reform, der udstrækker pensionsopsparingen til hele arbejdsmarkedet
(B 14),
- en modernisering og international tilpasning af vort skattesystem (B
16).
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 BSF 30 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDDANNELSE OG JOBSKABELSE FOR UNGE, ØGET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE SAMT EN ARBEJDSMARKEDS- OG TRYGHEDSREFORM Retsinformation · 20. november 1990
- 1988 BSF 86 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN HANDLINGSPLAN FOR EN UNGDOMSKONTRAKT MED SIKRING AF JOB OG UDDANNELSE TIL UNGE Retsinformation · 30. maj 1989
- 1989 BSF 49 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN HANDLINGSPLAN FOR EN UNGDOMSKONTRAKT MED SIKRING AF JOB OG UDDANNELSE TIL UNGE Retsinformation · 23. januar 1990
- 1990 BSF 26 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN SOCIAL OG GRØN HELHEDSPLAN Retsinformation · 20. november 1990
- 1987 BSF 1 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN SAMLET ØKONOMISK POLITIK FOR SOCIAL RETFÆRDIGHED OG MODERNISERING AF ERHVERVSLIV OG ARBEJDSMARKED Retsinformation · 21. maj 1988
- 1988 BSF 84 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN HANDLINGSPLAN FOR DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER OG FORSKNINGEN Retsinformation · 23. maj 1989