1997 BSF 55 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN NY UDLÆNDINGEPOLITIK
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til snarest muligt og inden den 1.
februar 1998 at fremsætte de fornødne lovforslag og foretage de fornødne
ændringer i bekendtgørelser, cirkulærer og andre administrative forskrifter i
overensstemmelse med nedenstående principper:
1. En forstærket humanitær profil med større indsats i flygtningenes
nærområder og sammenhæng mellem bistanden til flygtninge i Danmark og
nærområderne.
2. Midlertidig opholdstilladelse til flygtninge under de første 7 års
ophold i Danmark.
3. Løbende vurdering af grundlaget for flygtninges opholdstilladelse med
henblik på forlængelse eller inddragelse.
4. Ophævelse af retskravet på de facto-status.
5. Ophævelse af retskravet på familiesammenføring. Obligatorisk
forsørgelseskrav for indvandreres adgang til familiesammenføring. Asylsøgere,
der befnder sig i Danmark og ikke har eller ikke kan erhverve
opholdstilladelse, kan ikke opnå opholdsgrundlag ved at indgå ægteskab med
herboende.
6. Effektivisering af behandlingen af asylsager og udtagelse af flere
sager til behandling i åbenbart grundløs-proceduren samt en forstærket
indsats mod fupasylsøgere.
7. Integrationen af flygtninge overgår til kommunerne.
8. Obligatorisk danskundervisning for alle udlændinge som betingelse for
at opnå offentlige yderser. Egenbetaling for bl.a. danskundervisning,
tolkebistand og modersmålsundervisning.
9. Skærpelse af kursen mod kriminelle udlændinge, herunder videre adgang
til udvisning. Personer, der er dømt for organiseret kriminalitet, skal
udvises for bestandigt.
10. Strengere straffe for menneskesmugling.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Læs alt
Beslutningsforslaget er en revideret genfremsætelse af beslutningsforslag
nr. B 111 fra folketingsåret 1996-97, se herom Folketingstidende 1996-97,
forhandlingerne side 5841 og 8289, tillæg A side 4421 og 4427 samt tillæg B
side 1352.
En uansvarlig regering har ved sin slappe holdning til
udlændingeproblemerne pådraget sig et væsentligt ansvar for, at debatten
foregår på yderfløjenes præmisser.
Udlændingeproblemerne skal erkendes, diskuteres og løses.
Udlændingeproblemerne løses ikke ved at blive gemt af vejen. For at hver
enkelt borger kan få et forsvarligt beslutningsgrundlag må hvert parti
tværtimod turde lægge sin politik frem, også i en valgkamp. Forslagsstillerne
ønsker fortsat en seriøs debat, og debatten skal ikke forstumme, fordi der er
valgkamp. Regeringen opfordres derfor til seriøst at tage udfordringen om en
åben og ærlig debat op frem for at stikke hovedet i busken.
Med vedtagelsen af Traktaten om Den Europæiske Union skabtes nye
muligheder for at udvikle samordnede europæiske løsninger og retningslinjer
også på flygtninge- og indvandrerområdet. Men det er forslagsstillernes
opfattelse, at det går alt for trægt med at opstille en fælles europæisk
politik for flygtninge og indvandrere.
Med befolkningseksplosionen og den gabende afgrund mellem rige og fattige
lande og med de økonomiske og økologiske katastrofer kan man risikere, at
antallet af personer, der begiver sig på vandring, mangedobles. Dertil
kommer, at f. eks. etniske og religiøse stridigheder i Nordafrika og
Mellemøsten kan føre til forøgelse af flygtningestrømmen mod Europa. Allerede
i dag er snesevis af millioner på flugt eller vandring.
Det store pres på Europa i de senere år har allerede medført enorme
udgifter for enkeltlandene, herunder Danmark, der i dag anvender milliarder
af kroner på at huse flygtninge i et af verdens dyreste lande. Det begrænser
mulighederne for at frigøre de nødvendige ressourcer til at sætte langt mere
målrettet ind over for årsagerne til flugt og vandring.
Groft sagt forgylder de vestlige lande de få, der har haft held, mulighed
og styrke til at komme til Europa, men lader flygtninge og andre nødstedte i
de fattige lande i stikken. For de samme midler, der i dag anvendes på
spontanasylsøgere i Danmark og EU, ville man kunne hjælpe langt flere
mennesker i den fattige del af verden.
I det omfang EU landene må modtage flygtninge, bør de pågældende visiteres
gennem flygtningelejre i nærområdet. Beskyttelsen i et EU-land bør være
midlertidig, og opholdet i et EU-land bør give mulighed for oplæring i
demokrati samt dygtiggørelse, der kan anvendes i hjemlandet, når forholdene
tillader, at flygtningen vender tilbage dertil.
En sådan midlertidig beskyttelse bør følges op af en repatrieringspolitik,
der dels hjælper den enkelte til at rejse hjem og etablere sig og dels i
forbindelse med flygtningens tilbagevenden yder direkte hjælp til det
pågældene lands infrastruktur m.v.
Regeringen bør arbejde for en fælles europæisk politik, der skal bygge på
den overordnede målsætning, at landene enes om at opprioritere indsatsen til
mere hjælp på stedet og i dets nærområder, ligesom flygtninge, der får
opholdstilladelse i et EU-land, som udgangspunkt kun skal have midlertidig
opholdstilladelse de første 7 år.
Misbruget af asylinstituttet er et stigende problem. Kun gennem en fælles
EU-asylprocedure kan man undgå, at asylinstituttet misbruges til indvandring
af personer, der ikke har krav på beskyttelse. Der bør derfor arbejdes hen
mod en harmonisering på asylrettens område, ikke blot hvad angår reglerne for
sagsbehandling. Der bør tillige arbejdes hen mod en fælles definition af
flygtningebegrebet og fælles betingelser for at opnå asyl og humanitær
opholdstilladelse.
For at undgå at misbrugere af asylinstituttet rejser fra det ene land til
det andet, bør der snarest oprettes et fælles fingeraftryksregister, ligesom
bestående informationssystemer til gensidig information mellem landenes
myndigheder løbende må forbedres.
Et stadig snævrere politisamarbejde om uidentificerede asylsøgere og
illegal indvandring og menneskesmugling er nødvendig. Fælles aftaler om fri
grænsepassage må nødvendigvis følges op af flere baglandspatruljer, ligesom
der bør arbejdes hen mod fælles regler for strafforfølgning af personer, der
bistår illegale indvandrere eller huser eller beskæftiger personer, der er
ulovligt indrejst eller ulovligt opholder sig i et EU-land, efter at
udsendelsesbeslutning er truffet.
Effektiv indrejsekontrol ved Fælleskabets ydre grænser, herunder forbedret
indsats mod afsløring af falske og forfalskede rejsedokumenter, fælles
visumregler og fælles aftaler med oprindelseslande og transitlande om
tilbagetagelse er forudsætningerne for, at fri bevægelighed mellem
Fællesskabets lande kan fungere.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Ad 1
Danmark er et af verdens rigeste lande og bør tage et medansvar for
verdens fattigdoms- og flygtningeproblemer. Men det ansvar skal udmøntes i en
hensigtsmæssig bistand. Danmarks udlændingepolitik er, som den admininstreres
i øjeblikket, både præget af uretfærdighed og vilkårlighed. Danmark har i dag
overhovedet ikke styr på tilstrømningen af udlændinge hertil. Danmark har
overhovedet ikke en flygtningepolitik, idet alle flygtninge bliver til
indvandrere.
De fattige lande i den tredje verden huser fortsat selv langt den største
del af verdens flygtninge. Men løsningen på verdens flygtningeproblem ligger
ikke i at åbne for større tilgang til Europa. Tværtimod ønsker
forslagsstillerne at gå den modsatte vej og styre den spontane indrejse til
Vesteuropa. Ingen stat har efter FNs flygtningekonvention pligt til at
modtage flygtninge, og at give ly til nogle tusinde i Danmark afhjælper ikke
årsagerne til flugt. Hensigten med flygtningekonventionen er ikke, at
flygtninge selv skal kunne udvælge sig f.eks. Danmark som det land, de ønsker
at bosætte sig i. Ressourcerne skal tværtimod bruges på at hjælpe de mange
svage, der har hjælp behov, frem for som i dag at hjælpe de få, der har været
stærke nok til at komme hertil. Den politik har gjort menneskesmugling til en
indbringende forretning.
Ressourcerne skal udnyttes langt mere rationelt. Den humanitære profil
skal skærpes gennem indsats i nærområderne. Det foreslås derfor, at Danmark
sammen med andre EU-lande opretter og finansierer flygtningelejre tæt på de
områder, hvorfra store flygtningestrømme udgår, f. eks. i Afrika. Midlerne
bør tages af ulandshjælpen og kombineres med bistand til infrastruktur m.v.
til de lande, der giver plads for flygtningelejre. Dette forslag er i fuld
overensstemmelse med de synspunkter, Danmarks daværende udenrigsminister Uffe
Ellemann-Jensen fremførte på De Forenede Nationers 41. generalforsamling i
1986.
Danmark anvender milliarder af kroner på at huse flygtninge her i landet,
som er et af verdens dyreste lande. Det begrænser mulighederne for at frigøre
de nødvendige ressourcer til at sætte langt mere målrettet ind over for
årsagerne til flugt og vandring. I nærområderne ville vi kunne hjælpe langt
flere for de samme midler, som vi i dag anvender på udlændinge i Danmark.
Derfor skal bistandsmidler anvendes til at støtte de lande, der i en
periode vil modtage flygtninge fra nabolande. Endvidere skal bistandsmidlerne
anvendes i forbindelse med repatriering til lande, hvor freden er sikret, og
hvortil anerkendte flygtninge derfor kan vende tilbage i sikkerhed.
Asylsøgere og flygtninge skal placeres i deres nærområder, naturligvis
efter aftale med de lokale regeringer. Dels kan vi på den måde hjælpe mange
flere for de samme penge, dels er det ikke meningen med
flygtningekonventionen, at mere elle mindre seriøse aslylsøgere i den anden
ende af verden selv skal kunne udvælge sig det land i Europa, hvor de ønsker
at opholde sig.
Bistandsmidler skal derimod ikke anvendes til betaling for, at selvudråbte
klanledere tager egne borgere tilbage, som intet har at gøre i Danmark, og
som ikke har kunnet få opholdstilladelse her. Dette gælder, uanset om
bevillingerne sendes direkte til klanledere eller andre i det pågældende
land. En sådan samtidighed i ydelsen giver det pågældende land et helt
utilstedeligt pressionsmiddel i hænde.
Ad 2
Det er udtryk for en fejlslagen flygtningepolitik nærmest pr. automatik at
gøre flygtninge til indvandrere. Ingen internationale konventioner pålægger
Danmark det.
Der stilles forslag om, at alle opholdstilladelser til flygtninge tildeles
med henblik på midlertidigt ophold. Opholdstilladelserne skal gøres
tidsbegrænsede. Først efter 7 års uafbrudt ophold skal der være mulighed for
at erhverve opholdstilladelse med henblik på varigt ophold. Grænsen på 7 år
er valgt, fordi den, der har haft lovligt ophold her i 7 år, såfremt
betingelserne i øvrigt er opfyldt, normalt vil være berettiget til dansk
statsborgerskab.
Ad 3
Automatikken i tildeling af permanent opholdstilladelse skal fjernes og
myndighederne have en pligt til at overveje hver sag, før der gives permanent
opholdstilladelse. I dag udstedes opholdstilladelser bevidstløst, jf.
Udlændingestyrelsens direktør Claes Nilas udtalelser til Ekstra Bladet den 9.
oktober 1997 »Ministerens udspil....vi skal vende bøtten på hovedet i
udlændingepolitikken og ikke længere fortsætte med bevidstløst at udstede
opholdstilladelser . . .«.
Sagen med de 2000 afviste asylsøgere hovedsalig Kosovo-albanere, der med
Enhedslistens hjælp ved lov fik en midlertidig opholdstilladelse på 2 år,
demonstrerer med al ønskelig tydelighed, at der er behov for, at personer med
midlertidig opholdstilladelse ikke pr. automatik skal have permanent
opholdstilladelse. I den forbindelse bemærker forslagsstillerne, at det er
stærkt kritisabelt, at regeringen ikke for længst har fået en aftale i stand
med regeringen i Beograd eller har henvendt sig til Folketinget for at få den
midlertidige opholdstilladelse forlænget. Tværtimod har den daværende
indenrigsminister i Nyhedsbrev for Udlændinge forsikret om, at der var
forhandlinger i gang med Beograd.
Mange personer, der har fået opholdstilladelse, rejser jævnligt frem og
tilbage mellem Danmark og det land, de er flygtet fra. Der er dermed skabt en
formodning om, at de pågældende kan repatrieres, uden at de bliver udsat for
forfølgelse. Kun hvor de pågældende fortsat opfylder betingelserne for at få
opholdstilladelse, bør tilladelserne forlænges.
Endvidere skal Udlændingestyrelsen være forpligtet til at genoptage sager,
hvor f. eks. kommunerne rejser tvivl om opholdsgrundlaget. Der kan her
henvises til, at ministeren har nægtet at genoptage en konkret sag, hvor en
kommune havde rejst tvivl om, hvorvidt en storfamilie, der hævdede at komme
fra Somalia, overhovedet stammede fra dette land, idet det under
integrationsarbejdet blev afsløret, at de pågældende intet kendskab havde til
Somalia. Det bør være en selvfølge, at Udlændingestyrelsen i sådanne sager
omgående undersøger, om der er givet opholdstilladelse under falske
foregivender.
Forslagsstillerne har mærket sig, at indenrigsministeren ønsker, at
integration skal indgå som en betingelse for at få permanent
opholdstilladelse. Forslagsstillerne hilser dette ønske velkommen.
Ad 4
Udlændingelovens flygtningebegreb går langt ud over definitionen i
flygtningekonventionen. Det foreslås, at retskravet på de facto-status
fjernes. I stedet skal der anlægges en individuel vurdering af, om der i
hvert enkelt tilfælde er særligt tungtvejende grunde til, at midlertidig
opholdstilladelse skal gives. Det vil betyde, at færre personer rejser hertil
for at søge om asyl uden at opfylde konventionsbetingelserne.
Ad 5
Danmarks regler om familiesammenføring går langt ud over, hvad Danmark er
forpligtet til efter internationale konventioner.
Familiesammenføringsregler skal beskytte familiens enhed. Den, der har
fået flygtningestatus i Danmark, skal naturligvis have mulighed for i Danmark
at blive familiesammenført med ægtefælle og børn fra et i forvejen bestående
ægteskab.
Der er imidlertid ikke tale om beskyttelse af familiens enhed, når
indvandrere i 3. generation ved arrangerede ægteskaber fortsat har retskrav
på at blive familiesammenført med personer fra hjemlandet. Tværtimod strider
arrangerede ægteskaber mod danske frihedsbegreber. Det findes mere naturligt,
at disse ægtepar, der efter en samlet vurdering har nærmere tilknytning til
det oprindelige hjemland, netop familiesammenføres i dette land frem for i
Danmark. Derfor bør retskravet for disse arrangementer ophæves.
På trods af indvandrerstoppet og stramning af reglerne om
familiesammenføring i 1992 er antallet af familiesammenføringer steget
kraftigt.
Generelt bør det for familiesammenføring med herboende indvandrere være en
betingelse, at de pågældende over for hjemkommunen i Danmark kan dokumentere,
at de kan forsørge sig selv og i en årrække giver afkald på offentlig
forsørgelse.
Ved stramningen af familiesammenføringsreglerne i 1992 indgik
forligspartierne en aftale om, at asylsøgere ikke i asylfasen skulle kunne
blive familiesammenført med herboende. Denne aftale har Socialdemokratiet
aldrig levet op til. Derfor foreslås det, at denne aftale nu udmøntes i en
lovændring.
Det er kendt, at adskillige asylsøgere, der får afslag på
opholdstilladelse, inden udrejse indgår ægteskab med herboende for på den
måde at få opholdstilladelse. Den form for misbrug ønsker forslagsstillerne
standset ved en lovændring.
Ad 6
De lange sagsbehandlingstider er i sig selv med til at tiltrække flere
asylsøgere. Når asylsøgere er vidende om, at man blot ved at begære asyl kan
få forsørgelse efter det danske niveau og ved modvilje mod at medvirke til
sagens opklaring kan forhale den, vil der fortsat være en interesse for
»asylhackere« i at søge til Danmark.
I valgkampen op til folketingsvalget i 1994 udsendte den daværende
indenrigsminister flere pressemeddelelser, hvori det blev oplyst, at
sagsbehandlingstiden for asylsager var få uger. Få måneder efter
dokumenterede Finansministeriets turnusundersøgelse, at der herskede kaotiske
forhold i det daværende Direktoratet for Udlændinge. Senere måtte ministeren
indrømme, at den fine statistik alene skyldtes, at man havde udtaget helt nye
og lette sager til en særlig hastebehandling, mens andre meget gamle sager
forblev ubehandlede.
Endvidere har den daværende indenrigsminister efter kritik fra Dansk Røde
Kors måttet indrømme, at adskillige sager har være under behandling i årevis
og endnu ikke er afsluttet. Ministeren har således selv i december 1996
oplyst, at gennemsnitssagsbehandlingtiden er 226 dage pr. 19. december 1996.
Heri er indbefattet sager, der behandles efter særlige hasteprocedurer.
Forslagsstillerne finder det helt utilfredsstillende, at
sagsbehandlingstiderne fortsat er så lange, til trods for at der er tilført
ekstrabevillinger til området og personalet er udvidet ganske betragteligt og
fortsat er umennenskeligt overbebyrdet på grund af manglende styring og
mangel på en hensigtsmæssig personalepolitik.
Det langsommelige asylsystem medfører endnu flere rykkere og dermed mere
arbejde og endnu længere sagsbehandlingstid. Det langsommelige system er
naturligvis kendt af asylsøgere, der har en interesse i at trække sagerne i
langdrag.
Forslagsstillerne ønsker flere sager udtaget til behandling ved
hasteprocedure. En sådan procedure vil virke bremsende på andre, der i
udsigtsløse tilfælde kunne ønske at søge asyl, ligesom det er afgørende, at
der ved behandling af flere sager i åbenbart grundløs-proceduren frigøres
væsentlige ressourcer hos myndighederne til gavn for personer, der har krav
på asyl og dermed kan få deres sag hurtigere behandlet.
Den 17. februar 1997 kunne Berlingske Tidende under overskriften
»Lynafslag på asyl bremset » meddele, at Udlændingestyrelsen havde
måttet indrette sin sagsbehandling efter Dansk Flygtningehjælp.
Udlændingestyrelsens direktør Claes Nilas udtalte i samme artikel, at Dansk
Flygtningehjælp har 50 pct. indflydelse på sagerne.
Forslagsstillerne finder det betænkeligt, at en privat organisation, der
modtager store offentlige tilskud til integration af flygtninge, tillige skal
have indflydelse på asylsagsbehandlingen.
Forslagsstillerne ønsker hele Dansk Flygtningehjælps status taget op til
overvejelse. Forslagsstillerne finder det betænkeligt, at Dansk
Flygtningehjælp dels er en privat organisation, dels finansieres af det
offentlige, dels har sæde i lovforberedende kommissioner og dels er part i
asylsagsbehandlingen og tilmed for skatteyderfinansierede midler skal
administrere integrationen af flygtninge.
Dansk Flygtninghjælp er blevet et fordyrende og forsinkende led i
asylproceduren. Dansk Flygtningehjælps status er udtryk for en
magtsammenblanding, der er uden sidestykke i Danmark.
Udsendelsesfasen udgør et selvstændigt problem. Det er vigtigt, at der
sker udsendelse lige efter, at der er givet afslag på asyl, og at personer,
der skal udsendes, ikke får mulighed for at unddrage sig udsendelsen.
Indenrigsministeren har ansvaret for, at det ikke i årevis af
statistikkerne har været muligt at se, hvor mange asylsøgere der efter afslag
på asyl forbliver illegalt i Danmark. Statistikkerne har kun vist, hvor mange
personer der er påset udrejst, og hvor mange der er skønnet udrejst.
De såkaldte skønnede udrejste omfatter de personer, politiet ikke har
kunnet finde. Ifølge indenrigsministerens forskrifter for politiet skal
politiet efter få måneder ophøre med at lede efter de pågældende, og der skal
ske indberetning til indenrigsministeren med henblik på evt. udstedelse af
humanitær opholdstilladelse.
Der findes ikke oplysninger om, hvor mange personer der illegalt opholder
sig i Danmark, idet personer, der har gemt sig for myndighederne efter afslag
på asyl, kun er efterlyst i en kortere periode. Forslagsstillerne har gang på
gang efterlyst statistikker, hvoraf det klart fremgår, hvor mange personer
der rent faktisk er udrejst, og hvor mange personer man intet ved om.
Antallet af personer, hvor hjemsendelse beviseligt ikke har fundet sted,
androg i følge Det Fri Aktuelt fra den 14. februar 1997 omkring 1.000. Chefen
for Rigspolitichefens udlændingeafdeling, Jørgen Tagge, oplyste samme dag, at
mange af de tusind udsendelsessager har trukket ud et år, efter at afslag på
asyl blev givet.
Forslagsstillerne finder, at det er stærkt utilfredsstillende, at
myndighederne ikke aner, hvor mange asylsøgere der har fået afslag, og som
rent faktisk lever illegalt i Danmark. I denne forbindelse ønsker
forslagsstillerne en nærmere vurdering af de afgørelser, hvor
Flygtningenævnet har givet afslag på asyl og samtidig pålagt regeringen at
indgå tilbagetagelsesaftaler med asylsøgerens hjemland.
Indsatsen mod fupasylsøgere skal forstærkes. Det forudsættes, at
regeringen benytter fingeraftryk og DNA-test i langt videre omfang end hidtil
for at undgå misbrug af både asylregler og familiesammenføringsregler.
Flygtningekonventionens regler omfatter personer, der er personligt
forfulgt og søger beskyttelse i et andet land. Forslagsstillerne finder, at
hensigten med flygtningekonventionen er totalt udhulet. Flygtningerejser
planlægges meget nøje, og det er flygtningene selv, der udpeger det land, de
ønsker at flygte til. Forslagsstillerne finder ikke, at det er i
overensstemmelse med flygtningekonventionens intentioner om, at flygtninge
flygter fra noget og ikke til et bestemt land.
Flygtningestrømmen ledes i højere og højere grad af professionelle
menneskesmuglere, der udnytter fattigdomsflygtningenes drøm om en bedre
tilværelse. Det kan man ikke bebrejde fattigdomsflygtningene, men man kan
bebrejde det danske system, at der ikke for længst er taget højde herfor.
De danske flygtningeregler bygger på en forudsætning om, at en flygtning
straks ved grænsen, hvor han er kommet i sikkerhed, anmoder om asyl. Dette er
imidlertid efterhånden snarere undtagelsen end reglen. I stedet dukker
asylsøgerne op i Sandholmlejren uden parpirer og med indstuderede
forklaringer om, hvorfra de kommer, og ad hvilke ruter de har rejst.
Undersøgelser hos politiet har vist, at adskillige asylsøgere er rejst fra
andre europæiske lande, hvor de er blevet nægtet asyl. Politiet har mange
gange til dagspressen udtalt, at der ikke er de fornødne ressourcer til at
tackle det problem.
Forslagsstillerne finder, at det af hensyn til den præventive effekt og
den folkelige forståelse er helt afgørende, at der afsættes ressourcer til
politiet til at optrævle den organiserede indrejse i Danmark og i det hele
tage bekæmpe indrejsemisbruget. Så længe asylsøgere ved, at de er i sikkerhed
i Danmark og omgående er sikret forsørgelse efter dansk niveau, og ved, at
det kan betale sig at trække tiden ud, vil der være asylmisbrugere.
Den tidligere indenrigsminister har gang på gang i medierne ladet forstå,
at der vil blive grebet ind. Men der er intet sket. Tværtimod har
indenrigsministeren over for Retsudvalget givet indtryk af, at ministeren
slet ikke er vidende om, at kun få asylsøgere henvender sig ved grænsen.
Dette har været særligt åbenbart i de tilfælde, hvor ministeren over for
offentligheden har givet urigtige oplysninger om, hvad Danmark kunne foretage
sig, såfremt bosniske asylsøgere fra Tyskland ville begynde at rejse til
Danmark. Den tidligere indenrigsminister har således udtalt i tv, at disse
asylsøgere umiddelbart ville kunne udsendes til Tyskland. Dette er imidlertid
ikke rigtigt. Såfremt tusinder af bosniske flygtninge fra Tyskland henvender
sig i Sandholmlejren og nægter at oplyse, hvorledes de er kommet til Danmark,
vil de ikke uden videre kunne sendes tilbage til Tyskland.
Ad 7
Integrationen slår alt for ofte fejl. Det skal understreges over for
herværende udlændinge, at integrationen først og fremmest er deres eget
ansvar. Umyndiggørende projekter skal fjernes.
De økonomiske midler, der i dag går til Dansk Flygtningehjælp til
integration, bør overføres til kommunerne. Dansk Flygtningehjælp kan så
fortsætte som den private organisation, den engang var.
Det er ikke rimeligt, at anerkendte flygtninge, der måske i årevis har
siddet i Røde Kors-lejre, ved tildeling af opholdstilladelse ikke omgående
kan blive integreret af den kommune, hvor de har fået bopæl. I dag forestår
Dansk Flygtningehjælp integrationen. Dette er et overflødigt led, der tvinger
flygtningene til at indgå i et nyt overflødigt sagsbehandlerapparat, der kan
forsinke integrationen og flygtningens forståelse for, at det er kommunen,
der er tilhørsstedet. Det foreslås derfor, at kommunerne ikke blot får en
generel ret, men tilskyndes til at overtage integrationen og modtage de
midler, der hidtil er blevet kanaliseret til Dansk Flygtningehjælp. Dansk
Flygtningehjælp kan herefter f.eks. vedrørende sprogundervisning i
konkurrence med andre få mulighed for at indgå entreprenøraftaler med
kommunerne.
Ad 8
»Bistandssystemet, hvor vilkårligt det i øvrigt måtte være, er
gennemført af hensyn til danskerne og ikke for at løse flygtningenes
finansielle problem. Fuldt og helt at sidestille dem med danske
bistandsmodtagere hjælper i hvert fald ikke på den folkelige forståelse hos
de mange danskere, der lever af offentlig forsørgelse.« Citat fra en
leder i Ekstra Bladet den 22. marts 1995.
Med respekt for internationale konventioner m.v. ønsker forslagsstillerne
at rejse en debat om offentlige ydelser til udlændinge, herunder hel eller
delvis egenbetaling.
Det foreslås, at alle udlændinge skal følge danskundervisning for
overhovedet at få del i det danske velfærdssamfund, og at de selv helt eller
delvis bør betale for danskundervisning, tolkebistand og
modersmålsundervisning. Alt for mange udlændinge kan ikke dansk efter længere
tids ophold her, og en form for egenbetaling vil virke som en tilskyndelse
til at lære dansk hurtigst muligt.
Forslagsstillerne stiller spørgsmål ved udlændinges ret til omgående at
kunne modtage bistandshjælp på lige fod med danskere, der i mange år har
bidraget til samfundet. Det er helt urimeligt, at folkepensionister, der i en
menneskealder har bidraget til det danske samfund, får væsentligt lavere
ydelser end udlændinge, der lige har fået opholdstilladelse.
Forslagsstillerne har bemærket, at Det Radikale Venstre har foreslået en
særlig integrationsydelse for udlændinge i stedet for udbetaling af
bistandshjælp. Forslagsstillerne er meget positive over for et sådant forslag
og forventer et konkret forslag fra Det Radikale Venstre.
Danske grundholdninger bygger på vidtgående frihed for den enkelte.
Udlændinge er enkelte individer og ikke en række mindretal, der skal have
særlige rettigheder eller låses fast i særlige mønstre. Regeringen har været
alt for ivrig efter bare at betale til den enkelte udlænding og til projekter
i stedet for at stille krav til udlændingene. Mange udenlandske medborgere
har selv peget på, at det er et problem.
Det bør være et selvfølgeligt krav til den udlænding, der forventes at
forblive en årrække eller altid i Danmark, at han eller hun bringes i stand
til at forsørge sig selv. Det bør tillige være en selvfølge, at udlændinge
tilegner sig danske normer i et sådant omfang, at de bliver selvforsørgende,
og at børnene kan deltage i folkeskolens undervisning på lige fod med danske
børn.
Forslagsstillerne ønsker endvidere, at mulighederne for at tildele
udlændinge f.eks. SU overvejes. Det er ikke rimeligt, at unge udlændinge, der
hurtigt kvalificerer sig til en uddannelse, på grund af stive regler ikke kan
videreuddanne sig til et job, men i stedet tvinges til at kvalificere sig til
bistandshjælp. Der kan bl.a. henvises til Politikens reportage den 3. oktober
1997, der beskriver en tyrkisk indvandrer, der ikke kunne få
uddannelsesstøtte til en uddannelse som to-sproget folkeskolelærer, uagtet
han på 3 år havde lært dansk, bestået adgangskursus til seminariet samt
supplerede sin uddannelse med aftenkurser i matematik, engelsk og psykologi.
Forslagsstillerne ønsker i det hele taget større fleksibilitet i reglerne,
så det bliver lettere for den enkelte, der har gjort en særlig indsats, at
blive integreret.
Ad 9
Forslagsstillerne ønsker en konsekvent politik over for kriminelle
udlændinge. Dette vil også gavne den folkelige forståelse for, at Danmark
skal hjælpe de lovlydige udlændinge, der er på flugt.
Forslagsstillerne finder det stærkt utilfredsstillende, at
indenrigsministeren ikke for længst har fremsat det forslag om stramning af
udvisningsreglerne, som har været bebudet i årevis.
Kriminelle asylsøgere bør ved forsætlige straffelovsovertrædelser uanset
kriminalitetens omfang omgående frihedsberøves og asylsag og straffesag
fremskyndes. Selv et par mindre butikstyverier bør medføre udvisning, dog med
respekt for internationale konventioner på området.
Reglerne for udvisning efter begået kriminalitet for personer, der har
opholdstilladelse, skal strammes væsentligt, og dom for personfarlig eller
organiseret kriminalitet bør altid medføre udvisning for bestandig.
Ministerens mulighed for administrativt at omgøre en udvisningdom skal
fjernes. Personer, der er udvist for bestandig, skal ikke senere kunne få
indrejsetilladelse til Danmark.
Afsoningsreglerne for udlændinge, der har fået dom til udvisning, skal
strammes. Udgang bør som hovedregel ikke finde sted. Til gengæld vil
forslagsstillerne ikke udtale sig imod, at personer, der udvises for
betandigt, kun udstår en del af straffen i Danmark.
I forbindelse med stramning af reglerne over for kriminelle udlændinge,
finder forslagsstillerne, at udlændinge, der kommer til Danmark, skal
informeres om danske love og konsekvenserne af at overtræde lovene.
Ad 10
Strafferammen for menneskesmugling skal være 4 års fængsel. Forbrydelsen
skal være beskrevet i straffeloven.
Menneskesmugling for vindings skyld er en modbydelig udnyttelse af andres
ulykke og elendighed og er med til generelt at øge befolkningens uvilje mod
udlændinge i Danmark.
Skriftlig fremsættelse
Birthe Rønn Hornbech (V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en ny udlændingepolitik.
(Beslutningsforslag nr. B 55).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og
anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Bilag 1
Udlændinge »96
En talmæssig belysning af udlændinge i Danmark
Indenrigsministeriet, november 1996
Tabel B 1: Udviklingen i antal udenlandske statsborgere 1975 til
1996.
---------------------------------------------------------------------
1975 1980 1985 1991 1992
---------------------------------------------------------------------
Udenlandske
statsborgere i alt 93.931 99.796 107.726 160.641 169.525
Norden, EU og
Nordamerika 52.528 51.916 51.899 56.507 57.278
Indvandrerlande
i alt 41.303 47.880 48.005 65.331 69.835
Flygtningelande
i alt 7.822 38.803 42.412
--------------------------------------------------------------------
Betydelige
indvandrerlande
i alt 20.003 27.612 35.486 48.990 51.988
Tyrkiet 8.129 14.086 18.806 29.680 32.018
Det tidligere
Jugoslavien 6.892 7.126 7.617 10.039 10.719
Pakistan 4.982 6.400 6.692 6.231 6.081
Marokko 2.371 3.040 3.170
---------------------------------------------------------------------
De 12 flygtninge-
lande i alt 444 2.186 7.822 38.803 42.412
Afghanistan 86 347 526
Chile 419 900 706 609 578
Etiopien - - 160 456 443
Irak - - 178 2.785 3.173
Iran - - 857 8.977 8.800
Libanon - - 124 3.191 3.710
Polen - - 1.424 4.709 4.868
Rumænien - - 89 774 920
Somalia - - 89 601 1.249
Sri Lanka - - 207 5.082 5.334
Statsløse1) - - 319 7.550 8.998
Vietnam 25 1.286 3.583 3.722 3.813
---------------------------------------------------------------------
Udenlandske
statsborgere i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
Norden, EU og
Nordamerika 55,9 52,0 48,2 35,2 33,8
Indvandrerlande
i alt 44,0 48,0 44,6 40,7 41,2
Flygtningelande i alt 0,0 0,0 7,3 24,2 25,0
-------------------------------------------------------------------
Udvalgte
indvandrerlande i alt 21,3 27,7 32,9 30,5 30,7
Tyrkiet 8,7 14,1 17,5 18,5 18,9
Det tidligere
Jugoslavien 7,3 7,1 7,1 6,2 6,3
Pakistan 5,3 6,4 6,2 3,9 3,6
Marokko 0,0 0,0 2,2 1,9 1,9
---------------------------------------------------------------------
Udvalgte
flygtningelande 0,5 2,2 7,3 24,2 25,0
Afghanistan - - 0,1 0,2 0,3
Chile 0,4 0,9 0,7 0,4 0,3
Etiopien - - 0,1 0,3 0,3
Irak - - 0,2 1,7 1,9
Iran - - 0,8 5,6 5,2
Libanon - - 0,1 2,0 2,2
Polen - - 1,3 2,9 2,9
Rumænien - - 0,1 0,5 0,5
Somalia - - 0,1 0,4 0,7
Sri Lanka - - 0,2 3,2 3,1
Statsløse1) - - 0,3 4,7 5,3
Vietnam 0,1 1,3 3,3 2,3 2,2
---------------------------------------------------------------------
1993 1994 1995 1996
---------------------------------------------------------------------
Udenlandske
statsborgere i alt 180.103 189.014 196.705 222.746
Norden, EU og
Nordamerika 58.941 61.250 64.971 68.563
Indvandrerlande i alt 74.204 77.527 78.893 98.398
Flygtningelande i alt 46.958 50.237 52.841 55.785
---------------------------------------------------------------------
Betydelige
indvandrerlande
i alt 54.432 55.824 55.919 73.640
Tyrkiet 33.653 34.658 34.967 35.739
Det tidligere
Jugoslavien 11.306 11.618 11.324 28.081
Pakistan 6.259 6.368 6.401 6.552
Marokko 3.214 3.180 3.227 3.268
---------------------------------------------------------------------
De 12 flygtninge-
lande i alt 46.956 50.237 52.841 55.785
Afghanistan 667 835 1.038 1.296
Chile 560 556 558 535
Etiopien 436 441 507 498
Irak 4.385 5.280 6.041 7.077
Iran 8.248 7.939 7.678 7.363
Libanon 4.203 4.364 4.402 4.438
Polen 4.998 5.106 5.216 5.291
Rumænien 997 1.068 1.126 1.173
Somalia 2.089 3.638 5.125 6.925
Sri Lanka 5.672 5.782 5.769 5.736
Statsløse1) 10.185 10.427 10.421 10.452
Vietnam 4.518 4.801 4.960 5.001
---------------------------------------------------------------------
Udenlandske
statsborgere i alt 100,0 100,0 100,0 100,0
Norden, EU og
Nordamerika 32,7 32,4 33,0 30,8
Indvandrerlande i alt 41,2 41,0 40,1 44,2
Flygtningelande i alt 26,1 26,6 26,9 25,0
---------------------------------------------------------------------
Udvalgte indvandrer-
lande i alt 30,2 29,5 28,4 33,1
Tyrkiet 18,7 18,3 17,8 16,0
Det tidligere
Jugoslavien 6,3 6,1 5,8 12,6
Pakistan 3,5 3,4 3,3 2,9
Marokko 1,8 1,7 1,6 1,5
---------------------------------------------------------------------
Udvalgte
flygtningelande 26,1 26,6 26,9 25,0
Afghanistan 0,4 0,4 0,5 0,6
Chile 0,3 0,3 0,3 0,2
Etiopien 0,2 0,2 0,3 0,2
Irak 2,4 2,8 3,1 3,2
Iran 4,6 4,2 3,9 3,3
Libanon 2,3 2,3 2,2 2,0
Polen 2,8 2,7 2,7 2,4
Rumænien 0,6 0,6 0,6 0,5
Somalia 1,2 1,9 2,6 3,1
Sri Lanka 3,1 3,1 2,9 2,6
Statsløse1) 5,7 5,6 5,3 4,7
Vietnam 2,5 2,5 2,5 2,2
---------------------------------------------------------------------
1) Gruppen statsløse består hovedsageligt af statsløse
palæstinensere og uoplyste. Om definitioner: Se bilag A 1. Kilde:
Danmarks Statistik.
Tabel B 2: Indvandrere og deres efterkommere 1980 til 1996. Absolut
og procentfordelt.
---------------------------------------------------------------------
1980 1985 1990 1996 1980 1985 1990 1996
---------------------------------------------------------------------
Indvandrere
og efter-
kommere 152.958 165.407 218.071 314.597 100 % 100 % 100 % 100 %
Norden, EU
og
Nordamerika 88.851 86.884 87.472 99.901 58 53 40 32
3. lande 64.107 78.523 130.599 214.696 42 47 60 68
---------------------------------------------------------------------
Heraf
udvalgte
indvandrer-
lande
Tyrkiet 14.086 18.995 29.442 40.957 9 11 14 13
Det tid-
ligere
Jugoslavien 7.452 8.166 10.518 30.705 5 5 5 10
Pakistan 7.845 9.485 12.014 15.203 5 6 6 5
Marokko 2.104 2.977 4.295 6.260 1 2 2 2
Udvalgte
invandrerlande
i alt 31.487 39.623 56.269 93.125 21 24 26 30
-------------------------------------------------------------------
Heraf
flygtninge-
lande
Chile 1.029 1.064 1.170 1.207 1 1 1 0
Irak 160 267 2.427 7.524 0 0 1 2
Iran 241 986 8.597 11.376 0 1 4 4
Libanon 222 280 7.945 15.957 0 0 4 5
Polen 6.467 6.762 9.767 11.621 4 4 4 4
Sri Lanka 259 319 5.020 7.821 0 0 2 2
Vietnam 1.322 3.771 5.801 9.433 1 2 3 3
Rumænien - - - 1.538 1
Etiopien - - - 940 0
Afghanistan - - - 1.470 1
Somalia - - - 7.094 2
Statsløse - - - 543 0
Flygtninge-
lande i alt 9.700 13.449 40.727 76.524 6 8 19 24
---------------------------------------------------------------------
Om definitioner: Se bilag A 1. Kilde: Danmarks Statistik.
Bilag 2
Danmarks Statistik 1997: 6. Befolkning og valg
Oversigtstabel.
Personer med udenlandsk baggrund efter statsborgerskab, fødested og
gruppetilhørsforhold 1. januar 1997
---------------------------------------------------------------------
I alt Indvandrere Efterkommere Andre
---------------------------------------------------------------------
Udenlandske
statsborgere 237.695 184.144 45.550 8.001
Heraf født i
udlandet 186.917 184.144 2.773
Danske
statsborgere 144.527 75.039 32.007 37.481
Heraf født i
udlandet 112.520 75.039 37.481
Alle med
udenlandsk
baggrund 382.222 259.183 77.557 45.482
Heraf født
i udlandet 299.437 259.183 40.254
---------------------------------------------------------------------
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 BSF 71 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN SAMLET INDSATS FOR BEDRE INTEGRATION AF FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Retsinformation · 19. november 1997
- 1996 BSF 111 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN Retsinformation · 1. april 1997
- Forslag til folketingsbeslutning om kasseeftersyn af udlændingelovgivningen Retsinformation · 27. marts 2001
- 1997 BTL 59 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN, STRAFFELOVEN OG ÆGTESKABSLOVEN (TIDSUBEGRÆNSET OPHOLDSTILLADELSE, ASYL, FAMILIESAMMENFØRING OG UDVISNING M.V.) NR L 59 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 21. juli 1998
- Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af retskrav på familiesammenføring samt om skærpede forsørgelseskrav Retsinformation · 5. december 2000
- Skriftlig fremsættelse (28. februar 2002) - L 152 Retsinformation · 28. februar 2002