Spring til indhold

Retsinformation

1992 BSF 5 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FREMME AF BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG BOLIGSEKTOREN

1992/1 BSF 5Beslutningsforslag som fremsatFolketinget26. februar 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Med det formål at øge beskæftigelsen i byggebranchen og hermed udnytte den

ledige kapacitet i branchen til genopretning, forbedring og vedligeholdelse

af boligmassen opfordrer Folketinget regeringen til hurtigst muligt at tage

de nødvendige initiativer, herunder fremsætte nødvendige lovforslag til

iværksættelse af følgende:

1. Gyldighedsperioden for tilskudsordningen for forbedringsarbejder m.v.

forlænges til den 31. december 1994. Ordningen gøres mere attraktiv for

lejere i det private udlejningsbyggeri og beboere i det almennyttige byggeri,

således at disse grupper ligestilles i mulighederne for udnyttelse af

tilskudsordningen.

2. Let byfornyelse og boligforbedringsprojekter fremmes gennem indførelse

af et statsligt rentetilskud til nedbringelse af huslejestigninger knyttet

til forbedrings- og renoveringsarbejder i den private udlejningssektor, i

private andelsboligforeninger og i den almennyttige sektor.

3. Den egentlige byfornyelse styrkes ved at forhøje investeringsrammen med

200 mio. kr. til 2,8 mia. kr., forenkle de administrative procedurer ved

byfornyelsen og iværksætte komponentudvikling og andre omkostningsdæmpende

foranstaltninger.

4. Byøkologiske initiativer med ressourcebesparende foranstaltninger i

forbindelse med nybyggeri, byfornyelse og boligforbedringsarbejder i øvrigt

til gavn for miljøet og den enkeltes boligøkonomi.

5. Forsøg med opførelse af egnede boliger til hjemløse og andre socialt

hårdt belastede grupper.

6. Fremme af ældreboligbyggeriet gennem forbedring af kommunernes

lånefinansiering af den kommunale indskudskapital og forbedring af

kommunernes finansiering af udgifterne ved etablering af fællesfaciliteter i

tilknytning til ældreboligbyggeri.

7. Forbedring af brandsikkerheden og vedligeholdelsestilstanden i statens

bygninger, herunder slotte og fredede bygninger ved ekstraordinær bevilling

på 50 mio. kr. til disse opgaver.

Læs alt

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Arbejdsløsheden er samfundets alvorligste problem. Derfor må alle

bestræbelser udfoldes for at styrke beskæftigelsen. Særlig byggefagene er

hårdt ramt af ledighed. Således var der i maj 1992 en arbejdsløshed blandt

forsikrede i byggefagene på 18 pct. mod 12 pct. blandt samtlige forsikrede i

alle erhverv. På årsbasis er der også tale om en større ledighed i

byggefagene. I 1991 var der således en ledighed på 15,1 pct. i byggefagene

mod 10,5 pct. for alle beskæftigede.

Hele bygge- og anlægsbranchen er i alvorlig krise. De seneste år har der

hvert år været mere end 400 konkurser i branchen. I første kvartal 1992 var

der 107 konkurser i bygge- og anlægsbranchen.

Som paradoks til denne katastrofale situation for byggefagene og -branchen

kan konstateres et enormt stort behov for renoveringer, forbedringer og øget

vedligeholdelse i hele boligmassen.

I alt anslås det, at der er 270.000 utidssvarende boliger i Danmark,

hvilket vil sige boliger med manglende installation af bad, wc, moderne

opvarmning, isoleringsforanstaltninger osv. Hertil kommer et stort behov for

øget vedligeholdelse i såvel parcelhus- som udlejningsboligsektoren.

Investeringsbehovet ved en gennemgribende istandsættelse og modernisering

af de utidssvarende boliger anslås i Boligministeriet til 100 mia. kr. 60

pct. af dette investeringsbehov ligger i den private udlejningsboligmasse.

Trods det generelt aftagende behov for nybyggeri er der et udækket behov

for boliger til særlige grupper. Det gælder ældreboliger til et stigende

antal ældre og særlige boliger for de hjemløse og andre socialt hårdt

belastede grupper.

Socialdemokratiet fremsatte forslag til folketingsbeslutning i

folketingsåret 1991-92. (Beslutningsforslag nr. B 85, Folketingstidende

1991-92, sp. 8889, og sp. 9792 samt tillæg A sp. 6439). Blandt initiativerne

i dette forslag skulle der træffes ressourcebesparende foranstaltninger i

boligejendomme. Udgifter til varme, vand, el og håndtering af affald og

spildevand udgør en stigende andel i boligudgiften. Der er derfor af

økonomiske, men også af miljømæssige grunde behov for en øget indsats på

dette område.

Som det fremgår, er der et stort behov for øget aktivitet i byggebranchen.

En øget aktivitet vil betyde flere reelle arbejdspladser. Eksempelvis betyder

1 mia. kr. investeret ekstra i byfornyelse en positiv beskæftigelseseffekt på

ca. 2.400 helårsarbejdspladser. For 1 mia. kr. investeret i privat

byfornyelse kan ca. 4.300 boliger renoveres.

Den statslige merudgift til rentetilskud for 1 mia. kr. investeret er 35

mio. kr. ved et rentetilskud på 60 pct. Det samlede regnestykke for

statsfinanserne viser imidlertid, at det statsfinansielt vil være en god

forrentning, når der tages hensyn til sparede dagpenge, øgede skatteindtægter

ved merbeskæftigelse, begrænsning af sort arbejde samt sparede udgifter til

individuel boligstøtte samtidig med, at de påtrængende opgaver løses.

Den samlede beskæftigelsesmæssige effekt af beslutningsforslagets tiltag

afhænger af, i hvilket omfang tiltagene realiseres. Det bemærkes, at

- tilskudsordningen allerede er resulteret i ca. 5.000 nye arbejdspladser

på årsbasis - en videreførelse, omlægning og eventuel forbedring må forventes

at have tilsvarende eller måske øget beskæftigelseseffekt

- en investering på 2 mia. kroner i let byfornyelse og boligforbedring

giver ca. 4.800 arbejdspladser

- 2.000 ekstra ældreboliger giver ca. 2.000 arbejdspladser

- forøgede midler til brandsikring, renovering og vedligeholdelse af

statens bygninger ligeledes vil styrke beskæftigelsen, idet det må påregnes,

at godt halvdelen af omkostningerne omsættes i direkte beskæftigelse.

I tillæg til den direkte beskæftigelse kommer den afledte beskæftigelse

som følge af øget økonomisk aktivitet.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad nr. 1

Den gældende ordning med statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i ejer-

og lejeboliger udløber med udgangen af juni måned 1993. Tilskuddet gives til

visse arbejder, der er angivet på såkaldte positivlister, som er forskellige

afhængig af, om der er tale om en ejer-, andels- eller udlejningsbolig. Der

gives 40 pct. i tilskud til arbejdsløn og avancer, dog højst 7.000 kr.

Tilskudsordningen har haft den tilsigtede positive virkning på

beskæftigelsen. Det vurderes således, at den på årsbasis har givet

beskæftigelse til 4-5.000 personer i byggebranchen, hvortil kommer den

afledte beskæftigelse.

Der er fortsat ingen udsigt til forbedring af beskæftigelsessituationen i

byggefagene. Derfor foreslås, at tilskudsordningen forlænges med 11/2 år til

den 31. december 1994.

Efter de gældende regler skal hver enkelt boligindehaver søge om

tilskuddet. Det gør det meget besværligt at anvende tilskuddet til arbejder

på selve ejendommene i den private udlejningssektor og i den almennyttige

sektor, hvilket har betydet, at ordningen ikke er blevet udnyttet i så stor

udstrækning i disse sektorer.

Det foreslås derfor, at ansøgningsproceduren ændres for beboere i de

private udlejningsejendomme og i den almennyttige sektor, således at der ved

en demokratisk beslutning blandt beboerne kan træffes beslutning om at

anvende tilskuddet til arbejder på ejendommen eller i de enkelte boliger,

hvis noget sådant besluttes. Det må også overvejes at revidere

positivlisterne med henblik på bedst mulig udnyttelse af ordningen. Det må

overvejes, som supplement til tilskudsordningen, at yde et tilskud til

energibesparende foranstaltninger til ejendomme med særlig stort

energiforbrug. Det må nærmere overvejes, hvorledes et sådant tilskud skal

udmåles.

Ad nr. 2

Som led i aktiveringsforliget vedtog Folketinget i foråret loven om privat

byfornyelse. Allerede ved lovens vedtagelse udtrykte forslagsstillerne

bekymring for, om loven ville få den tilsigtede beskæftigelsesvirkning.

Årsagen til bekymringen var den, at hele omkostningen ved et privat

byfornyelsesprojekt kan lægges på huslejen. Det betyder enten så store

huslejestigninger, at mange lejere må melde fra af privatøkonomiske grunde,

eller at udlejerne skal bære en del af omkostningerne, hvilket giver

likviditetsmæssige problemer for udlejerne.

Sagkyndige på området vurderer derfor, at den vedtagne private byfornyelse

vil have en meget lav beskæftigelsesvirkning. Det gælder Håndværksrådet, som

foreslår den private byfornyelse styrket ved at tilføje økonomiske

incitamenter for udlejeren. Her nævnes bl.a. et statsligt rentetilskud.

Tilsvarende har Entreprenørforeningen foreslået, at lejerne gives fradrag for

huslejestigninger som følge af privat byfornyelse. Landsforeningen for ejere

af udlejningsejendomme foreslår, at staten giver et tilskud til den private

byfornyelse på f.eks. 50 pct. af udgifterne, idet foreningen er af den

opfattelse, at huslejeniveauet efter privat byfornyelse overstiger, hvad

markedet kan bære.

Bortset fra den midlertidige tilskudsordning til forbedringer m.v., som

kan udnyttes af alle boligformer, er der to former for offentlig støtte til

forbedringer og renoveringer af bestående boliger. I ejerboligen gives

fradrag for lånefinansierede arbejder, og byfornyelsesreglerne giver mulighed

for støtte til ejendomme omfattet af en byfornyelsesbeslutning.

Derimod findes ingen offentlig støtte til arbejder i private og

almennyttige udlejningsboliger og til arbejder udført af private

andelsboligforeninger.

De manglende støttemuligheder ved gennemførelse af investeringer i disse

boligformer betyder en klart ringere stilling sammenlignet med ejerboligerne,

hvor øgede renteudgifter ved gennemførelse af lånefinansierede arbejder

halveres som følge af skattesystemet.

Det er erkendt af alle, at der er et stort behov i ældre private

udlejningsejendomme, men også i ældre almennyttige ejendomme og i ældre

private andelsboliger samt i boliger tilhørende kommuner, stiftelser m.v.

findes behovet for forbedrings- og renoveringsarbejder.

De manglende støttemuligheder indebærer risiko for en yderligere

nedslidning, således at behovet for egentlig byfornyelse øges med stigende

offentlige udgifter til følge. Det er vigtigt, at indsatsen på dette område

ikke svækker den egentlige byfornyelse, men bliver et supplement til et højt

aktivitetsniveau for den egentlige byfornyelse.

På denne baggrund foreslås indført en statslig rentestøtte til

forbedrings- og renoveringsinvesteringer i private og almennyttige

udlejningsejendomme samt i private andelsboligforeninger.

Rentestøtteordningen kan eventuelt gennemføres som forsøgsordning over en

periode på f.eks. tre år med mulighed for evaluering og eventuelt justering i

perioden.

Tilrettelæggelsen af en rentestøtteordning må nærmere vurderes. Det vil

formentlig være nødvendigt at operere med en investeringsramme, som kvoteres

til kommunerne efter opgjort behov, f.eks. efter antallet af ældre boliger

eller efter antallet af boliger med mangler og behov for renovering.

Af hensyn til en rimelig fordeling kan investeringsomfanget pr. bolig

eventuelt begrænses. Det kan ligeledes overvejes at opdele investeringsrammen

i tre puljer: En for private udlejningsejendomme, en for almennyttige

ejendomme og en for private andelsboligforeninger. Fordelingen af

investeringsrammen mellem puljerne skal ske efter opgjort behov i de enkelte

sektorer.

Rentestøtte skal kunne ydes til arbejder igangsat efter lov om privat

byfornyelse og til forbedringsarbejder i øvrigt, og det forudsættes, at

rentetilskuddet fuldt ud anvendes til begrænsning af huslejestigninger

knyttet til forbedringsarbejder.

Fastlæggelse af subsidieniveauet kan tage udgangspunkt i værdien af

rentefradraget ved lånefinansierede forbedringsarbejder i ejerboliger.

Subsidierne kan enten ydes som ydelsesstøtte til optagne indekslån eller som

en art rentesikring til optagne nominallån.

For hver 1 mia. kr., der investeres i let byfornyelse og

renoveringsarbejder, vil der kunne renoveres 4.300 boliger.

Beskæftigelseseffekten heraf vil være 2.400 job, og med en rentetilskudssats

på 60 pct. vil statens årlige udgift blive 35 mio. kr.

Ad nr. 3

Vedtagelse af ovennævnte forbedring af den private byfornyelse vil have en

forebyggende effekt, idet det herved undgås, at de pågældende ejendomme i

løbet af en årrække bliver modne til den langt dyrere, tunge byfornyelse. Den

private byfornyelse er tænkt som et supplement til den tunge byfornyelse og

ikke som en erstatning herfor.

Med den aktuelle investeringsramme på 2,6 mia. kr. vil der gå adskillige

årtier, før opgaven er løst. Det foreslås derfor, at investeringsrammen

forhøjes med 200 mio. kr. til 2,8 mia. kr.

Der foreslås endvidere, at der søges en forenkling af byfornyelsens

administrative procedurer. Dette sammen med iværksættelse af udvikling af

standardiserede komponenter til byfornyelsesarbejderne vil kunne bidrage til

en effektivisering og billiggørelse af byfornyelsen og dermed øget

beskæftigelse.

Ad nr. 4

Der er stadig et stort behov for energibesparende foranstaltninger i

boligejendommene, især i den ældre del. Bortskaffelse af affald og rensning

af spildevand fra husholdningerne samt boligernes forsyning med el, vand og

varme udgør stigende udgifter i boligøkonomien.

Det foreslås derfor at styrke indsatsen for fremme af ressourcebesparende

og andre byøkologiske foranstaltninger. Det kan ske ved afsætning af en pulje

til forsøgs- og udviklingsarbejder og gennem krav om byøkologiske hensyn både

ved nybyggeri, byfornyelse og andre renoveringsprojekter. Der er ikke alene

en økonomisk gevinst, men også store miljømæssige fordele ved sådanne

foranstaltninger.

Ad nr. 5

Hjemløshed er et voksende problem i det danske samfund. Alt for mange er

henvist til herberger eller lignende, og nogle lever helt uden bomulighed.

Det er ikke alene et spørgsmål om et tilstrækkeligt antal boliger, men også

et udtryk for, at de pågældende hjemløse ikke kan passe ind i den

eksisterende boligmasse. Det er forslagsstillernes opfattelse, at der skal

gøres en særlig indsats for denne socialt vanskeligt stillede gruppe, bl.a.

ved forbedring af de mangelfulde boligforhold.

Det foreslås derfor, at der til forsøg med opførelse af egnede boliger

afsættes midler til tilskud og/eller rentestøtte til formålet, så der sikres

økonomiske muligheder for at påbegynde løsning af dette påtrængende

boligproblem. Boligerne tænkes opført som selvejende institutioner eller af

almennyttige boligselskaber.

De pågældende personer har behov for en enkel boligtype, der kan

kombineres med tilbud om social støtte via det etablerede system. Det

forudsættes, at de nødvendige sociale støtteforanstaltninger etableres. De

her foreslåede boliger vil ikke alene kunne hjælpe hjemløse til en mere

selvstændig tilværelse, men også kunne tjene til at afværge, at socialt

truede bliver helt udstødte.

Ad nr. 6

Selv om der siden 1987, hvor ældreboligloven trådte i kraft, er opført

11.000 ældreboliger, dels som nybyggeri og dels i form af ombygning, er der

stadig et udækket behov for ældreboliger, idet der i samme periode er nedlagt

7.500 plejehjemspladser og antallet af ældre er stigende.

Ældreboligloven gav kommunerne hele ansvaret for opførelse af

ældreboliger, også det økonomiske. Kommunerne skal indskyde 13 pct. af

omkostningerne til ældreboligbyggeri, hvoraf de 4 pct. kan lånefinansieres.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at kommunernes trængte økonomi er

årsag til tilbageholdenhed med opførelse af ældreboliger. Det foreslås

derfor, at der gives adgang til fuld lånefinansiering af indskudskapitalen

samt af omkostningerne ved opførelse af servicecentre med genoptræning,

fysio- og ergoterapi, fodpleje samt andre nødvendige servicefunktioner i

forbindelse med opførelse af ældreboliger.

Ad nr. 7

Behovet for investering i brandsikkerheden i statens bygninger, herunder

slotte og andre fredede bygninger, er velkendt. Ligeledes er behovet for øget

vedligeholdelse og renoveringer veldokumenteret.

Det foreslås derfor, at der ekstraordinært afsættes 50 mio. kr. til en

forøget indsats for at rette op på efterslæbet i vedligeholdelses- og

renoveringsindsatsen samt til forbedring af brandsikkerheden i ovennævnte

bygninger.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter