Spring til indhold

Retsinformation

1996 BSF 95 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPRETTELSE AF ET FORBRUGERFORSKNINGSINSTITUT

1996/1 BSF 95Beslutningsforslag som fremsatFolketinget18. februar 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om

oprettelse af et statsligt Institut for Forbrugerforskning.

Formålet med Institut for Forbrugerforskning skal være at sikre en

koordineret og kvalificeret forbrugerforskning, som kan styrke forbrugernes

indflydelse på markedet.

Instituttet for Forbrugerforskning skal endvidere medvirke til at højne

kvaliteten i den politiske beslutningsproces i alle sager, som berører

forbrugerforhold, f.eks. nye teknologier som gensplejsning, internationale

politiske beslutninger som EU-direktiver om madsminke og nye internationale

handelsaftaler (WTO-aftalens betydning for forbrugerne).

Instituttet foreslås etableret som en selvstændig statslig

sektorforskningsenhed og finansieret gennem vedvarende bevillinger på

finansloven.

Bemærkninger til forslaget

Sagen om mærkning af gensplejsede sojabønner er et eksempel på, at

forbrugerne pludselig står i en situation, hvor de ikke har reel mulighed for

at sætte deres ønsker igennem. Et stort flertal af såvel danske som

europæiske forbrugere er modstandere af de gensplejsede fødevarer, som

markedsføres, men de har ikke fået en tilstrækkelig mulighed for at vælge til

og fra. Heller ikke det politiske system var forberedt på det problem, som

opstod, fordi leverandøren blandede gensplejsede og ikkegensplejsede

produkter sammen og dermed besværliggjorde en seriøs mærkning.

I denne situation ville en fremadrettet forskning i den nye bioteknologis

betydning for forbrugerne have muliggjort en mere kvalificeret

beslutningsproces og et friere valg for forbrugerne.

Mere generelt er der behov for en forøget viden om, hvilke krav der skal

stilles til de mange nye mærkningsordninger, så de opfylder deres formål: at

give forbrugerne en stærkere stilling på markedet og et friere valg. Det

gælder f.eks. miljømærker, de kommende kvalitetsmærker for fødevarer og de

mange private mærker.

Læs alt

Andre emner, som en fremtidsorienteret forbrugerforskning med fordel kunne

tage op, er:

- bæredygtigt forbrug,

- reklamens betydning for børns forbrug,

- storcentres betydning for forbrugerne,

- de store fødevarekæders betydning for forbrugerne,

- standardisering af forbrugsvarer i EU og WTO,

- forbrugerkrav til landbrugspolitikken,

- tilsætningsstoffer og vildledning af forbrugerne,

- krav til EU's forbrugerpolitik i forhold til det indre marked.

På nogle områder har forbrugerne en ganske stor købermagt, fordi markedet

er gennemsigtigt og konkurrencen på markedet stor med mange udbydere. Men på

andre områder står forbrugerne svagt i forhold til stærke producenter og

detailhandelskæder.

Multinationale selskaber, som markedsfører en vare i mange lande, har

store ressourcer at sætte ind på reklame og påvirkning af markedet, og derfor

kan det være vanskeligt for forbrugerne at sætte deres ønsker og behov

igennem. Selskaber, som sælger deres produkter på monopollignende markeder,

kan i vidt omfang styre udbudet og dermed forhindre forbrugernes ønsker i at

komme til udtryk. Detailhandelskæder har efterhånden en så stor markedsandel,

at de på mange områder reelt bestemmer, hvilke valgmuligheder forbrugerne

stilles over for.

Der er derfor brug for en forskning, som målrettet satser på at styrke

forbrugernes magtposition på markedet. Det kræver viden, information og

overblik, som modsvarer den megen forskning og de mange markedsundersøgelser,

som virksomhederne anvender for at styrke deres position på markedet.

I en globaliseret verden med en styrket markedsøkonomi er det af største

vigtighed at udvikle nye, styrkede virkemidler, som kan sikre realiseringen

af politiske målsætninger. En stærk forbrugerforskning er netop et af disse

nye politiske virkemidler og en kontant håndsrækning til den ansvarsbevidste

politiske forbruger.

Heller ikke danske og europæiske politikere kan til fulde gennemskue

konsekvenserne af internationale handelsaftaler, EU-direktiver eller nye

teknologier. Derfor bør det være en samfundsmæssig opgave at sikre såvel

forbrugere som politikere muligheder for at ytre sig på et kvalificeret

grundlag. Oprettelsen af et statsligt forbrugerforskningsinstitut kan sikre,

at der sker en koordineret og kvalificeret forskning i de udviklinger, der i

disse år forandrer forbrugernes stilling i samfundet. Instituttet bør have

som en væsentlig opgave at søge at kigge ind i fremtiden og skabe debat om

følsomme emner i tide.

Instituttet for Forbrugerforskning bør etableres som en selvstændig

statslig sektorforskningsenhed med et særskilt lovgrundlag og med

uafhængighed af sektorinteresserne og centraladministrationen.

Instituttet skal have en bestyrelse. Det foreslås, at bestyrelsen udpeges

af forskningsministeren efter indstilling. Forskningsrådene indstiller 2

medlemmer, Forbrugerrådet 1 medlem, Det gastronomiske Akademi 1 medlem og

Danmarks Naturfredningsforening 1 medlem. Hertil kommer 2 medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer.

Bevillingen til instituttet skal sikres gennem vedvarende offentlig

finansiering på finansloven af hensyn til en langsigtet kompetenceopbygning.

Indledningsvis kunne man starte med en 3-årig forsøgsperiode med en årlig

bevilling på ca. 10 mio. kr. og dernæst evaluere instituttet med henblik på

endelig stillingtagen til dets fortsatte eksistens. Herudover skal

instituttet have mulighed for at søge ekstern finansiering af konkrete

projekter hos f.eks. forskningsrådene, offentlige myndigheder, nordiske

samarbejdsorganisationer og EU. Det naturlige ville være, at instituttet stod

til ansvar for en forbrugerminister, men i mangel af et selvstændigt

forbrugerministerium foreslås det, at instituttet etableres under

Forskningsministeriet. Herved sikres, at instituttet i størst mulig

udstrækning skærmes mod sektorinteresser.

I Danmark foregår der i dag stort set ingen forskning ud fra hensynet til

forbrugerne. Den smule, der foregår, er spredt og tilfældig og uden form for

koordinering eller overordnet strategi. Årsagen hertil er dels, at

forbrugerforskning ikke opfattes som en selvstændig disciplin og derfor har

svært ved at finde stabil finansiering, dels at forbrugerforskning ofte

sættes lig med det mere snævre begreb vareforskning, der for eksempel består

i test af husholdningsapparater. En tredje forklaring er, at der ikke er

nogen tradition for, at forbrugerforskning indgår i de store

forskningsprogrammer.

De midler, staten i dag stiller til rådighed på forbrugerområdet, går

først og fremmest via Forbrugerstyrelsen til Statens Husholdningsråd og

bruges primært til vareforskning. Hverken Forbrugerstyrelsen eller

universiteterne får afsat bevillinger til den bredere forbrugerforskning. En

mindre del af de statslige bevillinger går til Forbrugerrådet, som er en

interesseorganisation og derfor ikke kan eller skal fungere som

forskningsorganisation.

De seneste års debatter om madsminke, om hormonbøffer og senest om

genmanipuleret soja har med al tydelighed vist, at hensynet til forbrugerne

ikke bliver tillagt tilstrækkelig betydning. Som hovedregel træffes store

samfundsmæssige beslutninger, uden at konsekvenserne for forbrugerne udredes.

Samtidig har debatterne vist, at danske politikere har alt for ringe chancer

for at påvirke udviklingen inden for væsentlige områder. Nok resulterede

debatten om madsminkedirektivet i, at danske politikere begyndte at overveje,

hvordan de i fremtiden kunne blive bedre rustet til at påvirke beslutningerne

i EU, inden løbet var kørt, hvilket foranledigede, at myndighederne nu som

input til diskussionen skal udarbejde faktuelle notater til Folketinget om

direktiver, der for eksempel vedrører fødevarer. Men sådanne notater udgør

imidlertid langtfra et tilstrækkeligt grundlag til at tage beslutninger på. I

madsminkesagen ville der kunne være tale om et notat fra

Levnedsmiddelstyrelsen, der vurderede de sundheds- og næringsmæssige forhold.

Der ville fortsat ikke være foretaget en bredere analyse af et

direktivforslags konsekvenser for de danske forbrugere, og i tilfældet med

madsminke var det netop hensynet til forbrugerne, der udløste hele debatten.

Et andet eksempel på, at internationale beslutninger bliver taget, uden at

konsekvenserne for forbrugerne er belyst, er EU's forbud mod anvendelse af

hormoner til husdyr. Tiltrædelsen af WTO-aftalen betød, at det for fremtiden

kun ville være de videnskabelige argumenter, der talte i forbindelse med et

forbud, og ikke for eksempel argumenter om forbrugerbeskyttelse. USA brugte

WTO-aftalen imod EU's forbud mod anvendelse af hormoner i husdyrfoder.

Argumentet var, at forbudet ikke var videnskabeligt begrundet, men primært

baseret på forbrugerhensyn. Da Danmark tiltrådte den nye WTO-aftale, var der

ingen, der havde undersøgt konsekvenserne for forbrugerne. Det blev først

klart, da sagen om hormonbøffer dukkede op. Hvis sagen havde været undersøgt

forskningsmæssigt, ville danske og europæiske politikere have haft en chance

for at påvirke forløbet ud fra hensynet til forbrugerne. Nu blev det atter en

sag, hvor politikerne kom meget sent på banen.

Ved at etablere et Institut for Forbrugerforskning vil regeringen og

Folketinget udsende vigtige signaler om, at staten skal bidrage til at styrke

forbrugerens stilling. Samtidig vil det sikres, at danske forbrugere og

danske synspunkter vil kunne præge debatten om fremtidens marked på et langt

mere kvalificeret grundlag og på et tidligere stadium. Danmark vil endvidere

kunne kvalificere EU's forbrugerpolitik, som i dag er et ubetydeligt

appendiks til det indre marked, og dermed gavne den europæiske forbrugers

stilling.

I Norge har man siden 1936 haft et Statens Institut for Forbrugsforskning

(SIFO). I de senere år har SIFO udgivet forskningsrapporter om mange

forbrugerrelevante emner og dermed medvirket til at kvalificere såvel det

frie forbrugsvalg som den politiske beslutningsproces.

SIFO har specielt ansvar for at analysere forholdene for de ressourcesvage

forbrugere med det formål at styrke deres position på markedet. SIFO forsøger

at identificere kritiske faktorer i samfundsudviklingen, som har betydning

for forbrugerne, og bidrager til at øge vidensniveauet hos forbrugere,

myndigheder, politikere samt erhvervslivet og dets organisationer. SIFO ledes

af en bestyrelse, som efter indstilling fra blandt andet

forbrugerorganisationer er udpeget af Barne- og Familieministeriet.

I tråd med SIFO kunne et dansk Institut for Forbrugerforskning arbejde med

forskning i de udviklinger, der forandrer forbrugernes stilling i samfundet.

Vigtige forskningsområder vil være koblingen mellem forbruger, marked og

miljø, udliciteteringer i den offentlige sektor, internationaliseringen af

handel og lovgivning, introduktion af nye teknologier samt distribution og

varehandel.

Skriftlig fremsættelse

Jørn Jespersen (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et

forbrugerforskningsinstitut.

(Beslutningsforslag nr. B 95).

Jeg henviser til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det

til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter