1996 BSF 146 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDEBLIVELSESDOMME I STRAFFESAGER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte de nødvendige
lovforslag og foretage nødvendige ændringer af bekendtgørelser og
øvrige administrative forskrifter med henblik på at udvide adgangen
til at afsige dom i straffesager, hvor tiltalte udebliver fra
retsmødet. Lovændringerne skal indeholde følgende elementer:
1. Den nuværende grænse på 30 dages fængsel i retsplejelovens § 847, stk.
3, nr. 4, udvides til 3 måneders fængsel.
2. Udeblivelse skal kunne anses som vedgåelse af det påsigtede forhold.
3. Adgangen til dokumentation af den tiltaltes tidligere forklaringer til
politirapport skal udvides, således at disse oplysninger skal kunne danne
grundlag for sagens afgørelse.
4. Kravet om obligatorisk forsvarerbeskikkelse fjernes.
5. Der skal ikke være nogen begrænsning i, hvilken type sager der kan
afsiges udeblivelsesdom i.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Ved lov nr. 369 af 18. maj 1994 ændredes visse bestemmelser i straffeloven
og retsplejeloven med den hensigt at gøre domstolenes sagsbehandling
hurtigere og lettere, herunder reducere berammelsestiderne. Lovforslaget, der
lå til grund for disse ændringer, var L 231, folketingsåret 1993-94
(Folketingets forhandlinger side 8545, 9352, 10401, 10884, till. A 8021,
till. B 1185 og till. C 1005).
Et af elementerne i lovændringen var en udvidelse af adgangen til at
afsige udeblivelsesdomme i straffesager, således at domme op til 30 dages
fængsel kunne afsiges, selv om tiltalte udeblev fra retsmødet.
Problemet med tiltalte, der udebliver fra retsmøderne, er, at dommeren,
anklageren, forsvareren, vidnerne og domsmændene har sat tid af til
retsmødet, som så må aflyses. Samtidig skal alle involverede finde en ny
dato, hvor alle kan deltage, hvilket får indflydelse på alle andre sager.
Tiden, der skulle have været brugt til retsmødet, er spildt, og det er
Læs alt
stort set ikke muligt for de involverede at bruge tiden på andet.
Disse retsmøder, som alligevel ikke bliver til noget, er med til at
forlænge ventetiderne ved domstolene, ventetider, der i forvejen er alt for
lange.
Skiftende regeringer har gjort mange forsøg på at nedbringe ventetiderne
ved domstolene, men uden det store held. Der er bevilget masser af ekstra
millioner, der er ansat flere dommere, der er indført rejsedommerordninger og
andre opstramninger, men det har kun haft svag effekt.
Når tiltalte kender tid og sted for retsmødet, er det hans/hendes eget
problem, hvis han/hun ikke ønsker at give fremmøde. Det er ikke rimeligt, at
hele retsvæsenet skal finde sig i den mangel på respekt for domstolene, der
ligger i, at tiltalte ikke møder op.
I januar 1996 oplyste justitsministeren i et svar til Retsudvalget, jf.
alm. del bilag 395, folketingsåret 1995-96, at han ville lade Rigsadvokaten
se på ordningen i endnu et år, før der kunne blive tale om justeringer.
Nu har ordningen fungeret i to et halvt år, og Rigsadvokaten har den 15.
april 1997 udtalt, at der er behov for en udvidelse af ordningen, hvis den
skal have den ønskede effekt.
Rigsadvokaten foreslår på linje med Fremskridtspartiets udtalelser under
behandlingen af L 231, at ordningen udvides til at gælde sager, hvor der er
tale om ubetinget frihedsstraf i op til 3 måneder.
Forslagsstillerne er helt enige med Rigsadvokaten og mener, at Folketinget
hurtigst muligt skal bakke op om Rigsadvokatens forslag.
Desuden er det forslagsstillernes opfattelse, at yderligere ændringer af
betingelserne for at kunne afsige udeblivelsesdom vil være hensigtsmæssige.
De foreslåede ændringer og deres retssikkerhedsmæssige betydning for
tiltalte skal ses i sammenhæng med tiltaltes adgang til at få genoptaget en
straffesag, der er afgjort ved udeblivelsesdom. Denne adgang er fastsat i
retsplejelovens § 987 og indebærer, at tiltalte kan begære straffesagen
genoptaget, hvis han godtgør at have haft lovligt forfald, eller at
stævningen ikke er kommet til hans kundskab. Denne adgang til genoptagelse
ønsker Fremskridtspartiet ikke ændret.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Ad 1
Den gældende ordning med mulighed for idømmelse af op til 30 dages
fængsel, selv om tiltalte ikke er til stede, har kun sjældent været anvendt,
idet sager, hvor tiltalte ifølge flere politimestres og retspræsidentens
udtalelser til pressen som regel alligevel giver fremmøde, hovedsageligt er
færdselssager.
Hvis ordningen skal have effekt, skal den efter Fremskridtspartiets mening
udvides til at gælde domme op til 3 måneders fængsel. Det vil sammen med de
øvrige foreslåede ændringer forbedre mulighederne for, at også andre områder
end færdselslovovertrædelser kan komme på tale.
Ad 2
Efter retsplejelovens § 934, stk. 1, kan retten i straffesager, der ikke
kan føre til fængsel, hvis tiltalte udebliver uden oplyst lovligt forfald, og
hvis der konkret ikke er tale om højere straf end bøde, afsige
udeblivelsesdom. Her anses tiltaltes udeblivelse for en tilståelse. Dommeren
kan dog afvise at afsige udeblivelsesdom, f.eks. hvis tiltalen er uklar.
Stævningen skal endvidere indeholde oplysning om, at udeblivelse uden lovligt
forfald kan bevirke, at tiltalte dømmes efter anklageskriftet, jf.
retsplejelovens § 932, stk. 1.
Fremskridtspartiet mener, at udeblivelse i de sager, der vil kunne falde
ind under § 847, stk. 3, nr. 4, på samme måde som i de små bødestraffesager,
der afgøres efter § 934, stk. 1, skal kunne anses som en formodning for
vedgåelse, også når der er tale om ubetinget frihedsstraf i 3 måneder eller
derunder som foreslået ovenfor. Tiltaltes retssikkerhed er efter
forslagsstillernes mening tilstrækkeligt tilgodeset ved de øvrige
betingelser, der skal være opfyldt for, at udeblivelsesdom kan afsiges efter
§ 847, stk. 3, nr. 4.
Hvis den effektivisering, der var hele ideen bag lovændringen i 1994, skal
slå igennem i praksis, mener Fremskridtspartiet, at det er bydende nødvendigt
at indføre den foreslåede formodningsregel.
Ad 3
Fremskridtspartiet mener, at der bør fastsættes en særlig regel, der ved
tiltaltes udeblivelse giver adgang til at dokumentere tiltaltes forklaring
til politirapporten.
Hensynet til tiltaltes retssikkerhed er rigeligt tilgodeset, hvis han
eller hun ved forkyndelsen orienteres om, at forklaringen til politirapporten
vil blive læst op i tilfælde af udeblivelse. Derudover er retterne fra andre
sager fuldt ud bekendt med, hvilken vægt en nedskreven forklaring i en
politirapport kan tillægges som anført af Rigsadvokaten i dennes høringssvar
til L 231.
Ad 4
For at retssagen kan fremmes til udeblivelsesdom efter retsplejelovens §
847, stk. 3, nr. 4, er det en betingelse, at der beskikkes en forsvarer for
den tiltalte, jf. retsplejelovens § 731, stk. 1, litra i.
Bestemmelsen blev indført som en yderligere retssikkerhedsgaranti for den
tiltalte, idet der i de færdselssager, som den udvidede mulighed for
udeblivelsesdomme var tiltænkt, ikke automatisk beskikkes en forsvarer for
den tiltalte og det selvsagt heller ikke er sikkert, at tiltalte har anmodet
om at få beskikket en forsvarer.
Fremskridtspartiet mener ikke, at det er nødvendigt med obligatorisk
forsvarerbeskikkelse.
For det første har tiltalte ved den personlige forkyndelse modtaget
vejledning om, at han eller hun kan få beskikket en forsvarer. Hvis sigtede i
forbindelse med afhøring ved politiet har begæret en forsvarer beskikket,
gælder dette, også selv om sigtede ikke kommer til retsmødet.
For det andet kan retten i medfør af retsplejelovens § 732, stk. 1, vælge
at beskikke en forsvarer, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes
person eller omstændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt og sigtede
ikke selv har skaffet sig bistand af en forsvarer.
Ad 5
Selv om bestemmelserne om udeblivelsesdomme ved lovændringen i 1994 blev
indsat som generelle bestemmelser i retsplejeloven, er det i bemærkningerne
kraftigt antydet, at bestemmelserne kun skal finde anvendelse i
færdselssager, først og fremmest i sager om spiritus- og promillekørsel og
kørsel i frakendelsestiden, hvor straffen udmåles takstmæssigt.
Da det nu har vist sig, at anvendelsen af udeblivelsesdomme i den type
sager ikke har medført nogen nævneværdig ressourcebesparelse hos domstolene,
mest fordi tiltalte i denne type sager som regel møder op alligevel, mener
Fremskridtspartiet, at begrænsningen til færdselssager skal fjernes, og at
andre typer af lovovertrædelser skal kunne afgøres ved udeblivelsesdom.
Skriftlig fremsættelse
Tom Behnke (FP):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om udeblivelsesdomme i
straffesager.
(Beslutningsforslag nr. B 146).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og
anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 LSF 100 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN (UDEBLIVELSESDOMME OG VARETÆGTSFÆNGSLING) Retsinformation · 6. november 1991
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven Retsinformation · 24. oktober 2001
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Udeblivelsesdomme i straffesager, pressens adgang til domsudskrifter mv. og politiklagenævnsmedlemmers sagsbehandling) Retsinformation · 30. januar 2002
- Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2001) - L 56 Retsinformation · 24. oktober 2001
- Højesteret ændrer kendelse om ikke at fremme sag til afsigelse af udeblivelsesdom, uden der beskikkes forsvarer, således at sagen hjemvises til byretten til fortsat behandling Domsdatabasen · 22. september 2014
- Skriftlig fremsættelse (30. januar 2002) - L 73 Retsinformation · 30. januar 2002