Spring til indhold

Retsinformation

1997 BSF 55 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN NY UDLÆNDINGEPOLITIK

1997/1 BSF 55Beslutningsforslag som fremsatFolketinget6. november 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til snarest muligt og inden den 1.

februar 1998 at fremsætte de fornødne lovforslag og foretage de fornødne

ændringer i bekendtgørelser, cirkulærer og andre administrative forskrifter i

overensstemmelse med nedenstående principper:

1. En forstærket humanitær profil med større indsats i flygtningenes

nærområder og sammenhæng mellem bistanden til flygtninge i Danmark og

nærområderne.

2. Midlertidig opholdstilladelse til flygtninge under de første 7 års

ophold i Danmark.

3. Løbende vurdering af grundlaget for flygtninges opholdstilladelse med

henblik på forlængelse eller inddragelse.

4. Ophævelse af retskravet på de facto-status.

5. Ophævelse af retskravet på familiesammenføring. Obligatorisk

forsørgelseskrav for indvandreres adgang til familiesammenføring. Asylsøgere,

der befnder sig i Danmark og ikke har eller ikke kan erhverve

opholdstilladelse, kan ikke opnå opholdsgrundlag ved at indgå ægteskab med

herboende.

6. Effektivisering af behandlingen af asylsager og udtagelse af flere

sager til behandling i åbenbart grundløs-proceduren samt en forstærket

indsats mod fupasylsøgere.

7. Integrationen af flygtninge overgår til kommunerne.

8. Obligatorisk danskundervisning for alle udlændinge som betingelse for

at opnå offentlige yderser. Egenbetaling for bl.a. danskundervisning,

tolkebistand og modersmålsundervisning.

9. Skærpelse af kursen mod kriminelle udlændinge, herunder videre adgang

til udvisning. Personer, der er dømt for organiseret kriminalitet, skal

udvises for bestandigt.

10. Strengere straffe for menneskesmugling.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Læs alt

Beslutningsforslaget er en revideret genfremsætelse af beslutningsforslag

nr. B 111 fra folketingsåret 1996-97, se herom Folketingstidende 1996-97,

forhandlingerne side 5841 og 8289, tillæg A side 4421 og 4427 samt tillæg B

side 1352.

En uansvarlig regering har ved sin slappe holdning til

udlændingeproblemerne pådraget sig et væsentligt ansvar for, at debatten

foregår på yderfløjenes præmisser.

Udlændingeproblemerne skal erkendes, diskuteres og løses.

Udlændingeproblemerne løses ikke ved at blive gemt af vejen. For at hver

enkelt borger kan få et forsvarligt beslutningsgrundlag må hvert parti

tværtimod turde lægge sin politik frem, også i en valgkamp. Forslagsstillerne

ønsker fortsat en seriøs debat, og debatten skal ikke forstumme, fordi der er

valgkamp. Regeringen opfordres derfor til seriøst at tage udfordringen om en

åben og ærlig debat op frem for at stikke hovedet i busken.

Med vedtagelsen af Traktaten om Den Europæiske Union skabtes nye

muligheder for at udvikle samordnede europæiske løsninger og retningslinjer

også på flygtninge- og indvandrerområdet. Men det er forslagsstillernes

opfattelse, at det går alt for trægt med at opstille en fælles europæisk

politik for flygtninge og indvandrere.

Med befolkningseksplosionen og den gabende afgrund mellem rige og fattige

lande og med de økonomiske og økologiske katastrofer kan man risikere, at

antallet af personer, der begiver sig på vandring, mangedobles. Dertil

kommer, at f. eks. etniske og religiøse stridigheder i Nordafrika og

Mellemøsten kan føre til forøgelse af flygtningestrømmen mod Europa. Allerede

i dag er snesevis af millioner på flugt eller vandring.

Det store pres på Europa i de senere år har allerede medført enorme

udgifter for enkeltlandene, herunder Danmark, der i dag anvender milliarder

af kroner på at huse flygtninge i et af verdens dyreste lande. Det begrænser

mulighederne for at frigøre de nødvendige ressourcer til at sætte langt mere

målrettet ind over for årsagerne til flugt og vandring.

Groft sagt forgylder de vestlige lande de få, der har haft held, mulighed

og styrke til at komme til Europa, men lader flygtninge og andre nødstedte i

de fattige lande i stikken. For de samme midler, der i dag anvendes på

spontanasylsøgere i Danmark og EU, ville man kunne hjælpe langt flere

mennesker i den fattige del af verden.

I det omfang EU landene må modtage flygtninge, bør de pågældende visiteres

gennem flygtningelejre i nærområdet. Beskyttelsen i et EU-land bør være

midlertidig, og opholdet i et EU-land bør give mulighed for oplæring i

demokrati samt dygtiggørelse, der kan anvendes i hjemlandet, når forholdene

tillader, at flygtningen vender tilbage dertil.

En sådan midlertidig beskyttelse bør følges op af en repatrieringspolitik,

der dels hjælper den enkelte til at rejse hjem og etablere sig og dels i

forbindelse med flygtningens tilbagevenden yder direkte hjælp til det

pågældene lands infrastruktur m.v.

Regeringen bør arbejde for en fælles europæisk politik, der skal bygge på

den overordnede målsætning, at landene enes om at opprioritere indsatsen til

mere hjælp på stedet og i dets nærområder, ligesom flygtninge, der får

opholdstilladelse i et EU-land, som udgangspunkt kun skal have midlertidig

opholdstilladelse de første 7 år.

Misbruget af asylinstituttet er et stigende problem. Kun gennem en fælles

EU-asylprocedure kan man undgå, at asylinstituttet misbruges til indvandring

af personer, der ikke har krav på beskyttelse. Der bør derfor arbejdes hen

mod en harmonisering på asylrettens område, ikke blot hvad angår reglerne for

sagsbehandling. Der bør tillige arbejdes hen mod en fælles definition af

flygtningebegrebet og fælles betingelser for at opnå asyl og humanitær

opholdstilladelse.

For at undgå at misbrugere af asylinstituttet rejser fra det ene land til

det andet, bør der snarest oprettes et fælles fingeraftryksregister, ligesom

bestående informationssystemer til gensidig information mellem landenes

myndigheder løbende må forbedres.

Et stadig snævrere politisamarbejde om uidentificerede asylsøgere og

illegal indvandring og menneskesmugling er nødvendig. Fælles aftaler om fri

grænsepassage må nødvendigvis følges op af flere baglandspatruljer, ligesom

der bør arbejdes hen mod fælles regler for strafforfølgning af personer, der

bistår illegale indvandrere eller huser eller beskæftiger personer, der er

ulovligt indrejst eller ulovligt opholder sig i et EU-land, efter at

udsendelsesbeslutning er truffet.

Effektiv indrejsekontrol ved Fælleskabets ydre grænser, herunder forbedret

indsats mod afsløring af falske og forfalskede rejsedokumenter, fælles

visumregler og fælles aftaler med oprindelseslande og transitlande om

tilbagetagelse er forudsætningerne for, at fri bevægelighed mellem

Fællesskabets lande kan fungere.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1

Danmark er et af verdens rigeste lande og bør tage et medansvar for

verdens fattigdoms- og flygtningeproblemer. Men det ansvar skal udmøntes i en

hensigtsmæssig bistand. Danmarks udlændingepolitik er, som den admininstreres

i øjeblikket, både præget af uretfærdighed og vilkårlighed. Danmark har i dag

overhovedet ikke styr på tilstrømningen af udlændinge hertil. Danmark har

overhovedet ikke en flygtningepolitik, idet alle flygtninge bliver til

indvandrere.

De fattige lande i den tredje verden huser fortsat selv langt den største

del af verdens flygtninge. Men løsningen på verdens flygtningeproblem ligger

ikke i at åbne for større tilgang til Europa. Tværtimod ønsker

forslagsstillerne at gå den modsatte vej og styre den spontane indrejse til

Vesteuropa. Ingen stat har efter FNs flygtningekonvention pligt til at

modtage flygtninge, og at give ly til nogle tusinde i Danmark afhjælper ikke

årsagerne til flugt. Hensigten med flygtningekonventionen er ikke, at

flygtninge selv skal kunne udvælge sig f.eks. Danmark som det land, de ønsker

at bosætte sig i. Ressourcerne skal tværtimod bruges på at hjælpe de mange

svage, der har hjælp behov, frem for som i dag at hjælpe de få, der har været

stærke nok til at komme hertil. Den politik har gjort menneskesmugling til en

indbringende forretning.

Ressourcerne skal udnyttes langt mere rationelt. Den humanitære profil

skal skærpes gennem indsats i nærområderne. Det foreslås derfor, at Danmark

sammen med andre EU-lande opretter og finansierer flygtningelejre tæt på de

områder, hvorfra store flygtningestrømme udgår, f. eks. i Afrika. Midlerne

bør tages af ulandshjælpen og kombineres med bistand til infrastruktur m.v.

til de lande, der giver plads for flygtningelejre. Dette forslag er i fuld

overensstemmelse med de synspunkter, Danmarks daværende udenrigsminister Uffe

Ellemann-Jensen fremførte på De Forenede Nationers 41. generalforsamling i

1986.

Danmark anvender milliarder af kroner på at huse flygtninge her i landet,

som er et af verdens dyreste lande. Det begrænser mulighederne for at frigøre

de nødvendige ressourcer til at sætte langt mere målrettet ind over for

årsagerne til flugt og vandring. I nærområderne ville vi kunne hjælpe langt

flere for de samme midler, som vi i dag anvender på udlændinge i Danmark.

Derfor skal bistandsmidler anvendes til at støtte de lande, der i en

periode vil modtage flygtninge fra nabolande. Endvidere skal bistandsmidlerne

anvendes i forbindelse med repatriering til lande, hvor freden er sikret, og

hvortil anerkendte flygtninge derfor kan vende tilbage i sikkerhed.

Asylsøgere og flygtninge skal placeres i deres nærområder, naturligvis

efter aftale med de lokale regeringer. Dels kan vi på den måde hjælpe mange

flere for de samme penge, dels er det ikke meningen med

flygtningekonventionen, at mere elle mindre seriøse aslylsøgere i den anden

ende af verden selv skal kunne udvælge sig det land i Europa, hvor de ønsker

at opholde sig.

Bistandsmidler skal derimod ikke anvendes til betaling for, at selvudråbte

klanledere tager egne borgere tilbage, som intet har at gøre i Danmark, og

som ikke har kunnet få opholdstilladelse her. Dette gælder, uanset om

bevillingerne sendes direkte til klanledere eller andre i det pågældende

land. En sådan samtidighed i ydelsen giver det pågældende land et helt

utilstedeligt pressionsmiddel i hænde.

Ad 2

Det er udtryk for en fejlslagen flygtningepolitik nærmest pr. automatik at

gøre flygtninge til indvandrere. Ingen internationale konventioner pålægger

Danmark det.

Der stilles forslag om, at alle opholdstilladelser til flygtninge tildeles

med henblik på midlertidigt ophold. Opholdstilladelserne skal gøres

tidsbegrænsede. Først efter 7 års uafbrudt ophold skal der være mulighed for

at erhverve opholdstilladelse med henblik på varigt ophold. Grænsen på 7 år

er valgt, fordi den, der har haft lovligt ophold her i 7 år, såfremt

betingelserne i øvrigt er opfyldt, normalt vil være berettiget til dansk

statsborgerskab.

Ad 3

Automatikken i tildeling af permanent opholdstilladelse skal fjernes og

myndighederne have en pligt til at overveje hver sag, før der gives permanent

opholdstilladelse. I dag udstedes opholdstilladelser bevidstløst, jf.

Udlændingestyrelsens direktør Claes Nilas udtalelser til Ekstra Bladet den 9.

oktober 1997 »Ministerens udspil....vi skal vende bøtten på hovedet i

udlændingepolitikken og ikke længere fortsætte med bevidstløst at udstede

opholdstilladelser . . .«.

Sagen med de 2000 afviste asylsøgere hovedsalig Kosovo-albanere, der med

Enhedslistens hjælp ved lov fik en midlertidig opholdstilladelse på 2 år,

demonstrerer med al ønskelig tydelighed, at der er behov for, at personer med

midlertidig opholdstilladelse ikke pr. automatik skal have permanent

opholdstilladelse. I den forbindelse bemærker forslagsstillerne, at det er

stærkt kritisabelt, at regeringen ikke for længst har fået en aftale i stand

med regeringen i Beograd eller har henvendt sig til Folketinget for at få den

midlertidige opholdstilladelse forlænget. Tværtimod har den daværende

indenrigsminister i Nyhedsbrev for Udlændinge forsikret om, at der var

forhandlinger i gang med Beograd.

Mange personer, der har fået opholdstilladelse, rejser jævnligt frem og

tilbage mellem Danmark og det land, de er flygtet fra. Der er dermed skabt en

formodning om, at de pågældende kan repatrieres, uden at de bliver udsat for

forfølgelse. Kun hvor de pågældende fortsat opfylder betingelserne for at få

opholdstilladelse, bør tilladelserne forlænges.

Endvidere skal Udlændingestyrelsen være forpligtet til at genoptage sager,

hvor f. eks. kommunerne rejser tvivl om opholdsgrundlaget. Der kan her

henvises til, at ministeren har nægtet at genoptage en konkret sag, hvor en

kommune havde rejst tvivl om, hvorvidt en storfamilie, der hævdede at komme

fra Somalia, overhovedet stammede fra dette land, idet det under

integrationsarbejdet blev afsløret, at de pågældende intet kendskab havde til

Somalia. Det bør være en selvfølge, at Udlændingestyrelsen i sådanne sager

omgående undersøger, om der er givet opholdstilladelse under falske

foregivender.

Forslagsstillerne har mærket sig, at indenrigsministeren ønsker, at

integration skal indgå som en betingelse for at få permanent

opholdstilladelse. Forslagsstillerne hilser dette ønske velkommen.

Ad 4

Udlændingelovens flygtningebegreb går langt ud over definitionen i

flygtningekonventionen. Det foreslås, at retskravet på de facto-status

fjernes. I stedet skal der anlægges en individuel vurdering af, om der i

hvert enkelt tilfælde er særligt tungtvejende grunde til, at midlertidig

opholdstilladelse skal gives. Det vil betyde, at færre personer rejser hertil

for at søge om asyl uden at opfylde konventionsbetingelserne.

Ad 5

Danmarks regler om familiesammenføring går langt ud over, hvad Danmark er

forpligtet til efter internationale konventioner.

Familiesammenføringsregler skal beskytte familiens enhed. Den, der har

fået flygtningestatus i Danmark, skal naturligvis have mulighed for i Danmark

at blive familiesammenført med ægtefælle og børn fra et i forvejen bestående

ægteskab.

Der er imidlertid ikke tale om beskyttelse af familiens enhed, når

indvandrere i 3. generation ved arrangerede ægteskaber fortsat har retskrav

på at blive familiesammenført med personer fra hjemlandet. Tværtimod strider

arrangerede ægteskaber mod danske frihedsbegreber. Det findes mere naturligt,

at disse ægtepar, der efter en samlet vurdering har nærmere tilknytning til

det oprindelige hjemland, netop familiesammenføres i dette land frem for i

Danmark. Derfor bør retskravet for disse arrangementer ophæves.

På trods af indvandrerstoppet og stramning af reglerne om

familiesammenføring i 1992 er antallet af familiesammenføringer steget

kraftigt.

Generelt bør det for familiesammenføring med herboende indvandrere være en

betingelse, at de pågældende over for hjemkommunen i Danmark kan dokumentere,

at de kan forsørge sig selv og i en årrække giver afkald på offentlig

forsørgelse.

Ved stramningen af familiesammenføringsreglerne i 1992 indgik

forligspartierne en aftale om, at asylsøgere ikke i asylfasen skulle kunne

blive familiesammenført med herboende. Denne aftale har Socialdemokratiet

aldrig levet op til. Derfor foreslås det, at denne aftale nu udmøntes i en

lovændring.

Det er kendt, at adskillige asylsøgere, der får afslag på

opholdstilladelse, inden udrejse indgår ægteskab med herboende for på den

måde at få opholdstilladelse. Den form for misbrug ønsker forslagsstillerne

standset ved en lovændring.

Ad 6

De lange sagsbehandlingstider er i sig selv med til at tiltrække flere

asylsøgere. Når asylsøgere er vidende om, at man blot ved at begære asyl kan

få forsørgelse efter det danske niveau og ved modvilje mod at medvirke til

sagens opklaring kan forhale den, vil der fortsat være en interesse for

»asylhackere« i at søge til Danmark.

I valgkampen op til folketingsvalget i 1994 udsendte den daværende

indenrigsminister flere pressemeddelelser, hvori det blev oplyst, at

sagsbehandlingstiden for asylsager var få uger. Få måneder efter

dokumenterede Finansministeriets turnusundersøgelse, at der herskede kaotiske

forhold i det daværende Direktoratet for Udlændinge. Senere måtte ministeren

indrømme, at den fine statistik alene skyldtes, at man havde udtaget helt nye

og lette sager til en særlig hastebehandling, mens andre meget gamle sager

forblev ubehandlede.

Endvidere har den daværende indenrigsminister efter kritik fra Dansk Røde

Kors måttet indrømme, at adskillige sager har være under behandling i årevis

og endnu ikke er afsluttet. Ministeren har således selv i december 1996

oplyst, at gennemsnitssagsbehandlingtiden er 226 dage pr. 19. december 1996.

Heri er indbefattet sager, der behandles efter særlige hasteprocedurer.

Forslagsstillerne finder det helt utilfredsstillende, at

sagsbehandlingstiderne fortsat er så lange, til trods for at der er tilført

ekstrabevillinger til området og personalet er udvidet ganske betragteligt og

fortsat er umennenskeligt overbebyrdet på grund af manglende styring og

mangel på en hensigtsmæssig personalepolitik.

Det langsommelige asylsystem medfører endnu flere rykkere og dermed mere

arbejde og endnu længere sagsbehandlingstid. Det langsommelige system er

naturligvis kendt af asylsøgere, der har en interesse i at trække sagerne i

langdrag.

Forslagsstillerne ønsker flere sager udtaget til behandling ved

hasteprocedure. En sådan procedure vil virke bremsende på andre, der i

udsigtsløse tilfælde kunne ønske at søge asyl, ligesom det er afgørende, at

der ved behandling af flere sager i åbenbart grundløs-proceduren frigøres

væsentlige ressourcer hos myndighederne til gavn for personer, der har krav

på asyl og dermed kan få deres sag hurtigere behandlet.

Den 17. februar 1997 kunne Berlingske Tidende under overskriften

»Lynafslag på asyl bremset » meddele, at Udlændingestyrelsen havde

måttet indrette sin sagsbehandling efter Dansk Flygtningehjælp.

Udlændingestyrelsens direktør Claes Nilas udtalte i samme artikel, at Dansk

Flygtningehjælp har 50 pct. indflydelse på sagerne.

Forslagsstillerne finder det betænkeligt, at en privat organisation, der

modtager store offentlige tilskud til integration af flygtninge, tillige skal

have indflydelse på asylsagsbehandlingen.

Forslagsstillerne ønsker hele Dansk Flygtningehjælps status taget op til

overvejelse. Forslagsstillerne finder det betænkeligt, at Dansk

Flygtningehjælp dels er en privat organisation, dels finansieres af det

offentlige, dels har sæde i lovforberedende kommissioner og dels er part i

asylsagsbehandlingen og tilmed for skatteyderfinansierede midler skal

administrere integrationen af flygtninge.

Dansk Flygtninghjælp er blevet et fordyrende og forsinkende led i

asylproceduren. Dansk Flygtningehjælps status er udtryk for en

magtsammenblanding, der er uden sidestykke i Danmark.

Udsendelsesfasen udgør et selvstændigt problem. Det er vigtigt, at der

sker udsendelse lige efter, at der er givet afslag på asyl, og at personer,

der skal udsendes, ikke får mulighed for at unddrage sig udsendelsen.

Indenrigsministeren har ansvaret for, at det ikke i årevis af

statistikkerne har været muligt at se, hvor mange asylsøgere der efter afslag

på asyl forbliver illegalt i Danmark. Statistikkerne har kun vist, hvor mange

personer der er påset udrejst, og hvor mange der er skønnet udrejst.

De såkaldte skønnede udrejste omfatter de personer, politiet ikke har

kunnet finde. Ifølge indenrigsministerens forskrifter for politiet skal

politiet efter få måneder ophøre med at lede efter de pågældende, og der skal

ske indberetning til indenrigsministeren med henblik på evt. udstedelse af

humanitær opholdstilladelse.

Der findes ikke oplysninger om, hvor mange personer der illegalt opholder

sig i Danmark, idet personer, der har gemt sig for myndighederne efter afslag

på asyl, kun er efterlyst i en kortere periode. Forslagsstillerne har gang på

gang efterlyst statistikker, hvoraf det klart fremgår, hvor mange personer

der rent faktisk er udrejst, og hvor mange personer man intet ved om.

Antallet af personer, hvor hjemsendelse beviseligt ikke har fundet sted,

androg i følge Det Fri Aktuelt fra den 14. februar 1997 omkring 1.000. Chefen

for Rigspolitichefens udlændingeafdeling, Jørgen Tagge, oplyste samme dag, at

mange af de tusind udsendelsessager har trukket ud et år, efter at afslag på

asyl blev givet.

Forslagsstillerne finder, at det er stærkt utilfredsstillende, at

myndighederne ikke aner, hvor mange asylsøgere der har fået afslag, og som

rent faktisk lever illegalt i Danmark. I denne forbindelse ønsker

forslagsstillerne en nærmere vurdering af de afgørelser, hvor

Flygtningenævnet har givet afslag på asyl og samtidig pålagt regeringen at

indgå tilbagetagelsesaftaler med asylsøgerens hjemland.

Indsatsen mod fupasylsøgere skal forstærkes. Det forudsættes, at

regeringen benytter fingeraftryk og DNA-test i langt videre omfang end hidtil

for at undgå misbrug af både asylregler og familiesammenføringsregler.

Flygtningekonventionens regler omfatter personer, der er personligt

forfulgt og søger beskyttelse i et andet land. Forslagsstillerne finder, at

hensigten med flygtningekonventionen er totalt udhulet. Flygtningerejser

planlægges meget nøje, og det er flygtningene selv, der udpeger det land, de

ønsker at flygte til. Forslagsstillerne finder ikke, at det er i

overensstemmelse med flygtningekonventionens intentioner om, at flygtninge

flygter fra noget og ikke til et bestemt land.

Flygtningestrømmen ledes i højere og højere grad af professionelle

menneskesmuglere, der udnytter fattigdomsflygtningenes drøm om en bedre

tilværelse. Det kan man ikke bebrejde fattigdomsflygtningene, men man kan

bebrejde det danske system, at der ikke for længst er taget højde herfor.

De danske flygtningeregler bygger på en forudsætning om, at en flygtning

straks ved grænsen, hvor han er kommet i sikkerhed, anmoder om asyl. Dette er

imidlertid efterhånden snarere undtagelsen end reglen. I stedet dukker

asylsøgerne op i Sandholmlejren uden parpirer og med indstuderede

forklaringer om, hvorfra de kommer, og ad hvilke ruter de har rejst.

Undersøgelser hos politiet har vist, at adskillige asylsøgere er rejst fra

andre europæiske lande, hvor de er blevet nægtet asyl. Politiet har mange

gange til dagspressen udtalt, at der ikke er de fornødne ressourcer til at

tackle det problem.

Forslagsstillerne finder, at det af hensyn til den præventive effekt og

den folkelige forståelse er helt afgørende, at der afsættes ressourcer til

politiet til at optrævle den organiserede indrejse i Danmark og i det hele

tage bekæmpe indrejsemisbruget. Så længe asylsøgere ved, at de er i sikkerhed

i Danmark og omgående er sikret forsørgelse efter dansk niveau, og ved, at

det kan betale sig at trække tiden ud, vil der være asylmisbrugere.

Den tidligere indenrigsminister har gang på gang i medierne ladet forstå,

at der vil blive grebet ind. Men der er intet sket. Tværtimod har

indenrigsministeren over for Retsudvalget givet indtryk af, at ministeren

slet ikke er vidende om, at kun få asylsøgere henvender sig ved grænsen.

Dette har været særligt åbenbart i de tilfælde, hvor ministeren over for

offentligheden har givet urigtige oplysninger om, hvad Danmark kunne foretage

sig, såfremt bosniske asylsøgere fra Tyskland ville begynde at rejse til

Danmark. Den tidligere indenrigsminister har således udtalt i tv, at disse

asylsøgere umiddelbart ville kunne udsendes til Tyskland. Dette er imidlertid

ikke rigtigt. Såfremt tusinder af bosniske flygtninge fra Tyskland henvender

sig i Sandholmlejren og nægter at oplyse, hvorledes de er kommet til Danmark,

vil de ikke uden videre kunne sendes tilbage til Tyskland.

Ad 7

Integrationen slår alt for ofte fejl. Det skal understreges over for

herværende udlændinge, at integrationen først og fremmest er deres eget

ansvar. Umyndiggørende projekter skal fjernes.

De økonomiske midler, der i dag går til Dansk Flygtningehjælp til

integration, bør overføres til kommunerne. Dansk Flygtningehjælp kan så

fortsætte som den private organisation, den engang var.

Det er ikke rimeligt, at anerkendte flygtninge, der måske i årevis har

siddet i Røde Kors-lejre, ved tildeling af opholdstilladelse ikke omgående

kan blive integreret af den kommune, hvor de har fået bopæl. I dag forestår

Dansk Flygtningehjælp integrationen. Dette er et overflødigt led, der tvinger

flygtningene til at indgå i et nyt overflødigt sagsbehandlerapparat, der kan

forsinke integrationen og flygtningens forståelse for, at det er kommunen,

der er tilhørsstedet. Det foreslås derfor, at kommunerne ikke blot får en

generel ret, men tilskyndes til at overtage integrationen og modtage de

midler, der hidtil er blevet kanaliseret til Dansk Flygtningehjælp. Dansk

Flygtningehjælp kan herefter f.eks. vedrørende sprogundervisning i

konkurrence med andre få mulighed for at indgå entreprenøraftaler med

kommunerne.

Ad 8

»Bistandssystemet, hvor vilkårligt det i øvrigt måtte være, er

gennemført af hensyn til danskerne og ikke for at løse flygtningenes

finansielle problem. Fuldt og helt at sidestille dem med danske

bistandsmodtagere hjælper i hvert fald ikke på den folkelige forståelse hos

de mange danskere, der lever af offentlig forsørgelse.« Citat fra en

leder i Ekstra Bladet den 22. marts 1995.

Med respekt for internationale konventioner m.v. ønsker forslagsstillerne

at rejse en debat om offentlige ydelser til udlændinge, herunder hel eller

delvis egenbetaling.

Det foreslås, at alle udlændinge skal følge danskundervisning for

overhovedet at få del i det danske velfærdssamfund, og at de selv helt eller

delvis bør betale for danskundervisning, tolkebistand og

modersmålsundervisning. Alt for mange udlændinge kan ikke dansk efter længere

tids ophold her, og en form for egenbetaling vil virke som en tilskyndelse

til at lære dansk hurtigst muligt.

Forslagsstillerne stiller spørgsmål ved udlændinges ret til omgående at

kunne modtage bistandshjælp på lige fod med danskere, der i mange år har

bidraget til samfundet. Det er helt urimeligt, at folkepensionister, der i en

menneskealder har bidraget til det danske samfund, får væsentligt lavere

ydelser end udlændinge, der lige har fået opholdstilladelse.

Forslagsstillerne har bemærket, at Det Radikale Venstre har foreslået en

særlig integrationsydelse for udlændinge i stedet for udbetaling af

bistandshjælp. Forslagsstillerne er meget positive over for et sådant forslag

og forventer et konkret forslag fra Det Radikale Venstre.

Danske grundholdninger bygger på vidtgående frihed for den enkelte.

Udlændinge er enkelte individer og ikke en række mindretal, der skal have

særlige rettigheder eller låses fast i særlige mønstre. Regeringen har været

alt for ivrig efter bare at betale til den enkelte udlænding og til projekter

i stedet for at stille krav til udlændingene. Mange udenlandske medborgere

har selv peget på, at det er et problem.

Det bør være et selvfølgeligt krav til den udlænding, der forventes at

forblive en årrække eller altid i Danmark, at han eller hun bringes i stand

til at forsørge sig selv. Det bør tillige være en selvfølge, at udlændinge

tilegner sig danske normer i et sådant omfang, at de bliver selvforsørgende,

og at børnene kan deltage i folkeskolens undervisning på lige fod med danske

børn.

Forslagsstillerne ønsker endvidere, at mulighederne for at tildele

udlændinge f.eks. SU overvejes. Det er ikke rimeligt, at unge udlændinge, der

hurtigt kvalificerer sig til en uddannelse, på grund af stive regler ikke kan

videreuddanne sig til et job, men i stedet tvinges til at kvalificere sig til

bistandshjælp. Der kan bl.a. henvises til Politikens reportage den 3. oktober

1997, der beskriver en tyrkisk indvandrer, der ikke kunne få

uddannelsesstøtte til en uddannelse som to-sproget folkeskolelærer, uagtet

han på 3 år havde lært dansk, bestået adgangskursus til seminariet samt

supplerede sin uddannelse med aftenkurser i matematik, engelsk og psykologi.

Forslagsstillerne ønsker i det hele taget større fleksibilitet i reglerne,

så det bliver lettere for den enkelte, der har gjort en særlig indsats, at

blive integreret.

Ad 9

Forslagsstillerne ønsker en konsekvent politik over for kriminelle

udlændinge. Dette vil også gavne den folkelige forståelse for, at Danmark

skal hjælpe de lovlydige udlændinge, der er på flugt.

Forslagsstillerne finder det stærkt utilfredsstillende, at

indenrigsministeren ikke for længst har fremsat det forslag om stramning af

udvisningsreglerne, som har været bebudet i årevis.

Kriminelle asylsøgere bør ved forsætlige straffelovsovertrædelser uanset

kriminalitetens omfang omgående frihedsberøves og asylsag og straffesag

fremskyndes. Selv et par mindre butikstyverier bør medføre udvisning, dog med

respekt for internationale konventioner på området.

Reglerne for udvisning efter begået kriminalitet for personer, der har

opholdstilladelse, skal strammes væsentligt, og dom for personfarlig eller

organiseret kriminalitet bør altid medføre udvisning for bestandig.

Ministerens mulighed for administrativt at omgøre en udvisningdom skal

fjernes. Personer, der er udvist for bestandig, skal ikke senere kunne få

indrejsetilladelse til Danmark.

Afsoningsreglerne for udlændinge, der har fået dom til udvisning, skal

strammes. Udgang bør som hovedregel ikke finde sted. Til gengæld vil

forslagsstillerne ikke udtale sig imod, at personer, der udvises for

betandigt, kun udstår en del af straffen i Danmark.

I forbindelse med stramning af reglerne over for kriminelle udlændinge,

finder forslagsstillerne, at udlændinge, der kommer til Danmark, skal

informeres om danske love og konsekvenserne af at overtræde lovene.

Ad 10

Strafferammen for menneskesmugling skal være 4 års fængsel. Forbrydelsen

skal være beskrevet i straffeloven.

Menneskesmugling for vindings skyld er en modbydelig udnyttelse af andres

ulykke og elendighed og er med til generelt at øge befolkningens uvilje mod

udlændinge i Danmark.

Skriftlig fremsættelse

Birthe Rønn Hornbech (V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en ny udlændingepolitik.

(Beslutningsforslag nr. B 55).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og

anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag 1

Udlændinge »96

En talmæssig belysning af udlændinge i Danmark

Indenrigsministeriet, november 1996

Tabel B 1: Udviklingen i antal udenlandske statsborgere 1975 til

1996.

---------------------------------------------------------------------

1975 1980 1985 1991 1992

---------------------------------------------------------------------

Udenlandske

statsborgere i alt 93.931 99.796 107.726 160.641 169.525

Norden, EU og

Nordamerika 52.528 51.916 51.899 56.507 57.278

Indvandrerlande

i alt 41.303 47.880 48.005 65.331 69.835

Flygtningelande

i alt 7.822 38.803 42.412

--------------------------------------------------------------------

Betydelige

indvandrerlande

i alt 20.003 27.612 35.486 48.990 51.988

Tyrkiet 8.129 14.086 18.806 29.680 32.018

Det tidligere

Jugoslavien 6.892 7.126 7.617 10.039 10.719

Pakistan 4.982 6.400 6.692 6.231 6.081

Marokko 2.371 3.040 3.170

---------------------------------------------------------------------

De 12 flygtninge-

lande i alt 444 2.186 7.822 38.803 42.412

Afghanistan 86 347 526

Chile 419 900 706 609 578

Etiopien - - 160 456 443

Irak - - 178 2.785 3.173

Iran - - 857 8.977 8.800

Libanon - - 124 3.191 3.710

Polen - - 1.424 4.709 4.868

Rumænien - - 89 774 920

Somalia - - 89 601 1.249

Sri Lanka - - 207 5.082 5.334

Statsløse1) - - 319 7.550 8.998

Vietnam 25 1.286 3.583 3.722 3.813

---------------------------------------------------------------------

Udenlandske

statsborgere i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Norden, EU og

Nordamerika 55,9 52,0 48,2 35,2 33,8

Indvandrerlande

i alt 44,0 48,0 44,6 40,7 41,2

Flygtningelande i alt 0,0 0,0 7,3 24,2 25,0

-------------------------------------------------------------------

Udvalgte

indvandrerlande i alt 21,3 27,7 32,9 30,5 30,7

Tyrkiet 8,7 14,1 17,5 18,5 18,9

Det tidligere

Jugoslavien 7,3 7,1 7,1 6,2 6,3

Pakistan 5,3 6,4 6,2 3,9 3,6

Marokko 0,0 0,0 2,2 1,9 1,9

---------------------------------------------------------------------

Udvalgte

flygtningelande 0,5 2,2 7,3 24,2 25,0

Afghanistan - - 0,1 0,2 0,3

Chile 0,4 0,9 0,7 0,4 0,3

Etiopien - - 0,1 0,3 0,3

Irak - - 0,2 1,7 1,9

Iran - - 0,8 5,6 5,2

Libanon - - 0,1 2,0 2,2

Polen - - 1,3 2,9 2,9

Rumænien - - 0,1 0,5 0,5

Somalia - - 0,1 0,4 0,7

Sri Lanka - - 0,2 3,2 3,1

Statsløse1) - - 0,3 4,7 5,3

Vietnam 0,1 1,3 3,3 2,3 2,2

---------------------------------------------------------------------

1993 1994 1995 1996

---------------------------------------------------------------------

Udenlandske

statsborgere i alt 180.103 189.014 196.705 222.746

Norden, EU og

Nordamerika 58.941 61.250 64.971 68.563

Indvandrerlande i alt 74.204 77.527 78.893 98.398

Flygtningelande i alt 46.958 50.237 52.841 55.785

---------------------------------------------------------------------

Betydelige

indvandrerlande

i alt 54.432 55.824 55.919 73.640

Tyrkiet 33.653 34.658 34.967 35.739

Det tidligere

Jugoslavien 11.306 11.618 11.324 28.081

Pakistan 6.259 6.368 6.401 6.552

Marokko 3.214 3.180 3.227 3.268

---------------------------------------------------------------------

De 12 flygtninge-

lande i alt 46.956 50.237 52.841 55.785

Afghanistan 667 835 1.038 1.296

Chile 560 556 558 535

Etiopien 436 441 507 498

Irak 4.385 5.280 6.041 7.077

Iran 8.248 7.939 7.678 7.363

Libanon 4.203 4.364 4.402 4.438

Polen 4.998 5.106 5.216 5.291

Rumænien 997 1.068 1.126 1.173

Somalia 2.089 3.638 5.125 6.925

Sri Lanka 5.672 5.782 5.769 5.736

Statsløse1) 10.185 10.427 10.421 10.452

Vietnam 4.518 4.801 4.960 5.001

---------------------------------------------------------------------

Udenlandske

statsborgere i alt 100,0 100,0 100,0 100,0

Norden, EU og

Nordamerika 32,7 32,4 33,0 30,8

Indvandrerlande i alt 41,2 41,0 40,1 44,2

Flygtningelande i alt 26,1 26,6 26,9 25,0

---------------------------------------------------------------------

Udvalgte indvandrer-

lande i alt 30,2 29,5 28,4 33,1

Tyrkiet 18,7 18,3 17,8 16,0

Det tidligere

Jugoslavien 6,3 6,1 5,8 12,6

Pakistan 3,5 3,4 3,3 2,9

Marokko 1,8 1,7 1,6 1,5

---------------------------------------------------------------------

Udvalgte

flygtningelande 26,1 26,6 26,9 25,0

Afghanistan 0,4 0,4 0,5 0,6

Chile 0,3 0,3 0,3 0,2

Etiopien 0,2 0,2 0,3 0,2

Irak 2,4 2,8 3,1 3,2

Iran 4,6 4,2 3,9 3,3

Libanon 2,3 2,3 2,2 2,0

Polen 2,8 2,7 2,7 2,4

Rumænien 0,6 0,6 0,6 0,5

Somalia 1,2 1,9 2,6 3,1

Sri Lanka 3,1 3,1 2,9 2,6

Statsløse1) 5,7 5,6 5,3 4,7

Vietnam 2,5 2,5 2,5 2,2

---------------------------------------------------------------------

1) Gruppen statsløse består hovedsageligt af statsløse

palæstinensere og uoplyste. Om definitioner: Se bilag A 1. Kilde:

Danmarks Statistik.

Tabel B 2: Indvandrere og deres efterkommere 1980 til 1996. Absolut

og procentfordelt.

---------------------------------------------------------------------

1980 1985 1990 1996 1980 1985 1990 1996

---------------------------------------------------------------------

Indvandrere

og efter-

kommere 152.958 165.407 218.071 314.597 100 % 100 % 100 % 100 %

Norden, EU

og

Nordamerika 88.851 86.884 87.472 99.901 58 53 40 32

3. lande 64.107 78.523 130.599 214.696 42 47 60 68

---------------------------------------------------------------------

Heraf

udvalgte

indvandrer-

lande

Tyrkiet 14.086 18.995 29.442 40.957 9 11 14 13

Det tid-

ligere

Jugoslavien 7.452 8.166 10.518 30.705 5 5 5 10

Pakistan 7.845 9.485 12.014 15.203 5 6 6 5

Marokko 2.104 2.977 4.295 6.260 1 2 2 2

Udvalgte

invandrerlande

i alt 31.487 39.623 56.269 93.125 21 24 26 30

-------------------------------------------------------------------

Heraf

flygtninge-

lande

Chile 1.029 1.064 1.170 1.207 1 1 1 0

Irak 160 267 2.427 7.524 0 0 1 2

Iran 241 986 8.597 11.376 0 1 4 4

Libanon 222 280 7.945 15.957 0 0 4 5

Polen 6.467 6.762 9.767 11.621 4 4 4 4

Sri Lanka 259 319 5.020 7.821 0 0 2 2

Vietnam 1.322 3.771 5.801 9.433 1 2 3 3

Rumænien - - - 1.538 1

Etiopien - - - 940 0

Afghanistan - - - 1.470 1

Somalia - - - 7.094 2

Statsløse - - - 543 0

Flygtninge-

lande i alt 9.700 13.449 40.727 76.524 6 8 19 24

---------------------------------------------------------------------

Om definitioner: Se bilag A 1. Kilde: Danmarks Statistik.

Bilag 2

Danmarks Statistik 1997: 6. Befolkning og valg

Oversigtstabel.

Personer med udenlandsk baggrund efter statsborgerskab, fødested og

gruppetilhørsforhold 1. januar 1997

---------------------------------------------------------------------

I alt Indvandrere Efterkommere Andre

---------------------------------------------------------------------

Udenlandske

statsborgere 237.695 184.144 45.550 8.001

Heraf født i

udlandet 186.917 184.144 2.773

Danske

statsborgere 144.527 75.039 32.007 37.481

Heraf født i

udlandet 112.520 75.039 37.481

Alle med

udenlandsk

baggrund 382.222 259.183 77.557 45.482

Heraf født

i udlandet 299.437 259.183 40.254

---------------------------------------------------------------------

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter