1995 BSF 42 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN BEDRE INDSATS PÅ ÆLDREOMRÅDET OG ØGET PLEJEHJEMS- OG ÆLDREBOLIGBYGGERI
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til at sikre, at forholdene for de
ældre, der har brug for bedre hjælp og støtte, forbedres ved, at der
tilføres ældreområdet ca. 5.000 fuldtidsansatte.
Regeringen opfordres til at sikre, at de ekstra stillinger bruges til at
lukke hullerne i hjemmehjælpen, til at sikre en bedre pleje af senildemente
og stærkt fysisk plejekrævende og til at bemande nye
ældrecentre/ældreboliger.
Regeringen opfordres endelig til at sikre et langt mere omfattende
plejehjems-/ældreboligbyggeri (5.000 nye boliger pr. år) og at kompensere
øgede udgifter som følge af det udvidede byggeri.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en genfremsættelse med delvis ændrede bemærkninger
af beslutningsforslag nr. B 15, jf. Folketingstidende 1994-95,
forhandlingerne side 589 og 3007, tillæg A side 248 og tillæg B side 251.
På en række områder er forholdene stadig klart utilfredsstillende for de
ældre, og på visse punkter tyder det på en forværring i forhold til tidligere
år. Der er alt for mange eksempler på, at de ældre ikke kan få den hjælp og
støtte, som de fortjener. Efter SF's opfattelse er der ingen vej uden om at
ansætte flere hænder inden for ældreområdet til at dække de stigende og
stadig tungere opgaver. Det er der mange grunde til ud over det eksisterende
efterslæb:
1. SF deler boligministerens opfattelse af, at mange af de nuværende
plejehjemsboliger er utidssvarende, og at der er behov for et omfattende
renoveringsarbejde på utidssvarende plejehjem, jf. ministerens lovforslag nr.
L 32 fremsat den 11. oktober 1995 (se Folketingstidende 1995-96,
forhandlingerne side 181 og 502). Heri oplyser boligministeren under punkt 2
i bemærkningerne om en undersøgelse offentliggjort i marts 1995, der viser,
at på § 79-plejehjemmene er
- omkring 22 pct. eller knap 8.000 værelser uden hverken toilet eller bad.
- lidt over 7 pct. eller 2.700 værelser med toilet, men ikke bad.
Læs alt
- hver fjerde eller 9.000 værelser under 15 m2.
- lidt over 9 pct. eller 3.400 værelser uden mulighed for, at
kørestolsbrugere kan komme dertil uden hjælp.
Af punkt 2 i bemærkningerne til lovforslag nr. L 32 fremgår det også, at
»knap 20.000 plejehjemsboliger og beskyttede boliger ikke kan siges at
opfylde nutidens krav til en moderne plejebolig for ældre og personer med
handicap.
Det foreslås derfor at øge kommunernes tilskyndelse til at modernisere
de utidssvarende plejehjemsboliger inden for ældreboliglovens
rammer.«
2. Boligministeren dokumenterer endvidere under punkt 2 i bemærkningerne
til lovforslag nr. L 32, at
a) skulle dækningsgraden i dag være på 1984-niveau, ville det kræve
12.000-13.000 ekstra ældreboliger;
b) en undersøgelse fra 1990 tyder på, at ca. 10.000 ældre med gangbesvær,
som boede i uhensigtsmæssige boliger, ønskede at flytte;
c) der anslås at være 25.000-30.000 senildemente, der bor i eget hjem
eller ældreboliger, hvor ældreboligerne for størstedelens vedkommende er uden
tilknyttet service.
3. Den demografiske udvikling: Antallet af de helt gamle fortsætter sin
markante stigning i de kommende år. Det betyder, at mængden af pleje- og
omsorgsopgaver også stiger markant i de kommende år. Der henvises til
oversigten i bilaget over udviklingen i 65-årige og derover samt 85-årige og
derover. (Fra Kommunal Budgetredegørelse 94 udgivet af Kommunernes
Landsforening).
4. Opgavefordelingen mellem amter og kommuner (flere ambulante
behandlinger, hurtigere udskrivninger osv.) giver flere opgaver til
primærkommunerne også i de kommende år.
5. Der er kommet en række nye opgaver til. Ny lovgivning om pasning af
døende i eget hjem og nye behandlingsområder har givet primærkommunerne øgede
opgaver. Alt tyder på, at denne udvikling fortsætter.
6. Der er kommet nye grupper ind under hjemmeplejen. De fleste
primærkommuner har hjemtaget psykisk udviklingshæmmede - der tidligere boede
på de store centralinstitutioner - til hjemkommunerne. Den samme trend har
fundet sted for de psykisk syge. Det har medført en markant forøgelse af
arbejdsopgaverne i kommunerne.
Rækken af faktorer kunne gøres endnu mere omfattende, men dette blot for
at antyde, hvad årsagerne er til, at man desværre alt for ofte møder
eksempler på en klart utilfredsstillende hjælp til den enkelte. De nye
opgaver er som bekendt kommet til i en meget lang periode, hvor der samtidig
var meget stramme grænser for den kommunale aktivitet.
Den anden del af beslutningsforslaget drejer sig om markant at forøge
plejehjemsbyggeriet og ældreboligbyggeriet ud fra en opfattelse af, at gode
boliger er krumtappen i en ordentlig ældrepolitik. Samtidig er politikken med
længst muligt i eget hjem efter SF's opfattelse mange steder ført helt ud i
det absurde. Stærkt senildemente og stærkt fysisk plejekrævende, men også
ældre, der føler sig bange og utrygge, skal kunne vælge at bo på et
plejehjem, hvis det er det, de ønsker. Det kan de ikke i dag.
Byggeriet af nye plejecentre/plejehjem forudsætter også, at der er
økonomisk rum til efterfølgende at bemande de nye plejecentre. Det er som
bekendt ikke gjort med at bygge dem.
At behovet er enormt, viser de sidste års tal. Mere end 1.000 ældre, der
er færdigbehandlede på et sygehus, venter på en plejehjemsplads/ældrebolig.
Det kan man ikke være bekendt. Det er også udtryk for spild af ressourcer på
sygehusene - hvor der også er ventelister - at lade færdigbehandlede ældre
ligge og vente. Hertil kommer de ældre, der venter hjemme, og som det fremgår
af bilaget, vil antallet af helt gamle vokse markant i de kommende år.
Med beslutningsforslagets to elementer: flere ansatte og flere
plejehjem/ældreboliger vil SF rette op på de værste huller i omsorgen for de
ældre. Forslaget er en del af en samlet pakke, SF's ældrepakke, der derudover
består af et forslag til folketingsbeslutning om indførelse af ankeadgang på
hjemmehjælpsområdet (B 41).
Hensigten er at give de ældre en rimelig retssikkerhed.
Derudover vil SF fremsætte et forslag om et statsligt tilsyn for at sikre,
at kommunerne lever op til deres forpligtelser på ældreområdet.
Beslutningsforslaget giver også et bud på den absurde situation, at et
samfund med 350.000 arbejdsløse ikke er i stand til på rimelig vis at løse
fundamentale pleje- og omsorgsopgaver. Modregnes sparede dagpenge m.v., er
udgiften ganske beskeden.
Endelig vil beslutningsforslagets gennemførelse betyde en tiltrængt
forbedring af arbejdsforholdene på ældreområdet, hvor det fysiske og psykiske
arbejdsmiljø er så hårdt, at der med de nuværende forhold forekommer et helt
uacceptabelt antal arbejdsskader.
Bilag
Oversigt i 65-årige og derover samt 85-årige og derover. (Fra Kommunal
Budgetredegørelse 94 udgivet af Kommunernes Landsforening).
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 BSF 15 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN BEDRE INDSATS PÅ ÆLDREOMRÅDET OG ØGET PLEJEHJEMS- OG ÆLDREBOLIGBYGGERI Retsinformation · 25. oktober 1994
- 1996 BSF 113 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BORGERNES RETTIGHEDER Retsinformation · 3. april 1997
- 1986 BSF 146 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆLDREBOLIGBYGGERI Retsinformation · 21. maj 1988
- 1995 BTL 32 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP, LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE, LOV OM LEJE OG LOV OM BOLIGBYGGERI (PLEJEBOLIGER M.V.) NR L 32 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 30. januar 1996
- 1997 BSF 59 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ANVENDELSE AF ELEKTRONISK OVERVÅGNING AF SENILDEMENTE Retsinformation · 13. november 1997
- 1996 BSF 67 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ANVENDELSE AF ELEKTRONISK OVERVÅGNING AF SENILDEMENTE Retsinformation · 26. november 1996