Spring til indhold

Retsinformation

1992 BSF 32 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BYØKOLOGISK HANDLINGSPROGRAM

1992/1 BSF 32Beslutningsforslag som fremsatFolketinget27. november 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til senest 1. november 1993 at

fremsætte forslag til et byøkologisk handlingsprogram efter følgende

retningslinjer:

1. Der skal etableres en udviklingsfond for byøkologi. Fonden skal kunne

yde støtte til udviklings- og demonstrationsprojekter og støtte

erfaringsopsamling, information og uddannelse af nøglepersoner samt

etablering af dokumentation af udviklingsprojekter.

Der afsættes på finansloven 60 mio. kr. årligt til fonden i årene

1993-1996.

2. De eksisterende støtteordninger på energi- og genanvendelsesområdet

videreføres og tilpasses de byøkologiske intentioner.

3. Byøkologiske foranstaltninger fremmes i nybyggeriet gennem forbedrede

finansieringsmuligheder og skærpede krav til bygningers indretning og udstyr.

4. Ved byfornyelse og større forbedrings- og genopretningsarbejder

indpasses byøkologiske hensyn mest muligt.

5. Det skal sikres, at de offentlige takstsystemer fremmer byøkologiske

foranstaltninger.

6. Der skal tages initiativer, der begrænser biltrafikken i

boligkvartererne og fremmer udviklingen af byens grønne træk.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Beslutningsforslaget er en næsten uændret genfremsættelse af B 85, forslag

til folketingsbeslutning om byøkologi. Se Folketingstidende 1991-92,

forhandlingerne sp. 8899 og 9792 samt tillæg A sp. 6439.

Byernes fysiske miljø og sociale vilkår har stort set altid været genstand

for kritik og forsøg på forandring. Især i dette århundrede har indsatsen

over for disse forhold været omfattende.

Den samfundsmæssige indsats har gennem fysisk planlægning og en socialt

betinget boligpolitik afgørende forbedret levevilkår, sociale betingelser og

det fysiske miljø i vore byer. Men i samme periode er der opstået nye trusler

Læs alt

mod byernes miljø.

Udviklingen har ført til tendenser til affolkning af bycentre og

fremkomsten af sovebyer og oplevelsesfattige boligområder. Forandringerne i

de større byer fra industrielle centre til centre for servicevirksomhed,

kultur og viden skaber sociale og beskæftigelsesmæssige problemer i byen.

Dette giver væsentlige planlægningsopgaver i forbindelse med byernes

omdannelse.

De største udfordringer til planlægning og forandring af byernes miljø

kommer dog fra de globale og regionale miljøproblemer i bredeste forstand.

Forureningen fra byerne forringer såvel livskvalitet i byerne som luften og

vandets miljøkvaliteter.

Der er tre væsentlige områder for en målrettet indsats for miljøet i

byerne:

1. Renere teknologi: Brug af materialer og produktionsmetoder samt

udvikling af nye produkter, der er mere miljøvenlige.

2. Bytrafikplanlægning: Planlægning og styring af trafikken i byen

mod brugen af de mest miljøvenlige transportformer.

3. Byøkologi: Beboernes aktive inddragelse ved løsningen af

boligers og boligområders miljøproblemer.

Den indsats på det byøkologiske område, som dette beslutningsforslag

lægger op til, kan ikke stå alene. Det skal kombineres med initiativer inden

for renere teknologi og trafikplanlægning. Byøkologers initiativer skal også

ses som et supplement til andre initiativer inden for byfornyelses- og

miljøområdet. I byøkologiske projekter bør kulturelle, kunstneriske og

æstetiske værdier indgå.

Et vigtigt element i byøkologien er inddragelsen af borgerne i

beslutnings- og gennemførelsesprocessen. Statens opgave bliver derfor i høj

grad at skabe grundlaget for den lokale indsats. Det drejer sig bl.a. om

følgende:

- Skabelse af økonomiske incitamenter i form af miljøafgifter på vand,

affald, energi m.v. En række af disse afgifter findes på nuværende tidspunkt,

f.eks. CO2-afgiften.

- Direkte støtteordninger, der delvis finansierer merudgiften ved

byøkologiske projekter.

- Støtte til forskning, konsulentvirksomhed, oplysningsvirksomhed,

vidensformidling og demonstrationsprojekter inden for området.

- Støtte til forsøg med decentralisering af kommunale opgaver inden for

dele af affaldshåndtering, vand- og energibesparelser, drift og

vedligeholdelse af bygninger, veje og uderum.

- Koordinering af den offentlige planlægning på forskellige områder,

f.eks. kommunal- og regionplanlægning, trafikplanlægning, miljøbeskyttelse,

boligpolitik og energipolitik, så byøkologiske initiativer får en stærkere

placering.

Den overordnede planlægning må tilskynde til byøkologisk adfærd og sikre

overordnede rammer om bl.a. byens grønne træk og trafikken, samtidig med at

den overordnede planlægning skal sikre de ældre industriområders omdannelse

til boliger og serviceerhverv.

Konkret handler den byøkologiske indsats om følgende områder:

- Energibesparelser ved bedre isoleringsstandard, udnyttelse af

»gratisvarme«, herunder solvarme, samt minimering af

brændselsforbrug.

- Vandbesparelser såvel ved tilskyndelser til besparelser i drift som

gennem anvendelse af teknologi med mindre vandforbrug, f.eks. gennem

genanvendelse af »gråt« spildevand.

- Sundere byggeri med genbrugelige materialer.

- Begrænsninger i affaldsmængderne gennem affaldssortering og genbrug.

- Fremhævelse og styrkelse af byernes grønne træk, bl.a. gennem

parkpolitik, beplantninger og gårdsanering.

- Omdannelse af boligveje til opholdsområder og stilleveje.

En samlet indsats for byøkologi må omfatte en række sektor- og

lovgivningsområder og vil kræve tilpasninger i eksisterende støtteordninger

og regler. Særligt må det fremhæves, at en række byøkologiske tiltag er under

udvikling og i den nuværende fase kun vil være driftsøkonomisk forsvarlig for

brugerne, hvis de opnår tilskud på forskellig vis.

Der ligger et betydeligt eksport- og beskæftigelsespotentiale på dette

område. Danmark synes på mange måder at være blandt de ledende i Europa, ikke

mindst med hensyn til energibesparelser.

Bemærkninger til beslutningsforslagets enkelte punkter

1. Etablering af udviklingsfond

Grundet byøkologiens tværsektorielle karakter vil den mest effektive

indsats kunne opnås ved at etablere en fond, der befinder sig mellem de

involverede ressortministerier.

Udviklingsfonden for Byøkologi etableres med hjemmel i særlig lovgivning.

Målet med fonden er at yde støtte til byøkologiske udviklings- og

demonstrationsprojekter, der kan fremme bymiljøet og en bedre økologisk

balance i byerne, samt at støtte erfaringsindsamling, uddannelse, forskning

og informationsformidling på dette område.

Fonden ledes af en bestyrelse, der skal repræsentere brugere, sagkyndige

og offentlige myndigheder. Det kunne dreje sig om lejer-, andels- og

grundejerforeninger, boligselskaber, forskere, miljøorganisationer, kommuner,

amtskommuner og de respektive ressortministerier. Bestyrelsen udpeges af

miljøministeren efter indstilling fra relevante organisationer og

institutioner.

Udviklingsfonden skal koordinere sin indsats i forhold til de initiativer,

der ellers sker på området, og samarbejde med andre instanser på området,

f.eks. VE-rådet, Teknologinævnet og Genanvendelsesrådet.

Finansieringen af udviklingsfonden kan eventuelt ske med miljøafgifter,

f.eks. øgede brændstof-, parkerings- og vandforbrugsafgifter, eller fra en

del af provenuet fra CO2-afgiften.

2. Tilpasning af støtteordninger på energi- og genanvendelsesområdet

Inden for energiområdet drejer det sig om dele af midlerne til vedvarende

energi, standardtilskuddene til solvarme og varmepumper og dele af

udviklings- og forsøgsmidlerne. Her tænkes der særligt på de byøkologiske

aktiviteter, der er nævnt i VE-rådets handlingsprogram.

Det er desuden en mulighed, at elektricitetsselskaberne i endnu højere

grad finansierer dele af elbesparelsesindsatsen for de ressourcer, der ellers

skulle bruges til elværksudbygning.

Genanvendelsesindsatsen skal også tilpasses de byøkologiske perspektiver.

3. og 4. Forbedrede byøkologiske muligheder i byggeriet

I forbindelse med nybyggeri, byfornyelse og anden renovation af

boligejendomme, må kravene til byøkologiske foranstaltninger styrkes.

Investeringer i byøkologiske foranstaltninger er dels underlagt

Boligministeriets regler for støttet byggeri (almennyttige boliger,

andelsboliger, ungdomsboliger og ældreboliger), dels kreditforeningernes

vurderinger af private ejerboligers værdi, herunder værdien af den

forbedring, der indeholdes i den økologiske foranstaltning.

For det støttede byggeris vedkommende kræves bl.a., at byggeriets

anskaffelsessum overholder rammebeløbet. Der kan dog ved særlige

forsøgsbyggerier opnås dispensation for overskridelse af rammebeløbet.

Det bør sikres, at merinvesteringer i byøkologiske tiltag i alle støttede

nybyggerier kan afholdes uden for rammebeløbet, hvis det kan godtgøres, at

investeringerne vil medføre besparelser på driftsudgifterne, samt at disse

investeringer kan finansieres med støttede indekslån efter de sædvanlige

regler.

For det eksisterende byggeri (andelsbyggeri, almennyttige boliger og

private udlejningsboliger) bør der ligeledes skabes adgang til optagelse af

(delvis) støttede indekslån til byøkologiske foranstaltninger efter nærmere

retningslinjer. Reglerne herom bør placeres i byfornyelsesloven, således at

alle boligtyper kan nyde godt af reglerne.

I private ejerboliger vil ejernes mulighed for optagelse af lån eller

tillægslån især bero på ejendommens værdi og eventuel belåning. Den mest

nærliggende støtteordning på ejerboligområdet vil formentlig være en

tilskudsordning svarende til den nuværende generelle ordning (med maksimalt

7.000 kr.s tilskuddet).

Også investeringer i affaldsbehandlingsanlæg og andre kollektive

foranstaltninger på kommunalt plan bør kunne finansieres med realkreditlån.

Hvor offentlige investeringer er nødvendige for at fremme den byøkologiske

balance, bør der i almindelighed være adgang til optagelse af realkreditlån.

På længere sigt skal bygningsreglementet gennemgås med henblik på at opnå

en bedre byøkologisk balance. I den forbindelse skal der bl.a. ske en

vurdering af mulighederne for genanvendelse af »gråt« spildevand og

andre vandbesparelser, genindvinding af energi, anvendelse af passiv solvarme

samt valg af byggematerialer.

5. Ændring af offentlige takstsystemer

De offentlige takstsystemer, f.eks. fjernvarme, elektricitet, vand og

spildevand, består normalt af en fast afgift samt en variabel afgift, der

følger forbruget.

En hensigtsmæssig økologisk adfærd bør fremmes af økonomiske incitamenter.

Den variable del af forbruget skal være så stor som mulig, så det kan betale

sig at nedsætte forbruget. Derfor bør fremtidige nødvendige forhøjelser af de

offentlige takster placeres på de variable afgifter.

6. Begrænsninger i biltrafikken og udvikling af byens grønne træk

På visse områder vil byøkologiske foranstaltninger kræve en offentlig

indsats. Det gælder f.eks. omlægning af veje med henblik på dæmpning af

biltrafikken og beplantning af gader og byrum.

Byens grønne træk er af betydning for såvel luftkvalitet som fugle- og

dyreliv. De grønne træk skabes gennem parkpolitik og beplantning af de

offentlige rum som pladser, gader og veje samt ved etablering af grønne

gårdrum. Danske byer halter her bag efter mellemeuropæiske byer, når det

drejer sig om beplantning af de offentlige rum.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter