1996 BSF 95 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPRETTELSE AF ET FORBRUGERFORSKNINGSINSTITUT
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om
oprettelse af et statsligt Institut for Forbrugerforskning.
Formålet med Institut for Forbrugerforskning skal være at sikre en
koordineret og kvalificeret forbrugerforskning, som kan styrke forbrugernes
indflydelse på markedet.
Instituttet for Forbrugerforskning skal endvidere medvirke til at højne
kvaliteten i den politiske beslutningsproces i alle sager, som berører
forbrugerforhold, f.eks. nye teknologier som gensplejsning, internationale
politiske beslutninger som EU-direktiver om madsminke og nye internationale
handelsaftaler (WTO-aftalens betydning for forbrugerne).
Instituttet foreslås etableret som en selvstændig statslig
sektorforskningsenhed og finansieret gennem vedvarende bevillinger på
finansloven.
Bemærkninger til forslaget
Sagen om mærkning af gensplejsede sojabønner er et eksempel på, at
forbrugerne pludselig står i en situation, hvor de ikke har reel mulighed for
at sætte deres ønsker igennem. Et stort flertal af såvel danske som
europæiske forbrugere er modstandere af de gensplejsede fødevarer, som
markedsføres, men de har ikke fået en tilstrækkelig mulighed for at vælge til
og fra. Heller ikke det politiske system var forberedt på det problem, som
opstod, fordi leverandøren blandede gensplejsede og ikkegensplejsede
produkter sammen og dermed besværliggjorde en seriøs mærkning.
I denne situation ville en fremadrettet forskning i den nye bioteknologis
betydning for forbrugerne have muliggjort en mere kvalificeret
beslutningsproces og et friere valg for forbrugerne.
Mere generelt er der behov for en forøget viden om, hvilke krav der skal
stilles til de mange nye mærkningsordninger, så de opfylder deres formål: at
give forbrugerne en stærkere stilling på markedet og et friere valg. Det
gælder f.eks. miljømærker, de kommende kvalitetsmærker for fødevarer og de
mange private mærker.
Læs alt
Andre emner, som en fremtidsorienteret forbrugerforskning med fordel kunne
tage op, er:
- bæredygtigt forbrug,
- reklamens betydning for børns forbrug,
- storcentres betydning for forbrugerne,
- de store fødevarekæders betydning for forbrugerne,
- standardisering af forbrugsvarer i EU og WTO,
- forbrugerkrav til landbrugspolitikken,
- tilsætningsstoffer og vildledning af forbrugerne,
- krav til EU's forbrugerpolitik i forhold til det indre marked.
På nogle områder har forbrugerne en ganske stor købermagt, fordi markedet
er gennemsigtigt og konkurrencen på markedet stor med mange udbydere. Men på
andre områder står forbrugerne svagt i forhold til stærke producenter og
detailhandelskæder.
Multinationale selskaber, som markedsfører en vare i mange lande, har
store ressourcer at sætte ind på reklame og påvirkning af markedet, og derfor
kan det være vanskeligt for forbrugerne at sætte deres ønsker og behov
igennem. Selskaber, som sælger deres produkter på monopollignende markeder,
kan i vidt omfang styre udbudet og dermed forhindre forbrugernes ønsker i at
komme til udtryk. Detailhandelskæder har efterhånden en så stor markedsandel,
at de på mange områder reelt bestemmer, hvilke valgmuligheder forbrugerne
stilles over for.
Der er derfor brug for en forskning, som målrettet satser på at styrke
forbrugernes magtposition på markedet. Det kræver viden, information og
overblik, som modsvarer den megen forskning og de mange markedsundersøgelser,
som virksomhederne anvender for at styrke deres position på markedet.
I en globaliseret verden med en styrket markedsøkonomi er det af største
vigtighed at udvikle nye, styrkede virkemidler, som kan sikre realiseringen
af politiske målsætninger. En stærk forbrugerforskning er netop et af disse
nye politiske virkemidler og en kontant håndsrækning til den ansvarsbevidste
politiske forbruger.
Heller ikke danske og europæiske politikere kan til fulde gennemskue
konsekvenserne af internationale handelsaftaler, EU-direktiver eller nye
teknologier. Derfor bør det være en samfundsmæssig opgave at sikre såvel
forbrugere som politikere muligheder for at ytre sig på et kvalificeret
grundlag. Oprettelsen af et statsligt forbrugerforskningsinstitut kan sikre,
at der sker en koordineret og kvalificeret forskning i de udviklinger, der i
disse år forandrer forbrugernes stilling i samfundet. Instituttet bør have
som en væsentlig opgave at søge at kigge ind i fremtiden og skabe debat om
følsomme emner i tide.
Instituttet for Forbrugerforskning bør etableres som en selvstændig
statslig sektorforskningsenhed med et særskilt lovgrundlag og med
uafhængighed af sektorinteresserne og centraladministrationen.
Instituttet skal have en bestyrelse. Det foreslås, at bestyrelsen udpeges
af forskningsministeren efter indstilling. Forskningsrådene indstiller 2
medlemmer, Forbrugerrådet 1 medlem, Det gastronomiske Akademi 1 medlem og
Danmarks Naturfredningsforening 1 medlem. Hertil kommer 2 medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer.
Bevillingen til instituttet skal sikres gennem vedvarende offentlig
finansiering på finansloven af hensyn til en langsigtet kompetenceopbygning.
Indledningsvis kunne man starte med en 3-årig forsøgsperiode med en årlig
bevilling på ca. 10 mio. kr. og dernæst evaluere instituttet med henblik på
endelig stillingtagen til dets fortsatte eksistens. Herudover skal
instituttet have mulighed for at søge ekstern finansiering af konkrete
projekter hos f.eks. forskningsrådene, offentlige myndigheder, nordiske
samarbejdsorganisationer og EU. Det naturlige ville være, at instituttet stod
til ansvar for en forbrugerminister, men i mangel af et selvstændigt
forbrugerministerium foreslås det, at instituttet etableres under
Forskningsministeriet. Herved sikres, at instituttet i størst mulig
udstrækning skærmes mod sektorinteresser.
I Danmark foregår der i dag stort set ingen forskning ud fra hensynet til
forbrugerne. Den smule, der foregår, er spredt og tilfældig og uden form for
koordinering eller overordnet strategi. Årsagen hertil er dels, at
forbrugerforskning ikke opfattes som en selvstændig disciplin og derfor har
svært ved at finde stabil finansiering, dels at forbrugerforskning ofte
sættes lig med det mere snævre begreb vareforskning, der for eksempel består
i test af husholdningsapparater. En tredje forklaring er, at der ikke er
nogen tradition for, at forbrugerforskning indgår i de store
forskningsprogrammer.
De midler, staten i dag stiller til rådighed på forbrugerområdet, går
først og fremmest via Forbrugerstyrelsen til Statens Husholdningsråd og
bruges primært til vareforskning. Hverken Forbrugerstyrelsen eller
universiteterne får afsat bevillinger til den bredere forbrugerforskning. En
mindre del af de statslige bevillinger går til Forbrugerrådet, som er en
interesseorganisation og derfor ikke kan eller skal fungere som
forskningsorganisation.
De seneste års debatter om madsminke, om hormonbøffer og senest om
genmanipuleret soja har med al tydelighed vist, at hensynet til forbrugerne
ikke bliver tillagt tilstrækkelig betydning. Som hovedregel træffes store
samfundsmæssige beslutninger, uden at konsekvenserne for forbrugerne udredes.
Samtidig har debatterne vist, at danske politikere har alt for ringe chancer
for at påvirke udviklingen inden for væsentlige områder. Nok resulterede
debatten om madsminkedirektivet i, at danske politikere begyndte at overveje,
hvordan de i fremtiden kunne blive bedre rustet til at påvirke beslutningerne
i EU, inden løbet var kørt, hvilket foranledigede, at myndighederne nu som
input til diskussionen skal udarbejde faktuelle notater til Folketinget om
direktiver, der for eksempel vedrører fødevarer. Men sådanne notater udgør
imidlertid langtfra et tilstrækkeligt grundlag til at tage beslutninger på. I
madsminkesagen ville der kunne være tale om et notat fra
Levnedsmiddelstyrelsen, der vurderede de sundheds- og næringsmæssige forhold.
Der ville fortsat ikke være foretaget en bredere analyse af et
direktivforslags konsekvenser for de danske forbrugere, og i tilfældet med
madsminke var det netop hensynet til forbrugerne, der udløste hele debatten.
Et andet eksempel på, at internationale beslutninger bliver taget, uden at
konsekvenserne for forbrugerne er belyst, er EU's forbud mod anvendelse af
hormoner til husdyr. Tiltrædelsen af WTO-aftalen betød, at det for fremtiden
kun ville være de videnskabelige argumenter, der talte i forbindelse med et
forbud, og ikke for eksempel argumenter om forbrugerbeskyttelse. USA brugte
WTO-aftalen imod EU's forbud mod anvendelse af hormoner i husdyrfoder.
Argumentet var, at forbudet ikke var videnskabeligt begrundet, men primært
baseret på forbrugerhensyn. Da Danmark tiltrådte den nye WTO-aftale, var der
ingen, der havde undersøgt konsekvenserne for forbrugerne. Det blev først
klart, da sagen om hormonbøffer dukkede op. Hvis sagen havde været undersøgt
forskningsmæssigt, ville danske og europæiske politikere have haft en chance
for at påvirke forløbet ud fra hensynet til forbrugerne. Nu blev det atter en
sag, hvor politikerne kom meget sent på banen.
Ved at etablere et Institut for Forbrugerforskning vil regeringen og
Folketinget udsende vigtige signaler om, at staten skal bidrage til at styrke
forbrugerens stilling. Samtidig vil det sikres, at danske forbrugere og
danske synspunkter vil kunne præge debatten om fremtidens marked på et langt
mere kvalificeret grundlag og på et tidligere stadium. Danmark vil endvidere
kunne kvalificere EU's forbrugerpolitik, som i dag er et ubetydeligt
appendiks til det indre marked, og dermed gavne den europæiske forbrugers
stilling.
I Norge har man siden 1936 haft et Statens Institut for Forbrugsforskning
(SIFO). I de senere år har SIFO udgivet forskningsrapporter om mange
forbrugerrelevante emner og dermed medvirket til at kvalificere såvel det
frie forbrugsvalg som den politiske beslutningsproces.
SIFO har specielt ansvar for at analysere forholdene for de ressourcesvage
forbrugere med det formål at styrke deres position på markedet. SIFO forsøger
at identificere kritiske faktorer i samfundsudviklingen, som har betydning
for forbrugerne, og bidrager til at øge vidensniveauet hos forbrugere,
myndigheder, politikere samt erhvervslivet og dets organisationer. SIFO ledes
af en bestyrelse, som efter indstilling fra blandt andet
forbrugerorganisationer er udpeget af Barne- og Familieministeriet.
I tråd med SIFO kunne et dansk Institut for Forbrugerforskning arbejde med
forskning i de udviklinger, der forandrer forbrugernes stilling i samfundet.
Vigtige forskningsområder vil være koblingen mellem forbruger, marked og
miljø, udliciteteringer i den offentlige sektor, internationaliseringen af
handel og lovgivning, introduktion af nye teknologier samt distribution og
varehandel.
Skriftlig fremsættelse
Jørn Jespersen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et
forbrugerforskningsinstitut.
(Beslutningsforslag nr. B 95).
Jeg henviser til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det
til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Arbejdsrettens dom af 18. april 2013 i sag AR2012.0084 Arbejdsretten m.fl. · 18. april 2013
- SKAT har ikke anset [virksomhed1] (herefter benævnt foreningen) for omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, og at SKAT har fundet, at… Landsskatteretten · 8. januar 2013
- Bindende svar – ”Er det korrekt, at jeg som udstationeret ansat fra [universitet1] kun vil være skattepligtig i Landsskatteretten · 12. november 2015
- 1997 BSF 34 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STYRKELSE AF FORBRUGERPOLITIKKEN, HERUNDER OPRETTELSE AF STATENS FORBRUGERINFORMATION Retsinformation · 23. april 1998
- 1997 BSF 116 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STYRKELSE AF FORBRUGERPOLITIKKEN, HERUNDER OPRETTELSE AF STATENS FORBRUGERINFORMATION Retsinformation · 18. februar 1998
- Kendelse af 11. marts 2013 i FV2012.0138 Arbejdsretten m.fl. · 11. marts 2013