Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (30. januar 2002) - L 73

2001/2 SF. L 73Skriftlig fremsættelse af lovforslagJustitsministeriet30. januar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (30. januar

2002)

Justitsministeren

(Lene Espersen) :

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

(Udeblivelsesdomme i straffesager, pressens adgang til domsudskrifter mv. og

politiklagenævnsmedlemmers sagsbehandling).

(Lovforslag nr. L 73).

Den del af lovforslaget, der vedrører

udeblivelsesdomme i straffesager og pressens adgang til domsudskrifter mv.,

er med tilføjelse af en enkelt ændring en

genfremsættelse af det lovforslag om ændring af retsplejeloven,

som blev fremsat for Folketinget den 24. oktober 2001 (L 56). Den del af

lovforslaget, der vedrører adgangen til i begrænset omfang at

færdigbehandle verserende politiklagenævnssager efter

udløbet af et eller flere nævnsmedlemmers udpegningsperiode, har

ikke tidligere været fremsat. Der henvises om denne del af lovforslaget

til pkt. 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Formålet med lovforslaget er for det

første gennem en øget anvendelse af udeblivelsesdomme i

straffesager at bidrage til mere hensigtsmæssig ressourceudnyttelse

ved domstolene, herunder at nedbringe domstolenes sagsbehandlingstider. Med

henblik herpå foreslås en forhøjelse af grænsen for,

hvor lange fængselsstraffe det skal være muligt at idømme

i tilfælde, hvor den tiltalte ikke møder op til

domsforhandlingen. Efter forslaget skal det fremover være muligt at

gennemføre en domsforhandling og afsige dom, selv om tiltalte ikke er

mødt frem, når tiltalte ikke idømmes højere straf

Læs alt

end ubetinget fængsel i 3 måneder. Efter de gældende regler

i retsplejelovens § 847, stk. 3, nr. 4, er grænsen ubetinget

fængsel i 30 dage. Lovforslaget bygger på et forslag om

øget anvendelse af udeblivelsesdomme i straffesager og revision af

adhæsionsprocessen, som Dommerforeningen, Rigsadvokaten og

Advokatrådet afgav til Justitsministeriet den 25. januar 2001.

Lovforslaget indebærer endvidere, at der i

modsætning til hidtil vil kunne afsiges udeblivelsesdom efter § 847,

stk. 3, nr. 4, selv om tilsigelsen ikke er forkyndt for den tiltalte

personlig, hvis der er sket forkyndelse på anden lovlig vis f.eks.

forkyndelse på bopælen for en person over 18 år, der

tilhører tiltaltes husstand. Herved forøges muligheden for at

anvende udeblivelsesdomme i praksis. Hvis tilsigelsen ikke er forkyndt for

den tiltalte personlig, skal dommen efterfølgende altid forkyndes

personlig. Domfældte har herefter mulighed for at begære sagen

genoptaget, jf. nedenfor.

I overensstemmelse med de gældende regler skal

tiltalte altid have en forsvarer, som normalt vil være beskikket. For

at sikre, at alle oplysninger, som kan bevirke et for tiltalte gunstigere

resultat, kan indgå i sagen, selv om tiltalte ikke er til stede og kan

afgive forklaring, foreslås det, at forsvareren men ikke

anklagemyndigheden får mulighed for at dokumentere den tiltaltes

forklaringer til politirapport (det vil sige oplæse og anvende dem som

bevis).

Forslaget indebærer desuden, at en person, der

dømmes som udebleven efter de foreslåede regler, får en

ubetinget adgang til at kræve sagen genoptaget. Efter de gældende

regler kan en tiltalt, der dømmes som udebleven i medfør af §

847, stk. 3, nr. 4, alene få sagen genoptaget, hvis det

godtgøres, at tiltalte har haft lovligt forfald og ved denne

utilregnelige omstændigheder har været forhindret fra i tide at

anmelde dette, eller at stævningen ikke rettidigt er kommet til den

pågældendes kundskab. Herudover skal den tiltalte efter forslaget

kunne anke dommen, hvis anken ikke omfatter bedømmelsen af beviserne

for tiltaltes skyld, og de almindelige betingelser for anke i øvrigt

er opfyldt. En sådan anke, der i dag kræver

Procesbevillingsnævnets tilladelse, vil være et procesbesparende

alternativ til genoptagelse, hvis den tiltalte alene ønsker at

anfægte strafudmålingen.

Lovforslaget indebærer endvidere, at det under en

genoptaget sag vil være muligt at dokumentere de forklaringer, som

vidner m.m. har afgivet under den første domsforhandling, hvis ingen

af parterne anmoder om fornyet afhøring.

Formålet med lovforslaget er for det andet at

udvide pressens adgang til aktindsigt i domsudskrifter mv. i både

straffesager og civile sager.

Efter de gældende regler har pressen først

krav på aktindsigt i retsbøger, herunder dombøger,

når sagen er endt, det vil sige, når fristen for at anke er

udløbet, uden at der er anket, eller hvis sagen ankes, når

ankeinstansen har truffet afgørelse.

Ofte vil det imidlertid være sådan, at

både civile domme og straffedomme har størst journalistisk

interesse umiddelbart efter domsafsigelsen, og ikke først efter

ankefristens udløb, eller efter at ankedommen er afsagt.

Retsbøger, der gengiver det, som er foregået i

retsmøderne, har ligeledes størst journalistisk interesse,

før sagen er endeligt afsluttet. Hertil kommer, at journalister har

adgang til at overvære retsmøder og referere fra disse, mens

sagen verserer.

Lovforslaget ophæver begrænsningen om, at

pressen først har krav på aktindsigt i retsbøger og

domme, når sagen er endelig afsluttet. Ændringen indebærer,

at pressen i alle tilfælde får krav på udskrifter af domme,

så snart de er renskrevet. Ændringen indebærer ligeledes,

at pressen, mens sagen verserer, får krav på udskrift af

retsbøgerne, når de er renskrevet. Samtidig afklares det med

lovforslaget, at det strafsanktionerede forbud mod at offentliggøre

udskrifter af retsbøger og domme gælder, uanset på hvilket

tidspunkt og under hvilke omstændigheder udskrifterne er udleveret til

pressen. Udskrifterne må altså fortsat kun anvendes til

støtte for journalistisk og redaktionelt arbejde.

Spørgsmålet om offentliggørelse af

domsudskrifter mv. har givet anledning til en del offentlig debat, hvor det

bl.a. er blevet anført, at domme bør kunne

offentliggøres, så det ikke kun er sagens parter og pressens

repræsentanter, der har adgang til dem.

Offentliggørelse af domsudskrifter mv. rejser en

række spørgsmål af både praktisk og principiel

karakter, herunder f.eks. i forhold til anonymisering og tidsmæssige

grænser for opbevaring af navnlig straffedomme.

Justitsministeriet har på den baggrund anmodet

Retsplejerådet om, at rådet som led i de igangværende

overvejelser om en generel reform af den civile retspleje foretager en samlet

vurdering af reglerne om dokumentoffentlighed i både straffesager og

civile sager. Vurderingen vil danne grundlag for regeringens overvejelser om

eventuelle yderligere lovændringer på området.

Formålet med lovforslaget er for det tredje,

at sikre en højere grad af kontinuitet i politiklagenævnenes

arbejde ved at gøre det muligt for medlemmer af et

politiklagenævn, som har varetaget behandlingen af en verserende

klagesag mv., at færdigbehandle sagen, selv om den 4 årige

udpegningsperiode er udløbet for et eller flere medlemmer, og der ikke

sker genudpegning.

Adgangen for nævnsmedlemmer (formanden eller

lægmændene) til at fortsætte sagsbehandlingen ud over deres

udpegningsperiode bør generelt have undtagelsens karakter.

Fortsættelse af sagsbehandlingen bør således i

almindelighed være betinget af, at der er tale om en større og

mere kompliceret sag, at nævnsmedlemmerne har foretaget den overvejende

del af sagsbehandlingen i udpegningsperioden, og at sagen kan forventes

afsluttet inden for kortere tid det vil normalt sige inden for 3-4

måneder efter udløbet af udpegningsperioden.

Hensigten er at undgå, at en fremskreden

sagsbehandling af navnlig større og mere komplicerede klagesager mv.

reelt må begynde forfra, når den hidtidige formand eller

lægmændene (og disses suppleanter) udskiftes ved udløbet

af den 4 årige udpegningsperiode, med deraf følgende

forlængelse af sagsbehandlingstiden.

Lovforslaget har endelig til formål at foretage

nogle mindre konsekvensrettelser i retsplejeloven.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de

ledsagende bemærkninger, skal jeg herved anbefale forslaget til Det

Høje Tings velvillige behandling.

Lignende dokumenter