1989 BTL 54 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (INDFØRELSE AF PLEJEVEDERLAG M.V. VED PASNING AF DØENDE) NR L 54 1989-90, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret dels
skriftligt, dels i samråd.
Udvalget har endvidere modtaget skriftlig henvendelse fra
Amtsrådsforeningen i Danmark og Kræftens Bekæmpelse.
Der er af socialministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af
udvalget og Jørgen Winther (V)) lovforslaget til vedtagelse med de af
socialministeren under nr. 5 og 6 stillede ændringsforslag.
Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af
udvalget) ønsker at udtale følgende:
Med vedtagelsen af dette lovforslag sikres det, at de pleje- og
omsorgskrævende personer, der selv ønsker at blive plejet i eget hjem, kan få
dette ønske opfyldt.
De pårørende, der ønsker at pleje nærtstående i eget hjem, får også retten
til plejevederlag, når de har aftalt orlov med arbejdsgiveren. Partierne
forudsætter fortsat, at de offentlige arbejdsgivere vil gå forrest og
imødekomme anmodningerne om orlov til de pårørende, der ønsker at pleje
nærtstående i eget hjem.
Det var et enigt Folketing, der i betænkningen over B 37, folketingsåret
1988-89, (forslag til folketingsbeslutning om forbedring af vilkårene for
stærkt plejekrævende personer i eget hjem), fastslog, at personer med
plejeorlov skal sikres lønkompensation for dokumenteret indtægtstab i
orlovsperioden op til højeste hjemmehjælperløn, samtidig med at
kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan yde plejevederlag med et højere
beløb.
Hvis dette lovforslag skal være et reelt tilbud, bør plejevederlaget op
Læs alt
til højeste hjemmehjælperløn fastholdes.
Hvis plejevederlaget ikke fastholdes op til højeste hjemmehjælperløn,
forringes vilkårene urimeligt for de pårørende, der har viljen til at
imødekomme ønsket hos nærtstående om at blive plejet i eget hjem. Når
flertallet siger nej til at erstatte plejevederlag med sygedagpenge, er det
bl.a., fordi sygedagpenge alene vil være en legalisering af de forståelige
sygemeldinger, som forstående læger har givet de pårørende, der påtog sig at
yde omsorg og pleje til nærtstående i eget hjem.
Flertallet ønsker at pege på, at der ikke i de hidtidige beregninger og
skøn er medtaget beregninger for den indirekte dagpengebesparelse, der vil
være en konsekvens af, at de beskæftigedes job skal udfyldes af andre i
orlovsperioden. Flertallet erkender, at fuld vikardækning er urealistisk, men
mener samtidig, at der opnås merbeskæftigelse som følge af orlovsperioden.
Det sikres også med dette lovforslag, at den person, der modtager
plejevederlag, ikke mister retten til sygedagpenge og feriepenge, samt at
orlovsperioden betragtes som »død periode« i relation til
dagpengeloven. Endvidere sikres patienterne gratis medicin og
sygeplejeartikler m.v., således at plejeperioden i eget hjem ikke påfører
familien udgifter, den ikke ville have haft, hvis man havde valgt
sygehusophold.
Hvis den plejekrævende indlægges på sygehus eller institution i kortere
tid, medfører det ikke bortfald af plejevederlag.
Dette forslag var udtryk for samarbejde mellem alle partier i Folketinget,
og flertallet glædede sig over, at der efter flere beslutningsforslag sikres
de syge og deres nærtstående ret til at modtage pleje i eget hjem og ret til
plejevederlag. Når denne ret fastholdes, sikres familierne rimelige vilkår,
hvis de ønsker et alternativ til sygehusplejen.
Flertallet kan tilslutte sig ministerens ændringsforslag nr. 5 og 6.
Et mindretal inden for flertallet (Jørgen Winther (V)) ønsker at udtale,
at det med dette lovforslag sikres, at døende patienter kan plejes af nære
pårørende i eget hjem.
Regeringens arbejdsgruppe præciserer, at de økonomiske beregninger
angående plejeorlov er meget usikre. Heri er mindretallet meget enig.
Socialministeriet skønnede i april 1989, at en plejeorlov ville indebære
merudgifter på 800 mio. kr. årligt. Man anslog samtidig, at 14.000 patienter
ville benytte sig af ordningen.
I november 1989 ændrede Socialministeriet mening, idet man nu beregnede de
offentlige merudgifter til 345 mio. kr. årligt.
Regeringens arbejdsgruppe angående plejeorlov har den 15. februar 1990
beregnet, at plejeorloven vil medføre offentlige merudgifter på 149 mio. kr.
årligt.
Disse 3 tal bekræfter med al tydelighed, at der er tale om »meget
usikre økonomiske beregninger«.
Der er mange usikre forhold angående plejeorlov. Det er meget svært at
skønne over, hvor mange personer der vil indgå i ordningen, og der er
usikkerhed angående forbruget af hjemmesygeplejersker. Således skønner
rapporten, at en døende patient vil have behov for 6 timers
hjemmesygeplejerske daglig, men erfaringer fra Randers viser, at en døende
patient kun har behov for hjemmesygeplejerske 1 time daglig.
Det er mindretallets opfattelse, at en landsdækkende plejeorlov ikke vil
medføre merudgifter for det offentlige, men kun fremtiden kan afsløre, om
plejeorlov vil medføre en merudgift eller en besparelse for det offentlige.
Med nærværende lovforslag får døende patienter en reel valgmulighed mellem
hjemmepleje eller plejehjem/sygehus. Så vidt mindretallet er orienteret, er
Danmark det første land i Europa, som indfører en landsdækkende plejeorlov.
Mindretallet kan støtte nærværende lovforslag og kan endvidere tilslutte
sig de af socialministeren under nr. 5 og 6 stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Det Radikale Venstres
medlemmer af udvalget og Hanne Severinsen (V)) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag og ønsker at
udtale følgende:
Ved fremsættelsen af lovforslaget var det en absolut forudsætning, jf.
Folketingets enstemmige beslutning af 19. maj 1989, at lovforslaget var
udgiftsneutralt. Til yderligere belysning af de økonomiske konsekvenser
nedsatte socialministeren en arbejdsgruppe, der i rapporten konkluderede, at
lovforslaget ville medføre offentlige merudgifter på 57 mio. kr. i 1990
stigende til 149 mio. kr. i 1992. Rapporten viste, at det ikke på grundlag af
det lovforslag, der blev fremsat den 1. november 1989, var muligt at opfylde
forudsætningen om udgiftsneutralitet. Med henblik på at reducere de samlede
offentlige udgifter har socialministeren under udvalgsbehandlingen stillet
ændringsforslag. Med disse ændringsforslag ville regeringspartierne kunne
stemme for lovforslaget, uanset at fuld udgiftsneutralitet ikke blev opnået.
Selv om lovforslaget skulle blive forkastet, ville kommunerne kunne yde
hjælp som hidtil ved f.eks. at ansætte en pårørende som hjemmehjælper. Den
omsorg, der er en naturlig del af familiens ansvar, skal ikke varetages af
det offentlige. Arbejdsgruppens rapport viste, at det offentlige får
merudgifter, fordi pårørende i vid udstrækning hidtil selv har varetaget de
opgaver, som efter lovforslaget skal udløse lønkompensation fra det
offentlige.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) kan
støtte de af ministeren stillede ændringsforslag og vil ved 3. behandling
redegøre nærmere for sin stilling til lovforslaget.
Ændringsforslag
Til § 1
Af socialministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, FP, RV og
Hanne Severinsen (V)):
1) I den under nr. 1 foreslåede § 57 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ordene »at få godtgørelse for tabt arbejdsindtægt
(plejevederlag)» til: »en økonomisk godtgørelse (plejevederlag),
hvis de i forbindelse med pasningen helt eller delvis opgiver lønarbejde
eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed«.
2) I den under nr. 1 foreslåede § 57 b affattes stk.
1 således:
»Plejevederlaget efter § 57 a svarer til de sygedagpenge, modtageren
i tilfælde af egen sygdom ville være berettiget til efter lov om dagpenge ved
sygdom eller fødsel. Til selvstændige, som ikke er tilmeldt den frivillige
forsikring, kan der dog udbetales plejevederlag fra 1. fraværsdag. Det
udbetalte plejevederlag kan højst udgøre et beløb, der svarer til det højeste
beløb, der efter § 9, stk. 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel kan
udbetales af kommunen efter reglerne om sygedagpenge.«
3) I den under nr. 1 foreslåede § 57 b udgår stk. 2
og 3.
4) I det under nr. 1 foreslåede § 57 b, stk. 4, der bliver
stk. 2, ændres »2. pkt.« til: »3. pkt.«.
Af socialministeren, tiltrådt af udvalget:
5) I det under nr. 1 foreslåede § 57 c, stk. 1, udgår
1. og 2. pkt.
Til § 2
6) I bestemmelsen ændres »januar« til: »juli«.
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Efter 1. behandling af lovforslaget har en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe
haft til opgave at komme med forslag til, hvorledes lovforslagets
udgiftsneutralitet kan sikres, idet dette var en forudsætning for
Folketingets enstemmige beslutning af 19. maj 1989 om forbedring af vilkårene
for stærkt plejekrævende personer i eget hjem.
Denne arbejdsgruppe, hvis rapport den 15. februar 1990 er sendt til
Folketingets Socialudvalg, konkluderer, at lovforslaget i den foreliggende
form, såfremt det vedtages med virkning fra 1. marts 1990, vil medføre
offentlige merudgifter på 57 mio. kr. i 1990 stigende til 149 mio. kr. i
1992.
Med henblik på at reducere disse merudgifter foreslås følgende ændringer:
- plejevederlaget skal svare til niveauet for sygedagpenge,
- retten til udbetaling af plejevederlag ophører ved dødsfaldet og
- ikrafttrædelsesdatoen ændres fra 1. januar til 1. juli.
Med disse ændringer reduceres de samlede offentlige udgifter til 24 mio.
kr. i 1990, 71 mio. kr. i 1991 og 94 mio. kr. i 1992.
De foreslåede ændringer bevirker endvidere, at der bliver overensstemmelse
mellem dette lovforslag og det lovforslag til ændring af lov om social
bistand, der er fremsat den 18. januar 1990, og som bl.a. indeholder forslag
om en godtgørelse til forældre til alvorligt syge børn (§ 48 a i L 169).
Ændringsforslagene bygger fortsat på en forudsætning om, at modtageren
helt eller delvis nedsætter sin arbejdstid, men således at principperne for
beregning af plejevederlaget svarer til principperne for ydelse af
godtgørelse efter bistandslovens § 48 a.
Modtageren af plejevederlaget skal derfor være tilknyttet arbejdsmarkedet
og i tilfælde af egen sygdom være berettiget til sygedagpenge.
Plejevederlaget udgør et beløb, der svarer til de dagpenge, som pågældende
ville have fået i tilfælde af egen sygdom.
Modtageren af plejevederlaget skal således opfylde beskæftigelseskravet i
dagpengelovens § 4, stk. 1, nr. 1, eller være berettiget til
arbejdsløshedsdagpenge m.v., jf. dagpengelovens § 4, stk. 1, nr. 2-4.
Også reglerne om beregning af sygedagpenge finder anvendelse, jf.
dagpengelovens § 9; derimod gælder reglerne i dagpengeloven om anmeldelse og
dokumentation ikke, da disse bestemmelser er knyttet til modtagerens egen
sygdom.
For lønmodtagere svarer plejevederlaget til den timeindtægt, som
pågældende ville have været berettiget til under sygefravær efter
dagpengeloven.
For selvstændige beregnes plejevederlaget ligeledes i overensstemmelse med
reglerne i dagpengeloven. Dog stilles der ikke krav om tilslutning til den
frivilligt forsikrede som betingelse for at modtage plejevederlag fra den 1.
dag i plejeperioden. Det følger i øvrigt af de almindelige regler om
sygedagpenge til selvstændige, at disse skal nedsætte deres arbejdstid til
mindst halvdelen for at være berettiget til plejevederlag.
Plejevederlaget kan, hvad enten det udbetales til en eller flere, der i
forening varetager plejen, højst udgøre et beløb, der svarer til det højeste
beløb, der efter dagpengelovens § 9, stk. 2, kan udbetales af kommunen efter
reglerne om sygedagpenge.
Det bemærkes herved, at kommunen i særlige tilfælde kan beslutte at yde
plejevederlag med et højere beløb.
Videre kan fremhæves, at det fortsat er en forudsætning, at der ikke med
lovforslaget sker nogen begrænsning i kommunernes muligheder for at yde hjælp
efter andre bestemmelser, hvis disse bedre tilgodeser de konkrete behov. Det
vil således fortsat være muligt at ansætte f.eks. en ægtefælle som
hjemmehjælper for den døende eller yde tilskud efter § 56 til privat hjælp,
som den syge selv antager. Disse muligheder vil kunne benyttes i de tilfælde,
hvor den, der udfører plejen, ikke er berettiget til sygedagpenge i tilfælde
af egen sygdom.
Til nr. 3
Bestemmelserne i lovforslagets § 57 b, stk. 2 og 3, udgår som overflødige,
jf. bemærkningerne til nr. 1 og 2.
Til nr. 4
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 5
Bestemmelsen i § 57 c, stk. 1, 1. pkt., om ophør, når plejeren genoptager
arbejdet, er overflødig, da dette følger af ændringsforslag nr. 1 og 2.
Forslaget om at lade § 57 c, stk. 1, 2. pkt., udgå indebærer, at retten til
plejevederlag ophører ved dødsfaldet.
Til nr. 6
Lovens ikrafttræden ændres til 1. juli 1990.
Karen Højte Jensen (KF) Lizzie Lichtenberg (KF) Merete Aarup (KF) Hanne
Severinsen (V) Jørgen Winther (V) Jane Oksen (FP) Kirsten Lee (RV) Bente
Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) fmd. Jytte Andersen (S) Hanne Andersen
(S) Pernille Forchhammer (S) Jytte Hilden (S) Grete Schødts (S) Taanquist
(S) nfmd. Agerschou (SF) Birgitte Husmark (SF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 BTL 188 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (ÆNDRET MAKSIMUM FOR FORÆLDREBETALING FOR OPHOLD I DAGINSTITUTION) NR L 188 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 11. juni 1991
- 1988 BTL 58 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKÆFTIGELSESMULGHEDER FOR UNGE M.V. NR L 58 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 14. juli 1989
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om børns retsstilling, lov om påligningen af indkomstskat til staten og lov om en børnefamilieydelse Retsinformation · 8. december 1999
- 1988 BTL 85 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FASTSÆTTELSE AF LICENSAFGIFTER VEDRØRENDE DANMARKS RADIO FOR FINANSÅRET 1989 NR L 85 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1985 BTL 215 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF VISSE OLIEPRODUKTER NR L 215 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 685 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1988 BTL 155 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM RADIO- OG FJERNSYNSVIRKSOMHED (STATSLIG FINANSIERING AF KORTBØLGEVIRKSOMHED) NR L 155 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989