1988 BSF 79 FOLKETINGSBESLUTNING OM NEDSÆTTELSE AF ET UDVALG TIL VURDERING AF DE GÆLDENDE REGLER VEDRØRENDE TVANGSAUKTIONER M.V.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Regeringen opfordres til at nedsætte et hurtigtarbejdende udvalg,
der skal undersøge, om de gældende regler vedrørende tvangsauktioner
m.v. er tilfredsstillende ud fra et samlet samfundsmæssigt synspunkt
i en tid, der på den ene side er præget af faldende realløn,
stigende arbejdsløshed og ringe boligskiftemuligheder og på den
anden side af en bistandslovgivning, der er karakteriseret ved
relativt store udgifter til støtte i tilfælde af sociale og andre
problemer i forbindelse med en tvangsauktion.
Udvalget skal specielt undersøge, om de gældende regler for gældssanering
bør udstrækkes til også at omfatte gæld, der er sikret ved pant i fast
ejendom, og om det offentlige i visse situationer bør stille garanti for dele
af en pantesikret restgæld mod delvis afskrivning fra kreditors side af anden
del af restgælden.
Oprindeligt fremsat forslag
Regeringen opfordres til at nedsætte et hurtigtarbejdende udvalg, der
skal undersøge, om de gældende regler vedrørende tvangsauktioner m.v.
er tilfredsstillende ud fra et samlet samfundsmæssigt synspunkt i en
tid, der på den ene side er præget af faldende realløn, stigende
arbejdsløshed og ringe boligskiftemuligheder og på den anden side
af
en bistandslovgivning, der er karakteriseret ved relativt store
udgifter til støtte i tilfælde af sociale og andre problemer i
forbindelse med en tvangsauktion.
Udvalget skal specielt undersøge, om de gældende regler for gældssanering
bør udstrækkes til også at omfatte gæld, der er sikret ved pant i fast
ejendom, og om det offentlige i visse situationer bør stille garanti for dele
af en pantesikret restgæld mod delvis afskrivning fra kreditors side af anden
del af restgælden.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er især motiveret af, at der i de kommende år må
Læs alt
forventes tvangsauktioner over fast ejendom i et i de sidste mange år uset
omfang, måske op til 20.000 tvangsauktioner årligt.
Ved ændringen af konkursloven ved lov nr. 187 af 9. maj 1984 og senere
ændring ved lov nr. 387 af 10. juni 1987 indførtes der regler for almindelig
gældssanering i tilfælde, hvor skyldneren ikke er i stand til og inden for de
nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og
hvor skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler herfor. Ordningen
har været af betydning for flere tusinde familier, der er hjulpet ud af en
håbløs situation, således at sociale ulykker i vidt omfang er afværget eller
mindsket.
På specielle områder, blandt andet landbrug og uddannelsesstøtte, er der
indført særordninger, herunder i forbindelse med statsstøtte eller garantier,
for landbrugets vedkommende blandt andet under hensyn til, at tvangsauktioner
vil medføre afståelse ikke blot af en virksomhed, men også af familiens
bolig.
I den almindelige gældssaneringsordning har man undtaget pantefordringer,
i det omfang pantet strækker hertil, idet panthaver der har sikret sig særlig
omhyggeligt for at undgå tab og således måtte formodes at ville lide direkte
økonomisk tab ved en sanering, idet der under normale forhold kunne forventes
hel eller i hvert fald næsten hel dækning af gælden ved et salg. Dog bindes
panthaverne af kendelsen om gældssanering for så vidt angår den del af deres
personlige fordring mod skyldneren, som ikke dækkes af pantet.
Imidlertid viser de senere års erfaringer, at kreditforeninger og andre
panthavere lider ganske store tab ved tvangsauktioner over fast ejendom. Det
sker dels ved, at ejendommene (for tiden flere tusinde) ofte står tomme i
længere tid, fordi de ikke kan sælges til en forventet pris, dels fordi det
endelige videresalg ofte sker til betydelig lavere salgssummer end nødvendigt
for at dække det skyldige beløb.
De nuværende regler for tvangsauktion over fast ejendom, der kan virke
tilfredsstillende i perioder med normale eller nogenlunde normale
konjunkturer, bør efter forslagsstillernes opfattelse nyvurderes i en
situation som den foreliggende af følgende grunde:
1. Selve det store antal af tvangsauktioner betyder nødvendigvis brug af
betydelige menneskelige og økonomiske ressourcer uden egentlig nyttevirkning,
for eksempel i forbindelse med skift af arbejde og skole, flytteudgifter og
et pristryk på ejendomme, som i sig selv er selvforstærkende.
2. De afskrivninger på gælden, som kreditforeninger m.v. er nødt til at
foretage, vil formentlig ofte være af en sådan størrelse, at skyldneren kunne
have klaret afdrag og renter af det nedskrevne beløb, men tvinges til at
flytte til en anden bolig, der måske har været genstand for samme eller
lignende nedskrivning. Ejeren af denne sidste vil måske til gengæld få råd
til at bo i førstnævnte ejendom, hvorved der sker et i realiteten helt
perspektivløst boligskifte med de deraf følgende lige så perspektivløse tab.
3. Netop på grund af de mange tvangsauktioner er lejeboligmarkedet
særdeles presset, således at muligheden for at finde en lejlighed til en
rimelig pris yderligere er stærkt mindsket.
4. Der foreligger, så vidt det er forslagsstillerne bekendt, ingen
oversigt over følgerne af tvungent boligskifte, herunder sociale ydelser,
arbejdsløshed m.v., psykiske følger af belastende økonomi, opløsning af
familie m.v. Opgøres de sociale ydelser forsigtigt til 100.000 kr. pr.
familie, er der tale om en samfundsudgift på 2 mia. kr. foruden de personlige
ulykker, som tvangsauktioner og lignende ofte medfører for voksne og børn.
Det er en selvfølge, at en ændring af gældssaneringsordningen, så den også
omfatter pantesikret gæld, kræver præcise afgrænsninger, for at man kan undgå
misbrug. Man kunne forestille sig, at ordningen alene skulle vedrøre
ejendomme erhvervet inden for en bestemt afgrænset årrække, hvor gældens
forrentning eller andre vilkår var af en bestemt tyngende karakter.
Det forekommer forslagsstillerne, at samfundet har en forpligtelse til at
drage omsorg for, at reglerne om gældssanering og tvangsauktion over fast
ejendom, der kan være rimelige under mere normale forhold, ikke blot står
uanfægtede i en tid, hvor den økonomiske situation er af en helt speciel
karakter og derfor kræver nyvurdering ud fra et samlet samfundsmæssigt
synspunkt.
Forslagsstillerne forudsætter, at der ligesom ved gældssanering efter den
almindelige gældssaneringsordning i konkursloven bliver tale om ordninger,
som reelt ikke vil være tabgivende for panthaverne.
Socialdemokratiet har i øvrigt - med samme sigte som her - samtidig
fremsat forslag til folketingsbeslutning om omfinansiering af realkreditlån
m.v. (Beslutningsforslag nr. B 80). Nærværende beslutningsforslag kan
vedtages alene eller i forbindelse med beslutningsforslaget om
omfinansiering.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 BSF 13 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN FORHANDLET INDKOMSTPOLITIK TIL STYRKELSE AF KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE SAMT SIKRING AF REALLØNNEN Retsinformation · 31. oktober 1989
- Opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse Klagenævn (Nævnenes Hus) · 28. juni 2004
- Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse om hjemvisning i sag om, hvorvidt fordring sikret ved lønforskrivning skulle gældssaneres. Domsdatabasen · 28. oktober 2025
- Sag om gældssanering og lån med lønforskrivning Domsdatabasen · 4. januar 2024
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat N. Wahl fremsat den 21. marts 2018. — Bankia SA mod Juan Carlos Mari Merino m.fl. EU-domme · 21. marts 2018
- 1990 BSF 4 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN ERHVERVS- OG FAMILIEVENLIG SKATTEOMLÆGNING Retsinformation · 14. januar 1991