1997 BSF 100 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPRETTELSE AF ET BALTISK BEREDSKAB MOD KRIMINALITET OG TRUSLER MOD MILJØET I ØSTERSØOMRÅDET
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til at indlede forhandlinger med alle
lande omkring Østersøen med henblik på oprettelse af et fælles Baltisk
Beredskab mod kriminalitet og trusler mod miljøet i Østersøområdet.
Forhandlingerne igangsættes, mens Danmark endnu har formandskabet i
Østersørådet.
Bemærkninger til forslaget
Efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens opløsning har den
sikkerhedspolitiske situation i Østersø-området ændret sig markant.
Østersølandenes sikkerhedspolitiske problemer var tidligere domineret af
Øst-Vest-modsætningen og de heraf springende militære trusler mod
Østersøstaternes suverænitet. I yderste fald mod deres eksistens.
I dag er de direkte militære trusler enten fjernet eller stærkt reduceret.
Dog består en potentiel spænding mellem Rusland og Estland, Letland og
Litauen, især hvor et stort russisk mindretal giver anledning til interne
spændinger. Også Kaliningrad-oblastens særlige geopolitiske betydning, stærke
militariserings- grad og vaklende økonomi er en potentiel destabiliserende
faktor.
Den afgørende trussel mod Østersølandenes sikkerhed og stabilitet må dog i
dag siges at være af mere civil art. Østersøområdets stabilitet trues i dag
først og fremmest fra tre sider:
1) Tiltagende kriminalitet - ikke mindst med udspring i mafialignende
organisationer. Denne aktivitet omfatter ulovlig søtransport og smugling af
farlige stoffer (kemiske og radioaktive), våben, narkotika samt alle arter af
tyvegods. Desuden er både mafialignende kredse og andre involveret i illegal
menneskesmugling over Østersøen.
2) Tiltagende forurening af Østersøen med kemiske og radioaktive stoffer
samt omfattende forurening gennem fortidig og nutidig dumpning af militært og
civilt affald, olieudslip m.v. Denne forurening er en klar trussel mod
fiske-, dyre- og planteliv i regionen og dermed en trussel mod både
livskvalitet og økonomiske interesser.
Læs alt
3) Ulovligt fiskeri og rovfiskeri på andre Østersølandes
territorialfarvand. Problemet synes ikke at kunne løses tilfredsstillende med
de nuværende muligheder for at håndhæve national suverænitet gennem
fiskeriinspektion og lignende.
En effektiv indsats til løsning af ovennævnte problemer kræver en langt
større fælles indsats fra alle lande omkring Østersøen. Denne indsats kan
næppe tilvejebringes ved ren ad hoc-koordinering. Der kræves en samlet,
fælles, permanent indsats i form af et egentligt fælles Baltisk Beredskab.
Det Baltiske Beredskab bør først og fremmest bestå af en udvidet kystvagt
under fælles kommando og kontrol. Denne kystvagt bør efter nøjere fastsatte
regler kunne operere såvel på tværs af Østersølandenes
territorialfarvandsgrænser som i internationalt farvand i Østersøen.
Omfanget af operationerne i internationalt farvand bør fastlægges i en
særlig aftale eller traktat mellem Østersøstaterne godkendt af FN.
Operationerne inden for de pågældende landes territorialfarvand bør reguleres
af en aftale mellem Østersøstaterne i Østersørådets regi.
Tilsammen bør det Baltiske Beredskabs udvidede kystvagt (som kunne kaldes
Baltic Cooperation, forkortet BALCOP) kunne opsøge, standse, undersøge og
opbringe skibe, der mistænkes for medvirken i ulovlige aktiviteter, hvad
enten det drejer sig om illegale transporter, miljøødelæggelse eller
overtrædelse af fiskeriaftaler og -grænser.
Materiel og mandskab til BALCOP bør udredes af de deltagende landes
forsvar og omfatte sejlende (inspektionsskibe) såvel som flyvende
(helikoptere og overvågningsfly) enheder.
Styrkens enheder skal være letgenkendelige fra de nationale
forsvarsstyrker og stå under en fælles central kommando. Ud over den fælles
kommandocentral oprettes et kommandocenter i hvert af de deltagende lande.
Såvel kommandocentre som enheder bemandes multinationalt, så styrkerne ikke
kan misbruges af et enkelt eller flere lande til at favorisere egne
interesser. Styrken kan suppleres med mindre landstyrker i form af gendarmeri
på land til at følge op på løsning af fælles opgaver i kystområderne.
Ud over de konkrete opgaver, BALCOP kommer til at løse, skal styrken ses
som en tillidsskabende foranstaltning mellem Østersølandene. Den fælles
forvaltning af fælles aftaler vil både kunne skabe øget mellemfolkelig
forståelse og udgøre kosteffektiv løsning på de civile sikkerhedsproblemer i
regionen. Det vil efter forslagsstillernes opfattelse være naturligt, hvis de
deltagende stater, der alle er deltagere i NATO's Partnership for Peace,
lader forhandlingerne foregå i dette regi, hvor det også vil være muligt at
sikre sig støtte og opbakning til projektet fra stormagter uden for
Østersøområdet, bl.a. med henblik på FN's godkendelse af arrangementet.
Oprettelsen af BALCOP vil gøre det både nødvendigt og muligt at overføre
ressourcer fra bl.a. Danmark til Estland, Letland og Litauen og Rusland på en
sådan måde, at overførslen i stedet for at skabe øgede spændinger mellem
landene i regionen vil virke som en tillidsskabende foranstaltning baseret på
ideen om fælles sikkerhed.
For Danmarks vedkommende vil de omkostninger, der måtte være forbundne med
at overføre materiel til andre Østersølande, helt eller delvis kunne opveje
de besparelser, et mere effektivt fælles overvågnings- og sikkerhedssystem
skaber.
Et særligt problem for det Baltiske Beredskabs virkeliggørelse er
afgrænsningen af de enkelte landes suverænitet over for de fælles beføjelser,
oprettelsen af styrken indebærer. Disse problemer, der selvsagt kun kan løses
gennem forhandling, må løses ved, at styrken så vidt muligt opererer som et
supplement til national suverænitetshævdelse og under fuld respekt for
lovgivningen i de deltagende lande. Som nævnt ovenfor må det sikres, at også
den fælles struktur opbygges og bemandes multinationalt, så der ikke opstår
konflikter eller misforståelser. Med hensyn til det foreslåede mindre
landbaserede gendarmeri må dette sandsynligvis sammensættes af rent nationale
styrker, når man ser bort fra den fælles kommando.
Styrkens oprettelse som en art kystbevogtning (Coast Guard) må også
forventes at stille krav til nøje koordination med de nationale politistyrker
og toldvæsner. Til løsning af disse problemer vil forslagsstiller pege på de
modeller, som man allerede kender fra en række andre landes særlige kystvagt
eller gendarmeri.
Skriftlig fremsættelse
Villy Søvndal (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et Baltisk Beredskab
mod kriminalitet og trusler mod miljøet i Østersøområdet.
(Beslutningsforslag nr. B 100).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og
anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 BSF 26 FOLKETINGSBESLUTNING OM OPRETTELSE AF ET ØSTERSØRÅD Retsinformation · 22. april 1992
- 1990 BSF 33 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDARBEJDELSE AF EN SAMLET PLAN FOR UDBYGNING AF SAMARBEJDET BLANDT LANDENE OMKRING ØSTERSØEN, HERUNDER OPRETTELSE AF ET ØSTERSØRÅD Retsinformation · 22. november 1990
- 1991 BTB 26 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPRETTELSE AF ET ØSTERSØRÅD NR B 26 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 14. april 1992
- 1985 BSF 77 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ET TRAKTATMÆSSIGT FORBUD MOD TILSTÆDEVÆRELSEN AF U-BÅDE I ØSTERSØEN OG TILGRÆNSENDE HAVOMRÅDER Retsinformation · 21. maj 1988
- 1990 BR 2 BERETNING OVER CSCE (KONFERENCEN OM SIKKERHED OG SAMARBEJDE I EUROPA) NR 2 1990-91, 1. SAMLING Retsinformation · 18. december 1990
- Forslag til folketingsbeslutning om et dansk militært bidrag til NATOs fremskudte tilstedeværelse i Baltikum og Polen Retsinformation · 21. april 2017