Spring til indhold

Retsinformation

1989 BTL 87 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF BENZIN NR L 87 1989-90, 1. SAMLING

1989/1 BTL 87Betænkning over lovforslagFolketinget10. januar 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren og miljøministeren, som disse

har besvaret skriftligt. Endvidere har skatteministeren,

miljøministeren, energiministeren og trafikministeren besvaret

spørgsmål for udvalget i et samråd.

Nogle af udvalgets spørgsmål (spørgsmål 2, 5, 12-16 samt 19 og 20) er

sammen med svarene herpå optrykt som bilag til denne betænkning.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Butikshandelens Fællesråd,

De Samvirkende Købmandsforeninger i Danmark (DSK),

Klavs Engbart, Gilleleje,

HT og

Pensionisternes Fællesråd.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) kan i den

nuværende situation ikke medvirke til lovforslagets vedtagelse, idet

mindretallet er af den opfattelse, at den nødvendige nedsættelse af

grænsehandelsfølsomme afgifter skal ske i sammenhæng med en indkomstpolitisk

aftale med arbejdsmarkedets parter, der også i de kommende år skal sikre en

lavere omkostningsudvikling end i udlandet og en stigende pensionsopsparing.

Endvidere er det mindretallets opfattelse, at det er nødvendigt at lægge

en samlet strategi for nedsættelser af grænsehandelsfølsomme afgifter, sådan

at Danmark kan afvikle en væsentlig del af afgifterne mod at opnå en aftale

med EF om fastholdelse af adgang til grænsekontrol på stikprøvebasis i

forbindelse med opretholdelse af et højt afgiftsniveau på stærk spiritus og

tobak.

De samlede trafik- og miljømæssige konsekvenser af lovforslaget er

Læs alt

endvidere ikke acceptable.

Trafikmæssigt vil der efter trafikministerens oplysninger under

udvalgsarbejdet ske en nedgang i rejsetallet hos DSB på 9,5 mio. årligt med

et billetindtægtstab på 90 mio. kr.

For HT's område er der givet oplysning om et tab på 15-20 mio. kr., mens

der ikke har kunnet tilvejebringes oplysninger om tab i de øvrige offentlige

trafikselskaber.

Denne manko på den kollektive trafiks område inddækkes ikke, hvorved den

kollektive trafiks konkurrencesituation yderligere forringes. En opvejning af

den kollektive trafiks konkurrenceevnetab vil ifølge ministerens oplysninger

kræve en takstnedsættelse på mindst 14 pct. Det er oplyst, at væksten i

personbiltrafikken ventes at stige 4 pct. årligt ud over den almindelige

konjunkturudvikling.

Samlet vil miljøet blive belastet og særligt i de større bysamfund.

Det forekommer mindretallet paradoksalt, at de miljømæssige indsatser, der

planlægges eller gennemføres, blot opvejer en ren grænsehandelsbetinget

afgiftslettelse.

Mindretallet henviser til, at Socialdemokratiets oplæg »Gang i

90'erne« foreslår en grænsehandelsbetinget afgiftslettelse på benzin

samtidig med en tilsvarende sænkning af taksterne i den kollektive trafik.

Herved undgås en forskydning til ugunst for den mere miljøvenlige kollektive

trafik, hvorefter miljøindsatsen vil komme miljøet til gode og ikke blot

opveje tilførte ekstrabelastninger.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling af miljø-,

energi- og trafikpolitiske samt af statsfinansielle og

betalingsbalancemæssige årsager.

Miljø-, trafik- og energipolitisk er lovforslaget uacceptabelt og går

direkte imod Brundtlandrapportens målsætninger og regeringens egne

anvisninger i henhold til rapporten om en bæredygtig udvikling.

Det er ligeledes klart imod regeringens egen handlingsplan.

Af de svar, som miljøministeren har afgivet til Skatteudvalget, fremgår

det også, at miljøministeren erkender lovforslagets miljømæssige problemer.

Trafikpolitisk betyder lovforslaget, at den kollektive trafik bliver

uforholdsmæssigt ringere stillet end privatbilismen, hvilket forstærkes af,

at finanslovforliget betyder forringelser af DSB's muligheder.

Det store provenutab på statens budget betyder, at pengene skal skaffes

andre steder, hvor SF finder det uacceptabelt.

Endelig medfører lovforslaget en helt urimelig forøgelse af underskuddet

på betalingsbalancen. Selv regeringens groft underdrevne skøn vedrørende

betalingsbalanceunderskuddet, der er afleveret i Skatteudvalget, erkender, at

underskuddet vil blive forøget.

SF synes ikke, at tiden er inde til en forbrugsudvidelse med øget

betalingsubalance til følge.

Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg

(V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente

Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia

Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Hans Strunge (S) Stavad (S) fmd.

Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)

Bilag

Nogle af udvaglets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse

heraf

Spørgsmål 2:

Miljøministerens, energiministerens og trafikministerens kommentarer til

lovforslaget bedes indhentet.

Svar:

Jeg har fra miljøministeren modtaget følgende fælles udtalelse fra

energiministeren, trafikministeren og miljøministeren:

»For det første skal det fastslås, at nedsættelsen af

benzinafgifterne ikke er foretaget ud fra miljømæssige begrundelser, men

primært for at mindske grænsehandelen mellem Danmark og Vesttyskland.

Der er næppe nogen tvivl om, at nedsættelsen af afgifterne vil stimulere

til en overflytning af transporten fra kollektiv transport til privatbiler

samt i visse tilfælde til et stigende trafikarbejde. På den anden side vil

den faldende grænsehandel mindske bilkørslen.

Virkningen af afgiftsnedsættelsen vil således virke forskelligt i de

enkelte dele af landet, men det må påregnes, at bilen i større omfang vil

blive brugt i forbindelse med transporten mellem bolig og arbejde i de

områder, hvor den individuelle trafik konkurrerer med kollektiv trafik. Dvs.

specielt omkring de større byområder.

Trafikministeriet har skønnet, at det samlet betyder en begrænset vækst i

personbiltrafikken på op til 4 pct. I rapporten om DSB's økonomi, juni 1989,

fremgår, at »en nedsættelse af benzinafgiften med 1,25 kr. pr. liter vil

betyde en konkurrenceforringelse for DSB's persontrafik og vurderes at ville

give DSB en indtægtsnedgang på 75 mio. kr. årligt.«

Forureningsmæssigt vil en stigende biltrafik isoleret set betyde stigende

forurening. Omfanget vil dog afhænge af, i hvilken udstrækning det er muligt

og hensigtsmæssigt at foretage tilpasninger i den kollektive trafik til det

faldende kundeunderlag. Imidlertid er der i finanslovforliget elementer, der

modificerer tendenserne til en stigende forurening.

For det første vil stigningen i vægtafgiften betyde, at det bliver

relativt dyrt at have to biler. Der vil derfor være et incitament til at

skaffe sig af med bil nummer to - ofte en ældre bil, der forurener relativt

meget.

For det andet vil den stigende vægtafgift gøre det endnu mere fordelagtigt

at købe biler med en lille egenvægt. Disse biler er som regel de mindst

fourenende.

For det tredje vil nedsættelsen af benzinafgiften forrykke

konkurrenceforholdet mellem benzin- og dieseldrevne biler til fordel for de

benzindrevne. Med indførelsen af US-normerne må de benzindrevne biler samlet

anses for de mest miljøvenlige.

For det fjerde sænkes afgiften på den blyfri benzin mest.

Som tidligere nævnt er der nok ingen tvivl om, at det i de større

bysamfund vil øge trafikken.

Spørgsmål 5:

Hvorledes forventes udviklingen i den kollektive trafik at se ud i lyset

af de nedsatte afgifter og den af regeringen foreslåede nedsættelse af

tilskud til den kollektive trafik?

Spørgsmål 12:

Med hvor meget nedsættes fradraget i henhold til ligningslovens § 9 B og 9

C, såfremt man anvender samme beregningsmåde som nu og

benzinafgiftsnedsættelsen er slået fuldt igennem?

Svar:

Satserne for de nævnte fradrag fastsættes af ligningsrådet.

Fradraget for befordring mellem hjem og arbejdsplads efter ligningslovens

§ 9 C er for 1989 fastsat til 115 øre pr. km. i intervallet 21-54 km om

dagen. For kørsel ud over 54 km er satsen for 1989 fastsat til 28,75 kr. pr.

km.

Hvis nedsættelsen af benzinafgiften slår fuldt igennen i forbrugerprisen,

skønnes det, at befordringsfradragssatserne vil falde med ca. 5 pct.

Fradraget for befordring mellem flere skiftende arbejdssteder

(erhvervsmæssig kørsel i egen bil) efter ligningslovens § 9 B er for 1989

fastsat til 2,13 øre pr. km for årlig kørsel indtil 12.000 km og 115 øre pr.

km for kørsel ud over 12.000 km. Det skønnes, under forudsætning af samme

beregningsmåde som hidtil, at den høje sats vil falde ca. 4 pct. og den lave

sats ca. 5 pct.

I den høje sats er foruden variable omkostninger også taget hensyn til

visse faste udgifter til bilhold.

Spørgsmål 13:

Vil nedsættelsen påvirke kørselsfradraget for personer, der benytter

kollektiv drift eller dieselbiler?

Svar:

En reduktion af satserne for fradraget for befordring mellem hjem og

arbejdsplads efter ligningslovens § 9 C har betydning for alle, der kan

benytte dette fradrag - uanset transportmåde mellem bopæl og arbejdsplads.

En reduktion af fradraget for erhvervsmæssig kørsel efter ligningslovens §

9 B har imidlertid kun betydning for personer, der benytter eget

motorkøretøj, uanset om det er benzin- eller dieseldrevet.

Spørgsmål 14:

Finder ministeren ikke, at der er et problem i relation til den såkaldte

overgangsregel (ligningslovens nuværende § 9 C), og hvad agter ministeren at

gøre i den relation?

Svar:

Efter standardreglen for befordringsfradrag (ligningslovens § 9 C, stk.

1-3) kan der for 1989 for den del af den daglige befordring mellem hjem og

arbejdsplads, der ligger mellem 20 og 54 km, fradrages 115 øre pr. km. For

befordring ud over 54 km pr. arbejdsdag kan der alene fradrages 28,75 øre pr.

km.

Efter særreglen om befordringsfrdrag for skattepligtige, der anvender egen

bil til befordring mellem hjem og arbejdsplads (ligningslovens § 9 C, stk.

4), kan der for hele den del af befordringen, der ligger ud over 20 km pr.

arbejdsdag, foretages fradrag med denne for 1984 gældende kilometertakst (105

øre pr. km). Særreglen kan kun anvendes af skattepligtige, hvis befordring

mellem hjem og arbejdsplads overstiger 54 km pr. arbejdsdag, og som ikke kan

anvende offentlig befordring.

Særreglen er en overgangsregel, hvilket følger af, at kilometertakten er

fastfrosset på 1984-niveau, mens standardreglens takst årligt reguleres.

Nedsættes standardsatsen, uden at satsen i overgangsreglen reguleres, vil

overgangsreglen blive relativt mere attraktiv. Ved en nedsættelse af

standardsatsen med 5 pct. vil grænsen for, hvornår det kan betale sig at

anvende særreglen, falde med ca. 3 kilometer.

Det er under overvejelse i ministeriet, om der er behov for en justering

af overgangsreglen set i lyset af den lavere benzinafgift og de generelle

overvejelser om regelforenkling.

Spørgsmål 15:

Ministeren bedes oplyse, hvor stor afvandringen (personer/år) fra den

kollektive trafik forventes at blive samt provenutabet

a) i relation til DSB,

b) i relation til HT,

c) i relation ttil offentlige trafikselskaber.

Spørgsmål 16:

Hvor meget forventes taksterne for den kollektive trafik at skulle

nedsættes for at få den samme konkurrencemæssige effekt som lovforslaget?

Spørgsmål 20:

Ministeren bedes indhente trafikministerens vurdering af, hvilke

merudgifter trafikministeren skønner der vil blive inden for

trafikministeriets ressortområde ved gennemførelse af lovforslaget.

Svar:

Jeg har modtaget følgende kommentarer og oplysninger fra trafikministeren,

der har besvaret de 3 spørgsmål under eet:

»Det må som tidligere nævnt i besvarelsen af spørgsmål 2 forventes,

at nedsættelsen af afgifterne vil stimulere til en overflytning af

transporten fra kollektiv transport til privatbiler, ligesom det må

forventes, at bilen i større omfang vil blive brugt i forbindelse med

transporten mellem bolig og arbejde i de områder, hvor den individuelle

trafik konkurrerer med den kollektive trafik.

Virkningerne for DSB

I rapport om DSB's økonomi, juni 1989, fremgår, at »en nedsættelse af

benzinafgiften med 1,25 kr. pr. liter vil betyde en konkurrenceforringelse

for DSB's persontrafik og vurderes at ville give DSB en indtægtsnedgang på 75

mio. kr. årligt«.

Fra 1990 er S-togstrafikken og regionalrejser inden for hovedstadsområdet

tilbageført til DSB.

Nedenfor er konsekvenserne på hovedområderne inden for DSB's persontrafik

i 1990 - opgjort efter samme grundprincipper som i rapporten om DSB's økonomi

- nærmere gennemgået.

a. Fjerntrafik

Uden nedsættelsen af benzinafgifterne forventede DSB en indtægt på 689

mio. kr. og ca. 7,3 mio rejser på fjerntrafikken. Nedsættelsen af afgifterne

vil i østvesttrafikken betyde, at bilrejserne bliver ca. 4 pct. billigere,

idet priserne for færgeoverfarten ikke ændres. På denne baggrund skønnes det,

at afgiftsnedsættelsen vil medføre et tab på ca. 0,3 mio. rejser med et deraf

følgende indtægtstab på ca. 25 mio. kr. årligt.

b. Nærtrafikken uden for hovedstadsområdet

Uden nedsættelsen af benzinafgifterne forventede DSB en indtægt på 479

mio. kr. og ca. 23,2 mio. rejser i nærtrafikken uden for hovedstadsområdet.

Det skønnes, at afgiftsnedsættelsen vil medføre et tab på 1,5 mio. rejser med

et deraf følgende indtægtstab på ca. 30 mio. kr. årligt.

c. Hovedstadsområdet

Uden nedsættelsen af benzinafgifterne forventede DSB en indtægt på 650

mio. kr. og ca. 108 mio. rejser (inkl. S-tog og § 4 baner) i

hovedstadsområdet. Det skønnes, at afgiftsnedsættelsen vil medføre et tab på

6,8 mio. rejser med et deraf følgende indtægtstab på ca. 41 mio. kr. årligt.

d. DSB's færgeoverfarter

Overførslerne af biler på færgeoverfarterne skønnes på baggrund af

udviklingen i fjerntrafikken at stige med godt 50.000. Ud fra et optimistisk

skøn vil DSB få ca. 25.000 ekstra overførsler pr. år eller en merindtægt på

op til 6 mio. kr. årligt.

Den samlede konsekvens for DSB skønnes på denne baggrund at blive et

provenutab på omkring 90 mio. kr. årligt og et samlet tab på omkring 8,6 mio.

rejser årligt. Der er ikke i overstående beregninger taget højde for

eventuelle effekter af forhøjelsen af vægtafgiften.

For at bevare en uændret konkurrenceevne skulle DSB's takster ud fra et

groft skøn nedsættes med samme procentsats som nedsættelsen af benzinprisen,

det vil sige med 14 pct.

Virkning for HT

Under »Virkningerne for DSB« er der nærmere redegjort for

virkningerne af afgiftsnedsættelsen for DSB's persontrafik i

hovedstadsområdet.

Benzinafgiftsreduktionerne forventes fortrinsvis at få indflydelse på de

relativt lange bolig-arbejdsstedsrejser i hovedstadsregionen. Disse rejser er

typisk banerejser. Disse rejser foretages i stort omfang på

»HT-netkort«. Der er ca. 20.000 faste abonnenter, der benytter

disse kort.

Af banerejserne i hovedstadsregionen er ca. 50 pct. kombinerede rejser,

der foretages med såvel bane som bus. I den udstrækning afgiftsnedsættelsen

medfører bortfald af passagerer på de lokale banerejser, vil der således også

blive tale om bortfald af passagerer i den del af bustrafikken, der knytter

an til banerne.

Halvdelen af DSB's indtægtstab, ca. 20 mio. kr., skønnes at knytte sig til

de kombinerede bane-/busrejser. Af de kombinerede rejser skal ca. 42 pct. af

indtægten tilgå busselskabet (HT). Tabet vil ud fra et groft skøn kunne

anslås til knap 10 mio. kr. årligt.

Hertil kommer et forventet tab på de relativt lange busrejser. Det er ikke

muligt at foretage en beregning af dette tab, men det kan ud fra et groft

skøn anslås til ca. 10 mio. kr. årligt.

Det samlede tab for busvirksomheden (HT) kan på denne baggrund skønnes til

at være på 15-20 mio. kr. årligt, idet der heri ikke er medregnet et muligt

tab i de korte busrejser, der kan blive aktuelt på grund af

afgiftsreduktionens psykologiske virkning.

For at bevare en uændret konkurrenceevne skulle HT's takster ud fra et

groft skøn og ud fra, at de er fælles takster for bus og bane i

hovedstadsområdet, nedsættes med samme procentsats som nedsættelsen af

benzinafgiften, det vil sige med 14 pct.

Virkningerne for de offentlige trafikselskaber (ekskl. HT)

Det er ikke muligt at give et skøn over, hvor stor afvandringen fra den

kollektive trafik vil blive som følge af nedsættelsen af benzinafgifterne,

ligesom det ikke er muligt at anslå at provenutab. Det må imidlertid

forventes, at nedsættelsen af benzinafgifterne vil få samme virkning som en

takststigning - det vil sige et fald i antal rejsende og dermed følgende

provenutab.'

Jeg skal hertil alene føje, at der som nævnt i trafikministerens udtalelse

ikke er taget højde for virkningerne af at vægtafgiften samtidig øges med 55

pct.

Spørgsmål 19:

Vil ministeren indhente miljøministerens vurdering af, hvorvidt det ud fra

en miljømæssig synsvinkel er forsvarligt med en så kraftig

konkurrenceforbedring af den individuelle trafik på bekostning af den

kollektive trafik, jf. spørgsmål 2?

Svar:

Jeg har fra miljøministeren modtaget følgende udtalelse:

»Nedsættelsen af benzinafgifterne er ikke et signal til, at der

slækkes på målsætningerne om at begrænse trafikkens miljøbelastning.

Trafikministeriet har skønnet, at afgiftsnedsættelserne samlet betyder en

begrænset vækst i persontrafikken på op til 4 pct. Der er således tale om en

ændring, der ikke er større, end hvad der kunne være et resultat af den

almindelige konjunkturudvikling. Hertil kommer, at der i finanslovforliget er

elementer, der svækker tendenserne til en stigende forurening.

Afgiftsændringerne er derfor ikke afgørende for mulighederne for at

opfylde de miljømæssige målsætninger. Men de skærper kravene til at begrænse

trafikkens miljøbelastning med andre midler. Den transporthandlingsplan, som

trafikministeren fremlægger til foråret, skal udstikke rammerne for de

kommende års initiativer på dette område.

Jeg skal endvidere henvise til den udtalelse, som jeg i samarbejde med

energi- og trafikministeren har udarbejdet om afgiftsnedsættelserne.«

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter