Spring til indhold

Retsinformation

1997 BSF 100 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPRETTELSE AF ET BALTISK BEREDSKAB MOD KRIMINALITET OG TRUSLER MOD MILJØET I ØSTERSØOMRÅDET

1997/1 BSF 100Beslutningsforslag som fremsatFolketinget28. januar 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til at indlede forhandlinger med alle

lande omkring Østersøen med henblik på oprettelse af et fælles Baltisk

Beredskab mod kriminalitet og trusler mod miljøet i Østersøområdet.

Forhandlingerne igangsættes, mens Danmark endnu har formandskabet i

Østersørådet.

Bemærkninger til forslaget

Efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens opløsning har den

sikkerhedspolitiske situation i Østersø-området ændret sig markant.

Østersølandenes sikkerhedspolitiske problemer var tidligere domineret af

Øst-Vest-modsætningen og de heraf springende militære trusler mod

Østersøstaternes suverænitet. I yderste fald mod deres eksistens.

I dag er de direkte militære trusler enten fjernet eller stærkt reduceret.

Dog består en potentiel spænding mellem Rusland og Estland, Letland og

Litauen, især hvor et stort russisk mindretal giver anledning til interne

spændinger. Også Kaliningrad-oblastens særlige geopolitiske betydning, stærke

militariserings- grad og vaklende økonomi er en potentiel destabiliserende

faktor.

Den afgørende trussel mod Østersølandenes sikkerhed og stabilitet må dog i

dag siges at være af mere civil art. Østersøområdets stabilitet trues i dag

først og fremmest fra tre sider:

1) Tiltagende kriminalitet - ikke mindst med udspring i mafialignende

organisationer. Denne aktivitet omfatter ulovlig søtransport og smugling af

farlige stoffer (kemiske og radioaktive), våben, narkotika samt alle arter af

tyvegods. Desuden er både mafialignende kredse og andre involveret i illegal

menneskesmugling over Østersøen.

2) Tiltagende forurening af Østersøen med kemiske og radioaktive stoffer

samt omfattende forurening gennem fortidig og nutidig dumpning af militært og

civilt affald, olieudslip m.v. Denne forurening er en klar trussel mod

fiske-, dyre- og planteliv i regionen og dermed en trussel mod både

livskvalitet og økonomiske interesser.

Læs alt

3) Ulovligt fiskeri og rovfiskeri på andre Østersølandes

territorialfarvand. Problemet synes ikke at kunne løses tilfredsstillende med

de nuværende muligheder for at håndhæve national suverænitet gennem

fiskeriinspektion og lignende.

En effektiv indsats til løsning af ovennævnte problemer kræver en langt

større fælles indsats fra alle lande omkring Østersøen. Denne indsats kan

næppe tilvejebringes ved ren ad hoc-koordinering. Der kræves en samlet,

fælles, permanent indsats i form af et egentligt fælles Baltisk Beredskab.

Det Baltiske Beredskab bør først og fremmest bestå af en udvidet kystvagt

under fælles kommando og kontrol. Denne kystvagt bør efter nøjere fastsatte

regler kunne operere såvel på tværs af Østersølandenes

territorialfarvandsgrænser som i internationalt farvand i Østersøen.

Omfanget af operationerne i internationalt farvand bør fastlægges i en

særlig aftale eller traktat mellem Østersøstaterne godkendt af FN.

Operationerne inden for de pågældende landes territorialfarvand bør reguleres

af en aftale mellem Østersøstaterne i Østersørådets regi.

Tilsammen bør det Baltiske Beredskabs udvidede kystvagt (som kunne kaldes

Baltic Cooperation, forkortet BALCOP) kunne opsøge, standse, undersøge og

opbringe skibe, der mistænkes for medvirken i ulovlige aktiviteter, hvad

enten det drejer sig om illegale transporter, miljøødelæggelse eller

overtrædelse af fiskeriaftaler og -grænser.

Materiel og mandskab til BALCOP bør udredes af de deltagende landes

forsvar og omfatte sejlende (inspektionsskibe) såvel som flyvende

(helikoptere og overvågningsfly) enheder.

Styrkens enheder skal være letgenkendelige fra de nationale

forsvarsstyrker og stå under en fælles central kommando. Ud over den fælles

kommandocentral oprettes et kommandocenter i hvert af de deltagende lande.

Såvel kommandocentre som enheder bemandes multinationalt, så styrkerne ikke

kan misbruges af et enkelt eller flere lande til at favorisere egne

interesser. Styrken kan suppleres med mindre landstyrker i form af gendarmeri

på land til at følge op på løsning af fælles opgaver i kystområderne.

Ud over de konkrete opgaver, BALCOP kommer til at løse, skal styrken ses

som en tillidsskabende foranstaltning mellem Østersølandene. Den fælles

forvaltning af fælles aftaler vil både kunne skabe øget mellemfolkelig

forståelse og udgøre kosteffektiv løsning på de civile sikkerhedsproblemer i

regionen. Det vil efter forslagsstillernes opfattelse være naturligt, hvis de

deltagende stater, der alle er deltagere i NATO's Partnership for Peace,

lader forhandlingerne foregå i dette regi, hvor det også vil være muligt at

sikre sig støtte og opbakning til projektet fra stormagter uden for

Østersøområdet, bl.a. med henblik på FN's godkendelse af arrangementet.

Oprettelsen af BALCOP vil gøre det både nødvendigt og muligt at overføre

ressourcer fra bl.a. Danmark til Estland, Letland og Litauen og Rusland på en

sådan måde, at overførslen i stedet for at skabe øgede spændinger mellem

landene i regionen vil virke som en tillidsskabende foranstaltning baseret på

ideen om fælles sikkerhed.

For Danmarks vedkommende vil de omkostninger, der måtte være forbundne med

at overføre materiel til andre Østersølande, helt eller delvis kunne opveje

de besparelser, et mere effektivt fælles overvågnings- og sikkerhedssystem

skaber.

Et særligt problem for det Baltiske Beredskabs virkeliggørelse er

afgrænsningen af de enkelte landes suverænitet over for de fælles beføjelser,

oprettelsen af styrken indebærer. Disse problemer, der selvsagt kun kan løses

gennem forhandling, må løses ved, at styrken så vidt muligt opererer som et

supplement til national suverænitetshævdelse og under fuld respekt for

lovgivningen i de deltagende lande. Som nævnt ovenfor må det sikres, at også

den fælles struktur opbygges og bemandes multinationalt, så der ikke opstår

konflikter eller misforståelser. Med hensyn til det foreslåede mindre

landbaserede gendarmeri må dette sandsynligvis sammensættes af rent nationale

styrker, når man ser bort fra den fælles kommando.

Styrkens oprettelse som en art kystbevogtning (Coast Guard) må også

forventes at stille krav til nøje koordination med de nationale politistyrker

og toldvæsner. Til løsning af disse problemer vil forslagsstiller pege på de

modeller, som man allerede kender fra en række andre landes særlige kystvagt

eller gendarmeri.

Skriftlig fremsættelse

Villy Søvndal (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et Baltisk Beredskab

mod kriminalitet og trusler mod miljøet i Østersøområdet.

(Beslutningsforslag nr. B 100).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og

anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter