Skriftlig fremsættelse (26. februar 2002) - L 118
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (26. februar
2002)
Justitsministeren
(Lene Espersen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og færdselsloven (Skærpelse af straffen for
voldtægt, vold, uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse, forsætlig fareforvoldelse, biltyveri, grov
forstyrrelse af ro og orden, menneskesmugling og menneskehandel mv.).
(Lovforslag nr. L 118).
Formålet med lovforslaget er for det første
at skærpe straffen for voldtægt, vold, uagtsomt manddrab, uagtsom
betydelig legemsbeskadigelse og forsætlig fareforvoldelse.
Forbrydelser mod personer er langt alvorligere end
forbrydelser mod penge. Overgreb mod et andet menneske er er en forbrydelse
mod det helt fundamentale i det danske samfund: Respekten for det enkelte
menneske. Enhver form for personfarlig kriminalitet er derfor helt
uacceptabel.
Det nuværende strafniveau i sager om personfarlig
kriminalitet afspejler efter regeringens opfattelse ikke i
tilstrækkelig grad den krænkelse af ofret, der finder sted. Det
er vigtigt, at straffeloven angiver, hvordan samfundet ser på
sådanne krænkelser, og samfundets klare afstandtagen fra disse
handlinger skal afspejles i straffelovens strafferammer. Der er derfor efter
regeringens opfattelse behov for en skærpelse af straffen for
voldtægt, vold, uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse
og forsætlig fareforvoldelse.
Med lovforslaget forhøjes strafferammen i
Læs alt
straffelovens § 216, stk. 1, for voldtægt uden skærpende
omstændigheder fra de nuværende 6 år til 8 års
fængsel. Strafferammen i straffelovens § 216, stk. 2, for
voldtægt af særlig farlig karakter sættes op fra 10
år til 12 års fængsel.
Forslaget tilsigter en generel forhøjelse af
straffen for voldtægt i størrelsesordenen 1 år i forhold
til det hidtidige niveau. Det forhøjede strafniveau skal efter
forslaget anvendes både ved fuldbyrdede overfaldsvoldtægter,
kontaktvoldtægter og parvoldtægter samt ved forsøg
herpå.
Efter regeringens opfattelse er der endvidere ikke i den
nuværende praksis tillagt det forhold, at en voldtægt er
begået af flere gerningsmænd i forening, tilstrækkelig
vægt i skærpende retning. I sager om voldtægt med flere
gerningsmænd bør der således ske en yderligere
strafskærpelse i forhold til strafniveauet i voldtægtssager med
kun én gerningsmand. Det bør også tillægges
øget vægt i skærpende retning, hvis der er tale om
voldtægt begået mod et barn. Herudover bør der ske en
yderligere strafskærpelse i sager, hvor voldtægten har haft en
særlig tidsmæssig udstrækning.
Strafferammen for simpel vold efter straffelovens § 244
forhøjes fra fængsel indtil 1 år og 6 måneder til
fængsel indtil 3 år. Endvidere indebærer lovforslaget, at
strafmaksimum i straffelovens § 245 om kvalificeret vold forhøjes fra
4 til 6 års fængsel. Den nuværende strafferamme på
fængsel indtil 8 år i straffelovens § 246 om bl.a. vold med
døden til følge sættes op til fængsel indtil 10
år.
Forslaget tilsigter, at straffen i voldssager
gennemgående forhøjes med omkring en tredjedel i forhold til den
straf, der i dag ville blive fastsat af domstolene. Det forhøjede
strafniveau skal efter forslaget anvendes i de sager, der falder ind under
straffelovens to bestemmelser om den grove vold (straffelovens § 245 og §
246).
Endvidere tilsigter forslaget, at forhøjelsen med
omkring en tredjedel i forhold til den nuværende praksis som
overvejende hovedregel ligeledes skal slå igennem i voldssager, der er
omfattet af straffelovens § 244. Det gælder f.eks. sager om
såkaldt gadevold. Her bør der således ske en
forhøjelse af strafniveauet også i tilfælde, hvor
gadevolden ikke har haft en så grov karakter, at forholdet er omfattet
af straffelovens §§ 245 eller 246. Det samme gælder med hensyn til
f.eks. sager om såkaldt familievold det vil sige vold mod en
ægtefælle, samlever eller kæreste mv. samt sager om vold
mod børn.
Samtidig bør der tilstræbes en vis yderligere
nuancering af strafniveauet i sager om simpel vold, alt efter hvilken type af
voldssag der er tale om. Den nævnte strafforhøjelse i sager
efter straffelovens § 244 tilsigter ikke at slå igennem i sager om
såkaldt restaurationsvold.
Lovforslaget medfører endvidere, at strafferammerne
for uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse og
forsætlig fareforvoldelse (straffelovens § 241, § 249 og § 252)
forhøjes fra fængsel indtil 4 år til fængsel indtil
8 år. Ændringen tilsigter en skærpelse af straffen for
uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og forsætlig
fareforvoldelse, der sker i forbindelse med spirituskørsel eller
særlig hensynsløs kørsel.
Med forslaget forudsættes det, at der i retspraksis
sker en forhøjelse af strafudmålingsniveauet, således at
straffen for uagtsomt manddrab ved spirituskørsel i
normaltilfældene forhøjes fra fængsel i 6-8 måneder
til fængsel i 10-12 måneder. Der kan være skærpende
omstændigheder, som gør, at forholdet skal bedømmes
strengere end normalniveauet. Det forudsættes således, at der i
sager om uagtsomt manddrab ved spirituskørsel, hvor kørslen i
sig selv er foregået på en særlig hensynsløs
måde, fremover fastsættes en straf, der er markant højere
end de angivne 10-12 måneder.
Endvidere forudsættes det, at straffen for uagtsomt
manddrab uden spirituskørsel forhøjes fra det nuværende
strafniveau på 3-4 måneders fængsel til 6-8 måneders
fængsel i tilfælde, hvor kørslen i sig selv har
været særlig hensynsløs.
Lovforslaget tilsigter endvidere som udgangspunkt en
tilsvarende forholdsmæssig forhøjelse i sager om uagtsom
betydelig legemsbeskadigelse og forsætlig fareforvoldelse, der sker i
forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs
kørsel. Eksempelvis forudsættes det, at der i sager om betydelig
legemsbeskadigelse ved spirituskørsel, der i dag straffes med 1-3
måneders fængsel, efter lovændringen skal straffes med
omkring 2-5 måneders fængsel.
Formålet med lovforslaget er endvidere at
skærpe straffen for biltyveri for at markere den alvor, hvormed
samfundet ser på denne form for kriminalitet. Det er erfaringen, at
kørsel i en brugsstjålet bil i almindelighed indebærer en
forøget risiko for uheld i trafikken, idet der i disse tilfælde
ofte er tale om en mere uforsigtig kørsel, hvor formålet med
kørslen ikke nødvendigvis er transport. Brugstyveri af biler
sker endvidere ofte i forbindelse med anden form for kriminalitet, f.eks.
indbrudstyveri eller lignende. Henset til den brugsværdi og
økonomiske værdi en bil har, er brugstyveri af en bil endvidere
i almindelighed til stor gene og ulempe for ejeren. Hertil kommer, at
brugsstjålne biler i almindelighed ikke bringes tilbage til ejeren af
gerningsmanden. I den forstand har biltyveri reelt stor lighed med egentligt
tyveri omfattet af straffelovens § 276.
Forslaget indebærer, at der indsættes en
særlig bestemmelse om brugstyveri af motorkøretøjer i en
ny § 293 a i straffeloven. Normalstrafferammen er efter den foreslåede
bestemmelse i straffelovens § 293 a, 1. pkt., bøde eller fængsel
indtil 1 år og 6 måneder. Efter den foreslåede
strafskærpelsesregel i straffelovens § 293 a, 2. pkt., kan straffen,
herunder navnlig i gentagelsestilfælde, stige til fængsel i 4
år. Med den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 293 a
forudsættes det, at der i retspraksis sker en generel forhøjelse
af strafudmålingsniveauet, således at der i normale
førstegangstilfælde, hvor der efter domspraksis i de fleste
tilfælde idømmes en bøde for biltyveri, i stedet som
udgangspunkt fastsættes en kortere, ubetinget straf på 14 dages
fængsel. Dommen kan, navnlig for personer under 18 år,
gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste.
Den 1. juli 2002 overtager Danmark formandskabet for EU
frem til den 31. december 2002. I forbindelse med formandskabet skal Danmark
bl.a. være vært for en række internationale møder,
herunder det planlagte EU-topmøde i København i december 2002.
Danske myndigheder vil naturligvis gennemføre en lang række
foranstaltninger af bl.a. politimæssig karakter med henblik på at
beskytte den offentlige sikkerhed mv. i forbindelse med disse møders
afholdelse.
I lyset af de voldsomme uroligheder, der fandt sted bl.a.
under EU-topmødet i Göteborg i juni 2001 og G8-topmødet i
juli samme år, er der efter regeringens opfattelse imidlertid
også behov for forud for det danske formandskab at styrke den
strafferetlige beskyttelse med henblik på at imødegå og
bekæmpe alvorlige forbrydelser mod den offentlige ro og orden. Det
foreslås derfor at forhøje strafmaksimum i straffelovens
§ 134 a om deltagelse i grov forstyrrelse af ro og orden på
offentligt sted fra de nuværende 6 måneders fængsel til
fængsel i 1 år og 6 måneder. Desuden skabes der mulighed
for i retshåndhævelsesøjemed at
varetægtsfængsle personer, der deltager i grov forstyrrelse af ro
og orden på offentligt sted.
Herudover tilsigter lovforslaget at gøre det muligt
for Danmark at medvirke til at vedtage en EU-rammeafgørelse om
styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på bekæmpelse
af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold.
Formålet med rammeafgørelsen er at sikre, at der i alle EU-lande
er effektive strafferetlige regler om menneskesmugling. Forslaget
indebærer, at strafmaksimum i straffelovens § 125 a om
menneskesmugling under skærpende omstændigheder forhøjes
fra 4 til 8 års fængsel, hvilket vil svare til det krav, der er
opstillet i rammeafgørelsen.
Endvidere foreslås det at styrke det strafferetlige
værn mod handel med mennesker med henblik på seksuel og anden
udnyttelse ved at indsætte en særlig bestemmelse om
menneskehandel i en ny § 262 a i straffeloven med en strafferamme på
fængsel indtil 8 år. Lovforslaget vil gøre det muligt for
Danmark at deltage i vedtagelsen af en EU-rammeafgørelse om
bekæmpelse af handel med mennesker. Med lovforslaget
tydeliggøres det tillige, at Danmark lever op til
Palermo-konventionens protokol om menneskehandel, der blev undertegnet den
12. december 2000. Den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 262 a
omhandler alle aspekter af handel med mennesker og den udnyttelse, der ligger
bag.
Justitsministeriet er opmærksom på, at de
foreslåede forhøjelser af de nuværende strafferammer kan
rejse spørgsmål om ændring af andre bestemmelser i
straffeloven. For at sikre en sammenhængende regulering har
Justitsministeriet derfor i december 2001 anmodet Straffelovrådet om,
at rådets igangværende gennemgang og vurdering af strafferammerne
i straffeloven foretages bl.a. i lyset af de strafskærpelser, der er
indeholdt i nærværende lovforslag, og de hensyn, der er angivet i
regeringsgrundlaget. Justitsministeriet har anmodet Straffelovrådet om
at søge at afslutte arbejdet inden den 1. juli 2002.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg herved anbefale forslaget til Det
Høje Tings velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Skærpelse af straffen for voldtægt, vold, uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, forsætlig fareforvoldelse, biltyveri, grov forstyrrelse af ro og orden, menneskesmugling og menneskehandel m.v.) Retsinformation · 13. juni 2002
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven Retsinformation · 2. februar 2001
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven Retsinformation · 26. februar 2002
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om støtte til voldsofre Retsinformation · 13. maj 2003
- Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Færdsel - Vanvidskørsel Retsinformation · 8. maj 2026
- Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af straffeloven Retsinformation · 27. april 2010