1994 BSF 89 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM INDPASNING AF FREMMEDSPROGEDE BØRN I DET DANSKE SKOLESYSTEM
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til hurtigt at fremlægge en konkret
politik til integrering og indpasning af fremmedsprogede børn i det danske
skolesystem efter følgende retningslinjer:
1. Børn i folkeskolens almindelige klasser skal kunne tale og forstå dansk
på et niveau, der overflødiggør tolke eller brug af tolærersystem. Der
oprettes derfor modtageklasser, hvor de fremmedsprogede børn kan lære dansk
forud for en indslusning i folkeskolens almindelige klasser.
2. Det må tilstræbes, at børn fra modtageklasserne efterfølgende højst
udgør en fjerdedel af eleverne i folkeskolens almindelige klasser.
3. Kommunerne fritages for pligten til at tilbyde modersmålsundervisning
af fremmedsprogede børn.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Formålet med dette forslag er at sikre børns trivsel og muligheder for en
ordentlig undervisning i alle danske folkeskoler.
Indvandrerbørn har naturligt nok ofte begrænsede kundskaber i dansk, når
de starter i folkeskolen. Selv for 2. og 3. generations indvandrere kan man
imidlertid opleve, at børnene hverken forstår eller taler det danske sprog,
når de kommer i den undervisningspligtige alder.
En del af folkeskolens undervisningstid og ressourcer anvendes derfor i
dag på at bringe de fremmedsprogede elever op på et sprogligt niveau i
nærheden af deres danske klassekammeraters. Først derefter er det muligt at
tage ordentligt fat på den egentlige undervisning.
Det uundgåelige resultat er, at det faglige niveau bliver lavere i klasser
med mange fremmedsprogede elever.
Dette er naturligvis utilfredsstillende - både for de danske og de
fremmedsprogede elever.
Den nuværende situation indebærer, at danske forældre føler sig
tilskyndede til at flytte deres børn væk fra skoler med mange fremmedsprogede
elever. Også indvandrerforældre kan reagere på denne måde, men det forekommer
Læs alt
sjældnere.
Erfaringen viser, at de elever, som flyttes, selvsagt kommer fra de mere
ressourcestærke familier. Dermed forsvinder også de mest engagerede og
»støttende« forældre i relation til forældreråd, lejrskoler og
lign. Herved svækkes samspillet mellem skole og hjem, hvilket yderligere
medvirker til at sænke det sociale og faglige niveau.
Der er med andre ord tale om en selvforstærkende proces, som gør en
ordentlig undervisning stadig mere umulig.
Beslutningsforslaget skønnes ikke at medføre yderligere udgifter for de
offentlige kasser - tværtimod. Udgifterne til modtageklasser skønnes at blive
dækket ind med de besparelser, som ligger i at fjerne danskundervisningen af
de fremmedsprogede elever fra de normale skoleklasser.
Hertil kommer den besparelse, som ligger i at fjerne kommunernes
forpligtelse til at yde modersmålsundervisning til de fremmedsprogede elever.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Ad 1
En forsvarlig undervisning i den danske folkeskole forudsætter, at børnene
kan dansk, når de begynder i 1. klasse. Det foreslås derfor, at der oprettes
indslusnings- eller modtageklasser for fremmedsprogede børn, som her kan
modtage en intensiv undervisning i dansk.
Når børnene har opnået tilstrækkelige danskkundskaber til at følge med i
folkeskolens almindelige undervisning uden brug af tolke eller tolærersystem,
overføres de til skolens normale klasser.
Modtage- eller indslusningsklasserne skal i overensstemmelse med den
eksisterende folkeskolelov oprettes i folkeskoleregi - og kan også godt
fysisk befinde sig på en almindelig folkeskole. Hvor det skønnes
hensigtsmæssigt, kan flere kommuner gå sammen om en eller flere
modtageklasser til fremmedsprogede børn.
I den eksisterende folkeskolelovs § 5, stk. 7, hedder det, at »der
gives i fornødent omfang særlig tilrettelagt danskundervisning til
fremmedsprogede elever«. I bekendtgørelse om folkeskolens undervisning
af fremmedsprogede elever af 20. november 1984 hedder det i § 4:
»Elever, som på grund af utilstrækkeligt kendskab til dansk har
vanskeligt ved at følge undervisningen i klassen, henvises til særligt
tilrettelagt undervisning i dansk og eventuelt tillige til supplerende faglig
undervisning«.
Allerede med de eksisterende bestemmelser er det således muligt at lave et
indslusningsklassesystem, og en del kommuner benytter da også i større eller
mindre omfang dette system i dag. Forslagsstillerne finder det imidlertid
påkrævet at præcisere, at kommunerne ikke med de eksisterende regler har
nogen forpligtelse til straks at tage fremmedsprogede elever med dårlige
eller slet ingen danskkundskaber ind i de normale skoleklasser.
Ad 2
Skal der sikres mulighed for et ordentligt socialt liv i alle folkeskolens
klasser, forudsætter det, at andelen af børn med fremmed kulturbaggrund ikke
bliver for stor i den enkelte klasse. Det hænger sammen med forskelle i det
kulturelle adfærdsmønster.
Kendsgerningen er nemlig, at børn fra fremmede kulturer har andre sociale
strukturer end danske børn. De fremmed-/tosprogede kommer så godt som aldrig
i sportsforeninger og ungdomsskoler og får sjældent lov til at deltage i
ungdomssammenhænge som lejrskoler, klubber, diskoteker, skoleballer og andre
fester. Den danske tradition med at komme til børnefødselsdag i sine
skolekammeraters hjem er også ukendt for mange tosprogede.
Det betyder, at mange af de steder, hvor børnenes sociale netværk dannes,
kommer de fremmed-/tosprogede børn og unge ikke. Resultatet er, at der opstår
en »social manko« for de danske børn i klasser med mange
fremmed-/tosprogede. Der er simpelt hen ikke (klasse)kammerater nok. Alene af
denne grund føler mange danske forældre sig tilskyndede til at flytte deres
børn væk fra klasser/skoler med en stor andel fremmed- eller tosprogede
elever.
Om disse forhold skrev skoleinspektør Johs. Morre Pedersen fra den
århusianske Gjellerup skole i en kronik i dagbladet Politiken den 12. januar
1995:
»Mange - desværre ofte også vore egne politikere - betegner vor
bekymring som racisme og manglende tolerance. Hvis der hos vore
beslutningstagere ikke er større forståelse, kan man frygte udviklingen endnu
mere. Men jeg vælger dog at tro, at mange af udsagnene fra vore overordnede
er udtryk for ukendskab til forholdene snarere end uvilje til at gå i kast
med problemerne.«
Selv uden sproglige problemer er der altså problemer forbundet med mange
elever fra lande med helt andre kulturer end den danske. Koncentrationen af
elever med fremmed kulturbaggrund på bestemte skoler udgør derfor et
selvstændigt problem.
Det foreslås derfor, at man tilstræber en maksimumsgrænse for, hvor mange
tosprogede elever med fremmed kulturbaggrund der bør være i en klasse.
Grænsen foreslås sat til 25 pct. Erfaringen synes nemlig at vise, at kommer
andelen af fremmed- eller tosprogede elever højere op, begynder de danske
forældre for alvor at flytte deres børn til andre skoler. Det gælder altså om
at holde sig under »den kritiske grænse«.
Allerede under drøftelsen i foråret 1992 af forslag til
folketingsbeslutning om bedre integration og sikring af udlændinges
retsstilling i Danmark (B 65, folketingsåret 1991-92, jf. Folketingstidende
1991-92, FF sp. 6345, Till. A sp. 5143, FF sp. 8838, Till. B sp. 2809, FF sp.
10874, Till. C sp. 1425) var man opmærksom på disse problemer. Det hed i den
dengang bredt vedtagne folketingsbeslutning: »Der skabes hjemmel til, at
kommuner gennem samarbejde mellem naboskoler kan udveksle elever med henblik
på at undgå alt for store koncentrationer af fremmedsprogede elever på
enkelte skoler. Forældrene skal inddrages i beslutning herom. Det
forudsættes, at regelsættet udformes med respekt for gældende konventioner og
lovgivning vedrørende ligebehandling, ikkediskrimination og lignende.«
Det er denne beslutning, som her foreslås strammet op med angivelse af en
25-pct.-grænse. Udviklingen siden 1992 har vist, at beslutningen fra dengang
ikke har forhindret store koncentrationer af fremmedsprogede elever på mange
skoler.
Det bemærkes, at mange af de tosprogede udtrykker sympati for tanken om en
kvoteordning.
Ad 3
Kommunerne er i dag forpligtet til at tilbyde fremmedsprogede elever
undervisning i deres modersmål. Denne forpligtelse foreslås ophævet.
For det første er det uhensigtsmæssigt, at udlændinge, der ønsker at blive
integreret i det danske samfund, skal kunne forlange undervisning i det
oprindelige modersmål. Folkeskolens kræfter bør i stedet koncentreres om at
styrke danskundervisningen i modtageklasserne - og i det hele taget.
For det andet er der tale om en udgift for det danske samfund. Det må være
rimeligt, at de fremmed- og tosprogede, som ønsker deres børn undervist af
professionelle lærere i deres modersmål, selv tager initiativ hertil og selv
bidrager til betalingen herfor. Den danske folkeoplysningslov rummer
eksempelvis generøse muligheder for en sådan undervisning.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 BSF 16 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AFSKAFFELSE AF MODERSMÅLSUNDERVISNING I DEN DANSKE FOLKESKOLE Retsinformation · 2. april 1998
- 1997 BSF 27 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AFSKAFFELSE AF MODERSMÅLSUNDERVISNING I DEN DANSKE FOLKESKOLE Retsinformation · 23. oktober 1997
- 1996 BSF 65 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM, AT KOMMUNERNE FRITAGES FOR FORPLIGTELSEN TIL AT TILBYDE MODERSMÅLSUNDERVISNING AF FREMMEDSPROGEDE/TOSPROGEDE BØRN Retsinformation · 20. november 1996
- 1987 BSF 124 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FOLKESKOLENS UNDERVISNING AF FREMMEDSPROGEDE ELEVER Retsinformation · 21. maj 1988
- 1995 BSF 113 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FRITAGELSE AF KOMMUNERNE FOR PLIGTEN TIL AT TILBYDE MODERSMÅLSUNDERVISNING AF FREMMEDSPROGEDE BØRN Retsinformation · 20. marts 1996
- 1996 BSF 64 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORBEDRING AF MODERSMÅLSUNDERVISNINGEN Retsinformation · 19. november 1996