Spring til indhold

Retsinformation

1994 BSF 34 FOLKETINGSBESLUTNING OM DET DANSKE ENGAGEMENT VED FN'S FREDSBEVARENDE STYRKE I DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN (UNPROFOR)

1994/1 BSF 34Beslutningsforslag som fremsatFolketinget16. december 1994

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget meddeler sit samtykke til, at det danske engagement ved

FN's fredsbevarende styrke i det tidligere Jugoslavien (UNPROFOR) i

overensstemmelse med folketingsbeslutning B 107 af 17. august 1993

om en udvidelse af det danske engagement under forhold, hvor

muligheden for at anvende militære magtmidler er forøget med henblik

på at fremme gennemførelsen af Sikkerhedsrådets vedtagelser, også

kan omfatte opgaver i Kroatien i overensstemmelse med

sikkerhedsrådsresolution 958 af 19. november 1994.

Oprindeligt fremsat forslag

Folketinget meddeler sit samtykke til, at det danske engagement ved

FN's fredsbevarende styrke i det tidligere Jugoslavien (UNPROFOR) i

overensstemmelse med folketingsbeslutning B 107 af 17. august 1993

om en udvidelse af det danske engagement under forhold, hvor

muligheden for at anvende militære magtmidler er forøget med henblik

på at fremme gennemførelsen af Sikkerhedsrådets vedtagelser, også

kan omfatte opgaver i Kroatien i overensstemmelse med

sikkerhedsresolution 958 af 19. november 1994.

Bemærkninger til forslaget

I. FN's Sikkerhedsråd vedtog den 19. november 1994 resolution 958, der,

under henvisning til FN-pagtens kapitel VII, præciserer, at beføjelserne i

resolution 836 af 4. juni 1993 om at kunne anvende luftstyrker til støtte for

UNPROFORs mandat i relation til de sikre områder også gælder for angreb eller

trusler mod de sikre områder, der udgår fra kroatisk territorium.

Sikkerhedsrådsresolution 958 (1994) er en fuldstændig afspejling af de

relevante paragraffer i resolution 836 (1993) med den ene præcisering, at det

geografiske territorium ved beskyttelsen af de af FN udpegede sikre områder

ikke er begrænset til Bosnien-Herzegovina men også omfatter kroatisk

territorium, hvorfra angreb måtte udgå. Der er ikke hermed ændret ved de

eksisterende procedurer for anvendelse af luftstyrker, men alene foretaget en

præcisering med hensyn til den geografiske rækkevidde.

Læs alt

NATOs råd vedtog samtidig, den 19. november 1994, at udstrække Alliancens

luftoperationer til støtte for UNPROFORs mandat i relation til de sikre

områder til også at omfatte dele af Kroatien.

II. UNPROFOR er udsendt under regler for magtanvendelse i selvforsvar

(såkaldte »rules of engagement«), der udover almindeligt

selvforsvar også omfatter situationer, hvor bevæbnede personer med magt søger

at forhindre FN-soldaterne i at udføre deres mandat. Resolution 770 (1992),

836 (1993) og 958 (1994) er vedtaget under FN-pagtens kapitel VII. De løbende

mandatfornyelser for UNPROFOR-styrken er for Kroatioen og Bosnien-Herzegovina

vedtaget med henvisning til kapitel VII for så vidt angår UNPROFORs sikkerhed

og bevægelsesfrihed. Regeringen finder det i denne forbindelse

hensigtsmæssigt, at præcisere, at danske enheder også i Kroatien kan blive

indsat til støtte for andre FN-enheder i forbindelse med disse enheders

selvforsvar.

Udsendelsen af den danske styrke som en del af den fællesnordiske

betaljon, Nordbat II, i opfølgning af resolution 836 og folketingsbeslutning

B 107, indeholdt et luftstøttekoordinationshold, et såkaldt Tactical Air

Control Party (TACP).

Luftstøttekoordinationshold er nødvendige for at kunne dirigere fly

præcist mod udpegede mål og til beskyttelse af de indsatte fredsbevarende

tropper.

NATOs flystøtte til UNPROFOR i opfølgning af Sikkerhedsrådets beslutninger

falder i tre kategorier; håndhævelse af flyveforbudet over

Bosnien-Herzegovina, beskyttende luftstøtte og luftangreb. Beskyttende

luftstøtte (Close Air Support), er en beskyttelse med fly af FN-tropperne i

tilfælde af angreb. Beskyttende luftstøtte anvendes af FN kun mod et

igangværende angreb. NATO kan endvidere efter gensidig aftale med FN

iværksætte luftangreb (Air Strikes) til støtte for UNPROFOR i udførelsen af

sit mandat i relation til de sikre områder. I relation til håndhævelsen af

flyveforbudet kan NATO endvidere i selvforsvar eller retrospektivt - og i så

tilfælde i enighed med FN - sætte ind over for f.eks. missilstillinger, der

har beskudt eller truer NATOs fly.

Ved mandatfornyelsen for UNPROFOR den 31. marts 1994 (resolution 908)

besluttede Sikkerhedsrådet efter indstilling fra FN's generalsekretær at

udstrække bemyndigelsen til at yde luftstøtte (Close Air Support) med henblik

på beskyttelse af FN-tropperne under udførelsen af deres mandat til også at

omfatte kroatisk territorium. FN anmodede efterfølgende Danmark om at sætte

et luftstøttekoordinationshold på 72 timers beredskab med henblik på

udsendelse til Sektor Nord i Kroatien. Folketingets udenrigspolitiske nævn

blev orienteret herom den 12. august 1994.

Den 16. november 1994 anmodede FN herefter Danmark om snarest at afsende

det varslede luftstøttekoordinationshold til Sektor Nord i Kroatien.

III. Regeringen har den 22. november 1994 efterkommet anmodningen fra FN

om at sende luftstøttekoordinationsholdet til UNPROFORs Sektor Nord i

Kroatien. I denne sektor er den danske bataljon, Danbat, indsat sammen med

tilsvarende enheder fra Ukraine, Polen og Jordan.

Det er Regeringens opfattelse, at en sådan udsendelse ligger i forlængelse

af folketingsbeslutning B 79 af 1. april 1993, hvori Folketinget gav sin

bemyndigelse til, at der blev truffet en række foranstaltninger med henblik

på at øge sikkerheden for det udsendte personel.

Da det danske luftstøttekoordinationshold efter det oplyste vil være det

eneste til rådighed for Sektor Nord, og da kun hold fra NATO-lande

umiddelbart er i stand til at gennemføre NATO-procedurer for påkaldelse og

ledelse af støtte fra NATO-fly, vil holdet indtil videre udgøre sektorens

eneste mulighed for at udnytte luftstøtte under kontrol fra jorden.

Med vedtagelsen af resolution 958 i Sikkerhedsrådet er der åbnet mulighed

for, at FN vil kunne ønske at anvende luftstøttekoordinationshold i Kroatien,

herunder det danske, i opgaver udover beskyttende luftstøtte (Close Air

Support) til forsvar for FN-styrkerne. Det kan således ikke udelukkes, at der

kan blive behov for bistand ved beskyttelsen af Bihac i overensstemmelse med

resolution 836 og 958.

På grund af en vis usikkerhed om den geografiske afgrænsning af

folketingsbeslutning B 107, har Regeringen valgt i første omgang at meddele

FN, at det danske luftstøttekoordinationshold alene er udsendt med henblik på

at kunne yde bistand ved beskyttende luftstøtte for FN-tropperne i Sektor

Nord.

Regeringen finder imidlertid, at det ville være naturligt om

luftstøttekoordinationsholdet i Sektor Nord blev udsendt på samme vilkår som

gælder for holdet i Tuzla og i overensstemmelse med Sikkerhedsrådets

beslutninger i resolution 770, 836 og 958 samt folketingsbeslutning B 107,

dvs. at der både vil kunne ydes bistand efter anmodning til beskyttende

luftstøtte og til luftangreb.

IV. Under henvisning til det anførte samt i henhold til grundlovens § 19,

stk. 2, hvorefter Kongen bortset fra forsvar mod angreb på riget eller danske

styrker, ikke uden Folketingets samtykke kan anvende magt mod nogen fremmed

stat, anmodes Folketinget om at meddele sit samtykke til, at det danske

engagement også kan omfatte opgaver i Kroatien i overensstemmelse med

sikkerhedsrådsresolution 958 af 19. november 1994.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter