Spring til indhold

Retsinformation

1990 BSF 33 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDARBEJDELSE AF EN SAMLET PLAN FOR UDBYGNING AF SAMARBEJDET BLANDT LANDENE OMKRING ØSTERSØEN, HERUNDER OPRETTELSE AF ET ØSTERSØRÅD

1990/1 BSF 33Beslutningsforslag som fremsatFolketinget22. november 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til:

1. At lade udarbejde en samlet dansk plan for en hurtig udbygning af

samarbejdet blandt landene omkring Østersøen bl.a. med udgangspunkt i de

nordiske landes samarbejde og med målsætningen om at etablere et egentligt

Østersøråd.

2. At lade udarbejde konkrete forslag til ændring og hurtig forbedring af

Østersøkonventionen til fremlæggelse forud for næste ministerkonference i

Østersøkonventionen i 1992.

Forslagene skal omfatte følgende:

a. Formålet med konventionen skal præcisere, at forureningen skal mindskes

i stadig stigende omfang med det formål at skabe en økologisk bæredygtig

udvikling.

b. Aftalerne skal gøres bindende.

c. Renere teknologi og »forsigtighedsprincippet« skal gøres til

de styrende principper.

d. Sekretariatet skal styrkes og forpligtes til at fremsætte forslag i

overensstemmelse med den styrkede formålsformulering.

e. Der aftales faste ministerrådsmøder.

f. Der afholdes et årligt parlamentarikermøde.

g. Folkelige organisationer og miljøorganisationer får observatørstatus.

h. Der etableres en fond for renere teknologi eventuelt i samarbejde med

Nordisk Investeringsbank.

Folketinget indkalder til:

3. Parlamentarikermøde med deltagelse af alle medlemslandene i

Østersøkonventionen for at drøfte status for miljøsituationen i Østersøen og

planer for ændring af Østersøkonventionen.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Regionalt samarbejde bør i de kommende år spille en stadig større rolle i

Europa. I vor del af verden er det oplagt at satse på opbygningen af et

Læs alt

regionalt samarbejde blandt landene omkring Østersøen. Udgangspunktet bør

naturligvis være det eksisterende regionale samarbejde i Nordisk Råd.

Endvidere skal det eksisterende samarbejde i Østersøkonventionen udvides,

samtidig med at der skabes nye samarbejdsstrukturer blandt Østersølandene.

Perspektivet er, at Østersøregionen kan udvikle sig til et nordligt

vækstområde i Europa. Samtidig skal det sikres, at væksten i antallet af

arbejdspladser, i produktion af varer og tjenesteydelser - for bl.a. at

afhjælpe den akutte mangelsituation i de tre baltiske lande, Polen og Sovjet

- sker på en sådan måde, at der tillige skabes et renere miljø. Dette er en

meget vanskelig opgave, og derfor skal en udbygning af miljøsamarbejdet have

en høj prioritet i en samlet plan for skabelsen af en samarbejdende

Østersøregion.

Samarbejdet skal omfatte alle lande rundt om Østersøen, således at Polen,

Sovjetunionen, Estland, Letland og Litauen skal deltage sammen med Finland,

Sverige og Danmark. Fra Tyskland bør de 2 tyske delstater Slesvig-Holsten og

Mecklenburg-Vorpommern deltage. Norge skal deltage i sin egenskab af nordisk

land, selv om Norge ikke i dag er medlem af Østersøkonventionen. Det bør

tilstræbes, at Sovjetunionen repræsenteres af et regionalt organ for

Leningradregionen. De øvrige nordiske lande kan deltage som observatører.

Ideen er, at planen skal fremme en proces, der fører til dannelsen af et

egentligt Østersøråd. Dette råd skal behandle alle forhold, der har betydning

for medlemslandene/regionerne. Udgangspunktet skal være at skabe et renere

miljø. Dermed skabes forudsætningerne for også at udvikle et erhvervsmæssigt

og kulturelt dynamisk område. Dynamoen i denne proces foreslås at blive en

ændret Østersøkonvention, således at forbedringen af miljøet som fælles

projekt hurtigt kan trække andre samarbejdsområder med sig. En ændring af

konventionen bør kunne vedtages allerede i 1992.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Ad 1

En dansk plan skal indeholde både en analyse af muligheder og forslag til

konkret handling på en lang række områder. Det gælder erhvervsudvikling,

trafikudvikling, kulturelt samarbejde, uddannelsessamarbejde,

miljøsamarbejde, jf. ad 2, telekommunikation, teknologisk samarbejde m.m.

En plan vil i første omfang ikke kunne vise alle løsninger, men måske i

højere grad stille forslag om, hvilke problemstillinger der bør søges

yderligere belyst, eller hvilke initiativer der bør tages i en større

sammenhæng.

Det er således vigtigt for forslagsstillerne, at det nøje undersøges, i

hvor høj grad projekter m.m. iværksat af Nordisk Råd kan udstrækkes til

Østersølandene eller nogle af Østersølandene. På samme måde kan

Europaprojekter og EF-programmer indgå.

Under udarbejdelse af planen opfordres regeringen til at holde tæt kontakt

med Folketinget og eventuelt i samarbejde med de af Folketinget nedsatte

udvalg at afholde høringer med deltagelse af forskellige organisationer m.m.

Samtidig forudsættes det, at regeringen orienterer de øvrige Østersølande

om, at man arbejder på et sådant projekt.

Ad 2

Den vigtigste opgave i forbindelse med Østersøen er i de kommende år -

ligesom i øvrigt i det meste af verden - at forene udviklingen af produktion

med en konsekvent løsning af miljøproblemerne. Det er åbenlyst, at de mest

akutte miljøproblemer i det tidligere Østeuropa og Sovjet skal og kan

formindskes kraftigt ved indførelse af moderne teknologi både i selve

produktionen og via rensningsteknologi. Men lige så klart bør det være, at

denne løsning ikke er det længerevarende svar. I løbet af de næste 10 år skal

produktionen omstilles til »ren teknologi« og

»forsigtighedsprincippet« indføres i lovgivningen. En vækst i

f.eks. Polens, Estlands, Letlands, Litauens og Sovjets økonomier vil kunne

føre til en forøgelse af den samlede forurening ved årtiets slutning, hvis vi

ikke allerede fra starten indser, at den nødvendige satsning på produktion

skal kobles sammen med disse overordnede principper og føre til udvikling af

helt nye teknologier samt udvikling af arbejdsmetoder og produktionsmetoder,

der ikke fører til forurening.

Derfor anser SF skabelsen af en ny Østersøkonvention for en nødvendig

krumtap - også i en erhvervsøkonomisk satsning i Østersøområdet.

Den eksisterende Østersøkonvention blev etableret i begyndelsen af

70'erne, hvor miljøbevidstheden første gang brød igennem internationalt.

Men de sidste 10 år har det været klart, at konventioner af denne type

ikke kan klare de nødvendige opgaver. Det har i Østersøområdet været

yderligere understreget af, at de tidligere ikkedemokratiske lande har

medvirket ved underskrivelsen af aftaler (selv indgribende aftaler som 50

pct. reduktion af udledningerne inden år 1995), men næsten intet selv har

foretaget sig for at leve op til disse målsætninger.

Miljøsituationen i landene rundt om Østersøen er ganske alvorlig, både når

det gælder luftforureningen, luftforureningens betydning for forureningen af

vandmiljøet og forureningen af vandmiljøet fra spildevandsafløb m.m. I

Rapport til Nordiska Rådets internationale konferens om havsføroreningar den

16.-18. oktober 1989 hedder det bl.a.:

»På næstan hælften av egentliga Østersjøns botten - en nærmare

100.000 kvadratkilometer stor yta - ær bottendjuren praktiskt taget borta.

Bottnarna ær næstan helt døda. Øver stora bottenområden i havets djuphålor ær

syret helt borta och har ersatts av giftigt svavelvæte. Æven i andra delar av

Østersjøn ær syresituationen alarmerande. I exempelvis Kattegatt uppstår

numera regelbundet svår syrebrist varje høst.

Stora algblomningar blir allt vanligare i Kattegatt och de danska sunden

och det mesta talar før att en omfattande eutrofiering æger rum.

Nærsalthalterna har økat mycket kraftigt sedan 1960-talet.

Høga tungmetallhalter uppmæts i sedimenten, trots att utslæppen minskat.

Klorerat organiskt material i massafabrikernas blekeriavlopp har visat sig

spridas storskaligt. De ingående substanserna har en spridning som ær

hundretals gånger større æn spridningen av DDT och PCB någonsin varit.

Blekerisubstanser återfinns i sedimenten och har också orsakat svåra skador

på fisk och bottendjur i områden runt utslæppen.

Dioxinhalterna i fet fisk från Østersjøn respektive i feta vævnader hos

skaldjur från Kattegatt/Skagerrak ær så høga att æven måttlig konsumtion av

dessa innebær ett større dioxinintag æn vad som torde vara acceptabelt før

mænniskan i længden.

Oljeutvinning sker redan i viss skala i sødra Østersjøn. Omfattande

prospekteringsborrningar gørs nu av bl.a. Sverige. Oro finns før

miljøriskerna med utøkad oljeutvinningsverksamhet i ett så kænsligt ekosystem

som Østersjøn.«

Der er brug for omfattende handling her og nu. Mange initiativer er i

gang, og det er ikke dette forslags opgave at prioritere disse initiativer.

Derimod er forslaget et forsøg på at etablere et forum for den fremtidige

koordinering af miljøindsatsen. Det bliver mere og mere åbenbart, at den ret

spredte og ukoordinerede hjælp til Østeuropa på miljøområder bør koordineres

på lidt længere sigt.

En udvidet Østersøkonvention vil kunne udstyres med den fornødne

kompetence og styrke til at kunne foretage en sådan koordineret indsats. Her

vil det blive muligt at foretage de nødvendige overvejelser af, hvordan

indsatsen bør prioriteres m.m.

Østersøkonventionen skal skrives om til en konvention med et andet

indhold. Forslag hertil skal den danske regering fremsende til de øvrige

medlemslande i foråret 1991 i god tid inden ministermødet den 4.-7. februar

1992.

Der henvises bl.a. til anbefalingerne fra »Final Document« fra

Nordiska Rådets internationale konferens om havsføroreningar den 16.-18.

oktober 1989.

SF foreslår Østersøkonventionen forstærket efter følgende principper:

Nyt formål

Konventionen skal i sit formål præcisere, at de deltagende lande er

forpligtet til i et stadig stigende omfang at begrænse forureningen af

Østersøen med det formål at skabe en økologisk bæredygtig udvikling.

Styrket sekretariat

Sekretariatet skal styrkes således, at dette kan leve op til

konventionens stærkere forpligtelser. Sekretariatet skal være forpligtet til

at fremsætte de forslag, som man ud fra en videnskabelig indsigt mener er

nødvendige. Sekretariatet skal forestå en overnational overvågning. Det skal

være muligt at kigge landene over skulderen, og der skal afleveres en

afrapportering til ministerrådet og parlamentarikerforsamlingen.

Faste ministermøder

Der afholdes f.eks. halvårlige ministermøder, hvor det bliver muligt at

følge gennemførelsen af allerede vedtagne foranstaltninger samt vedtagne nye.

Faste parlamentarikermøder

Der etableres faste parlamentarikermøder, der een gang årligt diskuterer

arbejdet i konventionen, herunder rapporterne fra sekretariatet.

Parlamentarikerforsamlingen kan fremsætte forslag til ministermøderne.

Græsrodsforum

Folkelige organisationer og forskellige miljøorganisationer får en

observatørstatus i konventionen med ret til at fremføre synspunkter forud for

parlamentarikerforsamlingens møder.

Renere teknologi og forsigtighedsprincippet

»Forsigtighedsprincippet« og begrebet renere teknologi gøres

til de styrende i konventionen.

Fond for renere teknologi

For at sikre gennemførelsen af forsigtighedsprincippet og omstilling til

renere teknologi skal konventionen udstyres med økonomisk magt. Landene skal

bidrage til en fond for teknologioverførsel, og der skal iværksættes

forsknings- og og udviklingsprojekter, gerne som Eureka- eller

EF-forskningsprojekter. Landene bidrager med et årligt beløb i forhold til

velstandsniveauet. Fonden bør etableres med beløb, der overføres fra landenes

militærbudgetter - fra militær til miljø.

Bidraget til fonden beregnes som en fast del af landenes

bruttonationalprodukt, idet der gives en rabat i forhold til landenes

reduktion af militærudgifterne.

Bindende regler

Aftalerne gøres bindende. Det betyder, at lande, der ikke gennemfører de

vedtagelser i konventionen, som de har forpligtet sig til, bliver udsat for

kritik samt sanktioner bl.a. i begrænsning af udnyttelse af fondens

økonomiske muligheder.

Ad 3

SF opfordrer Folketinget til at tage initiativ til at afholde en

parlamentarikerkonference i forbindelse med næste ministermøde i

Østersøkonventionen. Dagsordenen bør indeholde en aktuel statusrapport om

miljøsituationen samt forslag til ændring af konventionen i retning af et

mere forpligtende miljøsamarbejde.

Folketingets Miljøudvalg har tidligere arbejdet med sådanne planer, bl.a.

efter at 4 medlemmer af Miljøudvalget havde deltaget i en miljøkonference i

Moskva i 1989. Det er vigtigt, at parlamentarikere også indgår i drøftelser

om stærkere miljøsamarbejde, og at den type initiativer ikke kun overlades

til ministre og embedsmænd.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter