1988 BSF 22 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN MERE RETFÆRDIG FORMUESKAT
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om en mere
retfærdig formueskat efter følgende principper:
1. Formuenedslaget på fysiske erhvervsaktiver fjernes på nær nedslaget for
så vidt angår skove.
2. I det formueskattepligtige beløb skal indgå værdien af særlig
værdifuldt indbo, herunder samlinger, kunstgenstande, malerier, smykker,
sølvtøj, antikviteter, ægte tæpper m.v., idet der dog heri gives et
bundfradrag vedrørende værdien af indbo m.v. i et gennemsnitligt normalhjem,
som ansættes til 400.000 kr. reguleret efter personskattelovens § 20.
Forsikringssummen benyttes normalt som udgangspunkt for værdiansættelsen.
3. Værdien af aktier, der ikke er omsættelige, fastsættes efter den indre
værdi i virksomheden tillagt goodwillbeløbet og i øvrigt beregnet efter de
retningslinjer, Ligningsrådet vedtog den 15. marts 1988.
4. Der fastsættes en ordning, således at hovedaktionærer (dvs. aktionærer,
der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 og 3) kan betale
den formueskat, som forholdsmæssigt kan henføres til aktierne i det selskab,
hvori den pågældende er hovedaktionær, i stemmeberettigede aktier i det
pågældende selskab. Aktiernes værdi som betalingsmiddel af formueskatten
ansættes efter kursen som beregnet i pkt. 3. Der fastsættes regler, hvorefter
aktieoverdragelse efter dette punkt helt friholdes for aktieavancebeskatning.
Endvidere fastsættes der regler således, at stemmeretten til de aktier, der
er overdraget som betaling af formueskat, skal udøves af de ansatte i
virksomheden gennem et af de ansatte valgt virksomhedsråd.
5. Der fastsættes regler, hvorefter pensionistreglen i kildeskattelovens §
89 A udvides, såldes at alle får mulighed for at udskyde betalingen af
den del af formueskatten, der hidrører fra een ejerbolig og/eller een
fritidsbolig. Den således udskudte formueskat tinglyses og renteberegnes
efter tilsvarende regler som den nugældende § 89 A og forfalder den dag,
ejerboligen sælges eller går i arv.
6. Den formueskattepligtige bundgrænse ansættes til 1 mio. kr. pr. person
Læs alt
og således, at ægtepar har indbyrdes overførselsret for uudnyttet
bundfradrag. For børn under 18 år fastsættes bundfradraget til 25 pct. af det
normale fradrag, som reguleres efter reglerne i personskattelovens § 20.
7. Nedslagsreglerne i personskattelovens § 19 fjernes, således at
formueskat ikke indgår i skatteloftberegningen.
8. Med det formål at sikre en ligestilling mellem danske virksomhedsejere
og udlændinge, der opkøber danske virksomheder, pålægges det regeringen at
nedsætte et udvalg, der undersøger mulighederne for og virkningen af at
flytte formueskatten på besiddelse af aktier over i selve aktieselskabet
gennem en selskabsformueskat.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Formueskatten er efter SF's opfattelse et absolut nødvendigt korrektiv til
en meget ufuldstændig indkomstskat og ingen eller kun ringe beskatning af
kapitalgevinster. Årligt undslipper milliardindkomster en egentlig
beskatning. For dog at sikre, at de grupper, der formår at sikre sig meget
store ubeskattede indtægter, trods alt yder lidt til samfundshusholdningen,
er det vigtigt at fastholde og udbygge formueskatten, indtil der sker en
fuldstændig og progressiv beskatning af alle typer indkomster, avancer eller
formuestigninger.
På denne baggrund anser SF det meste (men ikke alt) af den højlydte
jamren, som høres i denne tid fra formueskattebetalerne, som voldsomt
overdrevet. Når skatteministeren f.eks. i en stort opsat artikel i
Erhvervsbladet den 2. marts 1988 »dokumenterer«, at en formueløs
pensionist er lige så godt stillet som en pensionist med en formue på 1,4
mio. kr., er det nok at stille spørgsmålet: »Hvem mon ministeren helst
ville være?» for at afdække hykleriet.
Som det fremgår af den netop udsendte betænkning om beskatning af formue
(betænkning nr. 1136/marts 1988), afgivet af det af skatteministeren nedsatte
udvalg, findes der ikke noget mere progressivt element i det danske
skattesystem end formueskatten. Det er så decideret personer med meget høje
indkomster, der betaler formueskat. Ifølge Danmarks Statistiks publikation
»Skatter og afgifter 1987«, betaler den gennemsnitlige husstand 40
kr. i formueskat. Det gælder for de 3,7 mio. mennesker, der tjener under
175.000 kr. Men for de 4.000 mennesker, der tjener over 1 mio. kr. i
bruttoindkomst, betales gennemsnitligt 71.000 kr. i formueskat.
Hertil kommer, at personer, der har så stor en formue, at der skal betales
formueskat, typisk også vil have en nettorenteindkomst - eller
kapitalindkomst, som det hedder med skattereformens terminologi. Som følge af
skattereformen blev netop nettorenteindtægter beskattet væsentligt lavere end
arbejdsindkomst, hvilket er yderligere et argument for at sikre en retfærdig
formueskat.
Selv om formueskatten således klart rammer netop den personkreds, som har
de højeste indkomster, er der desværre mange eksempler på, at landets mest
formuende personer slipper særdeles lempeligt. Her er der behov for at skærpe
reglerne. Formueskatten rammer forskelligt, alt efter om to samboende er gift
eller ej. Her er der behov for ligestilling. Og i visse tilfælde, f.eks. for
hovedaktionærerne i mindre familieaktieselskaber, virker formueskatten
uhensigtsmæssigt. Her er der behov for ændrede regler. Endelig kan
formueskatten ramme visse grupper med ejerboliger meget hårdt. Her er behov
for regler, der mindsker byrden, så rimelige forbrugsmuligheder opretholdes.
Derfor har SF stillet de ovenstående forslag til ændringer.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Ad 1. Formuenedslaget på fysiske erhvervsaktiver
Formuenedslaget på fysiske erhvervsaktiver savner enhver begrundelse. I
forvejen er en lang række fysiske erhvervsaktiver ikke optaget til
handelsværdien, hvilket typisk gælder driftsmidler og skibe, hvorpå der er
forlods afskrevet. Ligeledes er ejendomsvurderingen normalt lavere end den
faktiske handelsværdi på grund af inflationen. Endelig betyder
nedslagsreglerne, at endog meget store formuer ikke behøver at blive
formuebeskattet, hvilket følgende eksempel viser:
Vi antager, at en skatteyder har en formue anbragt i værdipapirer med en
kursværdi på 50 mio. kr. Ved at omplacere en brøkdel af formuen i
erhvervsejendomme vil formueskatten helt kunne forsvinde.
Der anskaffes erhvervsejendomme til et samlet beløb af 100 mio. kr. med
f.eks. 20 mio. kr. i udbetaling. Ejendommene vil typisk have en ejendomsværdi
på kun 80 mio. kr.
Herefter ser formueberegningen for multimillionæren ud som følger:
Ejendomme, ejendomsværdi 80 mio. kr.
Herfra trækkes formuenedslag,
fysiske erhvervsaktiver 32 mio. kr.
Ejendommens formueskattepligtige
værdi 48 mio. kr.
Kursværdi værdipapirer som ikke
er solgt p.gr. a. ejd.købet 30 mio. kr.
78 mio. kr.
- ejendommens gæld 80 mio. kr.
Skattepligtig formue -2 mio. kr.
Multimillionæren i det pågældende eksempel vil således efter anskaffelsen
af disse erhvervsaktiver have nedbragt sin skattepligtige formue fra 50 mio.
kr. til minus 2 mio. kr.
For ikke at opmuntre til fældning af vore skove fastholdes nedslaget for
så vidt angår skove .
I Formueskatteudvalgets betænkning nr. 1136/marts 1988 hedder det om
nedslagsreglerne (pag. 27 f): »Reglerne om nedslag for fysiske
erhvervsaktiver har til formål at lette formueskattebyrden for
erhvervsdrivende. Reglerne forvrider imidlertid valget mellem investering i
forskellige typer af materielle aktiver og mellem investering i materielle og
finansielle aktiver. Som nedslaget er udformet, giver det endvidere et
væsentligt incitament til at investere i fysiske erhvervsaktiver for lånte
midler for at nedbringe formueskatten.« (Vor fremhævelse). Sådanne
overinvesteringer, der ikke er tilstrækkeligt erhvervsmæssigt begrundet,
kunne formentlig også hjælpe den slunke valutakasse.
Ad 2. Særlig værdifuldt indbo
SF finder det uholdbart, at særlig værdifuldt indbo ikke skal medregnes i
den skattepligtige formue. Det giver en beskatningsmæssig forvridning mellem
formueejere, der investerer i f.eks. malerier, antikviteter, kostbart indbo
m.v., og formueejere, der sætter formuen i sparekassen, og ejere af
virksomheder. Vi forestiller os en ordning som den, der allerede kendes fra
Norge, hvor der gives et bundfradrag svarende til værdien af et pænt hjem, og
hvor man tager udgangspunkt i forsikringssummen for indboet i den
udstrækning, denne sum overstiger værdien af et pænt hjem.
Bundfradraget - værdien af et normalt hjem - ansættes til 400.000 kr.
Bundfradraget bør sættes så højt, at der ikke opstår større problemer i
ligningen. Særlige værdier, samlinger m.v., der opbevares uden for hjemmet og
derfor ikke er omfattet af indboforsikringen, ansættes til omtrentlig
handelsværdi. I tvivlsspørgsmål benyttes anskaffelsessummen. (Se bilag 1 og
2).
I Formueskatteudvalgets betænkning (pag. 33) anføres »at alle
formuegoder bør behandles ens i relation til formuebesktning«.
Ad 3. Værdiansættelse af ikke omsættelige aktier
Ligningssrådet har netop gennemført nye regler for beregning af goodwill i
en virksomhed i drift. Aktiekursen skal således ansættes til summen af
selskabets indre værdi tillagt goodwillværdien og uden det nuværende nedslag.
Hermed bringes værdiberegningen af ikke omsættelige aktier i overensstemmelse
med den værdiberegning, der i øvrigt finder sted.
Ad 4. Hovedaktionærreglen
Formueskatten møder især kritik fra hovedaktionærer i små og mellemstore
familieaktieselskaber, som påstår, at formueskatten ødelægger deres
erhvervsgrundlag, fordi den dræner virksomheden for driftskapital. SF mener,
at kritikken er voldsomt overdrevet, men vil ikke afvise, at der i visse
tilfælde kan være reelle problemer. Forøger ejeren sin løn for dermed at
kunne betale formueskat, skal den pågældende først betale indkomstskat af det
således hævede beløb. Samtidig vil der i visse tilfælde kunne statueres
maskeret udbytte. Vælger ejeren at forøge udbyttet, rammes han af
indkomstskat og delvis også af selskabsskatten. Skal ejeren således finasiere
formueskatten via løn eller udbytte fra virksomheden, skal det hævede beløb
normalt udgøre langt mere end den formueskat, der skal betales. SF har med
den foreslåede løsning, hvorerefter formueskatten kan afregnes i aktier i
virksomheden, fundet en fremgangsmåde, som ikke vil dræne virksomheden for så
meget som een krone. Løsningen med at afregne i aktier har endvidere den
fordel, at samfundet også kommer til at deltage i den risiko, der er ved
virksomhedens drift. Var aktiernes kurs overvurderet, fordi virksomheden
løber ind i vanskeligheder, så er afregningskursen for de aktier, der
benyttes til formueskattebetaling, også overvurderet. Bliver aktierne efter
nogle år intet værd, er der reelt heller ikke blevet betalt nogen formueskat
heraf, for så bliver samfundets aktiepost jo heller ikke noget værd.
Formueskatten kan kun afregnes i stemmeberettigede aktier. For at undgå
unødigt bureaukrati overdrages stemmeretten på disse aktier til virksomhedens
ansatte, som udøver stemmeretten gennem et valgt virksomhedsråd. På denne
måde sikres, at stemmeretten udnyttes af en personkreds, der har en aktiv
interesse i virksomhedens fortsatte drift.
Aktier, der overdrages på denne måde som betaling for den på aktierne
hvilende formueskat, fritages helt for aktieavancebeskatning.
Ad 5. Pensionistreglen udvides til at gælde alle
Der har i debatten om formueskatten været megen kritik fra pensionister og
andre, der har anskaffet ejerbolig for mange år siden med en i dag attraktiv
beliggenhed.
Sådanne ejendomme vil især i storbyerne medføre, at man passerer den
formueskattepligtige bundgrænse. Da denne værdiforøgelse helt isoleret set
ikke øger den pågældendes forbrugsmuligheder, så længe ejerboligen ikke
sælges eller belånes, foreslår SF, at den hidtidige pensionistregel gøres
helt generel. Herefter vil ingen kunne fastslå, at formueskatten driver dem
fra hus og hjem, hvilket er et ikke usædvanligt argument i debatten, selv om
SF mener, at også denne kritik af formueskatten er overdrevet, fordi en stor
del af formueskattebetalerne allerede i dag kan benytte de bestående regler i
kildeskattelovens § 89 A. Det sker imidlertid rent faktisk ikke. Ordningen,
som i dag fortrinsvis omfatter folke- og invalidepensionister, benyttes af
mindre end 1.000 personer årligt. Men ingen skal tvinges til at flytte fra
sit hjem på grund af formueskatten. Derfor foreslås personkredsen udvidet til
alle. Formueskatten skal således først betales, når ejerboligen sælges eller
går i arv. Henstanden foreslås administreret på samme måde, som det i dag
sker med henstand efter § 89 A. Af den således udskudte formueskat svares en
ikke fradragsberettiget rente, der for tiden udgør 6 pct. p.a.
Den ringe anvendelse af de bestående henstandsregler i kildeskattelovens §
89 A skyldes formentlig, at befolkningen kun i ringe udstrækning er opmærksom
herpå. SF opfordrer derfor til en omgående forøget informationsindsats
herfor.
Ad 6. Dobbelt bundfradrag for ægtepar
Endelig har formueskatten været kritiseret, fordi den enliges bundfradrag
er af samme størrelse som ægtepars. Det er hævdet, at denne beregningsform er
en særlig skat på en bestemt samlivsform. SF mener, at denne kritik er
berettiget, hvorfor vi foreslår, at ægtepar skal have dobbelt så stort et
fradrag som enlige.
Børn under 18 år skal derimod kun have et bundfradrag svarende til 25 pct.
af normalfradraget.
Da SF med disse forslag inddrager en række formuebeløb under beskatning,
der ikke tidligere har været medregnet, mener vi at kunne hæve ægtepars
bundfradrag voldsomt - nemlig fra ca. 1,3 mio. kr. til 2 mio. kr. - mens
enliges bundfradrag næsten kan fastholdes på det nuværende niveau.
Ad 7. Nedslagsreglerne i det vandrette skatteloft fjernes.
De nuværende nedslagsregler for så vidt angår formueskatteloftet eller
»det vandrette skatteloft«, som det også benævnes, bør ophæves.
Vores kritik imod disse regler er sammenfattende, at:
- Reglerne er så helt utroligt komplicerede, at ikke engang
skattemyndighederne har kunnet magte dem. Der har i årsopgøreslen for 1987
været mange fejl af denne årsag.
- Ved en given indkomst er den samlede indkomst- og formueskat konstant
over meget store formueintervaller. En højere formue udløser således ikke
større skattebetaling. Den marginale formueskatteprocent er i disse tilfælde
0,0 pct. (Det er ingen fejlskrivning).
- Ved en given formue kan formueskatten efter loftsnedslag isoleret set
falde over betydelige indkomstintervaller.
- Skatteydere, der betaler mere end 78 pct. i samlet indkomst- og
formueskat, skal alene betale kommunal indkomstskat af sidst tjente krone.
Det bringer marginalindkomstskatten for disse grupper ned på 29 pct. selv for
meget store indkomster.
- Gennemsnitligt betragtet betyder nedslagsreglerne, at den nuværende
formueskatteprocent på 2,2 kun betales af skatteydere med en formue, der lige
netop når op over formueskattegrænsen, mens formueskatteprocenten falder, jo
større formuen er. Formueejere med en skattepligtig formue på over 100 mio.
kr. (det er efter at alle nedslagsreglerne har været taget i brug) betaler
gennemsnitligt kun 0,26 pct. i formueskat eller ca. 1/10-del af den
»lille« millionærs formueskatteprocent.
- Multimillionærerne hører typisk til den gruppe, der i størst omfang har
kunnet udnytte det ufuldkomne indkomstskattesystem gennemn skattefrie
værdistigninger, legale skattemanipulationer/arbitrage m.v. Men på grund af
skatteloftsreglernes tåbelige virkninger vil denne gruppe på grund af en
forholdsvis lav skattepligtig indkomst endnu engang få jackpot, når
nedslagene på grund af skatteloftsreglerne træder i kraft.
- De fordelingsmæssige konsekvenser af loftsreglerne er klart asociale.
Multimillionærerne slipper klart billigst.
Derfor forslår vi, at formueskatten ikke indregnes i det vandrette
skatteloft.
Ad 8. Undersøgelsesudvalget vedrørende udlændinges fortrinsstilling
Det har med rette været anført, at udlændinge, der ejer danske
virksomheder, har en fortrinsstilling, idet de ikke betaler formueskat,
medmindre de er bosiddende i et af de lande, der har sådanne regler. SF
mener, at problemet er reelt, og forslår derfor nedsat et
skattedepartementalt undersøgelsesudvalg, som skal overveje mulighederne for
at flytte formueskatten på aktiebesiddelse over i aktieselskabet gennem
etablering af en progressiv selskabsformuebeskatning.
Beslutningsforslagets provenuvirkninger
Selv om en lang række af de mennesker, der i dag betaler formueskat,
kommer til at slippe helt eller næsten helt for formueskat, fordi bundgrænsen
hæves for ægtepar, så vil formueskatten årligt fremover mindst indbringe
yderligere 2 mia. kr.
De, som kommer til at betale mere, er typisk også dem, som har kunnet
undslippe indkomstskatten, og som formueskatten hidtil heller ikke har kunnet
ramme på grund af nedslagsregler, skatteloftsregler og formueskattefrihed for
samlinger, særligt indbo m.v.
Derimod vil virkningen af SF's forslag for det almindelige ægtepar med
lidt på kistebunden, et ordinært udstyret hjem, en ejerbolig og et fritidshus
uden ret megen gæld være, at ægteparret slipper afgørende billigere og i de
fleste tilfælde ikke skal betale formueskat.
Bilag 1
Spørgsmål fra Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg om de norske
formueskatteregler vedrørende
indbo m.v. og skatteministerens besvarelse heraf
Ad
Forslag til lov om begrænsing af adgangen til tinglysning af
pantesikkerhed i fast ejendom til bekæmpelse af overforbrug.
Af Thoft (SF) m.fl.
(Lovforslag nr. L 38). (Folketinget 1986-87 (1. samling)).
Spørgsmål:
Ministeren bedes orientere om de norske regler, der svarer til reglerne
om, at indbo og samlinger er formueskattepligtige.
Svar:
Spørgsmålet har været forelagt Det Kgl. Finans- og Tolldepartement, Norge,
med anmodning om at bidrage til besvarelsen heraf. Der er fra norsk side
oplyst følgende (oversat til dansk):
»I henhold til gældende norske skatteregler skal privat indbo og
løsøre, som ikke giver indtægt, formuebeskattes af den del del af
salgsværdien, som overstiger 100.000,00 kr. Dette følger af skattelovens §
36, første led, og § 37 a, hvorfra citeres:
Skattelovens § 36, første led:
»Formuen ansættes til det beløb, som den 1. januar i det år,
ligningen foretages, efter gængse priser udgør den virkelige værdi af den
skattepligtiges rørlige formue og faste ejendom, samt udestående fordringer
efter fradrag af påhvilende gæld.«
Skattelovens § 37:
»Ved værdiansættelsen af formuen gælder følgende regler:
a. - - -
Af den samlede værdi af skatteyderens indbo og andet løsøre, som ikke
giver indtægt, herunder dog ikke motorkøretøjer, campingvogne og
lystfartøjer, medregnes kun den del, som overstiger 100.000,00 kr.«
Udtrykket »indbo og andet løsøre« omfatter møbler og andet
udstyr i hjemmet, smykker, samlinger af kunstgenstande, bøger, frimærker og
lign.
Til grund for formueansættelsen lægges salgsværdien pr. 1. januar.
Da det er vanskeligt at fiksere salgsværdien for privat indbo og løsøre,
bliver værdien i praksis fastsat til en vis del af forsikringsværdien.
Der er fastsat følgende vejledende normer
- Af de første 400.000,00 kr. 12,5 pct. (50.000)
- Af de næste 200.000,00 kr. 20 pct. (40.000)
- Af det overskydende 40 pct.
Indbo og løsøre, som er forsikret for 625.000,00 kr., svarer altså til en
salgsværdi på 100.000,00 kr. og bliver følgelig ikke at beskatte som formue.
Gevinst ved salg af indbo eller andet løsøre, som har været brugt i
sælgerens eller hans families bopæl eller husholdning, er ikke skattpligtig,
jf. skattelovens § 43, nr. 1 a.'
Bilag 2
Spørgsmål fra Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg om de norske
formueskatteregler og skatteministerens besvarelse heraf
Ad
Forslag til lov om begrænsning af adgangen til tinglysning af
pantesikkerhed i fast ejendom til bekæmpelse af overforbrug.
Af Thoft (SF) m.fl.
(Lovforslag nr. L 38). (Folketinget 1986-87 (1. samling)).
Spørgsmål:
»Kan ministeren oplyse, om administrationen af de norske
formueskatteregler som beskrevet i svaret på spørgsmål 7 har voldt særlige
problemer?
Har der således været særlig mange tvistigheder mellem skatteydere og
ligningsmyndighederne på dette område?»
Svar:
Spørgsmålet har været forelagt Det Kgl. Finans- og Tolldepartement, Norge,
med anmodning om at bidrage til besvarelse heraf. Der er fra norsk side
oplyst følgende (oversat til dansk):
I henhold til de vejledende normer kan skatteyder forsikre indbo og løsøre
for kr. 625.000, før der udløses skattepligt. De allerfleste skatteydere har
forsikret for en lavere værdi end kr. 625.000.
Det er derfor sjældent, at ligningsmyndighederne behøver at tage
standpunkt til problemstillinger i forbindelse med disse regler. Efter hvad
departementet erfarer, er det også sjældent, at spørgsmålet om, hvad der skal
regnes til indbo og hvad der regnes som investeringsobjekter, rejser sig
under ligningsbehandlingen.
Konklusionen bliver derfor, at de norske regler fungerer tilfredsstillende
både administrativt og med hensyn til proceshyppighed.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1986 LSF 41 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (FORMUENEDSLAGSREGLER FOR ERHVERVSAKTIVER FJERNES, OG INDBO GØRES FORMUESKATTEPLIGTIGT TIL BEGRÆNSNING AF OVERFORBRUGET) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1987 BSF 142 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN MERE RETFÆRDIG FORMUESKAT Retsinformation · 21. maj 1988
- PERSONBESKATNING 1987 AFSNIT PN - FORMUEOPGØRELSEN Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1986 AFSNIT PN - FORMUEOPGØRELSEN Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1984 AFSNIT PN - FORMUEOPGØRELSEN. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1989 AFSNIT PN - FORMUEOPGØRELSEN Retsinformation · 5. februar 2008