1994 BSF 70 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REGERINGSINITIATIVER IMOD VALUTASPEKULATION
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til i Det Europæiske Råd og i andre
relevante internationale fora at fremsætte forslag, der kan begrænse
valutaspekulation.
Bemærkninger til forslaget
Valutahandel er en nødvendighed i en verden med samhandel og samkvem
mellem mennesker på tværs af grænser.
Tilsvarende er der intet mærkeligt i, at mange i forbindelse med handel
eller turisme forsøger at få den mest gunstige valutakurs eller at sikre sig
imod udsving i kursen gennem terminsforretninger.
Men disse naturlige handler med valuta fylder i dag næsten intet i den
samlede internationale valutahandel. Omsætningen af valuta er for tiden i
gennemsnit på seks tusinde milliarder kroner dagligt.
Omsætningen er med andre ord 40 gange så stor som verdens totale
varehandel, fordi langt hovedparten af valutahandelen udelukkende tjener til
spekulation.
Mange vil måske umiddelbart sige, at det må spekulanterne selv om. Nogle
taber og nogle vinder, og hvad kommer det os ved?
Det triste er imidlertid, at valutaspekulationen betyder meget for vores
hverdag.
Hvis spekulanterne vælger at gå efter den danske krone, så har det
øjeblikkeligt negative økonomiske virkninger for stort set alle danske
virksomheder og for hundredtusindvis af enkeltpersoner.
Årsagen er, at de beløb, der er i omdrift i valutaspekulation, er så
kolossale, at Nationalbanken må gribe til krasse midler for at forsvare
kronekursen.
Nationalbanken sætter renten dramatisk i vejret for at tiltrække kapital
for at skabe en modbevægelse til den salgsbølge, der er sat i gang af dem,
der spekulerer imod en valuta. Disse spekulanter sælger valutaen i store
mængder for at presse til en devaluering, og lykkes planen, er der stor
gevinst til dem, der solgte til høj kurs og senere kan indfri aftaler til en
Læs alt
lavere kurs.
Rentevåbnet rammer virksomhederne hårdt, uden at de på nogen måde behøver
at have deltaget i spekulation. Man kan f.eks. lytte til direktøren for
firmaet Bang & Olufsen, der som flere andre offentligt har luftet sin
frustration over, at hæderlige virksomheder skal straffes for andres
spekulationer.
Derudover er det ikke engang sikkert, at Nationalbanken har held til at
forsvare valutaen. Spekulanternes magt er nemlig blevet så stor, at selv
nationalbanker ofte må give op.
Vi har mest tydeligt set det med EMS'ens sammenbrud, hvor en hel
verdensdel - Europa - måtte give op over for spekulativt pres.
Men behøver det være sådan? Svaret er naturligvis nej. Det er i sidste
ende op til det internationale samfund, om vi vil acceptere en samfundsorden,
hvor valutaspekulanterne har så stor en magt.
Monetaristiske (ultraliberale) politikere siger, at man bare kan imødegå
spekulationen ved at have en sund økonomi, som der ikke er grundlag for at
spekulere imod. Men det er den rene utopi.
Det seneste års tid har netop vist, at spekulanterne sagtens kan vælge at
presse Danmark, selv om vores valuta målt på betalingsbalance, inflation og
andre nøgletal i øjeblikket burde stå stærkere end selv D-marken.
Det er derfor helt nødvendigt at gå konstruktivt i gang med at finde de
midler, der kan tæmme spekulationen.
Det mest oplagte middel er at indføre en afgift på handel med valuta. Den
behøver ikke at være på ret mange promille, før den vil dæmpe spekulationen,
der netop bygger på en voldsom masse frem- og tilbagehandler. Dermed kan den
også udformes, så den ikke får nogen reel betydning for de valutahandler, der
er en nødvendig følge af varehandel.
SF står langtfra alene med dette synspunkt. Det deles blandt andet af den
netop afgåede kommissionsformand Jacques Delors, af en af dette århundredes
største økonomiske klassikere, John Maynard Keynes, af nobelpristager i
økonomi, James Tobin, af UNCTAD-sekretariatet i FN og sågar af indtil flere
tænksomme amerikanske børshandlere.
Lord John Maynard Keynes, der i 1936 slog sit navn fast med værket
»The General Theory of Employment, Interest and Money«, var fuldt
ud klar over, at kortsigtet spekulation kunne skabe misforhold på markedet.
Hans konklussion var, at »en transaktionsskat kunne styrke de
langsigtede dispositioners vægt i (aktie)markedets prismekanisme i forhold
til spekulanternes gætterier om andre spekulanters kortsigtede adfærd«.
James Tobin, nobelprismodtager i økonomi, har foreslået at lægge en
international og ensartet skat på isolerede valutatransaktioner (herunder
futures og optioner). En skat på 5 promille på valutatransaktioner vil ifølge
Tobins beregninger markedsmæssigt svare til en 4 pct. forskel i årlig rente
på tremånederspapirer. Afgiften ville altså allerede ved denne beskedne
størrelse være tilstrækkelig til at stoppe hovedparten af de spekulative
kapitalbevægelser, samtidig med at den vil være så lille, at den ikke vil
være en hæmsko for almindelig varehandel.
Provenuet af afgiften vil efter Tobins vurdering fra starten være på ca.
1,5 billioner US-dollars med en faldende tendens med tiden. Tobin foreslog,
at beløbet blev brugt til løsning af internationale opgaver gennem
internationale organer.
Disse opgaver er det desværre kun alt for let at komme med ideer til. Lad
os bare nævne fattigdomsbekæmpelse, den globale miljømæssige omstilling og
FN's fredsbevarende arbejde som eksempler på gigantiske opgaver, der i dag
hæmmes afgørende af manglende finansiering.
Efter SF's opfattelse er det på tide, at diskussionen om demokratiernes
modtræk mod spekulanternes magt sættes på dagsordenen.
SF erkender, at det er en international opgave, fordi en isoleret dansk
afgift på valutahandel ikke har nogen mening, når der er frie
kapitalbevægelser.
En afgift skal omfatte ikke bare hele OECD, men alle betydende finansielle
centre i verden, uanset hvor de måtte befinde sig.
SF foreslår, at den danske regering tager hul på debatten ved at stille
forslag i Det Europæiske Råd og i andre internationale fora, hvor der er
mulighed for at fremme synspunkterne.
Forslagsstillerne gør sig ingen forestillinger om, at den internationale
beslutningsproces er hverken let eller hurtig.
Men nogen skal starte med at stille forslaget. Den danske regering får
chancen for det gennem vedtagelsen af nærværende beslutningsforslag.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om analyse af mulighederne for beskatning af spekulative kapitalbevægelser Retsinformation · 19. november 1998
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Lenz fremsat den 16. september 1997. - Commissioners of Customs & Excise mod First National Bank of Chicago. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: High Court of Justice, Queen's Bench Division - Forenede Kongerige. - Sjette momsdirektiv - Anvendelsesområde - Valutatransaktioner. - Sag C-172/96 EU-domme · 16. september 1997
- 1995 BSF 105 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ALTERNATIVER TIL EU'S ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION (ØMU) Retsinformation · 29. februar 1996
- Domstolens Dom (Femte Afdeling) af 14. juli 1998. - Commissioners of Customs & Excise mod First National Bank of Chicago. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: High Court of Justice, Queen's Bench Division - Forenede Kongerige. - Sjette momsdirektiv - Anvendelsesområde - Valutatransaktioner. - Sag C-172/96 EU-domme · 14. juli 1998
- D.A.11.4.2.2.3 Beløb, som udgør momsfri omsætning Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Finansielle instrumenter – næringsdrivende - fradrag Retsinformation · 10. juli 2009