Spring til indhold

Retsinformation

1989 LSF 54 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (INDFØRELSE AF PLEJEVEDERLAG M.V. VED PASNING AF DØENDE)

1989/1 LSF 54Lovforslag som fremsatFolketinget25. april 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september

1989, foretages følgende ændringer:

1. Efter kapitel 12 indsættes som nyt kapitel i afsnit IV:

»Kapitel 12 a

Hjælp i forbindelse med pasning af døende i hjemmet

§ 57 a. Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,

er efter ansøgning berettiget til at få godtgørelse for tabt arbejdsindtægt

(plejevederlag). Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at

hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at

den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på

sygehus eller anden institution. Det er endvidere en betingelse, at den syge

er indforstået med etableringen af plejeforholdet.

§ 57 b. Plejevederlag efter § 57 a til personer med lønindtægt, eller hvad

dermed kan sidestilles, beregnes på grundlag af plejerens gennemsnitlige

indtægt i de seneste 12 måneder før påbegyndelse af plejeforholdet.

Plejevederlaget kan dog højst udgøre et beløb svarende til højeste

hjemmehjælperløn med stedtillæg. Herudover ydes et tillæg på 12,5 pct. af det

beløb, der beregnes efter 1. og 2. pkt. Tillægget udbetales ved

plejeforholdets ophør.

Stk. 2. Der kan også ydes supplerende plejevederlag til personer, som i

stedet vælger at nedsætte deres arbejdstid. Plejevederlag ydes i disse

tilfælde forholdsmæssigt svarende til den nedsatte arbejdstid. Hvis flere

personer udfører plejen, kan det samlede plejevederlag normalt ikke overstige

det i stk. 1 nævnte beløb.

Stk. 3. Plejevederlag til personer med indtægt ved selvstændig virksomhed

udgør pr. uge altid mindst 2/3 af det højeste beløb, der kan udbetales i

medfør af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Såfremt pågældende kan

dokumentere, at indtægten berettiger til et højere plejevederlag end nævnt i

1. pkt., beregnes plejevederlaget på grundlag af denne indtægt, dog højst med

Læs alt

et beløb svarende til højeste hjemmehjælperløn med stedtillæg.

Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde

plejevederlag med et højere beløb end anført i stk. 1, 2. pkt.

§ 57 c. Den plejekrævendes indlæggelse af kortere varighed på sygehus

eller anden institution medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlaget.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe beslutning om ophør

af retten til plejevederlag, hvis pleje i hjemmet ikke fortsat kan anses for

hensigtsmæssig.

§ 57 d. Såfremt den plejekrævende har udgifter, som ikke dækkes efter

anden lovgivning, til lægeordineret medicin, sygeplejeartikler og lignende,

kan der særskilt eller i forbindelse med plejevederlag ydes hjælp hertil uden

hensyn til pågældendes eller familiens økonomiske forhold.

§ 57 e. For hjemmehjælp efter reglerne i kapitel 12, der ydes i

tilslutning til pleje af en døende, kræves der ikke betaling, uanset om den

praktiske bistand er varig eller midlertidig.

§ 57 f. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter dette kapitel kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.«

2. § 135, stk. 5, nr. 1, affattes således:

»1) Praktisk bistand i hjemmet, hjælp i forbindelse med pasning af

døende i hjemmet og hjælpemidler m.v. efter afsnit IV og V.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1990.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september

1989, foretages følgende ændringer:

1. Efter kapitel 12 indsættes som nyt kapitel i afsnit IV:

»Kapitel 12 a.

Hjælp i forbindelse med pasning af døende i hjemmet.

§ 57 a. Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,

er efter ansøgning berettiget til at få godtgørelse for tabt arbejdsindtægt

(plejevederlag). Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at

hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at

den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på

sygehus eller anden institution. Det er endvidere en betingelse, at den syge

er indforstået med etableringen af plejeforholdet.

§ 57 b. Plejevederlag efter § 57 a til personer med lønindtægt, eller hvad

dermed kan sidestilles, beregnes på grundlag af plejerens gennemsnitlige

indtægt i de seneste 12 måneder før påbegyndelse af plejeforholdet.

Plejevederlaget kan dog højst udgøre et beløb svarende til højeste

hjemmehjælperløn med stedtillæg. Herudover ydes et tillæg på 12,5 pct af det

beløb, der beregnes efter 1. og 2. pkt. Tillægget udbetales ved

plejeforholdets ophør.

Stk. 2. Der kan også ydes supplerende plejevederlag til personer, som i

stedet vælger at nedsætte deres arbejdstid. Plejevederlag ydes i disse

tilfælde forholdsmæssigt svarende til den nedsatte arbejdstid. Hvis flere

personer udfører plejen, kan det samlede plejevederlag normalt ikke overstige

det i stk. 1 nævnte beløb.

Stk. 3. Plejevederlag til personer med indtægt ved selvstændig virksomhed

udgør pr. uge altid mindst 2/3 af det højeste beløb, der kan udbetales i

medfør af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Såfremt pågældende kan

dokumentere, at indtægten berettiger til et højere plejevederlag end nævnt i

1. pkt., beregnes plejevederlaget på grundlag af denne indtægt, dog højst med

et beløb svarende til højeste hjemmehjælperløn med stedtillæg.

Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde

plejevederlag med et højere beløb end anført i stk. 1, 2. pkt.

§ 57 c. Retten til plejevederlag ophører, når plejeren genoptager

arbejdet. Endvidere ophører retten til plejevederlag senest 14 dage efter, at

den plejekrævende er afgået ved døden, eller at plejeforholdet af andre

grunde er ophørt, uanset om plejeren har genoptaget arbejdet. Den

plejekrævendes indlæggelse af kortere varighed på sygehus eller anden

institution medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlaget.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe beslutning om ophør

af retten til plejevederlag, hvis pleje i hjemmet ikke fortsat kan anses for

hensigtsmæssig.

§ 57 d. Såfremt den plejekrævende har udgifter, som ikke dækkes efter

anden lovgivning, til lægeordineret medicin, sygeplejeartikler og lignende,

kan der særskilt eller i forbindelse med plejevederlag ydes hjælp hertil uden

hensyn til pågældendes eller familiens økonomiske forhold.

§ 57 e. For hjemmehjælp efter reglerne i kapitel 12, der ydes i

tilslutning til pleje af en døende, kræves der ikke betaling, uanset om den

praktiske bistand er varig eller midlertidig.

§ 57 f. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter dette kapitel kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.«

2. § 135, stk. 5, nr. 1, affattes således:

»1) Praktisk bistand i hjemmet, hjælp i forbindelse med pasning af

døende i hjemmet og hjælpemidler m.v. efter afsnit IV og V.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1990.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en opfølgning af en enstemmig folketingsbeslutning af 19.

maj 1989 om forbedring af vilkårene for stærkt plejekrævende personer i eget

hjem. Ifølge folketingsbeslutningen skal lovændringerne omfatte følgende:

- ret til lønkompensation

- ændringer i kapitel 11, 12 og 13 i lov om social bistand, således at

ydelser efter disse bestemmelser bevilges uafhængigt af plejefamiliens og den

syges økonomiske forhold.

Det fremgår endvidere af beslutningen, at forslaget alene omhandler

pasning af døende.

I betænkningen fra Folketingets Socialudvalg, afgivet den 17. maj 1989,

anføres yderligere, at lønkompensation for dokumenteret indtægtstab kan ydes

op til højeste hjemmehjælperløn. Der skal imidlertid kunne dispenseres i

særlige tilfælde. Det skal endvidere sikres, at den person, der får

lønkompensation, ikke mister retten til sygedagpenge og feriepenge, samt at

plejeorloven betragtes som en »død periode« i relation til

dagpengeloven. Der skal ligeledes sikres gratis medicin og sygeplejeartikler

mv. i plejeperioden, således at plejen i eget hjem ikke påfører familien

udgifter, som den ikke ville have haft, hvis den havde valgt sygehusophold.

Der henvises til Folketingets Forhandlinger, sp. 4478, sp. 6510-6536 samt

sp. 10332-10338.

Lovforslaget indeholder ikke regler om adgang til orlov. Som det fremgår

af bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3 til beslutningsforslaget, skal

adgangen til orlov bero på aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte. Det

er imidlertid forudsat, at de offentlige arbejdsgivere efterlever

intentionerne og bevilger orlov.

Indførelsen af regler om bistand til pasning af døende i eget hjem betyder

en mærkbar udbygning af de eksisterende hjælpemuligheder. Mange kommuner har

imidlertid allerede et varieret tilbud til syge, der ønsker at tilbringe

deres sidste tid hjemme. Der kan eksempelvis tilbydes hjemmehjælp,

hjemmesygepleje, døgnpleje, nødvendige hjælpemidler og boligændringer samt

smertebehandling og aflastningsophold. Det er en klar forudsætning, at

sådanne tilbud fortsat skal kunne gives, selv om plejen udføres af en

nærtstående i hjemmet. Det må herved tages i betragtning, at pleje af døende

i hjemmet er en fysisk og psykisk belastende opgave. Det vil normalt også

være en forudsætning for terminalpleje i hjemmet, at der er mulighed for at

få bistand fra læge og socialforvaltning uden for de normale træffetider.

I det omfang, der f. eks. er behov for hjælpemidler eller hjælp til

boligindretning, er det således forudsat, at denne hjælp ydes efter

bistandslovens §§ 58 og 59, idet de personer, som omfattes af lovforslaget,

må anses for at opfylde betingelserne om varig sygdoms- eller aldersbetinget

svagelighed.

Det forudsættes ligeledes, at der ikke med lovforslaget sker nogen

begrænsning i kommunernes mulighed for at yde hjælp efter andre bestemmelser,

hvis disse bedre tilgodeser de konkrete behov. Det vil således fortsat være

muligt at ansætte f.eks. en ægtefælle som hjemmehjælper for den døende eller

yde tilskud efter § 56 til privat hjælp, som den syge selv antager. Disse

muligheder vil kunne benyttes i de tilfælde, hvor den, der udfører plejen,

ikke tidligere har haft erhvervsindtægt og derfor ikke kan dokumentere et

indtægtstab.

Lovforslaget medfører heller ingen begrænsning i forhold til de gældende

regler i § 48 om hjælp til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18

år med fysisk eller psykisk handicap.

Endvidere vil frikommuner fortsat efter § 36 a i lov om frikommuner kunne

iværksætte forsøg, hvorefter kommunen ansætter nærtstående til en person, der

ønsker at dø i eget hjem, som plejer for den døende. Lønnen til den

pågældende udgør her 90 pct. af den hidtidige indtægt. Hvis de 90 pct.

overstiger en beløbsgrænse på 300.000 kr., skal der dog foretages en konkret

vurdering af ydelsens størrelse.

Forslaget omfatter alene hjælp til pleje af døende (terminalpleje). Det

karakteristiske ved terminalpleje er, at vægten flyttes fra behandling med

helbredende sigte til omsorg og lindring. Indsatsen koncentreres således om

at forbedre livskvaliteten i et afgrænset tidsrum (oftest 2 til 6 måneder).

Sundhedsstyrelsen har i publikationerne Pleje og omsorg for alvorligt syge og

døende (1985) og Terminalpleje, problemer og løsninger (1986) beskrevet de

eksisterende erfaringer og givet vejledning om, hvorledes denne specielle

opgave kan løses.

Det er en afgørende forudsætning, at den syge og dennes pårørende er

indforstået med etablering af et plejeforløb i eget hjem. Indførelsen af

plejevederlag mv. må ikke bruges som pression over for pårørende, der ikke

mener sig i stand til at påtage sig plejeopgaven, eller over for den syge,

der ikke selv ønsker at modtage plejen fra sine pårørende. For de personer,

der er involveret i etableringen af et plejeforløb, er det afgørende, at de

informeres om sygdommen, dens forventede forløb og de hjælpemuligheder, der

vil kunne tilbydes undervejs, herunder smertebehandling og aflastning. Kun

herved kan de danne sig et realistisk indtryk af opgavens omfang. Dette

stiller krav til sundhedsvæsnet og de sociale myndigheder om et tæt

samarbejde i tilslutning til etablering af plejeforhold.

Det vil således være en forudsætning for overhovedet at yde kompensation

for tabt arbejdsindtægt, at det efter en lægelig vurdering kan konstateres,

at de terapeutiske muligheder er udtømte eller udsigtsløse (terminalfasen

indtrådt). Der skal yderligere foreligge en lægelig vurdering af, hvorvidt

den syges tilstand nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus.

I lovforslaget er regler om hjælp til pasning af døende placeret i et

særligt kapitel i lov om social bistand, afsnit IV, i tilslutning til

reglerne om praktisk bistand i hjemmet. Dette betyder, at de almindelige

bestemmelser i bistandsloven også gælder for dette kapitel, medmindre andet

er bestemt.

Reglerne i §§ 10 og 11 finder således tilsvarende anvendelse.

Udgangspunktet vil være, at det er den syges opholdskommune i plejeperioden,

der yder hjælpen, herunder plejevederlaget, da det er den syges forhold, der

er bestemmende for, om der kan ydes hjælp. Hvorvidt denne kommune vil have

mulighed for at kræve sin del af udgifterne refunderet af en anden kommune,

må afgøres efter reglerne i § 11.

Administrative konsekvenser

Forslaget forudsætter en styrkelse af samarbejdet mellem sundhedsvæsnet og

de primærkommunale sociale myndigheder. I de ovenfor nævnte publikationer fra

Sundhedsstyrelsen fremhæves betydningen af koordination og tværfagligt

samarbejde i løsningen af de problemer, der særligt knytter sig til

terminalpleje.

Behovet for styrkelse af samarbejdet mellem sundhedsvæsnet og de sociale

myndigheder er imidlertid ikke begrænset til de situationer, som lovforslaget

vedrører. Dette kommer således klart til udtryk i en rapport fra 1988 afgivet

af en arbejdsgruppe, der blev nedsat af socialministeren. I denne rapport,

»Borgeren mellem kommune og sygehus«, gives en række konkrete

anvisninger på, hvorledes et samarbejde kan gribes an. Det konkluderes

endvidere, at et sådant samarbejde kan etableres inden for de eksisterende

rammer.

Set i denne sammenhæng har forslaget ikke nødvendigvis større

administrative konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Der eksisterer ikke et statistisk materiale, der fyldestgørende kan belyse

antallet af terminalpatienter, der kan forventes at udnytte ordningen. I det

følgende er der derfor søgt at opstille en beregning, der vedrører et

forventet antal døende i eget hjem, der vil og kan udnytte

lovforslagets tilbud om plejevederlag til en pårørende og tilskud til

hjemmehjælp og øvrige udgifter i forbindelse med plejeordningen.

I 1988 døde 59.000 personer i Danmark. Sundhedsstyrelsen vurderede i 1985,

at 5-10 pct. dør hjemme efter forudgående uhelbredelig sygdom. Der er stærke

indikationer på, at antallet af døende i eget hjem vil være stigende i

fremtiden. Sundhedsstyrelsens hjemmesygeplejestatistik for 1987 viser, at

8.500 patienter, der modtog hjemmesygepleje i 1987, døde i eget hjem. Det

tilsvarende tal i 1985 var 6.600. En stor andel af disse patienter må

formentlig kunne betegnes terminalpatienter.

Der er ingen tvivl om, at såfremt der gives bedre muligheder og større

valgfrihed, vil antallet af terminalpatienter, der vælger at dø i eget hjem,

stige. Der vil imidlertid også være en betydelig gruppe af terminalpatienter,

der ikke kan eller vil udnytte plejevederlagsordningen (fordi der ingen nære

pårørende er, eller den, der påtager sig pasningen, er pensionist og dermed

ikke berettiget til vederlaget). På dette grundlag betragtes 7.500 årlige

terminalplejetilfælde som et rimeligt skøn over udnyttelsesniveauet, når

terminalplejeordningen er fuldt indkørt.

Et terminalplejeforløb kan have varierende udstrækning, ligesom mængden af

plejeforanstaltninger, som den syge og dennes pårørende har behov for, kan

variere. Erfaringer fra undersøgelser fra Århus Amt og fra Næstved Kommune,

der begge har haft en særlig støtteordning til døende i eget hjem, viser, at

et terminalplejeforløb har en gennemsnitlig varighed på ca. 11 uger.

En plejeorlovsmulighed for den pårørende må formodes at nedsætte

hjemmehjælpsbehovet for nogle familier - men i nogle tilfælde må det antages,

at pasningen af den syge i sig selv er så belastende, at der skal tildeles en

betydelig hjemmehjælp.

Endvidere kan det blive nødvendigt med periodevis aflastning ved ophold på

pleje- og døgnhjem. Det er endvidere almindeligt, at terminalplejepatienter

modtager særlige hjælpemidler som en plejeseng, kørestol, nødkaldeanlæg m.m.

Hertil kommer, at gennemførelsen af terminalplejeforanstaltninger medfører

en række afledede økonomiske udgifter udover plejevederlag, den gratis

hjemmehjælp og øvrige bistandsydelser. Det drejer sig om udgifter til

hjemmesygepleje, til tilsyn og behandling af praktiserende læge, til

medicinudgifter, til sygeartikler m.m.

Da et betydeligt antal personer allerede dør i eget hjem, må det antages,

at udgifterne til hjemmehjælp og øvrige bistandsydelser allerede i stor

udstrækning dækkes af kommunerne. I den nedenstående beregning af udgifterne

til ordningen er det forudsat, at de kommunale mer udgifter til

hjemmehjælp, hjælpemidler m.m. ialt vil beløbe sig til en fjerdedel af

udgifterne til plejevederlaget.

Ifølge lovforslaget kan plejevederlaget til den pårørende højst udgøre et

beløb svarende til højeste hjemmehjælperløn med stedtillæg. Ifølge

oplysninger fra Husligt Arbejderforbund udgør den højeste hjemmehjælperløn

inkl. godtgørelse til beklædning, befordring og telefon samt en 12,5 pct.

feriegodtgørelse 3.600 kr. ugentlig i Hovedstadsområdet. Det gennemsnitligt

udbetalte plejevederlag vil være noget lavere. I beregningerne er det

antaget, at plejevederlaget udgør 3.000 kr. ugentligt.

Under de anførte forudsætninger vil de offentlige udgifter til

plejevederlag andrage 250 mio. kr. Til udgifterne til plejevederlaget skal

lægges de kommunale og amtskommunele udgifter til bistandsydelser

(hjemmehjælp, hjælpemidler, aflastningsophold m.m.) ved 7.500 årlige

terminalplejeforløb svarende til ca. 80 mio. kr. De samlede sociale udgifter

til plejevederlagsordningen kan således beregnes til ca. 330 mio. kr.

Merudgifterne til tilsyn og behandling af praktiserende læge samt

hjemmesygepleje fraregnet mindreudgifterne som følge af sparede

sengedage i sygehussektoren er af Sundhedsministeriet beregnet til 15 mio.

kr. ved 7.500 årlige terminalplejetilfælde. De samlede offentlige

nettoudgifter som følge af forslaget kan således opgøres til 345 mio. kr.

Dette udgiftstal skal sammenholdes med Socialudvalgets betænkning fra d.

17. maj 1989, der fastslår, at hjælpen i forbindelse med pasningen af

terminalpatienter i eget hjem ikke vil udløse øgede samlede offentlige

udgifter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 57 a

Bestemmelsen giver personer, der passer en nærtstående, som ønsker at dø i

eget hjem, ret til at få udbetalt godtgørelse for tabt arbejdsindtægt

(plejevederlag). Ved tabt arbejdsindtægt forstås såvel lønindtægt som indtægt

ved selvstændig erhvervsvirksomhed, eller hvad der kan sidestilles hermed.

For så vidt angår beregningen henvises til bemærkningerne til § 57 b.

Det er en forudsætning for at yde plejevederlag, at det efter vurdering

fra en læge kan fastslås, at

1) terminalfasen er indtrådt,

2) den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller

forbliven på sygehus, og

3) den syge og dennes nærtstående er indforstået med etableringen af

plejeforholdet.

Vedrørende 1) og 2) henvises til det, der er anført under almindelige

bemærkninger.

Ad 3)

Det er et absolut krav, at en plejeordning i eget hjem skal være frivillig

for såvel den syge som den, der skal udføre plejeopgaven. Dette understreges

i bestemmelsen ved, at der kun kan ydes plejevederlag efter ansøgning, og at

det er en udtrykkelig betingelse, at den syge giver sit samtykke til

etablering af plejeforholdet.

Med hensyn til muligheden for at udtræde af plejeforholdet henvises til

bemærkningerne til § 57 c.

Godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste kan ydes til nærtstående. Herved

menes f.eks. ægtefælle, samlever, børn, forældre og i øvrigt andre med så nær

en tilknytning til den syge, at det vil være nærliggende, at denne person

yder plejen. Der kan således ikke stilles krav om et egentligt

slægtsskabsforhold. Det er heller ikke en betingelse, at der har været fælles

bopæl forud for etablering af plejeforholdet. Det er ligeledes uden betydning

for adgangen til plejevederlag, om plejen foregår i den syges eget hjem,

eller om den syge tager ophold hos den, der varetager plejen.

Plejevederlag ydes uden hensyn til den syges økonomiske forhold, og denne

kan ikke afkræves betaling for plejen.

§ 57 b

Grundlaget for beregningen af plejevederlaget til personer med lønindtægt,

eller hvad der træder i stedet herfor, er plejerens dokumenterede

gennemsnitlige indtægt, eller hvad dermed kan sidestilles, i de seneste 12

måneder inden påbegyndelsen af plejeforholdet. Arbejdsløshedsdagpenge eller

sygedagpenge vil således også indgå i beregningen af plejevederlaget.

Vedrørende beregningen af plejevederlag til personer, der har indtægt ved

selvstændig virksomhed, henvises til bemærkningerne til stk. 3.

Plejevederlaget kan højst udgøre et beløb, der svarer til højeste

hjemmehjælperløn inclusive stedtillæg for det pågældende område.

Da der ikke optjenes feriepenge under fravær fra arbejde, ydes der i følge

forslaget et tillæg til plejevederlaget. Dette tillæg beregnes som 12,5 pct.

af plejevederlaget og svarer til, hvad pågældende ville have optjent i

feriegodtgørelse, hvis der havde været tale om et ansættelsesforhold.

Tillægget er imidlertid ikke feriepenge i ferielovens forstand. Beløbet kan

derfor udbetales til den pågældende til fri rådighed ved plejeforholdets

ophør.

Der er i forslaget til en ny dagpengelov, som blev fremsat den 11. oktober

1989, hjemmel til at fastsætte regler om udbetaling af sygedagpenge til

personer, der har modtaget godtgørelse for tabt arbejdsindtægt efter dette

forslag.

I forhold til lov om arbejdsløshedsdagpenge vil plejeperioden ifølge

Arbejdsministeriet kunne betragtes som en »død periode«. Nærmere

regler om sådanne perioder fastsættes af Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsnævnet og er

senest fastsat i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse

nr. 633 af 17. september 1987.

Til stk. 2

Efter bestemmelsen gives der mulighed for at yde kompensation for mistet

arbejdsindtægt i forbindelse med nedsættelse af arbejdstiden. Kompensationen

ydes da forholdsmæssigt svarende til den nedsatte arbejdstid (supplerende

plejevederlag). Hvis flere deles om plejeopgaven, kan det samlede

plejevederlag normalt ikke overstige maksimumsbeløbet efter stk. 1.

Bestemmelsen i stk. 4 finder dog tilsvarende anvendelse.

Til stk. 3

For personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, foreslås

at indføre en minimumsydelse, der pr. uge svarer til 2/3 af det højeste

dagpengebeløb, der pr. uge kan udbetales af kommunen i medfør af lov om

dagpenge ved sygdom og fødsel. For personer med beskedne indtægter ved

selvstændig virksomhed er det således ikke nødvendigt at foretage en

beregning af indtægten ved den selvstændige virksomhed i forbindelse med

etableringen af plejeforholdet. Det er naturligvis en forudsætning for at

modtage plejevederlag efter dette stykke, at det iøvrigt kan godtgøres, at

pågældende inden påbegyndelsen af plejeforholdet har udøvet selvstændig

virksomhed.

Der er alene tale om et mindstebeløb. Det betyder, at der også til

personer, der har indtægt ved selvstændig virksomhed, kan udbetales

plejevederlag op til højeste hjemmehjælperløn med stedtillæg, hvis pågældende

kan dokumentere, at indtægten ved selvstændig virksomhed berettiger hertil.

Selve indtægtsopgørelsen sker efter de regler, der er fastsat i medfør af lov

om dagpenge ved sygdom og fødsel om opgørelsen af selvstændiges indtægt til

brug for beregningen af dagpenge.

Til stk. 4

I overensstemmelse med tilkendegivelsen i betænkningen fra Folketingets

Socialudvalg indeholder lovforslaget en hjemmel for kommunalbestyrelsen til i

ganske særlige tilfælde at yde plejevederlag med et højere beløb end højeste

hjemmehjælperløn med stedtillæg. Det overlades til kommunalbestyrelsens

vurdering, hvornår der skønnes at foreligge særlige forhold. Som eksempel kan

nævnes store forsørgerbyrder.

§ 57 c.

Udbetaling af plejevederlag ophører, når arbejdet genoptages. Herudover

kan plejevederlag udbetales i indtil 14 dage efter, at plejeforholdet er

ophørt. Det er uden betydning, hvad årsagen til ophøret er. Det må i denne

forbindelse understreges, at den frivillighed, der er en grundlæggende

forudsætning for etablering af et plejeforhold, medfører, at der er en

ubetinget adgang for begge parter til uden varsel at bringe plejeforholdet

til ophør.

Det er derfor vigtigt, at der er mulighed for tæt kontakt mellem hjemmet

og de relevante myndigheder - og mellem disse myndigheder indbyrdes - for at

sikre, at der løbende sker en vurdering af behovet for hjælp til løsning af

plejeopgaven.

Selv om pleje foregår i hjemmet, kan der blive behov for midlertidig

indlæggelse, f.eks. som led i aflastning. Da det normalt ikke vil være muligt

at genoptage arbejdet kortvarigt, er det udtrykkeligt fastsat, at kortvarige

indlæggelser på sygehus eller anden institution ikke i sig selv medfører

bortfald af plejevederlag.

Til stk. 2

Formålet med bestemmelsen er at give kommunalbestyrelsen adgang til

undtagelsesvis at træffe beslutning om ophør af plejevederlag. Bestemmelsen

kan eksempelvis tænkes anvendt, hvis det viser sig, at hjælpen i hjemmet ikke

mere er hensigtsmæssig eller tilstrækkelig.

§ 57 d

Det blev i betænkningen fra Socialudvalget understreget, at plejen i

hjemmet ikke må påføre familien udgifter, som den ikke ville have haft, hvis

den havde valgt sygehusophold.

Det vil i forbindelse med sundhedsministerens forslag til sundhedslov

blive undersøgt, om der efter denne lov kan ydes hjælp til medicin,

sygeplejeartikler, behandlingsredskaber mv. til personer, der modtager

terminalpleje i hjemmet, efter de samme regler, som gælder for personer, der

er indlagt på sygehus.

Uanset om denne hjælp eventuelt vil kunne ydes efter Sundhedsministeriets

regler, indsættes en bestemmelse i lovforslaget om, at der kan ydes hjælp

hertil uden hensyn til den syges eller familiens økonomiske forhold.

Bestemmelsen er subsidiær i forhold til andre støttemuligheder og betyder, at

der ydes hjælp til pågældendes egen andel af udgiften.

Der vil være adgang til at yde hjælp efter denne bestemmelse i tilfælde,

hvor betingelserne for pleje i hjemmet er opfyldt, jf. § 57 a, men hvor der

ikke udbetales plejevederlag, fordi der ikke kan dokumenteres et indtægtstab

som følge af plejeopgaven.

§ 57 e

Med denne bestemmelse præciseres, at der ikke kan opkræves betaling for

hjemmehjælp, der ydes i tilslutning til terminalpleje i hjemmet.

§ 57 f

Kommunalbestyrelsens afgørelser om plejevederlag og øvrige ydelser i

medfør af kapitel 12 a skønnes ikke egnet til klageadgang, da det er er en

afgørende forudsætning for et vellykket plejeforløb, at der fra starten er et

godt samarbejde. Derfor forekommer det uhensigtsmæssigt at lade de enkelte

bestemmelser være undergivet klageadgang. Hertil kommer, at tiden ofte vil

være forpasset, når ankeinstansen kan tage stilling til sagen.

Til nr. 2

Det foreslås, at udgifterne til hjælp i forbindelse med pasning af døende

i hjemmet finansieres efter samme regler som udgifter til praktisk bistand i

hjemmet og hjælpemidler m.v.

Efter 2. behandling den 27. marts 1990

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september

1989, foretages følgende ændringer:

1. Efter kapitel 12 indsættes som nyt kapitel i afsnit IV:

»Kapitel 12 a

Hjælp i forbindelse med pasning af døende i hjemmet

§ 57 a. Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,

er efter ansøgning berettiget til at få godtgørelse for tabt arbejdsindtægt

(plejevederlag). Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at

hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at

den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på

sygehus eller anden institution. Det er endvidere en betingelse, at den syge

er indforstået med etableringen af plejeforholdet.

§ 57 b. Plejevederlag efter § 57 a til personer med lønindtægt, eller hvad

dermed kan sidestilles, beregnes på grundlag af plejerens gennemsnitlige

indtægt i de seneste 12 måneder før påbegyndelse af plejeforholdet.

Plejevederlaget kan dog højst udgøre et beløb svarende til højeste

hjemmehjælperløn med stedtillæg. Herudover ydes et tillæg på 12,5 pct. af det

beløb, der beregnes efter 1. og 2. pkt. Tillægget udbetales ved

plejeforholdets ophør.

Stk. 2. Der kan også ydes supplerende plejevederlag til personer, som i

stedet vælger at nedsætte deres arbejdstid. Plejevederlag ydes i disse

tilfælde forholdsmæssigt svarende til den nedsatte arbejdstid. Hvis flere

personer udfører plejen, kan det samlede plejevederlag normalt ikke overstige

det i stk. 1 nævnte beløb.

Stk. 3. Plejevederlag til personer med indtægt ved selvstændig virksomhed

udgør pr. uge altid mindst 2/3 af det højeste beløb, der kan udbetales i

medfør af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Såfremt pågældende kan

dokumentere, at indtægten berettiger til et højere plejevederlag end nævnt i

1. pkt., beregnes plejevederlaget på grundlag af denne indtægt, dog højst med

et beløb svarende til højeste hjemmehjælperløn med stedtillæg.

Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde

plejevederlag med et højere beløb end anført i stk. 1, 2. pkt.

§ 57 c. Den plejekrævendes indlæggelse af kortere varighed på sygehus

eller anden institution medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlaget.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe beslutning om ophør

af retten til plejevederlag, hvis pleje i hjemmet ikke fortsat kan anses for

hensigtsmæssig.

§ 57 d. Såfremt den plejekrævende har udgifter, som ikke dækkes efter

anden lovgivning, til lægeordineret medicin, sygeplejeartikler og lignende,

kan der særskilt eller i forbindelse med plejevederlag ydes hjælp hertil uden

hensyn til pågældendes eller familiens økonomiske forhold.

§ 57 e. For hjemmehjælp efter reglerne i kapitel 12, der ydes i

tilslutning til pleje af en døende, kræves der ikke betaling, uanset om den

praktiske bistand er varig eller midlertidig.

§ 57 f. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter dette kapitel kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.«

2. § 135, stk. 5, nr. 1, affattes således:

»1) Praktisk bistand i hjemmet, hjælp i forbindelse med pasning af

døende i hjemmet og hjælpemidler m.v. efter afsnit IV og V.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1990.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter