1991 BSF 18 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STØRRE HANDLEFRIHED FOR DSB
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til at give DSB mulighed for at
indgå forretnings- eller selskabslignende konstruktioner samt
mulighed for at indskyde kapital i nye aktiviteter inden for
trafikområdet.
Der skal være mulighed for DSB til at indskyde kapital i såvel
udviklingsaktiviteter som driftsaktiviteter, og der kan være tale om en
aktivitet, som DSB gennemfører alene eller sammen med danske eller
udenlandske samarbejdspartnere.
Ordningen skal gennemføres således, at DSB kan disponere friere end i dag,
hvor den bevillingsmæssige myndighed ligger i Folketingets Finansudvalg.
Bemærkninger til forslaget
Den kollektive trafik står i dag over for de største udfordringer siden
jernbanernes start. Dengang havde linieføringen vital betydning for
landsdelene. Jernbanen betød vækst for et område.
I dag - mange år efter - investeres der i hele den industrialiserede
verden i såvel infrastrukturtrafik som i international trafik.
Også i Danmark investeres der for fuld kraft i disse år. Således har vi
investeret 35-40 mia. kr. i de faste forbindelser på Storebælt og Øresund.
Hertil kommer så elektrificeringen af DSB-togbanenettet samt køb af IC3-tog
m.v.
Med disse store samfundsinvesteringer i DSB og med kravene til DSB om
bedre økonomi samtidig med kravene om flere kunder og bedre service opstår
spørgsmålet, om DSB skal have større frihed til at indgå i forretnings- eller
selskabslignende konstruktioner efter samme principper som den
transportsektor, de skal kunne konkurrere med i fremtiden om transporten af
passagerer og gods, for slet ikke at nævne den enorme konkurrence fra private
og lastbiler, de allerede kæmper imod.
Det er SF's holdning, at så mange passagerer og så meget gods som muligt
skal transporteres på togskinner. Derfor gik SF også ind for borede tunneler,
da Folketinget diskuterede de faste forbindelser, og imod vejbroerne, som kun
Læs alt
er til fordel for den forurenende bilisme.
Men den politiske styring af DSB har medført vanskeligheder for DSB.
De værste eksempler er nok inden for færgefarten. F.eks. blev DSB, på
Folketingets foranledning, tvunget til at sælge deres mest moderne færger,
»Peder Paars« og »Niels Klim«, og erstatte dem med
discountfærgerne »Ask« og »Urd«, to færger, der chartres
af et privat rederi (Blæsbjerg Marine) for otte år. Herefter står DSB tilbage
uden færger og med tomme lommer, og Blæsbjerg Marine har scoret kassen på 80
mio. kr., penge, som DSB lige så godt kunne have tjent.
Ligeledes har DSB været nødt til at chartre bilfærger til
Storebæltstrafikken, fordi der ikke var penge til indkøb af egne færger. Det
skyldes bl.a., at den borgerlige regering ikke har villet give DSB mulighed
for på lige fod med deres konkurrenter at låne i Danmarks Skibskreditfond.
Det har SF til hensigt at ændre på med dette forslag.
Det er endvidere SF's opfattelse, at DSB især på rederiområdet bør have
frie hænder til at indgå i selskabslignende konstruktioner med private
rederier, f.eks. med DIFKO, der besejler Sjællands Odde-Ebeltoft samt
Grenå-Hundested, eller med den såkaldte Kattegatbro på ruten
Kalundborg-Juelsminde. På den måde vil DSB have mulighed for at tage
konkurrencen op med vejdelen på de faste forbindelser på Storebælt og
Øresund.
Der er for tiden forhandlinger i gang om DSB-færgeruter til de baltiske
lande, men det ville unægtelig stille DSB noget stærkere i konkurrencen, hvis
en lånefinansiering blev iværksat.
DSB er et af de statslige trafikselskaber i Europa, der i dag har mindst
gæld, fordi nye investeringer bringes til veje over finansloven, men den
fireårige aftale, der er indgået af en række partier i Folketinget, betyder,
at DSB har fået en treårig rammeaftale for at sikre ro om
bevillingssituationen. Således vil der kunne skabes mulighed for længere
investeringsprogrammer uden at ændre de bevillingsmæssige vilkår for DSB.
Det er ikke SF's opfattelse, at DSB skal være selvfinansierende ved
låneoptagelse til dækning af underskud på driften.
DSB er af staten/Folketinget pålagt en række trafikopgaver med baggrund i
lov om DSB. Således skal der være togtrafik til de fleste dele af landet,
uanset at kundebehovet er tyndt, og at driften derfor giver underskud. De
forpligtelser skal naturligvis stadig opfyldes. SF ser hellere oprettelse af
nye banestrækninger end nedlæggelser.
Også EF fremkommer med nye bestemmelser og forordninger vedrørende den
kollektive trafik, som gør det vigtigt for DSB at kunne agere både hurtigt og
mere selvstændigt.
På Jernbanerådets møde den 20. juni 1991 vedtog man EF's
»Jernbanepakke«, også kaldet forordning nr. 1893/91. I et notat af
30. september 1991 fra EF om denne forordning hedder det bl.a.:
»Den nye forordnings hovedindhold er, at kompensation for offentlige
forpligtelser (driftspligt, tarifpligt og befordringspligt) til virksomheder,
der driver andet end by-, lokal- og regionaltrafik, fremtidig skal fastlægges
forlods i en kontrakt mellem den offentlige myndighed og trafikvirksomheden.
Desuden kræves, at trafikvirksomheder, der driver andet end kontrakttrafik,
skal foretage regnskabsmæssig adskillelse af virksomhedens kontraktbundne
aktiviteter fra andre aktiviteter.«
»Direktivet kræver, at jernbanevirksomhederne gives fornøden frihed
og en tilstrækkelig sund økonomisk situation til at kunne udøve deres
virksomhed under normale markedsmæssige konkurrencevilkår.
Direktivet muliggør videreførelse af DSB som statsvirksomhed og bevarelse
af eksisterende ordninger for den nationale jernbanetrafik. For international
kombitrafik giver direktivet jernbaneselskaberne adgang til enkeltvis at
udføre denne på hele EF-jernbanenettet, mens der for øvrig international
trafiks vedkommende åbnes adgang for sammenslutninger af jernbaneselskaber
til at udføre international trafik mellem selskabernes hjemlande inkl.
transit af tredjeland inden for EF.
Medlemsstaterne bevarer ansvaret for udbygning af jernbaneinfrastrukturen.
Denne infrastrukturvirksomhed skal regnskabsmæssigt holdes adskilt fra
jernbanevirksomhedernes driftsvirksomhed, og medlemsstaterne får mulighed for
at opkræve ikke-diskriminerende afgifter for infrastrukturens
anvendelse.«
Dette betyder endvidere, at der skal være åbenhed i regnskaberne, således
at det ikke er muligt at »sløre« regnskabet, forstået således, at
DSB ikke kan overføre et eventuelt overskud fra rederiet til eksempelvis
godsdivisionen, hvis denne gav underskud.
Forordningen giver mulighed for selskabslignende konstruktioner over
landegrænserne for såvel gods som passagerer.
Her vil der med SF's forslag være mulighed for at optage lån til
etablering af nye ruter i samarbejde med Deutsche Bundesbahn (DB) eller
andre, herunder også private rederier eller fragtfirmaer, nationale såvel som
internationale.
DSB hører i dag bevillingsmæssigt til under finansloven, dvs. Folketinget.
SF mener, at DSB bør have større frihed til selv at kunne træffe hurtige,
selvstændige beslutninger. Det langsommelige bureaukratis dage, hvor
beslutninger kunne tage flere måneder, ja, måske år, bør være slut.
DSB kan have informationspligt over for Folketingets Fianns- eller
Trafikudvalg om trufne dispositioner.
I rapporten »Fordele og Ulemper ved Fælles Statslig-Private
Aktieselskaber« udgivet af DSB, P&T, Trafikministeriet,
departementet, og Finansministeriet fra august 1989 hedder det bl.a.:
»Staten er på en række områder i besiddelse af en specialviden, som
kan nyttiggøres kommercielt i form af produktudvikling og salg af know-how.
En kommerciel udnyttelse af denne specialviden kan i nogle tilfælde give
moderinstitutionen et bedre produktionsresultat, idet der gennem
produktudviklingen bliver skabt øget efterspørgsel - også efter
moderinstitutionens ydelser. Produktudviklingen vil undertiden kræve
samarbejde med private samarbejdspartnere. Et sådant samarbejde kan give en
ønskelig erfaringsudveksling mellem den offentlige og private sektor.
Som eksempel på et formelt samarbejde kan nævnes Danfragt A/S, hvis
hovedformål er at udvikle, kombinere og videresælge containerbaserede
transportydelser. DSB's interesse i selskabet består i at fremme
udviklingsarbejdet og øge salget af transportydelser.« (s. 6)
- - -
»I andre situationer kan udnyttelse af det offentliges specialviden
være til stor fordel for private virksomheder, som får øgede muligheder for
f.eks. eksport, eller som kan udnytte, at det offentliges deltagelse virker
som en »blåstempling« af produkterne på eksportmarkederne.
- - -
Som eksempel kan nævnes Alfragt A/S, der drev skibsagenturvirksomhed. DSB
ejede indtil udgangen af 1987 selskabet sammen med ØK, et samarbejde, som
indledtes i begyndelsen af 1970'erne. I slutningen af 1980'erne havde
transportmarkedet ændret sig på en måde, så selskabets aktiviteter mest
effektivt blev styret af en enkelt ejer. DSB solgte derfor sin andel til ØK,
der i øvrigt sammenlagde aktiviteterne i selskabet med ØK's øvrige virksomhed
i moderselskabet.
I forbindelse med den forretningsmæssige drift kan der være behov for at
lave internationalt samarbejde. Det kan her være hensigtsmæssigt at
organisere det internationale samarbejde i et aktieselskab.
Som eksempel kan nævnes DSB's aktiepost i Interfrigo, hvis formål er at
udvikle og markedsføre international kølevognstrafik. Selskabet består af 11
vesteuropæiske jernbaneselskaber.
Som et tilsvarende eksempel kan nævnes DSB's aktiepost i Intercontainer,
hvis hovedformål er at markedsføre og sælge international containertrafik og
kombinere trafik med veksellad.' (s. 7+8)
Rapporten beskriver efterfølgende forskellige organisationsformer samt
fordele og ulemper ved statslig deltagelse i forskellige former for
samarbejde mellem statslige og private, bl.a. personalemæssige problemer,
hvis eksempelvis statstjenestemænd overgår til privat ansættelse, problemer,
der dog er løst senere på tilfredsstillende måde i GiroBank og i KTAS.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 13. juli 2009 om omstruktureringsstøtte til Combus A/S (meddelt under nummer K(2009) 4538) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2009/973/EF) EU-lovgivning · 13. juli 2009
- 1986 LSF 177 FORSLAG TIL LOV OM ANLÆG AF FAST FORBINDELSE OVER STOREBÆLT Retsinformation · 21. maj 1988
- 1996 LSF 94 FORSLAG TIL LOV OM BANESTYRELSEN M.V. Retsinformation · 27. december 1996
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2026/241 af 14. juli 2025 om statsstøtte SA.21143 — Sag C 41/08 (ex NN 35/08) gennemført af Danmark vedrørende kontrakter om offentlig tjeneste mellem Transportministeriet og Danske Statsbaner (meddelt under nummer C(2025) 4676) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 14. juli 2025
- 1990 LSF 178 FORSLAG TIL LOV OM ANLÆG AF FAST FORBINDELSE OVER ØRESUND Retsinformation · 21. august 1991
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 24. februar 2010 vedrørende kontrakter om offentlig trafikbetjening mellem Transportministeriet og Danske Statsbaner (Sag C 41/08 (ex NN 35/08)) (meddelt under nummer K(2010) 975) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2011/3/EU) EU-lovgivning · 24. februar 2010