1992 BSF 5 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FREMME AF BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG BOLIGSEKTOREN
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Med det formål at øge beskæftigelsen i byggebranchen og hermed udnytte den
ledige kapacitet i branchen til genopretning, forbedring og vedligeholdelse
af boligmassen opfordrer Folketinget regeringen til hurtigst muligt at tage
de nødvendige initiativer, herunder fremsætte nødvendige lovforslag til
iværksættelse af følgende:
1. Gyldighedsperioden for tilskudsordningen for forbedringsarbejder m.v.
forlænges til den 31. december 1994. Ordningen gøres mere attraktiv for
lejere i det private udlejningsbyggeri og beboere i det almennyttige byggeri,
således at disse grupper ligestilles i mulighederne for udnyttelse af
tilskudsordningen.
2. Let byfornyelse og boligforbedringsprojekter fremmes gennem indførelse
af et statsligt rentetilskud til nedbringelse af huslejestigninger knyttet
til forbedrings- og renoveringsarbejder i den private udlejningssektor, i
private andelsboligforeninger og i den almennyttige sektor.
3. Den egentlige byfornyelse styrkes ved at forhøje investeringsrammen med
200 mio. kr. til 2,8 mia. kr., forenkle de administrative procedurer ved
byfornyelsen og iværksætte komponentudvikling og andre omkostningsdæmpende
foranstaltninger.
4. Byøkologiske initiativer med ressourcebesparende foranstaltninger i
forbindelse med nybyggeri, byfornyelse og boligforbedringsarbejder i øvrigt
til gavn for miljøet og den enkeltes boligøkonomi.
5. Forsøg med opførelse af egnede boliger til hjemløse og andre socialt
hårdt belastede grupper.
6. Fremme af ældreboligbyggeriet gennem forbedring af kommunernes
lånefinansiering af den kommunale indskudskapital og forbedring af
kommunernes finansiering af udgifterne ved etablering af fællesfaciliteter i
tilknytning til ældreboligbyggeri.
7. Forbedring af brandsikkerheden og vedligeholdelsestilstanden i statens
bygninger, herunder slotte og fredede bygninger ved ekstraordinær bevilling
på 50 mio. kr. til disse opgaver.
Læs alt
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Arbejdsløsheden er samfundets alvorligste problem. Derfor må alle
bestræbelser udfoldes for at styrke beskæftigelsen. Særlig byggefagene er
hårdt ramt af ledighed. Således var der i maj 1992 en arbejdsløshed blandt
forsikrede i byggefagene på 18 pct. mod 12 pct. blandt samtlige forsikrede i
alle erhverv. På årsbasis er der også tale om en større ledighed i
byggefagene. I 1991 var der således en ledighed på 15,1 pct. i byggefagene
mod 10,5 pct. for alle beskæftigede.
Hele bygge- og anlægsbranchen er i alvorlig krise. De seneste år har der
hvert år været mere end 400 konkurser i branchen. I første kvartal 1992 var
der 107 konkurser i bygge- og anlægsbranchen.
Som paradoks til denne katastrofale situation for byggefagene og -branchen
kan konstateres et enormt stort behov for renoveringer, forbedringer og øget
vedligeholdelse i hele boligmassen.
I alt anslås det, at der er 270.000 utidssvarende boliger i Danmark,
hvilket vil sige boliger med manglende installation af bad, wc, moderne
opvarmning, isoleringsforanstaltninger osv. Hertil kommer et stort behov for
øget vedligeholdelse i såvel parcelhus- som udlejningsboligsektoren.
Investeringsbehovet ved en gennemgribende istandsættelse og modernisering
af de utidssvarende boliger anslås i Boligministeriet til 100 mia. kr. 60
pct. af dette investeringsbehov ligger i den private udlejningsboligmasse.
Trods det generelt aftagende behov for nybyggeri er der et udækket behov
for boliger til særlige grupper. Det gælder ældreboliger til et stigende
antal ældre og særlige boliger for de hjemløse og andre socialt hårdt
belastede grupper.
Socialdemokratiet fremsatte forslag til folketingsbeslutning i
folketingsåret 1991-92. (Beslutningsforslag nr. B 85, Folketingstidende
1991-92, sp. 8889, og sp. 9792 samt tillæg A sp. 6439). Blandt initiativerne
i dette forslag skulle der træffes ressourcebesparende foranstaltninger i
boligejendomme. Udgifter til varme, vand, el og håndtering af affald og
spildevand udgør en stigende andel i boligudgiften. Der er derfor af
økonomiske, men også af miljømæssige grunde behov for en øget indsats på
dette område.
Som det fremgår, er der et stort behov for øget aktivitet i byggebranchen.
En øget aktivitet vil betyde flere reelle arbejdspladser. Eksempelvis betyder
1 mia. kr. investeret ekstra i byfornyelse en positiv beskæftigelseseffekt på
ca. 2.400 helårsarbejdspladser. For 1 mia. kr. investeret i privat
byfornyelse kan ca. 4.300 boliger renoveres.
Den statslige merudgift til rentetilskud for 1 mia. kr. investeret er 35
mio. kr. ved et rentetilskud på 60 pct. Det samlede regnestykke for
statsfinanserne viser imidlertid, at det statsfinansielt vil være en god
forrentning, når der tages hensyn til sparede dagpenge, øgede skatteindtægter
ved merbeskæftigelse, begrænsning af sort arbejde samt sparede udgifter til
individuel boligstøtte samtidig med, at de påtrængende opgaver løses.
Den samlede beskæftigelsesmæssige effekt af beslutningsforslagets tiltag
afhænger af, i hvilket omfang tiltagene realiseres. Det bemærkes, at
- tilskudsordningen allerede er resulteret i ca. 5.000 nye arbejdspladser
på årsbasis - en videreførelse, omlægning og eventuel forbedring må forventes
at have tilsvarende eller måske øget beskæftigelseseffekt
- en investering på 2 mia. kroner i let byfornyelse og boligforbedring
giver ca. 4.800 arbejdspladser
- 2.000 ekstra ældreboliger giver ca. 2.000 arbejdspladser
- forøgede midler til brandsikring, renovering og vedligeholdelse af
statens bygninger ligeledes vil styrke beskæftigelsen, idet det må påregnes,
at godt halvdelen af omkostningerne omsættes i direkte beskæftigelse.
I tillæg til den direkte beskæftigelse kommer den afledte beskæftigelse
som følge af øget økonomisk aktivitet.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Ad nr. 1
Den gældende ordning med statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i ejer-
og lejeboliger udløber med udgangen af juni måned 1993. Tilskuddet gives til
visse arbejder, der er angivet på såkaldte positivlister, som er forskellige
afhængig af, om der er tale om en ejer-, andels- eller udlejningsbolig. Der
gives 40 pct. i tilskud til arbejdsløn og avancer, dog højst 7.000 kr.
Tilskudsordningen har haft den tilsigtede positive virkning på
beskæftigelsen. Det vurderes således, at den på årsbasis har givet
beskæftigelse til 4-5.000 personer i byggebranchen, hvortil kommer den
afledte beskæftigelse.
Der er fortsat ingen udsigt til forbedring af beskæftigelsessituationen i
byggefagene. Derfor foreslås, at tilskudsordningen forlænges med 11/2 år til
den 31. december 1994.
Efter de gældende regler skal hver enkelt boligindehaver søge om
tilskuddet. Det gør det meget besværligt at anvende tilskuddet til arbejder
på selve ejendommene i den private udlejningssektor og i den almennyttige
sektor, hvilket har betydet, at ordningen ikke er blevet udnyttet i så stor
udstrækning i disse sektorer.
Det foreslås derfor, at ansøgningsproceduren ændres for beboere i de
private udlejningsejendomme og i den almennyttige sektor, således at der ved
en demokratisk beslutning blandt beboerne kan træffes beslutning om at
anvende tilskuddet til arbejder på ejendommen eller i de enkelte boliger,
hvis noget sådant besluttes. Det må også overvejes at revidere
positivlisterne med henblik på bedst mulig udnyttelse af ordningen. Det må
overvejes, som supplement til tilskudsordningen, at yde et tilskud til
energibesparende foranstaltninger til ejendomme med særlig stort
energiforbrug. Det må nærmere overvejes, hvorledes et sådant tilskud skal
udmåles.
Ad nr. 2
Som led i aktiveringsforliget vedtog Folketinget i foråret loven om privat
byfornyelse. Allerede ved lovens vedtagelse udtrykte forslagsstillerne
bekymring for, om loven ville få den tilsigtede beskæftigelsesvirkning.
Årsagen til bekymringen var den, at hele omkostningen ved et privat
byfornyelsesprojekt kan lægges på huslejen. Det betyder enten så store
huslejestigninger, at mange lejere må melde fra af privatøkonomiske grunde,
eller at udlejerne skal bære en del af omkostningerne, hvilket giver
likviditetsmæssige problemer for udlejerne.
Sagkyndige på området vurderer derfor, at den vedtagne private byfornyelse
vil have en meget lav beskæftigelsesvirkning. Det gælder Håndværksrådet, som
foreslår den private byfornyelse styrket ved at tilføje økonomiske
incitamenter for udlejeren. Her nævnes bl.a. et statsligt rentetilskud.
Tilsvarende har Entreprenørforeningen foreslået, at lejerne gives fradrag for
huslejestigninger som følge af privat byfornyelse. Landsforeningen for ejere
af udlejningsejendomme foreslår, at staten giver et tilskud til den private
byfornyelse på f.eks. 50 pct. af udgifterne, idet foreningen er af den
opfattelse, at huslejeniveauet efter privat byfornyelse overstiger, hvad
markedet kan bære.
Bortset fra den midlertidige tilskudsordning til forbedringer m.v., som
kan udnyttes af alle boligformer, er der to former for offentlig støtte til
forbedringer og renoveringer af bestående boliger. I ejerboligen gives
fradrag for lånefinansierede arbejder, og byfornyelsesreglerne giver mulighed
for støtte til ejendomme omfattet af en byfornyelsesbeslutning.
Derimod findes ingen offentlig støtte til arbejder i private og
almennyttige udlejningsboliger og til arbejder udført af private
andelsboligforeninger.
De manglende støttemuligheder ved gennemførelse af investeringer i disse
boligformer betyder en klart ringere stilling sammenlignet med ejerboligerne,
hvor øgede renteudgifter ved gennemførelse af lånefinansierede arbejder
halveres som følge af skattesystemet.
Det er erkendt af alle, at der er et stort behov i ældre private
udlejningsejendomme, men også i ældre almennyttige ejendomme og i ældre
private andelsboliger samt i boliger tilhørende kommuner, stiftelser m.v.
findes behovet for forbedrings- og renoveringsarbejder.
De manglende støttemuligheder indebærer risiko for en yderligere
nedslidning, således at behovet for egentlig byfornyelse øges med stigende
offentlige udgifter til følge. Det er vigtigt, at indsatsen på dette område
ikke svækker den egentlige byfornyelse, men bliver et supplement til et højt
aktivitetsniveau for den egentlige byfornyelse.
På denne baggrund foreslås indført en statslig rentestøtte til
forbedrings- og renoveringsinvesteringer i private og almennyttige
udlejningsejendomme samt i private andelsboligforeninger.
Rentestøtteordningen kan eventuelt gennemføres som forsøgsordning over en
periode på f.eks. tre år med mulighed for evaluering og eventuelt justering i
perioden.
Tilrettelæggelsen af en rentestøtteordning må nærmere vurderes. Det vil
formentlig være nødvendigt at operere med en investeringsramme, som kvoteres
til kommunerne efter opgjort behov, f.eks. efter antallet af ældre boliger
eller efter antallet af boliger med mangler og behov for renovering.
Af hensyn til en rimelig fordeling kan investeringsomfanget pr. bolig
eventuelt begrænses. Det kan ligeledes overvejes at opdele investeringsrammen
i tre puljer: En for private udlejningsejendomme, en for almennyttige
ejendomme og en for private andelsboligforeninger. Fordelingen af
investeringsrammen mellem puljerne skal ske efter opgjort behov i de enkelte
sektorer.
Rentestøtte skal kunne ydes til arbejder igangsat efter lov om privat
byfornyelse og til forbedringsarbejder i øvrigt, og det forudsættes, at
rentetilskuddet fuldt ud anvendes til begrænsning af huslejestigninger
knyttet til forbedringsarbejder.
Fastlæggelse af subsidieniveauet kan tage udgangspunkt i værdien af
rentefradraget ved lånefinansierede forbedringsarbejder i ejerboliger.
Subsidierne kan enten ydes som ydelsesstøtte til optagne indekslån eller som
en art rentesikring til optagne nominallån.
For hver 1 mia. kr., der investeres i let byfornyelse og
renoveringsarbejder, vil der kunne renoveres 4.300 boliger.
Beskæftigelseseffekten heraf vil være 2.400 job, og med en rentetilskudssats
på 60 pct. vil statens årlige udgift blive 35 mio. kr.
Ad nr. 3
Vedtagelse af ovennævnte forbedring af den private byfornyelse vil have en
forebyggende effekt, idet det herved undgås, at de pågældende ejendomme i
løbet af en årrække bliver modne til den langt dyrere, tunge byfornyelse. Den
private byfornyelse er tænkt som et supplement til den tunge byfornyelse og
ikke som en erstatning herfor.
Med den aktuelle investeringsramme på 2,6 mia. kr. vil der gå adskillige
årtier, før opgaven er løst. Det foreslås derfor, at investeringsrammen
forhøjes med 200 mio. kr. til 2,8 mia. kr.
Der foreslås endvidere, at der søges en forenkling af byfornyelsens
administrative procedurer. Dette sammen med iværksættelse af udvikling af
standardiserede komponenter til byfornyelsesarbejderne vil kunne bidrage til
en effektivisering og billiggørelse af byfornyelsen og dermed øget
beskæftigelse.
Ad nr. 4
Der er stadig et stort behov for energibesparende foranstaltninger i
boligejendommene, især i den ældre del. Bortskaffelse af affald og rensning
af spildevand fra husholdningerne samt boligernes forsyning med el, vand og
varme udgør stigende udgifter i boligøkonomien.
Det foreslås derfor at styrke indsatsen for fremme af ressourcebesparende
og andre byøkologiske foranstaltninger. Det kan ske ved afsætning af en pulje
til forsøgs- og udviklingsarbejder og gennem krav om byøkologiske hensyn både
ved nybyggeri, byfornyelse og andre renoveringsprojekter. Der er ikke alene
en økonomisk gevinst, men også store miljømæssige fordele ved sådanne
foranstaltninger.
Ad nr. 5
Hjemløshed er et voksende problem i det danske samfund. Alt for mange er
henvist til herberger eller lignende, og nogle lever helt uden bomulighed.
Det er ikke alene et spørgsmål om et tilstrækkeligt antal boliger, men også
et udtryk for, at de pågældende hjemløse ikke kan passe ind i den
eksisterende boligmasse. Det er forslagsstillernes opfattelse, at der skal
gøres en særlig indsats for denne socialt vanskeligt stillede gruppe, bl.a.
ved forbedring af de mangelfulde boligforhold.
Det foreslås derfor, at der til forsøg med opførelse af egnede boliger
afsættes midler til tilskud og/eller rentestøtte til formålet, så der sikres
økonomiske muligheder for at påbegynde løsning af dette påtrængende
boligproblem. Boligerne tænkes opført som selvejende institutioner eller af
almennyttige boligselskaber.
De pågældende personer har behov for en enkel boligtype, der kan
kombineres med tilbud om social støtte via det etablerede system. Det
forudsættes, at de nødvendige sociale støtteforanstaltninger etableres. De
her foreslåede boliger vil ikke alene kunne hjælpe hjemløse til en mere
selvstændig tilværelse, men også kunne tjene til at afværge, at socialt
truede bliver helt udstødte.
Ad nr. 6
Selv om der siden 1987, hvor ældreboligloven trådte i kraft, er opført
11.000 ældreboliger, dels som nybyggeri og dels i form af ombygning, er der
stadig et udækket behov for ældreboliger, idet der i samme periode er nedlagt
7.500 plejehjemspladser og antallet af ældre er stigende.
Ældreboligloven gav kommunerne hele ansvaret for opførelse af
ældreboliger, også det økonomiske. Kommunerne skal indskyde 13 pct. af
omkostningerne til ældreboligbyggeri, hvoraf de 4 pct. kan lånefinansieres.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at kommunernes trængte økonomi er
årsag til tilbageholdenhed med opførelse af ældreboliger. Det foreslås
derfor, at der gives adgang til fuld lånefinansiering af indskudskapitalen
samt af omkostningerne ved opførelse af servicecentre med genoptræning,
fysio- og ergoterapi, fodpleje samt andre nødvendige servicefunktioner i
forbindelse med opførelse af ældreboliger.
Ad nr. 7
Behovet for investering i brandsikkerheden i statens bygninger, herunder
slotte og andre fredede bygninger, er velkendt. Ligeledes er behovet for øget
vedligeholdelse og renoveringer veldokumenteret.
Det foreslås derfor, at der ekstraordinært afsættes 50 mio. kr. til en
forøget indsats for at rette op på efterslæbet i vedligeholdelses- og
renoveringsindsatsen samt til forbedring af brandsikkerheden i ovennævnte
bygninger.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 BSF 65 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN ØGET BYFORNYELSESINDSATS Retsinformation · 10. april 1991
- 1990 BTL 206 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STATSTILSKUD TIL FORBEDRINGSARBEJDER M.V. I HELÅRSBOLIGER NR L 206 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 10. juli 1991
- 1992 BTL 147 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PRIVAT BYFORNYELSE, LOV OM LEJE OG LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE (HUSLEJETILSKUD) NR L 147 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 12. januar 1993
- 1990 BSF 64 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM TILSKUD TIL FORBEDRINGER M.V. AF BOLIGEJENDOMME Retsinformation · 10. april 1991
- Betænkning over Forslag til lov om byfornyelse og udvikling af byer Retsinformation · 11. februar 2004
- Skatteankenævnet har opgjort klagerens overskud af virksomhed Landsskatteretten · 24. november 2014