1989 LSF 54 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (INDFØRELSE AF PLEJEVEDERLAG M.V. VED PASNING AF DØENDE)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september
1989, foretages følgende ændringer:
1. Efter kapitel 12 indsættes som nyt kapitel i afsnit IV:
»Kapitel 12 a
Hjælp i forbindelse med pasning af døende i hjemmet
§ 57 a. Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,
er efter ansøgning berettiget til at få godtgørelse for tabt arbejdsindtægt
(plejevederlag). Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at
hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at
den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på
sygehus eller anden institution. Det er endvidere en betingelse, at den syge
er indforstået med etableringen af plejeforholdet.
§ 57 b. Plejevederlag efter § 57 a til personer med lønindtægt, eller hvad
dermed kan sidestilles, beregnes på grundlag af plejerens gennemsnitlige
indtægt i de seneste 12 måneder før påbegyndelse af plejeforholdet.
Plejevederlaget kan dog højst udgøre et beløb svarende til højeste
hjemmehjælperløn med stedtillæg. Herudover ydes et tillæg på 12,5 pct. af det
beløb, der beregnes efter 1. og 2. pkt. Tillægget udbetales ved
plejeforholdets ophør.
Stk. 2. Der kan også ydes supplerende plejevederlag til personer, som i
stedet vælger at nedsætte deres arbejdstid. Plejevederlag ydes i disse
tilfælde forholdsmæssigt svarende til den nedsatte arbejdstid. Hvis flere
personer udfører plejen, kan det samlede plejevederlag normalt ikke overstige
det i stk. 1 nævnte beløb.
Stk. 3. Plejevederlag til personer med indtægt ved selvstændig virksomhed
udgør pr. uge altid mindst 2/3 af det højeste beløb, der kan udbetales i
medfør af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Såfremt pågældende kan
dokumentere, at indtægten berettiger til et højere plejevederlag end nævnt i
1. pkt., beregnes plejevederlaget på grundlag af denne indtægt, dog højst med
Læs alt
et beløb svarende til højeste hjemmehjælperløn med stedtillæg.
Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde
plejevederlag med et højere beløb end anført i stk. 1, 2. pkt.
§ 57 c. Den plejekrævendes indlæggelse af kortere varighed på sygehus
eller anden institution medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlaget.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe beslutning om ophør
af retten til plejevederlag, hvis pleje i hjemmet ikke fortsat kan anses for
hensigtsmæssig.
§ 57 d. Såfremt den plejekrævende har udgifter, som ikke dækkes efter
anden lovgivning, til lægeordineret medicin, sygeplejeartikler og lignende,
kan der særskilt eller i forbindelse med plejevederlag ydes hjælp hertil uden
hensyn til pågældendes eller familiens økonomiske forhold.
§ 57 e. For hjemmehjælp efter reglerne i kapitel 12, der ydes i
tilslutning til pleje af en døende, kræves der ikke betaling, uanset om den
praktiske bistand er varig eller midlertidig.
§ 57 f. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter dette kapitel kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.«
2. § 135, stk. 5, nr. 1, affattes således:
»1) Praktisk bistand i hjemmet, hjælp i forbindelse med pasning af
døende i hjemmet og hjælpemidler m.v. efter afsnit IV og V.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1990.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september
1989, foretages følgende ændringer:
1. Efter kapitel 12 indsættes som nyt kapitel i afsnit IV:
»Kapitel 12 a.
Hjælp i forbindelse med pasning af døende i hjemmet.
§ 57 a. Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,
er efter ansøgning berettiget til at få godtgørelse for tabt arbejdsindtægt
(plejevederlag). Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at
hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at
den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på
sygehus eller anden institution. Det er endvidere en betingelse, at den syge
er indforstået med etableringen af plejeforholdet.
§ 57 b. Plejevederlag efter § 57 a til personer med lønindtægt, eller hvad
dermed kan sidestilles, beregnes på grundlag af plejerens gennemsnitlige
indtægt i de seneste 12 måneder før påbegyndelse af plejeforholdet.
Plejevederlaget kan dog højst udgøre et beløb svarende til højeste
hjemmehjælperløn med stedtillæg. Herudover ydes et tillæg på 12,5 pct af det
beløb, der beregnes efter 1. og 2. pkt. Tillægget udbetales ved
plejeforholdets ophør.
Stk. 2. Der kan også ydes supplerende plejevederlag til personer, som i
stedet vælger at nedsætte deres arbejdstid. Plejevederlag ydes i disse
tilfælde forholdsmæssigt svarende til den nedsatte arbejdstid. Hvis flere
personer udfører plejen, kan det samlede plejevederlag normalt ikke overstige
det i stk. 1 nævnte beløb.
Stk. 3. Plejevederlag til personer med indtægt ved selvstændig virksomhed
udgør pr. uge altid mindst 2/3 af det højeste beløb, der kan udbetales i
medfør af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Såfremt pågældende kan
dokumentere, at indtægten berettiger til et højere plejevederlag end nævnt i
1. pkt., beregnes plejevederlaget på grundlag af denne indtægt, dog højst med
et beløb svarende til højeste hjemmehjælperløn med stedtillæg.
Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde
plejevederlag med et højere beløb end anført i stk. 1, 2. pkt.
§ 57 c. Retten til plejevederlag ophører, når plejeren genoptager
arbejdet. Endvidere ophører retten til plejevederlag senest 14 dage efter, at
den plejekrævende er afgået ved døden, eller at plejeforholdet af andre
grunde er ophørt, uanset om plejeren har genoptaget arbejdet. Den
plejekrævendes indlæggelse af kortere varighed på sygehus eller anden
institution medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlaget.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe beslutning om ophør
af retten til plejevederlag, hvis pleje i hjemmet ikke fortsat kan anses for
hensigtsmæssig.
§ 57 d. Såfremt den plejekrævende har udgifter, som ikke dækkes efter
anden lovgivning, til lægeordineret medicin, sygeplejeartikler og lignende,
kan der særskilt eller i forbindelse med plejevederlag ydes hjælp hertil uden
hensyn til pågældendes eller familiens økonomiske forhold.
§ 57 e. For hjemmehjælp efter reglerne i kapitel 12, der ydes i
tilslutning til pleje af en døende, kræves der ikke betaling, uanset om den
praktiske bistand er varig eller midlertidig.
§ 57 f. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter dette kapitel kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.«
2. § 135, stk. 5, nr. 1, affattes således:
»1) Praktisk bistand i hjemmet, hjælp i forbindelse med pasning af
døende i hjemmet og hjælpemidler m.v. efter afsnit IV og V.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1990.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er en opfølgning af en enstemmig folketingsbeslutning af 19.
maj 1989 om forbedring af vilkårene for stærkt plejekrævende personer i eget
hjem. Ifølge folketingsbeslutningen skal lovændringerne omfatte følgende:
- ret til lønkompensation
- ændringer i kapitel 11, 12 og 13 i lov om social bistand, således at
ydelser efter disse bestemmelser bevilges uafhængigt af plejefamiliens og den
syges økonomiske forhold.
Det fremgår endvidere af beslutningen, at forslaget alene omhandler
pasning af døende.
I betænkningen fra Folketingets Socialudvalg, afgivet den 17. maj 1989,
anføres yderligere, at lønkompensation for dokumenteret indtægtstab kan ydes
op til højeste hjemmehjælperløn. Der skal imidlertid kunne dispenseres i
særlige tilfælde. Det skal endvidere sikres, at den person, der får
lønkompensation, ikke mister retten til sygedagpenge og feriepenge, samt at
plejeorloven betragtes som en »død periode« i relation til
dagpengeloven. Der skal ligeledes sikres gratis medicin og sygeplejeartikler
mv. i plejeperioden, således at plejen i eget hjem ikke påfører familien
udgifter, som den ikke ville have haft, hvis den havde valgt sygehusophold.
Der henvises til Folketingets Forhandlinger, sp. 4478, sp. 6510-6536 samt
sp. 10332-10338.
Lovforslaget indeholder ikke regler om adgang til orlov. Som det fremgår
af bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3 til beslutningsforslaget, skal
adgangen til orlov bero på aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte. Det
er imidlertid forudsat, at de offentlige arbejdsgivere efterlever
intentionerne og bevilger orlov.
Indførelsen af regler om bistand til pasning af døende i eget hjem betyder
en mærkbar udbygning af de eksisterende hjælpemuligheder. Mange kommuner har
imidlertid allerede et varieret tilbud til syge, der ønsker at tilbringe
deres sidste tid hjemme. Der kan eksempelvis tilbydes hjemmehjælp,
hjemmesygepleje, døgnpleje, nødvendige hjælpemidler og boligændringer samt
smertebehandling og aflastningsophold. Det er en klar forudsætning, at
sådanne tilbud fortsat skal kunne gives, selv om plejen udføres af en
nærtstående i hjemmet. Det må herved tages i betragtning, at pleje af døende
i hjemmet er en fysisk og psykisk belastende opgave. Det vil normalt også
være en forudsætning for terminalpleje i hjemmet, at der er mulighed for at
få bistand fra læge og socialforvaltning uden for de normale træffetider.
I det omfang, der f. eks. er behov for hjælpemidler eller hjælp til
boligindretning, er det således forudsat, at denne hjælp ydes efter
bistandslovens §§ 58 og 59, idet de personer, som omfattes af lovforslaget,
må anses for at opfylde betingelserne om varig sygdoms- eller aldersbetinget
svagelighed.
Det forudsættes ligeledes, at der ikke med lovforslaget sker nogen
begrænsning i kommunernes mulighed for at yde hjælp efter andre bestemmelser,
hvis disse bedre tilgodeser de konkrete behov. Det vil således fortsat være
muligt at ansætte f.eks. en ægtefælle som hjemmehjælper for den døende eller
yde tilskud efter § 56 til privat hjælp, som den syge selv antager. Disse
muligheder vil kunne benyttes i de tilfælde, hvor den, der udfører plejen,
ikke tidligere har haft erhvervsindtægt og derfor ikke kan dokumentere et
indtægtstab.
Lovforslaget medfører heller ingen begrænsning i forhold til de gældende
regler i § 48 om hjælp til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18
år med fysisk eller psykisk handicap.
Endvidere vil frikommuner fortsat efter § 36 a i lov om frikommuner kunne
iværksætte forsøg, hvorefter kommunen ansætter nærtstående til en person, der
ønsker at dø i eget hjem, som plejer for den døende. Lønnen til den
pågældende udgør her 90 pct. af den hidtidige indtægt. Hvis de 90 pct.
overstiger en beløbsgrænse på 300.000 kr., skal der dog foretages en konkret
vurdering af ydelsens størrelse.
Forslaget omfatter alene hjælp til pleje af døende (terminalpleje). Det
karakteristiske ved terminalpleje er, at vægten flyttes fra behandling med
helbredende sigte til omsorg og lindring. Indsatsen koncentreres således om
at forbedre livskvaliteten i et afgrænset tidsrum (oftest 2 til 6 måneder).
Sundhedsstyrelsen har i publikationerne Pleje og omsorg for alvorligt syge og
døende (1985) og Terminalpleje, problemer og løsninger (1986) beskrevet de
eksisterende erfaringer og givet vejledning om, hvorledes denne specielle
opgave kan løses.
Det er en afgørende forudsætning, at den syge og dennes pårørende er
indforstået med etablering af et plejeforløb i eget hjem. Indførelsen af
plejevederlag mv. må ikke bruges som pression over for pårørende, der ikke
mener sig i stand til at påtage sig plejeopgaven, eller over for den syge,
der ikke selv ønsker at modtage plejen fra sine pårørende. For de personer,
der er involveret i etableringen af et plejeforløb, er det afgørende, at de
informeres om sygdommen, dens forventede forløb og de hjælpemuligheder, der
vil kunne tilbydes undervejs, herunder smertebehandling og aflastning. Kun
herved kan de danne sig et realistisk indtryk af opgavens omfang. Dette
stiller krav til sundhedsvæsnet og de sociale myndigheder om et tæt
samarbejde i tilslutning til etablering af plejeforhold.
Det vil således være en forudsætning for overhovedet at yde kompensation
for tabt arbejdsindtægt, at det efter en lægelig vurdering kan konstateres,
at de terapeutiske muligheder er udtømte eller udsigtsløse (terminalfasen
indtrådt). Der skal yderligere foreligge en lægelig vurdering af, hvorvidt
den syges tilstand nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus.
I lovforslaget er regler om hjælp til pasning af døende placeret i et
særligt kapitel i lov om social bistand, afsnit IV, i tilslutning til
reglerne om praktisk bistand i hjemmet. Dette betyder, at de almindelige
bestemmelser i bistandsloven også gælder for dette kapitel, medmindre andet
er bestemt.
Reglerne i §§ 10 og 11 finder således tilsvarende anvendelse.
Udgangspunktet vil være, at det er den syges opholdskommune i plejeperioden,
der yder hjælpen, herunder plejevederlaget, da det er den syges forhold, der
er bestemmende for, om der kan ydes hjælp. Hvorvidt denne kommune vil have
mulighed for at kræve sin del af udgifterne refunderet af en anden kommune,
må afgøres efter reglerne i § 11.
Administrative konsekvenser
Forslaget forudsætter en styrkelse af samarbejdet mellem sundhedsvæsnet og
de primærkommunale sociale myndigheder. I de ovenfor nævnte publikationer fra
Sundhedsstyrelsen fremhæves betydningen af koordination og tværfagligt
samarbejde i løsningen af de problemer, der særligt knytter sig til
terminalpleje.
Behovet for styrkelse af samarbejdet mellem sundhedsvæsnet og de sociale
myndigheder er imidlertid ikke begrænset til de situationer, som lovforslaget
vedrører. Dette kommer således klart til udtryk i en rapport fra 1988 afgivet
af en arbejdsgruppe, der blev nedsat af socialministeren. I denne rapport,
»Borgeren mellem kommune og sygehus«, gives en række konkrete
anvisninger på, hvorledes et samarbejde kan gribes an. Det konkluderes
endvidere, at et sådant samarbejde kan etableres inden for de eksisterende
rammer.
Set i denne sammenhæng har forslaget ikke nødvendigvis større
administrative konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Der eksisterer ikke et statistisk materiale, der fyldestgørende kan belyse
antallet af terminalpatienter, der kan forventes at udnytte ordningen. I det
følgende er der derfor søgt at opstille en beregning, der vedrører et
forventet antal døende i eget hjem, der vil og kan udnytte
lovforslagets tilbud om plejevederlag til en pårørende og tilskud til
hjemmehjælp og øvrige udgifter i forbindelse med plejeordningen.
I 1988 døde 59.000 personer i Danmark. Sundhedsstyrelsen vurderede i 1985,
at 5-10 pct. dør hjemme efter forudgående uhelbredelig sygdom. Der er stærke
indikationer på, at antallet af døende i eget hjem vil være stigende i
fremtiden. Sundhedsstyrelsens hjemmesygeplejestatistik for 1987 viser, at
8.500 patienter, der modtog hjemmesygepleje i 1987, døde i eget hjem. Det
tilsvarende tal i 1985 var 6.600. En stor andel af disse patienter må
formentlig kunne betegnes terminalpatienter.
Der er ingen tvivl om, at såfremt der gives bedre muligheder og større
valgfrihed, vil antallet af terminalpatienter, der vælger at dø i eget hjem,
stige. Der vil imidlertid også være en betydelig gruppe af terminalpatienter,
der ikke kan eller vil udnytte plejevederlagsordningen (fordi der ingen nære
pårørende er, eller den, der påtager sig pasningen, er pensionist og dermed
ikke berettiget til vederlaget). På dette grundlag betragtes 7.500 årlige
terminalplejetilfælde som et rimeligt skøn over udnyttelsesniveauet, når
terminalplejeordningen er fuldt indkørt.
Et terminalplejeforløb kan have varierende udstrækning, ligesom mængden af
plejeforanstaltninger, som den syge og dennes pårørende har behov for, kan
variere. Erfaringer fra undersøgelser fra Århus Amt og fra Næstved Kommune,
der begge har haft en særlig støtteordning til døende i eget hjem, viser, at
et terminalplejeforløb har en gennemsnitlig varighed på ca. 11 uger.
En plejeorlovsmulighed for den pårørende må formodes at nedsætte
hjemmehjælpsbehovet for nogle familier - men i nogle tilfælde må det antages,
at pasningen af den syge i sig selv er så belastende, at der skal tildeles en
betydelig hjemmehjælp.
Endvidere kan det blive nødvendigt med periodevis aflastning ved ophold på
pleje- og døgnhjem. Det er endvidere almindeligt, at terminalplejepatienter
modtager særlige hjælpemidler som en plejeseng, kørestol, nødkaldeanlæg m.m.
Hertil kommer, at gennemførelsen af terminalplejeforanstaltninger medfører
en række afledede økonomiske udgifter udover plejevederlag, den gratis
hjemmehjælp og øvrige bistandsydelser. Det drejer sig om udgifter til
hjemmesygepleje, til tilsyn og behandling af praktiserende læge, til
medicinudgifter, til sygeartikler m.m.
Da et betydeligt antal personer allerede dør i eget hjem, må det antages,
at udgifterne til hjemmehjælp og øvrige bistandsydelser allerede i stor
udstrækning dækkes af kommunerne. I den nedenstående beregning af udgifterne
til ordningen er det forudsat, at de kommunale mer udgifter til
hjemmehjælp, hjælpemidler m.m. ialt vil beløbe sig til en fjerdedel af
udgifterne til plejevederlaget.
Ifølge lovforslaget kan plejevederlaget til den pårørende højst udgøre et
beløb svarende til højeste hjemmehjælperløn med stedtillæg. Ifølge
oplysninger fra Husligt Arbejderforbund udgør den højeste hjemmehjælperløn
inkl. godtgørelse til beklædning, befordring og telefon samt en 12,5 pct.
feriegodtgørelse 3.600 kr. ugentlig i Hovedstadsområdet. Det gennemsnitligt
udbetalte plejevederlag vil være noget lavere. I beregningerne er det
antaget, at plejevederlaget udgør 3.000 kr. ugentligt.
Under de anførte forudsætninger vil de offentlige udgifter til
plejevederlag andrage 250 mio. kr. Til udgifterne til plejevederlaget skal
lægges de kommunale og amtskommunele udgifter til bistandsydelser
(hjemmehjælp, hjælpemidler, aflastningsophold m.m.) ved 7.500 årlige
terminalplejeforløb svarende til ca. 80 mio. kr. De samlede sociale udgifter
til plejevederlagsordningen kan således beregnes til ca. 330 mio. kr.
Merudgifterne til tilsyn og behandling af praktiserende læge samt
hjemmesygepleje fraregnet mindreudgifterne som følge af sparede
sengedage i sygehussektoren er af Sundhedsministeriet beregnet til 15 mio.
kr. ved 7.500 årlige terminalplejetilfælde. De samlede offentlige
nettoudgifter som følge af forslaget kan således opgøres til 345 mio. kr.
Dette udgiftstal skal sammenholdes med Socialudvalgets betænkning fra d.
17. maj 1989, der fastslår, at hjælpen i forbindelse med pasningen af
terminalpatienter i eget hjem ikke vil udløse øgede samlede offentlige
udgifter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
§ 57 a
Bestemmelsen giver personer, der passer en nærtstående, som ønsker at dø i
eget hjem, ret til at få udbetalt godtgørelse for tabt arbejdsindtægt
(plejevederlag). Ved tabt arbejdsindtægt forstås såvel lønindtægt som indtægt
ved selvstændig erhvervsvirksomhed, eller hvad der kan sidestilles hermed.
For så vidt angår beregningen henvises til bemærkningerne til § 57 b.
Det er en forudsætning for at yde plejevederlag, at det efter vurdering
fra en læge kan fastslås, at
1) terminalfasen er indtrådt,
2) den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller
forbliven på sygehus, og
3) den syge og dennes nærtstående er indforstået med etableringen af
plejeforholdet.
Vedrørende 1) og 2) henvises til det, der er anført under almindelige
bemærkninger.
Ad 3)
Det er et absolut krav, at en plejeordning i eget hjem skal være frivillig
for såvel den syge som den, der skal udføre plejeopgaven. Dette understreges
i bestemmelsen ved, at der kun kan ydes plejevederlag efter ansøgning, og at
det er en udtrykkelig betingelse, at den syge giver sit samtykke til
etablering af plejeforholdet.
Med hensyn til muligheden for at udtræde af plejeforholdet henvises til
bemærkningerne til § 57 c.
Godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste kan ydes til nærtstående. Herved
menes f.eks. ægtefælle, samlever, børn, forældre og i øvrigt andre med så nær
en tilknytning til den syge, at det vil være nærliggende, at denne person
yder plejen. Der kan således ikke stilles krav om et egentligt
slægtsskabsforhold. Det er heller ikke en betingelse, at der har været fælles
bopæl forud for etablering af plejeforholdet. Det er ligeledes uden betydning
for adgangen til plejevederlag, om plejen foregår i den syges eget hjem,
eller om den syge tager ophold hos den, der varetager plejen.
Plejevederlag ydes uden hensyn til den syges økonomiske forhold, og denne
kan ikke afkræves betaling for plejen.
§ 57 b
Grundlaget for beregningen af plejevederlaget til personer med lønindtægt,
eller hvad der træder i stedet herfor, er plejerens dokumenterede
gennemsnitlige indtægt, eller hvad dermed kan sidestilles, i de seneste 12
måneder inden påbegyndelsen af plejeforholdet. Arbejdsløshedsdagpenge eller
sygedagpenge vil således også indgå i beregningen af plejevederlaget.
Vedrørende beregningen af plejevederlag til personer, der har indtægt ved
selvstændig virksomhed, henvises til bemærkningerne til stk. 3.
Plejevederlaget kan højst udgøre et beløb, der svarer til højeste
hjemmehjælperløn inclusive stedtillæg for det pågældende område.
Da der ikke optjenes feriepenge under fravær fra arbejde, ydes der i følge
forslaget et tillæg til plejevederlaget. Dette tillæg beregnes som 12,5 pct.
af plejevederlaget og svarer til, hvad pågældende ville have optjent i
feriegodtgørelse, hvis der havde været tale om et ansættelsesforhold.
Tillægget er imidlertid ikke feriepenge i ferielovens forstand. Beløbet kan
derfor udbetales til den pågældende til fri rådighed ved plejeforholdets
ophør.
Der er i forslaget til en ny dagpengelov, som blev fremsat den 11. oktober
1989, hjemmel til at fastsætte regler om udbetaling af sygedagpenge til
personer, der har modtaget godtgørelse for tabt arbejdsindtægt efter dette
forslag.
I forhold til lov om arbejdsløshedsdagpenge vil plejeperioden ifølge
Arbejdsministeriet kunne betragtes som en »død periode«. Nærmere
regler om sådanne perioder fastsættes af Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsnævnet og er
senest fastsat i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse
nr. 633 af 17. september 1987.
Til stk. 2
Efter bestemmelsen gives der mulighed for at yde kompensation for mistet
arbejdsindtægt i forbindelse med nedsættelse af arbejdstiden. Kompensationen
ydes da forholdsmæssigt svarende til den nedsatte arbejdstid (supplerende
plejevederlag). Hvis flere deles om plejeopgaven, kan det samlede
plejevederlag normalt ikke overstige maksimumsbeløbet efter stk. 1.
Bestemmelsen i stk. 4 finder dog tilsvarende anvendelse.
Til stk. 3
For personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, foreslås
at indføre en minimumsydelse, der pr. uge svarer til 2/3 af det højeste
dagpengebeløb, der pr. uge kan udbetales af kommunen i medfør af lov om
dagpenge ved sygdom og fødsel. For personer med beskedne indtægter ved
selvstændig virksomhed er det således ikke nødvendigt at foretage en
beregning af indtægten ved den selvstændige virksomhed i forbindelse med
etableringen af plejeforholdet. Det er naturligvis en forudsætning for at
modtage plejevederlag efter dette stykke, at det iøvrigt kan godtgøres, at
pågældende inden påbegyndelsen af plejeforholdet har udøvet selvstændig
virksomhed.
Der er alene tale om et mindstebeløb. Det betyder, at der også til
personer, der har indtægt ved selvstændig virksomhed, kan udbetales
plejevederlag op til højeste hjemmehjælperløn med stedtillæg, hvis pågældende
kan dokumentere, at indtægten ved selvstændig virksomhed berettiger hertil.
Selve indtægtsopgørelsen sker efter de regler, der er fastsat i medfør af lov
om dagpenge ved sygdom og fødsel om opgørelsen af selvstændiges indtægt til
brug for beregningen af dagpenge.
Til stk. 4
I overensstemmelse med tilkendegivelsen i betænkningen fra Folketingets
Socialudvalg indeholder lovforslaget en hjemmel for kommunalbestyrelsen til i
ganske særlige tilfælde at yde plejevederlag med et højere beløb end højeste
hjemmehjælperløn med stedtillæg. Det overlades til kommunalbestyrelsens
vurdering, hvornår der skønnes at foreligge særlige forhold. Som eksempel kan
nævnes store forsørgerbyrder.
§ 57 c.
Udbetaling af plejevederlag ophører, når arbejdet genoptages. Herudover
kan plejevederlag udbetales i indtil 14 dage efter, at plejeforholdet er
ophørt. Det er uden betydning, hvad årsagen til ophøret er. Det må i denne
forbindelse understreges, at den frivillighed, der er en grundlæggende
forudsætning for etablering af et plejeforhold, medfører, at der er en
ubetinget adgang for begge parter til uden varsel at bringe plejeforholdet
til ophør.
Det er derfor vigtigt, at der er mulighed for tæt kontakt mellem hjemmet
og de relevante myndigheder - og mellem disse myndigheder indbyrdes - for at
sikre, at der løbende sker en vurdering af behovet for hjælp til løsning af
plejeopgaven.
Selv om pleje foregår i hjemmet, kan der blive behov for midlertidig
indlæggelse, f.eks. som led i aflastning. Da det normalt ikke vil være muligt
at genoptage arbejdet kortvarigt, er det udtrykkeligt fastsat, at kortvarige
indlæggelser på sygehus eller anden institution ikke i sig selv medfører
bortfald af plejevederlag.
Til stk. 2
Formålet med bestemmelsen er at give kommunalbestyrelsen adgang til
undtagelsesvis at træffe beslutning om ophør af plejevederlag. Bestemmelsen
kan eksempelvis tænkes anvendt, hvis det viser sig, at hjælpen i hjemmet ikke
mere er hensigtsmæssig eller tilstrækkelig.
§ 57 d
Det blev i betænkningen fra Socialudvalget understreget, at plejen i
hjemmet ikke må påføre familien udgifter, som den ikke ville have haft, hvis
den havde valgt sygehusophold.
Det vil i forbindelse med sundhedsministerens forslag til sundhedslov
blive undersøgt, om der efter denne lov kan ydes hjælp til medicin,
sygeplejeartikler, behandlingsredskaber mv. til personer, der modtager
terminalpleje i hjemmet, efter de samme regler, som gælder for personer, der
er indlagt på sygehus.
Uanset om denne hjælp eventuelt vil kunne ydes efter Sundhedsministeriets
regler, indsættes en bestemmelse i lovforslaget om, at der kan ydes hjælp
hertil uden hensyn til den syges eller familiens økonomiske forhold.
Bestemmelsen er subsidiær i forhold til andre støttemuligheder og betyder, at
der ydes hjælp til pågældendes egen andel af udgiften.
Der vil være adgang til at yde hjælp efter denne bestemmelse i tilfælde,
hvor betingelserne for pleje i hjemmet er opfyldt, jf. § 57 a, men hvor der
ikke udbetales plejevederlag, fordi der ikke kan dokumenteres et indtægtstab
som følge af plejeopgaven.
§ 57 e
Med denne bestemmelse præciseres, at der ikke kan opkræves betaling for
hjemmehjælp, der ydes i tilslutning til terminalpleje i hjemmet.
§ 57 f
Kommunalbestyrelsens afgørelser om plejevederlag og øvrige ydelser i
medfør af kapitel 12 a skønnes ikke egnet til klageadgang, da det er er en
afgørende forudsætning for et vellykket plejeforløb, at der fra starten er et
godt samarbejde. Derfor forekommer det uhensigtsmæssigt at lade de enkelte
bestemmelser være undergivet klageadgang. Hertil kommer, at tiden ofte vil
være forpasset, når ankeinstansen kan tage stilling til sagen.
Til nr. 2
Det foreslås, at udgifterne til hjælp i forbindelse med pasning af døende
i hjemmet finansieres efter samme regler som udgifter til praktisk bistand i
hjemmet og hjælpemidler m.v.
Efter 2. behandling den 27. marts 1990
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september
1989, foretages følgende ændringer:
1. Efter kapitel 12 indsættes som nyt kapitel i afsnit IV:
»Kapitel 12 a
Hjælp i forbindelse med pasning af døende i hjemmet
§ 57 a. Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,
er efter ansøgning berettiget til at få godtgørelse for tabt arbejdsindtægt
(plejevederlag). Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at
hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at
den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på
sygehus eller anden institution. Det er endvidere en betingelse, at den syge
er indforstået med etableringen af plejeforholdet.
§ 57 b. Plejevederlag efter § 57 a til personer med lønindtægt, eller hvad
dermed kan sidestilles, beregnes på grundlag af plejerens gennemsnitlige
indtægt i de seneste 12 måneder før påbegyndelse af plejeforholdet.
Plejevederlaget kan dog højst udgøre et beløb svarende til højeste
hjemmehjælperløn med stedtillæg. Herudover ydes et tillæg på 12,5 pct. af det
beløb, der beregnes efter 1. og 2. pkt. Tillægget udbetales ved
plejeforholdets ophør.
Stk. 2. Der kan også ydes supplerende plejevederlag til personer, som i
stedet vælger at nedsætte deres arbejdstid. Plejevederlag ydes i disse
tilfælde forholdsmæssigt svarende til den nedsatte arbejdstid. Hvis flere
personer udfører plejen, kan det samlede plejevederlag normalt ikke overstige
det i stk. 1 nævnte beløb.
Stk. 3. Plejevederlag til personer med indtægt ved selvstændig virksomhed
udgør pr. uge altid mindst 2/3 af det højeste beløb, der kan udbetales i
medfør af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Såfremt pågældende kan
dokumentere, at indtægten berettiger til et højere plejevederlag end nævnt i
1. pkt., beregnes plejevederlaget på grundlag af denne indtægt, dog højst med
et beløb svarende til højeste hjemmehjælperløn med stedtillæg.
Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde
plejevederlag med et højere beløb end anført i stk. 1, 2. pkt.
§ 57 c. Den plejekrævendes indlæggelse af kortere varighed på sygehus
eller anden institution medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlaget.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe beslutning om ophør
af retten til plejevederlag, hvis pleje i hjemmet ikke fortsat kan anses for
hensigtsmæssig.
§ 57 d. Såfremt den plejekrævende har udgifter, som ikke dækkes efter
anden lovgivning, til lægeordineret medicin, sygeplejeartikler og lignende,
kan der særskilt eller i forbindelse med plejevederlag ydes hjælp hertil uden
hensyn til pågældendes eller familiens økonomiske forhold.
§ 57 e. For hjemmehjælp efter reglerne i kapitel 12, der ydes i
tilslutning til pleje af en døende, kræves der ikke betaling, uanset om den
praktiske bistand er varig eller midlertidig.
§ 57 f. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter dette kapitel kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.«
2. § 135, stk. 5, nr. 1, affattes således:
»1) Praktisk bistand i hjemmet, hjælp i forbindelse med pasning af
døende i hjemmet og hjælpemidler m.v. efter afsnit IV og V.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1990.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af ældreloven (Videreførelse af ordning om plejevederlag ved pasning af døende på Færøerne og i Grønland) Retsinformation · 10. oktober 2025
- Forslag til Lov om ændring af lov om orlov til lønmodtagere, der passer nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom og lov om social service (Ret til orlov til pasning af nærtstående døende, forlængelse af periode med plejevederlag) Retsinformation · 31. marts 2004
- 1995 LSF 108 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (HJÆLP TIL MEDICIN M.V. TIL DØENDE) Retsinformation · 21. december 1995
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Udvidelse af den personkreds, der er berettiget til plejevederlag ved pasning af nærtstående døende) Retsinformation · 20. januar 2005
- Ankestyrelsens principafgørelse 56-18 om pasning af nærtstående - pasning af døende - personkreds - døgnophold Retsinformation · 13. december 2018
- 1990 LSF 59 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN, PERSONSKATTELOVEN OG SKATTEKONTROLLOVEN (BESKATNING AF SOCIALE YDELSER EFTER BISTANDSLOVEN OG TILSKUD I HENHOLD TIL LOV OM FOLKEHØJSKOLER, LANDBRUGSSKOLER, HUSHOLDNINGSSKOLER OG EFTERSKOLER) Retsinformation · 10. april 1991