1992 BSF 32 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BYØKOLOGISK HANDLINGSPROGRAM
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til senest 1. november 1993 at
fremsætte forslag til et byøkologisk handlingsprogram efter følgende
retningslinjer:
1. Der skal etableres en udviklingsfond for byøkologi. Fonden skal kunne
yde støtte til udviklings- og demonstrationsprojekter og støtte
erfaringsopsamling, information og uddannelse af nøglepersoner samt
etablering af dokumentation af udviklingsprojekter.
Der afsættes på finansloven 60 mio. kr. årligt til fonden i årene
1993-1996.
2. De eksisterende støtteordninger på energi- og genanvendelsesområdet
videreføres og tilpasses de byøkologiske intentioner.
3. Byøkologiske foranstaltninger fremmes i nybyggeriet gennem forbedrede
finansieringsmuligheder og skærpede krav til bygningers indretning og udstyr.
4. Ved byfornyelse og større forbedrings- og genopretningsarbejder
indpasses byøkologiske hensyn mest muligt.
5. Det skal sikres, at de offentlige takstsystemer fremmer byøkologiske
foranstaltninger.
6. Der skal tages initiativer, der begrænser biltrafikken i
boligkvartererne og fremmer udviklingen af byens grønne træk.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Beslutningsforslaget er en næsten uændret genfremsættelse af B 85, forslag
til folketingsbeslutning om byøkologi. Se Folketingstidende 1991-92,
forhandlingerne sp. 8899 og 9792 samt tillæg A sp. 6439.
Byernes fysiske miljø og sociale vilkår har stort set altid været genstand
for kritik og forsøg på forandring. Især i dette århundrede har indsatsen
over for disse forhold været omfattende.
Den samfundsmæssige indsats har gennem fysisk planlægning og en socialt
betinget boligpolitik afgørende forbedret levevilkår, sociale betingelser og
det fysiske miljø i vore byer. Men i samme periode er der opstået nye trusler
Læs alt
mod byernes miljø.
Udviklingen har ført til tendenser til affolkning af bycentre og
fremkomsten af sovebyer og oplevelsesfattige boligområder. Forandringerne i
de større byer fra industrielle centre til centre for servicevirksomhed,
kultur og viden skaber sociale og beskæftigelsesmæssige problemer i byen.
Dette giver væsentlige planlægningsopgaver i forbindelse med byernes
omdannelse.
De største udfordringer til planlægning og forandring af byernes miljø
kommer dog fra de globale og regionale miljøproblemer i bredeste forstand.
Forureningen fra byerne forringer såvel livskvalitet i byerne som luften og
vandets miljøkvaliteter.
Der er tre væsentlige områder for en målrettet indsats for miljøet i
byerne:
1. Renere teknologi: Brug af materialer og produktionsmetoder samt
udvikling af nye produkter, der er mere miljøvenlige.
2. Bytrafikplanlægning: Planlægning og styring af trafikken i byen
mod brugen af de mest miljøvenlige transportformer.
3. Byøkologi: Beboernes aktive inddragelse ved løsningen af
boligers og boligområders miljøproblemer.
Den indsats på det byøkologiske område, som dette beslutningsforslag
lægger op til, kan ikke stå alene. Det skal kombineres med initiativer inden
for renere teknologi og trafikplanlægning. Byøkologers initiativer skal også
ses som et supplement til andre initiativer inden for byfornyelses- og
miljøområdet. I byøkologiske projekter bør kulturelle, kunstneriske og
æstetiske værdier indgå.
Et vigtigt element i byøkologien er inddragelsen af borgerne i
beslutnings- og gennemførelsesprocessen. Statens opgave bliver derfor i høj
grad at skabe grundlaget for den lokale indsats. Det drejer sig bl.a. om
følgende:
- Skabelse af økonomiske incitamenter i form af miljøafgifter på vand,
affald, energi m.v. En række af disse afgifter findes på nuværende tidspunkt,
f.eks. CO2-afgiften.
- Direkte støtteordninger, der delvis finansierer merudgiften ved
byøkologiske projekter.
- Støtte til forskning, konsulentvirksomhed, oplysningsvirksomhed,
vidensformidling og demonstrationsprojekter inden for området.
- Støtte til forsøg med decentralisering af kommunale opgaver inden for
dele af affaldshåndtering, vand- og energibesparelser, drift og
vedligeholdelse af bygninger, veje og uderum.
- Koordinering af den offentlige planlægning på forskellige områder,
f.eks. kommunal- og regionplanlægning, trafikplanlægning, miljøbeskyttelse,
boligpolitik og energipolitik, så byøkologiske initiativer får en stærkere
placering.
Den overordnede planlægning må tilskynde til byøkologisk adfærd og sikre
overordnede rammer om bl.a. byens grønne træk og trafikken, samtidig med at
den overordnede planlægning skal sikre de ældre industriområders omdannelse
til boliger og serviceerhverv.
Konkret handler den byøkologiske indsats om følgende områder:
- Energibesparelser ved bedre isoleringsstandard, udnyttelse af
»gratisvarme«, herunder solvarme, samt minimering af
brændselsforbrug.
- Vandbesparelser såvel ved tilskyndelser til besparelser i drift som
gennem anvendelse af teknologi med mindre vandforbrug, f.eks. gennem
genanvendelse af »gråt« spildevand.
- Sundere byggeri med genbrugelige materialer.
- Begrænsninger i affaldsmængderne gennem affaldssortering og genbrug.
- Fremhævelse og styrkelse af byernes grønne træk, bl.a. gennem
parkpolitik, beplantninger og gårdsanering.
- Omdannelse af boligveje til opholdsområder og stilleveje.
En samlet indsats for byøkologi må omfatte en række sektor- og
lovgivningsområder og vil kræve tilpasninger i eksisterende støtteordninger
og regler. Særligt må det fremhæves, at en række byøkologiske tiltag er under
udvikling og i den nuværende fase kun vil være driftsøkonomisk forsvarlig for
brugerne, hvis de opnår tilskud på forskellig vis.
Der ligger et betydeligt eksport- og beskæftigelsespotentiale på dette
område. Danmark synes på mange måder at være blandt de ledende i Europa, ikke
mindst med hensyn til energibesparelser.
Bemærkninger til beslutningsforslagets enkelte punkter
1. Etablering af udviklingsfond
Grundet byøkologiens tværsektorielle karakter vil den mest effektive
indsats kunne opnås ved at etablere en fond, der befinder sig mellem de
involverede ressortministerier.
Udviklingsfonden for Byøkologi etableres med hjemmel i særlig lovgivning.
Målet med fonden er at yde støtte til byøkologiske udviklings- og
demonstrationsprojekter, der kan fremme bymiljøet og en bedre økologisk
balance i byerne, samt at støtte erfaringsindsamling, uddannelse, forskning
og informationsformidling på dette område.
Fonden ledes af en bestyrelse, der skal repræsentere brugere, sagkyndige
og offentlige myndigheder. Det kunne dreje sig om lejer-, andels- og
grundejerforeninger, boligselskaber, forskere, miljøorganisationer, kommuner,
amtskommuner og de respektive ressortministerier. Bestyrelsen udpeges af
miljøministeren efter indstilling fra relevante organisationer og
institutioner.
Udviklingsfonden skal koordinere sin indsats i forhold til de initiativer,
der ellers sker på området, og samarbejde med andre instanser på området,
f.eks. VE-rådet, Teknologinævnet og Genanvendelsesrådet.
Finansieringen af udviklingsfonden kan eventuelt ske med miljøafgifter,
f.eks. øgede brændstof-, parkerings- og vandforbrugsafgifter, eller fra en
del af provenuet fra CO2-afgiften.
2. Tilpasning af støtteordninger på energi- og genanvendelsesområdet
Inden for energiområdet drejer det sig om dele af midlerne til vedvarende
energi, standardtilskuddene til solvarme og varmepumper og dele af
udviklings- og forsøgsmidlerne. Her tænkes der særligt på de byøkologiske
aktiviteter, der er nævnt i VE-rådets handlingsprogram.
Det er desuden en mulighed, at elektricitetsselskaberne i endnu højere
grad finansierer dele af elbesparelsesindsatsen for de ressourcer, der ellers
skulle bruges til elværksudbygning.
Genanvendelsesindsatsen skal også tilpasses de byøkologiske perspektiver.
3. og 4. Forbedrede byøkologiske muligheder i byggeriet
I forbindelse med nybyggeri, byfornyelse og anden renovation af
boligejendomme, må kravene til byøkologiske foranstaltninger styrkes.
Investeringer i byøkologiske foranstaltninger er dels underlagt
Boligministeriets regler for støttet byggeri (almennyttige boliger,
andelsboliger, ungdomsboliger og ældreboliger), dels kreditforeningernes
vurderinger af private ejerboligers værdi, herunder værdien af den
forbedring, der indeholdes i den økologiske foranstaltning.
For det støttede byggeris vedkommende kræves bl.a., at byggeriets
anskaffelsessum overholder rammebeløbet. Der kan dog ved særlige
forsøgsbyggerier opnås dispensation for overskridelse af rammebeløbet.
Det bør sikres, at merinvesteringer i byøkologiske tiltag i alle støttede
nybyggerier kan afholdes uden for rammebeløbet, hvis det kan godtgøres, at
investeringerne vil medføre besparelser på driftsudgifterne, samt at disse
investeringer kan finansieres med støttede indekslån efter de sædvanlige
regler.
For det eksisterende byggeri (andelsbyggeri, almennyttige boliger og
private udlejningsboliger) bør der ligeledes skabes adgang til optagelse af
(delvis) støttede indekslån til byøkologiske foranstaltninger efter nærmere
retningslinjer. Reglerne herom bør placeres i byfornyelsesloven, således at
alle boligtyper kan nyde godt af reglerne.
I private ejerboliger vil ejernes mulighed for optagelse af lån eller
tillægslån især bero på ejendommens værdi og eventuel belåning. Den mest
nærliggende støtteordning på ejerboligområdet vil formentlig være en
tilskudsordning svarende til den nuværende generelle ordning (med maksimalt
7.000 kr.s tilskuddet).
Også investeringer i affaldsbehandlingsanlæg og andre kollektive
foranstaltninger på kommunalt plan bør kunne finansieres med realkreditlån.
Hvor offentlige investeringer er nødvendige for at fremme den byøkologiske
balance, bør der i almindelighed være adgang til optagelse af realkreditlån.
På længere sigt skal bygningsreglementet gennemgås med henblik på at opnå
en bedre byøkologisk balance. I den forbindelse skal der bl.a. ske en
vurdering af mulighederne for genanvendelse af »gråt« spildevand og
andre vandbesparelser, genindvinding af energi, anvendelse af passiv solvarme
samt valg af byggematerialer.
5. Ændring af offentlige takstsystemer
De offentlige takstsystemer, f.eks. fjernvarme, elektricitet, vand og
spildevand, består normalt af en fast afgift samt en variabel afgift, der
følger forbruget.
En hensigtsmæssig økologisk adfærd bør fremmes af økonomiske incitamenter.
Den variable del af forbruget skal være så stor som mulig, så det kan betale
sig at nedsætte forbruget. Derfor bør fremtidige nødvendige forhøjelser af de
offentlige takster placeres på de variable afgifter.
6. Begrænsninger i biltrafikken og udvikling af byens grønne træk
På visse områder vil byøkologiske foranstaltninger kræve en offentlig
indsats. Det gælder f.eks. omlægning af veje med henblik på dæmpning af
biltrafikken og beplantning af gader og byrum.
Byens grønne træk er af betydning for såvel luftkvalitet som fugle- og
dyreliv. De grønne træk skabes gennem parkpolitik og beplantning af de
offentlige rum som pladser, gader og veje samt ved etablering af grønne
gårdrum. Danske byer halter her bag efter mellemeuropæiske byer, når det
drejer sig om beplantning af de offentlige rum.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 BSF 85 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BYØKOLOGI Retsinformation · 9. april 1992
- 1995 BSF 43 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM GRØN BESKÆFTIGELSE Retsinformation · 15. november 1995
- 1994 BSF 13 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM GRØN BESKÆFTIGELSE Retsinformation · 25. oktober 1994
- 1997 LSF 67 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE (TILSKUD TIL RENERE PRODUKTER M.V.) Retsinformation · 14. november 1997
- Vejledning om Den Grønne Fond Retsinformation · 17. november 1998
- 1997 LSF 18 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE(* 1) (TILSKUD TIL RENERE PRODUKTER M.V.) Retsinformation · 30. juni 1998