1992 BSF 107 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ET UDVIDET DANSK ENGAGEMENT VED FNS FREDSBEVARENDE STYRKE I DET FORHENVÆRENDE JUGOSLAVIEN (UNPROFOR)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget meddeler sit samtykke til, at det danske engagement ved
FNs fredsbevarende styrke i det forhenværende Jugoslavien (UNPROFOR)
udvides gennem udsendelse af en dansk militær styrke, under forhold
hvor mulighederne for at anvende militære magtmidler er forøget, med
henblik på at fremme gennemførelsen af Sikkerhedsrådets vedtagelser,
herunder resolution nr. 770 af 13. august 1992, nr. 824 af 6. maj
1993, nr. 836 af 4. juni 1993 og nr. 844 af 18. juni 1993 samt
generalsekretærens rapport af 14. juni 1993.
Bemærkninger til forslaget
I. Sikkerhedsrådet vedtog den 6. maj 1993 resolution nr. 824, hvori de
overvejende muslimske byer Sarajevo, Tuzla, Zepa, Goradze, Bihac og
Srebrenica, der igennem længere tid har været under serbisk belejring,
erklæredes for »sikre områder« under FNs beskyttelse. Ved en
sikkerhedsrådsudtalelse af 14. maj 1993 blev Mostar inkluderet som et af de
sikre områder.
Den 4. juni d.å. vedtog Sikkerhedsrådet resolution nr. 836, som udvider
UNPROFORs mandat under Pagtens kapitel VII med henblik på inden for de sikre
områder at kunne afskrække mod angreb, overvåge våbenhvilen, fremme
tilbagetrækningen af militære og paramilitære enheder ud over den bosniske
regeringshær og besætte visse centrale områder samtidig med, at opgaverne i
forbindelse med humanitære konvojer fortsættes. UNPROFOR bemyndiges til at
tage de nødvendige forholdsregler i udførelsen af dette mandat. Dette
indebærer, at FN-styrkerne er bemyndiget til at anvende magt som svar på
bombardementer og angreb på de sikre områder eller bevidst obstruktion af
UNPROFORs bevægelsesfrihed i og omkring de sikre områder og af de beskyttede
humanitære konvojer. Herudover er FN-styrkerne naturligvis som hidtil
bemyndiget til at anvende magt i direkte selvforsvar.
Resolutionen åbner endvidere mulighed for, at der - nationalt eller gennem
regionale organisationer og i tæt koordination med FNs generalsekretær og
UNPROFOR - kan tages alle nødvendige skridt gennem brug af luftstøtte for at
Læs alt
bistå UNPROFOR i udførelsen af sit mandat.
Endelig anmodes generalsekretæren i sikkerhedsrådsresolutionen om at
tilskynde UNPROFORs chef til i muligt omfang at redeployere styrkerne under
hans kommando i Bosnien-Herzegovina, hvilket implicit involverer det danske
hovedkvarterskompagni i Kiseljak.
Ifølge generalsekretærens rapport af 14. juni d.å. vedrørende
implementeringen af resolution 836 vil beskyttelsen af de seks sikre områder,
under forudsætning af at medlemslandene stiller den fornødne flystøtte til
rådighed, indledningsvis kræve, at der deployeres yderligere 7.600
UNPROFOR-soldater.
Det præciseres i rapporten, at der stedse må lægges stærk vægt på
tilgængeligheden af flystyrker, idet det antages, at UNPROFORs landstyrker
ikke vil være tilstrækkelige til at modstå et koncentreret angreb på nogen af
de sikre områder. En sådan maksimal udnyttelse af luftstridskræfter vil kræve
deployering af fremskudte luftstøttekoordinationshold på landjorden, såkaldte
Tactical Air Control Parties (TACP), som har til opgave dels at dirigere
flyene præcist mod de udpegede og godkendte mål, dels at undgå, at egne
styrker angribes.
Generalsekretæren hilser det i denne forbindelse velkommen i sin rapport,
at NATO i opfølgning af resolution 836 og på FNs anmodning den 11. juni d.å.
har tilbudt at yde den nødvendige flystøtte i tilfælde af, at UNPROFOR
angribes under udførelsen af sit mandat.
Ved resolution nr. 844 af 18. juni d.å. godkendte Sikkerhedsrådet
generalsekretærens rapport, herunder forslaget om udsendelse af en yderligere
styrke på foreløbig 7.600 mand, og anmodede generalsekretæren om at foretage
konsultationer med henblik på at opnå tilsagn om troppebidrag.
På Det Europæiske Råds møde den 21.-22. juni d.å. i København fastslog
EF-landene med henvisning til den betydning, de tillægger en hurtig og
effektiv gennemførelse af resolution 836, deres beredvillighed til i givet
fald at stille tropper, materiel og finansielle ressourcer til rådighed for
operationen.
Holland og Frankrig har efterfølgende tilbudt at stille yderligere
mandskab til rådighed. Herudover har FN modtaget troppetilsagn fra bl.a.
Malaysia, Pakistan og Jordan.
De nordiske lande har modtaget en underhåndsforespørgsel fra FN om
ligeledes at bidrage med styrker. I lyset heraf har der løbende været afholdt
konsultationer mellem de nordiske lande, herunder på det nordiske stats- og
udenrigsministermøde i Lofoten den 1.-3. juli 1993 med henblik på at afstemme
holdninger og undersøge muligheden for at tilbyde FN et fællesnordisk bidrag.
På et ekstraordinært nordisk forsvarsministermøde den 6. august 1993 i
Stockholm diskuteredes, hvorledes styrken mest hensigtsmæssigt burde
sammensættes henset til den vanskelige opgave. Sverige har her haft en
koordinerende rolle, da man forventes at ville være den største bidragyder
med ca. 870 mand. Fra de øvrige nordiske landes side planlægges der med
bidrag i form af et norsk sanitetskompagni på 250 mand, en helikoptergruppe
på 35 mand, en dansk kampvognseskadron på 115 mand og et hold (TACP) til
koordination af støtte fra NATOs fly samt finske pansrede mandskabsvogne og
om muligt beboelsescontainere. Styrken forudses herved at komme op på
1.000-1.200 mand.
Den integrerede fællesnordiske styrke forudses indsat til at beskytte det
sikre område omkring Tuzla. Med et nordisk troppebidrag af den forudsete
størrelse samt de øvrige troppetilsagn vil FN have nået styrkemålet på de
7.600 mand.
II. Det er regeringens opfattelse, at vi fra dansk side fortsat bør støtte
FNs samlede indsats i det tidligere Jugoslavien ved dels at opretholde vort
hidtidige engagement og dels bidrage til at opstille en fællesnordisk styrke.
Regeringen lægger samtidig vægt på, at de udsendte styrker gives den bedst
opnåelige beskyttelse.
Det er derfor regeringens hensigt at bidrage til den fællesnordiske styrke
med en kampvognseskadron på i alt 10 middeltunge kampvogne af typen LEOPARD.
Eskadronen vil blive udvidet med et forstærket logistisk element, omfattende
mekanikerpersonel, reservedele, forsyninger og transportkapacitet, til at
støtte eskadronen. Eskadronen vil samlet være på ca. 115 soldater.
Efter at de nordiske lande hver for sig nationalt har truffet beslutning
om at deltage i den fælles styrke, er det tanken at foretage en fælles
henvendelse til FN med henblik på at tilbyde denne.
I opfølgning af Alliancens tilbud om luftstøtte til implementeringen af
resolution 836 og 844, der blev fremsat på anmodning af FN, samt under
indtryk af den fortsatte serbiske offensiv mod Sarajevo og andre sikre
områder godkendte NATOs Råd på et møde den 9. august d. å. en række
operationelle optioner for en eventuel flyindsats i Bosnien-Herzegovina. NATO
har ikke hermed besluttet sig for at iværksætte en sådan flyindsats. En
beslutning herom vil i givet fald skulle træffes på et senere møde i
NATO-rådet, i konsultationer med FN og under hensyntagen til udviklingen på
landjorden og i fredsforhandlingerne samt de synspunkter, de to medformænd
for den internationale konference om det tidligere Jugoslavien måtte have.
Indvirkningen på fredsforhandlingerne vil i denne forbindelse have afgørende
betydning.
En eventuel gennemførelse af flyindsatsen vil komme til at ske i så nært
samarbejde med FN, at der ikke kan tales om en selvstændig NATO-operation.
UNPROFOR vil således blive inddraget i hele planlægningsprocessen. Konkrete
flyoperationer vil ligeledes kun kunne gennemføres, såfremt både FN og NATO
er enige herom.
Det er videre klart præciseret i planlægningsgrundlaget, at det alene
tilkommer FNs generalsekretær at træffe beslutning om, hvorvidt og i givet
fald hvornår det første flyangreb skal indledes.
En eventuel flyindsats skal ifølge NATO-beslutningen foregå inden for
rammerne af Sikkerhedsrådets resolutioner, herunder navnlig 836 og 770.
Resolution 770 bemyndiger medlemslandene til at tage »alle nødvendige
skridt« med henblik på at sikre transporten af nødhjælpsforsyningerne
til krigens ofre i Bosnien-Herzegovina. Det fremgår således eksplicit af
beslutningen, »at en eventuel flyindsats alene har til formål at
understøtte den humanitære hjælpeindsats og ikke må fortolkes som et forsøg
på militær indgriben i konflikten«. Det er videre bl.a. på dansk
foranledning fastslået, at der ved en eventuel flyindsats skal tages hensyn
til UNPROFOR-styrkernes og nødhjælpspersonellets sikkerhed.
Med henblik på at sikre den danske FN-styrke - og dermed også den samlede
fællesnordiske styrke - mulighed for at kunne udnytte den ekstra beskyttelse
og støtte, som indsættelse af fly muliggør, vil det danske styrkebidrag
tillige omfatte et TACP-element på ca. 6 mand. Endvidere forventes det, at
Danmark skal bidrage med indtil 5 stabsofficerer med henblik på tjeneste i
den fællesnordiske bataljonsstab samt i en eventuel FN-brigadestab.
III. Under henvisning til det anførte samt i henhold til grundlovens § 19,
stk. 2, hvorefter Kongen bortset fra forsvar mod væbnede angreb på riget
eller danske styrker, ikke uden Folketingets samtykke kan anvende militære
magtmidler mod nogen fremmed stat, anmodes Folketinget om at meddele sit
samtykke til, at det danske engagement ved FNs fredsbevarende styrke i det
forhenværende Jugoslavien (UNPROFOR) udvides under forhold, hvor mulighederne
for at anvende militære magtmidler er forøget.
De samlede foranstaltninger vil betyde en personeltilførsel på i alt ca.
125 mand samt materiel til en værdi af ca. 180 mio. kr. Udsendelsen vil
medføre initialomkostninger på ca. 25 mio. kr. samt månedlige
nettodriftsudgifter på ca. 3,3 mio. kr.
Den danske styrke forventes at kunne blive udsendt ultimo september 1993
for at kunne indgå i den samlede nordiske styrke. Den samlede nettoudgift for
1993 forventes således at udgøre ca. 35 mio. kr., som forudsættes dækket ved
en forhøjelse af forsvarets bevilling til operationer i FN-, CSCE- og
NATO-regi.
Der vil i forbindelse med forelæggelse af et aktstykke for Finansudvalget
blive redegjort mere detaljeret for udgifterne.
Det yderligere danske bidrag vil blive opstillet i overensstemmelse med
den særlige ordning, som har været anvendt ved opstilling af det danske
bidrag til UNPROFOR i Bosnien-Herzegovina, jfr. B 95 af 18. september 1992.
Styrken vil således blive opstillet og udsendt på frivillig basis.
Forsvarsministeren opstiller styrken, idet enhver, der udpeges til denne
specielle styrke, gives lejlighed til at melde fra med angivelse af
begrundelse herfor.
De heri nævnte tiltag vil betyde, at det samlede danske bidrag til
UNPROFOR kommer op på ca. 1.300 soldater.
Det forudsættes, at personellet under nævnte tjeneste er omfattet af
Tekstanmærkning nr. 53 til § 12. Forsvarsministeriet om erstatning ved
invaliditet eller dødsfald.
Regeringen finder i overensstemmelse med hidtidig dansk støtte til FN, at
vi bør gøre vort yderste for at opfylde FNs ønsker om styrker for om muligt
at afslutte den ulykkelige konflikt i det tidligere Jugoslavien.
2. behandling
Folketinget meddeler sit samtykke til, at det danske engagement ved FN's
fredsbevarende styrke i det forhenværende Jugoslavien (UNPROFOR) udvides
gennem udsendelse af en dansk militær styrke under forhold, hvor mulighederne
for at anvende militære magtmidler er forøget, med henblik på at fremme
gennemførelsen af Sikkerhedsrådets vedtagelser, herunder resolution nr. 770
af 13. august 1992, nr. 824 af 6. maj 1993, nr. 836 af 4. juni 1993 og nr.
844 af 18. juni 1993 samt generalsekretærens rapport af 14. juni 1993.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BTB 107 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ET UDVIDET DANSK ENGAGEMENT VED FN'S FREDSBEVARENDE STYRKE I DET FORHENVÆRENDE JUGOSLAVIEN (UNPROFOR) NR B 107 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 17. september 1993
- 1992 BSF 79 FOLKETINGSBESLUTNING OM AT ØGE SIKKERHEDEN HOS DET DANSKE PERSONEL VED FN'S FREDSBEVARENDE STYRKE I DET FORHENVÆRENDE JUGOSLAVIEN (UNPROFOR) SAMT UDVIDE DET DANSKE BIDRAG TIL UNPROFOR'S HOVEDKVARTERSKOMPAGNI I BOSNIEN-HERCEGOVINA Retsinformation · 1. april 1993
- 1994 BSF 34 FOLKETINGSBESLUTNING OM DET DANSKE ENGAGEMENT VED FN'S FREDSBEVARENDE STYRKE I DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN (UNPROFOR) Retsinformation · 16. december 1994
- 1994 BTB 34 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DET DANSKE ENGAGEMENT VED FN'S FREDSBEVARENDE STYRKE I DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN (UNPROFOR) NR B 34 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 5. januar 1995
- 1995 BSF 60 FOLKETINGSBESLUTNING OM DANSK DELTAGELSE I EN IMPLEMENTERINGSSTYRKE FOR FREDSAFTALEN FOR BOSNIEN-HERCEGOVINA Retsinformation · 15. december 1995
- 1991 BSF 95 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AT STILLE EN DANSK MILITÆR STYRKE TIL RÅDIGHED FOR DE FORENEDE NATIONER Retsinformation · 18. september 1992