Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (26. februar 2002) - L 118

2001/2 SF. L 118Skriftlig fremsættelse af lovforslagJustitsministeriet26. februar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (26. februar

2002)

Justitsministeren

(Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om ændring af straffeloven,

retsplejeloven og færdselsloven (Skærpelse af straffen for

voldtægt, vold, uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig

legemsbeskadigelse, forsætlig fareforvoldelse, biltyveri, grov

forstyrrelse af ro og orden, menneskesmugling og menneskehandel mv.).

(Lovforslag nr. L 118).

Formålet med lovforslaget er for det første

at skærpe straffen for voldtægt, vold, uagtsomt manddrab, uagtsom

betydelig legemsbeskadigelse og forsætlig fareforvoldelse.

Forbrydelser mod personer er langt alvorligere end

forbrydelser mod penge. Overgreb mod et andet menneske er er en forbrydelse

mod det helt fundamentale i det danske samfund: Respekten for det enkelte

menneske. Enhver form for personfarlig kriminalitet er derfor helt

uacceptabel.

Det nuværende strafniveau i sager om personfarlig

kriminalitet afspejler efter regeringens opfattelse ikke i

tilstrækkelig grad den krænkelse af ofret, der finder sted. Det

er vigtigt, at straffeloven angiver, hvordan samfundet ser på

sådanne krænkelser, og samfundets klare afstandtagen fra disse

handlinger skal afspejles i straffelovens strafferammer. Der er derfor efter

regeringens opfattelse behov for en skærpelse af straffen for

voldtægt, vold, uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse

og forsætlig fareforvoldelse.

Med lovforslaget forhøjes strafferammen i

Læs alt

straffelovens § 216, stk. 1, for voldtægt uden skærpende

omstændigheder fra de nuværende 6 år til 8 års

fængsel. Strafferammen i straffelovens § 216, stk. 2, for

voldtægt af særlig farlig karakter sættes op fra 10

år til 12 års fængsel.

Forslaget tilsigter en generel forhøjelse af

straffen for voldtægt i størrelsesordenen 1 år i forhold

til det hidtidige niveau. Det forhøjede strafniveau skal efter

forslaget anvendes både ved fuldbyrdede overfaldsvoldtægter,

kontaktvoldtægter og parvoldtægter samt ved forsøg

herpå.

Efter regeringens opfattelse er der endvidere ikke i den

nuværende praksis tillagt det forhold, at en voldtægt er

begået af flere gerningsmænd i forening, tilstrækkelig

vægt i skærpende retning. I sager om voldtægt med flere

gerningsmænd bør der således ske en yderligere

strafskærpelse i forhold til strafniveauet i voldtægtssager med

kun én gerningsmand. Det bør også tillægges

øget vægt i skærpende retning, hvis der er tale om

voldtægt begået mod et barn. Herudover bør der ske en

yderligere strafskærpelse i sager, hvor voldtægten har haft en

særlig tidsmæssig udstrækning.

Strafferammen for simpel vold efter straffelovens § 244

forhøjes fra fængsel indtil 1 år og 6 måneder til

fængsel indtil 3 år. Endvidere indebærer lovforslaget, at

strafmaksimum i straffelovens § 245 om kvalificeret vold forhøjes fra

4 til 6 års fængsel. Den nuværende strafferamme på

fængsel indtil 8 år i straffelovens § 246 om bl.a. vold med

døden til følge sættes op til fængsel indtil 10

år.

Forslaget tilsigter, at straffen i voldssager

gennemgående forhøjes med omkring en tredjedel i forhold til den

straf, der i dag ville blive fastsat af domstolene. Det forhøjede

strafniveau skal efter forslaget anvendes i de sager, der falder ind under

straffelovens to bestemmelser om den grove vold (straffelovens § 245 og §

246).

Endvidere tilsigter forslaget, at forhøjelsen med

omkring en tredjedel i forhold til den nuværende praksis som

overvejende hovedregel ligeledes skal slå igennem i voldssager, der er

omfattet af straffelovens § 244. Det gælder f.eks. sager om

såkaldt gadevold. Her bør der således ske en

forhøjelse af strafniveauet også i tilfælde, hvor

gadevolden ikke har haft en så grov karakter, at forholdet er omfattet

af straffelovens §§ 245 eller 246. Det samme gælder med hensyn til

f.eks. sager om såkaldt familievold det vil sige vold mod en

ægtefælle, samlever eller kæreste mv. samt sager om vold

mod børn.

Samtidig bør der tilstræbes en vis yderligere

nuancering af strafniveauet i sager om simpel vold, alt efter hvilken type af

voldssag der er tale om. Den nævnte strafforhøjelse i sager

efter straffelovens § 244 tilsigter ikke at slå igennem i sager om

såkaldt restaurationsvold.

Lovforslaget medfører endvidere, at strafferammerne

for uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse og

forsætlig fareforvoldelse (straffelovens § 241, § 249 og § 252)

forhøjes fra fængsel indtil 4 år til fængsel indtil

8 år. Ændringen tilsigter en skærpelse af straffen for

uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og forsætlig

fareforvoldelse, der sker i forbindelse med spirituskørsel eller

særlig hensynsløs kørsel.

Med forslaget forudsættes det, at der i retspraksis

sker en forhøjelse af strafudmålingsniveauet, således at

straffen for uagtsomt manddrab ved spirituskørsel i

normaltilfældene forhøjes fra fængsel i 6-8 måneder

til fængsel i 10-12 måneder. Der kan være skærpende

omstændigheder, som gør, at forholdet skal bedømmes

strengere end normalniveauet. Det forudsættes således, at der i

sager om uagtsomt manddrab ved spirituskørsel, hvor kørslen i

sig selv er foregået på en særlig hensynsløs

måde, fremover fastsættes en straf, der er markant højere

end de angivne 10-12 måneder.

Endvidere forudsættes det, at straffen for uagtsomt

manddrab uden spirituskørsel forhøjes fra det nuværende

strafniveau på 3-4 måneders fængsel til 6-8 måneders

fængsel i tilfælde, hvor kørslen i sig selv har

været særlig hensynsløs.

Lovforslaget tilsigter endvidere som udgangspunkt en

tilsvarende forholdsmæssig forhøjelse i sager om uagtsom

betydelig legemsbeskadigelse og forsætlig fareforvoldelse, der sker i

forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs

kørsel. Eksempelvis forudsættes det, at der i sager om betydelig

legemsbeskadigelse ved spirituskørsel, der i dag straffes med 1-3

måneders fængsel, efter lovændringen skal straffes med

omkring 2-5 måneders fængsel.

Formålet med lovforslaget er endvidere at

skærpe straffen for biltyveri for at markere den alvor, hvormed

samfundet ser på denne form for kriminalitet. Det er erfaringen, at

kørsel i en brugsstjålet bil i almindelighed indebærer en

forøget risiko for uheld i trafikken, idet der i disse tilfælde

ofte er tale om en mere uforsigtig kørsel, hvor formålet med

kørslen ikke nødvendigvis er transport. Brugstyveri af biler

sker endvidere ofte i forbindelse med anden form for kriminalitet, f.eks.

indbrudstyveri eller lignende. Henset til den brugsværdi og

økonomiske værdi en bil har, er brugstyveri af en bil endvidere

i almindelighed til stor gene og ulempe for ejeren. Hertil kommer, at

brugsstjålne biler i almindelighed ikke bringes tilbage til ejeren af

gerningsmanden. I den forstand har biltyveri reelt stor lighed med egentligt

tyveri omfattet af straffelovens § 276.

Forslaget indebærer, at der indsættes en

særlig bestemmelse om brugstyveri af motorkøretøjer i en

ny § 293 a i straffeloven. Normalstrafferammen er efter den foreslåede

bestemmelse i straffelovens § 293 a, 1. pkt., bøde eller fængsel

indtil 1 år og 6 måneder. Efter den foreslåede

strafskærpelsesregel i straffelovens § 293 a, 2. pkt., kan straffen,

herunder navnlig i gentagelsestilfælde, stige til fængsel i 4

år. Med den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 293 a

forudsættes det, at der i retspraksis sker en generel forhøjelse

af strafudmålingsniveauet, således at der i normale

førstegangstilfælde, hvor der efter domspraksis i de fleste

tilfælde idømmes en bøde for biltyveri, i stedet som

udgangspunkt fastsættes en kortere, ubetinget straf på 14 dages

fængsel. Dommen kan, navnlig for personer under 18 år,

gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Den 1. juli 2002 overtager Danmark formandskabet for EU

frem til den 31. december 2002. I forbindelse med formandskabet skal Danmark

bl.a. være vært for en række internationale møder,

herunder det planlagte EU-topmøde i København i december 2002.

Danske myndigheder vil naturligvis gennemføre en lang række

foranstaltninger af bl.a. politimæssig karakter med henblik på at

beskytte den offentlige sikkerhed mv. i forbindelse med disse møders

afholdelse.

I lyset af de voldsomme uroligheder, der fandt sted bl.a.

under EU-topmødet i Göteborg i juni 2001 og G8-topmødet i

juli samme år, er der efter regeringens opfattelse imidlertid

også behov for forud for det danske formandskab at styrke den

strafferetlige beskyttelse med henblik på at imødegå og

bekæmpe alvorlige forbrydelser mod den offentlige ro og orden. Det

foreslås derfor at forhøje strafmaksimum i straffelovens

§ 134 a om deltagelse i grov forstyrrelse af ro og orden på

offentligt sted fra de nuværende 6 måneders fængsel til

fængsel i 1 år og 6 måneder. Desuden skabes der mulighed

for i retshåndhævelsesøjemed at

varetægtsfængsle personer, der deltager i grov forstyrrelse af ro

og orden på offentligt sted.

Herudover tilsigter lovforslaget at gøre det muligt

for Danmark at medvirke til at vedtage en EU-rammeafgørelse om

styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på bekæmpelse

af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold.

Formålet med rammeafgørelsen er at sikre, at der i alle EU-lande

er effektive strafferetlige regler om menneskesmugling. Forslaget

indebærer, at strafmaksimum i straffelovens § 125 a om

menneskesmugling under skærpende omstændigheder forhøjes

fra 4 til 8 års fængsel, hvilket vil svare til det krav, der er

opstillet i rammeafgørelsen.

Endvidere foreslås det at styrke det strafferetlige

værn mod handel med mennesker med henblik på seksuel og anden

udnyttelse ved at indsætte en særlig bestemmelse om

menneskehandel i en ny § 262 a i straffeloven med en strafferamme på

fængsel indtil 8 år. Lovforslaget vil gøre det muligt for

Danmark at deltage i vedtagelsen af en EU-rammeafgørelse om

bekæmpelse af handel med mennesker. Med lovforslaget

tydeliggøres det tillige, at Danmark lever op til

Palermo-konventionens protokol om menneskehandel, der blev undertegnet den

12. december 2000. Den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 262 a

omhandler alle aspekter af handel med mennesker og den udnyttelse, der ligger

bag.

Justitsministeriet er opmærksom på, at de

foreslåede forhøjelser af de nuværende strafferammer kan

rejse spørgsmål om ændring af andre bestemmelser i

straffeloven. For at sikre en sammenhængende regulering har

Justitsministeriet derfor i december 2001 anmodet Straffelovrådet om,

at rådets igangværende gennemgang og vurdering af strafferammerne

i straffeloven foretages bl.a. i lyset af de strafskærpelser, der er

indeholdt i nærværende lovforslag, og de hensyn, der er angivet i

regeringsgrundlaget. Justitsministeriet har anmodet Straffelovrådet om

at søge at afslutte arbejdet inden den 1. juli 2002.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de

ledsagende bemærkninger, skal jeg herved anbefale forslaget til Det

Høje Tings velvillige behandling.

Lignende dokumenter