Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om de kommunale myndigheders nettoudgifter til den kollektive trafik i 1983-1984

Gældende CIR nr 17075 af 26/11/1982CirkulæreBy-, Land- og Transportministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om de kommunale myndigheders

nettoudgifter til den kollektive trafik i 1983-1984

Folketinget har i aktstykke nr. 9, 4. november 1982, tiltrådt en

nedsættelse af bloktilskuddene til kommuner og amtskommuner for 1983 med ialt

3 mia. kr.

Hvad angår virkningen af denne beslutning samt den spareplan, der ligger

til grund herfor, henvises til indenrigsministeriets skrivelse med bilag af

4. november 1982 (4 k kt. j.nr. 14331-65/82).

I den omtalte spareplan forudsættes det, at de kommunale myndigheders

nettoudgifter til den kollektive trafik i 1983 kan reduceres med 170 mio. kr.

i forhold til de foreliggende budgetter, samt at der fra 1983 til 1984 - målt

i faste 1983-priser - kan ske en yderligere reduktion på 60 mio. kr.

Det er ministeriets skøn, at den ønskede budgetforbedring kan nås ved, at

der indbudgetteres takstforhøjelser/besparelser svarende til et beløb, der i

gennemsnit udgør 5,4% af de budgetterede nettoudgifter for 1983. Det

forudsættes herudover, at udgiftsbudgetterne korrigeres for virkningerne af

de ændrede pris- og lønskøn for 1983.

Ved beregningen af den budgetforbedring, som er en følge af de lavere

pris- og lønskøn, må man være opmærksom på faren for dobbeltregning. Normalt

vil der således kun kunne regnes med en besparelse på den del af udgifterne,

som er finansieret af takster. Der henvises i øvrigt til vedlagte notat.

Det bemærkes, at virkningen af regeringens indkomstpolitik m.v. vil slå

mindre kraftigt igennem i de virksomheder, der får trafikken udført af

private eller offentlige virksomheder i henhold til en entreprenørkontrakt.

Såfremt man for disse trafikselskabers vedkommende ønsker en større effekt,

vil det kræve en genforhandling af kontrakterne, hvilket meget vel bør kunne

komme på tale.

Til orientering kan det oplyses, at ministeriet skønner, at en besparelse

på 82 mio. kr. af de 170 mio. kr. kan opnås som virkning af regeringens

indkomstpolitik m.v. - og det uden genforhandling af entreprenørkontrakterne.

Læs alt

Ministeriet har herved forudsat, at indkomstpolitikken m.v. reducerer de

budgetterede udgifter for 1983 med godt 1% for selskaber, der kører ved

entreprenører, og godt 3% for andre selskaber.

De resterende 88 mio. kr. udgør som nævnt 5,4% af de budgetterede

nettoudgifter og forudsættes tilvejebragt ved driftsbesparelser eller ved

takstforhøjelser. Hvis de 88 mio.kr. alene skal hentes hjem ved

ekstraordinære takstforhøjelser, må trafikselskabernes budgetterede

trafikindtægter gennemsnitligt forøges med 3,5%.

I øvrigt tilføjes, at det må anses for ønskeligt, at de korrektioner af de

foreliggende budgetter for trafikselskaberne, som bliver konsekvensen af

spareforanstaltningerne, indarbejdes i budgetterne inden budgetårets

begyndelse.

Det henstilles, at budgetforbedringer i 1983 i trafikselskaberne allerede

i 1983 tilbageføres til de finansierende kommunale myndigheder.

Arne Melchior

/Erik Knudsen

NOTAT ANGÅENDE BUDGETFORBEDRINGER FOR DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I 1983 OG 1984

---------------------------------------------------------------------

Trafikselskaberne kan opdeles i to hovedkategorier, driftselskaber og

administrationsselskaber. Forskellen består i, at førstnævnte type selv

varetager driften med egne busser, mens administrationsselskaberne lader

driften udføre ved entreprenører, som kan være private eller offentlige

virksomheder.

Af større driftselskaber findes i dag tre: HT, Århus Sporveje samt Odense

Bytrafik. Det første selskab, der finansieres af hovedstadsrådet, varetager

al rutekørsel inden for hovedstadsregionen og betjener sig i begrænset omfang

af entreprenører, mens de to andre er lokale selskaber, som alene betjener de

pågældende primærkommuner og ligeledes alene finansieres af disse.

I alle amter uden for hovedstadsområdet bortset fra Århus og Fyns amter er

der oprettet fælleskommunale administrationsselskaber med ansvar for al lokal

og regional rutekørsel. I Århus og Fyns amter er der etableret amtskommunale

administrationsselskaber med ansvar alene for den regionale trafik.

Nedenfor skal anføres de økonomiske hovedtal for trafikselskaberne,

således som de kan udledes af de foreliggende budgetter for |983.

Man er opmærksom på, at der i Århus og Fyns amter uden for Århus og Odense

kommuner også afholdes primærkommunale udgifter til kollektiv trafik, og

anbefalingerne i det følgende omfatter også disse kommuner, skønt de ikke

indgår i oversigten nedenfor.

Tabel 1.

Økonomiske hovedtal 1983, efter foreliggende budgetter i Mio. kr.

Brutto udgifter Indtægter

(drift og anlæg)

--------------------------------------------------------

primær- amts- primær- amts-

kommuner- kommuner- kommuner- kommuner-

nes andel nes andel nes andel nes andel

---------------------------------------------------------------------

2.743 (* 1) 1.403 (* 2)

--------------------------------------------------------

HT - 2.743 (* 1) - 1.403 (* 2)

---------------------------------------------------------------------

Primær- 405 278

kommunale --------------------------------------------------------

drifts- 405 - 278 -

selskaber

---------------------------------------------------------------------

Amts- og

fælles- 1.456 802

kommunale --------------------------------------------------------

admini- 623 833 315 487

strations-

selskaber

---------------------------------------------------------------------

Ialt 4.604 (* 1) 2.483 (* 2)

---------------------------------------------------------------------

1.028 3.576 (* 1) 593 1.890 (* 2)

-------------------------------------------------------------------

Tabel 1. (fortsættes)

Økonomiske hovedtal 1983, efter foreliggende budgetter i Mio. kr.

Kommunale Indtægtsdækning af

nettoudgifter udgifter i %

--------------------------------------------------------

primær- amts-(* 4) primær- amts-

kommuner- kommuner- kommuner- kommuner-

nes andel nes andel nes andel nes andel

---------------------------------------------------------------------

847 51% (* 3)

--------------------------------------------------------

HT - 847 - 51% (* 3)

---------------------------------------------------------------------

Primær- 127 69%

kommunale --------------------------------------------------------

drifts- 127 - 69% -

selskaber

---------------------------------------------------------------------

Amts- og

fælles- 654 55%

kommunale --------------------------------------------------------

admini- 308 346 51% 58%

strations-

selskaber

---------------------------------------------------------------------

Ialt 1.628 54% (* 3)

---------------------------------------------------------------------

435 1.193 58% 53% (* 3)

--------------------------------------------------------------------

Oversigtlig anvisning af midler til opnåelse af budgetforbedringer i

1983

Indledningsvis skal man bemærke, at budgetforbedringer på dette område

svarende til regeringens spareplan, som lyder på 170 mio. kr. (1983-priser)

vil betyde, at de kommunale nettoudgifter, som ialt er budgetteret til 1628

mio. kr. (tabel 1) reduceres med 10,4%.

Man skal endvidere pege på, at budgetforbedringer i denne størrelsesorden

typisk vil kunne nås ved en kombination af besparelser og takstforhøjelser.

Man skal henlede opmærksomheden på, at ikke alle besparelser nødvendigvis

vil medføre reduktioner i udbuddet af kollektiv trafik. Forholdet er således

det, at såvel indtægts- som udgiftsbudgetterne er tilrettelagt ud fra

tidligere forudsætninger om pris- og lønstigninger på 12% eller mere fra 1982

til 1983. Såfremt alene udgiftsbudgettet korrigeres for nye og væsentligt

lavere skøn for pris- og lønudviklingen, indtræder der herved en

budgetforbedring for virksomhederne. Det er dog kun en del af denne

besparelse, der kan betragtes som reel i denne forbindelse. Hvorledes denne

del kan beregnes i et normaltilfælde anføres nedenfor, men det må selvsagt

bero på de enkelte kommunale myndigheders budgetforudsætninger m.v.,

hvorledes sådanne beregninger konkret skal finde udtryk.

Normalt vil det være tilfældet, at kun nettoomkostningerne ved den

kollektive trafik indgår direkte i kommunernes og amtskommunernes budgetter.

Det vil tillige ofte kunne være således, at der i den igangværende samlede

revision af de kommunale budgetter vil være gjort en forudsætning om, at

reduktionen af de kommunale udgifter som følge af lavere pris- og

lønudvikling svarer til den reduktion af indtægterne, som er en følge af det

ligeledes reducerede skøn for udskrivningsgrundlaget.

I ovennævnte situation vil der således kunne indregnes en besparelse for

den kollektive trafik på grund af for højt budgetteret pris- og lønudvikling.

Besparelsen kan beregnes som den samlede udgiftsreduktion under de nye

forudsætninger med et procentvis fradrag svarende til det kommunale tilskuds

andel af bruttoudgifterne.

Ministeriet skønner, at det alene som følge af den nu forventede lavere

pris- og lønudvikling vil være muligt - for alle trafikselskaber taget under

eet - at opnå reelle besparelser på den kollektive trafik i 1983 på ca. 82

mio. kr. Dette svarer til 5% af de budgetterede nettoudgifter og omtrent

halvdelen af den budgetforbedring, som er indeholdt i den omtalte spareplan.

Virkningen af regeringens indkomstpolitik og omkostningsdæmpende

foranstaltninger i øvrigt vil variere betydeligt og navnlig mellem

driftselskaber og administrationsselskaber. I den sidstnævnte selskabstype

anvendes i overvejende grad private vognmænd som entreprenører, og betalingen

til dækning af disses lønudgifter vil ikke uden videre på kort sigt blive

reduceret som følge af indkomstpolitikken. Amtsrådsforeningen regner således

kun med, at indkomstpolitikken m.v. vil kunne reducere pris- og

lønstigningerne fra 12 til 10,5% og denne forudsætning ligger til grund for

opgørelsen foran af de 82 mio. kr. Såfremt yderligere nedsættelser skal

opnås, vil det kræve en genforhandling af standardentreprenøroverenskomsten,

hvilket da også meget vel bør kunne komme på tale.

Under forudsætning af, at der realiseres 82 mio. kr. i reelle besparelser

som følge af den afdæmpede pris- og lønudvikling, resterer der 88 mio. kr.

til opnåelse af den fulde budgetforbedring på 170 mio. kr. Disse 88 mio. kr.

kan tilvejebringes ved yderligere besparelser eller takstforhøjelser eller en

blanding af begge dele, og svarer til 5,4% af netto udgifterne.

Ifald de 88 mio. kr. alene tilvejebringes ved ekstraordinære

takstforhøjelser, vil det i gennemsnit være ensbetydende med gennemførelsen

af sådanne takstforhøjelser med en provenuforøgende effekt i 1983 på 3,5%.

Hvilke takstforhøjelser, der kan komme på tale i det enkelte selskab, må bero

på en politisk vudering af en række forhold, hvoraf man herfra skal pege på

betydningen af følgende:

- Det eksisterende takstniveau, herunder størrelsen af og

gennemførelsestidspunktet for de seneste takstforhøjelser

- Allerede planlagte takstforhøjelser

- Aktuelle besparelsesmuligheder, herunder mulighederne for besparelser

som følge af den afdæmpede omkostningsudvikling.

De ekstraordinære takstforhøjelser, som gennemføres i 1983, vil først få

helårsvirkning i 1984. Indbringer disse i 1983 88 mio. kr. ved iværksættelse

omkring den 1. juni 1983, vil helårsvirkningen i 1984 være ca. 150 mio. kr.,

hvorved også besparelsesmålet for 1984 er nået under forudsætning af, at

omkostningsstigningerne fra 1983 til 1984 dækkes ind ved ordinære

takstforhøjelser.

Officielle noter

(* 1) Heri indeholdt udgifter til drift af lokale statsbanestrækninger i

hovedstadsområdet.

(* 2) Rene trafikindtægter. Hertil skal lægges 493 mio. kr. ydet fra

staten til hovedstadsrådet som kompensation for dettes overtagelse af det

økonomiske ansvar for områdets lokale statsbanestrækninger.

(* 3) Indtægterne er her indregnet ekskl. ovennævnte kompensationsydelse.

(* 4) Herunder Københavns og Frederiksberg kommuner.

Lignende dokumenter