Spring til indhold

Retsinformation

1995 BSF 42 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN BEDRE INDSATS PÅ ÆLDREOMRÅDET OG ØGET PLEJEHJEMS- OG ÆLDREBOLIGBYGGERI

1995/1 BSF 42Beslutningsforslag som fremsatFolketinget9. november 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til at sikre, at forholdene for de

ældre, der har brug for bedre hjælp og støtte, forbedres ved, at der

tilføres ældreområdet ca. 5.000 fuldtidsansatte.

Regeringen opfordres til at sikre, at de ekstra stillinger bruges til at

lukke hullerne i hjemmehjælpen, til at sikre en bedre pleje af senildemente

og stærkt fysisk plejekrævende og til at bemande nye

ældrecentre/ældreboliger.

Regeringen opfordres endelig til at sikre et langt mere omfattende

plejehjems-/ældreboligbyggeri (5.000 nye boliger pr. år) og at kompensere

øgede udgifter som følge af det udvidede byggeri.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse med delvis ændrede bemærkninger

af beslutningsforslag nr. B 15, jf. Folketingstidende 1994-95,

forhandlingerne side 589 og 3007, tillæg A side 248 og tillæg B side 251.

På en række områder er forholdene stadig klart utilfredsstillende for de

ældre, og på visse punkter tyder det på en forværring i forhold til tidligere

år. Der er alt for mange eksempler på, at de ældre ikke kan få den hjælp og

støtte, som de fortjener. Efter SF's opfattelse er der ingen vej uden om at

ansætte flere hænder inden for ældreområdet til at dække de stigende og

stadig tungere opgaver. Det er der mange grunde til ud over det eksisterende

efterslæb:

1. SF deler boligministerens opfattelse af, at mange af de nuværende

plejehjemsboliger er utidssvarende, og at der er behov for et omfattende

renoveringsarbejde på utidssvarende plejehjem, jf. ministerens lovforslag nr.

L 32 fremsat den 11. oktober 1995 (se Folketingstidende 1995-96,

forhandlingerne side 181 og 502). Heri oplyser boligministeren under punkt 2

i bemærkningerne om en undersøgelse offentliggjort i marts 1995, der viser,

at på § 79-plejehjemmene er

- omkring 22 pct. eller knap 8.000 værelser uden hverken toilet eller bad.

- lidt over 7 pct. eller 2.700 værelser med toilet, men ikke bad.

Læs alt

- hver fjerde eller 9.000 værelser under 15 m2.

- lidt over 9 pct. eller 3.400 værelser uden mulighed for, at

kørestolsbrugere kan komme dertil uden hjælp.

Af punkt 2 i bemærkningerne til lovforslag nr. L 32 fremgår det også, at

»knap 20.000 plejehjemsboliger og beskyttede boliger ikke kan siges at

opfylde nutidens krav til en moderne plejebolig for ældre og personer med

handicap.

Det foreslås derfor at øge kommunernes tilskyndelse til at modernisere

de utidssvarende plejehjemsboliger inden for ældreboliglovens

rammer.«

2. Boligministeren dokumenterer endvidere under punkt 2 i bemærkningerne

til lovforslag nr. L 32, at

a) skulle dækningsgraden i dag være på 1984-niveau, ville det kræve

12.000-13.000 ekstra ældreboliger;

b) en undersøgelse fra 1990 tyder på, at ca. 10.000 ældre med gangbesvær,

som boede i uhensigtsmæssige boliger, ønskede at flytte;

c) der anslås at være 25.000-30.000 senildemente, der bor i eget hjem

eller ældreboliger, hvor ældreboligerne for størstedelens vedkommende er uden

tilknyttet service.

3. Den demografiske udvikling: Antallet af de helt gamle fortsætter sin

markante stigning i de kommende år. Det betyder, at mængden af pleje- og

omsorgsopgaver også stiger markant i de kommende år. Der henvises til

oversigten i bilaget over udviklingen i 65-årige og derover samt 85-årige og

derover. (Fra Kommunal Budgetredegørelse 94 udgivet af Kommunernes

Landsforening).

4. Opgavefordelingen mellem amter og kommuner (flere ambulante

behandlinger, hurtigere udskrivninger osv.) giver flere opgaver til

primærkommunerne også i de kommende år.

5. Der er kommet en række nye opgaver til. Ny lovgivning om pasning af

døende i eget hjem og nye behandlingsområder har givet primærkommunerne øgede

opgaver. Alt tyder på, at denne udvikling fortsætter.

6. Der er kommet nye grupper ind under hjemmeplejen. De fleste

primærkommuner har hjemtaget psykisk udviklingshæmmede - der tidligere boede

på de store centralinstitutioner - til hjemkommunerne. Den samme trend har

fundet sted for de psykisk syge. Det har medført en markant forøgelse af

arbejdsopgaverne i kommunerne.

Rækken af faktorer kunne gøres endnu mere omfattende, men dette blot for

at antyde, hvad årsagerne er til, at man desværre alt for ofte møder

eksempler på en klart utilfredsstillende hjælp til den enkelte. De nye

opgaver er som bekendt kommet til i en meget lang periode, hvor der samtidig

var meget stramme grænser for den kommunale aktivitet.

Den anden del af beslutningsforslaget drejer sig om markant at forøge

plejehjemsbyggeriet og ældreboligbyggeriet ud fra en opfattelse af, at gode

boliger er krumtappen i en ordentlig ældrepolitik. Samtidig er politikken med

længst muligt i eget hjem efter SF's opfattelse mange steder ført helt ud i

det absurde. Stærkt senildemente og stærkt fysisk plejekrævende, men også

ældre, der føler sig bange og utrygge, skal kunne vælge at bo på et

plejehjem, hvis det er det, de ønsker. Det kan de ikke i dag.

Byggeriet af nye plejecentre/plejehjem forudsætter også, at der er

økonomisk rum til efterfølgende at bemande de nye plejecentre. Det er som

bekendt ikke gjort med at bygge dem.

At behovet er enormt, viser de sidste års tal. Mere end 1.000 ældre, der

er færdigbehandlede på et sygehus, venter på en plejehjemsplads/ældrebolig.

Det kan man ikke være bekendt. Det er også udtryk for spild af ressourcer på

sygehusene - hvor der også er ventelister - at lade færdigbehandlede ældre

ligge og vente. Hertil kommer de ældre, der venter hjemme, og som det fremgår

af bilaget, vil antallet af helt gamle vokse markant i de kommende år.

Med beslutningsforslagets to elementer: flere ansatte og flere

plejehjem/ældreboliger vil SF rette op på de værste huller i omsorgen for de

ældre. Forslaget er en del af en samlet pakke, SF's ældrepakke, der derudover

består af et forslag til folketingsbeslutning om indførelse af ankeadgang på

hjemmehjælpsområdet (B 41).

Hensigten er at give de ældre en rimelig retssikkerhed.

Derudover vil SF fremsætte et forslag om et statsligt tilsyn for at sikre,

at kommunerne lever op til deres forpligtelser på ældreområdet.

Beslutningsforslaget giver også et bud på den absurde situation, at et

samfund med 350.000 arbejdsløse ikke er i stand til på rimelig vis at løse

fundamentale pleje- og omsorgsopgaver. Modregnes sparede dagpenge m.v., er

udgiften ganske beskeden.

Endelig vil beslutningsforslagets gennemførelse betyde en tiltrængt

forbedring af arbejdsforholdene på ældreområdet, hvor det fysiske og psykiske

arbejdsmiljø er så hårdt, at der med de nuværende forhold forekommer et helt

uacceptabelt antal arbejdsskader.

Bilag

Oversigt i 65-årige og derover samt 85-årige og derover. (Fra Kommunal

Budgetredegørelse 94 udgivet af Kommunernes Landsforening).

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter