Spring til indhold

Retsinformation

1994 BSF 89 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM INDPASNING AF FREMMEDSPROGEDE BØRN I DET DANSKE SKOLESYSTEM

1994/1 BSF 89Beslutningsforslag som fremsatFolketinget14. marts 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til hurtigt at fremlægge en konkret

politik til integrering og indpasning af fremmedsprogede børn i det danske

skolesystem efter følgende retningslinjer:

1. Børn i folkeskolens almindelige klasser skal kunne tale og forstå dansk

på et niveau, der overflødiggør tolke eller brug af tolærersystem. Der

oprettes derfor modtageklasser, hvor de fremmedsprogede børn kan lære dansk

forud for en indslusning i folkeskolens almindelige klasser.

2. Det må tilstræbes, at børn fra modtageklasserne efterfølgende højst

udgør en fjerdedel af eleverne i folkeskolens almindelige klasser.

3. Kommunerne fritages for pligten til at tilbyde modersmålsundervisning

af fremmedsprogede børn.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med dette forslag er at sikre børns trivsel og muligheder for en

ordentlig undervisning i alle danske folkeskoler.

Indvandrerbørn har naturligt nok ofte begrænsede kundskaber i dansk, når

de starter i folkeskolen. Selv for 2. og 3. generations indvandrere kan man

imidlertid opleve, at børnene hverken forstår eller taler det danske sprog,

når de kommer i den undervisningspligtige alder.

En del af folkeskolens undervisningstid og ressourcer anvendes derfor i

dag på at bringe de fremmedsprogede elever op på et sprogligt niveau i

nærheden af deres danske klassekammeraters. Først derefter er det muligt at

tage ordentligt fat på den egentlige undervisning.

Det uundgåelige resultat er, at det faglige niveau bliver lavere i klasser

med mange fremmedsprogede elever.

Dette er naturligvis utilfredsstillende - både for de danske og de

fremmedsprogede elever.

Den nuværende situation indebærer, at danske forældre føler sig

tilskyndede til at flytte deres børn væk fra skoler med mange fremmedsprogede

elever. Også indvandrerforældre kan reagere på denne måde, men det forekommer

Læs alt

sjældnere.

Erfaringen viser, at de elever, som flyttes, selvsagt kommer fra de mere

ressourcestærke familier. Dermed forsvinder også de mest engagerede og

»støttende« forældre i relation til forældreråd, lejrskoler og

lign. Herved svækkes samspillet mellem skole og hjem, hvilket yderligere

medvirker til at sænke det sociale og faglige niveau.

Der er med andre ord tale om en selvforstærkende proces, som gør en

ordentlig undervisning stadig mere umulig.

Beslutningsforslaget skønnes ikke at medføre yderligere udgifter for de

offentlige kasser - tværtimod. Udgifterne til modtageklasser skønnes at blive

dækket ind med de besparelser, som ligger i at fjerne danskundervisningen af

de fremmedsprogede elever fra de normale skoleklasser.

Hertil kommer den besparelse, som ligger i at fjerne kommunernes

forpligtelse til at yde modersmålsundervisning til de fremmedsprogede elever.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1

En forsvarlig undervisning i den danske folkeskole forudsætter, at børnene

kan dansk, når de begynder i 1. klasse. Det foreslås derfor, at der oprettes

indslusnings- eller modtageklasser for fremmedsprogede børn, som her kan

modtage en intensiv undervisning i dansk.

Når børnene har opnået tilstrækkelige danskkundskaber til at følge med i

folkeskolens almindelige undervisning uden brug af tolke eller tolærersystem,

overføres de til skolens normale klasser.

Modtage- eller indslusningsklasserne skal i overensstemmelse med den

eksisterende folkeskolelov oprettes i folkeskoleregi - og kan også godt

fysisk befinde sig på en almindelig folkeskole. Hvor det skønnes

hensigtsmæssigt, kan flere kommuner gå sammen om en eller flere

modtageklasser til fremmedsprogede børn.

I den eksisterende folkeskolelovs § 5, stk. 7, hedder det, at »der

gives i fornødent omfang særlig tilrettelagt danskundervisning til

fremmedsprogede elever«. I bekendtgørelse om folkeskolens undervisning

af fremmedsprogede elever af 20. november 1984 hedder det i § 4:

»Elever, som på grund af utilstrækkeligt kendskab til dansk har

vanskeligt ved at følge undervisningen i klassen, henvises til særligt

tilrettelagt undervisning i dansk og eventuelt tillige til supplerende faglig

undervisning«.

Allerede med de eksisterende bestemmelser er det således muligt at lave et

indslusningsklassesystem, og en del kommuner benytter da også i større eller

mindre omfang dette system i dag. Forslagsstillerne finder det imidlertid

påkrævet at præcisere, at kommunerne ikke med de eksisterende regler har

nogen forpligtelse til straks at tage fremmedsprogede elever med dårlige

eller slet ingen danskkundskaber ind i de normale skoleklasser.

Ad 2

Skal der sikres mulighed for et ordentligt socialt liv i alle folkeskolens

klasser, forudsætter det, at andelen af børn med fremmed kulturbaggrund ikke

bliver for stor i den enkelte klasse. Det hænger sammen med forskelle i det

kulturelle adfærdsmønster.

Kendsgerningen er nemlig, at børn fra fremmede kulturer har andre sociale

strukturer end danske børn. De fremmed-/tosprogede kommer så godt som aldrig

i sportsforeninger og ungdomsskoler og får sjældent lov til at deltage i

ungdomssammenhænge som lejrskoler, klubber, diskoteker, skoleballer og andre

fester. Den danske tradition med at komme til børnefødselsdag i sine

skolekammeraters hjem er også ukendt for mange tosprogede.

Det betyder, at mange af de steder, hvor børnenes sociale netværk dannes,

kommer de fremmed-/tosprogede børn og unge ikke. Resultatet er, at der opstår

en »social manko« for de danske børn i klasser med mange

fremmed-/tosprogede. Der er simpelt hen ikke (klasse)kammerater nok. Alene af

denne grund føler mange danske forældre sig tilskyndede til at flytte deres

børn væk fra klasser/skoler med en stor andel fremmed- eller tosprogede

elever.

Om disse forhold skrev skoleinspektør Johs. Morre Pedersen fra den

århusianske Gjellerup skole i en kronik i dagbladet Politiken den 12. januar

1995:

»Mange - desværre ofte også vore egne politikere - betegner vor

bekymring som racisme og manglende tolerance. Hvis der hos vore

beslutningstagere ikke er større forståelse, kan man frygte udviklingen endnu

mere. Men jeg vælger dog at tro, at mange af udsagnene fra vore overordnede

er udtryk for ukendskab til forholdene snarere end uvilje til at gå i kast

med problemerne.«

Selv uden sproglige problemer er der altså problemer forbundet med mange

elever fra lande med helt andre kulturer end den danske. Koncentrationen af

elever med fremmed kulturbaggrund på bestemte skoler udgør derfor et

selvstændigt problem.

Det foreslås derfor, at man tilstræber en maksimumsgrænse for, hvor mange

tosprogede elever med fremmed kulturbaggrund der bør være i en klasse.

Grænsen foreslås sat til 25 pct. Erfaringen synes nemlig at vise, at kommer

andelen af fremmed- eller tosprogede elever højere op, begynder de danske

forældre for alvor at flytte deres børn til andre skoler. Det gælder altså om

at holde sig under »den kritiske grænse«.

Allerede under drøftelsen i foråret 1992 af forslag til

folketingsbeslutning om bedre integration og sikring af udlændinges

retsstilling i Danmark (B 65, folketingsåret 1991-92, jf. Folketingstidende

1991-92, FF sp. 6345, Till. A sp. 5143, FF sp. 8838, Till. B sp. 2809, FF sp.

10874, Till. C sp. 1425) var man opmærksom på disse problemer. Det hed i den

dengang bredt vedtagne folketingsbeslutning: »Der skabes hjemmel til, at

kommuner gennem samarbejde mellem naboskoler kan udveksle elever med henblik

på at undgå alt for store koncentrationer af fremmedsprogede elever på

enkelte skoler. Forældrene skal inddrages i beslutning herom. Det

forudsættes, at regelsættet udformes med respekt for gældende konventioner og

lovgivning vedrørende ligebehandling, ikkediskrimination og lignende.«

Det er denne beslutning, som her foreslås strammet op med angivelse af en

25-pct.-grænse. Udviklingen siden 1992 har vist, at beslutningen fra dengang

ikke har forhindret store koncentrationer af fremmedsprogede elever på mange

skoler.

Det bemærkes, at mange af de tosprogede udtrykker sympati for tanken om en

kvoteordning.

Ad 3

Kommunerne er i dag forpligtet til at tilbyde fremmedsprogede elever

undervisning i deres modersmål. Denne forpligtelse foreslås ophævet.

For det første er det uhensigtsmæssigt, at udlændinge, der ønsker at blive

integreret i det danske samfund, skal kunne forlange undervisning i det

oprindelige modersmål. Folkeskolens kræfter bør i stedet koncentreres om at

styrke danskundervisningen i modtageklasserne - og i det hele taget.

For det andet er der tale om en udgift for det danske samfund. Det må være

rimeligt, at de fremmed- og tosprogede, som ønsker deres børn undervist af

professionelle lærere i deres modersmål, selv tager initiativ hertil og selv

bidrager til betalingen herfor. Den danske folkeoplysningslov rummer

eksempelvis generøse muligheder for en sådan undervisning.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter