Spring til indhold

Retsinformation

1988 BSF 22 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN MERE RETFÆRDIG FORMUESKAT

1988/1 BSF 22Beslutningsforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om en mere

retfærdig formueskat efter følgende principper:

1. Formuenedslaget på fysiske erhvervsaktiver fjernes på nær nedslaget for

så vidt angår skove.

2. I det formueskattepligtige beløb skal indgå værdien af særlig

værdifuldt indbo, herunder samlinger, kunstgenstande, malerier, smykker,

sølvtøj, antikviteter, ægte tæpper m.v., idet der dog heri gives et

bundfradrag vedrørende værdien af indbo m.v. i et gennemsnitligt normalhjem,

som ansættes til 400.000 kr. reguleret efter personskattelovens § 20.

Forsikringssummen benyttes normalt som udgangspunkt for værdiansættelsen.

3. Værdien af aktier, der ikke er omsættelige, fastsættes efter den indre

værdi i virksomheden tillagt goodwillbeløbet og i øvrigt beregnet efter de

retningslinjer, Ligningsrådet vedtog den 15. marts 1988.

4. Der fastsættes en ordning, således at hovedaktionærer (dvs. aktionærer,

der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 og 3) kan betale

den formueskat, som forholdsmæssigt kan henføres til aktierne i det selskab,

hvori den pågældende er hovedaktionær, i stemmeberettigede aktier i det

pågældende selskab. Aktiernes værdi som betalingsmiddel af formueskatten

ansættes efter kursen som beregnet i pkt. 3. Der fastsættes regler, hvorefter

aktieoverdragelse efter dette punkt helt friholdes for aktieavancebeskatning.

Endvidere fastsættes der regler således, at stemmeretten til de aktier, der

er overdraget som betaling af formueskat, skal udøves af de ansatte i

virksomheden gennem et af de ansatte valgt virksomhedsråd.

5. Der fastsættes regler, hvorefter pensionistreglen i kildeskattelovens §

89 A udvides, såldes at alle får mulighed for at udskyde betalingen af

den del af formueskatten, der hidrører fra een ejerbolig og/eller een

fritidsbolig. Den således udskudte formueskat tinglyses og renteberegnes

efter tilsvarende regler som den nugældende § 89 A og forfalder den dag,

ejerboligen sælges eller går i arv.

6. Den formueskattepligtige bundgrænse ansættes til 1 mio. kr. pr. person

Læs alt

og således, at ægtepar har indbyrdes overførselsret for uudnyttet

bundfradrag. For børn under 18 år fastsættes bundfradraget til 25 pct. af det

normale fradrag, som reguleres efter reglerne i personskattelovens § 20.

7. Nedslagsreglerne i personskattelovens § 19 fjernes, således at

formueskat ikke indgår i skatteloftberegningen.

8. Med det formål at sikre en ligestilling mellem danske virksomhedsejere

og udlændinge, der opkøber danske virksomheder, pålægges det regeringen at

nedsætte et udvalg, der undersøger mulighederne for og virkningen af at

flytte formueskatten på besiddelse af aktier over i selve aktieselskabet

gennem en selskabsformueskat.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Formueskatten er efter SF's opfattelse et absolut nødvendigt korrektiv til

en meget ufuldstændig indkomstskat og ingen eller kun ringe beskatning af

kapitalgevinster. Årligt undslipper milliardindkomster en egentlig

beskatning. For dog at sikre, at de grupper, der formår at sikre sig meget

store ubeskattede indtægter, trods alt yder lidt til samfundshusholdningen,

er det vigtigt at fastholde og udbygge formueskatten, indtil der sker en

fuldstændig og progressiv beskatning af alle typer indkomster, avancer eller

formuestigninger.

På denne baggrund anser SF det meste (men ikke alt) af den højlydte

jamren, som høres i denne tid fra formueskattebetalerne, som voldsomt

overdrevet. Når skatteministeren f.eks. i en stort opsat artikel i

Erhvervsbladet den 2. marts 1988 »dokumenterer«, at en formueløs

pensionist er lige så godt stillet som en pensionist med en formue på 1,4

mio. kr., er det nok at stille spørgsmålet: »Hvem mon ministeren helst

ville være?» for at afdække hykleriet.

Som det fremgår af den netop udsendte betænkning om beskatning af formue

(betænkning nr. 1136/marts 1988), afgivet af det af skatteministeren nedsatte

udvalg, findes der ikke noget mere progressivt element i det danske

skattesystem end formueskatten. Det er så decideret personer med meget høje

indkomster, der betaler formueskat. Ifølge Danmarks Statistiks publikation

»Skatter og afgifter 1987«, betaler den gennemsnitlige husstand 40

kr. i formueskat. Det gælder for de 3,7 mio. mennesker, der tjener under

175.000 kr. Men for de 4.000 mennesker, der tjener over 1 mio. kr. i

bruttoindkomst, betales gennemsnitligt 71.000 kr. i formueskat.

Hertil kommer, at personer, der har så stor en formue, at der skal betales

formueskat, typisk også vil have en nettorenteindkomst - eller

kapitalindkomst, som det hedder med skattereformens terminologi. Som følge af

skattereformen blev netop nettorenteindtægter beskattet væsentligt lavere end

arbejdsindkomst, hvilket er yderligere et argument for at sikre en retfærdig

formueskat.

Selv om formueskatten således klart rammer netop den personkreds, som har

de højeste indkomster, er der desværre mange eksempler på, at landets mest

formuende personer slipper særdeles lempeligt. Her er der behov for at skærpe

reglerne. Formueskatten rammer forskelligt, alt efter om to samboende er gift

eller ej. Her er der behov for ligestilling. Og i visse tilfælde, f.eks. for

hovedaktionærerne i mindre familieaktieselskaber, virker formueskatten

uhensigtsmæssigt. Her er der behov for ændrede regler. Endelig kan

formueskatten ramme visse grupper med ejerboliger meget hårdt. Her er behov

for regler, der mindsker byrden, så rimelige forbrugsmuligheder opretholdes.

Derfor har SF stillet de ovenstående forslag til ændringer.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1. Formuenedslaget på fysiske erhvervsaktiver

Formuenedslaget på fysiske erhvervsaktiver savner enhver begrundelse. I

forvejen er en lang række fysiske erhvervsaktiver ikke optaget til

handelsværdien, hvilket typisk gælder driftsmidler og skibe, hvorpå der er

forlods afskrevet. Ligeledes er ejendomsvurderingen normalt lavere end den

faktiske handelsværdi på grund af inflationen. Endelig betyder

nedslagsreglerne, at endog meget store formuer ikke behøver at blive

formuebeskattet, hvilket følgende eksempel viser:

Vi antager, at en skatteyder har en formue anbragt i værdipapirer med en

kursværdi på 50 mio. kr. Ved at omplacere en brøkdel af formuen i

erhvervsejendomme vil formueskatten helt kunne forsvinde.

Der anskaffes erhvervsejendomme til et samlet beløb af 100 mio. kr. med

f.eks. 20 mio. kr. i udbetaling. Ejendommene vil typisk have en ejendomsværdi

på kun 80 mio. kr.

Herefter ser formueberegningen for multimillionæren ud som følger:

Ejendomme, ejendomsværdi 80 mio. kr.

Herfra trækkes formuenedslag,

fysiske erhvervsaktiver 32 mio. kr.

Ejendommens formueskattepligtige

værdi 48 mio. kr.

Kursværdi værdipapirer som ikke

er solgt p.gr. a. ejd.købet 30 mio. kr.

78 mio. kr.

- ejendommens gæld 80 mio. kr.

Skattepligtig formue -2 mio. kr.

Multimillionæren i det pågældende eksempel vil således efter anskaffelsen

af disse erhvervsaktiver have nedbragt sin skattepligtige formue fra 50 mio.

kr. til minus 2 mio. kr.

For ikke at opmuntre til fældning af vore skove fastholdes nedslaget for

så vidt angår skove .

I Formueskatteudvalgets betænkning nr. 1136/marts 1988 hedder det om

nedslagsreglerne (pag. 27 f): »Reglerne om nedslag for fysiske

erhvervsaktiver har til formål at lette formueskattebyrden for

erhvervsdrivende. Reglerne forvrider imidlertid valget mellem investering i

forskellige typer af materielle aktiver og mellem investering i materielle og

finansielle aktiver. Som nedslaget er udformet, giver det endvidere et

væsentligt incitament til at investere i fysiske erhvervsaktiver for lånte

midler for at nedbringe formueskatten.« (Vor fremhævelse). Sådanne

overinvesteringer, der ikke er tilstrækkeligt erhvervsmæssigt begrundet,

kunne formentlig også hjælpe den slunke valutakasse.

Ad 2. Særlig værdifuldt indbo

SF finder det uholdbart, at særlig værdifuldt indbo ikke skal medregnes i

den skattepligtige formue. Det giver en beskatningsmæssig forvridning mellem

formueejere, der investerer i f.eks. malerier, antikviteter, kostbart indbo

m.v., og formueejere, der sætter formuen i sparekassen, og ejere af

virksomheder. Vi forestiller os en ordning som den, der allerede kendes fra

Norge, hvor der gives et bundfradrag svarende til værdien af et pænt hjem, og

hvor man tager udgangspunkt i forsikringssummen for indboet i den

udstrækning, denne sum overstiger værdien af et pænt hjem.

Bundfradraget - værdien af et normalt hjem - ansættes til 400.000 kr.

Bundfradraget bør sættes så højt, at der ikke opstår større problemer i

ligningen. Særlige værdier, samlinger m.v., der opbevares uden for hjemmet og

derfor ikke er omfattet af indboforsikringen, ansættes til omtrentlig

handelsværdi. I tvivlsspørgsmål benyttes anskaffelsessummen. (Se bilag 1 og

2).

I Formueskatteudvalgets betænkning (pag. 33) anføres »at alle

formuegoder bør behandles ens i relation til formuebesktning«.

Ad 3. Værdiansættelse af ikke omsættelige aktier

Ligningssrådet har netop gennemført nye regler for beregning af goodwill i

en virksomhed i drift. Aktiekursen skal således ansættes til summen af

selskabets indre værdi tillagt goodwillværdien og uden det nuværende nedslag.

Hermed bringes værdiberegningen af ikke omsættelige aktier i overensstemmelse

med den værdiberegning, der i øvrigt finder sted.

Ad 4. Hovedaktionærreglen

Formueskatten møder især kritik fra hovedaktionærer i små og mellemstore

familieaktieselskaber, som påstår, at formueskatten ødelægger deres

erhvervsgrundlag, fordi den dræner virksomheden for driftskapital. SF mener,

at kritikken er voldsomt overdrevet, men vil ikke afvise, at der i visse

tilfælde kan være reelle problemer. Forøger ejeren sin løn for dermed at

kunne betale formueskat, skal den pågældende først betale indkomstskat af det

således hævede beløb. Samtidig vil der i visse tilfælde kunne statueres

maskeret udbytte. Vælger ejeren at forøge udbyttet, rammes han af

indkomstskat og delvis også af selskabsskatten. Skal ejeren således finasiere

formueskatten via løn eller udbytte fra virksomheden, skal det hævede beløb

normalt udgøre langt mere end den formueskat, der skal betales. SF har med

den foreslåede løsning, hvorerefter formueskatten kan afregnes i aktier i

virksomheden, fundet en fremgangsmåde, som ikke vil dræne virksomheden for så

meget som een krone. Løsningen med at afregne i aktier har endvidere den

fordel, at samfundet også kommer til at deltage i den risiko, der er ved

virksomhedens drift. Var aktiernes kurs overvurderet, fordi virksomheden

løber ind i vanskeligheder, så er afregningskursen for de aktier, der

benyttes til formueskattebetaling, også overvurderet. Bliver aktierne efter

nogle år intet værd, er der reelt heller ikke blevet betalt nogen formueskat

heraf, for så bliver samfundets aktiepost jo heller ikke noget værd.

Formueskatten kan kun afregnes i stemmeberettigede aktier. For at undgå

unødigt bureaukrati overdrages stemmeretten på disse aktier til virksomhedens

ansatte, som udøver stemmeretten gennem et valgt virksomhedsråd. På denne

måde sikres, at stemmeretten udnyttes af en personkreds, der har en aktiv

interesse i virksomhedens fortsatte drift.

Aktier, der overdrages på denne måde som betaling for den på aktierne

hvilende formueskat, fritages helt for aktieavancebeskatning.

Ad 5. Pensionistreglen udvides til at gælde alle

Der har i debatten om formueskatten været megen kritik fra pensionister og

andre, der har anskaffet ejerbolig for mange år siden med en i dag attraktiv

beliggenhed.

Sådanne ejendomme vil især i storbyerne medføre, at man passerer den

formueskattepligtige bundgrænse. Da denne værdiforøgelse helt isoleret set

ikke øger den pågældendes forbrugsmuligheder, så længe ejerboligen ikke

sælges eller belånes, foreslår SF, at den hidtidige pensionistregel gøres

helt generel. Herefter vil ingen kunne fastslå, at formueskatten driver dem

fra hus og hjem, hvilket er et ikke usædvanligt argument i debatten, selv om

SF mener, at også denne kritik af formueskatten er overdrevet, fordi en stor

del af formueskattebetalerne allerede i dag kan benytte de bestående regler i

kildeskattelovens § 89 A. Det sker imidlertid rent faktisk ikke. Ordningen,

som i dag fortrinsvis omfatter folke- og invalidepensionister, benyttes af

mindre end 1.000 personer årligt. Men ingen skal tvinges til at flytte fra

sit hjem på grund af formueskatten. Derfor foreslås personkredsen udvidet til

alle. Formueskatten skal således først betales, når ejerboligen sælges eller

går i arv. Henstanden foreslås administreret på samme måde, som det i dag

sker med henstand efter § 89 A. Af den således udskudte formueskat svares en

ikke fradragsberettiget rente, der for tiden udgør 6 pct. p.a.

Den ringe anvendelse af de bestående henstandsregler i kildeskattelovens §

89 A skyldes formentlig, at befolkningen kun i ringe udstrækning er opmærksom

herpå. SF opfordrer derfor til en omgående forøget informationsindsats

herfor.

Ad 6. Dobbelt bundfradrag for ægtepar

Endelig har formueskatten været kritiseret, fordi den enliges bundfradrag

er af samme størrelse som ægtepars. Det er hævdet, at denne beregningsform er

en særlig skat på en bestemt samlivsform. SF mener, at denne kritik er

berettiget, hvorfor vi foreslår, at ægtepar skal have dobbelt så stort et

fradrag som enlige.

Børn under 18 år skal derimod kun have et bundfradrag svarende til 25 pct.

af normalfradraget.

Da SF med disse forslag inddrager en række formuebeløb under beskatning,

der ikke tidligere har været medregnet, mener vi at kunne hæve ægtepars

bundfradrag voldsomt - nemlig fra ca. 1,3 mio. kr. til 2 mio. kr. - mens

enliges bundfradrag næsten kan fastholdes på det nuværende niveau.

Ad 7. Nedslagsreglerne i det vandrette skatteloft fjernes.

De nuværende nedslagsregler for så vidt angår formueskatteloftet eller

»det vandrette skatteloft«, som det også benævnes, bør ophæves.

Vores kritik imod disse regler er sammenfattende, at:

- Reglerne er så helt utroligt komplicerede, at ikke engang

skattemyndighederne har kunnet magte dem. Der har i årsopgøreslen for 1987

været mange fejl af denne årsag.

- Ved en given indkomst er den samlede indkomst- og formueskat konstant

over meget store formueintervaller. En højere formue udløser således ikke

større skattebetaling. Den marginale formueskatteprocent er i disse tilfælde

0,0 pct. (Det er ingen fejlskrivning).

- Ved en given formue kan formueskatten efter loftsnedslag isoleret set

falde over betydelige indkomstintervaller.

- Skatteydere, der betaler mere end 78 pct. i samlet indkomst- og

formueskat, skal alene betale kommunal indkomstskat af sidst tjente krone.

Det bringer marginalindkomstskatten for disse grupper ned på 29 pct. selv for

meget store indkomster.

- Gennemsnitligt betragtet betyder nedslagsreglerne, at den nuværende

formueskatteprocent på 2,2 kun betales af skatteydere med en formue, der lige

netop når op over formueskattegrænsen, mens formueskatteprocenten falder, jo

større formuen er. Formueejere med en skattepligtig formue på over 100 mio.

kr. (det er efter at alle nedslagsreglerne har været taget i brug) betaler

gennemsnitligt kun 0,26 pct. i formueskat eller ca. 1/10-del af den

»lille« millionærs formueskatteprocent.

- Multimillionærerne hører typisk til den gruppe, der i størst omfang har

kunnet udnytte det ufuldkomne indkomstskattesystem gennemn skattefrie

værdistigninger, legale skattemanipulationer/arbitrage m.v. Men på grund af

skatteloftsreglernes tåbelige virkninger vil denne gruppe på grund af en

forholdsvis lav skattepligtig indkomst endnu engang få jackpot, når

nedslagene på grund af skatteloftsreglerne træder i kraft.

- De fordelingsmæssige konsekvenser af loftsreglerne er klart asociale.

Multimillionærerne slipper klart billigst.

Derfor forslår vi, at formueskatten ikke indregnes i det vandrette

skatteloft.

Ad 8. Undersøgelsesudvalget vedrørende udlændinges fortrinsstilling

Det har med rette været anført, at udlændinge, der ejer danske

virksomheder, har en fortrinsstilling, idet de ikke betaler formueskat,

medmindre de er bosiddende i et af de lande, der har sådanne regler. SF

mener, at problemet er reelt, og forslår derfor nedsat et

skattedepartementalt undersøgelsesudvalg, som skal overveje mulighederne for

at flytte formueskatten på aktiebesiddelse over i aktieselskabet gennem

etablering af en progressiv selskabsformuebeskatning.

Beslutningsforslagets provenuvirkninger

Selv om en lang række af de mennesker, der i dag betaler formueskat,

kommer til at slippe helt eller næsten helt for formueskat, fordi bundgrænsen

hæves for ægtepar, så vil formueskatten årligt fremover mindst indbringe

yderligere 2 mia. kr.

De, som kommer til at betale mere, er typisk også dem, som har kunnet

undslippe indkomstskatten, og som formueskatten hidtil heller ikke har kunnet

ramme på grund af nedslagsregler, skatteloftsregler og formueskattefrihed for

samlinger, særligt indbo m.v.

Derimod vil virkningen af SF's forslag for det almindelige ægtepar med

lidt på kistebunden, et ordinært udstyret hjem, en ejerbolig og et fritidshus

uden ret megen gæld være, at ægteparret slipper afgørende billigere og i de

fleste tilfælde ikke skal betale formueskat.

Bilag 1

Spørgsmål fra Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg om de norske

formueskatteregler vedrørende

indbo m.v. og skatteministerens besvarelse heraf

Ad

Forslag til lov om begrænsing af adgangen til tinglysning af

pantesikkerhed i fast ejendom til bekæmpelse af overforbrug.

Af Thoft (SF) m.fl.

(Lovforslag nr. L 38). (Folketinget 1986-87 (1. samling)).

Spørgsmål:

Ministeren bedes orientere om de norske regler, der svarer til reglerne

om, at indbo og samlinger er formueskattepligtige.

Svar:

Spørgsmålet har været forelagt Det Kgl. Finans- og Tolldepartement, Norge,

med anmodning om at bidrage til besvarelsen heraf. Der er fra norsk side

oplyst følgende (oversat til dansk):

»I henhold til gældende norske skatteregler skal privat indbo og

løsøre, som ikke giver indtægt, formuebeskattes af den del del af

salgsværdien, som overstiger 100.000,00 kr. Dette følger af skattelovens §

36, første led, og § 37 a, hvorfra citeres:

Skattelovens § 36, første led:

»Formuen ansættes til det beløb, som den 1. januar i det år,

ligningen foretages, efter gængse priser udgør den virkelige værdi af den

skattepligtiges rørlige formue og faste ejendom, samt udestående fordringer

efter fradrag af påhvilende gæld.«

Skattelovens § 37:

»Ved værdiansættelsen af formuen gælder følgende regler:

a. - - -

Af den samlede værdi af skatteyderens indbo og andet løsøre, som ikke

giver indtægt, herunder dog ikke motorkøretøjer, campingvogne og

lystfartøjer, medregnes kun den del, som overstiger 100.000,00 kr.«

Udtrykket »indbo og andet løsøre« omfatter møbler og andet

udstyr i hjemmet, smykker, samlinger af kunstgenstande, bøger, frimærker og

lign.

Til grund for formueansættelsen lægges salgsværdien pr. 1. januar.

Da det er vanskeligt at fiksere salgsværdien for privat indbo og løsøre,

bliver værdien i praksis fastsat til en vis del af forsikringsværdien.

Der er fastsat følgende vejledende normer

- Af de første 400.000,00 kr. 12,5 pct. (50.000)

- Af de næste 200.000,00 kr. 20 pct. (40.000)

- Af det overskydende 40 pct.

Indbo og løsøre, som er forsikret for 625.000,00 kr., svarer altså til en

salgsværdi på 100.000,00 kr. og bliver følgelig ikke at beskatte som formue.

Gevinst ved salg af indbo eller andet løsøre, som har været brugt i

sælgerens eller hans families bopæl eller husholdning, er ikke skattpligtig,

jf. skattelovens § 43, nr. 1 a.'

Bilag 2

Spørgsmål fra Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg om de norske

formueskatteregler og skatteministerens besvarelse heraf

Ad

Forslag til lov om begrænsning af adgangen til tinglysning af

pantesikkerhed i fast ejendom til bekæmpelse af overforbrug.

Af Thoft (SF) m.fl.

(Lovforslag nr. L 38). (Folketinget 1986-87 (1. samling)).

Spørgsmål:

»Kan ministeren oplyse, om administrationen af de norske

formueskatteregler som beskrevet i svaret på spørgsmål 7 har voldt særlige

problemer?

Har der således været særlig mange tvistigheder mellem skatteydere og

ligningsmyndighederne på dette område?»

Svar:

Spørgsmålet har været forelagt Det Kgl. Finans- og Tolldepartement, Norge,

med anmodning om at bidrage til besvarelse heraf. Der er fra norsk side

oplyst følgende (oversat til dansk):

I henhold til de vejledende normer kan skatteyder forsikre indbo og løsøre

for kr. 625.000, før der udløses skattepligt. De allerfleste skatteydere har

forsikret for en lavere værdi end kr. 625.000.

Det er derfor sjældent, at ligningsmyndighederne behøver at tage

standpunkt til problemstillinger i forbindelse med disse regler. Efter hvad

departementet erfarer, er det også sjældent, at spørgsmålet om, hvad der skal

regnes til indbo og hvad der regnes som investeringsobjekter, rejser sig

under ligningsbehandlingen.

Konklusionen bliver derfor, at de norske regler fungerer tilfredsstillende

både administrativt og med hensyn til proceshyppighed.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter