Spring til indhold

Retsinformation

1997 BSF 79 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDLÆNDINGEKONTRAKTER

1997/1 BSF 79Beslutningsforslag som fremsatFolketinget4. december 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til snarest muligt og inden den 1. marts

1998 at fremsætte de fornødne lovforslag og foretage de fornødne ændringer i

bekendtgørelser, cirkulærer og andre administrative forskrifter, således at

der skabes hjemmel til, at de grundlæggende betingelser for enhver udlændings

ophold i Danmark i mere end 3 måneder fastsættes i en udlændingekontrakt. En

udlændingekontrakt skal som minimum indeholde følgende vilkår:

1. Retten til ophold i Danmark er midlertidig indtil det tidspunkt, hvor

betingelserne for at opnå dansk indfødsret er opfyldt.

2. Retten til ophold i Danmark medfører ikke et retskrav på

familiesammenføring.

3. Retten til ophold i Danmark indebærer en pligt til at lære dansk.

4. Retten til ophold i Danmark giver pligt til selvforsørgelse, herunder

til at tage imod anvist arbejde.

5. Retten til ophold i Danmark giver pligt til indberetning af

pengeoverførsler over en vis størrelse til udlandet.

6. Retten til ophold i Danmark bortfalder ved dom lydende på mere end 30

dages ubetinget fængsel for overtrædelse af dansk lovgivning.

7. Retten til ophold i Danmark medfører en pligt til at bo i et anvist

område af landet.

8. Retten til ophold i Danmark bortfalder ved tilbagerejse til hjemlandet.

9. Retten til ophold i Danmark er betinget af en obligatorisk HIV-test.

Indgåelse af en udlændingekontrakt er en betingelse for at få ret til at

opholde sig i Danmark. Ved misligholdelse fortabes retten.

Bemærkninger til forslaget

Med dette beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne en gennemgribende

ændring af den danske udlændingepolitik og dermed udlændingelovgivning.

Hidtidige justeringer i form af stramninger i den gældende lovgivning på

området har ikke haft den ønskede effekt, og meget tyder på, at de

justeringer, der for tiden er under overvejelse hos regeringspartierne,

heller ikke vil føre til de stramninger, som forslagsstillerne og en stor del

Læs alt

af den danske befolkning ønsker.

Forslaget skal ses som et vigtigt element i de samlede initiativer,

Fremskridstpartiet har lagt frem i denne folketingssamling, herunder

lovforslag nr. L 24 om afholdelse af vejledende folkeafstemning om Danmarks

udlændingepolitik. Endvidere er beslutningsforslaget knyttet til kommende

initiativer, bl.a. beslutningsforslag om skærpelse af betingelserne for

erhvervelse af dansk indfødsret, beslutningsforslag om ophævelse af

særrettigheder for udlændinge og beslutningsforslag om nedlæggelse af

Flygtningenævnet.

Forslagsstillerne finder, at der er behov for en helt anden retsorden på

udlændingeområdet, således at den enkelte udlænding med sin underskrift

forpligter sig til at overholde det danske samfunds

»husordensreglement« på samme måde, som hvis vedkommende underskrev

en lejekontrakt i et almennyttigt boligselskab. Systemet er såre enkelt: Hvis

ikke den pågældende ønsker at underskrive en sådan kontrakt, får vedkommende

ikke ret til at opholde sig i Danmark, og i tilfælde af, at forudsætningerne

for en allerede indgået kontrakt ikke længere er til stede, eller at

kontrakten misligholdes, bortfalder retten til ophold i Danmark.

Ved blot at udstede en opholdstilladelse, sådan som det er retstilstanden

i dag, understreges det ikke kraftigt nok over for den enkelte udlænding, at

hans eller hendes ophold i Danmark ikke blot giver visse rettigheder, men

også medfører en række pligter, hvis overholdelse er en forudsætning for

fortsat at kunne blive i landet. Med den hyppighed, personer af fremmed

herkomst optræder i de danske kriminalstatistikker, tyder meget på, at

værtslandets love og retssystem ikke tages alvorligt.

En udlændingekontrakt skal som sagt også indeholde bestemmelser om, hvilke

rettigheder udlændingen opnår i Danmark. Eksempler på sådanne rettigheder er

sygesikring, danskundervisning og anden skolegang, retsbeskyttelse osv. Hvad

angår pengeydelser i henhold til den sociale lovgivning, skal udgangspunktet

imidlertid ikke være samme niveau, som gælder for danske statsborgere, men i

stedet være en ydelse, som dækker rimelige udgifter til f.eks. mad, tøj og

husleje.

Forslagsstillerne er naturligvis klar over, at begrebet udlændinge

omfatter mange kategorier, såsom asylsøgere, flygtninge, indvandrere,

udstationerede, studerende osv., og derfor vil en udlændingekontrakt skulle

afpasses efter hver enkelt udlændings formål med at tage ophold i Danmark.

Med dette beslutningsforslag har forslagsstillerne ikke ønsket at give en

detaljeret opregning af, hvilket indhold hver enkelt udlændingekontrakt skal

have, men derimod at knæsætte selve princippet om udlændingekontrakter samt

fastlægge nogle minimumsbestemmelser.

Forslagsstillerne er naturligvis også klar over, at en overgang fra

opholdtilladelser til udlændingekontrakter vil indebære markante ændringer i

den nuværende udlændingelovgivning.

Et væsentligt mål med beslutningsforslaget er endvidere at lægge op til en

forenkling og effektivisering af de administrative procedurer i forbindelse

med en udlændings ophold i Danmark.

Derfor ønsker forslagsstillerne kompetencen til på den danske stats vegne

at indgå, fortolke og effektuere udlændingekontrakterne placeret hos

henholdsvis Udlændingestyrelsen, domstolene og politiet. Som konsekvens heraf

skal Flygtningenævnet nedlægges. Forslagsstillerne har altid betragtet dette

nævn som et misfoster i den danske udlændingelovgivning. At dette nævn totalt

har overspillet sin rolle så man et tydeligt eksempel på i sagen om

tilbagetagelsesaftaler med visse klanledere i den nordlige del af Somalia.

Det viste sig nemlig, at kravet om en sådan tilbagetagelsesaftale stammede

fra Flygtningenævnets afgørelser, hvor nævnet havde stadfæstet afslag på asyl

til asylsøgere fra dette område. Fremskridtspartiet vil som tidligere nævnt

fremsætte et særskilt beslutningsforslag om nedlæggelse af Flygtningenævnet.

Som ordningen er i dag med lange sagsbehandlingstider kombineret med

adskillige klage- og ankemuligheder, vil et endeligt afslag på asyl og dermed

ret til ophold i Danmark først blive meddelt flere år efter ankomsten. Det er

en fejltagelse at tro, at man med disse lange ophold i Danmark gør den

enkelte asylsøger en tjeneste. Tværtimod bliver afslaget endnu mere

byrdefuldt med den konsekvens, at mange afviste enten på illegal basis

skjuler sig for myndighederne eller modsætter sig enhver medvirken til at

fremskaffe de fornødne papirer med henblik på udrejse.

Med indførelsen af åbenbart grundløs-proceduren i 1985 forsøgte man at

effektivisere sagsbehandlingen i visse asylsager, men ved samtidig at udstyre

Dansk Flygtningehjælp med en vetoret i disse sager har denne procedure

udviklet sig til at have en meget ringe effekt. Dansk Flygtningehjælp har

således i 1995 i over en tredjedel af de sager, der var udtaget til åbenbart

grundløs-proceduren, benyttet sig af denne vetoret.

Hvis man som kritiker af den danske udlændingelovgivning foreslår

stramninger på væsentlige områder, støder man ofte på det argument, at en

sådan ændring strider mod Danmarks internationale forpligtelser. Især

erklærer de såkaldte NGO'ere som rygmarvsreaktion ethvert forslag om

stramninger for stridende mod Danmarks internationale forpligtelser.

Forslagsstillerne vil gerne slå en pæl igennem denne tvangsforestilling.

Andre vestlige lande, som har indgået de samme internationale forpligtelser

på flygtningeområdet som Danmark, kan tilsyneladende godt føre en stram

udlændingepolitik.

Det samme gælder de danske regler om udstedelse af permanent

opholdstilladelse og tilladelse til familiesammenføring. Dette er områder,

hvor Danmark i alt for stor udstrækning går videre, end landet er forpligtet

til efter internationale konventioner.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter:

ad 1

En forudsætning for, at dette vilkår vil kunne indgå i en

udlændingekontrakt, er en ændring i den nugældende udlændingelovgivning,

hvorefter permanent opholdstilladelse gives efter 3 år. Ingen international

konvention tvinger Danmark til på så kort tid at gøre flygtninge til

indvandrere, og i praksis forhindrer det Danmark i at hjemsende flygtninge

til de områder, de er flygtet fra, selv når der efter ganske få år bliver

fred i de pågældende områder. Det vil således næppe lykkes Danmark at sende

en eneste flygtning fra det tidligere Jugoslavien hjem, på trods af at der

siden efteråret 1995 har været overholdt en fredsaftale i området, og på

trods af at landet har brug for hænder til genopbygning. I stedet er man i

Danmark i fuld gang med at udstyre flygtninge fra det tidligere Jugoslavien

med permanent opholdstilladelse og dermed retskrav på familiesammenføring.

Forslagsstillerne mener, at der først kan blive tale om permanent

opholdstilladelse fra det øjeblik, betingelserne for erhvervelse af dansk

indfødsret er opfyldt. Disse betingelser vil forslagsstillerne med et andet

beslutningsforslag i denne folketingssamling foreslå skærpet på en række

væsentlige områder.

ad 2

Udlændingekontrakten skal endvidere indeholde bestemmelser om udlændingens

mulighed for familiesammenføring. Det er forslagsstillernes opfattelse, at

familiesammenføring kun skal kunne finde sted med ægtefælle og børn fra et i

forvejen bestående ægteskab. Endvidere skal det være en betingelse, at den

herboende udlænding kan dokumentere, at vedkommende vil være i stand til at

forsørge sin familie.

Med denne stramning, som vil kræve en ændring af udlændingelovens

nuværende regler om familiesammenføring, fjernes grundlaget for den stribe af

arrangerede ægteskaber, som de nugældende og lempelige

familiesammenføringsregler indirekte er årsag til.

Endelig skal det fastsættes som betingelse i udlændingekontrakten, at

ansøgning om familiesammenføring indebærer obligatorisk foretagelse af en

DNA-test i de tilfælde, hvor det kan være af betydning for konstatering af

slægtskabet.

ad 3

Selv om målet for forslagsstillerne er, at flygtninge skal vende tilbage

til deres hjemland, er det nødvendigt, at de lærer dansk, mens de opholder

sig her i landet med henblik på, at de kan påtage sig et erhvervsarbejde og i

øvrigt forstå, hvad der foregår i deres værtsland.

Retten til gratis danskundervisning skal modsvares af en mødepligt. I det

omfang udlændingen uden gyldig grund forsømmer danskundervisningen, vil

vedkommende blive trukket i de offentlige ydelser, han eller hun måtte

modtage.

Ud over pligt til at følge danskundervisningen skal det være en betingelse

for senere at kunne opnå permanent opholdstilladelse, at udlændingen består

en eksamen. Denne eksamen skal modsvare et sådant niveau, at den pågældene

vil være i stand til at klare sig på det danske arbejdsmarked.

Pligten til selv at lære dansk er imidlertid ikke tilstrækkeligt. For

forældre vil det desuden være et krav, at de sørger for, at deres børn kan

dansk, når de begynder i skolen. I det omfang børn af udenlandske forældre

ikke kan dansk ved skolestart, skal der indføres obligatorisk

ekstraundervisning, betalt af forældrene.

Endelig skal den nugældende pligt for kommunerne til at udbyde gratis

modersmålsundervisning fjernes.

ad 4

Et vigtigt element i den foreslåede udlændingekontrakt er en bestemmelse,

der slår fast, at en forudsætning for, at udlændinge kan opnå ret til at

opholde sig i Danmark, er, at de kan forsørge sig selv. Det er

forslagsstillernes opfattelse, at et sådant vilkår på lang sigt er til langt

mere gavn for den enkelte udlænding end den sociale klientgørelse, der er

resultatet af den nuværende lovgivning på området.

Det giver naturligvis ikke mening at kræve denne pligt til selvforsørgelse

opfyldt af alle kategorier af udlændinge fra 1. dag i Danmark, og derfor vil

det være et af de vilkår, der vil skulle indpasses individuelt til de

forskellige kontrakter. Således vil det for nogle udlændinges vedkommende

først være i forbindelse med en forlængelse af udlændingekontrakten, at

vilkåret om selvforsørgelse indføjes.

Et andet væsentligt element i den foreslåede udlændingkontrakt er et

vilkår om, at udlændingen har pligt til at tage imod anvist arbejde i det

omfang, den pågældende ikke er i stand til selv at skaffe sig et job.

ad 5

Denne bestemmelse skal ses som et middel til at forebygge den situation,

at udlændinge overfører store pengebeløb, som stammer fra kriminalitet eller

sort arbejde. Forslagsstillerne finder, at en passende beløbsgrænse for en

sådan indberetning til Nationalbanken vil være 5.000 kr. En sådan

indberetningspligt skal kun gælde i det omfang, det ikke strider mod

EU-regler på området.

ad 6

Det væsentligste vilkår i en udlændingekontrakt er en klar bestemmelse om,

at domme, der lyder på mere end 30 dages ubetinget fængsel, er en

misligholdelse af kontrakten og dermed ophør af retten til at opholde sig i

Danmark. Efter afsoning skal den dømte udvises for bestandigt. Dette kræver

en markant stramning af de nugældene udvisningsbestemmelser i

udlændingeloven. I særlige tilfælde, f.eks. hvor den dømte ud fra en

veldokumenteret formodning risikerer dødsstraf eller tortur i det land,

vedkommende er udvist til, er forslagsstillerne indstillet på at diskutere en

mulighed for dispensation.

ad 7

I enkelte områder af Danmark udgør de fremmede op til 10-15 pct. af

befolkningen, og i skolerne i disse områder kan der være op til 25-30 pct.

fremmede elever. Det giver en særdeles voldsom belastning i disse områder. Af

den grund har man gennem flere år søgt at fordele flygtningene mere ligeligt

i landet. Fordeling har ydermere den fordel, at virksomhederne i de enkelte

områder lettere kan skaffe arbejde til de pågældende. Samtidig vil de lokale

myndigheder have lettere ved at håndtere situationen, når udlændingene

ankommer i en kontrolleret mængde.

Intentionen med en sådan bestemmelse i udlændingekontrakten er først og

fremmest at dæmme op for den koncentration af flygtninge og indvandrere, som

findes i de større byer i dag. Ganske vist spredes de nye flygtninge over

hele landet i den 18 måneder lange integrationsperiode, men herefter kan de

flytte frit rundt i landet, og en stor del vælger som nævnt at flytte til de

store byer.

Ofte rykker en flygtningefamilie i strid med reglerne ind i en lejlighed

hos landsmænd. Når udlejerne via folkeregistret bliver opmærksomme på det,

har de pågældende ganske vist pligt til at flytte ud, men det er nu pludselig

blevet den pågældende kommunes problem at finde en anden bolig til

flygtningene.

Forslagsstillerne går ikke ind for en stavnsbinding med dette element i

forslaget, idet der selvfølgelig skal være en mulighed åben for efter

ansøgning at flytte til en anden kommune, når det f.eks. sker i forbindelse

med jobskifte m.m. Det afgørende er imidlertid at sætte ind over for de

åbenlyst urimelige konsekvenser af den nuværende ret for udlændinge til frit

at kunne vælge bopælskommune.

En problemstilling, der er beslægtet med dette vilkår, er selve

anvisningen af flygtninge til de enkelte kommuner. Her finder

forslagsstillerne, at det er vigtigt at respektere den indsats, en kommune

allerede måtte have ydet, og dermed undlade at henvise flere flygtninge til

en kommune, blot fordi den har gjort det godt med den andel, den allerede har

fået tildelt. Der findes i dag eksempler på små kommuner, som har gjort en

kæmpeindsats for at integrere flygtninge, og som belønning herfor får de blot

anvist endnu flere. Dette kan i høj grad svække den opbakning, der hidtil har

været omkring integrationsindsatsen i kommunen, og dermed ødelægge resultatet

af indsatsen.

ad 8

Forslagsstillerne ønsker udlændingelovgivningen ændret således, at dette

forhold kan indgå i en udlændingekontrakt. Formålet er at understrege over

for udlændinge, hvis ophold i Danmark skyldes forfølgelse i hjemlandet, at

enhver rejse tilbage til det land, som den danske stat har anerkendt, at de

er udsat for forfølgelse i, vil blive anset som en opsigelse af

udlændingekontrakten. Deres hjemrejse har med andre ord skabt en formodning

for, at de pågældende personer vil kunne vende tilbage til det land, de er

flygtet fra, uden at blive udsat for forfølgelse.

For de udlændinge, som har et dansk konventions- eller fremmedpas, vil det

endvidere være en betingelse, at de indberetter alle rejser, som de foretager

ud af landet, til de danske udlændingemyndigheder. Denne indberetning skal

for det første forebygge, at modtagere af dagpenge eller sociale ydelser

forsømmer deres pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller gå på

danskkursus. For det andet skal denne indberetning forebygge, at børn tages

ud af skolen i lange perioder og opholder sig i udlandet med det resultat, at

deres danskkundskaber svækkes yderligere.

En forudsætning for, at denne bestemmelse vil kunne indgå i en

udlændingekontrakt, er, at den fortrydelsesret, som udlændingeloven i dag

hjemler til genbosatte udlændinge, fjernes. Det må kunne kræves, at

udlændinge, der udtrykker ønske om at vende tilbage til deres tidligere

hjemland, og som modtager offentlig hjælp hertil, nøje undersøger og

overvejer de politiske forhold i hjemlandet, inden de beslutter sig for at

vende tilbage. Medierne og Udenrigsministeriet kan i dag give en særdeles

rammende beskrivelse af de politiske forhold i et givet land, og udlændinge,

der opholder sig i Danmark, kan derfor på denne måde orientere sig fuldt ud

tilstrækkeligt om disse forhold, før de evt. træffer beslutning om at rejse

tilbage.

ad 9

Mange af de udlændinge, der i dag får opholdstilladelse i Danmark, kommer

fra højrisikoområder som for eksempel Afrika.

En udlændingekontrakt skal derfor indeholde et obligatorisk krav om, at

udlændingen testes for hiv. Hiv-smittede og aids-ramte skal så vidt muligt

nægtes ret til ophold i landet af hensyn til folkesundheden. Er de allerede i

landet, skal der etableres lovhjemmel til iværksættelse af forskellige

tvangsforanstaltninger tilsvarende dem, der gælder i lande som f.eks.

Storbritannien, Sverige, Irland, Grækenland og Italien.

En sådan bestemmelse falder i tråd med forslagsstillernes generelle

aids-politik, som vender sig kraftigt mod det frivillighedsprincip, der

hidtil har været herskende på området. Derfor er det en forudsætning, at

aids-politikken i Danmark ændres, og med henblik herpå vil forslagsstillerne

senere i denne folketingssamling fremsætte et selvstændigt beslutningsforslag

herom.

Skriftlig fremsættelse

Tom Behnke (FP):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om udlændingekontrakter.

(Beslutningsforslag nr. B 79).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og

anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter