Spring til indhold

Retsinformation

1996 BSF 64 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORBEDRING AF MODERSMÅLSUNDERVISNINGEN

1996/1 BSF 64Beslutningsforslag som fremsatFolketinget19. november 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til at sikre alle grundskoleelever

med et andet modersmål end dansk retten til en kvalitetspræget

modersmålsundervisning.

Kvaliteten sikres ved, at regeringen udstikker retlingslinjer, der

1. fortsat pålægger kommunerne at tilbyde grundskoleelever med et andet

modersmål end dansk muligheden for modersmålsundervisning,

2. sikrer, at den bekendtgørelsesfastsatte modersmålsundervisning så vidt

muligt foregår på hold med elever på samme aldersmæssige/kundskabsmæssige

niveau,

3. fremmer sammenhængen mellem modersmålsundervisningen og den almindelige

undervisning, så modersmålsundervisningen så vidt muligt foregår på barnets

daglige skole i tæt forbindelse med den øvrige undervisning,

4. fremmer ansættelsesforhold, der sikrer modersmålslærernes samarbejde

med skolens øvrige lærere,

5. styrker modersmålslærernes uddannelsesniveau og

efteruddannelsesmuligheder og

6. fremmer udviklingen og anvendelsen af tidssvarende undervisningsmidler

i modersmålsundervisningen.

Bemærkninger til forslaget

De børn, der bor i Danmark, men har et andet modersmål end dansk, har brug

for anerkendelse og udvikling af begge sprog. De skal udvikle og beherske

deres modersmål for at kunne kommunikere med deres familie - her og i

udlandet - og for at kunne orientere sig i den kultur, hvor de har rod. De

skal samtidig udvikle og beherske det danske sprog for at kunne fungere i det

danske samfund, både når det gælder skolegang og mere generelt.

Modersmålsundervisning og danskundervisning står ikke i modsætning til

hinanden. Sprogforskere påpeger, at tilegnelsen af andre sprog lettes, hvis

børns modersmål støttes. En kvalitetspræget modersmålsundervisning fremmer

således tilegnelsen af dansk og dermed elevernes mulighed for at få det

optimale udbytte af al den undervisning, der foregår på dansk.

Læs alt

Modersmålsundervisningen styrker elevernes selvværd og identitet. Den er

således af betydning for både elevernes faglige og personlige udvikling.

Samtidig er en kvalitetspræget modersmålsundervisning en logisk følge af

det almene princip i den danske folkeskole om, at undervisningen tager

udgangspunkt i det enkelte barns behov og forudsætninger.

Endelig er en god modersmålsundervisning et signal til tosprogede børn og

deres forældre om, at det danske samfund mener det alvorligt, når man taler

om en integrationspolitik i tråd med pluralistiske og humanistiske

traditioner.

Hvis muligheden for modersmålsundervisning i folkeskolens regi forsvinder,

eller hvis dens kvalitet bliver for lav, vil konsekvensen være, at andre,

f.eks. hjemlandenes ambassader eller religiøse institutioner, tager opgaven

op. Man kan frygte, at denne undervisning - i modsætning til undervisning i

offentligt regi - snarere vil fremme segregation end integration.

Modersmålsundervisningen skal tage udgangspunkt i, at de fleste tosprogede

børn skal leve deres liv i Danmark. Den skal fremme den enkelte elevs

personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem elevens

oprindelige kultur og den danske kultur.

Den nuværende modermålsundervisning foregår oftest løsrevet fra den

almindelige undervisning. Dette skyldes bl.a., at der sættes så mange elever

som muligt sammen på hvert hold uanset den aldersmæssige og kundskabsmæssige

spredning. Undervisning på et hold med 26 elever i alderen 7-16 år kan aldrig

opfylde modersmålsundervisningens formål. Klassekvotienten bør - især når

elever fra mange forskellige klasser undervises sammen - være lavere end i

normal undervisning.

Så vidt det er muligt ud fra antallet af børn med det pågældende

modersmål, bør undervisningen foregå på hold, hvor eleverne har samme alder

og kundskabsniveau.

Mere homogene hold vil fremme modersmålsundervisningens understøttende

funktion i forhold til den øvrige undervisnig. Modersmålsundervisningen bør i

så høj grad som muligt integreres med den øvrige skolegang, f.eks. gennem

arbejde med de samme emnekredse i de to typer undervisning, tokulturelle

klasser, lærerteam med deltagelse af modersmålslærere og lignende.

Undervisningen bør foregå på den daglige skole, hvilket også vil fremme

samarbejdet mellem modersmålslæreren og elevens øvrige lærere.

Modersmålslærerne er en vigtig ressource for det danske skolevæsen, for de

tosprogede børn og for deres forældre. Modersmålslæreren er på en gang sine

elevers talsmand og en del af det danske skolesystem. Denne lærergruppe har

mulighed for at fungere som en vigtig integrationsfremmende faktor og som

problemknuser i forholdet mellem skole, børn og forældre. Men det kræver, at

modersmålslærernes ansættelses- og uddannelsesmæssige forhold forbedres, og

at modersmålslærerne indgår i skolens liv på lige fod med andre lærere. Dette

mål fremmes, hvis der arbejdes frem imod, at modersmålslærerne også er

kvalificerede til at undervise i andre af skolens fag.

Undervisningsmidlerne i den nuværende modersmålsundervisning er af

svingende kvalitet. Der er behov for at støtte udviklingen af materialer, der

falder i tråd med dansk pædagogisk tradition, og som på en meningsfuld måde

både belyser oprindelseslandets virkelighed og giver mulighed for at

sammenligne med danske forhold. En opgradering af undervisningsmidlerne kan -

især når det drejer sig om sprog, hvor der kun er få elever - med fordel ske

i samarbejde med de øvrige nordiske lande.

Skriftlig fremsættelse

Bruno Jerup (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af

modersmålsundervisningen.

(Beslutningsforslag nr. B 64).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

beslutningsforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter