1990 BSF 64 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM TILSKUD TIL FORBEDRINGER M.V. AF BOLIGEJENDOMME
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget pålægger regeringen hurtigst muligt at fremsætte
lovforslag om forøgelse af beskæftigelsen gennem øget aktivitet ved
vedligeholdelse, genopretning og forbedring af boligejendomme.
Lovforslagene skal fremsættes så betids, at de kan færdigbehandles i
indeværende folketingsår.
Lovforslagene skal omfatte følgende elementer:
1) Statstilskudsordning inden for en pulje på mindst 1 mia. kr. til
bygningsarbejder over 10.000 kr. i ejendomme, der tjener som boliger.
2) Smidiggørelse af reglerne om omdannelse af eksisterende boliger til
ældreegnede boliger.
3) Adgang til lånefinansiering af kommunernes indskud ved opførelse af
ældreboliger.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Forslaget skal ses i sammenhæng med Socialdemokratiets beslutningsforslag
nr. B 65 om en øget byfornyelsesindsats.
To store samfundsproblemer markerer sig i denne tid med stadig større
alvor på boligområdet. Dels er der et meget stort behov for gennemførelse af
forbedring og genopretning af boligmassen, dels er beskæftigelsessituationen
i byggeriet graverende.
Initiativløsheden i den danske økonomiske politik igennem de senere år har
hindret en fornyet aktivitet og en sund beskæftigelse. Det danske samfund er
i venteposition, mens forfaldet breder sig og arbejdsløsheden stiger.
Mere end 10.000 faglærte og 22.000 ufaglærte inden for byggefagene går
ledige. I procent af arbejdsstyrken er der 22 pct. ledige murere, 14 pct.
ledige blik- og rørarbejdere, 13 pct. snedkere og tømrere og 11 pct. malere.
De ufaglærte har en ledighedsprocent på 24. Denne situation, der ser ud til
at blive stadig forværret, har igangsat en veritabel flugt fra disse erhverv.
Hvis denne flugt af veluddannet arbejdskraft fortsætter i længere tid, kan
det med rette frygtes, at der igen vil opstå flaskehalsproblemer, som vi
Læs alt
oplevede det i midten af 1980'erne, hvis blot aktiviteten øges i et beskedent
omfang. Det er en politisk opgave ikke blot at lade stå til. Det er
regeringens og Folketingets ansvar at skabe forudsætningerne for en
forsvarlig udvikling, hvor der sker en stabilisering af beskæftigelsen på et
afbalanceret niveau. Dette opnås ikke ved at afvente kræfternes frie spil.
Det vil derimod føre til store svingninger, som ødelægger den
samfundsøkonomiske udvikling, både når der er en meget lav aktivitet
(massearbejdsløshed), og når der er en meget høj aktivitet (overophedning).
Boligbestanden i Danmark er ved at blive præget af den lave aktivitet i
samfundet. Ved en opbremsning i større vedligeholdelses- og
genopretningsarbejder samt i tidssvarende forbedringsarbejder igennem flere
år tæres der på de passive ressourcer i samfundet, der er bundet i vore
boliger.
Ved en økonomisk tilskyndelse til på ny at iværksætte større arbejder i
boligmassen vil udviklingen på de to felter blive påvirket i positiv retning.
Valget af en tilskudsmodel er affødt af de iøjnefaldende administrative
fordele herved i forhold til andre aktivitetsskabende modeller. Desuden er
graden af målretning optimal, og endelig er det muligt at afvikle en
tilskudsordning, således at der ikke opstår uhensigtsmæssige
flaskehalsproblemer i dens kølvand. Andre ordninger vil være meget
vanskeligere at indrette med henblik på en konjunkturpåvirkning i en kortere
periode. Aktiviteten forventes at fordele sig over efteråret 1991 og foråret
1992.
Forslagsstillerne er opmærksomme på, at en positiv modtagelse af
forslagene vil medvirke til en øjeblikkelig opbremsning inden for byggeriet,
indtil en ordning er bragt gennem Folketinget i lovform. Det er derfor
forslagsstillernes håb, at Folketinget vil behandle forslaget meget hurtigt,
og at regeringen vil leve op til dette ønske, sådan som det er sædvanen, når
Folketinget behandler forslag af hastende karakter.
Bemærkninger til de enkelte punkter
Ad 1. Statstilskud
Forslagsstillerne har ladet sig inspirere af principperne i lov nr. 460
af 5. november 1980 om statstilskud til forbedring og opretning af
beboelsesejendomme. Udgangspunktet er etablering af tilskud til udførelse af
arbejder udført af momsregistrerede virksomheder i helårsboliger. Det er ikke
tanken at opdele tilskudsordningen, således at der etableres en særlig
ordning til energibesparende foranstaltninger. De tidligere kendte
afgrænsningsproblemer mellem energibesparende foranstaltninger og øvrige
arbejder var ikke på nogen måde frugtbare, idet utrolig mange ressourcer
medgik til at administrere denne afgrænsning. Lovforslaget skal udformes
således, at det omfatter arbejder, der har en betydning for bevarelse af
ejendommens eller boligens værdi samt for arbejder med miljø- og
energimæssige perspektiver. Som eksempler kan nævnes: Fundamenter, tage,
facader, vinduer, kloak, varmeanlæg og elsystem. Der henvises i øvrigt til
afgrænsningen i den ovenfor nævnte lov, hvorefter der ikke kunne ydes tilskud
til mere luksusprægede arbejder såsom swimmingpools m.v.
Tilskudsordningen skal omfatte arbejder på over 10.000 kr., hvoraf der
ydes tilskud på 15 pct., idet maksimumstilskuddet er 10.000 kr. pr. bolig.
Forslagsstillerne er åbne for fastsættelse af andre beløbsgrænser.
Ved at afsætte en pulje på mindst 1 mia. kr. er der givet rum til
vedligeholdelses-, genopretnings- og forbedringsarbejder i eksempelvis
225.000 boliger for op til 30.000 kr. pr. bolig. Det er vanskeligt at bedømme
den eksakte fordeling, idet det er ubekendt, hvor mange arbejder der
gennemføres til en værdi på under 10.000 kr., og hvor stor en del af
arbejderne der langt overstiger 10.000 kr., hvorved der opnås tilskud. Målt
efter erfaringerne fra tidligere er der tale om en ganske omfattende indsats.
For hver statslig million kroner, der satses på området, vil der skabes en
direkte beskæftigelse på 2,5 mandår i bygge- og anlægsbranchen og på 1,1
mandår i leverende sektorer. Dette giver en direkte af den statslige
investering afledt merbeskæftigelse på 3.600 mennesker pr. år. Den statslige
investering giver en direkte påvirkning af de offentlige finanser i form af
sparede udgifter (dagpenge) og øgede indtægter (skat og moms) på ca. 850 mio.
kr. Herudover vil den øgede byggeaktivitet, der yderligere trækkes med, give
anledning til en mærkbar yderligere positiv virkning på beskæftigelse og
samfundsøkonomi. Samlet vil der således være tale om en direkte belastning af
de offentlige finanser på ca. 150 mio. kr., mens der med indregning af den
yderligere følgevirkning vil være en positiv saldo på de offentlige finanser
på over 1 mia. kr. og en merbeskæftigelse på omkring 10.000 personer.
Ad 2. Ældreegnede boliger
Der er allerede i dag lovhjemmel til at yde den almindelige
finansieringsstøtte til arbejder, hvorved en eksisterende bolig omdannes til
en ældreegnet bolig.
Forslaget tager sigte på at smidiggøre reglerne således, at der for det
første ikke mere som en betingelse stilles, at kommunerne skal anvise
boligerne til ældre og handicappede. Det kan dertimod overvejes, om der kan
gives de eksisterende beboere i den pågældende ejendom visse
fortrinsrettigheder til de ombyggede boliger, når de måtte få behov for en
ældreegnet bolig.
Herved er det tillige udtrykt, at forslagsstillerne tænker sig
gennemførelse af omdannelse af enkeltlejligheder i modsætning til nu, hvor
der altid er tale om hele ejendomme. Dette vil give mulighed for etablering
af langt flere af de nødvendige ældreegnede boliger og derved til en mere
smidig omstilling af boligmassen til fremtidige behov. En gevinst ved en
delvis omdannelse er desuden, at den generationsopdeling af boligmassen, der
er stadig mere fremherskende, får et realistisk modstykke.
Forudsættes en omdannelse af årligt ca. 750 boliger med en antaget
ombygningspris på - højt sat - 200.000 kr., vil den umiddelbare kommunale
økonomiske belastning være ca. 75 mio. kr. i tilbagediskonteret provenutab.
Også her vil der være positive afledte virkninger og her i en
størrelsesorden, der mere end opvejer udgifterne.
Ad 3. Kommunalt låneloft
For at genskabe grundlaget for, at der kan etableres nødvendige
ældreboliger, foreslås det, at der gives adgang for kommunerne til at
lånefinansiere grundkapitalindskuddet på 13 pct. uden for reglerne vedrørende
det kommunale udlånsloft.
For at muliggøre etablering af ældreboliger er det nødvendigt at give
kommunerne denne mulighed, da kommunerne i den nuværende meget vanskelige
økonomiske situation ikke vil kunne finde råderum til at gennemføre helt
nødvendige og samfundsøkonomisk gunstige investeringer i ældreboliger.
Det er ikke muligt at skønne over de præcise virkninger af gennemførelse
af dette forslag, men det vil til en vis grad få udviklingen bragt i en anden
retning end den nuværende, hvor antallet af etablerede ældreboliger ikke har
oversteget antallet af nedlagte plejehjemspladser. Der kan være gode grunde
til at foretage en sådan omstilling, men det er ganske utilfredsstillende, at
der ikke er tale om en større aktivitet på ældreboligområdet.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BSF 5 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FREMME AF BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG BOLIGSEKTOREN Retsinformation · 26. februar 1993
- 1986 BSF 146 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆLDREBOLIGBYGGERI Retsinformation · 21. maj 1988
- 1985 LSF 140 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI, LOV OM INDEKSREGULEREDE REALKREDITLÅN, LOV OM REALKREDITINSTITUTTER OG LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING (FØLGELOVGIVNING TIL LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1986 LSF 117 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI, LOV OM INDEKSREGULEREDE REALKREDITLÅN, LOV OM REALKREDITINSTITUTTER, LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING, LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE OG LOV OM EJERLEJLIGHEDER ¬ (FØLGELOVGIVNING TIL LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1995 LSF 32 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP, LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE, LOV OM LEJE OG LOV OM BOLIGBYGGERI (PLEJEBOLIGER M.V.) Retsinformation · 20. december 1995
- 1994 LSF 265 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP, LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE, LOV OM LEJE OG LOV OM BOLIGBYGGERI (FORSLAG OM PLEJEBOLIGER M.V.) Retsinformation · 24. maj 1995