Spring til indhold

Retsinformation

1989 BTL 54 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (INDFØRELSE AF PLEJEVEDERLAG M.V. VED PASNING AF DØENDE) NR L 54 1989-90, 1. SAMLING

1989/1 BTL 54Betænkning over lovforslagFolketinget19. april 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt, dels i samråd.

Udvalget har endvidere modtaget skriftlig henvendelse fra

Amtsrådsforeningen i Danmark og Kræftens Bekæmpelse.

Der er af socialministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af

udvalget og Jørgen Winther (V)) lovforslaget til vedtagelse med de af

socialministeren under nr. 5 og 6 stillede ændringsforslag.

Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af

udvalget) ønsker at udtale følgende:

Med vedtagelsen af dette lovforslag sikres det, at de pleje- og

omsorgskrævende personer, der selv ønsker at blive plejet i eget hjem, kan få

dette ønske opfyldt.

De pårørende, der ønsker at pleje nærtstående i eget hjem, får også retten

til plejevederlag, når de har aftalt orlov med arbejdsgiveren. Partierne

forudsætter fortsat, at de offentlige arbejdsgivere vil gå forrest og

imødekomme anmodningerne om orlov til de pårørende, der ønsker at pleje

nærtstående i eget hjem.

Det var et enigt Folketing, der i betænkningen over B 37, folketingsåret

1988-89, (forslag til folketingsbeslutning om forbedring af vilkårene for

stærkt plejekrævende personer i eget hjem), fastslog, at personer med

plejeorlov skal sikres lønkompensation for dokumenteret indtægtstab i

orlovsperioden op til højeste hjemmehjælperløn, samtidig med at

kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan yde plejevederlag med et højere

beløb.

Hvis dette lovforslag skal være et reelt tilbud, bør plejevederlaget op

Læs alt

til højeste hjemmehjælperløn fastholdes.

Hvis plejevederlaget ikke fastholdes op til højeste hjemmehjælperløn,

forringes vilkårene urimeligt for de pårørende, der har viljen til at

imødekomme ønsket hos nærtstående om at blive plejet i eget hjem. Når

flertallet siger nej til at erstatte plejevederlag med sygedagpenge, er det

bl.a., fordi sygedagpenge alene vil være en legalisering af de forståelige

sygemeldinger, som forstående læger har givet de pårørende, der påtog sig at

yde omsorg og pleje til nærtstående i eget hjem.

Flertallet ønsker at pege på, at der ikke i de hidtidige beregninger og

skøn er medtaget beregninger for den indirekte dagpengebesparelse, der vil

være en konsekvens af, at de beskæftigedes job skal udfyldes af andre i

orlovsperioden. Flertallet erkender, at fuld vikardækning er urealistisk, men

mener samtidig, at der opnås merbeskæftigelse som følge af orlovsperioden.

Det sikres også med dette lovforslag, at den person, der modtager

plejevederlag, ikke mister retten til sygedagpenge og feriepenge, samt at

orlovsperioden betragtes som »død periode« i relation til

dagpengeloven. Endvidere sikres patienterne gratis medicin og

sygeplejeartikler m.v., således at plejeperioden i eget hjem ikke påfører

familien udgifter, den ikke ville have haft, hvis man havde valgt

sygehusophold.

Hvis den plejekrævende indlægges på sygehus eller institution i kortere

tid, medfører det ikke bortfald af plejevederlag.

Dette forslag var udtryk for samarbejde mellem alle partier i Folketinget,

og flertallet glædede sig over, at der efter flere beslutningsforslag sikres

de syge og deres nærtstående ret til at modtage pleje i eget hjem og ret til

plejevederlag. Når denne ret fastholdes, sikres familierne rimelige vilkår,

hvis de ønsker et alternativ til sygehusplejen.

Flertallet kan tilslutte sig ministerens ændringsforslag nr. 5 og 6.

Et mindretal inden for flertallet (Jørgen Winther (V)) ønsker at udtale,

at det med dette lovforslag sikres, at døende patienter kan plejes af nære

pårørende i eget hjem.

Regeringens arbejdsgruppe præciserer, at de økonomiske beregninger

angående plejeorlov er meget usikre. Heri er mindretallet meget enig.

Socialministeriet skønnede i april 1989, at en plejeorlov ville indebære

merudgifter på 800 mio. kr. årligt. Man anslog samtidig, at 14.000 patienter

ville benytte sig af ordningen.

I november 1989 ændrede Socialministeriet mening, idet man nu beregnede de

offentlige merudgifter til 345 mio. kr. årligt.

Regeringens arbejdsgruppe angående plejeorlov har den 15. februar 1990

beregnet, at plejeorloven vil medføre offentlige merudgifter på 149 mio. kr.

årligt.

Disse 3 tal bekræfter med al tydelighed, at der er tale om »meget

usikre økonomiske beregninger«.

Der er mange usikre forhold angående plejeorlov. Det er meget svært at

skønne over, hvor mange personer der vil indgå i ordningen, og der er

usikkerhed angående forbruget af hjemmesygeplejersker. Således skønner

rapporten, at en døende patient vil have behov for 6 timers

hjemmesygeplejerske daglig, men erfaringer fra Randers viser, at en døende

patient kun har behov for hjemmesygeplejerske 1 time daglig.

Det er mindretallets opfattelse, at en landsdækkende plejeorlov ikke vil

medføre merudgifter for det offentlige, men kun fremtiden kan afsløre, om

plejeorlov vil medføre en merudgift eller en besparelse for det offentlige.

Med nærværende lovforslag får døende patienter en reel valgmulighed mellem

hjemmepleje eller plejehjem/sygehus. Så vidt mindretallet er orienteret, er

Danmark det første land i Europa, som indfører en landsdækkende plejeorlov.

Mindretallet kan støtte nærværende lovforslag og kan endvidere tilslutte

sig de af socialministeren under nr. 5 og 6 stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Det Radikale Venstres

medlemmer af udvalget og Hanne Severinsen (V)) indstiller lovforslaget til

vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag og ønsker at

udtale følgende:

Ved fremsættelsen af lovforslaget var det en absolut forudsætning, jf.

Folketingets enstemmige beslutning af 19. maj 1989, at lovforslaget var

udgiftsneutralt. Til yderligere belysning af de økonomiske konsekvenser

nedsatte socialministeren en arbejdsgruppe, der i rapporten konkluderede, at

lovforslaget ville medføre offentlige merudgifter på 57 mio. kr. i 1990

stigende til 149 mio. kr. i 1992. Rapporten viste, at det ikke på grundlag af

det lovforslag, der blev fremsat den 1. november 1989, var muligt at opfylde

forudsætningen om udgiftsneutralitet. Med henblik på at reducere de samlede

offentlige udgifter har socialministeren under udvalgsbehandlingen stillet

ændringsforslag. Med disse ændringsforslag ville regeringspartierne kunne

stemme for lovforslaget, uanset at fuld udgiftsneutralitet ikke blev opnået.

Selv om lovforslaget skulle blive forkastet, ville kommunerne kunne yde

hjælp som hidtil ved f.eks. at ansætte en pårørende som hjemmehjælper. Den

omsorg, der er en naturlig del af familiens ansvar, skal ikke varetages af

det offentlige. Arbejdsgruppens rapport viste, at det offentlige får

merudgifter, fordi pårørende i vid udstrækning hidtil selv har varetaget de

opgaver, som efter lovforslaget skal udløse lønkompensation fra det

offentlige.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) kan

støtte de af ministeren stillede ændringsforslag og vil ved 3. behandling

redegøre nærmere for sin stilling til lovforslaget.

Ændringsforslag

Til § 1

Af socialministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, FP, RV og

Hanne Severinsen (V)):

1) I den under nr. 1 foreslåede § 57 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres ordene »at få godtgørelse for tabt arbejdsindtægt

(plejevederlag)» til: »en økonomisk godtgørelse (plejevederlag),

hvis de i forbindelse med pasningen helt eller delvis opgiver lønarbejde

eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed«.

2) I den under nr. 1 foreslåede § 57 b affattes stk.

1 således:

»Plejevederlaget efter § 57 a svarer til de sygedagpenge, modtageren

i tilfælde af egen sygdom ville være berettiget til efter lov om dagpenge ved

sygdom eller fødsel. Til selvstændige, som ikke er tilmeldt den frivillige

forsikring, kan der dog udbetales plejevederlag fra 1. fraværsdag. Det

udbetalte plejevederlag kan højst udgøre et beløb, der svarer til det højeste

beløb, der efter § 9, stk. 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel kan

udbetales af kommunen efter reglerne om sygedagpenge.«

3) I den under nr. 1 foreslåede § 57 b udgår stk. 2

og 3.

4) I det under nr. 1 foreslåede § 57 b, stk. 4, der bliver

stk. 2, ændres »2. pkt.« til: »3. pkt.«.

Af socialministeren, tiltrådt af udvalget:

5) I det under nr. 1 foreslåede § 57 c, stk. 1, udgår

1. og 2. pkt.

Til § 2

6) I bestemmelsen ændres »januar« til: »juli«.

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Efter 1. behandling af lovforslaget har en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe

haft til opgave at komme med forslag til, hvorledes lovforslagets

udgiftsneutralitet kan sikres, idet dette var en forudsætning for

Folketingets enstemmige beslutning af 19. maj 1989 om forbedring af vilkårene

for stærkt plejekrævende personer i eget hjem.

Denne arbejdsgruppe, hvis rapport den 15. februar 1990 er sendt til

Folketingets Socialudvalg, konkluderer, at lovforslaget i den foreliggende

form, såfremt det vedtages med virkning fra 1. marts 1990, vil medføre

offentlige merudgifter på 57 mio. kr. i 1990 stigende til 149 mio. kr. i

1992.

Med henblik på at reducere disse merudgifter foreslås følgende ændringer:

- plejevederlaget skal svare til niveauet for sygedagpenge,

- retten til udbetaling af plejevederlag ophører ved dødsfaldet og

- ikrafttrædelsesdatoen ændres fra 1. januar til 1. juli.

Med disse ændringer reduceres de samlede offentlige udgifter til 24 mio.

kr. i 1990, 71 mio. kr. i 1991 og 94 mio. kr. i 1992.

De foreslåede ændringer bevirker endvidere, at der bliver overensstemmelse

mellem dette lovforslag og det lovforslag til ændring af lov om social

bistand, der er fremsat den 18. januar 1990, og som bl.a. indeholder forslag

om en godtgørelse til forældre til alvorligt syge børn (§ 48 a i L 169).

Ændringsforslagene bygger fortsat på en forudsætning om, at modtageren

helt eller delvis nedsætter sin arbejdstid, men således at principperne for

beregning af plejevederlaget svarer til principperne for ydelse af

godtgørelse efter bistandslovens § 48 a.

Modtageren af plejevederlaget skal derfor være tilknyttet arbejdsmarkedet

og i tilfælde af egen sygdom være berettiget til sygedagpenge.

Plejevederlaget udgør et beløb, der svarer til de dagpenge, som pågældende

ville have fået i tilfælde af egen sygdom.

Modtageren af plejevederlaget skal således opfylde beskæftigelseskravet i

dagpengelovens § 4, stk. 1, nr. 1, eller være berettiget til

arbejdsløshedsdagpenge m.v., jf. dagpengelovens § 4, stk. 1, nr. 2-4.

Også reglerne om beregning af sygedagpenge finder anvendelse, jf.

dagpengelovens § 9; derimod gælder reglerne i dagpengeloven om anmeldelse og

dokumentation ikke, da disse bestemmelser er knyttet til modtagerens egen

sygdom.

For lønmodtagere svarer plejevederlaget til den timeindtægt, som

pågældende ville have været berettiget til under sygefravær efter

dagpengeloven.

For selvstændige beregnes plejevederlaget ligeledes i overensstemmelse med

reglerne i dagpengeloven. Dog stilles der ikke krav om tilslutning til den

frivilligt forsikrede som betingelse for at modtage plejevederlag fra den 1.

dag i plejeperioden. Det følger i øvrigt af de almindelige regler om

sygedagpenge til selvstændige, at disse skal nedsætte deres arbejdstid til

mindst halvdelen for at være berettiget til plejevederlag.

Plejevederlaget kan, hvad enten det udbetales til en eller flere, der i

forening varetager plejen, højst udgøre et beløb, der svarer til det højeste

beløb, der efter dagpengelovens § 9, stk. 2, kan udbetales af kommunen efter

reglerne om sygedagpenge.

Det bemærkes herved, at kommunen i særlige tilfælde kan beslutte at yde

plejevederlag med et højere beløb.

Videre kan fremhæves, at det fortsat er en forudsætning, at der ikke med

lovforslaget sker nogen begrænsning i kommunernes muligheder for at yde hjælp

efter andre bestemmelser, hvis disse bedre tilgodeser de konkrete behov. Det

vil således fortsat være muligt at ansætte f.eks. en ægtefælle som

hjemmehjælper for den døende eller yde tilskud efter § 56 til privat hjælp,

som den syge selv antager. Disse muligheder vil kunne benyttes i de tilfælde,

hvor den, der udfører plejen, ikke er berettiget til sygedagpenge i tilfælde

af egen sygdom.

Til nr. 3

Bestemmelserne i lovforslagets § 57 b, stk. 2 og 3, udgår som overflødige,

jf. bemærkningerne til nr. 1 og 2.

Til nr. 4

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 5

Bestemmelsen i § 57 c, stk. 1, 1. pkt., om ophør, når plejeren genoptager

arbejdet, er overflødig, da dette følger af ændringsforslag nr. 1 og 2.

Forslaget om at lade § 57 c, stk. 1, 2. pkt., udgå indebærer, at retten til

plejevederlag ophører ved dødsfaldet.

Til nr. 6

Lovens ikrafttræden ændres til 1. juli 1990.

Karen Højte Jensen (KF) Lizzie Lichtenberg (KF) Merete Aarup (KF) Hanne

Severinsen (V) Jørgen Winther (V) Jane Oksen (FP) Kirsten Lee (RV) Bente

Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) fmd. Jytte Andersen (S) Hanne Andersen

(S) Pernille Forchhammer (S) Jytte Hilden (S) Grete Schødts (S) Taanquist

(S) nfmd. Agerschou (SF) Birgitte Husmark (SF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter