Skriftlig fremsættelse (30. januar 2002) - L 73
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (30. januar
2002)
Justitsministeren
(Lene Espersen) :
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven
(Udeblivelsesdomme i straffesager, pressens adgang til domsudskrifter mv. og
politiklagenævnsmedlemmers sagsbehandling).
(Lovforslag nr. L 73).
Den del af lovforslaget, der vedrører
udeblivelsesdomme i straffesager og pressens adgang til domsudskrifter mv.,
er med tilføjelse af en enkelt ændring en
genfremsættelse af det lovforslag om ændring af retsplejeloven,
som blev fremsat for Folketinget den 24. oktober 2001 (L 56). Den del af
lovforslaget, der vedrører adgangen til i begrænset omfang at
færdigbehandle verserende politiklagenævnssager efter
udløbet af et eller flere nævnsmedlemmers udpegningsperiode, har
ikke tidligere været fremsat. Der henvises om denne del af lovforslaget
til pkt. 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Formålet med lovforslaget er for det
første gennem en øget anvendelse af udeblivelsesdomme i
straffesager at bidrage til mere hensigtsmæssig ressourceudnyttelse
ved domstolene, herunder at nedbringe domstolenes sagsbehandlingstider. Med
henblik herpå foreslås en forhøjelse af grænsen for,
hvor lange fængselsstraffe det skal være muligt at idømme
i tilfælde, hvor den tiltalte ikke møder op til
domsforhandlingen. Efter forslaget skal det fremover være muligt at
gennemføre en domsforhandling og afsige dom, selv om tiltalte ikke er
mødt frem, når tiltalte ikke idømmes højere straf
Læs alt
end ubetinget fængsel i 3 måneder. Efter de gældende regler
i retsplejelovens § 847, stk. 3, nr. 4, er grænsen ubetinget
fængsel i 30 dage. Lovforslaget bygger på et forslag om
øget anvendelse af udeblivelsesdomme i straffesager og revision af
adhæsionsprocessen, som Dommerforeningen, Rigsadvokaten og
Advokatrådet afgav til Justitsministeriet den 25. januar 2001.
Lovforslaget indebærer endvidere, at der i
modsætning til hidtil vil kunne afsiges udeblivelsesdom efter § 847,
stk. 3, nr. 4, selv om tilsigelsen ikke er forkyndt for den tiltalte
personlig, hvis der er sket forkyndelse på anden lovlig vis f.eks.
forkyndelse på bopælen for en person over 18 år, der
tilhører tiltaltes husstand. Herved forøges muligheden for at
anvende udeblivelsesdomme i praksis. Hvis tilsigelsen ikke er forkyndt for
den tiltalte personlig, skal dommen efterfølgende altid forkyndes
personlig. Domfældte har herefter mulighed for at begære sagen
genoptaget, jf. nedenfor.
I overensstemmelse med de gældende regler skal
tiltalte altid have en forsvarer, som normalt vil være beskikket. For
at sikre, at alle oplysninger, som kan bevirke et for tiltalte gunstigere
resultat, kan indgå i sagen, selv om tiltalte ikke er til stede og kan
afgive forklaring, foreslås det, at forsvareren men ikke
anklagemyndigheden får mulighed for at dokumentere den tiltaltes
forklaringer til politirapport (det vil sige oplæse og anvende dem som
bevis).
Forslaget indebærer desuden, at en person, der
dømmes som udebleven efter de foreslåede regler, får en
ubetinget adgang til at kræve sagen genoptaget. Efter de gældende
regler kan en tiltalt, der dømmes som udebleven i medfør af §
847, stk. 3, nr. 4, alene få sagen genoptaget, hvis det
godtgøres, at tiltalte har haft lovligt forfald og ved denne
utilregnelige omstændigheder har været forhindret fra i tide at
anmelde dette, eller at stævningen ikke rettidigt er kommet til den
pågældendes kundskab. Herudover skal den tiltalte efter forslaget
kunne anke dommen, hvis anken ikke omfatter bedømmelsen af beviserne
for tiltaltes skyld, og de almindelige betingelser for anke i øvrigt
er opfyldt. En sådan anke, der i dag kræver
Procesbevillingsnævnets tilladelse, vil være et procesbesparende
alternativ til genoptagelse, hvis den tiltalte alene ønsker at
anfægte strafudmålingen.
Lovforslaget indebærer endvidere, at det under en
genoptaget sag vil være muligt at dokumentere de forklaringer, som
vidner m.m. har afgivet under den første domsforhandling, hvis ingen
af parterne anmoder om fornyet afhøring.
Formålet med lovforslaget er for det andet at
udvide pressens adgang til aktindsigt i domsudskrifter mv. i både
straffesager og civile sager.
Efter de gældende regler har pressen først
krav på aktindsigt i retsbøger, herunder dombøger,
når sagen er endt, det vil sige, når fristen for at anke er
udløbet, uden at der er anket, eller hvis sagen ankes, når
ankeinstansen har truffet afgørelse.
Ofte vil det imidlertid være sådan, at
både civile domme og straffedomme har størst journalistisk
interesse umiddelbart efter domsafsigelsen, og ikke først efter
ankefristens udløb, eller efter at ankedommen er afsagt.
Retsbøger, der gengiver det, som er foregået i
retsmøderne, har ligeledes størst journalistisk interesse,
før sagen er endeligt afsluttet. Hertil kommer, at journalister har
adgang til at overvære retsmøder og referere fra disse, mens
sagen verserer.
Lovforslaget ophæver begrænsningen om, at
pressen først har krav på aktindsigt i retsbøger og
domme, når sagen er endelig afsluttet. Ændringen indebærer,
at pressen i alle tilfælde får krav på udskrifter af domme,
så snart de er renskrevet. Ændringen indebærer ligeledes,
at pressen, mens sagen verserer, får krav på udskrift af
retsbøgerne, når de er renskrevet. Samtidig afklares det med
lovforslaget, at det strafsanktionerede forbud mod at offentliggøre
udskrifter af retsbøger og domme gælder, uanset på hvilket
tidspunkt og under hvilke omstændigheder udskrifterne er udleveret til
pressen. Udskrifterne må altså fortsat kun anvendes til
støtte for journalistisk og redaktionelt arbejde.
Spørgsmålet om offentliggørelse af
domsudskrifter mv. har givet anledning til en del offentlig debat, hvor det
bl.a. er blevet anført, at domme bør kunne
offentliggøres, så det ikke kun er sagens parter og pressens
repræsentanter, der har adgang til dem.
Offentliggørelse af domsudskrifter mv. rejser en
række spørgsmål af både praktisk og principiel
karakter, herunder f.eks. i forhold til anonymisering og tidsmæssige
grænser for opbevaring af navnlig straffedomme.
Justitsministeriet har på den baggrund anmodet
Retsplejerådet om, at rådet som led i de igangværende
overvejelser om en generel reform af den civile retspleje foretager en samlet
vurdering af reglerne om dokumentoffentlighed i både straffesager og
civile sager. Vurderingen vil danne grundlag for regeringens overvejelser om
eventuelle yderligere lovændringer på området.
Formålet med lovforslaget er for det tredje,
at sikre en højere grad af kontinuitet i politiklagenævnenes
arbejde ved at gøre det muligt for medlemmer af et
politiklagenævn, som har varetaget behandlingen af en verserende
klagesag mv., at færdigbehandle sagen, selv om den 4 årige
udpegningsperiode er udløbet for et eller flere medlemmer, og der ikke
sker genudpegning.
Adgangen for nævnsmedlemmer (formanden eller
lægmændene) til at fortsætte sagsbehandlingen ud over deres
udpegningsperiode bør generelt have undtagelsens karakter.
Fortsættelse af sagsbehandlingen bør således i
almindelighed være betinget af, at der er tale om en større og
mere kompliceret sag, at nævnsmedlemmerne har foretaget den overvejende
del af sagsbehandlingen i udpegningsperioden, og at sagen kan forventes
afsluttet inden for kortere tid det vil normalt sige inden for 3-4
måneder efter udløbet af udpegningsperioden.
Hensigten er at undgå, at en fremskreden
sagsbehandling af navnlig større og mere komplicerede klagesager mv.
reelt må begynde forfra, når den hidtidige formand eller
lægmændene (og disses suppleanter) udskiftes ved udløbet
af den 4 årige udpegningsperiode, med deraf følgende
forlængelse af sagsbehandlingstiden.
Lovforslaget har endelig til formål at foretage
nogle mindre konsekvensrettelser i retsplejeloven.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg herved anbefale forslaget til Det
Høje Tings velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Udeblivelsesdomme i straffesager, pressens adgang til domsudskrifter mv. og politiklagenævnsmedlemmers sagsbehandling) Retsinformation · 30. januar 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Udeblivelsesdomme i straffesager, pressens adgang til domsudskrifter m.v. og politiklagenævnsmedlemmers sagsbehandling) Retsinformation · 25. april 2002
- Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2001) - L 56 Retsinformation · 24. oktober 2001
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven Retsinformation · 24. oktober 2001
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Udeblivelsesdomme i straffesager, pressens adgang til domsudskrifter m.v. og politiklagenævnsmedlemmers sagsbehandling) Retsinformation · 30. april 2002
- Forslag til Lov om ændring af af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Udeblivelsesdomme, forkyndelse og anvendelse af digital kommunikation i straffesager m.v.) Retsinformation · 15. december 2016