1996 BSF 50 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDVIDELSE AF UDLÆNDINGEUDVALGETS KOMMISSORIUM OG SAMMENSÆTNING MED HENBLIK PÅ KULEGRAVNING AF UDLÆNDINGEPOLITIKKEN
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer indenrigsministeren til at udvide kommissoriet for
udlændingeudvalget, der blev nedsat den 3. april 1996, til også at omfatte
udarbejdelse af følgende analyser:
1) en samling, forenkling og kortlægning af hele udlændingeområdet,
2) hvordan man bedst og billigst hjælper flygtninge,
3) det danske flygtningebegreb i forhold til andre lande,
4) adskillelse af flygtninge- og indvandrerbegreberne,
5) kravene til opnåelse af indfødsret (statsborgerskab),
6) udvisningsreglerne,
7) økonomisk diskrimination,
8) familiesammenføringsregler,
9) danske reglers forhold til andre landes regler,
10) udlændingepolitikkens konsekvenser for det danske samfund vedrørende
demografiske forhold, boligforhold, arbejdsmarkedet, statens og kommunernes
økonomi, service for ældre, herunder plejehjemssituationen, og
uddannelsesområdet.
Folketinget opfordrer endvidere indenrigsministeren til at ændre
udlændingeudvalgets sammensætning efter følgende retningslinjer:
- dobbeltrepræsentationen fra Indenrigsministeriet og Udlændingestyrelsen
udgår, så disse kun er repræsenteret med en person hver,
- der udpeges repræsentanter for følgende organisationer:
- 1 repræsentant for kommunerne,
- 1 repræsentant for Dansk Industri,
- 1 repræsentant for Håndværksrådet,
- 1 repræsentant for Landbrugsraadet,
- 1 repræsentant for Ældre Sagen,
- 2 repræsentanter for forskningsverdenen,
- 1 repræsentant for LO.
Bemærkninger til forslaget
Under Indenrigsministeriet er der eller har der været nedsat en del
Læs alt
udvalg, der har eller har haft til opgave at undersøge bestemte områder i
udlændingelovgivningen. Det drejer sig blandt andet om:
Byudvalget: Dette udvalg blev nedsat for at undersøge og komme med
løsningsforslag til de problemer, der er fulgt i kølvandet på de sidste godt
10 års massive flygtningestrøm og deraf følgende indvandring, hvad angår
ghettodannelser, manglende integration, socialt belastede områder,
beboersammensætning osv. Udvalget har allerede afgivet 2 rapporter, som
behandler ovenstående problemstillinger.
Integrationsudvalget: Udvalgets overordnede opgave er at udrede det
eksisterende integrationsarbejde i forhold til anerkendte flygtninge og
indvandrere fra Bosnien med henblik på formulering af en samlet politik på
integrationsområdet. Udvalget har afgivet flere delrapporter, som behandler
ovenstående problemstilling.
Arbejdsgruppen vedrørende undervisning af asylansøgerbørn: Denne
arbejdsgruppe blev nedsat i juni 1995 for bl.a. at undersøge
undervisningspligt for asylansøgerbørn.
Udvisningsudvalget: Indenrigsministeren nedsatte den 18. august 1995 et
ekspertudvalg, der skal vurdere, om der er behov for at ændre
udlændingelovens bestemmelser om udvisning. Udvalget skal foretage en
gennemgang og vurdering af udlændingelovens bestemmelser om og praksis i
forbindelse med udvisning, både for så vidt angår udvisning ved dom på grund
af kriminalitet og administrativ udvisning. Udvalget består af repræsentanter
for Udlændingestyrelsen, Indenrigsministeriet, Flygtningenævnet,
Justitsministeriet, domstolene, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Advokatrådet
og Dansk Flygtningehjælp. Udvalget forventer at færdiggøre sit arbejde ved
afgivelse af en betænkning inden udgangen af 1996.
Udvalget vedrørende udenlandske kvinders integration og retsstilling i
Danmark: Udvalget afgav den 28. september 1995 en delbetænkning, som
omhandler udenlandske voldsramte kvinder og den praksis, der i medfør af
udlændingeloven følges med hensyn til inddragelse af en meddelt
opholdstilladelse, hvor en udenlandsk kvinde har været udsat for vold, og
hvor ægteskabet eller samlivet som følge heraf er ophørt. Udvalget skal i
løbet af 1996 se på udenlandske kvinders integration i det danske samfund.
Det nordiske udlændingeudvalg: Udvalget har det formål at samordne
kontrollen med udlændinge i de nordiske lande og i øvrigt at rejse og drøfte
spørgsmål, der er af betydning for det fælles nordiske paskontrolområde.
Dette udvalg har løbende afgivet udtalelser.
Udlændingeudvalget: Udvalget er nedsat den 3. april 1996. Udvalget skal
gennem en række delbetænkninger belyse muligheden for en forenkling af
reglerne i udlændingelovgivningen og for anvendelsen af midlertidig
opholdstilladelse. Udvalget skal endvidere kortlægge og komme med
løsningsmodeller for udsendelsesproblemer. Udvalgets udredninger skal om
nødvendigt ledsages af forslag til regelændringer. Efter nærmere anmodning
fra indenrigsministeren skal udvalget udrede andre principielle spørgsmål.
Dette er blot et udpluk af de nyeste udvalg, som er blevet nedsat til at
se på nogle af de delproblemer, der er fulgt i kølvandet på den danske
udlændingepolitik. Som det fremgår af ovenstående, er der et væld af udvalg,
der på må og få er nedsat for hver især at undersøge et meget lille specifikt
område. Disse udvalg afgiver betænkning, hvorefter man må formode, at
indenrigsministeren forsøger at bruge resultaterne efter bedste evne.
Et af problemerne med udlændingeområdet er, at lovgivningen på området er
blevet så stort et kludetæppe, at ingen efterhånden har fuldt overblik over,
hvad der sker. Dette skyldes blandt andet, at der løbende vedtages
»lappelove« for at lukke de store huller og oplagte muligheder for
udnyttelse af systemet, der er fulgt i kølvandet på den efter
forslagsstillernes opfattelse temmelig naive lovgivning på udlændingeområdet,
der blev igangsat i 1983.
Når der har været problemer med lovgivningen, er der enten nedsat et
udvalg til at se på det specifikke problem, eller der er indført en hovsalov.
Dette har både ført til uoverskuelige tilstande i den nuværende
udlændingelovgivning og til, at flere og flere politikere efterlyser et
overblik, dels over gældende lovgivning og over, hvad der gøres i andre
lande, som typisk står over for tilsvarende problemer som de danske, og dels
over de fremtidige konsekvenser af den gældende lovgivning.
Fremskridtspartiet fremsatte den 21. november 1995 et beslutningsforslag
om nedsættelse af en kommission til kulegravning af udlændingepolitikken (B
52, folketingsåret 1995-96, FF s. 1154, 5141 og 6086, Tillæg A s. 2163 og
Tillæg B s. 596). Forslaget kunne ikke skabe flertal, men der var dog nogle
positive tilkendegivelser fra flere partier i Folketinget.
Det fremgår således af Retsudvalgets betænkning over beslutningsforslaget,
at et mindretal, Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget, bemærkede, at »der er et væsentligt behov for en langsigtet og
sammenhængende udlændingepolitik. Den førte politik med skiftende flertal er
præget af inkonsekvens og alt for mange hovsaløsninger. Som lovgivningen har
udviklet sig ved knopskydning, er det næsten umuligt for både eksperter,
brugere af lovgivningen, udenlandske og danske herboende borgere at få et
overblik over den gældende lovgivning. Indenrigsministerens talrige
ændringsforslag til fremsatte lovforslag bekræfter, at selv ikke ministeriets
egne embedsmænd har det fulde overblik. Mindretallet er derfor enig med
forslagsstillerne i, at der er behov for en kulegravning af området.«
Forslagsstillerne finder det glædeligt, at Venstre og Det Konservative
Folkeparti er enige i, at der er behov for en kulegravning af området.
Forslagsstillerne håber endvidere, at andre partier vil se velvilligt på at
udvide det allerede nedsatte udlændingeudvalgs undersøgelsesområder. Kun på
den måde har Folketingets politikere mulighed for at få indblik i dette
efterhånden store og komplicerede område. Hvis Folketingets politikere har et
bedre overblik over forholdene i praksis, er det betydeligt lettere at
overskue konsekvenserne af de love og ændringer til disse, som løbende bliver
vedtaget i Folketinget.
Under 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 52 gav Venstre udtryk for,
at de områder, der var foreslået af Fremskridtspartiet til kulegravning, var
stillet for snævert op. Det blev foreslået, at også en afgrænsning af
flygtningebegrebet skulle behandles, og at der skulle opstilles forslag til
kriterier, der skulle opfyldes for at få opholdstilladelse. Endvidere blev
det foreslået at behandle forholdet til EU og det internationale samfund,
forholdet til konventionerne, familiesammenføring, og at en lang række andre
ting naturligt burde indgå i arbejdet.
Det Konservative Folkepartis ordfører udtalte under 1. behandlingen, at en
eller to flygtninge eller indvandrere og en eller anden borgmester, f.eks.
Århus' borgmester, kunne deltage i et udvalg eller en kommission. Med hensyn
til emner, som et udvalg kunne behandle, forslog Det Konservative Folkeparti,
at det skulle undersøges, hvordan det danske sprog læres hurtigst og bedst
muligt, hvordan sagsbehandlingstiden yderligere kunne nedsættes, og på hvilke
områder den danske flygtningelovgivning afviger fra de internationale
konventioner.
Det Radikale Venstre havde også ved 1. behandling af B 52 nogle
konstruktive forslag til, hvad en kommission kunne arbejde med. Partiet
efterlyste overblik over, hvordan Danmarks europæiske nabolande håndterer
flygtningelovgivningen og udlændingeproblematikken. Endvidere efterlystes
overblik over, hvordan forskellige lande håndterer
familiesammenføringsreglerne, og hvordan andre lande håndterer begrebet
FN-kvoter fra lejre, hvor store, hvordan og hvor ofte. Disse områder mener
forslagsstillingerne også er relevant at få belyst, hvorfor disse emner eller
nogle af dem bør indgå i behandlingen i et udvalg eller en kommission.
Samlet set efterlyser en del politikere overblik over og indsigt i, hvad
der egentlig sker på udlændingeområdet i Danmark, dels på det nationale plan
og dels i forhold til nabolande og i forhold til EU. Forslagsstillerne lægger
derfor op til, at kommissoriet for og repræsentationen i det allerede i april
1996 nedsatte udlændingeudvalg ændres, idet forslagsstillerne har den
opfattelse, at udvalgets kommissorium er for snævert til at give et
fyldestgørende overblik, og at udvalgets sammensætning er for snæver til, at
området kan behandles tilstrækkeligt nuanceret og objektivt.
Udlændingeudvalget er sammensat som følger:
1 landsdommer (formand),
2 repræsentanter for Udlændingestyrelsen,
1 repræsentant for Rigspolitichefen,
1 repræsentant for Flygtningenævnet,
2 repræsentanter for Indenrigsministeriet,
1 repræsentant for Udenrigsministeriet,
1 repræsentant for Dansk Flygtningehjælp,
1 repræsentant for Advokatrådet,
1 repræsentant for Det Danske Center for Menneskerettigheder.
Forslagsstillerne finder sammensætningen af udvalget for snæver til, at
udvalget kan belyse de samlede konsekvenser for det danske samfund. Endvidere
består udvalget i for høj grad af repræsentanter, der har en personlig,
jobmæssig eller organisationsmæssig interesse i, at bevillinger til det
fremtidige arbejde på området bliver øget. Forslagsstillerne bebrejder ikke
de enkelte repræsentanter, at der kan forekomme en sådan interessepleje, da
det er en naturlig konsekvens af repræsentanternes job eller
organisationstilknytning, men konstaterer blot, at der er en skæv fordeling
af udvalgspladserne.
Derfor foreslås det i stedet, at udvalgets sammensætning ændres som
følger:
1. Indenrigsministeriet og Udlændingestyrelsen får hver en repræsentant.
2. Der udpeges repræsentanter for følgende organisationer:
- 1 repræsentant for kommunerne, f.eks. en borgmester fra en af de på
flygtninge- og indvandrerområdet hårdt belastede kommuner.
- 1 repræsentant for Dansk Industri. Repræsentanten kan bidrage med viden
om arbejdsmarkedet.
- 1 repræsentant for Håndværksrådet. Repræsentanten kan bidrage med viden
om arbejdsmarkedet inden for håndværk.
- 1 repræsentant for Landbrugsraadet. Repræsentanten kan bidrage med viden
om den agrare sektor.
- 1 repræsentant for Ældre Sagen. Repræsentanten kan bidrage med viden om
ældres forhold og om, hvordan den fremtidige situation på f.eks. plejehjem
udvikler sig med en voksende gruppe ældre indvandrere.
- 2 repræsentanter for forskningsverdenen. En repræsentant kan være
specialiseret i kultursociologi, og en anden kan være specialiseret i
demografi, flygtningespørgsmål eller lignende.
- 1 repræsentant for LO. Repræsentanten kan bidrage med viden om
arbejdsmarkedet.
Forslagsstillerne er åbne over for andre relevante repræsentanter. Det
afgørende er imidlertid, at udvalget i højere grad afspejler det danske
samfund som en helhed og ikke kun består af repræsentanter for embedsvældet.
Forslagsstillerne lægger op til, at Folketinget pålægger
indenrigsministeren at sørge for, at udlændingeudvalget dels skal forsøge at
skabe overblik på området, dels skal behandle nogle nærmere specificerede
områder, som et flertal af partier mener er vigtige at undersøge, og dels
skal undersøge konsekvenserne for det fremtidige danske samfund under
forskellige scenarier.
Udvalget skal komme med løsningsforslag til at samle, forenkle og
kortlægge lovgivningen på udlændingeområdet. Udvalget skal komme med et
udkast, der gør lovgivningen mere gennemskuelig og mindre bureaukratisk.
Endvidere skal udvalget på et overordnet plan tage stilling til, om den
danske flygtningehjælp i højere grad kan vendes til at hjælpe flygtninge i
nærområder. Udgangspunktet for at lade udvalget tage stilling til dette
spørgsmål er, at Dansk Røde Kors har oplyst, at de løbende udgifter til en
flygtningefamilie på fem personer i nærområdet (i dette tilfælde Kroatien) er
ca. 50-85.000 kr. årligt, jf. indenrigsministerens svar på spørgsmål nr. S
3146, folketingsåret 1995-96, FF s. 7937. En tilsvarende familie vil kræve
345.200-538.000 kr. pr. år, hvis de skal hjælpes i Danmark, jf.
finansministerens svar på spørgsmål nr. S 3150, folketingsåret 1995-96, FF s.
8032. Endvidere har indenrigsministeren i svar på spørgsmål nr. S 3147,
folketingsåret 1995-96, FF s. 7937, henvist til en udtalelse fra Dansk
Flygtningehjælp, som siger, at ». . . Det er Dansk Flygtningehjælps
erfaring, at langt hovedparten af flygtningene er bedst hjulpet så tæt på
deres hjemlande som muligt . . .«. Samtidig understreger Dansk
Flygtningehjælp, at beskyttelse kan være vanskelig eller umulig at imødekomme
i et naboland. Det, udvalget kan tage stilling til, er, om det i højere grad
er muligt for Danmark at hjælpe nogle flygtningegrupper i nærområdet frem for
at bruge enorme ressourcer her i landet.
Udvalget skal også på et overordnet plan analysere det danske
flygtningebegreb, dels i forhold til, hvordan det afviger fra f.eks. FN's
flygtningebegreb, og dels, om der er forhold, der kunne give anledning til en
revision af det danske flygtningebegreb. Dette tiltag blev også under 1.
behandling af B 52 i 1995 efterlyst af både Venstre og Det Konservative
Folkeparti. Endvidere efterlyste Det Radikale Venstre ved samme lejlighed en
analyse af FN-kvotebegrebet og sammenligninger med andre lande. Dette er
forslagsstillerne selvfølgelig også åbne over for.
På det mere detaljerede plan foreslås det, at kommissoriet for
udlændingeudvalget udvides til ud over de tre allerede besluttede emner at
omfatte:
- En undersøgelse af mulighederne for, at man i højere grad adskiller
begreberne »flygtninge« og »indvandrere«. I dag er en
flygtning, der har opholdt sig i Danmark i 2-3 år, at betragte som
indvandrer. Det er efter 2-3 år så godt som umuligt for den danske stat at
fortælle flygtningen, at nu er der fred i vedkommendes hjemland, og derfor er
det måske på tide at tage tilbage og hjælpe med genopbygningen. Det burde
være et rimeligt krav at stille, når den danske stat har givet husly og
beskyttelse i en periode. Den danske stat er ikke forpligtet til at yde
livslang forsørgelse. Fremskridtspartiet foreslår, at udvalget undersøger, om
en flygtning kan bevare sin flygtningestatus med mulighed for hjemsendelse,
når situationen tillader det, indtil en flygtning i henhold til
indfødsretslovene kan ansøge om dansk statsborgerskab.
- En undersøgelse af mulighederne for, at kravene til opnåelse af
statsborgerskab strammes, så der i højere grad stilles krav om en længere
periode med selvforsørgelse, før der kan søges om statsborgerskab, og en
stramning af mulighederne for at opnå statsborgerskab for udenlandske
statsborgere, der har været involveret i kriminalitet.
- En undersøgelse af mulighederne for, at grupper af groft kriminelle
udlændinge udvises på et tidligere tidspunkt. Der er efterhånden talrige
eksempler på områder, hvor udvisning er den eneste mulighed for at opnå
tilstande, der er en retsstat værdige. Det gælder f.eks. på Vesterbro i
København, hvor udenlandske narkohandlere ikke har respekt for det danske
retssystem; de er ligeglade med fængselsstraf og fortsætter blot
narkohandelen efter afsoning af fængselsstraf. Der er endvidere eksempler på
indvandreres drab på familiemedlemmer, blot fordi familiemedlemmet har
forsøgt at leve som dansker. Det burde ikke accepteres i Danmark og burde
føre til udvisning. Dette er eksempler på områder, hvor det må være muligt at
bruge en udvisningsstraf. Desuden kan udvalget komme med løsningsforslag til,
hvordan man dæmmer op for udlændinges kriminalitet. Senest har der været
eksempler på optrapning af kriminalitet blandt indvandrere på Nørrebro i
København, og i Århus har man observeret en voldsomt høj
kriminalitetsstigning blandt indvandrere. Forslagsstillerne er klar over, at
der allerede er nedsat et udvalg på dette område, hvorfor man opfordrer til,
at resultaterne fra dette udvalg opdateres og indarbejdes i
udlændingeudvalgets arbejde.
- En undersøgelse af områder, hvor danske statsborgere diskrimineres rent
økonomisk. Det drejer sig om at få luget ud i de tilfælde, hvor udenlandske
statsborgere har ret til bedre sociale ydelser, end danskere har ret til. Det
er dybt frustrerende for danskere at læse om eller observere, at udenlandske
statsborgere har ret til mere økonomisk hjælp, end danskere har. Sådanne
regler letter ikke integrationen - de hjælper til med at grave kløften
dybere.
- En undersøgelse af familiesammenføringsreglerne. Det bør undersøges,
hvordan de danske regler er i forhold til andre landes regler. De
samfundsøkonomiske konsekvenser af de danske familiesammenføringsregler bør
endvidere undersøges, og det bør undersøges, hvordan en
selvfinansieringsmodel kan udarbejdes, og hvilke konsekvenser den vil få.
- En undersøgelse af, hvordan de danske regler på udlændingeområdet
forholder sig til tilsvarende regler i de øvrige EU-lande, og hvordan de
forholder sig til det øvrige internationale samfund og de internationale
konventioner.
Konsekvenser for det danske samfund under forskellige scenarier
Det foreslås, at udlændingeudvalget skal undersøge de fremtidige
konsekvenser af udlændingepolitikken for det danske samfund. Tidsperioden kan
f.eks. sættes til 30 år. Det kan f.eks. gøres under følgende scenarier:
- Under forudsætning af, at der ikke længere eksisterer et
flygtningeproblem i verden, således at der de næste 30 år ikke kommer flere
flygtninge til Danmark. Dermed vil scenariet udelukkende dreje sig om,
hvordan situationen ser ud med det antal flygtninge og indvandrere, der er
her i landet p.t.
- Under forudsætning af, at stigningstakten i antallet af flygtninge, der
får asyl her i landet (plus familiesammenføringer), hvert år de næste 30 år
vil være den samme som gennemsnittet for de sidste 10 år.
- Under forudsætning af, at stigningstakten i antallet af flygtninge, der
får asyl her i landet (plus familiesammenføringer), hvert år de næste 30 år
vil være den dobbelte af gennemsnittet for de sidste 10 år.
For hvert af de tre scenarier kan man endvidere underopdele behandlingen,
så hvert secnarium indeholder dels en situation, hvor det forudsættes, at der
ikke forekommer ændringer på flygtninge- og indvandrerområdet, og dels en
situation, hvor de ovenstående ændringer er indeholdt.
Ved at vælge flere scenarier opnår man at tage højde for den usikkerhed,
der altid er forbundet med fremtiden. Denne metode er kendt fra statistikkens
verden, og finansministeren har også brugt den i forbindelse med
budgetredegørelsen for 1996.
Forslagsstillerne er selvfølgelig åbne over for andre forudsætninger end
dem, der er foreslået her, men mener, den foreslåede form er et godt
udgangspunkt.
De områder, som udlændingeudvalget efter forslagsstillernes opfattelse
skal undersøge, er:
- Hvordan vil den demografiske udvikling blive? Her tænkes på en
befolkningsfremskrivning under de forskellige scenarier. Udvalget bør
undersøge, hvordan den fremtidige sammensætning af befolkningen kan forventes
at blive under de forskellige scenarier. Herunder kan der også indhentes
oplysninger fra andre lande om, hvordan indvandrere typisk fordeler sig i
forhold til land- og byområder, og hvordan den danske situation vil se ud,
hvis udenlandske erfaringer overføres på danske forhold.
- Hvordan vil boligsituationen udvikle sig? Her tænkes specielt på den
begyndende ghettodannelse. Under hvert scenarium ønskes belyst, hvor stort et
omfang ghettoer vil få i fremtiden, og en redegørelse for de problemer, der
opstår i kølvandet på ghettoer. Her kan indhentes oplysninger og erfaringer
andre steder fra, f.eks. London, der jo i høj grad er præget af
ghettodannelser.
- Hvordan vil situationen på arbejdsmarkedet udvikle sig? Allerede i dag
er der store problemer med arbejdsløshed inden for flygtninge- og
indvandrergrupperne, i nogle tilfælde omkring 40-50 pct. Udvalget bør
undersøge, hvad der ligger til grund for den store arbejdsløshed. Udvalget
bør endvidere undersøge, om det er hensigtsmæssigt for flygtninge og det
danske arbejdsmarked at føre en integrationspolitik, der satser på, at
flygtninge nærmest pr. automatik gøres til indvandrere, og om der er nogen
begrundet formodning om, at flygtninges kvalifikationer fuldt ud kan benyttes
på det danske arbejdsmarked, og om en massiv uddannelse gør flygtninge
kvalificerede til at deltage i arbejdsmarkedet på lige fod med danskere.
Udvalget skal endvidere tage stilling til omkostninger ved at kvalificere
alle flygtninge til at være indvandrere, der kan indgå i arbejdsstyrken på
lige fod med danske statsborgere. Udvalget kan også tage stilling til, om det
danske arbejdsmarked kan bære den indvandring, der følger af de forskellige
scenarier.
- Hvordan vil statens og kommunernes økonomi udvikle sig? Under de
forskellige scenarier kan udvalget undersøge, hvor store omkostninger dels
staten og dels kommunerne pålægges, hvis flygtninge- og indvandrerpolitikken
fortsætter under nuværende regler, og hvordan den udvikles under en ændring
af flygtninge- og indvandrerpolitikken.
- Hvordan vil plejehjemssituationen udvikle sig? På plejehjemsområdet er
der allerede nu begyndende problemer med, at de indvandrere, der kom hertil i
1960'erne, nu efterspørger en specialservice. Ældre indvandrere kommer fra en
anden kultur, hvor der er tradition for, at børn tager sig af de ældre. I
Danmark sender vi vores ældre på plejehjem, og derfor vil mange ældre
indvandrere også søge om en plejehjemsplads. Kommunerne står med de
problemer, at mange ældre indvandrere ikke taler dansk, mange eftespørger en
anderledes kost, mange har aversion mod at blive plejet af en person af det
modsatte køn, der skal oprettes bederum osv. Udvalget bør undersøge, hvad
omkostningerne bliver ved at yde specialservice til ældre indvandrere på
plejehjem under de forskellige scenarier. Udvalget bør endvidere undersøge
mulighederne for selvfinansiering af specialservice. Antallet af ældre
indvandrere vil i fremtiden selvfølgelig stige voldsomt, hvorfor det er
vigtigt for udvalget også at behandle dette spørgsmål.
- Hvordan vil situationen på uddannelsesområdet udvikle sig? Med en massiv
indvandring via flygtningelovgivningen vil der blive stillet enorme krav til
uddannelsessektoren, da nutidens danske samfund kræver høje kvalifikationer,
som flertallet af flygtninge ikke må formodes at besidde. Udvalget bør
undersøge, om det danske uddannelsessystem kan bære dette, og hvilke
omkostninger det vil kræve. Endvidere skal udvalget tage stilling til,
hvordan situationen må formodes at udvikle sig for folkeskolerne, for
gymnasierne, for de mellemlange uddannelser og for videregående uddannelser
under de forskellige scenarier. Endvidere skal udvalget undersøge de
problemer, som de forskellige uddannelsesinstitutioner kommer ud for, og
fremkomme med løsningsforslag, herunder beregninger af de økonomiske
konsekvenser.
Forslagsstillerne er selvfølgelig åbne over for alternative forslag eller
supplerende spørgsmål, der ønskes behandlet.
Forslagsstillerne er fuldt ud klar over, at indeværende forslag indebærer
store opgaver for udlændingeudvalget og er derfor både åbne over for en
diskussion af problemafgrænsninger og for, at udvalget kan komme med
delrapporter, når et af områderne er behandlet, samt en diskussion af
deadlines for eventuelle delrapporter; dog bør den første delrapport ligge
klar ved udgangen af 1997.
Skriftlig fremsættelse
Tom Behnke (FP):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af udlændingeudvalgets
kommisorium og sammensætning med henblik på kulegravning af
udlændingepolitikken.
(Beslutningsforslag nr. B 50).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og
anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 BSF 52 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM NEDSÆTTELSE AF EN KOMMISSION TIL KULEGRAVNING AF UDLÆNDINGEPOLITIKKEN Retsinformation · 9. september 1996
- 1996 BSF 111 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN Retsinformation · 1. april 1997
- 1997 BSF 55 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN NY UDLÆNDINGEPOLITIK Retsinformation · 6. november 1997
- Forslag til folketingsbeslutning om en kritisk gennemgang af internationale konventioner og aftaler, som begrænser Danmarks muligheder for at føre en selvstændig udlændingepolitik Retsinformation · 5. december 2012
- 1997 BSF 79 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDLÆNDINGEKONTRAKTER Retsinformation · 4. december 1997
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Revision af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, ændring af kravene til herboende udlændinge for opnåelse af ægtefællesammenføring, udvidelse af Flygtningenævnet, ændring af udvisningsreglerne, langtidsvisum til adoptivbørn) Retsinformation · 9. juni 2012