Spring til indhold

Retsinformation

1990 BTB 52 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OMLÆGNING AF ENERGIAFGIFTERNE, INDFØRELSE AF EN MILJØAFGIFT PÅ CO2-UDLEDNING OG HERMED SAMMENHØRENDE FORANSTALTNINGER TIL NEDBRINGELSE AF ENERGIFORBRUGET NR B 52 1990-91, 2. SAMLING

1990/2 BTB 52Betænkning over beslutningsforslagFolketinget17. maj 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i en række møder og har

herunder stillet spørgsmål til energiministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

A. P. Møller,

Brancheforeningen for Bygningsautomation, BBA,

Danske Elværkers Forening,

Danske Halmleverandører,

Foreningen af Danske Kemiske Industrier,

Helsingør Jernbaneklub Veterantoget,

Industrirådet,

KOMGAS, Foreningen af Regionale Naturgasselskaber,

Kommunernes Landsforening og Organisationen for Vedvarende Energi, OVE.

Der er af et flertal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget)

beslutningsforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af

udvalget) kan ikke støtte de stillede ændringsforslag og indstiller

beslutningsforslaget til forkastelse med følgende bemærkninger:

De truende klimaproblemer er et globalt spørgsmål, og bekæmpelsen af

drivhusgasemissioner må derfor også nødvendigvis ses i en international

sammenhæng. Som det er fremhævet i energihandlingsplanen »Energi

2000«, vil isolerede tiltag i energisektoren i et lille land som

Danmark, der beslaglægger under 1/2 pct. af verdens energiforbrug, være af

helt marginal betydning for klimaproblemet. Det virker derfor ude af

proportioner at pålægge erhvervslivet CO2-afgifter af en størrelsesorden, der

alvorligt vil forværre konkurrenceevnen over for udlandet og dermed skade

Læs alt

beskæftigelsen og betalingsbalancen.

Mindretallet er enig i, at økonomiske virkemidler vil kunne være et

effektivt middel til begrænsning af landenes drivhusgasemissioner. En fælles

strategi for brugen af CO2- og energiafgifter inden for EF vil således efter

mindretallets opfattelse være en hensigtsmæssig løsning, der vil have langt

større miljømæssig værdi og samtidig lette de alvorlige

konkurrenceevneproblemer. Det ville derfor være klogere at afvente

udviklingen i EF, ikke mindst i lyset af, at EF-Kommissionen forventes at

fremsætte forslag til en sådan fælles strategi i løbet af kort tid.

Ud over de afgørende hensyn til konkurrenceevnen og koordinationen i EF

strider beslutningsforslaget også mod andre væsentlige hensyn, der bør

iagttages ved udformningen af et afgiftssystem.

Afgiftsforhøjelserne og forslagene om forskellige udgiftskrævende

ordninger indebærer for det første, at det samlede skatte- og afgiftstryk

stiger væsentligt. Dette er ikke foreneligt med tilpasningen af det danske

skatte- og afgiftssystem til det indre marked. Yderligere er det meget

betænkeligt at basere udgiftskrævende forslag på et øremærket afgiftsprovenu.

For det andet er beslutningsforslaget udformet på en måde, der vil kræve en

betydelig og indviklet administration. Det gælder både de forskellige forslag

til støtteordninger og forslaget om refusion af CO2-afgiften til

virksomheder. Det må med den foreslåede refusionsordning forudses, at stort

set alle virksomheder vil søge om refusion, hvilket vil medføre et

administrativt kaos. Det vil være umuligt at afgøre objektivt, hvad der er et

»konkurrencebelastende« og »nødvendigt« energiforbrug,

for slet ikke at tale om, hvad der er »passende« energibesparende

foranstaltninger. Forslaget vil således indebære et helt uacceptabelt system,

der er præget af bureaukrati og en meget betænkelig vilkårlighed i

afgiftsbelastningen af forskellige virksomheder.

Endelig skal det bemærkes, at den foreslåede refusionsordning til

erhvervslivet såvel som forslaget om tilskud til energibesparende

foranstaltninger må forudses at skulle notificeres og godkendes af EF. De

selektive og uigennemsigtige ordninger vil muligvis skabe problemer i

relation til EF-reglerne om statsstøtte.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) kan

ikke tiltræde de stillede ændringsforslag og indstiller beslutningsforslaget

til forkastelse med følgende bemærkninger:

Hele udgangspunktet for indførelsen af en CO2-afgift er efter

forslagsstillernes bemærkninger at dømme et ønske om at få reduceret den

samlede emission af CO2 her i landet. Formålet med en sådan reduktion skal

være at reducere den såkaldte drivhuseffekt. Drivhuseffekten påstås at ville

medføre en generel opvarmning af kloden, hvorved polerne smelter og ørkener

udvides. Drivhuseffekten påstås at opstå derved, at et stigende CO2-indhold i

atmosfæren får den betydning, at solens stråler bruger længere tid på at

tilbagelægge turen fra indgangen i atmosfæren ned til spejling i vand og

retur til det ydre rum. Jo længere tid solens stråler opholder sig i

atmosfæren, jo mere varme når strålerne at afgive, og så opstår

drivhuseffekten.

Det er mindretallets opfattelse, at denne teori ikke er korrekt. Flere og

flere af de mest respekterede forskere og videnskabsmænd udtaler tvivl om

drivhuseffektens rigtighed, og ifald den er rigtig, udtales tvivl om, hvor

hurtigt den opstår.

Der er en urimelig tendens til, at blot fordi moderne måleinstrumenter og

-metoder kan registrere marginale udsving, så bruges det som dokumentation.

Hvis meteorologer skal udtale sig om vejret, så bruger de registreringer over

kort tid. Men skal de udtale sig om klimaet, skal der 30 års målinger til.

Drivhuseffekt-disciplene har ikke haft teknisk mulighed for at foretage

målinger i ret lang tid, eftersom det tekniske udstyr er af nyere dato.

Alligevel tillader man sig uvidenskabeligt at drage hastige konklusioner på

baggrund af det spinkle kildemateriale.

Tilhængerne af drivhuseffekten vælger totalt at se bort fra det faktum, at

mange ikkemenneskeskabte hændelser giver mange flere CO2-problemer, end vi

nogen sinde kan præstere. F.eks. vil vulkanudbrud og solpletaktivitet give

CO2-variationer, der er ekstreme sammenlignet med menneskelig aktivitet.

Drivhusfolket vælger at se bort fra åbenlyse forhold som det, at en

stigende atmosfæretemperatur betyder stigende vandfordampning, stigende evne

for luften til at optage dampen og dermed flere skyer, som afviser sollys,

hvorved temperaturen falder igen. Denne geniale naturskabte termostatvirkning

ser man helt bort fra.

Når drivhusfanatikerne »glemmer« de mange forbehold, skyldes det

givet, at deres mål er et ganske andet end bekymring for Jordens fremtid.

Hvis de virkelig ville begrænse CO2-emissionen, måtte de ubetinget støtte

nuklear energi, der uden forurening skaber billig elektricitet, men det gør

de som bekendt ikke. Det uudtalte formål med drivhusspøgelset er at bremse

menneskets udvikling, at lave nulvækstsamfund.

Dette socialdemokratiske/radikale forslag har så den yderligere dimension,

at man ønsker at opkræve nogle flere skatter fra befolkningen. Alle erkender,

at man ikke kan dreje indkomstskatteskruen længere rundt, hvorfor man

opfinder andre skatter og afgifter til finansiering af den fortsat stigende

offentlige sektor.

Fremskridtspartiet må ud fra alle forhold totalt afvise det foreliggende

forslag, B 52, og kan kun appellere til alle andre om at gøre det samme.

Forslaget vil have samme effekt på det danske samfund og den danske økonomi,

som amerikanske B 52 bombemaskiner havde på Irak under Golfkrigen.

Flertallet bag dette erhvervsskadelige beslutningsforslag har stillet en

række ændringsforslag. Normalt vil det være op til forslagsstillerne selv at

bestemme et forslags endelige udformning. Fremskridtspartiet har som følge

af, at ændringsforslagene er stillet af et flertal, ingen som helst mulighed

for at trække en eller flere tænder ud af gabet på det glubske rovdyr, som

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre nu slipper

løs i Danmark.

Derfor ønsker mindretallet ikke at støtte nogen af ændringsforslagene, men

vil overlade det totale ansvar for CO2-afgiften til de partier, der på trods

af de massive protester fra erhvervslivet og lønmodtagerne vælger at

gennemføre forslaget.

Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) kan

ikke tiltræde de stillede ændringsforslag, indstiller beslutningsforslaget

til forkastelse og ønsker at bemærke følgende:

I en tid, hvor alle kræfter i EF samles om at harmonisere skatter og

afgifter for at skabe et reelt indre marked, er det uklogt, at Danmark

ensidigt skal beslutte sig for en ny skat. Det vil belaste dansk erhvervsliv

på en måde, så indførelsen af CO2-afgiften koster arbejdspladser. Efter CD's

opfattelse bør en eventuel omlægning af energiafgifter til miljøafgifter ske

i samarbejde med de øvrige EF-lande på basis af et forslag fra

EF-Kommissionen.

Der er bred forståelse for, at miljøpåvirkningen af CO2 er et større og

større problem for Jordens klimatiske forhold. Imidlertid finder mindretallet

ikke, at et år fra eller til i den udvikling, der er i gang, betyder nogen

forskel. Mindretallet mener ikke, at Danmark, der på en lang række områder i

forvejen er førende på miljøområdet, skal skade vor konkurrenceevne ved atter

at gå i spidsen.

I øvrigt finder mindretallet, at udvalgsbehandlingen af forslaget har

vist, at der er en lang række følgevirkninger både for erhvervslivet og for

varmekunder, som bør gennemarbejdes nøjere. Indførelsen af en CO2-afgift kan

spænde ben for vor generelle energipolitiske linie, hvis den ikke gennemføres

på et gennemarbejdet og seriøst grundlag. Fine programerklæringer kan i

virkeligheden skade de mål, som et bredt flertal i Folketinget har på

energiområdet.

Mindretallet beklager særligt, at man med forslaget risikerer at ramme

specielt energibelastede virksomheder som f.eks. olieraffinaderier eller

offshore-produktion i Nordsøen til skade for andre dele af dansk

energiproduktion. Mindretallet finder desuden ikke, at ændringsforslag nr. 2

på betryggende vis garanterer, at sådanne virksomheder undtages, og må derfor

afvise såvel ændringsforslagene som selve beslutningsforslaget.

Et fjerde mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) kan

ikke tiltræde de stillede ændringsforslag, indstiller beslutningsforslaget

til forkastelse og ønsker at udtale følgende:

Forslaget indeholder en række gode intentioner. Kristeligt Folkeparti kan

imidlertid ikke støtte forslaget, som det er udformet. For Kristeligt

Folkeparti er det afgørende, at miljøafgifter ikke kommer til at virke som en

ny form for skat. Det lever forslaget ikke op til, da en del af provenuet fra

CO2-afgiften forbliver i statskassen. Ligeledes tager forslaget ikke

tilstrækkeligt hensyn til allerede foretagne investeringer i energisektoren.

Forslaget er også mangelfuldt, da spørgsmålet om SO2 og NOx ikke berøres.

Danmark bør afvente udviklingen i EF, så danske regler udformes på linie med

regler i andre EF-lande.

Ændringsforslag

Af et flertal (S, SF og RV):

Til teksten

1) I indledningens 2. afsnit indsættes efter 1. pkt. som

nyt punktum:

»For erhvervsvirksomheder, der hidtil har fået refunderet

energiafgifterne, opkræves den nye CO2-afgift dog først fra den 1. januar

1993. Energiafgifterne som sådan refunderes fortsat til erhvervslivet.«

2) I nr. 1 udgår 3. pkt., og i stedet indsættes

følgende punktummer:

»Virksomheder, der

- har et særlig stort og konkurrencebelastende energiforbrug som en

nødvendig del af produktionsprocessen og

- kan dokumentere gennemførelsen af passende energibesparende

foranstaltninger,

kan efter ansøgning til Energistyrelsen opnå hel eller delvis refusion af

CO2-afgiften.

Refusionsordningen skønnes at ville indebære en reduktion i nettoprovenuet

fra erhvervslivet fra omkring 3.000 mio. kr. årligt til omkring 2.000 mio.

kr. årligt.«

3) I nr. 2 affattes 2. afsnit således:

»Det samlede bruttoprovenu ved den beskrevne omlægning af

energiafgifterne og af indførelsen af CO2-afgiften skønnes at ville blive

mellem 3.000 og 4.000 mio. kr. årligt. Dette skøn er nødvendigvis behæftet

med en vis usikkerhed. De under numrene 2.1 til 2.4 anførte beløb udgør

omfanget af de støtteordninger m.v., der skal sikre en samlet, effektiv

indsats til nedbringelse af energiforbruget og dermed udledningen af

CO2.«

4) I nr. 2.1. affattes 1. pkt. således:

»Der etableres med virkning fra 1. januar 1993 en støtteordning i

størrelsesordenen 200 mio. kr. årligt gældende generelt for erhvervslivet til

fremme af energibesparende foranstaltninger.«

5) I nr. 2.2, 1. pkt., og i nr. 2.3, 1. pkt.,

indsættes efter »Der etableres« ordene: »med virkning fra den

1. januar 1992«.

6) I nr. 2.4, 1. pkt., indsættes efter »Der

etableres« ordene: »med virkning fra den 1. januar 1993«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer, at alle former for erhvervsvirksomheder

ligestilles i henseende til CO2-afgiften. Til gengæld træder CO2-afgiften for

erhvervslivets vedkommende først i kraft et år senere end for private

forbrugere.

Afgiften er i øvrigt fastholdt som en enkel og klar afgift placeret i det

yderste brugerled, idet det er skønnet væsentligt at fastholde et så klart

incitament til energibesparelser som muligt netop i det yderste brugerled.

Forslagsstillerne finder det imidlertidig ønskeligt, at der i forbindelse med

udarbejdelsen af lovforslaget gennemføres en undersøgelse af muligheden for

at differentiere CO2-afgiften på elområdet således, at den faktiske

brændselssammensætning afspejles i afgiftsbelastningen. En sådan

differentiering forudsætter, at der etableres neutralitet i forhold til

import og eksport af el.

Til nr. 2

For visse typer af produktionsvirksomheder vil CO2-afgiften indebære en

forringet konkurrenceevne, også uanset at virksomhederne gør alt, hvad der

kan gøres i henseende til opnåelse af besparelser i energiforbruget. Det

gælder f.eks. Stålvalseværket, molerproduktion, glasværker, gartnerier m.fl.

Det vil derfor være nødvendigt at åbne for en refusionsmulighed. I forslaget

indgår, at der kan blive tale om både hel og delvis reduktion. Den nærmere

udformning af kriterierne og niveauerne for refusionen må ske i forbindelse

med udarbejdelsen af lovforslaget. Det er imidlertid væsentligt, at begge de

anførte betingelser skal være opfyldt.

Til nr. 3

Med udvidelsen af CO2-afgiften til at omfatte hele erhvervslivet øges

nettoprovenuet af forslaget. Groft skønnet vil der kunne blive tale om et

nettoprovenu på omkring 2 mia. kr. omfattende virkningen på såvel den private

som den erhvervsmæssige side. Som oprindeligt anført i bemærkningerne til

beslutningsforslaget skaber provenuet en række handlefriheder, der kan være

væsentlige for Danmark i henseende til andre nødvendige eller ønskværdige

tilpasninger på skatte- og afgiftsområdet, også i relation til udviklingen i

EF.

Henning Gjellerod (S) Graversen (S) Karen Jespersen (S) Tove Lindbo

Larsen (S) Helge Mortensen (S) Poul Nielson (S) nfmd. Ingrid Rasmussen

(S) Riishøj (SF) fmd. Duetoft (CD) Flemming Hansen (KF) John Vinther

(KF) Aagaard (KF) Peter Hansen-Nord (V) Filt Jensen (V) Kim Behnke (FP)

Bilgrav-Nielsen (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter