1995 BTL 32 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP, LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE, LOV OM LEJE OG LOV OM BOLIGBYGGERI (PLEJEBOLIGER M.V.) NR L 32 1995-96, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Amtsrådsforeningen i Danmark,
Bornholms Amt,
Haderslev Kommune,
Kommunernes Landsforening,
Omsorgsorganisationernes Samråd,
Sammenslutningen af Diakonhjem og
Ældre Sagen.
Der er af boligministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det
Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og
Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af
udvalget) finder ikke, at lovforslaget er særlig ambitiøst. Socialistisk
Folkeparti har tidligere kritiseret regeringen for at være meget lidt
ambitiøs på plejehjems- og ældreboligområdet. Det, der synes at have været
hovedbestemmende, er regeringens ønske om at undgå en overophedning af
byggesektoren. Det skal de ældre så bøde for. Efter Socialistisk Folkepartis
opfattelse er regeringens lovforslag utilstrækkeligt. Socialistisk Folkeparti
foreslog sidste år og igen i år et ældreboligbyggeri på minimum 5.000 boliger
om året i en årrække. Regeringens udspil indebærer en nettotilgang på 1.500
boliger om året. Dette skal sammenholdes med, at der i dag er et hul på
12-13.000 ældreboliger, hvis dækningsgraden skulle være den samme som i 1984.
Det er det første hul, der skal lukkes. Det andet hul er undersøgelsen fra
1990 (nævnt i lovforslaget), som peger på, at 10.000 ældre med gangbesvær bor
Læs alt
i uhensigtsmæssige boliger. Det tredje forhold, der peges på, er de 25-30.000
senildemente, der i dag bor uden tilknyttet service. Af disse er det dog
næppe alle, der har behov for en plejehjemsplads. Hertil kommer, at der slet
ikke bygges de bofællesskaber til psykisk udviklingshæmmede, der er behov
for. Endelig skal nævnes, at vi står over for den største stigning i antallet
af de helt gamle (de over 80-årige) nogen sinde. Sammenlagt er det
katastrofalt, at regeringen lader forholdene i byggesektoren og ikke behovet
for ældreboliger bestemme ældreboligbyggeriet i de kommende år. Det lave
byggeri vil betyde, at de forhold, der i dag er utilfredsstillende på
ældreområdet, bliver forværret i de kommende år.
Socialistisk Folkeparti er enig med regeringen i behovet for at renovere
utidssvarende plejehjem. Socialistisk Folkeparti er enig i, at kommunerne
opfordres til at bygge mere ved at åbne op for fuld kommunal lånefinansiering
af den kommunale grundkapital. Socialistisk Folkeparti er enig i, at også
amterne får mulighed for at opføre ældreboliger til handicappede og
sindslidende. Socialistisk Folkeparti er enig i den statslige støtte til at
etablere servicearealer, men synes igen, ambitionsniveauet er fantastisk lavt
i forhold til problemerne.
Socialistisk Folkeparti fremsatte såvel sidste år som i år forslag om at
bygge 5.000 ældreboliger og lade de nødvendige ansatte følge med. Det nu
foreliggende lovforslag dokumenterer til fulde behovet for at bygge 5.000
ældreboliger.
På trods af lovforslagets ringe ambitionsniveau stemmer Socialistisk
Folkeparti dog for lovforslaget, da det repræsenterer en forbedring inden for
området ombygning af utidssvarende plejehjem.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet ønsker lovforslaget henvist til fornyet udvalgsbehandling
efter 2. behandling.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) vil redegøre
for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2.
behandling.
ÆndringsforslagAf boligministeren, tiltrådt af et flertal
(S, V, KF, SF, RV og CD):
Til § 1 1) I den under nr. 2 foreslåede § 5 a
affattes stk. 1 og 2 således:
»Ældreboliger, der indrettes særligt med henblik på at betjene
personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, tilvejebringes ved
nybyggeri eller ved ombygning af eksisterende institutioner, som er etableret
efter bistandslovens § 112. Disse boliger kan opføres og drives af
amtskommuner. Derudover kan amtsrådet tillade kommuner, almennyttige
boligselskaber, selvejende institutioner og pensionskasser at være byg- og
driftsherre.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen meddeler tilsagn til ældreboliger
opført efter stk. 1, og amtsrådet yder lån, ydelsesstøtte og garanti efter
reglerne i § 6, stk. 1 og 6, § 7, stk. 1 og 4, og §§ 9 og 10.«
2) I det under nr. 2 foreslåede § 5 a, stk. 3, nr.
1, indsættes efter »nedlægges« ordene: »eller ombygges til
ældreboliger«.
3) I det under nr. 2 foreslåede § 5 a, stk. 4, udgår
»§ 6, stk. 4 og 5«, og i stedet indsættes: »§ 6, stk. 3-5, §
7, stk. 2 og 3, § 8, § 12«.
4) I den under nr. 2 foreslåede § 5 b affattes
stk. 1 således:
»Ejer en kommune pr. 1. januar 1996 et plejehjem, der er beliggende i
en anden kommune, kan ejeren ombygge plejehjemmet til ældreboliger, hvis den
førstnævnte kommune yder lån, ydelsesstøtte og garanti efter reglerne i § 6,
stk. 1 og 6, § 7, stk. 1 og 4, og §§ 9 og 10. Tilsvarende gælder, hvis en
kommune inden denne dato har indgået driftsoverenskomst med et plejehjem, der
er beliggende i en anden kommune.«
5) I det under nr. 2 foreslåede § 5 b, stk. 2, udgår
»§ 6, stk. 4 og 5«, og i stedet indsættes: »§ 6, stk. 3-5, §
7, stk. 3, § 8, § 12«.
6) I det under nr. 2 foreslåede § 5 b, stk. 3,
ændres »Beliggenhedskommunen« til: »Den kommune, der ejer
eller har indgået driftsoverenskomst med plejehjemmet,».
7) I det under nr. 11 foreslåede § 16 a, stk. 2,
ændres »omfatter« til: »finder tilsvarende anvendelse
på«, og », der opføres og drives af amtskommuner« udgår.
8) Det under nr. 12 foreslåede § 16 c, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2. Bygherrer på servicearealer kan være kommuner,
amtskommuner, selvejende institutioner eller pensionskasser.«
9) Det under nr. 12 foreslåede § 16 d, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3. Tilskud efter stk. 1 kan ydes til de bygherrer, der
er nævnt i § 16 c, stk. 2.«
10) I den under nr. 13 foreslåede affattelse af § 17,
stk. 1, 3. pkt., udgår »af amtskommunen«.
11) I den under nr. 13 foreslåede affattelse af § 17,
stk. 1, 4. pkt., ændres »ejerkommunen« til: »den kommune,
der har givet tilsagn«.
12) Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Amtsrådet fører tilsyn med bebyggelser, der er
opført eller ombygget efter § 5 a.«»
Til § 2 13) I den under nr. 11 foreslåede affattelse af §
76, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres », 3 og
4« til: »og 3«.
14) I den under nr. 11 foreslåede affattelse af § 76,
stk. 2, 3. pkt. , der bliver stk. 5, 3. pkt., ændres »stk. 5«
til: »stk. 4«.
Til § 4 15) I det under nr. 1 foreslåede § 53 a, stk.
2, ændres »omfatter« til: »finder tilsvarende anvendelse
på«, og », der opføres og drives af amtskommuner« udgår.
Bemærkninger
Til nr. 1 Da også eksisterende institutioner, som er etableret efter
bistandslovens § 112, kan vise sig egnede til ombygning til ældreboliger, er
det efter en samlet vurdering på baggrund af en række henvendelser herom
fundet hensigtsmæssigt at foreslå at åbne mulighed for ombygning af disse
institutioner til ældreboliger for personer med vidtgående fysiske og
psykiske handicap.
På denne baggrund foreslås det særlige omdrejningspunkt for 1996
vedrørende ældreboliger til ovennævnte personkreds hævet med 30 mio. kr.,
svarende til de forudsatte ombygningsudgifter vedrørende 50 ældreboliger
etableret ved ombygning af plejehjemsboliger. Det »amtskommunale
omdrejningspunkt« for 1996 udgør herefter 100 mio. kr. De statslige
merudgifter til ydelsesstøtte og individuel boligstøtte som følge af
forøgelsen af omdrejningspunktet udgør 0,0 mio. kr. i 1996, 0,7 mio. kr. i
1997, 2,1 mio. kr. i 1998 og 3,4 mio. kr. i 1999. De samlede statslige
merudgifter ved fuld udnyttelse af det »amtskommunale
omdrejningspunkt« udgør herefter 0,0 mio. kr. i 1996, 2,3 mio. kr. i
1997, 6,7 mio. kr. i 1998 og 10,9 mio. kr. i 1999.
Endvidere foreslås det, at amtskommunerne ligesom kommunerne kan ansøge
Indenrigsministeriet om adgang til lånefinansiering af grundkapital til
ældreboliger etableret ved ombygning af eksisterende § 112-institutioner.
Efter forslaget kan amtskommunerne være bygherrer af disse boliger.
Amtskommunerne kan tillige overlade det til kommuner, almennyttige
boligselskaber, selvejende institutioner og pensionskasser at være bygherrer
af boligerne. Også i de tilfælde, hvor andre end amtskommuner er bygherrer,
yder amtskommunen lån, ydelsesstøtte og garanti samt udøver anvisningsretten
til boligerne.
Det »amtskommunale omdrejningspunkt« omfatter alle ældreboliger,
hvor amtskommunen yder grundkapitallån og ydelsesstøtte, dvs. også
ældreboliger, hvor amtskommunen ikke selv er bygherre.
Det bemærkes, at personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap
alene omfatter den personkreds, som i dag er omfattet af bistandslovens §
112. Det er voksne, der på grund af vidtgående fysiske eller psykiske
handicap har et særligt behov for pleje, behandling m.v., som ikke kan dækkes
gennem optagelse på sygehus eller ophold på de øvrige i bistandslovens
kapitel 16 og 17 nævnte institutioner.
Til nr. 2, 3 og 10 Ændringsforslagene er konsekvensændringer som følge af
de under nr. 1 foreslåede ændringer.
Til nr. 4 Efter den i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede § 5 b, er det
kun plejehjem beliggende i andre kommuner, som kommunen ejer, der kan
ombygges til ældreboliger.
Imidlertid er der fremsat kommunalt ønske om tillige at få mulighed for at
ombygge plejehjem beliggende i andre kommuner, som kommunen har indgået
driftsoverenskomst med.
Da sigtet med lovforslaget har været at give mulighed for ombygning af
alle utidssvarende plejehjem i andre kommuner, som en kommune har rådighed
over, foreslås det at åbne mulighed for at ombygge plejehjem beliggende i
andre kommuner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med.
Til nr. 5, 6 og 11 Ændringsforslagene er konsekvensændringer som følge af
den under nr. 4 foreslåede ændring.
Til nr. 7 Ændringen er redaktionel.
Til nr. 8 og 9 Efter det i lovforslagets § 1, nr. 12, foreslåede § 16 c,
stk. 2, vil selvejende institutioner ikke få mulighed for at være ejere af
servicearealer, der opføres med statstilskud. Som følge deraf vil selvejende
institutioner heller ikke få mulighed for at modtage servicearealtilskud.
I en række henvendelser er det påpeget, at selvejende institutioner, der i
dag ejer plejehjem, herved afskæres fra fortsat at være ejer af den del af
plejehjemmet, der ombygges til servicearealer. På denne baggrund har man
fundet det rimeligt, at også andre end kommuner og amtskommuner kan være
ejer, det vil sige bygherre, af servicearealer.
Det er i den forbindelse fundet hensigtsmæssigt, at servicearealtilskuddet
ydes til bygherren (ejeren).
Efter det i lovforslagets § 1, nr. 12, foreslåede § 16 d, stk. 1, er det
kommunalbestyrelsen, der giver tilsagn om tilskud til servicearealer. Dette
indebærer, at kommunalbestyrelsen som vilkår for meddelelse af tilsagnet kan
tage højde for tilskudsbeløbet ved indgåelse af driftsoverenskomst med
ejeren. Ved meddelelse af tilsagn til de i § 5 a omhandlede ældreboliger er
kommunalbestyrelsens rolle alene af teknisk og administrativ karakter. Det er
derfor amtsrådet, der i forbindelse med tilsagnet kan stille vilkår for
indholdet af driftsoverenskomsten. Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen
ikke meddeler tilsagn, forinden amtsrådet har fremsat anmodning herom.
Almennyttige boligselskaber har efter lov om boligbyggeri ikke mulighed
for at eje servicearealer. Der er imidlertid intet til hinder for, at
almennyttige boligselskaber som forretningsfører for f.eks. en kommune kan
stå for opførelse og drift af servicearealer.
I forbindelse med udvidelsen af ejerkredsen for servicearealer opført med
statstilskud bemærkes, at der i de gældende regler er krav om opdeling af
boliger og servicearealer fysisk eller som ejerlejligheder. Baggrunden herfor
er, at der ikke må ske en sammenblanding af på den ene side driften af
ældreboligerne, som beboerne skal betale over lejen, og på den anden side
driften af servicearealerne, som er et rent kommunalt anliggende. Det her
stillede ændringsforslag bevirker ingen ændring heraf.
Til nr. 12 Efter gældende kommunalretlige grundsætninger kan
kommunalbestyrelserne ikke føre tilsyn med amtskommunerne.
Det foreslås på denne baggrund, at amtsrådet skal føre tilsyn med de
ældreboliger, som efter den i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede § 5 a, kan
opføres til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.
Til nr. 13 og 14 Ændringerne er redaktionelle.
Til nr. 15 Ændringen er redaktionel.
Hans Peter Baadsgaard (S) fmd. Hugo Sørensen (S) Lissa Mathiasen (S)
Jørn Pedersen (S) Jytte Wittrock (S) Villy Søvndal (SF) Jørgen Estrup (RV)
Keld Albrechtsen (EL) Sonja Albrink (CD) Pia Larsen (V) Bodil Thrane (V)
Erling Oxdam (V) Jens Hald Madsen (V) John Vinther (KF) Gitte Seeberg (KF)
Kai Dige Bach (KF) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd.
Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til
fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i to møder og har herunder stillet
spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra
Amtsrådsforeningen i Danmark.
Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i
den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative
Folkepartis medlemmer af udvalget) støtter vedtagelsen af lovforslaget idet
mindretallet forudsætter, at der ikke kan ske en sammenblanding af driften af
ældreboligerne og servicearealerne, således at der ikke er mulighed for
pensionskasser og kommuner for at få utilsigtede økonomiske bidrag.
Mindretallet lægger boligministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål nr.
12 til grund for denne stillingtagen. Mindretallet vil naturligvis fastholde
regeringen på den garanti mod utilsigtet anvendelse af offentlige midler, som
ligger i ministerens svar, der er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede
ændringsforslag.
ÆndringsforslagAf et mindretal (FP):
Til § 1 1) I det under nr. 2 foreslåede § 5 a, stk.
1, udgår », selvejende institutioner og pensionskasser«, og i
stedet indsættes: »og selvejende institutioner«.
2) Det under nr. 12 foreslåede § 16 c, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2. Bygherrer på servicearealer kan være kommuner,
amtskommuner eller selvejende institutioner.«
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2 Ændringsforslagene indebærer, at pensionskasser ikke kan
være bygherrer på servicearealer.
Hans Peter Baadsgaard (S) fmd. Hugo Sørensen (S) Lissa Mathiasen (S)
Jørn Pedersen (S) Jytte Wittrock (S) Villy Søvndal (SF) Jørgen Estrup (RV)
Keld Albrechtsen (EL) Sonja Albrink (CD) Pia Larsen (V) Bodil Thrane (V)
Erling Oxdam (V) Jens Hald Madsen (V) John Vinther (KF) Gitte Seeberg (KF)
Kai Dige Bach (KF) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd.
Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til boligministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 12:
Vil ministeren overveje et ændringsforslag, som tager pensionskasser ud af
ændringsforslagene nr. 1 og 8?
Svar:
Jeg har forstået spørgsmålet således, at der fokuseres på risikoen for en
sammenblanding af udgifterne til driften af ældrebolilgerne og udgifterne til
driften af servicearealerne, når også selvejende institutioner og
pensionskasser får mulighed for at eje statsstøttede servicearealer.
Jeg kan hertil oplyse, at det fremgår af § 13 i bekendtgørelsen om
administration af ældreboliger, at kommunalbestyrelsen skal påse, at der sker
opdeling af boliger og servicearealer fysisk eller som ejerlejligheder.
Baggrunden herfor er, at der ikke må ske en sammenblanding af på den ene side
driften af ældreboligerne, som beboerne skal betale over lejen, og på den
anden side driften af servicearealerne, som er et rent kommunalt anliggende.
Jeg går naturligvis ud fra, at kommunalbestyrelserne påser, at der ikke
sker en sådan sammenblanding af driften af ældreboligerne og
servicearealerne.
Disse regler er omtalt i ændringslovforslagets bemærkninger til § 1, nr.
8. Hensigten hermed har været at understrege, at der i forbindelse med
udvidelsen af ejerkredsen for servicearealer opført med statstilskud ikke
sker ændringer i kravet om, at der skal være vandtætte skotter mellem boliger
og servicearealer.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Støtte til etablering og drift af midlertidigt husly til uddannelsessøgende, den almene boligsektors overgang til Digital Post og forsøg med at opsige lejere i almene ældre- og plejeboliger) Retsinformation · 5. december 2020
- Tilføjelse til betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om bedre vilkår for selvejende ældreboliginstitutioner og selvejende plejecentre Retsinformation · 26. juni 2001
- 1995 BTL 158 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ALMENE BOLIGER M.V. NR L 158 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 5. juli 1996
- 1987 BTL 178 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL MIDLERTIDIGT HUSLEJESTOP FOR ERHVERVSLEJEMÅL NR L 178 1987-88, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1988
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om embedslægeinstitutioner m.v. Retsinformation · 5. september 2001
- 1994 BTL 51 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI OG LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP (ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKABERS FORMÅL M.V.) NR L 51 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 10. marts 1995