Spring til indhold

Retsinformation

1988 BSF 34 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ENGANGSEMBALLAGE OG BEGRÆNSNING AF RESSOURCE- OG MILJØPROBLEMER VED REKLAMETRYKSAGER

1988/1 BSF 34Beslutningsforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget pålægger regeringen at sikre, at mængden af

engangsemballage nedbringes væsentligt, og at papirgenbruget fra

reklametryksager forøges.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

I Danmark forudser man stigende affaldsmængder med deraf følgende trusler

mod miljø og ressourcer. Brundlandrapporten anbefaler, at produktions- og

forbrugssystemet planlægges på en sådan måde, at det økologiske grundlag

bevares. Det er vigtigt at arbejde for at reducere affaldsmængden samt at

sikre, at det affald, der produceres, kan indgå i genbrugsordninger på en

måde, der tager hensyn til både arbejdsmiljø og det ydre miljø.

Det vil kræve en omlægning af vort forbrugsmønster. SF vil med dette

beslutningsforslag starte en omlægning inden for to affaldsområder, nemlig

engangsemballage og reklametryksager. Der er mange andre områder og andre

forhold. Dette er blot en begyndelse.

Miljøministeren har ved sin nylig afgivne prioriteringsredegørelse om mål

og midler i miljøpolitikken nr. 1 - miljøinvesteringer 1989-1994, jf.

Folketingstidende 1988-89, forhandlingerne sp. 910 f. og sp. 1276 ff.,

fremhævet betydningen af at øge genbrugsprocenterne. Desuagtet fremhæves det

i redegørelsen, at den samlede affaldsmængde til deponering fortsat vil

stige. Når denne pessimistiske forudsætning kan lægges til grund i

ministerens redegørelse, synes det at bunde i en manglende indsats over for

kilderne til denne stigning i affaldsmængderne. Selv om miljøministeren nu

har fremsat lovforslag om afgiftsforhøjelser på emballager og engangsservice,

jf. L 99 og L 100, Folketingstidende 1988-89, forhandlingerne sp. 1905, sp.

1906 og sp. 2865 samt Tillæg A sp. 2581 og sp. 2585, synes alene forslagenes

skønnede indtægtseffekt at antyde, at disses hensigt kun i begrænset omfang

er at nedbringe affaldsmængderne. De i prioritetsredegørelsen nævnte

bemærkninger om stigende affaldsmængder til deponering understreger dette

forhold.

Læs alt

Beslutningsforslagets formål er at medvirke til at afhjælpe denne

situation for så vidt angår to affaldstyper, der skaber vanskeligheder og

irritationsmomenter for husholdningerne, og som skaber problemer i

forbindelse med affaldsbortskaffelsen. Ministerens varsling af forbud mod PVC

fra 1993 er et væsentligt skridt hen imod fjernelse af de miljøfarlige

elementer i emballagen, men forbudet er ikke tjenligt til nedbringelse af

affaldsmængderne. Forslagsstillerne går i øvrigt ud fra, at ministeren for så

vidt angår andre miljøfarlige stoffer i emballage tilsvarende varsler forbud.

Krav om centrale indgreb er gentagne gange fremført fra kommunal side.

Således fremhæver Kommunernes Landsforening bl.a. ved skrivelse af 7. april

1988, at Folketinget bør stille krav til materialer og emballager. Københavns

Kommune har ytret sig tilsvarende.

Til hver husstand i Danmark leveres der mellem 300 og 500 g

reklametryksager pr. uge ind ad brevsprækken. Tallene er gennemsnitstal og

bygger på en undersøgelse, som Gendan A/S har udført. I opgørelsen indgår kun

reklametryksager og ikke lokalaviser eller lignende.

Når reklametryksager skal skaffes af vejen, forurener de. Tungmetaller som

bly og kadmium, dioxin og drivhusgassen kuldioxid er noget af det, vores

miljø belastes med.

Ved at genanvende reklametryksagerne opnår man dels at spare på

ressourcerne, dels at miljøet ikke belastes ved afbrænding af affaldet.

Med forslaget er det tænkt at sikre, at reklametryksager fremstilles på en

sådan måde, at de egner sig til at indgå i genbrugsordninger. Med udtrykket

»egner sig« mener vi, at det skal være teknisk muligt at genanvende

papiret, og at genanvendelsen skal foregå på en forsvarlig måde med hensyn

til både ydre miljø og arbejdsmiljø.

Genbrug af reklametryksager til for eksempel genbrugspapir kan være umulig

af forskellige årsager:

1. Forkert papirkvalitet.

Visse papirkvaliteter indeholder forholdsvis store mængder kaolin (en

lerart). Disse papirtyper kan ikke indgå i genbrugspapirordninger.

2. Overfladebelægning på tryksagen.

For at tryksager kan genbruges, kræves det, at trykfarven kan vaskes ud.

En overfladebelægning af f.eks. plast kan umuliggøre afsværtningen.

3. Lim og andre materialer.

Lim, andre materialer og kemikalier tilsat ved fremstillingen kan gøre

genbrug vanskelig eller umulig.

Tryksager, som teknisk set egner sig til at indgå i genbrugsordninger, kan

belaste miljøet på grund af:

4. Miljøbelastende stoffer i trykfarverne.

Trykfarver kan indeholde tungmetaller. Især i røde, gule og grønne farver

kan der være bly, krom og kadmium. Når trykfarven vaskes af, belastes

vaskevandet med tungmetallerne.

Der er i dag udviklet trykfarver uden tungmetaller, som fungerer godt.

Disse bruges i vid udstrækning i Danmark, men i udlandet bruges de

tungmetalholdige trykfarver stadig i stort omfang. Da en del reklametryksager

i større oplag trykkes i udlandet, vil der importeres tungmetaller, som

spredes i det danske miljø.

5. Miljøbelastende stoffer i selve papiret.

En række miljøbelastende kemikaler kan være brugt i selve papiret, f.eks.

klorholdige stoffer.

Det er muligt at vælge papirkvaliteter, som indeholder få eller ingen af

disse kemikalier.

Skriftlig fremsættelse

Leif Hermann (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om engangsemballage og begrænsning af

ressource- og miljøproblemer ved reklametryksager.

(Beslutningsforslag nr. B 34).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

beslutningsforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter