Spring til indhold

Retsinformation

1996 BSF 50 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDVIDELSE AF UDLÆNDINGEUDVALGETS KOMMISSORIUM OG SAMMENSÆTNING MED HENBLIK PÅ KULEGRAVNING AF UDLÆNDINGEPOLITIKKEN

1996/1 BSF 50Beslutningsforslag som fremsatFolketinget30. oktober 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer indenrigsministeren til at udvide kommissoriet for

udlændingeudvalget, der blev nedsat den 3. april 1996, til også at omfatte

udarbejdelse af følgende analyser:

1) en samling, forenkling og kortlægning af hele udlændingeområdet,

2) hvordan man bedst og billigst hjælper flygtninge,

3) det danske flygtningebegreb i forhold til andre lande,

4) adskillelse af flygtninge- og indvandrerbegreberne,

5) kravene til opnåelse af indfødsret (statsborgerskab),

6) udvisningsreglerne,

7) økonomisk diskrimination,

8) familiesammenføringsregler,

9) danske reglers forhold til andre landes regler,

10) udlændingepolitikkens konsekvenser for det danske samfund vedrørende

demografiske forhold, boligforhold, arbejdsmarkedet, statens og kommunernes

økonomi, service for ældre, herunder plejehjemssituationen, og

uddannelsesområdet.

Folketinget opfordrer endvidere indenrigsministeren til at ændre

udlændingeudvalgets sammensætning efter følgende retningslinjer:

- dobbeltrepræsentationen fra Indenrigsministeriet og Udlændingestyrelsen

udgår, så disse kun er repræsenteret med en person hver,

- der udpeges repræsentanter for følgende organisationer:

- 1 repræsentant for kommunerne,

- 1 repræsentant for Dansk Industri,

- 1 repræsentant for Håndværksrådet,

- 1 repræsentant for Landbrugsraadet,

- 1 repræsentant for Ældre Sagen,

- 2 repræsentanter for forskningsverdenen,

- 1 repræsentant for LO.

Bemærkninger til forslaget

Under Indenrigsministeriet er der eller har der været nedsat en del

Læs alt

udvalg, der har eller har haft til opgave at undersøge bestemte områder i

udlændingelovgivningen. Det drejer sig blandt andet om:

Byudvalget: Dette udvalg blev nedsat for at undersøge og komme med

løsningsforslag til de problemer, der er fulgt i kølvandet på de sidste godt

10 års massive flygtningestrøm og deraf følgende indvandring, hvad angår

ghettodannelser, manglende integration, socialt belastede områder,

beboersammensætning osv. Udvalget har allerede afgivet 2 rapporter, som

behandler ovenstående problemstillinger.

Integrationsudvalget: Udvalgets overordnede opgave er at udrede det

eksisterende integrationsarbejde i forhold til anerkendte flygtninge og

indvandrere fra Bosnien med henblik på formulering af en samlet politik på

integrationsområdet. Udvalget har afgivet flere delrapporter, som behandler

ovenstående problemstilling.

Arbejdsgruppen vedrørende undervisning af asylansøgerbørn: Denne

arbejdsgruppe blev nedsat i juni 1995 for bl.a. at undersøge

undervisningspligt for asylansøgerbørn.

Udvisningsudvalget: Indenrigsministeren nedsatte den 18. august 1995 et

ekspertudvalg, der skal vurdere, om der er behov for at ændre

udlændingelovens bestemmelser om udvisning. Udvalget skal foretage en

gennemgang og vurdering af udlændingelovens bestemmelser om og praksis i

forbindelse med udvisning, både for så vidt angår udvisning ved dom på grund

af kriminalitet og administrativ udvisning. Udvalget består af repræsentanter

for Udlændingestyrelsen, Indenrigsministeriet, Flygtningenævnet,

Justitsministeriet, domstolene, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Advokatrådet

og Dansk Flygtningehjælp. Udvalget forventer at færdiggøre sit arbejde ved

afgivelse af en betænkning inden udgangen af 1996.

Udvalget vedrørende udenlandske kvinders integration og retsstilling i

Danmark: Udvalget afgav den 28. september 1995 en delbetænkning, som

omhandler udenlandske voldsramte kvinder og den praksis, der i medfør af

udlændingeloven følges med hensyn til inddragelse af en meddelt

opholdstilladelse, hvor en udenlandsk kvinde har været udsat for vold, og

hvor ægteskabet eller samlivet som følge heraf er ophørt. Udvalget skal i

løbet af 1996 se på udenlandske kvinders integration i det danske samfund.

Det nordiske udlændingeudvalg: Udvalget har det formål at samordne

kontrollen med udlændinge i de nordiske lande og i øvrigt at rejse og drøfte

spørgsmål, der er af betydning for det fælles nordiske paskontrolområde.

Dette udvalg har løbende afgivet udtalelser.

Udlændingeudvalget: Udvalget er nedsat den 3. april 1996. Udvalget skal

gennem en række delbetænkninger belyse muligheden for en forenkling af

reglerne i udlændingelovgivningen og for anvendelsen af midlertidig

opholdstilladelse. Udvalget skal endvidere kortlægge og komme med

løsningsmodeller for udsendelsesproblemer. Udvalgets udredninger skal om

nødvendigt ledsages af forslag til regelændringer. Efter nærmere anmodning

fra indenrigsministeren skal udvalget udrede andre principielle spørgsmål.

Dette er blot et udpluk af de nyeste udvalg, som er blevet nedsat til at

se på nogle af de delproblemer, der er fulgt i kølvandet på den danske

udlændingepolitik. Som det fremgår af ovenstående, er der et væld af udvalg,

der på må og få er nedsat for hver især at undersøge et meget lille specifikt

område. Disse udvalg afgiver betænkning, hvorefter man må formode, at

indenrigsministeren forsøger at bruge resultaterne efter bedste evne.

Et af problemerne med udlændingeområdet er, at lovgivningen på området er

blevet så stort et kludetæppe, at ingen efterhånden har fuldt overblik over,

hvad der sker. Dette skyldes blandt andet, at der løbende vedtages

»lappelove« for at lukke de store huller og oplagte muligheder for

udnyttelse af systemet, der er fulgt i kølvandet på den efter

forslagsstillernes opfattelse temmelig naive lovgivning på udlændingeområdet,

der blev igangsat i 1983.

Når der har været problemer med lovgivningen, er der enten nedsat et

udvalg til at se på det specifikke problem, eller der er indført en hovsalov.

Dette har både ført til uoverskuelige tilstande i den nuværende

udlændingelovgivning og til, at flere og flere politikere efterlyser et

overblik, dels over gældende lovgivning og over, hvad der gøres i andre

lande, som typisk står over for tilsvarende problemer som de danske, og dels

over de fremtidige konsekvenser af den gældende lovgivning.

Fremskridtspartiet fremsatte den 21. november 1995 et beslutningsforslag

om nedsættelse af en kommission til kulegravning af udlændingepolitikken (B

52, folketingsåret 1995-96, FF s. 1154, 5141 og 6086, Tillæg A s. 2163 og

Tillæg B s. 596). Forslaget kunne ikke skabe flertal, men der var dog nogle

positive tilkendegivelser fra flere partier i Folketinget.

Det fremgår således af Retsudvalgets betænkning over beslutningsforslaget,

at et mindretal, Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget, bemærkede, at »der er et væsentligt behov for en langsigtet og

sammenhængende udlændingepolitik. Den førte politik med skiftende flertal er

præget af inkonsekvens og alt for mange hovsaløsninger. Som lovgivningen har

udviklet sig ved knopskydning, er det næsten umuligt for både eksperter,

brugere af lovgivningen, udenlandske og danske herboende borgere at få et

overblik over den gældende lovgivning. Indenrigsministerens talrige

ændringsforslag til fremsatte lovforslag bekræfter, at selv ikke ministeriets

egne embedsmænd har det fulde overblik. Mindretallet er derfor enig med

forslagsstillerne i, at der er behov for en kulegravning af området.«

Forslagsstillerne finder det glædeligt, at Venstre og Det Konservative

Folkeparti er enige i, at der er behov for en kulegravning af området.

Forslagsstillerne håber endvidere, at andre partier vil se velvilligt på at

udvide det allerede nedsatte udlændingeudvalgs undersøgelsesområder. Kun på

den måde har Folketingets politikere mulighed for at få indblik i dette

efterhånden store og komplicerede område. Hvis Folketingets politikere har et

bedre overblik over forholdene i praksis, er det betydeligt lettere at

overskue konsekvenserne af de love og ændringer til disse, som løbende bliver

vedtaget i Folketinget.

Under 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 52 gav Venstre udtryk for,

at de områder, der var foreslået af Fremskridtspartiet til kulegravning, var

stillet for snævert op. Det blev foreslået, at også en afgrænsning af

flygtningebegrebet skulle behandles, og at der skulle opstilles forslag til

kriterier, der skulle opfyldes for at få opholdstilladelse. Endvidere blev

det foreslået at behandle forholdet til EU og det internationale samfund,

forholdet til konventionerne, familiesammenføring, og at en lang række andre

ting naturligt burde indgå i arbejdet.

Det Konservative Folkepartis ordfører udtalte under 1. behandlingen, at en

eller to flygtninge eller indvandrere og en eller anden borgmester, f.eks.

Århus' borgmester, kunne deltage i et udvalg eller en kommission. Med hensyn

til emner, som et udvalg kunne behandle, forslog Det Konservative Folkeparti,

at det skulle undersøges, hvordan det danske sprog læres hurtigst og bedst

muligt, hvordan sagsbehandlingstiden yderligere kunne nedsættes, og på hvilke

områder den danske flygtningelovgivning afviger fra de internationale

konventioner.

Det Radikale Venstre havde også ved 1. behandling af B 52 nogle

konstruktive forslag til, hvad en kommission kunne arbejde med. Partiet

efterlyste overblik over, hvordan Danmarks europæiske nabolande håndterer

flygtningelovgivningen og udlændingeproblematikken. Endvidere efterlystes

overblik over, hvordan forskellige lande håndterer

familiesammenføringsreglerne, og hvordan andre lande håndterer begrebet

FN-kvoter fra lejre, hvor store, hvordan og hvor ofte. Disse områder mener

forslagsstillingerne også er relevant at få belyst, hvorfor disse emner eller

nogle af dem bør indgå i behandlingen i et udvalg eller en kommission.

Samlet set efterlyser en del politikere overblik over og indsigt i, hvad

der egentlig sker på udlændingeområdet i Danmark, dels på det nationale plan

og dels i forhold til nabolande og i forhold til EU. Forslagsstillerne lægger

derfor op til, at kommissoriet for og repræsentationen i det allerede i april

1996 nedsatte udlændingeudvalg ændres, idet forslagsstillerne har den

opfattelse, at udvalgets kommissorium er for snævert til at give et

fyldestgørende overblik, og at udvalgets sammensætning er for snæver til, at

området kan behandles tilstrækkeligt nuanceret og objektivt.

Udlændingeudvalget er sammensat som følger:

1 landsdommer (formand),

2 repræsentanter for Udlændingestyrelsen,

1 repræsentant for Rigspolitichefen,

1 repræsentant for Flygtningenævnet,

2 repræsentanter for Indenrigsministeriet,

1 repræsentant for Udenrigsministeriet,

1 repræsentant for Dansk Flygtningehjælp,

1 repræsentant for Advokatrådet,

1 repræsentant for Det Danske Center for Menneskerettigheder.

Forslagsstillerne finder sammensætningen af udvalget for snæver til, at

udvalget kan belyse de samlede konsekvenser for det danske samfund. Endvidere

består udvalget i for høj grad af repræsentanter, der har en personlig,

jobmæssig eller organisationsmæssig interesse i, at bevillinger til det

fremtidige arbejde på området bliver øget. Forslagsstillerne bebrejder ikke

de enkelte repræsentanter, at der kan forekomme en sådan interessepleje, da

det er en naturlig konsekvens af repræsentanternes job eller

organisationstilknytning, men konstaterer blot, at der er en skæv fordeling

af udvalgspladserne.

Derfor foreslås det i stedet, at udvalgets sammensætning ændres som

følger:

1. Indenrigsministeriet og Udlændingestyrelsen får hver en repræsentant.

2. Der udpeges repræsentanter for følgende organisationer:

- 1 repræsentant for kommunerne, f.eks. en borgmester fra en af de på

flygtninge- og indvandrerområdet hårdt belastede kommuner.

- 1 repræsentant for Dansk Industri. Repræsentanten kan bidrage med viden

om arbejdsmarkedet.

- 1 repræsentant for Håndværksrådet. Repræsentanten kan bidrage med viden

om arbejdsmarkedet inden for håndværk.

- 1 repræsentant for Landbrugsraadet. Repræsentanten kan bidrage med viden

om den agrare sektor.

- 1 repræsentant for Ældre Sagen. Repræsentanten kan bidrage med viden om

ældres forhold og om, hvordan den fremtidige situation på f.eks. plejehjem

udvikler sig med en voksende gruppe ældre indvandrere.

- 2 repræsentanter for forskningsverdenen. En repræsentant kan være

specialiseret i kultursociologi, og en anden kan være specialiseret i

demografi, flygtningespørgsmål eller lignende.

- 1 repræsentant for LO. Repræsentanten kan bidrage med viden om

arbejdsmarkedet.

Forslagsstillerne er åbne over for andre relevante repræsentanter. Det

afgørende er imidlertid, at udvalget i højere grad afspejler det danske

samfund som en helhed og ikke kun består af repræsentanter for embedsvældet.

Forslagsstillerne lægger op til, at Folketinget pålægger

indenrigsministeren at sørge for, at udlændingeudvalget dels skal forsøge at

skabe overblik på området, dels skal behandle nogle nærmere specificerede

områder, som et flertal af partier mener er vigtige at undersøge, og dels

skal undersøge konsekvenserne for det fremtidige danske samfund under

forskellige scenarier.

Udvalget skal komme med løsningsforslag til at samle, forenkle og

kortlægge lovgivningen på udlændingeområdet. Udvalget skal komme med et

udkast, der gør lovgivningen mere gennemskuelig og mindre bureaukratisk.

Endvidere skal udvalget på et overordnet plan tage stilling til, om den

danske flygtningehjælp i højere grad kan vendes til at hjælpe flygtninge i

nærområder. Udgangspunktet for at lade udvalget tage stilling til dette

spørgsmål er, at Dansk Røde Kors har oplyst, at de løbende udgifter til en

flygtningefamilie på fem personer i nærområdet (i dette tilfælde Kroatien) er

ca. 50-85.000 kr. årligt, jf. indenrigsministerens svar på spørgsmål nr. S

3146, folketingsåret 1995-96, FF s. 7937. En tilsvarende familie vil kræve

345.200-538.000 kr. pr. år, hvis de skal hjælpes i Danmark, jf.

finansministerens svar på spørgsmål nr. S 3150, folketingsåret 1995-96, FF s.

8032. Endvidere har indenrigsministeren i svar på spørgsmål nr. S 3147,

folketingsåret 1995-96, FF s. 7937, henvist til en udtalelse fra Dansk

Flygtningehjælp, som siger, at ». . . Det er Dansk Flygtningehjælps

erfaring, at langt hovedparten af flygtningene er bedst hjulpet så tæt på

deres hjemlande som muligt . . .«. Samtidig understreger Dansk

Flygtningehjælp, at beskyttelse kan være vanskelig eller umulig at imødekomme

i et naboland. Det, udvalget kan tage stilling til, er, om det i højere grad

er muligt for Danmark at hjælpe nogle flygtningegrupper i nærområdet frem for

at bruge enorme ressourcer her i landet.

Udvalget skal også på et overordnet plan analysere det danske

flygtningebegreb, dels i forhold til, hvordan det afviger fra f.eks. FN's

flygtningebegreb, og dels, om der er forhold, der kunne give anledning til en

revision af det danske flygtningebegreb. Dette tiltag blev også under 1.

behandling af B 52 i 1995 efterlyst af både Venstre og Det Konservative

Folkeparti. Endvidere efterlyste Det Radikale Venstre ved samme lejlighed en

analyse af FN-kvotebegrebet og sammenligninger med andre lande. Dette er

forslagsstillerne selvfølgelig også åbne over for.

På det mere detaljerede plan foreslås det, at kommissoriet for

udlændingeudvalget udvides til ud over de tre allerede besluttede emner at

omfatte:

- En undersøgelse af mulighederne for, at man i højere grad adskiller

begreberne »flygtninge« og »indvandrere«. I dag er en

flygtning, der har opholdt sig i Danmark i 2-3 år, at betragte som

indvandrer. Det er efter 2-3 år så godt som umuligt for den danske stat at

fortælle flygtningen, at nu er der fred i vedkommendes hjemland, og derfor er

det måske på tide at tage tilbage og hjælpe med genopbygningen. Det burde

være et rimeligt krav at stille, når den danske stat har givet husly og

beskyttelse i en periode. Den danske stat er ikke forpligtet til at yde

livslang forsørgelse. Fremskridtspartiet foreslår, at udvalget undersøger, om

en flygtning kan bevare sin flygtningestatus med mulighed for hjemsendelse,

når situationen tillader det, indtil en flygtning i henhold til

indfødsretslovene kan ansøge om dansk statsborgerskab.

- En undersøgelse af mulighederne for, at kravene til opnåelse af

statsborgerskab strammes, så der i højere grad stilles krav om en længere

periode med selvforsørgelse, før der kan søges om statsborgerskab, og en

stramning af mulighederne for at opnå statsborgerskab for udenlandske

statsborgere, der har været involveret i kriminalitet.

- En undersøgelse af mulighederne for, at grupper af groft kriminelle

udlændinge udvises på et tidligere tidspunkt. Der er efterhånden talrige

eksempler på områder, hvor udvisning er den eneste mulighed for at opnå

tilstande, der er en retsstat værdige. Det gælder f.eks. på Vesterbro i

København, hvor udenlandske narkohandlere ikke har respekt for det danske

retssystem; de er ligeglade med fængselsstraf og fortsætter blot

narkohandelen efter afsoning af fængselsstraf. Der er endvidere eksempler på

indvandreres drab på familiemedlemmer, blot fordi familiemedlemmet har

forsøgt at leve som dansker. Det burde ikke accepteres i Danmark og burde

føre til udvisning. Dette er eksempler på områder, hvor det må være muligt at

bruge en udvisningsstraf. Desuden kan udvalget komme med løsningsforslag til,

hvordan man dæmmer op for udlændinges kriminalitet. Senest har der været

eksempler på optrapning af kriminalitet blandt indvandrere på Nørrebro i

København, og i Århus har man observeret en voldsomt høj

kriminalitetsstigning blandt indvandrere. Forslagsstillerne er klar over, at

der allerede er nedsat et udvalg på dette område, hvorfor man opfordrer til,

at resultaterne fra dette udvalg opdateres og indarbejdes i

udlændingeudvalgets arbejde.

- En undersøgelse af områder, hvor danske statsborgere diskrimineres rent

økonomisk. Det drejer sig om at få luget ud i de tilfælde, hvor udenlandske

statsborgere har ret til bedre sociale ydelser, end danskere har ret til. Det

er dybt frustrerende for danskere at læse om eller observere, at udenlandske

statsborgere har ret til mere økonomisk hjælp, end danskere har. Sådanne

regler letter ikke integrationen - de hjælper til med at grave kløften

dybere.

- En undersøgelse af familiesammenføringsreglerne. Det bør undersøges,

hvordan de danske regler er i forhold til andre landes regler. De

samfundsøkonomiske konsekvenser af de danske familiesammenføringsregler bør

endvidere undersøges, og det bør undersøges, hvordan en

selvfinansieringsmodel kan udarbejdes, og hvilke konsekvenser den vil få.

- En undersøgelse af, hvordan de danske regler på udlændingeområdet

forholder sig til tilsvarende regler i de øvrige EU-lande, og hvordan de

forholder sig til det øvrige internationale samfund og de internationale

konventioner.

Konsekvenser for det danske samfund under forskellige scenarier

Det foreslås, at udlændingeudvalget skal undersøge de fremtidige

konsekvenser af udlændingepolitikken for det danske samfund. Tidsperioden kan

f.eks. sættes til 30 år. Det kan f.eks. gøres under følgende scenarier:

- Under forudsætning af, at der ikke længere eksisterer et

flygtningeproblem i verden, således at der de næste 30 år ikke kommer flere

flygtninge til Danmark. Dermed vil scenariet udelukkende dreje sig om,

hvordan situationen ser ud med det antal flygtninge og indvandrere, der er

her i landet p.t.

- Under forudsætning af, at stigningstakten i antallet af flygtninge, der

får asyl her i landet (plus familiesammenføringer), hvert år de næste 30 år

vil være den samme som gennemsnittet for de sidste 10 år.

- Under forudsætning af, at stigningstakten i antallet af flygtninge, der

får asyl her i landet (plus familiesammenføringer), hvert år de næste 30 år

vil være den dobbelte af gennemsnittet for de sidste 10 år.

For hvert af de tre scenarier kan man endvidere underopdele behandlingen,

så hvert secnarium indeholder dels en situation, hvor det forudsættes, at der

ikke forekommer ændringer på flygtninge- og indvandrerområdet, og dels en

situation, hvor de ovenstående ændringer er indeholdt.

Ved at vælge flere scenarier opnår man at tage højde for den usikkerhed,

der altid er forbundet med fremtiden. Denne metode er kendt fra statistikkens

verden, og finansministeren har også brugt den i forbindelse med

budgetredegørelsen for 1996.

Forslagsstillerne er selvfølgelig åbne over for andre forudsætninger end

dem, der er foreslået her, men mener, den foreslåede form er et godt

udgangspunkt.

De områder, som udlændingeudvalget efter forslagsstillernes opfattelse

skal undersøge, er:

- Hvordan vil den demografiske udvikling blive? Her tænkes på en

befolkningsfremskrivning under de forskellige scenarier. Udvalget bør

undersøge, hvordan den fremtidige sammensætning af befolkningen kan forventes

at blive under de forskellige scenarier. Herunder kan der også indhentes

oplysninger fra andre lande om, hvordan indvandrere typisk fordeler sig i

forhold til land- og byområder, og hvordan den danske situation vil se ud,

hvis udenlandske erfaringer overføres på danske forhold.

- Hvordan vil boligsituationen udvikle sig? Her tænkes specielt på den

begyndende ghettodannelse. Under hvert scenarium ønskes belyst, hvor stort et

omfang ghettoer vil få i fremtiden, og en redegørelse for de problemer, der

opstår i kølvandet på ghettoer. Her kan indhentes oplysninger og erfaringer

andre steder fra, f.eks. London, der jo i høj grad er præget af

ghettodannelser.

- Hvordan vil situationen på arbejdsmarkedet udvikle sig? Allerede i dag

er der store problemer med arbejdsløshed inden for flygtninge- og

indvandrergrupperne, i nogle tilfælde omkring 40-50 pct. Udvalget bør

undersøge, hvad der ligger til grund for den store arbejdsløshed. Udvalget

bør endvidere undersøge, om det er hensigtsmæssigt for flygtninge og det

danske arbejdsmarked at føre en integrationspolitik, der satser på, at

flygtninge nærmest pr. automatik gøres til indvandrere, og om der er nogen

begrundet formodning om, at flygtninges kvalifikationer fuldt ud kan benyttes

på det danske arbejdsmarked, og om en massiv uddannelse gør flygtninge

kvalificerede til at deltage i arbejdsmarkedet på lige fod med danskere.

Udvalget skal endvidere tage stilling til omkostninger ved at kvalificere

alle flygtninge til at være indvandrere, der kan indgå i arbejdsstyrken på

lige fod med danske statsborgere. Udvalget kan også tage stilling til, om det

danske arbejdsmarked kan bære den indvandring, der følger af de forskellige

scenarier.

- Hvordan vil statens og kommunernes økonomi udvikle sig? Under de

forskellige scenarier kan udvalget undersøge, hvor store omkostninger dels

staten og dels kommunerne pålægges, hvis flygtninge- og indvandrerpolitikken

fortsætter under nuværende regler, og hvordan den udvikles under en ændring

af flygtninge- og indvandrerpolitikken.

- Hvordan vil plejehjemssituationen udvikle sig? På plejehjemsområdet er

der allerede nu begyndende problemer med, at de indvandrere, der kom hertil i

1960'erne, nu efterspørger en specialservice. Ældre indvandrere kommer fra en

anden kultur, hvor der er tradition for, at børn tager sig af de ældre. I

Danmark sender vi vores ældre på plejehjem, og derfor vil mange ældre

indvandrere også søge om en plejehjemsplads. Kommunerne står med de

problemer, at mange ældre indvandrere ikke taler dansk, mange eftespørger en

anderledes kost, mange har aversion mod at blive plejet af en person af det

modsatte køn, der skal oprettes bederum osv. Udvalget bør undersøge, hvad

omkostningerne bliver ved at yde specialservice til ældre indvandrere på

plejehjem under de forskellige scenarier. Udvalget bør endvidere undersøge

mulighederne for selvfinansiering af specialservice. Antallet af ældre

indvandrere vil i fremtiden selvfølgelig stige voldsomt, hvorfor det er

vigtigt for udvalget også at behandle dette spørgsmål.

- Hvordan vil situationen på uddannelsesområdet udvikle sig? Med en massiv

indvandring via flygtningelovgivningen vil der blive stillet enorme krav til

uddannelsessektoren, da nutidens danske samfund kræver høje kvalifikationer,

som flertallet af flygtninge ikke må formodes at besidde. Udvalget bør

undersøge, om det danske uddannelsessystem kan bære dette, og hvilke

omkostninger det vil kræve. Endvidere skal udvalget tage stilling til,

hvordan situationen må formodes at udvikle sig for folkeskolerne, for

gymnasierne, for de mellemlange uddannelser og for videregående uddannelser

under de forskellige scenarier. Endvidere skal udvalget undersøge de

problemer, som de forskellige uddannelsesinstitutioner kommer ud for, og

fremkomme med løsningsforslag, herunder beregninger af de økonomiske

konsekvenser.

Forslagsstillerne er selvfølgelig åbne over for alternative forslag eller

supplerende spørgsmål, der ønskes behandlet.

Forslagsstillerne er fuldt ud klar over, at indeværende forslag indebærer

store opgaver for udlændingeudvalget og er derfor både åbne over for en

diskussion af problemafgrænsninger og for, at udvalget kan komme med

delrapporter, når et af områderne er behandlet, samt en diskussion af

deadlines for eventuelle delrapporter; dog bør den første delrapport ligge

klar ved udgangen af 1997.

Skriftlig fremsættelse

Tom Behnke (FP):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af udlændingeudvalgets

kommisorium og sammensætning med henblik på kulegravning af

udlændingepolitikken.

(Beslutningsforslag nr. B 50).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og

anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter