1988 BSF 37 FOLKETINGSBESLUTNING OM FORBEDRING AF VILKÅRENE FOR STÆRKT PLEJEKRÆVENDE PERSONER I EGET HJEM
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget pålægger regeringen senest den 1. november 1989 at
fremsætte de nødvendige forslag til lovændringer for at sikre
forbedrede vilkår for pleje- og omsorgskrævende personer, der
udskrives fra sygehus til eget hjem. Ved pleje- og omsorgskrævende
personer forstås i dette forslag døende, hvor terminalfasen er
indtrådt.
Gennem omprioriteringer og tilpasninger i udgiftsfordelingen mellem stat,
amtskommuner og kommuner skal lovændringerne omfatte:
- Ret til lønkompensation, når der ved aftale med arbejdsgiveren er opnået
adgang til orlov.
- Ændringer af kapitel 11, 12 og 13 i lov om social bistand, således at
nødvendige ydelser efter disse bestemmelser bevilges uafhængigt af
plejefamiliens og den syges økonomiske forhold.
Oprindeligt fremsat forslag
Folketinget pålægger regeringen snarest at fremsætte de nødvendige forslag
til lovændringer for at sikre forbedrede vilkår for pleje- og omsorgskrævende
personer, der udskrives fra sygehus til eget hjem.
Gennem omprioriteringer og tilpasninger i udgiftsfordelingen mellem stat,
amter og kommuner skal lovændringerne omfatte:
- Adgang/ret til tidsubegrænset plejeorlov med lønkompensation.
- Ændringer af kapitel 11, 12 og 13 i lov om social bistand, således at
nødvendige ydelser efter disse bestemmelser bevilges uafhængigt af
plejefamiliens og den syges økonomiske forhold.
- Mulighed for at få refunderet betaling for privat ansat hjælp, hvis
hjemmehjælp ikke umiddelbart kan stilles til rådighed.
Bemærkninger til forslaget
Mange kommuner og amtskommuner har igennem lang tid arbejdet aktivt for at
forbedre vilkårene for ældre og yngre borgere, der i særlig vanskelige
sygdomsperioder har brug for ekstra bistand.
Denne udvikling er forslagsstillerne enig i skal fortsættes og fremmes.
Læs alt
Det er forslagsstillernes opfattelse, at alvorligt syge og stærkt
plejekrævende patienter, deres familier og nære pårørende allerede i dag
medtager god og rimelig hjælp i mange kommuner.
Mange kommuner har et varieret tilbud til syge og plejekrævende borgere,
og der udvikles landet over nye tilbud. På nuværende tidspunkt tilbydes bl.a.
hjemmehjælp, hjemmesygepleje, døgnpleje, telefonnødopkald, nødvendige
hjælpemidler og boligændringer, smertebehandling samt aflastningsophold på
plejehjem eller sygehus.
Det er svært entydigt at pege på, hvilke patienter og hvilke familier der
vil være omfattet af disse bestemmelser, men pleje til alvorligt syge vil
ofte være pleje af patienter med uhelbredelige sygdomme, f.eks. kræftsygdomme
og AIDS. Men det vil være en for snæver definition alene at pege på disse
patienter; der vil også være andre sygdomme af en alvorlig plejekrævende
karakter, der kan plejes og drages omsorg for i hjemmet, som vil kunne komme
ind under disse bestemmelser. Patienter, der omfattes af forslaget, er
naturligvis børn såvel som voksne.
Der er med den større åbenhed, vi har set, når det gælder pleje af egne
familiemedlemmer - også når sygdommen er alvorlig - et ønske om at tilbringe
den sidste tid i eget hjem, og de pårørende forsøger at løfte opgaven. Men
hvis disse ønsker skal imødekommes, har familierne brug for en håndsrækning.
Denne håndsrækning er først og fremmest tilstrækkelige servicetilbud, der
ligestiller plejesituationen med sygehustilbudet så langt, det er muligt.
Lovgivningen skal først og fremmest give de berørte patienter og familier
nogle valgmuligheder. Derfor må de familier, der trods trængsler ønsker, at
plejen skal foregå i hjemmet, sikres mod økonomiske tab, som de ikke kan få
dækket med den nuværende bistandslov.
Det er derfor en forudsætning, at den person, der sammen med hjemmeplejen,
den praktiserende læge m.fl. ønsker at pleje et familiemedlem, sikres en
ubetinget, ikke tidsbegrænset adgang til orlov, uanset om den pågældende
arbejder i den offentlige eller private sektor. Ved denne orlov skal der
efter indstilling fra sygehus/praktiserende læge (visitation i amt/kommune)
ydes kompensation for dokumenteret indtægtstab på op til 300.000 kr. årlig.
Lønkompensationen anslås til ca. 170.000 kr. pr. år i gennemsnit.
Lønkompensation kan efter forslagsstillernes opfattelse ydes efter
dagpengeloven. Pleje af stærkt plejekrævende patienter i eget hjem skal ikke
være afhængig af de pårørendes økonomi. Det er jo ikke tilfældet ved
sygehusindlæggelser.
Flere praktiserende læger har offentligt tilkendegivet, at de i stærkt
plejekrævende situationer har sygemeldt de pårørende, når ønsket om plejen
har været til stede hos patient og familie og den praktiserende læge har
fundet, at alle parter, sammen med hjemmeplejen, har kunnet påtage sig
opgaven. Det er uværdigt. Pleje af meget syge og døende pårørende er i
forvejen belastende; derfor er det ikke rimeligt yderligere at belaste
familien med denne situation. Når der er startet en forening »Hjemmedød
- en værdig død«, er det, fordi spørgsmålet bliver mere og mere aktuelt
og plejeorlov er et presserende behov. Ved plejeorlovens start skal de
pågældende have udbetalt dagpenge af det sociale udvalg, idet
arbejdsgiverperioden bortfalder. Det sociale udvalg skønner løbende
plejeorlovens længde som et naturligt led i den vejledning og støtte, der
ydes patient og plejefamilie.
Hver gang der skal træffes en beslutning om pleje af meget plejekrævende
patienter i hjemmet, er det en afgørelse, der træffes af patienten, de
pårørende, personalet på sygehuset, den praktiserende læge og social- og
sundhedsforvaltningen.
Det er vigtigt, at der, inden afgørelsen træffes, udpeges støttepersoner,
ligesom de praktiske foranstaltninger og den økonomiske hjælp skal være
aftalt, inden plejeforløbet påbegyndes.
Det er lige så vigtigt, at der tages stilling til smertelindring og
medicin. Pleje og omsorg er både psykisk pleje, omsorg og kommunikation om
livsafslutningen.
I særlige situationer kan de pårørende ansættes som hjemmehjælpere, og der
dispenseres i denne særlige plejeperiode fra uddannelseskravene til
hjemmehjælpere. Der må endvidere foretages visse ændringer bl.a. i
bistandslovens kapitler 11, 12 og 13.
Den nødvendige hjemmehjælp/hjemmesygepleje/døgnpleje skal kunne ydes efter
anvisning fra sygehus/praktiserende læge via kommunens visitation uden
betaling uanset familiens økonomiske forhold.
Det sociale udvalg vurderer løbende familiens behov for
hjemmehjælp/hjemmesygepleje/døgnpleje og anden hjælp, således at tilbud og
støtte er i overensstemmelse med den aktuelle situation.
Uanset økonomiske forhold skal udgifter til medicin m.v. og
sygeplejeartikler refunderes. Endvidere skal man tilbyde linnedservice samt i
særlige tilfælde tilbyde nødvendige boligændringer og de nødvendige
hjælpemidler, der medgår til plejen.
Endelig skal der gives familierne mulighed for periodevis aflastning af
den plejeansvarlige ved, at patienten får tilbudt gratis aflastningsophold på
plejehjem, gratis dag- eller natophold på plejehjem eller kortvarig
genindlæggelse på sygehus.
Er disse tilbud og forudsætninger til stede i alle kommuner, får patienten
og pårørende reel mulighed for et frit valg til at træffe en personlig
beslutning om, hvorvidt pleje og omsorg kan/skal/ske/ønskes i hjemmet eller
på sygehus. Det er forslagsstillernes opfattelse, at for de familier, der har
det fysiske og psykiske overskud, og som ønsker at påtage sig denne opgave,
bør hindringerne naturligvis ryddes af vejen.
Formålet med beslutningsforslaget er at give stærkt plejekrævende
hospitalspatienter mulighed for at komme hjem fra sygehus i en periode, før
de dør, eller i en periode mellem flere sygehusophold, for i hjemmet at blive
passet af egen familie.
Forslagsstillerne genfremsætter beslutningsforslaget om forbedring af
vilkårene for stærkt plejekrævende personer i eget hjem, da alle partier i
Folketinget ved førstebehandlingen i folketingsåret 1985-86 udtrykte stor
forståelse og velvilje, hvorfor forslagsstillerne håber på en positiv
behandling af forslaget (se Folketingstidende 1985-86, forhandlingerne sp.
6325 og 7290, samt tillæg A sp. 4293 samt Folketingstidende 1986-87, 1.
samling, sp. 1926 og 6563, samt tillæg A sp. 1551).
De mange henvendelser og spørgsmål, forslagsstillerne har modtaget om
ønsket om forbedret pleje og omsorg for alvorligt syge og døende,
understreger behovet for dette initiativ, ligesom
»Terminalplejeproblemer og løsninger« udgivet af Sundhedsstyrelsen,
Komiteen for Sundhedsoplysning, understreger problemstillingerne og behovet.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget forudsættes ikke at give øgede samlede offentlige udgifter.
Udmøntningen af beslutningsforslaget skal således ske under hensyn til, at
udgifterne til lønkompensation, bistand, hjælpemidler m.v. i hjemmet opvejes
af besparelser på andre offentlige udgiftsposter.
Sygehusudgifterne reduceres som følge af, at et lavere antal patienter
skal plejes på hospitalerne. Nettodriftsudgiften pr. sygehusseng er ca.
750.000 kr. årligt. Den faktiske besparelse vil naturligvis være lavere, idet
udgifter til medicin, behandlingsberedskab, lægeligt tilsyn m.v. må påregnes
at være nogenlunde uændrede.
I de fleste tilfælde, for eksempel ved kræft- og AIDS-patienter, vil de
menneskelige og de økonomiske hensyn trække i samme retning. Der kan dog være
specielle tilfælde, hvor en ubetinget adgang til pleje i hjemmet vil være
økonomisk uforsvarligt. Derfor er forslagsstillerne indstillet på, at der
fastsættes regler om, at udgifterne i de konkrete tilfælde skal stå i et
rimeligt forhold til de modgående besparelser.
Efter de gældende finansieringssystemer vil udgifterne først og fremmest
belaste de kommunale budgetter, mens det vil være amterne og staten, der
opnår besparelser. I lyset heraf må der gennemføres de nødvendige udligninger
og tilpasninger.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1986 BSF 41 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORBEDRING AF VILKÅRENE FOR STÆRKT PLEJEKRÆVENDEPERSONER I EGET HJEM Retsinformation · 21. maj 1988
- 1985 BSF 75 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORBEDRING AF VILKÅRERNE FOR STÆRKT PLEJEKRÆVENDE PERSONER I EGET HJEM Retsinformation · 21. maj 1988
- 1989 LSF 54 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (INDFØRELSE AF PLEJEVEDERLAG M.V. VED PASNING AF DØENDE) Retsinformation · 25. april 1990
- 1988 BTB 37 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORBEDRING AF VILKÅRENE FOR STÆRKT PLEJEKRÆVENDE PERSONER I EGET HJEM NR B 37 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 12. juni 1989
- 1989 BTL 54 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (INDFØRELSE AF PLEJEVEDERLAG M.V. VED PASNING AF DØENDE) NR L 54 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 19. april 1990
- Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 11. april 2024. — XXXX mod Sozialministeriumservice. EU-domme · 11. april 2024