Forslag til folketingsbeslutning om analyse af mulighederne for beskatning af spekulative kapitalbevægelser
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 17. november 1998 af
Jes Lunde (SF),
Aage Frandsen (SF) og Steen Gade (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om analyse af mulighederne for beskatning af spekulative
kapitalbevægelser
Folketinget opfordrer regeringen til i EU og andre
relevante internationale fora at tage initiativ til, at der bliver lavet en
analyse af virkningerne og effektiviteten af en afgift på
internationale kapitalbevægelser.
Bemærkninger til forslaget
Den internationale finanskrise i
efteråret 1998 har vist, hvor skrøbeligt det globale finansielle
system er. Kun gennem hurtige og konsekvente indgreb fra især Federal
Reserve Bank (USA s nationalbank) lykkedes det at afværge et
sammenbrud. Krisen har imidlertid rystet tilliden hos virksomheder,
forbrugere og kapitalejere verden over og har ført til en
afdæmpning i forventningerne til den økonomiske udvikling.
Samtidig er spillereglerne på finansmarkederne uændrede, så
den finansielle krise når som helst kan blusse op igen.
Derfor haster det med at kigge på spillereglerne.
Verden befinder sig nu i en situation med meget få begrænsninger
på de internationale kapitalbevægelser. Det er ikke en unik
situation i den økonomiske historie. Faktisk er verden gået frem
og tilbage mellem to grøfter: meget skrappe henholdsvis meget
lempelige regler for kapitalbevægelser. I den tidlige mellemkrigstid
var reglerne meget lempelige; det bidrog i høj grad til den store
depression i 1930 erne og til en reaktion i form af skrappe
begrænsninger på kapitalbevægelserne - i en grad, der klart
var skadelig for verdensøkonomien.
Læs alt
Det er på tide, at verden vælger en fornuftig
mellemvej - frem for at gå i først den ene, så den anden
grøft. Det er for længst erkendt, at staten er nødt til
at regulere den finansielle sektor i de enkelte lande gennem finanstilsyn,
omfattende lovgivning osv. Det samme gælder det internationale samfund.
Det, der er brug for, er bl.a.:
1. Effektiv regulering af fonde m.v., der foretager
højt gearede og dermed yderst risikable investeringer. Det
næsten totale sammenbrud i den amerikanske såkaldte hedgefond,
LTCM, som truede med at sprede sig til hele finansverdenen, og som kun blev
afværget gennem støtteindgreb fra andre banker iværksat af
Federal Reserve Bank, viser det voldsomme behov for indgreb over for den
slags
? pyramide sat på spidsen?-konstruktioner. Her er et klart eksempel
på, at markedet ikke kan fungere, fordi det ville have haft uacceptable
virkninger for udenforstående at ?lade falde, hvad ikke kan
stå?.
2. En internationalt anerkendt og støttet mulighed
for, at enkeltlande kan indføre stopklodser, der forhindrer spekulativ
kapitalflugt sådan som den, der har fundet sted fra bl.a. en
række sydøstasiatiske lande. Chile er et eksempel på et
land, der med en vis succes - men ensidigt - har skabt en sådan
?stopklods ?.
3. En begrænsning af de meget store spekulative
kapitalbevægelser, der kan skabe voldsomme udsving i valutakurserne og
pres på valutaarrangementer, uden at dette har nogen som helst
realøkonomisk begrundelse.
Dette beslutningsforslag knytter sig alene til det tredje
punkt:
Gavnlige og skadelige kapitalbevægelser
En række kapitalbevægelser tjener et
fornuftigt formål. Det gælder oplagt (langt de fleste) betalinger
i forbindelse med vare- og tjenestehandel samt investeringer i virksomheder
m.v. i andre lande. Men disse kapitalbevægelser udgør kun ganske
få procent af de samlede kapitalbevægelser. Resten må
betegnes som spekulative. Spekulation kan i visse tilfælde have
rimelige formål - f.eks. for at undgå forskellige valutakurser
på forskellige børscentre rundt omkring i verden. Men
kapitalbevægelserne er langt større end det, der kan begrundes
fornuftigt. Valutatransaktionerne overstiger 10.000 mia. kr. om dagen og er
dermed mange gange større end den samlede produktion i verden.
Undersøgelser viser, at transaktionerne er med til at destabilisere
valutamarkederne. Det er med til at skade verdenshandelen m.v.
Et indgreb over for internationale
kapitalbevægelser, der netop rammer de spekulative
kapitalbevægelser, vil derfor efter SF s opfattelse fremme
verdenshandelen og øge velfærden. Der er ikke i økonomisk
teori noget belæg for, at fuldstændig fri kapitalbevægelser
er en optimal løsning.
En Tobinafgift
En Tobinafgift er lige præcis et sådant
indgreb, der skiller rent spekulative transaktioner fra de nødvendige.
Afgiften lægges på alle valutatransaktioner med en meget beskeden
sats, f.eks. 0,1 pct. eller 0,25 pct. Den er dermed uden praktisk betydning
for varehandel, reale investeringer i virksomheder m.v., men af stor
betydning for især kortsigtet spekulation. For spekulationsforretninger
med et sigte 1 år frem vil afgiften fortsat være beskeden. En
sats på 0,1 pct. vil svare til en belastning på 0,2 pct.
(spekulationskapitalen flyttes to gange). Men langt hovedparten af
spekulationen er meget kortsigtet - under 1 uge. For spekulation med en
horisont på 1 uge svarer en sats på 0,1 pct. til en effektiv
afgift på 10,4 pct. p.a. For den meget omfattende spekulation med en
horisont på 1 dag (eller mindre) er den effektive afgift 73 pct. p.a.
(eller højere).
Det turde være åbenlyst, at effekten på
spekulative kapitalbevægelser vil blive ganske voldsom. Afgiften vil
ikke kunne forhindre pres på en valuta, der åbenlyst er
overvurderet i forhold til de fundamentale økonomiske forhold som
inflation, lønstigninger, betalingsbalance etc., men den vil kunne
forhindre
?uberettiget ? pres på en valuta.
Ideen om en afgift kan føres tilbage til Keynes,
men det konkrete forslag er oprindelig fremsat af den amerikanske
økonom og nobelpristager James Tobin, der først fremsatte det i
1971, og som også har advokeret for det i forbindelse med krisen i
Sydøstasien:
?Tobinafgiften kan ikke forventes at beskytte
overvurderede valutakurser. Men den kan moderere deres fald og give tid til
tilpasninger. Begivenheder som den i Sydøstasien sætter
spørgsmålstegn ved påstandene om, at liberalisering og
globalisering af de finansielle markeder er vejen til velstand og fremskridt.
Så længe verden er delt i nationalstater, er noget sand i hjulene
på de internationale finanstransaktioner sandsynligvis
gavnligt.? (Leder af James Tobin i Washington Post, 21. december 1997; egen
oversættelse).
Forslaget har fået støtte fra en række
FN-organer og regeringer, og ministre i en række lande har udtrykt
interesse for det - blandt andet i Frankrig, USA og Canada - og tidligere
formand for EU-kommisionen Jaques Delors har også støttet
det.
Ifølge oplysninger på Internettet
støtter de svenske socialdemokrater, Arbeiderpartiet i Norge og Det
Radikale Venstre i Danmark et udredningsarbejde i EU-regi. SF ser derfor
fortrøstningsfuldt frem til en vedtagelse af beslutningsforslaget.
Kan det lade sig gøre i praksis?
Et af tvivlsspørgsmålene ved en afgift er, om
den kan administreres og håndhæves. SF er af den opfattelse, at
det er nøgleproblemet i debatten om Tobinafgiften. Indvendingerne
går dels på, om man kan få alle verdens lande med i en
aftale - eller alternativt, om afgiften kan håndhæves, selv om
nogle lande ikke er med - dels på, om afgiften kan omgås ved, at
spekulanterne udvikler nye finansielle instrumenter.
Der er ingen tvivl om, at det er svært at få
lavet en verdensomspændende aftale, men erfaringerne fra GATT og WTO
viser dog, at det kan lade sig gøre. Det vil være muligt at
lægge pres på lande, der ikke vil være med - bl.a. ved at
nægte dem del i provenuet fra afgiften - og det vil formentlig
være muligt at vanskeliggøre valutatransaktioner i sådanne
lande.
Mere generelt vil den lave afgiftssats på den
enkelte transaktion betyde, at kun omgåelsesmuligheder, der er endnu
billigere, vil være relevante.
Efter SF s opfattelse er det vigtigt at få lavet en
seriøs analyse af muligheder og problemer. Det er vigtigt, at en
sådan analyse ikke foretages af organisationer, der er ensidigt
domineret af en gammeldags liberalistisk ideologi, men at også
uafhængige eksperter, herunder fortalere for en Tobinafgift,
indgår i analysen. Det vil efter SF s opfattelse være naturligt,
at analysen iværksættes af EU med henblik på, at EU senere
kan fremsætte forslag om en verdensomspændende afgift.
En højst tiltrængt international skattekilde
En yderligere fordel ved en Tobinafgift er, at den kan
fungere som en yderst tiltrængt international kilde til
skatteindtægter, der vil kunne bidrage til at finansiere FN, herunder
fredsbevarende aktioner, ulandsbistand, miljøtiltag osv.
En afgift på 0,1 pct. vil indbringe et årligt
provenu på flere hundrede milliarder kroner - selv hvis den
fører til, at skattegrundlaget - altså valutatransaktionerne -
reduceres voldsomt. F.eks. vil den med en reduktion på 75 pct. og
omgåelser og fritagelser på 35 pct. af resten stadig indbringe
380 mia. kr. (med en handel på 1.500 mia. $ pr. dag og 240 bankdage pr.
år). Det er 5 gange FN s samlede budget og på størrelse
med den samlede ulandsbistand fra verdens rige lande.
Møntunion ingen løsning
For at foregribe en forudsigelig reaktion skal det
understreges, at dansk deltagelse i EU s møntunion ikke er et
alternativ til en Tobinafgift.
For det første, fordi valutaspekulation ikke er et
problem, der er begrænset til Danmark. Det er et globalt problem, og
den globale løsning er begrænsninger i den spekulative
aktivitet.
For det andet, fordi selv et stort valutaområde som
euro-området ikke vil være immunt over for spekulation. Det er
oplagt, at der igennem de seneste ca. 15 år har været urimelig
store udsving også mellem hovedvalutaerne. G10-landenes samlede
valutareserver var i 1992 - og er formentlig også i dag - mindre end
den daglige omsætning på valutamarkederne.
For det tredje, fordi dansk deltagelse i
møntunionen vil være at kaste barnet ud med badevandet:
Valutakursændringer kan i en række tilfælde være
fornuftige - det er dem, der fremkaldes af ren spekulation, der skal luges
væk.
Skriftlig fremsættelse
Jes Lunde
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om analyse af
mulighederne for beskatning af spekulative kapitalbevægelser.
(Beslutningsforslag nr. B 50).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- 1994 BSF 70 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REGERINGSINITIATIVER IMOD VALUTASPEKULATION Retsinformation · 24. februar 1995
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om dansk tilslutning til det forstærkede samarbejde i EU om en afgift på finansielle transaktioner Retsinformation · 4. februar 2017
- Betænkning over Forslag til lov om finansiel stabilitet Retsinformation · 11. december 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om dansk tilslutning til det forstærkede samarbejde i EU om en afgift på finansielle transaktioner Retsinformation · 17. november 2016
- Forslag til folketingsbeslutning om analyse af årsagerne til finanskrisen og sammenbruddet i den danske finansielle sektor Retsinformation · 1. april 2011
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en bankkommission Retsinformation · 27. marts 2010