1990 BTB 52 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OMLÆGNING AF ENERGIAFGIFTERNE, INDFØRELSE AF EN MILJØAFGIFT PÅ CO2-UDLEDNING OG HERMED SAMMENHØRENDE FORANSTALTNINGER TIL NEDBRINGELSE AF ENERGIFORBRUGET NR B 52 1990-91, 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i en række møder og har
herunder stillet spørgsmål til energiministeren, som denne har
besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
A. P. Møller,
Brancheforeningen for Bygningsautomation, BBA,
Danske Elværkers Forening,
Danske Halmleverandører,
Foreningen af Danske Kemiske Industrier,
Helsingør Jernbaneklub Veterantoget,
Industrirådet,
KOMGAS, Foreningen af Regionale Naturgasselskaber,
Kommunernes Landsforening og Organisationen for Vedvarende Energi, OVE.
Der er af et flertal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget)
beslutningsforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af
udvalget) kan ikke støtte de stillede ændringsforslag og indstiller
beslutningsforslaget til forkastelse med følgende bemærkninger:
De truende klimaproblemer er et globalt spørgsmål, og bekæmpelsen af
drivhusgasemissioner må derfor også nødvendigvis ses i en international
sammenhæng. Som det er fremhævet i energihandlingsplanen »Energi
2000«, vil isolerede tiltag i energisektoren i et lille land som
Danmark, der beslaglægger under 1/2 pct. af verdens energiforbrug, være af
helt marginal betydning for klimaproblemet. Det virker derfor ude af
proportioner at pålægge erhvervslivet CO2-afgifter af en størrelsesorden, der
alvorligt vil forværre konkurrenceevnen over for udlandet og dermed skade
Læs alt
beskæftigelsen og betalingsbalancen.
Mindretallet er enig i, at økonomiske virkemidler vil kunne være et
effektivt middel til begrænsning af landenes drivhusgasemissioner. En fælles
strategi for brugen af CO2- og energiafgifter inden for EF vil således efter
mindretallets opfattelse være en hensigtsmæssig løsning, der vil have langt
større miljømæssig værdi og samtidig lette de alvorlige
konkurrenceevneproblemer. Det ville derfor være klogere at afvente
udviklingen i EF, ikke mindst i lyset af, at EF-Kommissionen forventes at
fremsætte forslag til en sådan fælles strategi i løbet af kort tid.
Ud over de afgørende hensyn til konkurrenceevnen og koordinationen i EF
strider beslutningsforslaget også mod andre væsentlige hensyn, der bør
iagttages ved udformningen af et afgiftssystem.
Afgiftsforhøjelserne og forslagene om forskellige udgiftskrævende
ordninger indebærer for det første, at det samlede skatte- og afgiftstryk
stiger væsentligt. Dette er ikke foreneligt med tilpasningen af det danske
skatte- og afgiftssystem til det indre marked. Yderligere er det meget
betænkeligt at basere udgiftskrævende forslag på et øremærket afgiftsprovenu.
For det andet er beslutningsforslaget udformet på en måde, der vil kræve en
betydelig og indviklet administration. Det gælder både de forskellige forslag
til støtteordninger og forslaget om refusion af CO2-afgiften til
virksomheder. Det må med den foreslåede refusionsordning forudses, at stort
set alle virksomheder vil søge om refusion, hvilket vil medføre et
administrativt kaos. Det vil være umuligt at afgøre objektivt, hvad der er et
»konkurrencebelastende« og »nødvendigt« energiforbrug,
for slet ikke at tale om, hvad der er »passende« energibesparende
foranstaltninger. Forslaget vil således indebære et helt uacceptabelt system,
der er præget af bureaukrati og en meget betænkelig vilkårlighed i
afgiftsbelastningen af forskellige virksomheder.
Endelig skal det bemærkes, at den foreslåede refusionsordning til
erhvervslivet såvel som forslaget om tilskud til energibesparende
foranstaltninger må forudses at skulle notificeres og godkendes af EF. De
selektive og uigennemsigtige ordninger vil muligvis skabe problemer i
relation til EF-reglerne om statsstøtte.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) kan
ikke tiltræde de stillede ændringsforslag og indstiller beslutningsforslaget
til forkastelse med følgende bemærkninger:
Hele udgangspunktet for indførelsen af en CO2-afgift er efter
forslagsstillernes bemærkninger at dømme et ønske om at få reduceret den
samlede emission af CO2 her i landet. Formålet med en sådan reduktion skal
være at reducere den såkaldte drivhuseffekt. Drivhuseffekten påstås at ville
medføre en generel opvarmning af kloden, hvorved polerne smelter og ørkener
udvides. Drivhuseffekten påstås at opstå derved, at et stigende CO2-indhold i
atmosfæren får den betydning, at solens stråler bruger længere tid på at
tilbagelægge turen fra indgangen i atmosfæren ned til spejling i vand og
retur til det ydre rum. Jo længere tid solens stråler opholder sig i
atmosfæren, jo mere varme når strålerne at afgive, og så opstår
drivhuseffekten.
Det er mindretallets opfattelse, at denne teori ikke er korrekt. Flere og
flere af de mest respekterede forskere og videnskabsmænd udtaler tvivl om
drivhuseffektens rigtighed, og ifald den er rigtig, udtales tvivl om, hvor
hurtigt den opstår.
Der er en urimelig tendens til, at blot fordi moderne måleinstrumenter og
-metoder kan registrere marginale udsving, så bruges det som dokumentation.
Hvis meteorologer skal udtale sig om vejret, så bruger de registreringer over
kort tid. Men skal de udtale sig om klimaet, skal der 30 års målinger til.
Drivhuseffekt-disciplene har ikke haft teknisk mulighed for at foretage
målinger i ret lang tid, eftersom det tekniske udstyr er af nyere dato.
Alligevel tillader man sig uvidenskabeligt at drage hastige konklusioner på
baggrund af det spinkle kildemateriale.
Tilhængerne af drivhuseffekten vælger totalt at se bort fra det faktum, at
mange ikkemenneskeskabte hændelser giver mange flere CO2-problemer, end vi
nogen sinde kan præstere. F.eks. vil vulkanudbrud og solpletaktivitet give
CO2-variationer, der er ekstreme sammenlignet med menneskelig aktivitet.
Drivhusfolket vælger at se bort fra åbenlyse forhold som det, at en
stigende atmosfæretemperatur betyder stigende vandfordampning, stigende evne
for luften til at optage dampen og dermed flere skyer, som afviser sollys,
hvorved temperaturen falder igen. Denne geniale naturskabte termostatvirkning
ser man helt bort fra.
Når drivhusfanatikerne »glemmer« de mange forbehold, skyldes det
givet, at deres mål er et ganske andet end bekymring for Jordens fremtid.
Hvis de virkelig ville begrænse CO2-emissionen, måtte de ubetinget støtte
nuklear energi, der uden forurening skaber billig elektricitet, men det gør
de som bekendt ikke. Det uudtalte formål med drivhusspøgelset er at bremse
menneskets udvikling, at lave nulvækstsamfund.
Dette socialdemokratiske/radikale forslag har så den yderligere dimension,
at man ønsker at opkræve nogle flere skatter fra befolkningen. Alle erkender,
at man ikke kan dreje indkomstskatteskruen længere rundt, hvorfor man
opfinder andre skatter og afgifter til finansiering af den fortsat stigende
offentlige sektor.
Fremskridtspartiet må ud fra alle forhold totalt afvise det foreliggende
forslag, B 52, og kan kun appellere til alle andre om at gøre det samme.
Forslaget vil have samme effekt på det danske samfund og den danske økonomi,
som amerikanske B 52 bombemaskiner havde på Irak under Golfkrigen.
Flertallet bag dette erhvervsskadelige beslutningsforslag har stillet en
række ændringsforslag. Normalt vil det være op til forslagsstillerne selv at
bestemme et forslags endelige udformning. Fremskridtspartiet har som følge
af, at ændringsforslagene er stillet af et flertal, ingen som helst mulighed
for at trække en eller flere tænder ud af gabet på det glubske rovdyr, som
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre nu slipper
løs i Danmark.
Derfor ønsker mindretallet ikke at støtte nogen af ændringsforslagene, men
vil overlade det totale ansvar for CO2-afgiften til de partier, der på trods
af de massive protester fra erhvervslivet og lønmodtagerne vælger at
gennemføre forslaget.
Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) kan
ikke tiltræde de stillede ændringsforslag, indstiller beslutningsforslaget
til forkastelse og ønsker at bemærke følgende:
I en tid, hvor alle kræfter i EF samles om at harmonisere skatter og
afgifter for at skabe et reelt indre marked, er det uklogt, at Danmark
ensidigt skal beslutte sig for en ny skat. Det vil belaste dansk erhvervsliv
på en måde, så indførelsen af CO2-afgiften koster arbejdspladser. Efter CD's
opfattelse bør en eventuel omlægning af energiafgifter til miljøafgifter ske
i samarbejde med de øvrige EF-lande på basis af et forslag fra
EF-Kommissionen.
Der er bred forståelse for, at miljøpåvirkningen af CO2 er et større og
større problem for Jordens klimatiske forhold. Imidlertid finder mindretallet
ikke, at et år fra eller til i den udvikling, der er i gang, betyder nogen
forskel. Mindretallet mener ikke, at Danmark, der på en lang række områder i
forvejen er førende på miljøområdet, skal skade vor konkurrenceevne ved atter
at gå i spidsen.
I øvrigt finder mindretallet, at udvalgsbehandlingen af forslaget har
vist, at der er en lang række følgevirkninger både for erhvervslivet og for
varmekunder, som bør gennemarbejdes nøjere. Indførelsen af en CO2-afgift kan
spænde ben for vor generelle energipolitiske linie, hvis den ikke gennemføres
på et gennemarbejdet og seriøst grundlag. Fine programerklæringer kan i
virkeligheden skade de mål, som et bredt flertal i Folketinget har på
energiområdet.
Mindretallet beklager særligt, at man med forslaget risikerer at ramme
specielt energibelastede virksomheder som f.eks. olieraffinaderier eller
offshore-produktion i Nordsøen til skade for andre dele af dansk
energiproduktion. Mindretallet finder desuden ikke, at ændringsforslag nr. 2
på betryggende vis garanterer, at sådanne virksomheder undtages, og må derfor
afvise såvel ændringsforslagene som selve beslutningsforslaget.
Et fjerde mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) kan
ikke tiltræde de stillede ændringsforslag, indstiller beslutningsforslaget
til forkastelse og ønsker at udtale følgende:
Forslaget indeholder en række gode intentioner. Kristeligt Folkeparti kan
imidlertid ikke støtte forslaget, som det er udformet. For Kristeligt
Folkeparti er det afgørende, at miljøafgifter ikke kommer til at virke som en
ny form for skat. Det lever forslaget ikke op til, da en del af provenuet fra
CO2-afgiften forbliver i statskassen. Ligeledes tager forslaget ikke
tilstrækkeligt hensyn til allerede foretagne investeringer i energisektoren.
Forslaget er også mangelfuldt, da spørgsmålet om SO2 og NOx ikke berøres.
Danmark bør afvente udviklingen i EF, så danske regler udformes på linie med
regler i andre EF-lande.
Ændringsforslag
Af et flertal (S, SF og RV):
Til teksten
1) I indledningens 2. afsnit indsættes efter 1. pkt. som
nyt punktum:
»For erhvervsvirksomheder, der hidtil har fået refunderet
energiafgifterne, opkræves den nye CO2-afgift dog først fra den 1. januar
1993. Energiafgifterne som sådan refunderes fortsat til erhvervslivet.«
2) I nr. 1 udgår 3. pkt., og i stedet indsættes
følgende punktummer:
»Virksomheder, der
- har et særlig stort og konkurrencebelastende energiforbrug som en
nødvendig del af produktionsprocessen og
- kan dokumentere gennemførelsen af passende energibesparende
foranstaltninger,
kan efter ansøgning til Energistyrelsen opnå hel eller delvis refusion af
CO2-afgiften.
Refusionsordningen skønnes at ville indebære en reduktion i nettoprovenuet
fra erhvervslivet fra omkring 3.000 mio. kr. årligt til omkring 2.000 mio.
kr. årligt.«
3) I nr. 2 affattes 2. afsnit således:
»Det samlede bruttoprovenu ved den beskrevne omlægning af
energiafgifterne og af indførelsen af CO2-afgiften skønnes at ville blive
mellem 3.000 og 4.000 mio. kr. årligt. Dette skøn er nødvendigvis behæftet
med en vis usikkerhed. De under numrene 2.1 til 2.4 anførte beløb udgør
omfanget af de støtteordninger m.v., der skal sikre en samlet, effektiv
indsats til nedbringelse af energiforbruget og dermed udledningen af
CO2.«
4) I nr. 2.1. affattes 1. pkt. således:
»Der etableres med virkning fra 1. januar 1993 en støtteordning i
størrelsesordenen 200 mio. kr. årligt gældende generelt for erhvervslivet til
fremme af energibesparende foranstaltninger.«
5) I nr. 2.2, 1. pkt., og i nr. 2.3, 1. pkt.,
indsættes efter »Der etableres« ordene: »med virkning fra den
1. januar 1992«.
6) I nr. 2.4, 1. pkt., indsættes efter »Der
etableres« ordene: »med virkning fra den 1. januar 1993«.
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget indebærer, at alle former for erhvervsvirksomheder
ligestilles i henseende til CO2-afgiften. Til gengæld træder CO2-afgiften for
erhvervslivets vedkommende først i kraft et år senere end for private
forbrugere.
Afgiften er i øvrigt fastholdt som en enkel og klar afgift placeret i det
yderste brugerled, idet det er skønnet væsentligt at fastholde et så klart
incitament til energibesparelser som muligt netop i det yderste brugerled.
Forslagsstillerne finder det imidlertidig ønskeligt, at der i forbindelse med
udarbejdelsen af lovforslaget gennemføres en undersøgelse af muligheden for
at differentiere CO2-afgiften på elområdet således, at den faktiske
brændselssammensætning afspejles i afgiftsbelastningen. En sådan
differentiering forudsætter, at der etableres neutralitet i forhold til
import og eksport af el.
Til nr. 2
For visse typer af produktionsvirksomheder vil CO2-afgiften indebære en
forringet konkurrenceevne, også uanset at virksomhederne gør alt, hvad der
kan gøres i henseende til opnåelse af besparelser i energiforbruget. Det
gælder f.eks. Stålvalseværket, molerproduktion, glasværker, gartnerier m.fl.
Det vil derfor være nødvendigt at åbne for en refusionsmulighed. I forslaget
indgår, at der kan blive tale om både hel og delvis reduktion. Den nærmere
udformning af kriterierne og niveauerne for refusionen må ske i forbindelse
med udarbejdelsen af lovforslaget. Det er imidlertid væsentligt, at begge de
anførte betingelser skal være opfyldt.
Til nr. 3
Med udvidelsen af CO2-afgiften til at omfatte hele erhvervslivet øges
nettoprovenuet af forslaget. Groft skønnet vil der kunne blive tale om et
nettoprovenu på omkring 2 mia. kr. omfattende virkningen på såvel den private
som den erhvervsmæssige side. Som oprindeligt anført i bemærkningerne til
beslutningsforslaget skaber provenuet en række handlefriheder, der kan være
væsentlige for Danmark i henseende til andre nødvendige eller ønskværdige
tilpasninger på skatte- og afgiftsområdet, også i relation til udviklingen i
EF.
Henning Gjellerod (S) Graversen (S) Karen Jespersen (S) Tove Lindbo
Larsen (S) Helge Mortensen (S) Poul Nielson (S) nfmd. Ingrid Rasmussen
(S) Riishøj (SF) fmd. Duetoft (CD) Flemming Hansen (KF) John Vinther
(KF) Aagaard (KF) Peter Hansen-Nord (V) Filt Jensen (V) Kim Behnke (FP)
Bilgrav-Nielsen (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BSF 41 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM PRIVATISERING AF DANSK OLIE OG NATURGAS A/S Retsinformation · 5. maj 1993
- 1991 BSF 3 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM PRIVATISERING AF DANSK OLIE OG NATURGAS A/S Retsinformation · 22. oktober 1991
- 1989 BTL 60 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM VARMEFORSYNING NR L 60 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 11. juni 1990
- 1991 BTL 97 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KULDIOXIDAFGIFT AF VISSE ENERGIPRODUKTER NR L 97 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 9. januar 1992
- 1994 LSF 131 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VARMEFORSYNING (ÆNDRING AF GAS- OG VARMEPRISUDVALGETS KOMPETENCE M.V.) Retsinformation · 30. marts 1995
- 1990 BSF 52 FOLKETINGSBESLUTNING OM OMLÆGNING AF ENERGIAFGIFTERNE, INDFØRELSE AF EN MILJØAFGIFT PÅ CO2-UDLEDNING OG HERMED SAMMENHØRENDE FORANSTALTNINGER TIL NEDBRINGELSE AF ENERGIFORBRUGET Retsinformation · 22. maj 1991