1996 BSF 64 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORBEDRING AF MODERSMÅLSUNDERVISNINGEN
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til at sikre alle grundskoleelever
med et andet modersmål end dansk retten til en kvalitetspræget
modersmålsundervisning.
Kvaliteten sikres ved, at regeringen udstikker retlingslinjer, der
1. fortsat pålægger kommunerne at tilbyde grundskoleelever med et andet
modersmål end dansk muligheden for modersmålsundervisning,
2. sikrer, at den bekendtgørelsesfastsatte modersmålsundervisning så vidt
muligt foregår på hold med elever på samme aldersmæssige/kundskabsmæssige
niveau,
3. fremmer sammenhængen mellem modersmålsundervisningen og den almindelige
undervisning, så modersmålsundervisningen så vidt muligt foregår på barnets
daglige skole i tæt forbindelse med den øvrige undervisning,
4. fremmer ansættelsesforhold, der sikrer modersmålslærernes samarbejde
med skolens øvrige lærere,
5. styrker modersmålslærernes uddannelsesniveau og
efteruddannelsesmuligheder og
6. fremmer udviklingen og anvendelsen af tidssvarende undervisningsmidler
i modersmålsundervisningen.
Bemærkninger til forslaget
De børn, der bor i Danmark, men har et andet modersmål end dansk, har brug
for anerkendelse og udvikling af begge sprog. De skal udvikle og beherske
deres modersmål for at kunne kommunikere med deres familie - her og i
udlandet - og for at kunne orientere sig i den kultur, hvor de har rod. De
skal samtidig udvikle og beherske det danske sprog for at kunne fungere i det
danske samfund, både når det gælder skolegang og mere generelt.
Modersmålsundervisning og danskundervisning står ikke i modsætning til
hinanden. Sprogforskere påpeger, at tilegnelsen af andre sprog lettes, hvis
børns modersmål støttes. En kvalitetspræget modersmålsundervisning fremmer
således tilegnelsen af dansk og dermed elevernes mulighed for at få det
optimale udbytte af al den undervisning, der foregår på dansk.
Læs alt
Modersmålsundervisningen styrker elevernes selvværd og identitet. Den er
således af betydning for både elevernes faglige og personlige udvikling.
Samtidig er en kvalitetspræget modersmålsundervisning en logisk følge af
det almene princip i den danske folkeskole om, at undervisningen tager
udgangspunkt i det enkelte barns behov og forudsætninger.
Endelig er en god modersmålsundervisning et signal til tosprogede børn og
deres forældre om, at det danske samfund mener det alvorligt, når man taler
om en integrationspolitik i tråd med pluralistiske og humanistiske
traditioner.
Hvis muligheden for modersmålsundervisning i folkeskolens regi forsvinder,
eller hvis dens kvalitet bliver for lav, vil konsekvensen være, at andre,
f.eks. hjemlandenes ambassader eller religiøse institutioner, tager opgaven
op. Man kan frygte, at denne undervisning - i modsætning til undervisning i
offentligt regi - snarere vil fremme segregation end integration.
Modersmålsundervisningen skal tage udgangspunkt i, at de fleste tosprogede
børn skal leve deres liv i Danmark. Den skal fremme den enkelte elevs
personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem elevens
oprindelige kultur og den danske kultur.
Den nuværende modermålsundervisning foregår oftest løsrevet fra den
almindelige undervisning. Dette skyldes bl.a., at der sættes så mange elever
som muligt sammen på hvert hold uanset den aldersmæssige og kundskabsmæssige
spredning. Undervisning på et hold med 26 elever i alderen 7-16 år kan aldrig
opfylde modersmålsundervisningens formål. Klassekvotienten bør - især når
elever fra mange forskellige klasser undervises sammen - være lavere end i
normal undervisning.
Så vidt det er muligt ud fra antallet af børn med det pågældende
modersmål, bør undervisningen foregå på hold, hvor eleverne har samme alder
og kundskabsniveau.
Mere homogene hold vil fremme modersmålsundervisningens understøttende
funktion i forhold til den øvrige undervisnig. Modersmålsundervisningen bør i
så høj grad som muligt integreres med den øvrige skolegang, f.eks. gennem
arbejde med de samme emnekredse i de to typer undervisning, tokulturelle
klasser, lærerteam med deltagelse af modersmålslærere og lignende.
Undervisningen bør foregå på den daglige skole, hvilket også vil fremme
samarbejdet mellem modersmålslæreren og elevens øvrige lærere.
Modersmålslærerne er en vigtig ressource for det danske skolevæsen, for de
tosprogede børn og for deres forældre. Modersmålslæreren er på en gang sine
elevers talsmand og en del af det danske skolesystem. Denne lærergruppe har
mulighed for at fungere som en vigtig integrationsfremmende faktor og som
problemknuser i forholdet mellem skole, børn og forældre. Men det kræver, at
modersmålslærernes ansættelses- og uddannelsesmæssige forhold forbedres, og
at modersmålslærerne indgår i skolens liv på lige fod med andre lærere. Dette
mål fremmes, hvis der arbejdes frem imod, at modersmålslærerne også er
kvalificerede til at undervise i andre af skolens fag.
Undervisningsmidlerne i den nuværende modersmålsundervisning er af
svingende kvalitet. Der er behov for at støtte udviklingen af materialer, der
falder i tråd med dansk pædagogisk tradition, og som på en meningsfuld måde
både belyser oprindelseslandets virkelighed og giver mulighed for at
sammenligne med danske forhold. En opgradering af undervisningsmidlerne kan -
især når det drejer sig om sprog, hvor der kun er få elever - med fordel ske
i samarbejde med de øvrige nordiske lande.
Skriftlig fremsættelse
Bruno Jerup (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af
modersmålsundervisningen.
(Beslutningsforslag nr. B 64).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
beslutningsforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Reischl fremsat den 10. maj 1979. — Francis Woehrling mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. EU-domme · 10. maj 1979
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Mayras fremsat den 6. december 1979. — Tito Mencarelli mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. EU-domme · 6. december 1979
- Rettens dom (Ottende Afdeling) af 28. april 2017. — Irit Azoulay m.fl. mod Europa-Parlamentet. EU-domme · 28. april 2017
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Modersmålsundervisning og sprogstimulering) Retsinformation · 15. maj 2002
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 22. marts 2018. — Irit Azoulay m.fl. mod Europa-Parlamentet. EU-domme · 22. marts 2018
- Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 30. maj 2018. — Irit Azoulay m.fl. mod Europa-Parlamentet. EU-domme · 30. maj 2018