1994 BTB 34 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DET DANSKE ENGAGEMENT VED FN'S FREDSBEVARENDE STYRKE I DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN (UNPROFOR) NR B 34 1994-95, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i to møder og har herunder
stillet spørgsmål til forsvarsministeren og udenrigsministeren, som disse har
besvaret skriftligt. Udvalgets spørgsmål og forsvarsministerens og
udenrigsministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets og Enhedslistens medlemmer) beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil redegøre
for sin stilling til beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behandling.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
beslutningsforslaget til forkastelse, dels fordi det ikke er
dokumenteret at yderligere mulighed for at anvende militær magt vil føre til
en løsning til gavn for civilbefolkningen og de anti-nationalistiske kræfter,
dels fordi FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 958 bygger på en tilslutning
til Vance-Owen-planen, som betyder en etnisk opdeling af Bosnien-Hercegovina.
Ingrid Rasmussen (S) nfmd. Helen Beim (S) Helle Degn (S) Poul Qvist
Jørgensen (S) Ove Fich (S) Villy Søvndal (SF) Jørgen Estrup (RV) Søren
Søndergaard (EL) Arne Melchior (CD) Svend Aage Jensby (V) Knud Enggaard
(V) fmd. Peder Sønderby (V) Anders Mølgaard (V) Niels Ahlmann-Ohlsen
(KF) Kaj Ikast (KF) Stefan G. Rasmussen (KF) Annette Just (FP) Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til forsvarsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 1:
Kan ministeren bekræfte, at der med beslutningsforslaget er tale om en
omklassificering af de danske FN-styrker i Kroatien fra at være sendt ud som
fredsbevarende til at blive betragtet som fredsskabende?
Svar:
Nej. FN's styrke i det tidligere Jugoslavien, UNPROFOR, herunder de danske
soldater, er en fredsbevarende styrke. UNPROFOR har ikke noget fredsskabende
mandat. UNPROFOR er udsendt under regler for magtanvendelse i selvforsvar,
der ud over almindeligt selvforsvar også omfatter situationer, hvor bevæbnede
Læs alt
personer med magt forsøger at forhindre FN-tropperne i at udføre deres
mandat. Heri ligger ifølge FN's retningslinjer, at selvforsvar omfatter
forsvar af egen person, af ens enhed, post, konvoj, køretøj eller våben. En
fredsbevarende styrke formodes at fungere som et integreret hele. Et angreb
på dele af styrken berettiger derfor andre personer eller enheder fra styrken
til at handle i selvforsvar mod dette angreb. Disse regler for magtanvendelse
i selvforsvar har været gældende for FN's fredsbevarende operationer i de
seneste 20 år.
I forbindelse med resolution 836 (1993) og 958 (1994) har Sikkerhedsrådet
givet bemyndigelse til, at der, i tæt koordination med FN, vil kunne anvendes
flystyrker til støtte for UNPROFOR's mandat i de sikre områder. Indsættelsen
af luftstøttekoordinationshold til, om nødvendigt, at kunne dirigere fly
præcist mod udpegede mål og til beskyttelse af de indsatte tropper ændrer
ikke ved karakteren af UNPROFOR's indsats som en fredsbevarende styrke,
hverken i Kroatien, Bosnien-Hercegovina eller Makedonien.
Luftstøttekoordinationsopgaven i relation til UNPROFOR's mandat i de sikre
områder kan imidlertid have et sådant element af magtanvendelse i sig, at det
har været opfattet som naturligt at bringe grundlovens § 19, stk. 2, i
anvendelse, som det tilsvarende var tilfældet ved folketingsbeslutning B 107.
Spørgsmål 2:
Når man i beslutningsforslagets bemærkninger under IV henviser til
grundlovens § 19, stk. 2, er det så ikke at regne for tilladelse til
krigshandlinger, der ligger ud over forsvar mod væbnet angreb mod danske
styrker?
Svar:
Henvisningen til grundlovens § 19, stk. 2, er indiceret, fordi regeringen
finder, at udsendelse af det i bemærkningerne omtalte
luftstøttekoordinationshold vil være omfattet af denne grundlovsbestemmelses
henvisning til anvendelse af militære magtmidler mod en fremmed stat. Da
denne bistand til eventuel magtanvendelse sker i beskyttelsesøjemed til
sikring af, at UNPROFOR kan udføre sit internationale mandat, er der selvsagt
hermed ikke givet tilladelse til krigshandlinger.
Spørgsmål 3:
Er ministeren parat til også at hjemtrække det danske kontingent af
FN-soldater fra Kroatien, hvis situationen i Kroatien forværres til egentlig
krig imellem parterne?
Svar:
Den generelt stabile situation i DANBAT's område understreger, at styrken
løser sin opgave, jf. Sikkerhedsrådets mandat, og at styrken ikke skal
trækkes tilbage.
Da hverken den militære eller politiske situation i området er statisk,
men udvikler sig - i øjeblikket primært som en konsekvens af den spændte
situation i Bihac-enklaven, som grænser op til bl.a. sektor Nord - kan det
ikke udelukkes, at der opstår en situation, hvor Danmark må trække sit bidrag
ud af Kroatien.
Der synes at kunne opstå tre situationer, hvor en tilbagetrækning kunne
blive aktuel:
1) hvis Sikkerhedsrådet vedtager en resolution, hvoraf det fremgår, at
styrken skal trækkes tilbage,
2) hvis situationen generelt medfører, at bl.a. de danske styrker ikke
længere er i stand til at løse deres opgave, eller
3) hvis andre lande måtte trække deres styrkebidrag ud og sikkerheden for
de danske styrker af den årsag ikke længere kan opretholdes.
Tilsvarende overvejelser gælder for øvrige styrkebidrag til UNPROFOR.
Spørgsmål 4:
Kan ministeren beskrive, hvilke ændringer beslutningsforslaget giver i
forhold til den oprindelige beslutning om at sende danske FN-styrker til
Kroatien efter FN-resolution 836?
Svar:
UNPROFOR blev etableret ved sikkerhedsrådsresolution 743 i februar 1992.
Den oprindelige beslutning om at sende danske FN-styrker til Kroatien skete
efter en anmodning fra FN af 6. marts 1992 på baggrund af resolution 743.
UNPROFOR-styrken var oprindeligt udsendt på basis af en fredsplan (den
såkaldte Vance-plan) for Kroatien og med parternes indforståelse. UNPROFOR er
siden løbende blevet udvidet, herunder med opgaver i Bosnien-Herzegovina og i
Makedonien. Af praktiske årsager er UNPROFOR opdelt i tre underkommandoer for
de tre områder (Kroatien, Bosnien-Hercegovina og Makedonien). Hver af disse
underkommandoer har egen chef, men er underlagt UNPROFOR's overordnede
kommando og er dækket af de løbende mandatfornyelser. Der gælder samme regler
om magtanvendelse i selvforsvar for hele UNPROFOR.
I operative paragraf 10 i sikkerhedsrådsresolution 836 (1993), der er
vedtaget under FN-pagtens kapitel VII, besluttes det, at medlemslandene kan
tage alle nødvendige skridt gennem anvendelse af flystyrker i og omkring de
sikre områder i Bosnien-Hercegovina til at støtte UNPROFOR i udførelsen af
sit mandat, således som det er defineret i resolutionens paragraf 5 og 9.
Luftstøtten skal ydes i henhold til Sikkerhedsrådets bemyndigelse og i tæt
koordination med FN's generalsekretær og UNPROFOR.
Sikkerhedsrådsresolution 958 knytter sig direkte til resolution 836 og
indeholder ikke noget nyt i forhold til de centrale elementer i resultion 836
om anvendelse af flystyrker til støtte for UNPROFOR's mandat til beskyttelse
af de sikre områder i Bosnien-Hercegovina, inklusive Bihac. Men eftersom
beskyttelsen af Bihac-området nødvendiggør en militær indsats rettet mod mål
i Kroatien, har Sikkerhedsrådet fundet det rigtigst at vedtage en særlig
resolution, i hvilken det tilkendegives, at autorisationen i resolution 836,
operative paragraf 10, også skal finde anvendelse i Kroatien.
Hvor UNPROFOR's opgaver i Kroatien til en vis grad har bestået af
traditionelle fredsbevarende opgaver, har de primære opgaver i
Bosnien-Hercegovina været beskyttelse af humanitære forsyninger. Hertil kom
med sikkerhedsrådsresolution 836 fra juni 1993 også en række opgaver i
relation til beskyttelsen af de såkaldte sikre områder i Bosnien-Hercegovina.
Med folketingsbeslutning B 107 besluttede Folketinget i opfølgning af
resolution 836, at det danske engagement ved FN's fredsbevarende styrke i det
tidligere Jugoslavien (UNPROFOR) blev udvidet gennem udsendelse af en dansk
militær styrke under forhold, hvor mulighederne for at anvende militære
magtmidler er forøget. Resolution 958 (1994) indeholder ikke noget nyt i
forhold til de centrale elementer i resolution 836, men på grund af en vis
usikkerhed om den geografiske afgrænsning af folketingsbeslutning B 107 har
regeringen valgt at fremlægge B 34, der gør det klart, at det danske
engagement i det tidligere Jugoslavien også kan omfatte opgaver i Kroatien i
overensstemmelse med resolution 958 (1994).
Spørgsmål 5:
Kan udvalget få oversendt sikkerhedsrådsresolutionerne 958 og 836 med
beskrivelse af forskellen?
Svar:
Sikkerhedsrådsresolutionerne 836 af 4. juni 1993 og 958 af 19. november
1994 vedlægges.
Spørgsmål 6:
Kan ministeren beskrive forholdene i Kroatien med hensyn til FN's
tilstedeværelse i landet - hvor langt er man nået med at sikre den på
tidspunktet for udsendelsen indgåede fred?
Svar:
Efter godt 1/2 års krig i Kroatien forhandlede Cyrus Vance på FN's vegne
en våbenstilstand mellem Serbien-Montenegro og Kroatien benævnt
»Vance-planen«. Aftalen blev underskrevet den 2. januar 1992.
Den 21. februar 1992 vedtog FN's Sikkerhedsråd resolution 743, der tillod
indsættelse af en international enhed i Kroatien i det tidligere Jugoslavien.
Styrken var i første omgang påtænkt indsat for en periode på 12 måneder og
med det formål at implementere Vance-planen. Den 12. marts 1992 traf
regeringen efter at have rådført sig med Det Udenrigspolitiske Nævn endelig
beslutning om at udsende et dansk styrkebidrag til sektor Nord i Kroatien.
Hovedelementet i Vance-planen var en fuldstændig demilitarisering af de
fire serbisk kontrollerede områder med henblik på at gøre det muligt for de
fordrevne kroater at vende tilbage til områderne. Til sikring heraf skulle
FN-styrker overvåge de serbisk kontrollerede områder gennem oprettelse af de
fire beskyttelseszoner (de såkaldte UNPA'er). Mens de første faser af planen,
der bl.a. indebar tilbagetrækning af den tidligere jugoslaviske forbundshær,
forløb uden større problemer, har det endnu ikke været muligt at realisere de
fordrevne kroaters tilbagevenden.
Et første fremskridt skete med våbenhvileaftalen af 29. marts 1994 mellem
den kroatiske regering og Krajina-serberne, der også indebar en
tilbagetrækning af respektive styrker og våben fra konfrontationslinjerne i
UNPA'erne. Aftalen trådte i kraft den 4. april 1994.
Den nuværende opgave for den danske bataljon (DANBAT) i sektor Nord er -
sammen med enheder fra Polen, Jordan og Ukraine - at overvåge våbenhvilen af
29. marts i år. Der blev i forbindelse med aftalen oprettet fælles
kommissioner, der har til opgave at fastlægge adskillelseslinjer for
parterne. UNPROFOR leder de fælles kommissioner. Der blev endvidere åbnet et
antal crossing points langs konfrontationslinjen, som UNPROFOR har etableret
check points i tilslutning til. Ved disse check points kan kommissionerne
mødes og drøfte forhold omkring konfrontationslinjen.
Våbenhvilen blev effektueret i overensstemmelse med den indgåede aftale og
er i al væsentlighed blevet overholdt. DANBAT har siden aftalens
implementering haft færre skudepisoder end på noget tidligere tidspunkt. Før
våbenhvilen var der dagligt 200-300 skudepisoder i området. I dag er antallet
nede på ca. 50 om dagen.
DANBAT medvirker således ved sin tilstedeværelse bl.a. til at holde
krigens parter i området adskilt. Den danske styrke medvirker også til at
koordinere den humanitære indsats i området. Efter at kampene i
Bihac-enklaven tog til i dette efterår, ankom et stort antal flygtninge til
bl.a. sektor Nord. De danske styrker medvirkede i den forbindelse til at
oprette flygtningelejre og senere støtte med kørsel af forsyninger til
flygtningene. I enkelte tilfælde ydede de danske styrker også lægehjælp til
flygtningene.
Det kan således konkluderes, at de danske styrker ved deres
tilstedeværelse i området både bidrager til opretholdelse af freden og yder
humanitær støtte til den lokale befolkning. I den seneste situationsrapport
fra området anføres det, at situationen ved de danske styrker i Kroatien
generelt er rolig. De enkelte overtrædelser af våbenhvilen, der fandt sted i
forbindelse med den generelle skærpelse af situationen, da NATO bombede
Udbina-luftbasen i sektor Syd i Kroatien den 21. november, og da NATO den 23.
november bl.a. bombede raketbatterier, er ophørt. De danske styrker har
fortsat et godt forhold til begge parter i konflikten og den lokale
befolkning.
Den 2. december 1994 blev der undertegnet en aftale om at normalisere de
økonomiske forbindelse mellem den kroatiske regering og de krajina-serbiske
myndigheder. Aftalen indebærer bl.a. genetablering af vand- og elforsyningen,
genåbning af en jernbaneforbindelse og en motorvej. Det er endnu usikkert,
hvorvidt parterne er rede til at implementere aftalen.
Spørgsmål 7:
Giver beslutningsforslaget - ud over at udstrække luftstøtten efter
FN-resolution 836 til kroatisk område - andre ændringer i UNPROFOR's
hidtidige mandat i Kroatien, Bosnien-Hercegovina og Makedonien?
Er der f.eks. åbnet mulighed for magtanvendelse i videre omfang end
selvforsvar, som dette er defineret af FN?
Svar:
Sikkerhedsrådsresolution 958 indebærer ikke andre ændringer i UNPROFOR's
mandat. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 1.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BTB 107 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ET UDVIDET DANSK ENGAGEMENT VED FN'S FREDSBEVARENDE STYRKE I DET FORHENVÆRENDE JUGOSLAVIEN (UNPROFOR) NR B 107 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 17. september 1993
- 1996 BTB 68 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANSK DELTAGELSE I EN OPFØLGNINGSSTYRKE I BOSNIEN-HERCEGOVINA NR B 68 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 7. februar 1997
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om dansk deltagelse i en international styrke i Kosovo Retsinformation · 23. september 1999
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om et dansk militært bidrag til en NATO indsats på det vestlige Balkan Retsinformation · 26. oktober 1998
- 1992 BTB 106 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STOP FOR TVANGSUDKOMMANDERING AF SOLDATER TIL OMRÅDER UDEN FOR DET EGENTLIGE NATO-OMRÅDE NR B 106 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 17. september 1993
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om dansk militært bidrag til støtte for FN’s indsats i Den Centralafrikanske Republik Retsinformation · 9. april 2014