Cirkulære om de kommunale myndigheders nettoudgifter til den kollektive trafik i 1983-1984
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om de kommunale myndigheders
nettoudgifter til den kollektive trafik i 1983-1984
Folketinget har i aktstykke nr. 9, 4. november 1982, tiltrådt en
nedsættelse af bloktilskuddene til kommuner og amtskommuner for 1983 med ialt
3 mia. kr.
Hvad angår virkningen af denne beslutning samt den spareplan, der ligger
til grund herfor, henvises til indenrigsministeriets skrivelse med bilag af
4. november 1982 (4 k kt. j.nr. 14331-65/82).
I den omtalte spareplan forudsættes det, at de kommunale myndigheders
nettoudgifter til den kollektive trafik i 1983 kan reduceres med 170 mio. kr.
i forhold til de foreliggende budgetter, samt at der fra 1983 til 1984 - målt
i faste 1983-priser - kan ske en yderligere reduktion på 60 mio. kr.
Det er ministeriets skøn, at den ønskede budgetforbedring kan nås ved, at
der indbudgetteres takstforhøjelser/besparelser svarende til et beløb, der i
gennemsnit udgør 5,4% af de budgetterede nettoudgifter for 1983. Det
forudsættes herudover, at udgiftsbudgetterne korrigeres for virkningerne af
de ændrede pris- og lønskøn for 1983.
Ved beregningen af den budgetforbedring, som er en følge af de lavere
pris- og lønskøn, må man være opmærksom på faren for dobbeltregning. Normalt
vil der således kun kunne regnes med en besparelse på den del af udgifterne,
som er finansieret af takster. Der henvises i øvrigt til vedlagte notat.
Det bemærkes, at virkningen af regeringens indkomstpolitik m.v. vil slå
mindre kraftigt igennem i de virksomheder, der får trafikken udført af
private eller offentlige virksomheder i henhold til en entreprenørkontrakt.
Såfremt man for disse trafikselskabers vedkommende ønsker en større effekt,
vil det kræve en genforhandling af kontrakterne, hvilket meget vel bør kunne
komme på tale.
Til orientering kan det oplyses, at ministeriet skønner, at en besparelse
på 82 mio. kr. af de 170 mio. kr. kan opnås som virkning af regeringens
indkomstpolitik m.v. - og det uden genforhandling af entreprenørkontrakterne.
Læs alt
Ministeriet har herved forudsat, at indkomstpolitikken m.v. reducerer de
budgetterede udgifter for 1983 med godt 1% for selskaber, der kører ved
entreprenører, og godt 3% for andre selskaber.
De resterende 88 mio. kr. udgør som nævnt 5,4% af de budgetterede
nettoudgifter og forudsættes tilvejebragt ved driftsbesparelser eller ved
takstforhøjelser. Hvis de 88 mio.kr. alene skal hentes hjem ved
ekstraordinære takstforhøjelser, må trafikselskabernes budgetterede
trafikindtægter gennemsnitligt forøges med 3,5%.
I øvrigt tilføjes, at det må anses for ønskeligt, at de korrektioner af de
foreliggende budgetter for trafikselskaberne, som bliver konsekvensen af
spareforanstaltningerne, indarbejdes i budgetterne inden budgetårets
begyndelse.
Det henstilles, at budgetforbedringer i 1983 i trafikselskaberne allerede
i 1983 tilbageføres til de finansierende kommunale myndigheder.
Arne Melchior
/Erik Knudsen
NOTAT ANGÅENDE BUDGETFORBEDRINGER FOR DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I 1983 OG 1984
---------------------------------------------------------------------
Trafikselskaberne kan opdeles i to hovedkategorier, driftselskaber og
administrationsselskaber. Forskellen består i, at førstnævnte type selv
varetager driften med egne busser, mens administrationsselskaberne lader
driften udføre ved entreprenører, som kan være private eller offentlige
virksomheder.
Af større driftselskaber findes i dag tre: HT, Århus Sporveje samt Odense
Bytrafik. Det første selskab, der finansieres af hovedstadsrådet, varetager
al rutekørsel inden for hovedstadsregionen og betjener sig i begrænset omfang
af entreprenører, mens de to andre er lokale selskaber, som alene betjener de
pågældende primærkommuner og ligeledes alene finansieres af disse.
I alle amter uden for hovedstadsområdet bortset fra Århus og Fyns amter er
der oprettet fælleskommunale administrationsselskaber med ansvar for al lokal
og regional rutekørsel. I Århus og Fyns amter er der etableret amtskommunale
administrationsselskaber med ansvar alene for den regionale trafik.
Nedenfor skal anføres de økonomiske hovedtal for trafikselskaberne,
således som de kan udledes af de foreliggende budgetter for |983.
Man er opmærksom på, at der i Århus og Fyns amter uden for Århus og Odense
kommuner også afholdes primærkommunale udgifter til kollektiv trafik, og
anbefalingerne i det følgende omfatter også disse kommuner, skønt de ikke
indgår i oversigten nedenfor.
Tabel 1.
Økonomiske hovedtal 1983, efter foreliggende budgetter i Mio. kr.
Brutto udgifter Indtægter
(drift og anlæg)
--------------------------------------------------------
primær- amts- primær- amts-
kommuner- kommuner- kommuner- kommuner-
nes andel nes andel nes andel nes andel
---------------------------------------------------------------------
2.743 (* 1) 1.403 (* 2)
--------------------------------------------------------
HT - 2.743 (* 1) - 1.403 (* 2)
---------------------------------------------------------------------
Primær- 405 278
kommunale --------------------------------------------------------
drifts- 405 - 278 -
selskaber
---------------------------------------------------------------------
Amts- og
fælles- 1.456 802
kommunale --------------------------------------------------------
admini- 623 833 315 487
strations-
selskaber
---------------------------------------------------------------------
Ialt 4.604 (* 1) 2.483 (* 2)
---------------------------------------------------------------------
1.028 3.576 (* 1) 593 1.890 (* 2)
-------------------------------------------------------------------
Tabel 1. (fortsættes)
Økonomiske hovedtal 1983, efter foreliggende budgetter i Mio. kr.
Kommunale Indtægtsdækning af
nettoudgifter udgifter i %
--------------------------------------------------------
primær- amts-(* 4) primær- amts-
kommuner- kommuner- kommuner- kommuner-
nes andel nes andel nes andel nes andel
---------------------------------------------------------------------
847 51% (* 3)
--------------------------------------------------------
HT - 847 - 51% (* 3)
---------------------------------------------------------------------
Primær- 127 69%
kommunale --------------------------------------------------------
drifts- 127 - 69% -
selskaber
---------------------------------------------------------------------
Amts- og
fælles- 654 55%
kommunale --------------------------------------------------------
admini- 308 346 51% 58%
strations-
selskaber
---------------------------------------------------------------------
Ialt 1.628 54% (* 3)
---------------------------------------------------------------------
435 1.193 58% 53% (* 3)
--------------------------------------------------------------------
Oversigtlig anvisning af midler til opnåelse af budgetforbedringer i
1983
Indledningsvis skal man bemærke, at budgetforbedringer på dette område
svarende til regeringens spareplan, som lyder på 170 mio. kr. (1983-priser)
vil betyde, at de kommunale nettoudgifter, som ialt er budgetteret til 1628
mio. kr. (tabel 1) reduceres med 10,4%.
Man skal endvidere pege på, at budgetforbedringer i denne størrelsesorden
typisk vil kunne nås ved en kombination af besparelser og takstforhøjelser.
Man skal henlede opmærksomheden på, at ikke alle besparelser nødvendigvis
vil medføre reduktioner i udbuddet af kollektiv trafik. Forholdet er således
det, at såvel indtægts- som udgiftsbudgetterne er tilrettelagt ud fra
tidligere forudsætninger om pris- og lønstigninger på 12% eller mere fra 1982
til 1983. Såfremt alene udgiftsbudgettet korrigeres for nye og væsentligt
lavere skøn for pris- og lønudviklingen, indtræder der herved en
budgetforbedring for virksomhederne. Det er dog kun en del af denne
besparelse, der kan betragtes som reel i denne forbindelse. Hvorledes denne
del kan beregnes i et normaltilfælde anføres nedenfor, men det må selvsagt
bero på de enkelte kommunale myndigheders budgetforudsætninger m.v.,
hvorledes sådanne beregninger konkret skal finde udtryk.
Normalt vil det være tilfældet, at kun nettoomkostningerne ved den
kollektive trafik indgår direkte i kommunernes og amtskommunernes budgetter.
Det vil tillige ofte kunne være således, at der i den igangværende samlede
revision af de kommunale budgetter vil være gjort en forudsætning om, at
reduktionen af de kommunale udgifter som følge af lavere pris- og
lønudvikling svarer til den reduktion af indtægterne, som er en følge af det
ligeledes reducerede skøn for udskrivningsgrundlaget.
I ovennævnte situation vil der således kunne indregnes en besparelse for
den kollektive trafik på grund af for højt budgetteret pris- og lønudvikling.
Besparelsen kan beregnes som den samlede udgiftsreduktion under de nye
forudsætninger med et procentvis fradrag svarende til det kommunale tilskuds
andel af bruttoudgifterne.
Ministeriet skønner, at det alene som følge af den nu forventede lavere
pris- og lønudvikling vil være muligt - for alle trafikselskaber taget under
eet - at opnå reelle besparelser på den kollektive trafik i 1983 på ca. 82
mio. kr. Dette svarer til 5% af de budgetterede nettoudgifter og omtrent
halvdelen af den budgetforbedring, som er indeholdt i den omtalte spareplan.
Virkningen af regeringens indkomstpolitik og omkostningsdæmpende
foranstaltninger i øvrigt vil variere betydeligt og navnlig mellem
driftselskaber og administrationsselskaber. I den sidstnævnte selskabstype
anvendes i overvejende grad private vognmænd som entreprenører, og betalingen
til dækning af disses lønudgifter vil ikke uden videre på kort sigt blive
reduceret som følge af indkomstpolitikken. Amtsrådsforeningen regner således
kun med, at indkomstpolitikken m.v. vil kunne reducere pris- og
lønstigningerne fra 12 til 10,5% og denne forudsætning ligger til grund for
opgørelsen foran af de 82 mio. kr. Såfremt yderligere nedsættelser skal
opnås, vil det kræve en genforhandling af standardentreprenøroverenskomsten,
hvilket da også meget vel bør kunne komme på tale.
Under forudsætning af, at der realiseres 82 mio. kr. i reelle besparelser
som følge af den afdæmpede pris- og lønudvikling, resterer der 88 mio. kr.
til opnåelse af den fulde budgetforbedring på 170 mio. kr. Disse 88 mio. kr.
kan tilvejebringes ved yderligere besparelser eller takstforhøjelser eller en
blanding af begge dele, og svarer til 5,4% af netto udgifterne.
Ifald de 88 mio. kr. alene tilvejebringes ved ekstraordinære
takstforhøjelser, vil det i gennemsnit være ensbetydende med gennemførelsen
af sådanne takstforhøjelser med en provenuforøgende effekt i 1983 på 3,5%.
Hvilke takstforhøjelser, der kan komme på tale i det enkelte selskab, må bero
på en politisk vudering af en række forhold, hvoraf man herfra skal pege på
betydningen af følgende:
- Det eksisterende takstniveau, herunder størrelsen af og
gennemførelsestidspunktet for de seneste takstforhøjelser
- Allerede planlagte takstforhøjelser
- Aktuelle besparelsesmuligheder, herunder mulighederne for besparelser
som følge af den afdæmpede omkostningsudvikling.
De ekstraordinære takstforhøjelser, som gennemføres i 1983, vil først få
helårsvirkning i 1984. Indbringer disse i 1983 88 mio. kr. ved iværksættelse
omkring den 1. juni 1983, vil helårsvirkningen i 1984 være ca. 150 mio. kr.,
hvorved også besparelsesmålet for 1984 er nået under forudsætning af, at
omkostningsstigningerne fra 1983 til 1984 dækkes ind ved ordinære
takstforhøjelser.
Officielle noter
(* 1) Heri indeholdt udgifter til drift af lokale statsbanestrækninger i
hovedstadsområdet.
(* 2) Rene trafikindtægter. Hertil skal lægges 493 mio. kr. ydet fra
staten til hovedstadsrådet som kompensation for dettes overtagelse af det
økonomiske ansvar for områdets lokale statsbanestrækninger.
(* 3) Indtægterne er her indregnet ekskl. ovennævnte kompensationsydelse.
(* 4) Herunder Københavns og Frederiksberg kommuner.
Lignende dokumenter
- Fastsættelse af fradrag for forbedringer for vurderingsårene 2000, 2001 og 2002. Der klages over, at vurderingsankenævnet ikke har godkendt fradrag for en… Landsskatteretten · 12. marts 2013
- 1986 BTL 60 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL OG OPHÆVELSE AF LOV OM BEGRÆNSNING AF LØN UNDER SYGDOM (OPHÆVELSE AF KARENSDAG M.V.) NR L 60 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 347 Retsinformation · 21. maj 1988
- Skriftlig fremsættelse (26. januar 2017) - L 115 Retsinformation · 27. januar 2017
- Skriftlig fremsættelse (30. januar 2014) - L 105 Retsinformation · 31. januar 2014
- Skriftlig fremsættelse (30. januar 2013) - L 116 Retsinformation · 6. februar 2013
- Landsskatteretskendelse vedr. fastsættelse af fradrag for byggemodningsudgifter Retsinformation · 28. marts 2013