1990 BSF 33 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDARBEJDELSE AF EN SAMLET PLAN FOR UDBYGNING AF SAMARBEJDET BLANDT LANDENE OMKRING ØSTERSØEN, HERUNDER OPRETTELSE AF ET ØSTERSØRÅD
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til:
1. At lade udarbejde en samlet dansk plan for en hurtig udbygning af
samarbejdet blandt landene omkring Østersøen bl.a. med udgangspunkt i de
nordiske landes samarbejde og med målsætningen om at etablere et egentligt
Østersøråd.
2. At lade udarbejde konkrete forslag til ændring og hurtig forbedring af
Østersøkonventionen til fremlæggelse forud for næste ministerkonference i
Østersøkonventionen i 1992.
Forslagene skal omfatte følgende:
a. Formålet med konventionen skal præcisere, at forureningen skal mindskes
i stadig stigende omfang med det formål at skabe en økologisk bæredygtig
udvikling.
b. Aftalerne skal gøres bindende.
c. Renere teknologi og »forsigtighedsprincippet« skal gøres til
de styrende principper.
d. Sekretariatet skal styrkes og forpligtes til at fremsætte forslag i
overensstemmelse med den styrkede formålsformulering.
e. Der aftales faste ministerrådsmøder.
f. Der afholdes et årligt parlamentarikermøde.
g. Folkelige organisationer og miljøorganisationer får observatørstatus.
h. Der etableres en fond for renere teknologi eventuelt i samarbejde med
Nordisk Investeringsbank.
Folketinget indkalder til:
3. Parlamentarikermøde med deltagelse af alle medlemslandene i
Østersøkonventionen for at drøfte status for miljøsituationen i Østersøen og
planer for ændring af Østersøkonventionen.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Regionalt samarbejde bør i de kommende år spille en stadig større rolle i
Europa. I vor del af verden er det oplagt at satse på opbygningen af et
Læs alt
regionalt samarbejde blandt landene omkring Østersøen. Udgangspunktet bør
naturligvis være det eksisterende regionale samarbejde i Nordisk Råd.
Endvidere skal det eksisterende samarbejde i Østersøkonventionen udvides,
samtidig med at der skabes nye samarbejdsstrukturer blandt Østersølandene.
Perspektivet er, at Østersøregionen kan udvikle sig til et nordligt
vækstområde i Europa. Samtidig skal det sikres, at væksten i antallet af
arbejdspladser, i produktion af varer og tjenesteydelser - for bl.a. at
afhjælpe den akutte mangelsituation i de tre baltiske lande, Polen og Sovjet
- sker på en sådan måde, at der tillige skabes et renere miljø. Dette er en
meget vanskelig opgave, og derfor skal en udbygning af miljøsamarbejdet have
en høj prioritet i en samlet plan for skabelsen af en samarbejdende
Østersøregion.
Samarbejdet skal omfatte alle lande rundt om Østersøen, således at Polen,
Sovjetunionen, Estland, Letland og Litauen skal deltage sammen med Finland,
Sverige og Danmark. Fra Tyskland bør de 2 tyske delstater Slesvig-Holsten og
Mecklenburg-Vorpommern deltage. Norge skal deltage i sin egenskab af nordisk
land, selv om Norge ikke i dag er medlem af Østersøkonventionen. Det bør
tilstræbes, at Sovjetunionen repræsenteres af et regionalt organ for
Leningradregionen. De øvrige nordiske lande kan deltage som observatører.
Ideen er, at planen skal fremme en proces, der fører til dannelsen af et
egentligt Østersøråd. Dette råd skal behandle alle forhold, der har betydning
for medlemslandene/regionerne. Udgangspunktet skal være at skabe et renere
miljø. Dermed skabes forudsætningerne for også at udvikle et erhvervsmæssigt
og kulturelt dynamisk område. Dynamoen i denne proces foreslås at blive en
ændret Østersøkonvention, således at forbedringen af miljøet som fælles
projekt hurtigt kan trække andre samarbejdsområder med sig. En ændring af
konventionen bør kunne vedtages allerede i 1992.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Ad 1
En dansk plan skal indeholde både en analyse af muligheder og forslag til
konkret handling på en lang række områder. Det gælder erhvervsudvikling,
trafikudvikling, kulturelt samarbejde, uddannelsessamarbejde,
miljøsamarbejde, jf. ad 2, telekommunikation, teknologisk samarbejde m.m.
En plan vil i første omfang ikke kunne vise alle løsninger, men måske i
højere grad stille forslag om, hvilke problemstillinger der bør søges
yderligere belyst, eller hvilke initiativer der bør tages i en større
sammenhæng.
Det er således vigtigt for forslagsstillerne, at det nøje undersøges, i
hvor høj grad projekter m.m. iværksat af Nordisk Råd kan udstrækkes til
Østersølandene eller nogle af Østersølandene. På samme måde kan
Europaprojekter og EF-programmer indgå.
Under udarbejdelse af planen opfordres regeringen til at holde tæt kontakt
med Folketinget og eventuelt i samarbejde med de af Folketinget nedsatte
udvalg at afholde høringer med deltagelse af forskellige organisationer m.m.
Samtidig forudsættes det, at regeringen orienterer de øvrige Østersølande
om, at man arbejder på et sådant projekt.
Ad 2
Den vigtigste opgave i forbindelse med Østersøen er i de kommende år -
ligesom i øvrigt i det meste af verden - at forene udviklingen af produktion
med en konsekvent løsning af miljøproblemerne. Det er åbenlyst, at de mest
akutte miljøproblemer i det tidligere Østeuropa og Sovjet skal og kan
formindskes kraftigt ved indførelse af moderne teknologi både i selve
produktionen og via rensningsteknologi. Men lige så klart bør det være, at
denne løsning ikke er det længerevarende svar. I løbet af de næste 10 år skal
produktionen omstilles til »ren teknologi« og
»forsigtighedsprincippet« indføres i lovgivningen. En vækst i
f.eks. Polens, Estlands, Letlands, Litauens og Sovjets økonomier vil kunne
føre til en forøgelse af den samlede forurening ved årtiets slutning, hvis vi
ikke allerede fra starten indser, at den nødvendige satsning på produktion
skal kobles sammen med disse overordnede principper og føre til udvikling af
helt nye teknologier samt udvikling af arbejdsmetoder og produktionsmetoder,
der ikke fører til forurening.
Derfor anser SF skabelsen af en ny Østersøkonvention for en nødvendig
krumtap - også i en erhvervsøkonomisk satsning i Østersøområdet.
Den eksisterende Østersøkonvention blev etableret i begyndelsen af
70'erne, hvor miljøbevidstheden første gang brød igennem internationalt.
Men de sidste 10 år har det været klart, at konventioner af denne type
ikke kan klare de nødvendige opgaver. Det har i Østersøområdet været
yderligere understreget af, at de tidligere ikkedemokratiske lande har
medvirket ved underskrivelsen af aftaler (selv indgribende aftaler som 50
pct. reduktion af udledningerne inden år 1995), men næsten intet selv har
foretaget sig for at leve op til disse målsætninger.
Miljøsituationen i landene rundt om Østersøen er ganske alvorlig, både når
det gælder luftforureningen, luftforureningens betydning for forureningen af
vandmiljøet og forureningen af vandmiljøet fra spildevandsafløb m.m. I
Rapport til Nordiska Rådets internationale konferens om havsføroreningar den
16.-18. oktober 1989 hedder det bl.a.:
»På næstan hælften av egentliga Østersjøns botten - en nærmare
100.000 kvadratkilometer stor yta - ær bottendjuren praktiskt taget borta.
Bottnarna ær næstan helt døda. Øver stora bottenområden i havets djuphålor ær
syret helt borta och har ersatts av giftigt svavelvæte. Æven i andra delar av
Østersjøn ær syresituationen alarmerande. I exempelvis Kattegatt uppstår
numera regelbundet svår syrebrist varje høst.
Stora algblomningar blir allt vanligare i Kattegatt och de danska sunden
och det mesta talar før att en omfattande eutrofiering æger rum.
Nærsalthalterna har økat mycket kraftigt sedan 1960-talet.
Høga tungmetallhalter uppmæts i sedimenten, trots att utslæppen minskat.
Klorerat organiskt material i massafabrikernas blekeriavlopp har visat sig
spridas storskaligt. De ingående substanserna har en spridning som ær
hundretals gånger større æn spridningen av DDT och PCB någonsin varit.
Blekerisubstanser återfinns i sedimenten och har också orsakat svåra skador
på fisk och bottendjur i områden runt utslæppen.
Dioxinhalterna i fet fisk från Østersjøn respektive i feta vævnader hos
skaldjur från Kattegatt/Skagerrak ær så høga att æven måttlig konsumtion av
dessa innebær ett større dioxinintag æn vad som torde vara acceptabelt før
mænniskan i længden.
Oljeutvinning sker redan i viss skala i sødra Østersjøn. Omfattande
prospekteringsborrningar gørs nu av bl.a. Sverige. Oro finns før
miljøriskerna med utøkad oljeutvinningsverksamhet i ett så kænsligt ekosystem
som Østersjøn.«
Der er brug for omfattende handling her og nu. Mange initiativer er i
gang, og det er ikke dette forslags opgave at prioritere disse initiativer.
Derimod er forslaget et forsøg på at etablere et forum for den fremtidige
koordinering af miljøindsatsen. Det bliver mere og mere åbenbart, at den ret
spredte og ukoordinerede hjælp til Østeuropa på miljøområder bør koordineres
på lidt længere sigt.
En udvidet Østersøkonvention vil kunne udstyres med den fornødne
kompetence og styrke til at kunne foretage en sådan koordineret indsats. Her
vil det blive muligt at foretage de nødvendige overvejelser af, hvordan
indsatsen bør prioriteres m.m.
Østersøkonventionen skal skrives om til en konvention med et andet
indhold. Forslag hertil skal den danske regering fremsende til de øvrige
medlemslande i foråret 1991 i god tid inden ministermødet den 4.-7. februar
1992.
Der henvises bl.a. til anbefalingerne fra »Final Document« fra
Nordiska Rådets internationale konferens om havsføroreningar den 16.-18.
oktober 1989.
SF foreslår Østersøkonventionen forstærket efter følgende principper:
Nyt formål
Konventionen skal i sit formål præcisere, at de deltagende lande er
forpligtet til i et stadig stigende omfang at begrænse forureningen af
Østersøen med det formål at skabe en økologisk bæredygtig udvikling.
Styrket sekretariat
Sekretariatet skal styrkes således, at dette kan leve op til
konventionens stærkere forpligtelser. Sekretariatet skal være forpligtet til
at fremsætte de forslag, som man ud fra en videnskabelig indsigt mener er
nødvendige. Sekretariatet skal forestå en overnational overvågning. Det skal
være muligt at kigge landene over skulderen, og der skal afleveres en
afrapportering til ministerrådet og parlamentarikerforsamlingen.
Faste ministermøder
Der afholdes f.eks. halvårlige ministermøder, hvor det bliver muligt at
følge gennemførelsen af allerede vedtagne foranstaltninger samt vedtagne nye.
Faste parlamentarikermøder
Der etableres faste parlamentarikermøder, der een gang årligt diskuterer
arbejdet i konventionen, herunder rapporterne fra sekretariatet.
Parlamentarikerforsamlingen kan fremsætte forslag til ministermøderne.
Græsrodsforum
Folkelige organisationer og forskellige miljøorganisationer får en
observatørstatus i konventionen med ret til at fremføre synspunkter forud for
parlamentarikerforsamlingens møder.
Renere teknologi og forsigtighedsprincippet
»Forsigtighedsprincippet« og begrebet renere teknologi gøres
til de styrende i konventionen.
Fond for renere teknologi
For at sikre gennemførelsen af forsigtighedsprincippet og omstilling til
renere teknologi skal konventionen udstyres med økonomisk magt. Landene skal
bidrage til en fond for teknologioverførsel, og der skal iværksættes
forsknings- og og udviklingsprojekter, gerne som Eureka- eller
EF-forskningsprojekter. Landene bidrager med et årligt beløb i forhold til
velstandsniveauet. Fonden bør etableres med beløb, der overføres fra landenes
militærbudgetter - fra militær til miljø.
Bidraget til fonden beregnes som en fast del af landenes
bruttonationalprodukt, idet der gives en rabat i forhold til landenes
reduktion af militærudgifterne.
Bindende regler
Aftalerne gøres bindende. Det betyder, at lande, der ikke gennemfører de
vedtagelser i konventionen, som de har forpligtet sig til, bliver udsat for
kritik samt sanktioner bl.a. i begrænsning af udnyttelse af fondens
økonomiske muligheder.
Ad 3
SF opfordrer Folketinget til at tage initiativ til at afholde en
parlamentarikerkonference i forbindelse med næste ministermøde i
Østersøkonventionen. Dagsordenen bør indeholde en aktuel statusrapport om
miljøsituationen samt forslag til ændring af konventionen i retning af et
mere forpligtende miljøsamarbejde.
Folketingets Miljøudvalg har tidligere arbejdet med sådanne planer, bl.a.
efter at 4 medlemmer af Miljøudvalget havde deltaget i en miljøkonference i
Moskva i 1989. Det er vigtigt, at parlamentarikere også indgår i drøftelser
om stærkere miljøsamarbejde, og at den type initiativer ikke kun overlades
til ministre og embedsmænd.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Sag om, hvorvidt at Sagsøgte, Miljø- og Fødevareklagenævnet, tilpligtes at anerkende, at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 13. marts 2018 i sagen om ophævelse af miljøgodkendelse af Havbrug er ugyldig. Domsdatabasen · 24. april 2026
- Klimabevægelsens begæring, om at et søgsmål om blandt andet gyldigheden af anlægsloven om Lynetteholm skulle tillægges opsættende virkning, blev ikke taget til følge Domsdatabasen · 22. marts 2024
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. KOKOTT fremsat den 26. marts 2009 1 Sag C-335/07 EU-domme · 26. marts 2009
- 1991 BSF 26 FOLKETINGSBESLUTNING OM OPRETTELSE AF ET ØSTERSØRÅD Retsinformation · 22. april 1992
- Landsrettens dom stadfæstes Domsdatabasen · 4. juni 2019
- Sagen om, hvorvidt Miljø- og Fødevareministeriet har handlet i strid med lov nr. 169 af 5. juni 1953 om Danmarks Riges Grundlov, Den Europæiske Menneskerettighedskonventions Tillægsprotokol 1 og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder ved udstedelsen af en række regler, hvis formål er at sikre fortsat rent drikkevand Domsdatabasen · 2. december 2022