Spring til indhold

Retsinformation

1994 BSF 70 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REGERINGSINITIATIVER IMOD VALUTASPEKULATION

1994/1 BSF 70Beslutningsforslag som fremsatFolketinget24. februar 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til i Det Europæiske Råd og i andre

relevante internationale fora at fremsætte forslag, der kan begrænse

valutaspekulation.

Bemærkninger til forslaget

Valutahandel er en nødvendighed i en verden med samhandel og samkvem

mellem mennesker på tværs af grænser.

Tilsvarende er der intet mærkeligt i, at mange i forbindelse med handel

eller turisme forsøger at få den mest gunstige valutakurs eller at sikre sig

imod udsving i kursen gennem terminsforretninger.

Men disse naturlige handler med valuta fylder i dag næsten intet i den

samlede internationale valutahandel. Omsætningen af valuta er for tiden i

gennemsnit på seks tusinde milliarder kroner dagligt.

Omsætningen er med andre ord 40 gange så stor som verdens totale

varehandel, fordi langt hovedparten af valutahandelen udelukkende tjener til

spekulation.

Mange vil måske umiddelbart sige, at det må spekulanterne selv om. Nogle

taber og nogle vinder, og hvad kommer det os ved?

Det triste er imidlertid, at valutaspekulationen betyder meget for vores

hverdag.

Hvis spekulanterne vælger at gå efter den danske krone, så har det

øjeblikkeligt negative økonomiske virkninger for stort set alle danske

virksomheder og for hundredtusindvis af enkeltpersoner.

Årsagen er, at de beløb, der er i omdrift i valutaspekulation, er så

kolossale, at Nationalbanken må gribe til krasse midler for at forsvare

kronekursen.

Nationalbanken sætter renten dramatisk i vejret for at tiltrække kapital

for at skabe en modbevægelse til den salgsbølge, der er sat i gang af dem,

der spekulerer imod en valuta. Disse spekulanter sælger valutaen i store

mængder for at presse til en devaluering, og lykkes planen, er der stor

gevinst til dem, der solgte til høj kurs og senere kan indfri aftaler til en

Læs alt

lavere kurs.

Rentevåbnet rammer virksomhederne hårdt, uden at de på nogen måde behøver

at have deltaget i spekulation. Man kan f.eks. lytte til direktøren for

firmaet Bang & Olufsen, der som flere andre offentligt har luftet sin

frustration over, at hæderlige virksomheder skal straffes for andres

spekulationer.

Derudover er det ikke engang sikkert, at Nationalbanken har held til at

forsvare valutaen. Spekulanternes magt er nemlig blevet så stor, at selv

nationalbanker ofte må give op.

Vi har mest tydeligt set det med EMS'ens sammenbrud, hvor en hel

verdensdel - Europa - måtte give op over for spekulativt pres.

Men behøver det være sådan? Svaret er naturligvis nej. Det er i sidste

ende op til det internationale samfund, om vi vil acceptere en samfundsorden,

hvor valutaspekulanterne har så stor en magt.

Monetaristiske (ultraliberale) politikere siger, at man bare kan imødegå

spekulationen ved at have en sund økonomi, som der ikke er grundlag for at

spekulere imod. Men det er den rene utopi.

Det seneste års tid har netop vist, at spekulanterne sagtens kan vælge at

presse Danmark, selv om vores valuta målt på betalingsbalance, inflation og

andre nøgletal i øjeblikket burde stå stærkere end selv D-marken.

Det er derfor helt nødvendigt at gå konstruktivt i gang med at finde de

midler, der kan tæmme spekulationen.

Det mest oplagte middel er at indføre en afgift på handel med valuta. Den

behøver ikke at være på ret mange promille, før den vil dæmpe spekulationen,

der netop bygger på en voldsom masse frem- og tilbagehandler. Dermed kan den

også udformes, så den ikke får nogen reel betydning for de valutahandler, der

er en nødvendig følge af varehandel.

SF står langtfra alene med dette synspunkt. Det deles blandt andet af den

netop afgåede kommissionsformand Jacques Delors, af en af dette århundredes

største økonomiske klassikere, John Maynard Keynes, af nobelpristager i

økonomi, James Tobin, af UNCTAD-sekretariatet i FN og sågar af indtil flere

tænksomme amerikanske børshandlere.

Lord John Maynard Keynes, der i 1936 slog sit navn fast med værket

»The General Theory of Employment, Interest and Money«, var fuldt

ud klar over, at kortsigtet spekulation kunne skabe misforhold på markedet.

Hans konklussion var, at »en transaktionsskat kunne styrke de

langsigtede dispositioners vægt i (aktie)markedets prismekanisme i forhold

til spekulanternes gætterier om andre spekulanters kortsigtede adfærd«.

James Tobin, nobelprismodtager i økonomi, har foreslået at lægge en

international og ensartet skat på isolerede valutatransaktioner (herunder

futures og optioner). En skat på 5 promille på valutatransaktioner vil ifølge

Tobins beregninger markedsmæssigt svare til en 4 pct. forskel i årlig rente

på tremånederspapirer. Afgiften ville altså allerede ved denne beskedne

størrelse være tilstrækkelig til at stoppe hovedparten af de spekulative

kapitalbevægelser, samtidig med at den vil være så lille, at den ikke vil

være en hæmsko for almindelig varehandel.

Provenuet af afgiften vil efter Tobins vurdering fra starten være på ca.

1,5 billioner US-dollars med en faldende tendens med tiden. Tobin foreslog,

at beløbet blev brugt til løsning af internationale opgaver gennem

internationale organer.

Disse opgaver er det desværre kun alt for let at komme med ideer til. Lad

os bare nævne fattigdomsbekæmpelse, den globale miljømæssige omstilling og

FN's fredsbevarende arbejde som eksempler på gigantiske opgaver, der i dag

hæmmes afgørende af manglende finansiering.

Efter SF's opfattelse er det på tide, at diskussionen om demokratiernes

modtræk mod spekulanternes magt sættes på dagsordenen.

SF erkender, at det er en international opgave, fordi en isoleret dansk

afgift på valutahandel ikke har nogen mening, når der er frie

kapitalbevægelser.

En afgift skal omfatte ikke bare hele OECD, men alle betydende finansielle

centre i verden, uanset hvor de måtte befinde sig.

SF foreslår, at den danske regering tager hul på debatten ved at stille

forslag i Det Europæiske Råd og i andre internationale fora, hvor der er

mulighed for at fremme synspunkterne.

Forslagsstillerne gør sig ingen forestillinger om, at den internationale

beslutningsproces er hverken let eller hurtig.

Men nogen skal starte med at stille forslaget. Den danske regering får

chancen for det gennem vedtagelsen af nærværende beslutningsforslag.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter