Spring til indhold

Retsinformation

1988 BSF 63 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM MÆRKNING AF KRÆFTFREMKALDENDE STOFFER

1988/1 BSF 63Beslutningsforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget pålægger regeringen at foretage kræftmærkning af 34

kemiske stoffer,

1. som Det Internationale Kræftforskningsinstitut IARC oplyser kan være

kræftfremkaldende,

2. som findes i Danmark ifølge Arbejdstilsynets kortlægning fra 1984,

3. for hvilke der ikke findes mærkning eller krav om forhåndsgodkenelse i

Danmark,

4. og som heller ikke er medicin eller tilsætningsstof m.v. til

levnedsmidler.

Herudover pålægger Folketinget regeringen at foranstalte en fornyet

kortlægning af forbruget af kræftfremkaldende stoffer i Danmark.

Bemærkninger til forslaget

Det Internationale Kræftforskningsinstitut IARC vurderer løbende kemiske

stoffer for deres kræftfremkaldende virkning på mennesker og dyr.

Forslagsstillerne anbefaler, at de kemiske stoffer, der findes i Danmark,

og som endnu ikke er mærket med oplysning om deres kræftfarlighed, bliver

det.

Det drejer sig om tre grupper af stoffer:

1. Stoffer (gruppe 1 IARC), der er kræftfremkaldende for mennesker. Det

drejer sig om 8 stoffer, jf. bilaget.

2. Stoffer (gruppe 2A IARC), der formentlig (sandsynligvis) er

kræftfremkaldende for mennesker. Det drejer sig om 7 stoffer, jf. bilaget.

3. Stoffer (gruppe 2B IARC), der muligvis er kræftfremkaldende for

mennesker. Det drejer sig om 19 stoffer.

Advarselssætningerne R 45 »kan fremkalde kræft« og R 40

»mulighed for varig skade på helbred« blev indført ved

tilpasningsdirektiv 83/467 EØF om tilnærmelse af lovgivningen om

klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer 67/548 EØF.

Forslagsstillerne er bekendt med, at miljøministeren har bedt

Miljøstyrelsen om at udarbejde forslag til kræftmærkning af relevante

Læs alt

stoffer, der endnu ikke er mærket med henblik på fremsendelse til EF i løbet

af det første halvår af 1989.

Efter forslagsstillernes mening drejer det sig som nævnt om 34 kemiske

stoffer. Disse bør kræftmærkes nu i henhold til sikkerhedsklausulen i

EF-direktivet.

Når forslagsstillerne mener, at det er nødvendigt med en fornyet

kortlægning af forbruget af kemiske stoffer i Danmark, skyldes det, at den

kortlægning, som Arbejdstilsynet foretog i 1984, hovedsagelig byggede på

IARC-supplement 4 fra 1982, som indeholdt et resume af IARC-monografier 1-29.

IARC har siden 1982 løbende undersøgt stoffer (publiceret i monografierne

nr. 30-47). Det betyder, at der er ganske mange kemiske stoffer, der er

blevet vurderet siden Arbejdstilsynets kortlægning. Dette har også haft til

følge, at Arbejdstilsynets liste over stoffer, der anses for at være

kræftfremkaldende, er blevet udbygget fra ca. 200 stoffer i 1984 til ca. 280

stoffer på den sidste liste fra april 1988.

Denne udvidelse af listen betyder, at der er behov for en ny kortlægning

af forbruget af de pågældende stoffer i Danmark.

Bilag

Kræftens Bekæmpelse

23. december 1988

FORELØBIG LISTE

Nedenstående liste omfatter kemiske stoffer, der 1) er vurderet til gruppe

1-2B af IARC, og 2) findes i Danmark ifølge Arbejdstilsynets kortlægning for

1984, og for hvilke der 3) ikke findes mærkning eller krav om

forhåndsgodkendelse i Danmark, og som 4) ikke er medicin eller

tilsætningsstoffer m.m. til levnedsmidler.

GRUPPE 1. Påvirkningen er kræftfremkaldende for mennesker

Stof Formodet anvendelse

Arsen pentoxid Træbeskyttelsesmiddel

(Asbest) særlig bekendtgørelse Bundne pakninger, friktions-

findes belægninger, lejeforinger

Chrom trioxide Trykimprægnering af træ

Stenkulstjære, Stenkulstjærebeg Råvare til maling m.m., i lægemidler

Nikkel støv Forurening ved nikkelarbejde

Nikkel oxide I akkumulatorer, pigment

Nikkel carbonate Katalysator i kemisk produktion

Nikkel trioxide I akkumulatorer, pigment

GRUPPE 2 A. Påvirkningen er formentlig (sandsynligvis) kræftfremkaldende

for mennesker

Stof Anvendelse

Beryllium og beryllium- Råvare i elektronikindustri

forbindelser

Cadmium oxide Galvanisering

Dibenz ( a,h ) anthracene PAH (se note)

N-Ethyl-N-nitrosourinstof Laboratoriekemikalie

N-Methyl N-nitrosourinstof Laboratoriekemikalie

N-Nitrosodiethylamin Nitrosamin (se note)

Polychlorerede biphenyler Begrænset anvendelse i kondensatorer

GRUPPE 2 B. Påvirkningen er muligvis kræftfremkaldende for mennesker

Stof Anvendelse

ortho -Anisidine Råvare til farvestof

Beta-Butyrolactone Råvare til organisk syntese

Carbon tetrachloride Råvare og opløsningsmiddel

4-Chloro- ortho - Råvare sandsynligvis til

phenylenediamine farvestof og gummiindustri

2,4-Diaminoanisole Farvestof til hårfarve

2,4-Diaminotoluene Farvestof til hårfarve, tekstiler m.m.

1,2-Diethylhydrazine Laboratoriekemikalie

para -Dimethylaminoazobenzene Farvestof

Ethyl methanesulphonate Laboratoriekemikalie

Glycidaldehyde Laboratoriekemikalie

Hexachlorobenzene Bekæmpelsesmiddel

Bly subacetate Laboratoriekemikalie

Methyl methanesulphonate Laboratoriekemikalie

N -Methyl- N -nitrosourethane Laboratoriekemikalie

N -Nitrosodiethanolamine Laboratoriekemikalie

Thioacetamide Laboratoriekemikalie

ortho -Toluidine Råvare til farvestof

Trypan blue Farvestof

Urethane Laboratoriekemikalie

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter