1989 BTL 87 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF BENZIN NR L 87 1989-90, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til skatteministeren og miljøministeren, som disse
har besvaret skriftligt. Endvidere har skatteministeren,
miljøministeren, energiministeren og trafikministeren besvaret
spørgsmål for udvalget i et samråd.
Nogle af udvalgets spørgsmål (spørgsmål 2, 5, 12-16 samt 19 og 20) er
sammen med svarene herpå optrykt som bilag til denne betænkning.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Butikshandelens Fællesråd,
De Samvirkende Købmandsforeninger i Danmark (DSK),
Klavs Engbart, Gilleleje,
HT og
Pensionisternes Fællesråd.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) kan i den
nuværende situation ikke medvirke til lovforslagets vedtagelse, idet
mindretallet er af den opfattelse, at den nødvendige nedsættelse af
grænsehandelsfølsomme afgifter skal ske i sammenhæng med en indkomstpolitisk
aftale med arbejdsmarkedets parter, der også i de kommende år skal sikre en
lavere omkostningsudvikling end i udlandet og en stigende pensionsopsparing.
Endvidere er det mindretallets opfattelse, at det er nødvendigt at lægge
en samlet strategi for nedsættelser af grænsehandelsfølsomme afgifter, sådan
at Danmark kan afvikle en væsentlig del af afgifterne mod at opnå en aftale
med EF om fastholdelse af adgang til grænsekontrol på stikprøvebasis i
forbindelse med opretholdelse af et højt afgiftsniveau på stærk spiritus og
tobak.
De samlede trafik- og miljømæssige konsekvenser af lovforslaget er
Læs alt
endvidere ikke acceptable.
Trafikmæssigt vil der efter trafikministerens oplysninger under
udvalgsarbejdet ske en nedgang i rejsetallet hos DSB på 9,5 mio. årligt med
et billetindtægtstab på 90 mio. kr.
For HT's område er der givet oplysning om et tab på 15-20 mio. kr., mens
der ikke har kunnet tilvejebringes oplysninger om tab i de øvrige offentlige
trafikselskaber.
Denne manko på den kollektive trafiks område inddækkes ikke, hvorved den
kollektive trafiks konkurrencesituation yderligere forringes. En opvejning af
den kollektive trafiks konkurrenceevnetab vil ifølge ministerens oplysninger
kræve en takstnedsættelse på mindst 14 pct. Det er oplyst, at væksten i
personbiltrafikken ventes at stige 4 pct. årligt ud over den almindelige
konjunkturudvikling.
Samlet vil miljøet blive belastet og særligt i de større bysamfund.
Det forekommer mindretallet paradoksalt, at de miljømæssige indsatser, der
planlægges eller gennemføres, blot opvejer en ren grænsehandelsbetinget
afgiftslettelse.
Mindretallet henviser til, at Socialdemokratiets oplæg »Gang i
90'erne« foreslår en grænsehandelsbetinget afgiftslettelse på benzin
samtidig med en tilsvarende sænkning af taksterne i den kollektive trafik.
Herved undgås en forskydning til ugunst for den mere miljøvenlige kollektive
trafik, hvorefter miljøindsatsen vil komme miljøet til gode og ikke blot
opveje tilførte ekstrabelastninger.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling af miljø-,
energi- og trafikpolitiske samt af statsfinansielle og
betalingsbalancemæssige årsager.
Miljø-, trafik- og energipolitisk er lovforslaget uacceptabelt og går
direkte imod Brundtlandrapportens målsætninger og regeringens egne
anvisninger i henhold til rapporten om en bæredygtig udvikling.
Det er ligeledes klart imod regeringens egen handlingsplan.
Af de svar, som miljøministeren har afgivet til Skatteudvalget, fremgår
det også, at miljøministeren erkender lovforslagets miljømæssige problemer.
Trafikpolitisk betyder lovforslaget, at den kollektive trafik bliver
uforholdsmæssigt ringere stillet end privatbilismen, hvilket forstærkes af,
at finanslovforliget betyder forringelser af DSB's muligheder.
Det store provenutab på statens budget betyder, at pengene skal skaffes
andre steder, hvor SF finder det uacceptabelt.
Endelig medfører lovforslaget en helt urimelig forøgelse af underskuddet
på betalingsbalancen. Selv regeringens groft underdrevne skøn vedrørende
betalingsbalanceunderskuddet, der er afleveret i Skatteudvalget, erkender, at
underskuddet vil blive forøget.
SF synes ikke, at tiden er inde til en forbrugsudvidelse med øget
betalingsubalance til følge.
Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg
(V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente
Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia
Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Hans Strunge (S) Stavad (S) fmd.
Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)
Bilag
Nogle af udvaglets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse
heraf
Spørgsmål 2:
Miljøministerens, energiministerens og trafikministerens kommentarer til
lovforslaget bedes indhentet.
Svar:
Jeg har fra miljøministeren modtaget følgende fælles udtalelse fra
energiministeren, trafikministeren og miljøministeren:
»For det første skal det fastslås, at nedsættelsen af
benzinafgifterne ikke er foretaget ud fra miljømæssige begrundelser, men
primært for at mindske grænsehandelen mellem Danmark og Vesttyskland.
Der er næppe nogen tvivl om, at nedsættelsen af afgifterne vil stimulere
til en overflytning af transporten fra kollektiv transport til privatbiler
samt i visse tilfælde til et stigende trafikarbejde. På den anden side vil
den faldende grænsehandel mindske bilkørslen.
Virkningen af afgiftsnedsættelsen vil således virke forskelligt i de
enkelte dele af landet, men det må påregnes, at bilen i større omfang vil
blive brugt i forbindelse med transporten mellem bolig og arbejde i de
områder, hvor den individuelle trafik konkurrerer med kollektiv trafik. Dvs.
specielt omkring de større byområder.
Trafikministeriet har skønnet, at det samlet betyder en begrænset vækst i
personbiltrafikken på op til 4 pct. I rapporten om DSB's økonomi, juni 1989,
fremgår, at »en nedsættelse af benzinafgiften med 1,25 kr. pr. liter vil
betyde en konkurrenceforringelse for DSB's persontrafik og vurderes at ville
give DSB en indtægtsnedgang på 75 mio. kr. årligt.«
Forureningsmæssigt vil en stigende biltrafik isoleret set betyde stigende
forurening. Omfanget vil dog afhænge af, i hvilken udstrækning det er muligt
og hensigtsmæssigt at foretage tilpasninger i den kollektive trafik til det
faldende kundeunderlag. Imidlertid er der i finanslovforliget elementer, der
modificerer tendenserne til en stigende forurening.
For det første vil stigningen i vægtafgiften betyde, at det bliver
relativt dyrt at have to biler. Der vil derfor være et incitament til at
skaffe sig af med bil nummer to - ofte en ældre bil, der forurener relativt
meget.
For det andet vil den stigende vægtafgift gøre det endnu mere fordelagtigt
at købe biler med en lille egenvægt. Disse biler er som regel de mindst
fourenende.
For det tredje vil nedsættelsen af benzinafgiften forrykke
konkurrenceforholdet mellem benzin- og dieseldrevne biler til fordel for de
benzindrevne. Med indførelsen af US-normerne må de benzindrevne biler samlet
anses for de mest miljøvenlige.
For det fjerde sænkes afgiften på den blyfri benzin mest.
Som tidligere nævnt er der nok ingen tvivl om, at det i de større
bysamfund vil øge trafikken.
Spørgsmål 5:
Hvorledes forventes udviklingen i den kollektive trafik at se ud i lyset
af de nedsatte afgifter og den af regeringen foreslåede nedsættelse af
tilskud til den kollektive trafik?
Spørgsmål 12:
Med hvor meget nedsættes fradraget i henhold til ligningslovens § 9 B og 9
C, såfremt man anvender samme beregningsmåde som nu og
benzinafgiftsnedsættelsen er slået fuldt igennem?
Svar:
Satserne for de nævnte fradrag fastsættes af ligningsrådet.
Fradraget for befordring mellem hjem og arbejdsplads efter ligningslovens
§ 9 C er for 1989 fastsat til 115 øre pr. km. i intervallet 21-54 km om
dagen. For kørsel ud over 54 km er satsen for 1989 fastsat til 28,75 kr. pr.
km.
Hvis nedsættelsen af benzinafgiften slår fuldt igennen i forbrugerprisen,
skønnes det, at befordringsfradragssatserne vil falde med ca. 5 pct.
Fradraget for befordring mellem flere skiftende arbejdssteder
(erhvervsmæssig kørsel i egen bil) efter ligningslovens § 9 B er for 1989
fastsat til 2,13 øre pr. km for årlig kørsel indtil 12.000 km og 115 øre pr.
km for kørsel ud over 12.000 km. Det skønnes, under forudsætning af samme
beregningsmåde som hidtil, at den høje sats vil falde ca. 4 pct. og den lave
sats ca. 5 pct.
I den høje sats er foruden variable omkostninger også taget hensyn til
visse faste udgifter til bilhold.
Spørgsmål 13:
Vil nedsættelsen påvirke kørselsfradraget for personer, der benytter
kollektiv drift eller dieselbiler?
Svar:
En reduktion af satserne for fradraget for befordring mellem hjem og
arbejdsplads efter ligningslovens § 9 C har betydning for alle, der kan
benytte dette fradrag - uanset transportmåde mellem bopæl og arbejdsplads.
En reduktion af fradraget for erhvervsmæssig kørsel efter ligningslovens §
9 B har imidlertid kun betydning for personer, der benytter eget
motorkøretøj, uanset om det er benzin- eller dieseldrevet.
Spørgsmål 14:
Finder ministeren ikke, at der er et problem i relation til den såkaldte
overgangsregel (ligningslovens nuværende § 9 C), og hvad agter ministeren at
gøre i den relation?
Svar:
Efter standardreglen for befordringsfradrag (ligningslovens § 9 C, stk.
1-3) kan der for 1989 for den del af den daglige befordring mellem hjem og
arbejdsplads, der ligger mellem 20 og 54 km, fradrages 115 øre pr. km. For
befordring ud over 54 km pr. arbejdsdag kan der alene fradrages 28,75 øre pr.
km.
Efter særreglen om befordringsfrdrag for skattepligtige, der anvender egen
bil til befordring mellem hjem og arbejdsplads (ligningslovens § 9 C, stk.
4), kan der for hele den del af befordringen, der ligger ud over 20 km pr.
arbejdsdag, foretages fradrag med denne for 1984 gældende kilometertakst (105
øre pr. km). Særreglen kan kun anvendes af skattepligtige, hvis befordring
mellem hjem og arbejdsplads overstiger 54 km pr. arbejdsdag, og som ikke kan
anvende offentlig befordring.
Særreglen er en overgangsregel, hvilket følger af, at kilometertakten er
fastfrosset på 1984-niveau, mens standardreglens takst årligt reguleres.
Nedsættes standardsatsen, uden at satsen i overgangsreglen reguleres, vil
overgangsreglen blive relativt mere attraktiv. Ved en nedsættelse af
standardsatsen med 5 pct. vil grænsen for, hvornår det kan betale sig at
anvende særreglen, falde med ca. 3 kilometer.
Det er under overvejelse i ministeriet, om der er behov for en justering
af overgangsreglen set i lyset af den lavere benzinafgift og de generelle
overvejelser om regelforenkling.
Spørgsmål 15:
Ministeren bedes oplyse, hvor stor afvandringen (personer/år) fra den
kollektive trafik forventes at blive samt provenutabet
a) i relation til DSB,
b) i relation til HT,
c) i relation ttil offentlige trafikselskaber.
Spørgsmål 16:
Hvor meget forventes taksterne for den kollektive trafik at skulle
nedsættes for at få den samme konkurrencemæssige effekt som lovforslaget?
Spørgsmål 20:
Ministeren bedes indhente trafikministerens vurdering af, hvilke
merudgifter trafikministeren skønner der vil blive inden for
trafikministeriets ressortområde ved gennemførelse af lovforslaget.
Svar:
Jeg har modtaget følgende kommentarer og oplysninger fra trafikministeren,
der har besvaret de 3 spørgsmål under eet:
»Det må som tidligere nævnt i besvarelsen af spørgsmål 2 forventes,
at nedsættelsen af afgifterne vil stimulere til en overflytning af
transporten fra kollektiv transport til privatbiler, ligesom det må
forventes, at bilen i større omfang vil blive brugt i forbindelse med
transporten mellem bolig og arbejde i de områder, hvor den individuelle
trafik konkurrerer med den kollektive trafik.
Virkningerne for DSB
I rapport om DSB's økonomi, juni 1989, fremgår, at »en nedsættelse af
benzinafgiften med 1,25 kr. pr. liter vil betyde en konkurrenceforringelse
for DSB's persontrafik og vurderes at ville give DSB en indtægtsnedgang på 75
mio. kr. årligt«.
Fra 1990 er S-togstrafikken og regionalrejser inden for hovedstadsområdet
tilbageført til DSB.
Nedenfor er konsekvenserne på hovedområderne inden for DSB's persontrafik
i 1990 - opgjort efter samme grundprincipper som i rapporten om DSB's økonomi
- nærmere gennemgået.
a. Fjerntrafik
Uden nedsættelsen af benzinafgifterne forventede DSB en indtægt på 689
mio. kr. og ca. 7,3 mio rejser på fjerntrafikken. Nedsættelsen af afgifterne
vil i østvesttrafikken betyde, at bilrejserne bliver ca. 4 pct. billigere,
idet priserne for færgeoverfarten ikke ændres. På denne baggrund skønnes det,
at afgiftsnedsættelsen vil medføre et tab på ca. 0,3 mio. rejser med et deraf
følgende indtægtstab på ca. 25 mio. kr. årligt.
b. Nærtrafikken uden for hovedstadsområdet
Uden nedsættelsen af benzinafgifterne forventede DSB en indtægt på 479
mio. kr. og ca. 23,2 mio. rejser i nærtrafikken uden for hovedstadsområdet.
Det skønnes, at afgiftsnedsættelsen vil medføre et tab på 1,5 mio. rejser med
et deraf følgende indtægtstab på ca. 30 mio. kr. årligt.
c. Hovedstadsområdet
Uden nedsættelsen af benzinafgifterne forventede DSB en indtægt på 650
mio. kr. og ca. 108 mio. rejser (inkl. S-tog og § 4 baner) i
hovedstadsområdet. Det skønnes, at afgiftsnedsættelsen vil medføre et tab på
6,8 mio. rejser med et deraf følgende indtægtstab på ca. 41 mio. kr. årligt.
d. DSB's færgeoverfarter
Overførslerne af biler på færgeoverfarterne skønnes på baggrund af
udviklingen i fjerntrafikken at stige med godt 50.000. Ud fra et optimistisk
skøn vil DSB få ca. 25.000 ekstra overførsler pr. år eller en merindtægt på
op til 6 mio. kr. årligt.
Den samlede konsekvens for DSB skønnes på denne baggrund at blive et
provenutab på omkring 90 mio. kr. årligt og et samlet tab på omkring 8,6 mio.
rejser årligt. Der er ikke i overstående beregninger taget højde for
eventuelle effekter af forhøjelsen af vægtafgiften.
For at bevare en uændret konkurrenceevne skulle DSB's takster ud fra et
groft skøn nedsættes med samme procentsats som nedsættelsen af benzinprisen,
det vil sige med 14 pct.
Virkning for HT
Under »Virkningerne for DSB« er der nærmere redegjort for
virkningerne af afgiftsnedsættelsen for DSB's persontrafik i
hovedstadsområdet.
Benzinafgiftsreduktionerne forventes fortrinsvis at få indflydelse på de
relativt lange bolig-arbejdsstedsrejser i hovedstadsregionen. Disse rejser er
typisk banerejser. Disse rejser foretages i stort omfang på
»HT-netkort«. Der er ca. 20.000 faste abonnenter, der benytter
disse kort.
Af banerejserne i hovedstadsregionen er ca. 50 pct. kombinerede rejser,
der foretages med såvel bane som bus. I den udstrækning afgiftsnedsættelsen
medfører bortfald af passagerer på de lokale banerejser, vil der således også
blive tale om bortfald af passagerer i den del af bustrafikken, der knytter
an til banerne.
Halvdelen af DSB's indtægtstab, ca. 20 mio. kr., skønnes at knytte sig til
de kombinerede bane-/busrejser. Af de kombinerede rejser skal ca. 42 pct. af
indtægten tilgå busselskabet (HT). Tabet vil ud fra et groft skøn kunne
anslås til knap 10 mio. kr. årligt.
Hertil kommer et forventet tab på de relativt lange busrejser. Det er ikke
muligt at foretage en beregning af dette tab, men det kan ud fra et groft
skøn anslås til ca. 10 mio. kr. årligt.
Det samlede tab for busvirksomheden (HT) kan på denne baggrund skønnes til
at være på 15-20 mio. kr. årligt, idet der heri ikke er medregnet et muligt
tab i de korte busrejser, der kan blive aktuelt på grund af
afgiftsreduktionens psykologiske virkning.
For at bevare en uændret konkurrenceevne skulle HT's takster ud fra et
groft skøn og ud fra, at de er fælles takster for bus og bane i
hovedstadsområdet, nedsættes med samme procentsats som nedsættelsen af
benzinafgiften, det vil sige med 14 pct.
Virkningerne for de offentlige trafikselskaber (ekskl. HT)
Det er ikke muligt at give et skøn over, hvor stor afvandringen fra den
kollektive trafik vil blive som følge af nedsættelsen af benzinafgifterne,
ligesom det ikke er muligt at anslå at provenutab. Det må imidlertid
forventes, at nedsættelsen af benzinafgifterne vil få samme virkning som en
takststigning - det vil sige et fald i antal rejsende og dermed følgende
provenutab.'
Jeg skal hertil alene føje, at der som nævnt i trafikministerens udtalelse
ikke er taget højde for virkningerne af at vægtafgiften samtidig øges med 55
pct.
Spørgsmål 19:
Vil ministeren indhente miljøministerens vurdering af, hvorvidt det ud fra
en miljømæssig synsvinkel er forsvarligt med en så kraftig
konkurrenceforbedring af den individuelle trafik på bekostning af den
kollektive trafik, jf. spørgsmål 2?
Svar:
Jeg har fra miljøministeren modtaget følgende udtalelse:
»Nedsættelsen af benzinafgifterne er ikke et signal til, at der
slækkes på målsætningerne om at begrænse trafikkens miljøbelastning.
Trafikministeriet har skønnet, at afgiftsnedsættelserne samlet betyder en
begrænset vækst i persontrafikken på op til 4 pct. Der er således tale om en
ændring, der ikke er større, end hvad der kunne være et resultat af den
almindelige konjunkturudvikling. Hertil kommer, at der i finanslovforliget er
elementer, der svækker tendenserne til en stigende forurening.
Afgiftsændringerne er derfor ikke afgørende for mulighederne for at
opfylde de miljømæssige målsætninger. Men de skærper kravene til at begrænse
trafikkens miljøbelastning med andre midler. Den transporthandlingsplan, som
trafikministeren fremlægger til foråret, skal udstikke rammerne for de
kommende års initiativer på dette område.
Jeg skal endvidere henvise til den udtalelse, som jeg i samarbejde med
energi- og trafikministeren har udarbejdet om afgiftsnedsættelserne.«
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 BTL 207 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BUTIKSTID NR L 207 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 26. maj 1989
- 1988 BTL 47 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF RENTER AF FORBRUGSLÅN OG AF SKATTEKONTROLLOVEN (LEMPELSE AF FORBRUGSRENTEAFGIFTEN OG UDVIDELSE AF RENTEKONTROLLOVEN) NR L 47 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om Hovedstadens Udviklingsråd (Ændring af reglerne om landzoneadministrationen og reglerne om planlægning til butiksformål) Retsinformation · 3. januar 2003
- 1991 LSF 55 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM BUTIKSTID (AFSKAFFELSE AF LUKKELOVEN) Retsinformation · 12. marts 1992
- 1985 BTB 96 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FLEKSIBLE ÅBNINGSTIDER NR B 96 1985-86, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1988
- 1990 BTL 44 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSSKADEFORSIKRING (NEDSÆTTELSE AF KOMPENSATIONEN FOR ARBEJDSGIVERNES UDGIFTER TIL ARBEJDSSKADEFORSIKRING) NR L 44 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 14. februar 1991