1997 BSF 79 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDLÆNDINGEKONTRAKTER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til snarest muligt og inden den 1. marts
1998 at fremsætte de fornødne lovforslag og foretage de fornødne ændringer i
bekendtgørelser, cirkulærer og andre administrative forskrifter, således at
der skabes hjemmel til, at de grundlæggende betingelser for enhver udlændings
ophold i Danmark i mere end 3 måneder fastsættes i en udlændingekontrakt. En
udlændingekontrakt skal som minimum indeholde følgende vilkår:
1. Retten til ophold i Danmark er midlertidig indtil det tidspunkt, hvor
betingelserne for at opnå dansk indfødsret er opfyldt.
2. Retten til ophold i Danmark medfører ikke et retskrav på
familiesammenføring.
3. Retten til ophold i Danmark indebærer en pligt til at lære dansk.
4. Retten til ophold i Danmark giver pligt til selvforsørgelse, herunder
til at tage imod anvist arbejde.
5. Retten til ophold i Danmark giver pligt til indberetning af
pengeoverførsler over en vis størrelse til udlandet.
6. Retten til ophold i Danmark bortfalder ved dom lydende på mere end 30
dages ubetinget fængsel for overtrædelse af dansk lovgivning.
7. Retten til ophold i Danmark medfører en pligt til at bo i et anvist
område af landet.
8. Retten til ophold i Danmark bortfalder ved tilbagerejse til hjemlandet.
9. Retten til ophold i Danmark er betinget af en obligatorisk HIV-test.
Indgåelse af en udlændingekontrakt er en betingelse for at få ret til at
opholde sig i Danmark. Ved misligholdelse fortabes retten.
Bemærkninger til forslaget
Med dette beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne en gennemgribende
ændring af den danske udlændingepolitik og dermed udlændingelovgivning.
Hidtidige justeringer i form af stramninger i den gældende lovgivning på
området har ikke haft den ønskede effekt, og meget tyder på, at de
justeringer, der for tiden er under overvejelse hos regeringspartierne,
heller ikke vil føre til de stramninger, som forslagsstillerne og en stor del
Læs alt
af den danske befolkning ønsker.
Forslaget skal ses som et vigtigt element i de samlede initiativer,
Fremskridstpartiet har lagt frem i denne folketingssamling, herunder
lovforslag nr. L 24 om afholdelse af vejledende folkeafstemning om Danmarks
udlændingepolitik. Endvidere er beslutningsforslaget knyttet til kommende
initiativer, bl.a. beslutningsforslag om skærpelse af betingelserne for
erhvervelse af dansk indfødsret, beslutningsforslag om ophævelse af
særrettigheder for udlændinge og beslutningsforslag om nedlæggelse af
Flygtningenævnet.
Forslagsstillerne finder, at der er behov for en helt anden retsorden på
udlændingeområdet, således at den enkelte udlænding med sin underskrift
forpligter sig til at overholde det danske samfunds
»husordensreglement« på samme måde, som hvis vedkommende underskrev
en lejekontrakt i et almennyttigt boligselskab. Systemet er såre enkelt: Hvis
ikke den pågældende ønsker at underskrive en sådan kontrakt, får vedkommende
ikke ret til at opholde sig i Danmark, og i tilfælde af, at forudsætningerne
for en allerede indgået kontrakt ikke længere er til stede, eller at
kontrakten misligholdes, bortfalder retten til ophold i Danmark.
Ved blot at udstede en opholdstilladelse, sådan som det er retstilstanden
i dag, understreges det ikke kraftigt nok over for den enkelte udlænding, at
hans eller hendes ophold i Danmark ikke blot giver visse rettigheder, men
også medfører en række pligter, hvis overholdelse er en forudsætning for
fortsat at kunne blive i landet. Med den hyppighed, personer af fremmed
herkomst optræder i de danske kriminalstatistikker, tyder meget på, at
værtslandets love og retssystem ikke tages alvorligt.
En udlændingekontrakt skal som sagt også indeholde bestemmelser om, hvilke
rettigheder udlændingen opnår i Danmark. Eksempler på sådanne rettigheder er
sygesikring, danskundervisning og anden skolegang, retsbeskyttelse osv. Hvad
angår pengeydelser i henhold til den sociale lovgivning, skal udgangspunktet
imidlertid ikke være samme niveau, som gælder for danske statsborgere, men i
stedet være en ydelse, som dækker rimelige udgifter til f.eks. mad, tøj og
husleje.
Forslagsstillerne er naturligvis klar over, at begrebet udlændinge
omfatter mange kategorier, såsom asylsøgere, flygtninge, indvandrere,
udstationerede, studerende osv., og derfor vil en udlændingekontrakt skulle
afpasses efter hver enkelt udlændings formål med at tage ophold i Danmark.
Med dette beslutningsforslag har forslagsstillerne ikke ønsket at give en
detaljeret opregning af, hvilket indhold hver enkelt udlændingekontrakt skal
have, men derimod at knæsætte selve princippet om udlændingekontrakter samt
fastlægge nogle minimumsbestemmelser.
Forslagsstillerne er naturligvis også klar over, at en overgang fra
opholdtilladelser til udlændingekontrakter vil indebære markante ændringer i
den nuværende udlændingelovgivning.
Et væsentligt mål med beslutningsforslaget er endvidere at lægge op til en
forenkling og effektivisering af de administrative procedurer i forbindelse
med en udlændings ophold i Danmark.
Derfor ønsker forslagsstillerne kompetencen til på den danske stats vegne
at indgå, fortolke og effektuere udlændingekontrakterne placeret hos
henholdsvis Udlændingestyrelsen, domstolene og politiet. Som konsekvens heraf
skal Flygtningenævnet nedlægges. Forslagsstillerne har altid betragtet dette
nævn som et misfoster i den danske udlændingelovgivning. At dette nævn totalt
har overspillet sin rolle så man et tydeligt eksempel på i sagen om
tilbagetagelsesaftaler med visse klanledere i den nordlige del af Somalia.
Det viste sig nemlig, at kravet om en sådan tilbagetagelsesaftale stammede
fra Flygtningenævnets afgørelser, hvor nævnet havde stadfæstet afslag på asyl
til asylsøgere fra dette område. Fremskridtspartiet vil som tidligere nævnt
fremsætte et særskilt beslutningsforslag om nedlæggelse af Flygtningenævnet.
Som ordningen er i dag med lange sagsbehandlingstider kombineret med
adskillige klage- og ankemuligheder, vil et endeligt afslag på asyl og dermed
ret til ophold i Danmark først blive meddelt flere år efter ankomsten. Det er
en fejltagelse at tro, at man med disse lange ophold i Danmark gør den
enkelte asylsøger en tjeneste. Tværtimod bliver afslaget endnu mere
byrdefuldt med den konsekvens, at mange afviste enten på illegal basis
skjuler sig for myndighederne eller modsætter sig enhver medvirken til at
fremskaffe de fornødne papirer med henblik på udrejse.
Med indførelsen af åbenbart grundløs-proceduren i 1985 forsøgte man at
effektivisere sagsbehandlingen i visse asylsager, men ved samtidig at udstyre
Dansk Flygtningehjælp med en vetoret i disse sager har denne procedure
udviklet sig til at have en meget ringe effekt. Dansk Flygtningehjælp har
således i 1995 i over en tredjedel af de sager, der var udtaget til åbenbart
grundløs-proceduren, benyttet sig af denne vetoret.
Hvis man som kritiker af den danske udlændingelovgivning foreslår
stramninger på væsentlige områder, støder man ofte på det argument, at en
sådan ændring strider mod Danmarks internationale forpligtelser. Især
erklærer de såkaldte NGO'ere som rygmarvsreaktion ethvert forslag om
stramninger for stridende mod Danmarks internationale forpligtelser.
Forslagsstillerne vil gerne slå en pæl igennem denne tvangsforestilling.
Andre vestlige lande, som har indgået de samme internationale forpligtelser
på flygtningeområdet som Danmark, kan tilsyneladende godt føre en stram
udlændingepolitik.
Det samme gælder de danske regler om udstedelse af permanent
opholdstilladelse og tilladelse til familiesammenføring. Dette er områder,
hvor Danmark i alt for stor udstrækning går videre, end landet er forpligtet
til efter internationale konventioner.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter:
ad 1
En forudsætning for, at dette vilkår vil kunne indgå i en
udlændingekontrakt, er en ændring i den nugældende udlændingelovgivning,
hvorefter permanent opholdstilladelse gives efter 3 år. Ingen international
konvention tvinger Danmark til på så kort tid at gøre flygtninge til
indvandrere, og i praksis forhindrer det Danmark i at hjemsende flygtninge
til de områder, de er flygtet fra, selv når der efter ganske få år bliver
fred i de pågældende områder. Det vil således næppe lykkes Danmark at sende
en eneste flygtning fra det tidligere Jugoslavien hjem, på trods af at der
siden efteråret 1995 har været overholdt en fredsaftale i området, og på
trods af at landet har brug for hænder til genopbygning. I stedet er man i
Danmark i fuld gang med at udstyre flygtninge fra det tidligere Jugoslavien
med permanent opholdstilladelse og dermed retskrav på familiesammenføring.
Forslagsstillerne mener, at der først kan blive tale om permanent
opholdstilladelse fra det øjeblik, betingelserne for erhvervelse af dansk
indfødsret er opfyldt. Disse betingelser vil forslagsstillerne med et andet
beslutningsforslag i denne folketingssamling foreslå skærpet på en række
væsentlige områder.
ad 2
Udlændingekontrakten skal endvidere indeholde bestemmelser om udlændingens
mulighed for familiesammenføring. Det er forslagsstillernes opfattelse, at
familiesammenføring kun skal kunne finde sted med ægtefælle og børn fra et i
forvejen bestående ægteskab. Endvidere skal det være en betingelse, at den
herboende udlænding kan dokumentere, at vedkommende vil være i stand til at
forsørge sin familie.
Med denne stramning, som vil kræve en ændring af udlændingelovens
nuværende regler om familiesammenføring, fjernes grundlaget for den stribe af
arrangerede ægteskaber, som de nugældende og lempelige
familiesammenføringsregler indirekte er årsag til.
Endelig skal det fastsættes som betingelse i udlændingekontrakten, at
ansøgning om familiesammenføring indebærer obligatorisk foretagelse af en
DNA-test i de tilfælde, hvor det kan være af betydning for konstatering af
slægtskabet.
ad 3
Selv om målet for forslagsstillerne er, at flygtninge skal vende tilbage
til deres hjemland, er det nødvendigt, at de lærer dansk, mens de opholder
sig her i landet med henblik på, at de kan påtage sig et erhvervsarbejde og i
øvrigt forstå, hvad der foregår i deres værtsland.
Retten til gratis danskundervisning skal modsvares af en mødepligt. I det
omfang udlændingen uden gyldig grund forsømmer danskundervisningen, vil
vedkommende blive trukket i de offentlige ydelser, han eller hun måtte
modtage.
Ud over pligt til at følge danskundervisningen skal det være en betingelse
for senere at kunne opnå permanent opholdstilladelse, at udlændingen består
en eksamen. Denne eksamen skal modsvare et sådant niveau, at den pågældene
vil være i stand til at klare sig på det danske arbejdsmarked.
Pligten til selv at lære dansk er imidlertid ikke tilstrækkeligt. For
forældre vil det desuden være et krav, at de sørger for, at deres børn kan
dansk, når de begynder i skolen. I det omfang børn af udenlandske forældre
ikke kan dansk ved skolestart, skal der indføres obligatorisk
ekstraundervisning, betalt af forældrene.
Endelig skal den nugældende pligt for kommunerne til at udbyde gratis
modersmålsundervisning fjernes.
ad 4
Et vigtigt element i den foreslåede udlændingekontrakt er en bestemmelse,
der slår fast, at en forudsætning for, at udlændinge kan opnå ret til at
opholde sig i Danmark, er, at de kan forsørge sig selv. Det er
forslagsstillernes opfattelse, at et sådant vilkår på lang sigt er til langt
mere gavn for den enkelte udlænding end den sociale klientgørelse, der er
resultatet af den nuværende lovgivning på området.
Det giver naturligvis ikke mening at kræve denne pligt til selvforsørgelse
opfyldt af alle kategorier af udlændinge fra 1. dag i Danmark, og derfor vil
det være et af de vilkår, der vil skulle indpasses individuelt til de
forskellige kontrakter. Således vil det for nogle udlændinges vedkommende
først være i forbindelse med en forlængelse af udlændingekontrakten, at
vilkåret om selvforsørgelse indføjes.
Et andet væsentligt element i den foreslåede udlændingkontrakt er et
vilkår om, at udlændingen har pligt til at tage imod anvist arbejde i det
omfang, den pågældende ikke er i stand til selv at skaffe sig et job.
ad 5
Denne bestemmelse skal ses som et middel til at forebygge den situation,
at udlændinge overfører store pengebeløb, som stammer fra kriminalitet eller
sort arbejde. Forslagsstillerne finder, at en passende beløbsgrænse for en
sådan indberetning til Nationalbanken vil være 5.000 kr. En sådan
indberetningspligt skal kun gælde i det omfang, det ikke strider mod
EU-regler på området.
ad 6
Det væsentligste vilkår i en udlændingekontrakt er en klar bestemmelse om,
at domme, der lyder på mere end 30 dages ubetinget fængsel, er en
misligholdelse af kontrakten og dermed ophør af retten til at opholde sig i
Danmark. Efter afsoning skal den dømte udvises for bestandigt. Dette kræver
en markant stramning af de nugældene udvisningsbestemmelser i
udlændingeloven. I særlige tilfælde, f.eks. hvor den dømte ud fra en
veldokumenteret formodning risikerer dødsstraf eller tortur i det land,
vedkommende er udvist til, er forslagsstillerne indstillet på at diskutere en
mulighed for dispensation.
ad 7
I enkelte områder af Danmark udgør de fremmede op til 10-15 pct. af
befolkningen, og i skolerne i disse områder kan der være op til 25-30 pct.
fremmede elever. Det giver en særdeles voldsom belastning i disse områder. Af
den grund har man gennem flere år søgt at fordele flygtningene mere ligeligt
i landet. Fordeling har ydermere den fordel, at virksomhederne i de enkelte
områder lettere kan skaffe arbejde til de pågældende. Samtidig vil de lokale
myndigheder have lettere ved at håndtere situationen, når udlændingene
ankommer i en kontrolleret mængde.
Intentionen med en sådan bestemmelse i udlændingekontrakten er først og
fremmest at dæmme op for den koncentration af flygtninge og indvandrere, som
findes i de større byer i dag. Ganske vist spredes de nye flygtninge over
hele landet i den 18 måneder lange integrationsperiode, men herefter kan de
flytte frit rundt i landet, og en stor del vælger som nævnt at flytte til de
store byer.
Ofte rykker en flygtningefamilie i strid med reglerne ind i en lejlighed
hos landsmænd. Når udlejerne via folkeregistret bliver opmærksomme på det,
har de pågældende ganske vist pligt til at flytte ud, men det er nu pludselig
blevet den pågældende kommunes problem at finde en anden bolig til
flygtningene.
Forslagsstillerne går ikke ind for en stavnsbinding med dette element i
forslaget, idet der selvfølgelig skal være en mulighed åben for efter
ansøgning at flytte til en anden kommune, når det f.eks. sker i forbindelse
med jobskifte m.m. Det afgørende er imidlertid at sætte ind over for de
åbenlyst urimelige konsekvenser af den nuværende ret for udlændinge til frit
at kunne vælge bopælskommune.
En problemstilling, der er beslægtet med dette vilkår, er selve
anvisningen af flygtninge til de enkelte kommuner. Her finder
forslagsstillerne, at det er vigtigt at respektere den indsats, en kommune
allerede måtte have ydet, og dermed undlade at henvise flere flygtninge til
en kommune, blot fordi den har gjort det godt med den andel, den allerede har
fået tildelt. Der findes i dag eksempler på små kommuner, som har gjort en
kæmpeindsats for at integrere flygtninge, og som belønning herfor får de blot
anvist endnu flere. Dette kan i høj grad svække den opbakning, der hidtil har
været omkring integrationsindsatsen i kommunen, og dermed ødelægge resultatet
af indsatsen.
ad 8
Forslagsstillerne ønsker udlændingelovgivningen ændret således, at dette
forhold kan indgå i en udlændingekontrakt. Formålet er at understrege over
for udlændinge, hvis ophold i Danmark skyldes forfølgelse i hjemlandet, at
enhver rejse tilbage til det land, som den danske stat har anerkendt, at de
er udsat for forfølgelse i, vil blive anset som en opsigelse af
udlændingekontrakten. Deres hjemrejse har med andre ord skabt en formodning
for, at de pågældende personer vil kunne vende tilbage til det land, de er
flygtet fra, uden at blive udsat for forfølgelse.
For de udlændinge, som har et dansk konventions- eller fremmedpas, vil det
endvidere være en betingelse, at de indberetter alle rejser, som de foretager
ud af landet, til de danske udlændingemyndigheder. Denne indberetning skal
for det første forebygge, at modtagere af dagpenge eller sociale ydelser
forsømmer deres pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller gå på
danskkursus. For det andet skal denne indberetning forebygge, at børn tages
ud af skolen i lange perioder og opholder sig i udlandet med det resultat, at
deres danskkundskaber svækkes yderligere.
En forudsætning for, at denne bestemmelse vil kunne indgå i en
udlændingekontrakt, er, at den fortrydelsesret, som udlændingeloven i dag
hjemler til genbosatte udlændinge, fjernes. Det må kunne kræves, at
udlændinge, der udtrykker ønske om at vende tilbage til deres tidligere
hjemland, og som modtager offentlig hjælp hertil, nøje undersøger og
overvejer de politiske forhold i hjemlandet, inden de beslutter sig for at
vende tilbage. Medierne og Udenrigsministeriet kan i dag give en særdeles
rammende beskrivelse af de politiske forhold i et givet land, og udlændinge,
der opholder sig i Danmark, kan derfor på denne måde orientere sig fuldt ud
tilstrækkeligt om disse forhold, før de evt. træffer beslutning om at rejse
tilbage.
ad 9
Mange af de udlændinge, der i dag får opholdstilladelse i Danmark, kommer
fra højrisikoområder som for eksempel Afrika.
En udlændingekontrakt skal derfor indeholde et obligatorisk krav om, at
udlændingen testes for hiv. Hiv-smittede og aids-ramte skal så vidt muligt
nægtes ret til ophold i landet af hensyn til folkesundheden. Er de allerede i
landet, skal der etableres lovhjemmel til iværksættelse af forskellige
tvangsforanstaltninger tilsvarende dem, der gælder i lande som f.eks.
Storbritannien, Sverige, Irland, Grækenland og Italien.
En sådan bestemmelse falder i tråd med forslagsstillernes generelle
aids-politik, som vender sig kraftigt mod det frivillighedsprincip, der
hidtil har været herskende på området. Derfor er det en forudsætning, at
aids-politikken i Danmark ændres, og med henblik herpå vil forslagsstillerne
senere i denne folketingssamling fremsætte et selvstændigt beslutningsforslag
herom.
Skriftlig fremsættelse
Tom Behnke (FP):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om udlændingekontrakter.
(Beslutningsforslag nr. B 79).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og
anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Szpunar fremsat den 26. januar 2023. — X mod Udlændinge- og Integrationsministeriet. EU-domme · 26. januar 2023
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat G. Pitruzzella fremsat den 14. marts 2019. — A mod Udlændinge- og Integrationsministeriet. EU-domme · 14. marts 2019
- 1996 BSF 111 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN Retsinformation · 1. april 1997
- 1997 BSF 55 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN NY UDLÆNDINGEPOLITIK Retsinformation · 6. november 1997
- Sag om, hvorvidt behandlingen af sagsøgers seneste ansøgning om dansk indfødsret udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser Domsdatabasen · 30. oktober 2026
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat G. Pitruzzella fremsat den 8. september 2022. — X mod Udlændingenævnet. EU-domme · 8. september 2022