Spring til indhold

Retsinformation

1990 BSF 46 FOLKETINGSBESLUTNING OM EN TVÆRFAGLIG VIDEREUDDANNELSE I SUNDHEDSFREMME (MASTER OF PUBLIC HEALTH)

1990/2 BSF 46Beslutningsforslag som fremsatFolketinget23. maj 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til at undersøge behovet for en

tværfaglig videreuddannelse i sundhedsfremme (School of Public

Health) og pålægger sundhedsministeren at nedsætte et tværfagligt

udvalg til at vurdere indhold, placering og omkostninger ved

etablering af en sådan uddannelse. I forbindelse med udvalgets

nedsættelse bør sundhedsministeren indhente råd om dets

sammensætning fra WHO's europæiske kontor i København.

Oprindeligt fremsat forslag

Folketinget opfordrer regeringen til at etablere en tværfaglig

videreuddannelse i sundhedsfremme (School of Public Health) og

pålægger sundhedsministeren at nedsætte et tværfagligt udvalg til at

vurdere indhold, placering og omkostninger ved etablering af en

sådan uddannelse. I forbindelse med udvalgets nedsættelse bør

sundhedsministeren indhente råd om dets sammensætning fra WHO's

europæiske kontor i København.

Bemærkninger til forslaget

I stort set alle europæiske lande er der nu efter nordamerikansk model

etableret tværfaglige uddannelser i sundhedsfremme under betegnelsen Schools

of Public Health. Disse uddannelser er som regel toårige og henvender sig til

folk, der allerede har en videregående uddannelse inden for sundheds- eller

socialområdet. I modsætning til lægestudierne, der koncentrerer sig om

helbredelse og i nogen grad forebyggelse, beskæftiger en School of Public

Health sig med alle de faktorer, der fremmer sundheden og forebygger

sygdomme, og sundhedstjenesterne er kun en af disse faktorer. Andre faktorer

er det ydre miljø og arbejdsmiljøet, sociale forhold m.v.

Indholdet i en School of Public Health svarer således til filosofien bag

WHO's målsætning om »Sundhed for alle i år 2000«. Fremkomsten af

dette program har da også resulteret både i oprettelse af flere uddannelser i

medlemslandene og i en indholdsmæssig diskussion, hvor tendensen er en

yderligere understregning af begrebet sundhedsfremme.

Læs alt

I Norden har Nordiska Hælsovårdshøgskolan i Gøteborg fungeret som en

fællesnordisk School of Public Health, men den kan ikke længere dække

behovet. De øvrige nordiske lande har derfor etableret deres egne

uddannelser. Efter forslagsstillernes opfattelse er det nu på tide, at

Danmark får en uddannelse i sundhedsfremme. Oprettelse af uddannelser i de

enkelte nordiske lande skal dog ikke forhindre, at skolen i Gøteborg bevares

som et fællesnordisk mødested.

Der er allerede gjort et betydeligt forarbejde. I december 1988 fremsatte

Dansk Selskab for Social og Administrativ Medicin et forslag til en dansk

uddannelse. Forslaget blev i februar 1990 fulgt op af et konkret forslag fra

Københavns Universitet om at placere en School of Public Health under det

kommende sundhedsvidenskabelige fakultet.

Det her foreslåede udvalgsarbejde bør selvsagt bygge på det arbejde, der

allerede er udført, men forslagsstillerne føler ikke, at det er muligt at

skride til handling uden yderligere udvalgsarbejde. De to hidtidige forslag

er præget af stærk lægelig dominans i de udvalg, der har udarbejdet

forslagene. Da sundhedsfremme netop er karakteriseret ved sin tværfaglighed

byggende på en bred vifte af sundhedsfag og sociale fag, bør der nedsættes et

nyt udvalg med bred repræsentation fra de berørte faggrupper. Samtidig må den

internationale diskussion om emnet inddrages i arbejdet, så vi sikrer, at en

kommende dansk uddannelse starter på et tidssvarende grundlag. Hertil kommer

behovet for en uafhængig vurdering af de nødvendige økonomiske rammer, den

mest hensigtsmæssige placering m.v.

WHO's europæiske kontor har som nævnt været meget aktivt for at stimulere

udviklingen af uddannelser i sundhedsfremme i Europa og for at sikre den

rette tværvidenskabelige karakter af de pågældende uddannelser. Det foreslås

derfor, at det foreslåede udvalg nedsættes efter råd fra WHO.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter