1988 BRB 63 BERETNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM MÆRKNING AF KRÆFTFREMKALDENDE STOFFER NR B 63 1988-89, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Den 14. februar 1989 fremsatte Socialdemokratiet forslag til
folketingsbeslutning om mærkning af kræftfremkaldende stoffer (B 63).
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i en række møder og har
herunder stillet spørgsmål til miljøministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlig og mundtlig henvendelse fra
Kræftens Bekæmpelse.
Beslutningsforslaget blev førstebehandlet af Folketinget den 14. marts
1989.
Miljøministeren redegjorde under førstebehandlingen for, hvilken
mærkningsstatus de 34 kemiske stoffer i øjeblikket har i forhold til
EF-mærkningsproceduren. Endvidere redegjorde ministeren for, hvorledes
stofferne er vurderet af Det Internationale Kræftforskningsinstitut, IARC, og
for, i hvilke mængder de 34 stoffer anvendes i Danmark. Ifølge
Arbejdstilsynets kortlægning fra 1984 anvendes ti af de 34 stoffer i mængder
på mere end 10 kg pr. år, seks stoffer anvendes i mængder på mellem 1 og 10
kg pr. år, og de resterende seksten stoffer forekommer i mængder på mindre
end 1 kg pr. år i Danmark.
Med hensyn til kravet om en fornyet kortlægning af forbruget af
kræftfremkaldende stoffer i Danmark tilkendegav ministeren, at en sådan
fornyet kortlægning vil være hensigtsmæssig, idet en kortlægning for
Miljøministeriets vedkommende vil være af interesse som grundlag for
prioritering af kræftfremkaldende stoffer med henblik på mærkning.
Miljøministeren tilkendegav videre, at hun fandt, at der er behov for en
mere overordnet drøftelse af, hvilken strategi Danmark mest hensigtsmæssigt
kan benytte for at opnå resultater i EF-sammenhæng. Ministeren tilkendegav
derfor, at Miljø- og Planlægningsudvalget vil få tilsendt en status for
arbejdet med mærkning af kræftfremkaldende stoffer omkring den 1. september
1989, hvori disse overvejelser vil blive nærmere belyst. Ministeren foreslog,
at Miljø- og Planlægningsudvalget på baggrund af denne status tog stilling
Læs alt
til en nærmere drøftelse af, hvilke initiativer der er mest hensigtsmæssige
at iværksætte for at fremme mærkningen af farlige stoffer i EF-sammenhæng.
Endelig tilkendegav ministeren under 1. behandling, at hun ville undersøge
de juridiske muligheder for at udgive en vejledende liste over de
mærkningsforslag, som Danmark har fremsendt til EF.
Miljøministeren har over for udvalget oplyst:
- at Arbejdsministeriet vil gennemføre en kemikalieforbrugsundersøgelse i
årene 1989-1991, der omfatter et repræsentativt udsnit af brancher m.v.
Undersøgelsen forventes at omfatte ca. 8.000 stoffer og produkter,
- i hvilke mængder de 34 stoffer forekommer i Danmark, herunder en
mærkningsstatus for disse stoffer i EF,
- status for mærkning af IARC's gruppe 1 og gruppe 2A- og 2B-stoffer i
EF-sammenhæng og nationalt,
- at EF-behandlingen af mærkningsforslagene vil blive søgt fremskyndet ved
henvendelse til EF's miljøkommissær, og
- at Miljøstyrelsen løbende følger IARC's monografier og gennemgår disse,
således at nye stoffer inddrages i mærkningsarbejdet.
Derudover har miljøministeren i sin besvarelse af spørgsmål 4 og 8 stillet
af udvalget henholdt sig til oplysninger fra Direktoratet for Arbejdstilsynet
vedrørende kemikaliekortlægningsundersøgelsens tilrettelæggelse og
gennemførelsesperiode.
Endvidere har miljøministeren oplyst følgende over for udvalget:
I kræftmærkningsarbejdet prioriterer Miljøministeriet, hvilke stoffer der
skal kræftmærkes ud fra følgende principper:
- viden om forekomst i Danmark i større mængder (ved hjælp af oplysninger
fra Arbejdstilsynets kortlægning fra 1984, Toldstatistikken, oplysninger om
forekomst i mange produkter m.v.),
- farlighed (IARC's opdeling i gruppe 1, 2A og 2B),
- stoffer, der i hovedsagen er reguleret via anden lovgivning (f.eks.
lægemiddelaktivstoffer og levnedsmiddeltilsætningsstoffer), samt stoffer, det
er irrelevant at mærke, fordi de ikke markedsføres, prioriteres ikke.
Miljøministeren har konstateret, at forslagsstillerne i det væsentligste
har fulgt disse principper ved udformningen af beslutningsforslaget, idet
mængderne, hvori alle de 34 stoffer forekommer i Danmark, dog ikke har været
tilgængelige for forslagsstillerne.
Miljøministeren har endvidere oplyst, at status for kræftmærkningsarbejdet
er følgende:
- 80 stoffer er ved foreløbig tre EF-direktiver mærket for
kræftfremkaldende virkning ved sætningen »Kan fremkalde kræft« (R
45) eller ved sætningen »Mulighed for varig skade på helbred« (R
40). 7 stoffer er mærket for kræftfremkaldende virkning ved nationale danske
regler,
- for en lang række stoffer fra IARC-listerne er der allerede fremsendt
forslag til EF-Kommissionen om mærkning. Mange af disse stoffer er blandt de
vigtigste, jf. de nævnte prioriteringsprincipper,
- Miljøstyrelsen er i gang med at udarbejde forslag til mærkning af
yderligere 20 stoffer fra IARC-listerne med henblik på fremsendelse til EF i
august 1989. Disse stoffer er ud fra den foreliggende viden prioriteret efter
de nævnte principper,
- den resterende gruppe af stoffer på IARC-listen består hovedsagelig af
stoffer, som enten ikke findes i Danmark, eller som findes i Danmark i
mængder på under eet kg, eller stoffer, det er mindre relevant at mærke,
- i de danske regler og i direktivet er der en regel om, at et stof skal
mærkes, hvis det er farligt, selv om stoffet ikke er optaget på listen over
farlige stoffer. Således skal producenter og importører, der har oplysning
om, at et stof kan være kræftfremkaldende, pligt til at mærke stoffet med
»Mulighed for varig skade på helbred« (R 40) og faresymbolet
»sundhedsskadelig«. For så vidt angår stofferne på IARC-listen er
der jo netop oplysninger om, at de kan være kræftfremkaldende.
Kortlægningen af anvendelsen af kræftfremkaldende stoffer i Danmark, der
er gennemført af Arbejdstilsynet i 1984, vedrører de stoffer m.v., som IARC
havde vurderet i perioden fra 1972 og indtil da. I årene efter gennemførelsen
af kortlægningen har IARC vurderet yderligere en række stoffer m.v.
Miljøministeren har tilkendegivet, at en kortlægning af anvendelsen af disse
yderligere stoffer vil blive gennemført ved en bekendtgørelse med hjemmel i
lov om kemiske stoffer og produkter. Resultatet af den nye kortlægning kan
forventes at foreligge i efteråret 1990.
Under førstebehandlingen af beslutningsforslaget tilkendegav
miljøministeren som tidligere nævnt, at der er behov for en mere overordnet
drøftelse af, hvilken strategi Danmark mest hensigtsmæssigt kan benytte for
at opnå resultater i EF-sammenhæng. I lyset af gennemførelsen af den omtalte
fornyede kortlægning har ministeren tilkendegivet, at en sådan status, der
tillige indeholder en redegørelse for kortlægningen, vil blive sendt til
Miljø- og Planlægningsudvalget i september 1990.
Miljøministeren fortolker beslutningsforslaget om mærkning af de 34
stoffer som et udtryk for, at forslagsstillerne finder, at
kræftmærkningsarbejdet i EF ikke går tilstrækkelig hurtigt. Ministeren har
tilkendegivet, at hun er enig med forslagsstillerne heri, men oplyst, at der
mere generelt er tale om, at arbejdet med mærkning af farlige stoffer i EF på
visse punkter ikke er tilrettelagt helt hensigtsmæssigt. Således er arbejdet
med mærkning af farlige stoffer ikke prioriteret højt nok i EF til, at der er
tilstrækkelig kapacitet til at behandle alle de mærkningsforslag, der er
indsendt til EF. Dette har medført, at det tager relativt lang tid at få
behandlet stofferne i EF. Endvidere foretages der ikke en tilstrækkelig
systematisk prioritering af, hvilke stoffer der er de væsentligste.
Miljøministeren har på denne baggrund tilkendegivet, at hun i henvendelsen
til miljøkommissær Ripa di Meana dels vil tage spørgsmålet om en generel
opprioritering af arbejdet med mærkning af farlige stoffer op og dels vil
anmode om, at der tilvejebringes en mere overordnet strategi for, hvilke
stoffer der prioriteres som væsentlige i tilpasningskomiteens
mærkningsarbejde. Endvidere vil ministeren efterlyse en behandling af de
mærkningsforslag, som Danmark har fremsendt i 1984-85, samt af de 6 stoffer
fra beslutningsforslagets bilag, der anvendes i mængder på mere end 10 kg pr.
år i Danmark.
Heraf følger, at miljøministeren ikke finder, at det vil være
hensigtsmæssigt at bruge sikkerhedsklausulen på de 34 stoffer, idet reglerne
for anvendelse af sikkerhedsklausulen betyder, at Kommissionen ifølge
direktivet meget hurtigt skal tage stilling til den mærkning, der gennemføres
ved sikkerhedsklausulen. »Sikkerhedsklausulstofferne« vil derfor
blive presset ind som meget høj prioritet i EF-arbejdet på bekostning af
andre måske mere vigtige stoffer.
Miljøministeren finder på den baggrund, at Danmark bedre vil kunne skabe
den nødvendige lydhørhed hos EF-Kommissionen og de øvrige medlemslande for,
at EF-arbejdet bør tilrettelægges mere hensigtsmæssigt og prioriteres bedre,
hvis Danmark ikke samtidig anvender sikkerhedsklausulen på de 34 stoffer.
Miljøministeren forventer derfor, at såfremt Danmark for tredje gang
bruger sikkerhedsklausulen på de 34 stoffer, vil Danmark reducere sine
muligheder for at opnå resultater i EF-sammenhæng på dette område.
Under førstebehandlingen har miljøministeren tilkendegivet, at hun ville
undersøge mulighederne for at udgive en vejledende liste over de
mærkningsforslag, som Danmark har sendt til EF-Kommissionen. På baggrund af
en drøftelse med Miljøstyrelsen har Kommissionen erklæret sig enig med
ministeren i, at miljømyndighederne i Danmark uden at være i strid med
direktivet kan udgive en sådan liste over fremsendte mærkningsforslag,
såfremt listen kun har vejledende og oplysende status, men ikke er bindende.
Listen kan fungere i Danmark, indtil stofferne er optaget på listen over
farlige stoffer efter at være behandlet i EF. Listen vil være et redskab til
producenter og importører, der som nævnt har pligt til at mærke farlige
stoffer, der ikke er optaget på EF's liste over farlige stoffer.
Det er miljøministerens forventning, at mange producenter og importører
vil benytte mærkningerne på en sådan liste, bl.a. fordi flere
brancheorganisationer har tilkendegivet, at udgivelsen af en sådan liste vil
være en stor hjælp.
Miljøministeren har således tilkendegivet, at hun finder, at Danmark i
denne sag bør arbejde for at få arbejdet med mærkning af farlige stoffer i EF
til at fungere hurtigere, mere smidigt og mere effektivt.
Miljøministeren vurderer, at den mærkning af kræftfremkaldende stoffer,
som beslutningsforslaget ønsker fremmet, i væsentligt omfang vil være
tilgodeset dels ved udgivelsen af den vejledende liste og dels ved en
præcisering af producenters og importørers pligt til at foretage mærkning af
de farlige stoffer, der ikke er optaget på listen over farlige stoffer.
På baggrund af drøftelserne med udvalget agter miljøministeren at
iværksætte følgende:
- at udgive en gang årligt en ajourført liste over, hvilke
mærkningsforslag Danmark har sendt til EF, som en vejledning til producenter
og importører, andre myndigheder m.v.,
- at rette henvendelse til EF's miljøkommissær for at bede denne om at
tilvejebringe en mere overordnet strategi for Kommissionens arbejde med
mærkning af farlige stoffer samt generelt fremskynde dette arbejde. I
henvendelsen endvidere at bede om at fremme behandlingen af de stoffer fra
beslutningsforslagets bilag, der anvendes i mængder på mere end 10 kg pr. år
i Danmark, samt af de mærkningsforslag, der i 1984-85 er fremsendt til EF,
- at gennemføre en registrering af anvendelsen i Danmark af de
kræftfremkaldende stoffer, som IARC har vurderet siden 1984, hvor
Arbejdstilsynet senest kortlagde anvendelsen af kræftfremkaldende stoffer i
Danmark. Resultaterne forventes at foreligge i efteråret 1990, og
- at sende Miljø- og Planlægningsudvalget i september 1990 en uddybet
status for arbejde med mærkning af farlige stoffer, herunder en redegørelse
for ovennævnte kortlægning, samt en redegørelse for, hvilken strategi
ministeren vil følge med henblik på at opnå resultater i EF-sammenhæng. Med
hensyn til tilrettelæggelsen af denne strategi agter ministeren at høre
særlige interesseorganisationer som f.eks. Kræftens Bekæmpelse om forslag til
en strategi.
Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem)
kan tilslutte sig ministerens vurderinger i beretningen.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) anerkender,
at beslutningsforslaget ikke blev vedtaget som fremsat, og tager derudover
ministerens besvarelse til efterretning.
P. u. v.
Ahlmann-Ohlsen
formand
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1986 BTB 47 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM MÆRKNING AF KRÆFTFREMKALDENDE STOFFER NR B 47 1986-87, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1988
- 1988 BSF 63 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM MÆRKNING AF KRÆFTFREMKALDENDE STOFFER Retsinformation · 17. maj 1989
- 1986 BSF 47 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM MÆRKNING AF KRÆFTFREMKALDENDE STOFFER Retsinformation · 21. maj 1988
- 1987 BSF 95 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM MÆRKNING AF KRÆFTFREMKALDENDE STOFFER Retsinformation · 21. maj 1988
- 1985 BSF 141 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM MÆRKNING AF KRÆFTFREMKALDENDE STOFFER Retsinformation · 21. maj 1988
- 1999/835/EF: Kommissionens beslutning af 26. oktober 1999 om de af Kongeriget Danmark meddelte nationale bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af creosot (meddelt under nummer K(1999) 3427) (EØS-relevant tekst.) (Kun den danske tekst er autentisk) EU-lovgivning · 26. oktober 1999