1996 BR 8 BERETNING OM ADMINISTRATIONEN AF NATURBESKYTTELSESLOVENS § 3, SPECIELT I RELATION TIL FERSKE ENGE I MARSKEGNENE NR 8 1996-97, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har i nogle møder drøftet administrationen af
naturbeskyttelseslovens § 3. Herunder har udvalget fra miljø- og
energiministeren modtaget Miljø- og Energiministeriets notat af 5.
marts 1997 om naturbeskyttelseslovens § 3, specielt i relation til
ferske enge i marskegnene, jf. alm. del - bilag 825.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig og en mundtlig henvendelse
fra Det Grønne Kontaktudvalg, jf. alm. del - bilag 873.
Miljø- og energiministerens oversendelsesskrivelse og notat af 5. marts
1997 er tillige med spørgsmål fra udvalget vedrørende lovforslag nr. L 127,
forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, samt miljø- og
energiministerens svar herpå optrykt som bilag til beretningen.
Miljø- og energiministeren har over for udvalget oplyst, at notatet er
sendt til alle amter med anmodning om, at notatets præciseringer af de
gældende regler for den generelle beskyttelse af ferske enge reflekteres i
amternes § 3-administration. Ministeren har endvidere oplyst, at notatet er
sendt til Naturklagenævnet, Fødevareministeriet, De Danske Landboforeninger,
Dansk Familielandbrug, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk
Forening, Dansk Skovforening og Friluftsrådet.
Ministeren har oplyst, at Miljø- og Energiministeriet ved en række
lejligheder - senest den 5. marts 1997 - har drøftet notatet med blandt andre
landbrugets organisationer, som har tiltrådt notatets konklusioner.
Ministeren har i den forbindelse oplyst, at det er Miljø- og
Energiministeriets såvel som landbrugsorganisationernes vurdering, at man med
de nævnte præciseringer af de gældende regler har fået nogle retningslinjer
for registrering og administration af engbeskyttelsen, som er til at
håndtere, specielt i forhold til de ferske enge i marskegnene.
Herefter udtaler et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes
medlemmer af udvalget), at man kan tiltræde det af miljø- og energiministeren
fremsendte notat af 5. marts 1997 samt tilslutte sig de oplysninger,
Læs alt
ministeren har givet udvalget. Flertallet går ud fra, at ministeren drager
omsorg for, at alle amter følger retningslinjerne i notatet af 5. marts 1997,
og at amterne vurderer de i forvejen udpegede engstrækninger efter § 3 som
forudsætning for eventuel ændring af allerede registrerede engområders
status.
Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) har noteret sig, at miljø- og energiministeren og landbrugets
organisationer har udfoldet store anstrengelser for at få afklaret
administrationen af § 3 (ferske enge og overdrev).
Mindretallet skal beklage, at der ikke er sammenhæng mellem notatet og
dets konklusion, og mindretallet havde håbet, at der var bragt
overensstemmelse mellem notatet og konklusionen inden afgivelse af denne
beretning.
Mindretallet skal beklage, at det kræver 14 sider at forklare begreberne.
Mindretallet har derfor stillet ændringsforslag til lovforslag nr. L 127,
forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, om, at ministeren
inden den 1. oktober 1997 udarbejder en enkel og klar definition på ferske
enge og overdrev.
Mindretallet ønsker derfor ikke på baggrund af det fremlagte 14 siders
notat at støtte beretningen.
Et andet mindetal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) har
sammen med Dansk Folkeparti fremsat et selvstændigt lovforslag om regulering
af ferske enge og overdrev, lovforslag nr. L 127, forslag til lov om ændring
af lov om naturbeskyttelse. Lovforslaget har været medvirkende til, at der er
sat fokus på § 3-udpegningerne. Fremskridtspartiet opfatter det selvfølgelig
som positivt, at der bl.a. på baggrund af lovforslaget blev etableret møder
med de implicerede amter og landbrugsorganisationerne.
Fremskridtspartiet er positivt over for de fleste af de besvarelser,
miljø- og energiministeren har givet på de spørgsmål, der er stillet. De
tilkendegivelser, der er givet i notatet af 5. marts 1997, jf. alm. del -
bilag 825, går i den rigtige retning.
Der er dog dele af notatet, der ikke helt stemmer overens med afsnit IV,
sammenfattende konklusion.
Fremskridtspartiet havde hellere set, at notatet kun bestod af afsnit IV,
nemlig konklusionerne. Det, det drejer sig om, er at få nogle enkle og klare
definitioner, således at både landmænd, kommuner og amter ved, hvad der er
gældende lov her i landet. Fremskridtspartiet er ikke modstander af
beskyttelsen af ferske enge og overdrev, idet årsagen til, at der findes
strandeng, fersk eng og overdrev, er, at bønderne gennem generationer har
varetaget naturens interesser på disse områder. Fremskridtspartiet har så
megen tillid til landmændene og kommunerne, at partiet mener, at det vil de
også kunne gøre i fremtiden.
I øvrigt vil Fremskridtspartiet pointere, ikke mindst over for dem, der
har påstået, at disse områder er i stærk tilbagegang, at det ikke er rigtigt.
Miljø- og energiministeren har på et spørgsmål om, hvor mange ha ferske enge,
overdrev og strandenge der var i 1986 og 1996 i Danmark, oplyst, jf.
besvarelse af spørgsmål 7, L 127 - bilag 12:
- at der i 1986 var 42.340 ha strandeng, og at dette tal er øget til
43.622 ha i 1996,
- at der var 45.810 ha fersk eng i 1986, og at dette tal er øget til ikke
mindre end 103.671 ha i 1996,
- at der var 7.560 ha overdrev i 1986, og at dette tal er øget til hele
26.225 ha i 1996.
Tallene viser meget klart, at Fremskridtspartiets påstand om, at disse
arealer ikke er i tilbagegang, er rigtig, de er tværtimod i fremgang. Og
dette er til gavn for både vort fugle- og dyreliv, hvilket er lykkeligt.
Hvis der er områder, man af hensyn til helheden har behov for at bevare
eller frede efter § 3 i naturbeskyttelsesloven - det kan være på grund af
grundvandsinteresser osv. - er det Fremskridtspartiets synspunkt, at det skal
være mod fuld erstatning til lodsejerne og i fuld overensstemmelse og efter
aftale med den enkelte lodsejer.
P.u.v.
Steen Gade
formand
Bilag
Miljø- og energiministerens oversendelsesskrivelse og notat af 5. marts
1997 om naturbeskyttelseslovens § 3 tillige med spørgsmål fra udvalget
vedrørende lovforslag nr. L 127, forslag til lov om ændring af lov om
naturbeskyttelse, samt miljø- og energiministerens svar herpå
Den 10. marts 1997
Til udvalgets orientering følger vedlagt i 80 eksemplarer Skov- og
Naturstyrelsens notat af 5. marts 1997 om naturbeskyttelseslovens § 3,
specielt i relation til ferske enge i marskegnene.
Notatet redegør for de problemstillinger, som er rejst fra Ribe og
Sønderjyllands Amter og landbrugets organisationer, og indeholder Skov- og
Naturstyrelsens kommentarer og præciseringer af de gældende regler.
Udgangspunktet har været de særlige problemer med beskyttede ferske enge i
marskegnene, men notatets præciseringer af gældende regler har også relevans
for administrationen af engbeskyttelsen i andre dele af landet. Notatet vil
derfor - som også aftalt på mit møde med landbrugets organisationer den 5.
marts 1997 - blive udsendt til alle amter samt Naturklagenævnet.
Som tilkendegivet i notatet vil bekendtgørelse nr. 572 af 25. juni 1992 om
beskyttede naturtyper og sten- og jorddiger m.v. blive ændret i
overensstemmelse med Naturklagenævnets praksis, hvorefter amtets vudering af,
at et areal falder ind under § 3-beskyttelsen, kan påklages til
Naturklagenævnet.
Skov- og Naturstyrelsen har i øvrigt allerede informeret om
klagemuligheden i styrelsens meddelelsesblad »Nyt om § 3 og § 4«,
som udsendes til myndigheder, organisationer og andre interesserede, og
styrelsen vil supplere denne information med en omtale i de landbrugsfaglige
blade.
Svend Auken
/ Karen Westerbye-Juhl
Den 5. marts 1997
Naturbeskyttelseslovens § 3, specielt i relation til ferske enge i
marskegnene
1. Indledning
Administrationen af reglerne for beskyttede ferske enge i henhold til
naturbeskyttelseslovens § 3, specielt i relation til ferske enge i
marskegnene, har i 1996 været drøftet med Ribe og Sønderjyllands Amter og
landbrugets organisationer.
Baggrunden for disse drøftelser har været, at den hidtidige udmøntning af
lovens bestemmelser efter de 2 amters og landbrugets organisationers
opfattelse bevirker, at loven virker mod sin hensigt, giver anledning til
registreringsproblemer og administrative vanskeligheder, og at
administrationspraksis set ud fra landmændenes synsvinkel kan være
uforståelig eller uacceptabel.
I forbindelse med disse drøftelser har der været afholdt en fælles
besigtigelse i det sydvestjyske område for at drøfte de rejste problemer ud
fra konkrete eksempler.
Dette notat redegør for de rejste problemstillinger og indeholder Skov- og
Naturstyrelsens kommentarer og præciseringer af de gældende regler.
Udgangspunktet har været de særlige problemer med beskyttede ferske enge i
marskegnene, men notatets præciseringer af gældende regler har i vidt omfang
også relevans for administrationen af engbeskyttelsen i andre dele af landet.
Skov- og Naturstyrelsen vil som et resultat af drøftelserne foreslå
bekendtgørelsen om beskyttede naturtyper og sten- og jorddiger m.v. ændret og
sikre hurtig og relevant information af de relevante parter om de
misforståelser, som man har identificeret, og de præciseringer af de gældende
regler, som er indeholdt i dette notat.
Miljø- og energiministeren har taget initiativ til nedsættelse af et
udvalg, der inden udgangen af 1997 skal udarbejde forslag til en
informationsindsats over for den enkelte landmand om gældende reguleringer.
Afsnit II giver et overblik over de hidtidige drøftelser og
problemstillinger, der er rejst. I afsnit III behandles den generelle
beskyttelse af de ferske enge, mens afsnit IV indeholder en nærmere
diskussion af de rejste problemstillinger og afsnit V en sammenfattende
konklusion.
II. De hidtidige drøftelser
Formændene for teknik- og miljøudvalget i Ribe og Sønderjyllands Amter
henvendte sig i begyndelsen af 1996 til miljø- og energiministeren og gjorde
opmærksom på en række forhold i forbindelse med naturbeskyttelseslovens § 3,
der efter deres opfattelse fører til, at loven kan virke mod sin hensigt
eller give registreringsproblemer og administrative vanskeligheder.
Ministeren henviste i sit svar til den forestående effektuering af
naturbeskyttelsesloven. Henvendelsen blev siden fulgt op af en tilsvarende
henvendelse fra landboorganisationerne i de to amter og af en fornyet
henvendelse fra de to amter, der understregede sagens presserende karakter.
Skov- og Naturstyrelsen afholdt medio juni et møde med repræsentanter for
Sønderjylland og Ribe Amter og landboorganisationerne fra de to amter.
Ministeren orienterede i forlængelse af et samråd i Folketingets Miljø- og
Planlægningsudvalg skriftligt udvalget den 1. juli 1996 om forløbet af mødet,
de problemstillinger, som var blevet rejst over for Skov- og Naturstyrelsen,
og styrelsens foreløbige bemærkninger hertil. Det blev i den forbindelse
oplyst, at der var aftalt fælles besigtigelse i det sydvestjyske område den
30. juli 1996 for at få mulighed for at drøfte de rejste problemer ud fra
konkrete eksempler.
På besigtigelsen, hvori deltog repræsentanter for Amtsrådsforeningen, De
danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug, besøgte man 6 lokaliteter,
der på forskellig vis belyste landboorganisationernes problemer med
- begrænsning i den enkelte landmands dispositionsret
- den foretagne registrerings overensstemmelse med engkriterierne
- rimeligheden af de mosaikker af registrerede og ikke-registrerede
arealer, der herved er opstået
- rimeligheden af omfanget af registrerede arealer på en enkelt lodsejers
ejendom.
Endvidere blev der mere generelt
- fremført kritik af informationen til de berørte lodsejere om de
beskyttede arealer.
Skov- og Naturstyrelsen har indhentet bemærkninger til notatet fra
parterne. Der blev i december 1996 afholdt 2 møder med De danske
Landboforeninger og Dansk Familielandbrug om styrelsens notat.
Ribe og Sønderjyllands Amter har i november 1996 på ny skrevet til
ministeren og bl.a. givet udtryk for en forventning om, at amterne på
baggrund af den dialog, der har fundet sted med Skov- og Naturstyrelsen, kan
administrere kulturengene i marsken med de frihedsgrader, der er nødvendige
for at opnå en hensigtsmæssig og for befolkningen forståelig administration
af loven.
Det kan endvidere oplyses, at Skov- og Naturstyrelsen i juni 1996 afholdt
et møde med embedsmænd fra næsten alle amter om problematikken. Mødet
efterlod det klare indtryk, at § 3-beskyttelsen af ferske enge ikke giver
større administrative problemer andre steder i landet, og at teknikerne fandt
beskyttelsen værdifuld. Enkelte jyske amter nævnte visse vanskeligheder med
engdefinitionen.
I forbindelse med effektvurderingen af naturbeskyttelsesloven har
Nordjyllands og Viborg Amter givet udtryk for, at man finder definitionen af
ferske enge vanskelig, og Ribe Amt har i lighed med landbrugets
organisationer foreslået, at kulturengene udtages af beskyttelsen.
II. Den generelle beskyttelse af ferske enge efter
naturbeskyttelseslovens § 3
1. Generelt
Den generelle beskyttelse af ferske enge blev indført med
naturbeskyttelsesloven i 1992. § 3-beskyttelsen indebærer, at der ikke må
foretages ændringer i tilstanden af ferske enge. Kun i særlige tilfælde kan
amtet dispensere fra forbudet. Den landbrugsmæssige benyttelse af arealerne
kan dog fortsætte som hidtil. Som det fremgår af lovbemærkningerne, udgør de
ferske enge i dag en økologisk set meget betydende biotoptype, som rummer et
bredt register af karakteristiske plantearter samt fugle, pattedyr, padder og
insekter, hvoraf flere er truede, ikke blot nationalt, men også
internationalt. Endvidere har de enge, der ligger direkte langs vandløb og
søer, en særlig betydning som bufferzone, der medvirker til at reducere
udsivningen af næringssalte m.v. til vandløb, søer, fjorde og kystnære
havområder.
De ferske enge er generelt tillige centrale for den danske efterlevelse af
bl.a. EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, idet der ikke her i landet er
gennemført en særlig lovgivning for disse områder. I stedet er det
administrativt pålagt bl.a. amtskommunerne at varetage de internationale
hensyn i deres administration af eksisterende love.
Alle amter har nu foretaget en vejledende registrering af arealer, der er
beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. En sammenstilling af de
oplysninger, som amterne har indsendt til Skov- og Naturstyrelsen, viser, at
2,4 pct. af landets areal er registreret som fersk eng. I registreringerne er
der ikke sondret mellem forskellige typer af enge og således heller ikke
mellem såkaldte naturenge og kulturenge. Dette er heller ikke forudsat i
lovgivningen og vejledningerne.
2. Særligt om marskegnene
I Ribe Amt udgør de registrerede ferske enge 5 pct. af arealet, hvilket er
væsentligt højere end landsgennemsnittet. I Sønderjyllands Amt er engarealet
opgjort til 2,7 pct. En væsentlig del af de ferske enge er udpeget som
EF-fuglebeskyttelsesområder og er vigtige for opfyldelsen af de målsætninger,
som fremgår af de internationale naturbeskyttelsesdirektiver og konventioner
m.v., som Danmark har tiltrådt.
III. Naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttelse af ferske enge,
specielt i relation til kulturengene i marskegnene
1. Begrænsninger i dispositionsretten
Fra amternes og landboorganisationernes side er det blevet fremhævet, at §
3-beskyttelsen af ferske enge indskrænker landmandens dispositionsfrihed og
giver økonomiske tab. Det er især et problem ved generationsskifte/salg af
ejendommen, ved nedgang i kvægbestanden med deraf følgende mindre behov for
græsningsarealer, i forbindelse med øget behov for jord som følge af
harmonikrav, og når EU-markedsordninger omlægges (eksempelvis bortfald af
tilskud til grønpilleproduktion). Fra landbrugets side er det fremført, at
disse forhold har overordentlig store konsekvenser for de berørte ejendommes
værdi og har fået større betydning siden reglernes ikrafttræden på grund af
de seneste års udvikling inden for kvægbruget. På baggrund af den vanskelige
sondring mellem ubeskyttede græsmarker og beskyttede ferske enge betragtes og
virker reglerne om beskyttede ferske enge som et særligt hårdt indgreb i den
hidtidige dispositionsfrihed.
På besigtigelsesturen tilkendegav de lokale landboorganisationer, at man
ønskede langt friere dispositionsret over engene.
Efter Skov- og Naturstyrelsens opfattelse indebærer § 3-beskyttelsen en af
lovgiver tilsigtet begrænsning af landmandens dispositionsfrihed, idet der
ikke må foretages ændringer i tilstanden af ferske enge. Kun i særlige
tilfælde kan amtsrådet dispensere fra forbudet.
Den hidtidige landbrugsmæssige benyttelse af de beskyttede ferske enge kan
fortsættes i samme omfang som hidtil. Dette indebærer, at enge - uden at det
kræver dispensation - kan omlægges, gødskes, drænes og sprøjtes i det omfang
og med det interval, som har været den hidtidige praksis.
Er arealerne ikke hidtil omlagt regelmæssigt, eller ønskes driften af
arealerne på anden måde ændret, f.eks. til kornavl, kræver det dispensation
fra § 3. Ved vurderingen af, om der bør gives dispensation, skal der lægges
afgørende vægt på omlægningens forenelighed med de hensyn, som §
3-beskyttelsen varetager. Det er således efter bemærkningerne til forslaget
til lov om naturbeskyttelse ikke nok, at baggrunden for en
dispensationsansøgning er en væsentlig jordbrugs- eller anden økonomisk
interesse.
2. Registrering
2.1. Engdefinitionen generelt
Ifølge forarbejderne til naturbeskyttelsesloven omfatter ferske enge såvel
såkaldte naturenge som kulturenge. Det fremgår endvidere, at der ved
afgrænsningen af de områder, som er omfattet af engbeskyttelsen, ikke alene
kan tages udgangspunkt i vegetationen. Også beliggenhed, fugtighed og ikke
mindst den nuværende og hidtidige landbrugsmæssige drift m.v. har betydning.
Det anføres i lovbemærkningerne, at dyrkning af korn og andre
sædskifteafgrøder på enge i større omfang end hidtil vil kræve dispensation.
Det samme gælder, såfremt man ønsker at omlægge eller på anden måde foretage
jordbearbejdning i ferske enge, som ikke hidtil har været regelmæssigt
omlagt, hvorved forstås inden for de sidste 7-10 år. Desuden indeholder
bemærkningerne en bred beskrivelse af de ferske enges typiske karaktertræk,
deres tilblivelse, forudsætninger for deres opretholdelse og deres videre
udvikling, samt eksempler på plantearter, der er typiske for enge på
forholdsvis god jordbonitet (rigkær).
2.2. Tilstand pr. 1.7.1992
Af Miljøministeriets »Vejledning om registrering af beskyttede
naturtyper« (Miljøministeriet, 1993) fremgår, at det »ved
førstegangsregistrering lægges til grund, at ferske enge kun er beskyttet,
hvis arealerne var græsklædte ved lovens ikrafttræden (1/7 1992) uanset det
pågældende areals dyrkningshistorie« (s. 11 og s. 21).
Styrelsen har overvejet, om dette kriterium kunne udvides, således at også
arealer, der ved lovens ikrafttræden var græsklædte, men ikke havde
engvegetation, er undtaget fra beskyttelsen uanset en hidtidig
omlægshyppighed på 7-10 år eller mere. Styrelsens konklusion er imidlertid,
at en sådan udvidelse af undtagelsen ikke er mulig. Baggrunden for
undtagelsen, der ikke fremgår af loven eller dens bemærkninger, er nemlig
alene hensynet til ikke at give loven en slags tilbagevirkende kraft. Loven
blev vedtaget i december 1991 med ikrafttræden den 1. juli 1992 uden
bestemmelse om, at de nye beskyttelsesregler skulle have virkning allerede
fra vedtagelsen. De lodsejere, der ikke ønskede at blive omfattet af lovens
regler om beskyttelse af ferske enge, havde derfor mulighed for at pløje
sådanne arealer op, således at de ved lovens ikrafttræden ikke var
græsklædte. Under forudsætning af, at sådanne arealer ikke senere bliver
genstand for en drift med regelmæssigt omlæg hvert 7.-10- år eller mere, vil
de forblive ubeskyttede. Undtagelsesbestemmelsen er således i realiteten ikke
knyttet til et vegetationskriterium og kan derfor heller ikke udvides under
henvisning hertil.
2.3. Særligt om registrering af de ferske enge i marskegnene
2.3.1. Generelle bemærkninger
Naturbeskyttelsesloven sondrer ikke mellem ferske enge i marskegnene og
ferske enge andre steder i landet. (I lovbemærkningerne er marskengen i
øvrigt nævnt som et eksempel på en strandeng. Det skyldes, at der findes
marsk, som ikke er inddiget, eller som ligger uden for digerne. Disse arealer
vil være strandenge. Også i inddigede områder kan der undertiden fortsat
forekomme strandenge, men det er ikke det almindelige. Derfor er engene
omfattet af loven om Tøndermarsken i registreringsvejledningen da også nævnt
i afsnittet om ferske enge).
Kulturengene i Sydvestjylland adskiller sig på flere punkter fra (de
fleste) andre kulturenge. Det gælder dannelseshistorien og jordbundsforhold,
hvor marskengene består af klægjord uden humusindhold. Endvidere er der efter
det oplyste i marskegnene tradition for omlæg med meget lange mellemrum
(15-25 år). Hvad angår dyre- og plantelivet, medfører de særlige
jordbundsforhold en anden flora og dermed et andet insektliv. Marskens
betydning for fuglebeskyttelsen er vel dokumenteret. Med hensyn til fugtighed
varierer denne meget fra vinterhalvåret til sommerhalvåret. I vinter- og
forårsmånederne er en stor del af områderne vanddækket. Klægjord gør, at
vandet ligger ovenpå eller løber af jorden via grøblerne.
Ribe Amt har foretaget registreringen efter følgende retningslinjer: Alle
græsklædte arealer under kote 2,5, der ikke er strandenge, betragtes som
udgangspunkt som ferske enge. Arealer, der omlægges hyppigere end hvert
7.-10. år (kulturgræsmarker) registreres i overensstemmelse med forarbejderne
og vejledningerne ikke. Det samme gælder - helt korrekt - arealer, der ikke
var græsklædte den 1. juli 1992, og ferske enge, der er dannet, fordi der
efter aftale med en offentlig myndighed i en nærmere angiven periode er
gennemført en særlig driftsform, medmindre andet er bestemt i aftalen.
Registreringen er overvejende sket ud fra luftfotos og kortblade.
Sønderjyllands Amt har fulgt tilsvarende retningslinjer, dog har man ikke
anvendt beliggenhed under 2,5 m DNN som et af kriterierne for registreringen
af kulturenge.
Ved besigtigelsen den 30. juli d.å. blev det konstateret, at vegetationen
på de pågældende arealer var præget af en meget kraftig gødskning og dermed
relativt artsfattige. Endvidere var arealerne meget tørre. Det var ikke
muligt at afgøre, om dette skyldtes den forudgående langvarige tørre periode,
eller dette var normalt for sommerperioderne.
2.3.2. Vegetationskriteriet
Bl.a. af besigtigelsen den 30. juli 1996 fremgik det, at den vegetation,
som findes på nogle af de registrerede arealer, er helt domineret af
kulturgræsser, og at dette formentlig ikke vil ændre sig med den nuværende
driftsform, der indebærer, at der bliver gødsket, måske tillige sprøjtet samt
foretaget hyppige slæt, hvortil kan komme et stort græsningstryk.
Det er forudsat i lovbemærkningerne, at den hidtidige drift af engarealer
kan fortsætte, herunder at der gødskes, sprøjtes m.v. Driftsformen betyder,
at der vil optræde en større andel af udsåede kulturgræsser. Nogle
driftsformer vil indebære, at kulturgræsserne mere permanent helt vil
dominere arealet.
Det synspunkt er blevet fremført, at der inden for omlægsperioden skal
indfinde sig en ikke helt ubetydelig del af den vegetation, der normalt
forbindes med enge, for at der kan være tale om beskyttede enge i lovens
forstand.
Loven omfatter som udganspunkt også kulturenge, der er påvirket af
landmandens gødsknings- og sprøjtepraksis, forudsat at der ikke omlægges
hyppigere end hvert 7.-10. år. På den anden side må det i lyset af
forarbejdernes beskrivelse af vegetationen antages, at beskyttelsen
forudsætter, at en vis engvegetation findes eller vil indfinde sig. På trods
af den vægt, der er lagt på omlægskriteriet som grundlag for definitionen af
de beskyttede enge, må det antages, at i hvert fald de arealer, hvor det er
åbenbart, at der ikke findes og - med uændret drift - heller ikke vil
indfinde sig den vegetation, der er typisk for enge, falder uden for § 3. For
denne antagelse taler ikke blot en formålsfortolkning, men også den naturlige
forståelse af ordene »ferske enge« i selve lovteksten i § 3, dvs.
en ordfortolkning af loven, og generelle lighedsgrundsætninger.
Bortset fra de nævnte tilfælde, hvor arealer på grund af åbenbar manglende
engvegetation nu og fremover falder uden for § 3, må der være mulighed for at
lægge vægt på vegetationens sammensætning - herunder også dens sammensætning
på sigt ved fortsat uændret drift - ved vurderingen af, om der kan gives
dispensation til omlæg, opdyrkning og lign.
2.3.3. Fugtighedskriteriet
Fra landbrugets side har man endvidere stillet spørgsmålstegn ved, om alle
registrerede arealer er tilstrækkelig fugtige til at blive betragtet som
fersk eng.
Det fremgår af forarbejderne, at lovens bestemmelser om ferske enge og
overdrev »omfatter fugtige, ferske enge samt tørre enge, ofte kaldet
overdrev«. Efter styrelsens opfattelse følger det af denne beskrivelse,
at fugtighedskriteriet ikke indebærer, at et areal nødvendigvis skal være
permanent fugtigt for at være omfattet af beskyttelsen. Det er på denne
baggrund, at vejledningen fastslår, at »de ferske enge er beliggende på
relativt lavtliggende og oftest relativt fugtige arealer«. Efter
styrelsens opfattelse betyder det også, at fugtighedskriteriet er så
ubestemt, at det næppe i sig selv kan medføre, at mange relativt lavtliggende
marskarealer falder uden for engbeskyttelsen, blot fordi de normalt ikke er
fugtige hele året.
Skov- og Naturstyrelsen vil i forbindelse med en revision af de
administrative vejledninger indføje denne præcisering vedrørende
fugtighedskriteriet.
2.3.4. Omlægskriteriet
Fra de lokale landboorganisationers side er det anført, at der ved
registreringen er lagt for stor vægt på omlægskriteriet.
I de administrative vejledninger er kulturenge beskrevet som enge, der
regelmæssigt er omlagt, men med mindst 7-10 års mellemrum. Uden for §
3-beskyttelsen falder kulturgræsmarker, defineret som græsarealer, der er
omlagt hyppigere end hvert 7.-10. år, eller hvor der er høstet en
mellemafgrøde hyppigere end hvert 7.-10. år. Græsmarker vil typisk være
beliggende på mere tør bund. Kun i de tilfælde, hvor der er tale om sjældnere
omlæg end hvert 7.-10. år, vil et areal være omfattet af
beskyttelsesreglerne, når kriterierne i øvrigt er opfyldt.
Omlægskriteriet er væsentligt ved sondringen mellem beskyttede kulturenge
og fugtige, mere intensivt drevne kulturgræsmarker, men skal ses i sammenhæng
med vegetations- og fugtighedskriteriet.
Når de driftsmæssige forhold får forholdsvis stor vægt, skyldes det, at de
ferske enge må karakteriseres som halvkulturarealer, hvor ikke mindst
kulturengene er stærkt påvirket af menneskelig aktivitet, da de fortsat kan
pløjes, isås græs, gødskes m.v. i hidtidigt omfang. Hertil kommer, at det i
en årrække efter omlæg er vanskeligt udelukkende at bruge vegetationsmæssige
kriterier, da vegetationen naturligt vil være domineret af de udsåede
græsarter. Gødskning vil endvidere både på kortere og længere sigt være en
afgørende faktor for, hvilken vegetation der kan indfinde sig. Dertil kan
føjes, at omlægskriteriet må anses for at være et rimeligt operationelt
kriterium.
3. Kludetæppe af beskyttede og ubeskyttede arealer
De foretagne registreringer af ferske enge i de to amter viser i nogle
områder et kludetæppe af beskyttede og ubeskyttede arealer, der
tilsyneladende kun adskiller sig ved dyrkningsformen.
Som der er redegjort for ovenfor, skal der ved registreringen af ferske
enge kun lægges vægt på driftsformen, men driftsformen vil ofte blive det
udslaggivende ved kulturenge, som gødskes eller omlægges regelmæssigt og
relativt intensivt. Da der i en periode efter omlæg og ved gødskning af enge
sker en stor påvirkning af vegetationen, vil det i perioder være vanskeligt
at karakterisere en eng udelukkende ud fra det botaniske kriterium. Derfor
lægges der også vægt på den nuværende og hidtidige driftsform i definitionen
af enge. Det forhold, at et areal er udpeget som MFO-areal og derfor ikke
skal medtages ved førstegangsregistreringen, kan imidlertid også spille ind,
ligesom det forhold, at et areal ikke var græsklædt ved lovens ikrafttræden
pr. 1. juli 1992, kan være den afgørende faktor.
4. Ekstraordinært omfattende § 3-enge på en enkelt ejendom
Et særskilt problem udgør de tilfælde, hvor en landmand bliver usædvanlig
hårdt ramt af engbestemmelserne i § 3.
Virkningen af generelle reguleringer viser sig først i den konkrete
administration af ordningen. Ved sådanne reguleringer er det ikke muligt på
forhånd generelt at udelukke, at der kan forekomme tilfælde, hvor
gennemførelsen i det enkelte tilfælde helt undtagelsesvis rammer så atypisk
og har en sådan intensitet i forhold til berettigede forventninger, at der
vil kunne foreligge et indgreb, der må bedømmes som ekspropriativt, og som
derfor kun kan ske mod fuld erstatning. Spørgsmålet om, hvorvidt der i det
konkrete tilfælde må antages at foreligge et ekspropriativt indgreb, henhører
under domstolene.
Vurderer amtsrådet, at en landmand er atypisk hårdt ramt, må amtsrådet i
forhold til den konkrete ejendom kunne betragte dette som »et særligt
forhold«, der kan begrunde en dispensation, således at virkningen
afbødes. Dette forudsætter dog, at en dispensation ikke åbenbart vil være i
strid med lovens forudsætninger. Hvis der ikke kan gives dispensation, vil
landmanden - ud over at påklage afgørelsen til Naturklagenævnet - kunne
anlægge sag ved domstolene med påstand om erstatning støttet på grundlovens §
73.
Det er naturligvis et problem, hvor stor en del af ejendommen der skal
være omfattet, for at man kan hævde, at der foreligger en atypisk situation,
og om der kan opstilles retningslinjer herfor. Efter Skov- og Naturstyrelsens
vurdering er den blotte omstændighed, at ejendommen er ramt hårdere end
landsgennemsnittet eller hårdere end sammenlignelige ejendomme på egnen,
næppe tilstrækklig. Heroverfor står, at det måske er tilstrækkeligt, at en
meget væsentlig del af ejendommen er ramt. Men hvor grænsen går i forhold til
grundlovens § 73, er det næppe muligt at udtale noget sikkert om.
5. Utidige omlæg
Ifølge Ribe og Sønderjyllands Amter og landboorganisationerne i området
tvinger § 3 landmændene til at omlægge hyppigere end hvert 7.-10. år for at
undgå, at arealerne bliver omfattet af beskyttelsen.
Landmændenes hyppige omlæg kan være begrundet i:
- usikkerhed om, hvorvidt et areal vil blive registreret som fersk eng,
hvis arealet ikke hyppigt omlægges, idet der peges på, at engdefinitionen er
uklar, og at den hidtidige driftsform (omlægshyppighed) tillægges for stor
vægt ved afgørelsen af, om et aral er omfattet af § 3-beskyttelsen. Efter
landbrugets opfattelse er arealer blevet registreret som beskyttede efter
loven, blot der er gået 7 år siden sidste omlægning,
- et ønske om at bevare dispositionsfriheden over arealet, der vil blive
omfattet af § 3-beskyttelsen, hvis det ikke omlægges hyppigt.
Med hensyn til det første aspekt henvises til afsnittene ovenfor.
Lovlige oppløjninger, som landmanden ikke foretager af driftsmæssige eller
naturmæssige grunde, men for ikke at »vokse ind i« § 3, kan efter
Skov- og Naturstyrelsens opfattelse hvile på den urigtige antagelse, at der
ikke er andre handlemuligheder. Imidlertid vokser et areal efter Skov- og
Naturstyrelsens opfattelse ikke nødvendigvis ind i § 3, fordi en landmand
fremover undertiden vælger at lade arealet ligge uomlagt i noget mere end
7-10 år. Forarbejderne forudsætter en vis praksis (regelmæssighed). Skov- og
Naturstyrelsen vil understrege dette forhold over for amterne.
Skov- og Naturstyrelsen skal endvidere pege på, at landmanden i nogle
tilfælde gennem en aftale med amtet om en særlig driftsform på et areal kan
sikre sig, at arealet ikk »vokser ind i« § 3-beskyttelsen, jf.
bekendtgørelsen om beskyttede naturtyper og sten- og jorddiger m.v., § 2.
6. Omlæg med lange intervaller
De to amter og landboorganisationerne har oplyst, at landmændene omlægger
beskyttede enge med kortere intervaller end 12 år for at fastholde retten til
omlægning med en vis hyppighed. I regionen har mange af engarealerne været
omlagt med intervaller fra 12 til 20-25 år eller længere med deraf følgende
større naturmæssig værdi end almindelige kulturenge.
Sådan som det er beskrevet af amterne, beror disse oppløjninger på en
misforståelse af reglerne. Plejer man at omlægge med 20-25 års mellemrum, kan
man fortsætte med det. Ønsker man derimod at omlægge oftere end hidtidig
praksis, kræver det en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.
Misforståelsen skyldes en passus i Miljø- og Energiministeriets vejledning
om registrering af beskyttede naturtyper, hvoraf det fremgår, at det ved
omlæg med ret meget større mellemrum end 12 år vil have formodningen imod
sig, at der er tale om omlæg, som regelmæssigt har indgået i den hidtidige
drift af arealet.
Det er Skov- og Naturstyrelsens opfattelse, at lokale kutymer meget vel
kan føre til, at det kan have formodningen for sig, at der er tale om
omlæg, som regelmæssigt har indgået i den hidtidige drift af arealet.
7. Manglende oplysninger om den enkelte ejendoms driftshistorie
De to amter har påpeget, at man har ikke oplysninger om de enkelte
arealers driftshistorie, herunder omlægningstidspunkt, og at man derfor har
svært ved at føre bevis for, at de aktuelle oppløjninger sker i strid med den
hidtidige drift af arealerne.
Skov- og Naturstyrelsen er klar over, at landmændenes oplysninger til
forvaltningen som udgangspunkt lægges til grund ved registreringen og
behandlingen af konkrete dispensations- og tilsynssager, medmindre
oplysningerne er åbenbart urigtige.
8. Omlæg for at bekæmpe tidsler, sneskimmel og lign.
Skov- og Naturstyrelsen finder, at amterne bør give dispensation til omlæg
uden for de regelmæssige intervaller, når dette er nødvendigt for at bekæmpe
tidsler, stankelbenslarver, sneskimmel og lign. Omlæg af denne karakter og
med dette sigte kræver ikke dispensation, når de er indgået standardmæssigt i
den hidtidige drift.
9. Undtagelser fra § 3-beskyttelsen
Ud over ovennævnte problemstillinger har man fra de lokale
landboorganisationer været inde på det besynderlige i, at meget
beskyttelsesværdige ferske enge, der er omfattet af særlige
forvaltningsaftaler eller MFO-kontrakter, ikke er omfattet af §
3-beskyttelsen, medmindre landmanden selv vælger det, når aftalen udløber.
Skov- og Naturstyrelsen er ud fra et naturbeskyttelsessynspunkt
selvfølgelig enig i betragtningen, men må ud fra et retssikkerhedssynspunkt
fastholde, at hensynet til den enkelte landmand i denne situation går forud
for beskyttelsesinteressen.
10. Tilskudsordninger
Opmærksomheden er tillige blevet henledt på det uhensigtssmæssige i, at
det i dag kun i meget begrænset omfang er muligt at opnå tilskud til
miljøvenlig drift af ferske enge, når de er omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3. Hvis arealerne ligger i SFL-områder (særligt
følsomme landbrugsområder) forventes tilskudsmulighederne under de
miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger at blive udvidet noget i 1997. For
arealer beliggende uden for SFL-områder vil der fortsat kun være begrænsede
tilskudsmuligheder (f.eks. amternes naturforvaltningsmidler, som kan anvendes
til naturpleje), hvilket ud fra et naturbeskyttelsessynspunkt må beklages.
Der bør fortsat arbejdes for at forbedre tilskudsmulighederne til beskyttede
enge, strandenge, overdrev m.fl.
11. Information til berørte lodsejere
Lodsejerne underrettes i dag ikke automatisk og individuelt om arealer,
der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Dette er heller ikke forudsat
i loven eller dens forarbejder. Lodsejerne kan få oplysning om deres §
3-områder, dels gennem resultatet af den af amterne foretagne registrering af
§ 3-områder, dels ved en individuel forespørgsel til amtet.
Med hensyn til registreringen, som ikke er bindende, men alene er af
vejledende karakter, bemærkes, at amtet i medfør af § 2 i Miljøministeriets
cirkulære nr. 128 af 13. juli 1993 om registrering af beskyttede naturtyper
skal indrykke en bekendtgørelse om registreringen i stedlige blade med
oplysning om, hvor der er adgang til at gennemse kortene. Herudover har de
fleste amter, herunder også i Sydvestjylland, foretaget en mere omfattende
information om deres registreringer.
Endvidere har enhver lodsejer ifølge § 8 i Miljøministeiets bekendgørelse
nr. 573 af 25. juni 1992 om beskyttede naturtyper m.v. ret til at spørge
amtet, om et bestemt areal er omfattet af beskyttelsesordningen (den såkaldte
»forespørgselsordning«). En sådan forespørgsel skal besvares inden
4 uger. Medmindre et areal klart falder ind under ordningen, vil en lodsejer,
der ikke har hørt fra amtet inden fristens udløb, kunne realisere eventuelle
planer for området.
Hvis amtet vurderer, at et areal falder ind under ordningen, kan dette,
jf. ministerens svar af 29. maj 1996 på spm. nr. S 2175 (Folketingstidende
1995-96, s. 7526), påklages til Naturklagenævnet. Skov- og Naturstyrelsen har
informeret herom i »Nyt om § 3 og § 4« og er parat til - om ønsket
- at gøre opmærksom på klageadgangen ad andre kanaler, f.eks. Landsbladet og
Landbrugsmagasinet. Styrelsen er indstillet på at foreslå bekendtgørelsen om
beskyttede naturtyper og sten- og jorddiger m.v. ændret i overensstemmelse
med Naturklagenævnets praksis.
Skov- og Naturstyrelsen er ved at udarbejde forslag til, hvorledes
informationen af og dialogen med især lodsejerne om § 3-beskyttelsen kan
forbedres.
I grundlovsredegørelsen har regeringen tilkendegivet, at man er indstillet
på at imødekomme ønsket om/behovet for information til den enkelte landmand
om arealreguleringer.
IV. Sammenfattende konklusion
Under det hidtidige forløb er en række misforståelser blevet rettet, og
reglerne er præciseret i dette notat:
- § 3 forhindrer ikke, at landmanden fortsætter den hidtidige drift af sin
ejendom. Dette indebærer, at kulturenge - uden at det kræver dispensation -
kan omlægges, gødskes, drænes og sprøjtes i det omfang og med det interval,
som har været den hidtidige praksis.
- Selv om man plejer at omlægge med meget lange intervaller, f.eks. med
20-25 års mellemrum, kan man fortsætte med det uden dispensation. Ønsker man
derimod at omlægge oftere end hidtidig praksis, kræver det en dispensation
fra naturbeskyttelseslovens § 3.
- Ved definitionen af ferske enge skal der ikke kun lægges vægt på
driftsformen, men f.eks. også på vegetation og fugtighedsforhold.
- Arealer, hvor der ikke er engvegetation og - med uændret drift - heller
ikke vil indfinde sig engvegetation, er ikke omfattet af § 3. I tilfælde,
hvor engvegetationen er beskeden og - med uændret drift - fortsat vil være
det, kan dette, afhængig af de øvrige foreliggende konkrete omstændigheder,
eventuelt være dispensationsmotiverende.
- Et areal vokser nødvendigvis ikke ind i § 3, fordi en landmand fremover
undertiden vælger at lade arealet ligge uomlagt i noget mere end 7-10 år.
- En landmand, der rammes atypisk hårdt af § 3-beskyttelsen af enge, bør
kunne få dispensation, således at virkningen afbødes, forudsat en
dispensation ikke åbenbart vil være i strid med lovens forudsætninger. Hvis
der ikke kan gives dispensation, vil landmanden kunne anlægge sag ved
domstolene med påstand om erstatning støttet på grundlovens § 73.
Skov- og Naturstyrelsen vil foranledige, at der hurtigt og på en
ressourcemæssigt fornuftig måde informeres om de præciseringer m.v. af de
gældende regler, som er indeholdt i dette notat.
Spørgsmål nr. 7:
Hvor mange hektar enge og overdrev var der i Danmark i 1986 og 1996?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Skov- og Naturstyrelsen, som har oplyst
følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
»I 1986 gennemførte Miljøministeriet en kortlægning af de ekstensivt
udnyttede naturtyper strandeng, fersk eng og overdrev. Ud fra tolkning af
flyfotos og kort blev det beregnet, at der var 42.340 ha strandeng, 45.810 ha
fersk eng og 7.560 ha overdrev i Danmark (Miljøministeriets
projektundersøgelse 1986, Teknikerrapport nr. 2). Arealer under 1 ha blev
imidlertid ikke medtaget i denne kortlægning.
I forarbejderne til naturbeskyttelsesloven er arealet af
strandenge/strandsumpe, ferske enge og overdrev skønnet til 180.000 ha (FT
1990-91, tillæg A, sp. 679, lovforslag nr. L 22, fremsat den 4. oktober 1990
af miljøministeren).
Efter det samlede resultat af amtskommunernes registrering af arealer
omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 er der 103.671 ha fersk eng og 26.225
ha overdrev i Danmark, mens det totale strandengsareal er opgjort til 43.622
ha. De tre naturtyper strandeng, fersk eng og overdrev, der i forarbejderne
til naturbeskyttelsesloven som anført blev skønnet til 180.000 ha, er således
i 1996 registreret med i alt 173.558 ha.«
Spørgsmål nr. 8:
Hvor mange hektar var der udpeget som paragraf 3 i 1994, og hvor meget er
der udpeget pr. 1. januar 1997?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Skov- og Naturstyrelsen, som har oplyst
følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
»Enge og overdrev udpeges ikke, men er som de øvrige naturtyper
(bortset fra vandløb), der er nævnt i naturbeskyttelseslovens § 3, beskyttede
umiddelbart i henhold til loven, hvis de opfylder de nødvendige økologiske og
størrelsesmæssige kriterier m.v.
Derimod skal de beskyttede enge og overdrev - ligesom de andre beskyttede
naturtyper - registreres af amtskommunerne. Denne registrering sker i henhold
til »Cirkulære om registrering af beskyttede naturtyper samt indsendelse
af oplysninger til Skov- og Naturstyrelsen« (Miljøministeriets cirkulære
nr. 128 af 13. juli 1993) på grundlag af »Vejledning om registrering af
beskyttede naturtyper« (Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1993)
og tillige - for engenes vedkommende - Skov- og Naturstyrelsens notat af 5.
marts 1997 om naturbeskyttelseslovens § 3, specielt i relation til ferske
enge i marskegne, som blev fremsendt til udvalgets orientering den 10. marts
1997.
Registreringen er et arbejdsredskab for amtskommunerne ved
administrationen og håndhævelsen af beskyttelsesordningen. Registreringen er
ikke bindende, bl.a. fordi det er arealets tilstand på det tidspunkt, hvor
der ønskes foretaget et indgreb, der er afgørende for vurderingen af, om det
er beskyttet. Registreringen har derfor ingen retsvirkning for ejerne m.fl.
Den oprindelige frist for registreringen var den 1. september 1995, men på
grund af tekniske problemer i enkelte amtskommuner forelå der ikke et samlet
resultat af registreringen før i 1996. Det samlede resultat af registreringen
fremgår af bilaget til min besvarelse af spørgsmål 4 (L 127 - bilag 7).'
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 BTL 127 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM NATURBESKYTTELSE (REGULERING AF FERSKE ENGE OG GØDSKNING AF AREALER, DER ER OMFATTET AF § 3, OG REJSNING AF FREDNINGSSAGER) NR L 127 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 26. juni 1997
- 1997 BSF 45 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REGELFORENKLING PÅ MILJØ- OG NATUROMRÅDET Retsinformation · 30. oktober 1997
- 1996 BSF 130 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REGELFORENKLING PÅ MILJØ- OG NATUROMRÅDET Retsinformation · 24. april 1997
- Betænkning over Forslag til lov om Skjern Å Naturprojekt Retsinformation · 7. september 1998
- Betænkning over I. Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb og lov om planlægning Retsinformation · 15. september 1998
- 1997 BTL 55 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE, LOV OM NATURBESKYTTELSE, LOV OM VANDLØB OG LOV OM PLANLÆGNING (JUSTERING AF HARMONIKRAVENE OG GENOPRETNING AF VÅDOMRÅDER I OVERENSSTEMMELSE MED AFTALEN OM VANDMILJØPLAN II) NR L 55 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 16. juli 1998