Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Justering af screening, rådgivning og smiley-ordningen m.v.)

2006/1 LSF 90Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet29. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 29. november 2006 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov

om ændring af lov om arbejdsmiljø

(Justering af

screening, rådgivning og smiley-ordningen m.v.)

§ 1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af

18. marts 2005, som ændret ved lov nr. 300 af 19. april 2006, foretages

følgende ændringer:

1.

I

§ 13 b

ændres »§ 72 a« til: »§ 72

a, stk. 1«.

2.

I

§ 13 c

ændres »§ 77 a« til: »§ 77

a, stk. 1«.

3.

I

§ 15 a, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes

efter »Arbejdstilsynet«: », som fører tilsyn med arbejdspladsvurderingen«.

4.

I

§ 21

Læs alt

indsættes som stk. 2:

»

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler om, at undersøgelser m.v., der er forlangt af

Arbejdstilsynet efter stk. 1, skal foretages af en autoriseret

arbejdsmiljørådgiver.«

5.

I

§ 67, stk. 4, nr. 3,

ændres »Arbejdsmiljøinstituttet«

til: »Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø«.

6.

I

§ 70

ændres »et direktorat« til: »en

styrelse«.

7.

§ 72 a

affattes således:

»

§ 72 a.

Arbejdstilsynet

gennemfører screening af arbejdsmiljøet i virksomheder med ansatte for at

afklare, hvilke virksomheder der har behov for tilsyn. Samtidig danner

screening udgangspunkt for dette tilsyn.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at virksomheder,

der

kan dokumentere et godt arbejdsmiljø, fritages for screening.«

8.

I

§ 75

indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»

Stk. 3.

Inspektionsorganer, der er akkrediteret til

kontrol, periodiske undersøgelser, prøvninger eller lignende, skal underrette

Arbejdstilsynet, hvis de vurderer, at et teknisk hjælpemiddel eller dele af

et

teknisk hjælpemiddel er til fare, hvis der ikke gribes ind.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

9.

§ 77 a

affattes således:

»§ 77 a. Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af påbud

skal indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med

henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om rådgivningspåbuddets indhold, omfang, varighed

og

de nærmere vilkår herfor.«

10.

§ 78 a

affattes således:

»

§ 78 a.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af den enkelte virksomheds

arbejdsmiljø ved navns nævnelse på grundlag af resultatet af tilsynet,

herunder

om offentliggørelse af de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for

Arbejdstilsynets afgørelser. I forbindelse hermed kan

beskæftigelsesministeren

beslutte at indføre en ordning med offentliggørelse af arbejdsmiljøet i

virksomheder, hvor Arbejdstilsynet ikke har konstateret overtrædelser.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om på hvilken måde, i

hvilken form og med hvilken varighed virksomhedens arbejdsmiljø skal gøres

tilgængeligt

for offentligheden.«

11.

Overskriften

til

kapitel

13 a

affattes således:

»Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø«.

12.

§ 80 a

affattes således:

»

§ 80 a.

Det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er et forskningscenter under

Beskæftigelsesministeriet.«

13.

I

§ 82, stk. 1, nr. 1,

ændres »§ 21«

til: »§ 21, stk. 1«, og »§ 75, stk. 3,« ændres til:

»§ 75,

stk. 4«.

14.

I

§ 82, stk. 1, nr. 3,

ændres »77 a «

til: »77 a, stk. 1«.

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. april 2007.

Stk. 2.

Bekendtgørelse

nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til

løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud) og bekendtgørelse

nr.

553 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere for en

periode (Periodepåbud), finder fortsat anvendelse for påbud udstedt inden

lovens ikrafttræden.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan virksomheder,

der i medfør af § 78 a i lov nr. 425 af 9. juni 2004 har været omfattet

af

symboler tildelt efter de hidtil gældende regler om offentliggørelse af

virksomhedernes arbejdsmiljø, bliver omfattet af denne lov.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø er senest bekendtgjort

ved lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, som ændret ved lov nr. 300

af

19. april 2006.

1. Indholdsfortegnelse

side

1.

Indholdsfortegnelse

;............................................................................

.......

3

2.

Indledning

;............................................................................

.....................

3

2.1.

Lovforslagets hovedindhold

..............................................................

4

2.2.

Den overordnede

baggrund for lovforslaget

.......................................

4

3.

Hovedpunkterne i

lovforslaget

....................................................................

4

3.1.

Justering af reglerne

om screening

....................................................

4

3.2.

Justering af reglerne

om rådgivning

...................................................

6

3.3.

Justering af smiley-ordningen

...........................................................

8

3.4.

Brug af autoriseret

arbejdsmiljørådgiver til undersøgelse af arbejdsmiljøforhold

;............................................................................

.........

9

3.5.

Præcisering af regler

om arbejdspladsvurdering (APV)

......................

10

3.6.

Underretningspligt for

akkrediterede inspektionsorganer

.....................

11

3.7.

Arbejdstilsynets

benævnelse m.v.

.....................................................

12

3.8

Navneændring m.v. for

Arbejdsmiljøinstituttet

...................................

12

4.

De økonomiske og

administrative konsekvenser for det offentlige

................

12

5.

De økonomiske og

administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

.........

14

6.

De administrative

konsekvenser for borgerne

..............................................

14

7.

De miljømæssige

konsekvenser

..................................................................

14

8.

Forholdet til EU

retten

;............................................................................

...

14

9.

Hørte myndigheder og

organisationer

.........................................................

15

10.

Sammenfattende skema

;........................................................................

....

16

2. Indledning

Regeringen indgik i februar 2004 en aftale om en

arbejdsmiljøreform med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.

Som led i forligsaftalen om arbejdsmiljøreformen var

regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre enige om, at reformens

elementer

løbende skulle vurderes, således at der kunne tages stilling til, om de

forskellige virkemidler i reformen skulle justeres.

Siden arbejdsmiljøreformens vedtagelse er der endvidere

truffet politisk beslutning om prioriteringen af de kommende års

arbejdsmiljøindsats. Det skete på baggrund af regeringens »Redegørelse om

fremtidens arbejdsmiljø 2010 – ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen«

fra

december 2005. De prioriterede arbejdsmiljøproblemer frem til og med 2010 er

arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, støj samt muskel- og skeletbesvær.

Disse nye prioriteringer er blevet taget med i de

betragtninger, der ligger til grund for vurderingen af behovet for

justeringer

af arbejdsmiljøreformen.

Forligspartierne bag reformen og Socialdemokraterne har i

oktober 2006 indgået en aftale om justering af arbejdsmiljøreformen, som

bl.a.

indebærer, at screeningsmetoden, rådgivningspåbuddene og smiley-ordningen

justeres.

2.1. Lovforslagets hovedindhold

2.1.1. Screening

Den foreslåede § 1, nr. 7, medfører, at

screeningsbestemmelsen ændres således, at et screeningsbesøg gennemføres med

henblik på at afklare, hvilke virksomheder, der har behov for et

efterfølgende

tilsyn, herunder med henblik på at danne udgangspunkt for dette tilsyn.

2.1.2. Rådgivning

Den foreslåede § 1, nr. 9, indebærer, at

bemyndigelsesbestemmelsen udvides således, at der fremover kan meddeles påbud

til andre end arbejdsgiveren.

2.1.3. Smiley-ordningen

Der foreslås i § 1, nr. 10, en ændring af

bemyndigelsesbestemmelsen med henblik på, at beskæftigelsesministeren kan

indføre en særlig ordning for virksomheder med et godt arbejdsmiljø. Samtidig

er det hensigten med bestemmelsen at revidere den gældende smiley-ordning.

2.1.4. Brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver

til undersøgelse af arbejdsmiljøforhold

Den foreslåede § 1, nr. 4, indebærer, at ministeren

får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet kan

kræve, at undersøgelsespåbud efter § 21 skal foretages af en autoriseret

arbejdsmiljørådgiver.

2.1.5. Arbejdspladsvurdering (APV)

Det præciseres i den foreslåede § 1, nr. 3, at

Arbejdstilsynet har hjemmel til at håndhæve alle dele af bestemmelsen om APV,

herunder de enkelte indholdsmæssige elementer, som er identifikation og

kortlægning, beskrivelse og vurdering, opstilling af en handlingsplan og

retningslinjer for opfølgning samt inddragelse af arbejdsrelateret

sygefravær.

2.1.6. Underretningspligt for akkrediterede

inspektionsorganer

I begyndelsen af 2007 privatiseres opgaverne med

opstillingskontrol og periodiske undersøgelser på trykbærende udstyr (kedler

og

trykbeholdere m.v.). Med den foreslåede ændring i § 1, nr. 8, pålægges

akkrediterede inspektionsorganer i særlige situationer en underretningspligt

til Arbejdstilsynet om udstyr, der udgør en fare. Bestemmelsen er generel for

alle tekniske hjælpemidler. Bestemmelsen vil blive udmøntet nærmere i en

bekendtgørelse.

2.1.7. Arbejdstilsynets benævnelse m.v.

Arbejdstilsynets benævnelse ændres fra direktorat til

styrelse.

2.1.8. Navneændring m.v. for

Arbejdsmiljøinstituttet

Arbejdsmiljøinstituttet skifter navn den 1. januar 2007 til

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og bliver et forskningscenter

under Beskæftigelsesministeriet. Derfor foreslås det i § 1, nr. 5, 11 og

12, at arbejdsmiljøloven ændres i overensstemmelse hermed.

2.2. Den overordnede baggrund for lovforslaget

Formålet med arbejdsmiljøreformen er at understøtte den

enkelte virksomhed med udgangspunkt i de arbejdsmiljøinitiativer, som den

enkelte virksomhed iværksætter. Hensigten er, at virksomhederne løbende

motiveres til at sikre et godt arbejdsmiljø. For at sikre dette formål er der

behov for at justere enkelte af arbejdsmiljøreformens elementer, således at

det

forebyggende arbejde i den enkelte virksomhed i højere grad understøttes. Det

drejer sig om screening, rådgivning og smiley-ordning. Herudover er der behov

for ændringer i arbejdsmiljøloven på enkelte andre områder. Det er bl.a.

fundet

hensigtsmæssigt at etablere mulighed for at stille krav om brug af

autoriserede

arbejdsmiljørådgivere til undersøgelse af arbejdsmiljøforhold inden for det

psykiske område.

3. Hovedpunkterne i lovforslaget

3.1. Justering af reglerne om screening

3.1.1. Gældende ret

På baggrund af arbejdsmiljøreformen blev screeningen af alle

virksomheder med ansatte påbegyndt den 1. januar 2005, jf. lovens § 72

a.

Et screeningsbesøg er et uanmeldt besøg fra Arbejdstilsynet. Formålet med

screeningen er at gennemgå virksomhedernes arbejdsmiljø med henblik på at

prioritere virksomheder, der overtræder arbejdsmiljøloven, til et

efterfølgende

tilsyn.

Arbejdstilsynet træffer som udgangspunkt ikke afgørelser

ved screening, bortset fra forbud eller strakspåbud, hvis Arbejdstilsynet

konstaterer fare for de ansatte.

Screening er i dag en såkaldt stopprøve, som medfører, at

Arbejdstilsynet afbryder screeningen, når den første overtrædelse af

arbejdsmiljøloven konstateres, hvorefter virksomheden prioriteres til tilsyn.

Ved det efterfølgende tilsyn foretages en niveauplacering,

hvor virksomhederne indplaceres på 3 niveauer ud fra en samlet vurdering af

virksomhedens arbejdsmiljø med henblik på, at Arbejdstilsynet målretter

tilsynet

mod de virksomheder, der har behov herfor.

Arbejdstilsynet kan alene i enkelte tilfælde, hvor det

efter en konkret vurdering af praktiske grunde kan være nødvendigt, tage

kontakt til virksomheden forud for screeningen, f.eks. hvor der udføres

arbejde

på skiftende arbejdssteder udenfor virksomheden.

Virksomheder, der har dokumentation for at gøre en

ekstraordinær indsats for et godt arbejdsmiljø, er fritaget for screening.

Det

drejer sig om virksomheder, der har opnået arbejdsmiljøcertifikat efter lov

nr.

442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (med senere

ændringer), og virksomheder, der har opnået et certifikat efter

bekendtgørelse

nr. 87 af 31. januar 2005 om anerkendelse af DS/OHSAS 18001 mv. som

dokumentation for et godt arbejdsmiljø.

3.1.2. Overvejelser

Det har vist sig, at mange virksomheder ved screening

prioriteres til et efterfølgende tilsyn, fordi virksomheden overtræder regler

om APV. Imidlertid har mange virksomheder ikke haft andre overtrædelser ved

det

efterfølgende tilsyn. Der er derfor behov for at sikre, at Arbejdstilsynet

kan

gennemgå virksomhedens væsentlige arbejdsmiljøforhold allerede ved

screeningen,

således at tilsynet kan afsluttes på dette tidspunkt, når virksomheden

generelt

set har orden i arbejdsmiljøet, uden at skulle bruge både virksomhedens og

Arbejdstilsynets tid på et unødigt efterfølgende tilsyn.

Det kan være vanskeligt at finde frem til virksomheder med

skiftende eller midlertidige arbejdssteder. Dette er særlig aktuelt i forhold

til screening i bygge- og anlægsbranchen. Der er derfor behov for en lidt

videre adgang for Arbejdstilsynet til, når det er nødvendigt, at kunne

kontakte

virksomhederne inden screeningen med henblik på at få oplyst, hvor

virksomhederne udfører arbejde for øjeblikket.

Der er endelig fundet behov for i bestemmelsen at give

beskæftigelsesministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, at

virksomheder,

der kan dokumentere et godt arbejdsmiljø, fritages for screening. Tilsvarende

fremgår allerede af lovbemærkningerne til lov nr. 425 af 9. juni 2004 om

ændring af lov om arbejdsmiljø.

3.1.3. Den ordning, som lovforslaget lægger

op til

Forslaget indebærer, at Arbejdstilsynet får mulighed for at

tilrettelægge tilsynet mere fleksibelt, således at tilsynet kan indrettes

mere

efter de faktiske forhold.

Hensigten er at tilrettelægge tilsynet således, at screeningen

både har til formål at afklare, om der er behov for et efterfølgende tilsyn,

og

at danne udgangspunkt for dette tilsyn. Screeningen og det efterfølgende

tilsyn

vil derved udgøre et samlet tilsynsforløb. Arbejdstilsynet vil ved

screeningen i

alle tilfælde se på både det formelle arbejdsmiljø, det vil sige elementer i

egenindsatsen som f.eks. APV og sikkerhedsorganisation, og det materielle

arbejdsmiljø. Herved skabes en bedre sammenhæng mellem screeningen og det

eventuelle

efterfølgende tilsyn.

Det er hensigten med ordningen, at Arbejdstilsynet i

forbindelse med screeningen også skal kunne afgive påbud med frist på

virksomheder med få overtrædelser af arbejdsmiljøloven som f.eks. manglende

APV

og manglende sikkerhedsorganisation.

Arbejdstilsynet vil fortsat kontrollere efterkommelsen af de

påbud, der afgives ved screeningen, idet virksomheden som hidtil skal melde

tilbage til Arbejdstilsynet, når problemet er blevet løst.

Endvidere indebærer forslaget, at det psykiske arbejdsmiljø

fremover medtages ved samtlige screeninger.

Arbejdstilsynet vil fortsat følge op med tilsyn på

virksomheder, hvor screening og tilsyn viser, at virksomheden ikke selv evner

at løfte arbejdsmiljøarbejdet. Det er dog hensigten, at det efterfølgende

tilsyn justeres således, at niveauplaceringen, hvor virksomhederne inddeles

på

3 niveauer, bliver overflødig. Dette sker som følge af, at prioriteringen af

virksomheder til efterfølgende tilsyn allerede bliver foretaget ved

screeningsbesøget.

Derfor er det hensigten, at niveauplaceringen afskaffes.

Prioriteringen af virksomhederne til et efterfølgende

tilsyn er som hidtil en procesledende beslutning, og der vil således fortsat

ikke være tale om en afgørelse, som kan indbringes for

Arbejdsmiljøklagenævnet.

Arbejdstilsynets tilsyn, herunder screening, skal kunne

tilpasses og tage højde for arbejdsmiljøforholdene på tværs af

virksomhedsstørrelser og brancher, f.eks. særlige forhold i bygge- og

anlægsbranchen. Herudover er der behov for fleksibilitet i tilgangen til

screening i relation til atypiske arbejdsforhold såsom frivilligt arbejde,

løsarbejde

m.v.

Det er ikke tiltænkt, at der skal ændres ved, at Arbejdstilsynet

foretager stikprøvevise screeningsbesøg, indtil arbejdsmiljøreformen fra 2004

er fuldt ud gennemført i 2012. Således vil ingen virksomheder kunne føle sig

fredet for Arbejdstilsynets kontrol og dermed udskyde nødvendige

arbejdsmiljøinitiativer. Herved sikres, at den enkelte virksomhed løbende har

fokus på arbejdsmiljøet.

Ordningen med screening af virksomhederne tænkes udmøntet

således, at Arbejdstilsynet i lidt flere tilfælde end forudsat ved

arbejdsmiljøreformen får mulighed for inden screeningen at kontakte

virksomheder,

hvis arbejde udføres fra midlertidige og skiftende arbejdssteder for at få

oplyst, hvor der udføres arbejde for øjeblikket. Dette vil være tilfældet

f.eks.

inden for bygge- og anlægsområdet, hvor det kan være nødvendigt for, at

Arbejdstilsynet kan finde de virksomheder, der som udgangspunkt ikke udfører

arbejde på virksomhedsadressen og hele tiden skifter arbejdssted. Dette vil

ikke medføre nogen ændring i forhold til varslingen af screening. Der vil

således fortsat være tale om et uvarslet screeningsbesøg.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren

bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om, at virksomheder, der kan

dokumentere et godt arbejdsmiljø, fritages for screening.

Der kan dog i fremtiden vise sig behov for visse

justeringer i den foreslåede screeningsordning på baggrund af bl.a. ændret

erhvervsstruktur og indhøstede erfaringer m.v. med ordningen om screening og

tilsyn, som således vil kunne gennemføres administrativt inden for rammerne

af

den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7.

3.2. Justering af reglerne om rådgivning

3.2.1. Gældende ret

Med gennemførelsen af arbejdsmiljøreformen blev der fastsat

en ny bemyndigelsesbestemmelse i § 77 a for beskæftigelsesministeren til

at fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet kan give arbejdsgiveren påbud om

brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, herunder i en nærmere bestemt

periode. Bestemmelsen giver endvidere bemyndigelse til at fastsætte nærmere

regler om rådgivningspåbuddenes indhold, omfang og varighed og de nærmere

vilkår herfor, herunder arbejdsgiverens pligter.

Når Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg på en virksomhed

konstaterer overtrædelser, der er nærmere fastsat i bekendtgørelse, som

medfører reaktioner i form af afgørelser efter arbejdsmiljøloven, kan

Arbejdstilsynet afgive rådgivningspåbud.

Der findes i dag 2 typer af rådgivningspåbud.

Påbud om rådgivning til løsning af et eller flere konkrete

arbejdsmiljøproblemer inden for bestemte områder afgives, når Arbejdstilsynet

konstaterer væsentlige, materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen,

hvor det er nødvendigt at anvende rådgivning til løsning af problemet

(problempåbud). Reglerne herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 554 af 17.

juni

2004 om brug af rådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer

(Problempåbud).

Påbud om rådgivning for en periode på 1 eller 2 år afhængig

af virksomhedens størrelse afgives, når Arbejdstilsynet konstaterer

væsentlige,

materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen samtidig med, at

virksomhedens arbejdsmiljøindsats – egenindsats – er mangelfuld

(periodepåbud).

Reglerne herom følger af bekendtgørelse nr. 553 af 17. juni 2004 om brug af

autoriserede arbejdsmiljørådgivere for en periode (Periodepåbud).

Virksomhedens

egenindsats er mangelfuld, hvis virksomhedens APV ikke er udarbejdet eller er

mangelfuld, eller hvis virksomheden, der har pligt til at have en

sikkerhedsorganisation, enten ikke har en sikkerhedsorganisation, eller

reglerne om sikkerhedsorganisationens arbejde er tilsidesat.

En virksomhed, der

har fået et rådgivningspåbud, har pligt til at bruge en autoriseret rådgiver.

Der er ved bekendtgørelse fastsat minimumskrav til indholdet af den aftale,

arbejdsgiveren

skal indgå med rådgiveren.

Den autoriserede

rådgiver påtegner alle virksomhedens tilbagemeldinger til Arbejdstilsynet,

såfremt rådgiveren vurderer, at påbuddet, herunder pligten til at bruge en

autoriseret arbejdsmiljørådgiver, er efterkommet.

3.2.2. Overvejelser

Det var en forudsætning, at det nye rådgivningssystem

skulle sikre, dels at Arbejdstilsynet afgiver rådgivningspåbud til

virksomheder, hvor der er konstateret et konkret behov for rådgivning, og

dels,

at den påbudte rådgivning har den ønskede effekt på virksomhedens

arbejdsmiljø

og arbejdsmiljøarbejde.

Der er i dag ikke mulighed for at afgive rådgivningspåbud

til andre end arbejdsgiveren. Nogle rådgivningsegnede arbejdsmiljøproblemer

udspringer imidlertid af pligter, der påhviler andre aktører, som f.eks.

bygherrer, og dette rådgivningsbehov bør også dækkes af rådgivningspåbud.

Endvidere har der vist sig behov for, at virksomheder, der

har mange materielle arbejdsmiljøproblemer, kan modtage rådgivningspåbud,

selv om

virksomheden opfylder de formelle krav til APV og sikkerhedsorganisation.

Endelig er der behov for, at der kan afgives

rådgivningspåbud til juridiske enheder med flere produktionsenheder, når den

juridiske enhed ikke i tilstrækkeligt omfang kan løfte sit

arbejdsmiljøarbejde

på tværs af de forskellige arbejdssteder. Dette vil f.eks. være tilfældet,

når

der igen og igen må afgives påbud inden for samme emne, som f.eks. ergonomi,

til en virksomheds forskellige arbejdssteder.

Der er således behov for en justering, der giver mulighed

for, at der i videre omfang end efter de gældende regler kan afgives

rådgivningspåbud.

På baggrund heraf bør en række begrænsninger i de nuværende rammer for

rådgivningspåbud justeres.

Det er vigtigt, at virksomheden ved rådgiverens hjælp bliver

i stand til at forebygge de konkrete arbejdsmiljøproblemer, så problemerne

ikke

gentager sig. Rådgivningen skal således ikke alene fokusere på at løse det

konkrete problem nu og her. Den skal samtidig sikre, at et lignende problem

ikke opstår på virksomheden på et senere tidspunkt. Efter de gældende regler

er

det primære fokus i rådgivningspligten at få løst de konstaterede

arbejdsmiljøproblemer. Der er på den baggrund behov for at justere

rådgivningspligten, så den i højere grad også forpligter virksomheden til at

modtage rådgivning, der sigter på at forebygge, at lignende

arbejdsmiljøproblemer opstår på et senere tidspunkt.

3.2.3. Den ordning, som lovforslaget lægger

op til

Den foreslåede ændring af bestemmelsen har til hensigt, at

rådgivningsordningen gives mere fleksible rammer. Det fastsættes samtidig

direkte i bestemmelsen, at der kan gives rådgivningspåbud til andre end

arbejdsgiveren.

Bestemmelsen om rådgivning tænkes på nuværende tidspunkt

udnyttet, således som det nærmere er beskrevet nedenfor.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at de gældende

problem-

og

periodepåbud

erstattes af 3 typer af

rådgivningspåbud: Rådgivningspåbud ved komplekse og alvorlige

arbejdsmiljøproblemer, rådgivningspåbud ved mange arbejdsmiljøproblemer og

rådgivningspåbud

ved gentagne arbejdsmiljøproblemer. Det er endvidere hensigten, at der

indføres

en mere målrettet rådgivningspligt for modtagerne af rådgivningspåbud,

således

at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.

Rådgivningspåbud ved

komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer

vil

dække de samme

områder, som de gældende problemområder. Det vil sige, at rådgivningspåbuddet

vil blive afgivet til løsning af et eller flere konkrete

arbejdsmiljøproblemer,

når Arbejdstilsynet konstaterer væsentlige, materielle overtrædelser af

arbejdsmiljølovgivningen. Det er endvidere hensigten, at der fremover også

kan

afgives rådgivningspåbud, når der konkret konstateres formelle mangler, der

har

stor arbejdsmiljømæssig betydning for forebyggelse af de materielle

arbejdsmiljøproblemer. Formålet er bl.a. i højere grad at sikre, at flere

arbejdsmiljøproblemer inden for bygge- og anlægsområdet og inden for de

særligt

prioriterede arbejdsmiljøproblemer omfattes af påbud om rådgivning. Der er

således tale om en udvidelse i forhold til det nuværende område for

problempåbud.

Når

Arbejdstilsynet afgiver mange påbud om arbejdsmiljøproblemer på en

virksomhed,

til trods for at virksomheden opfylder arbejdsmiljølovens krav vedrørende APV

og sikkerhedsorganisation, kan dette være udtryk for, at der er generelle

problemer med at løfte det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden.

Med

bemyndigelsen åbnes der mulighed for, at det ved bekendtgørelse fastsættes,

at

der kan afgives rådgivningspåbud til virksomheder, der har modtaget et

bestemt

antal afgørelser fra Arbejdstilsynet, uanset om der er tale om formelle eller

materielle overtrædelser. Det vil således ikke være en betingelse, at der

samtidig er afgivet påbud om udvalgte formelle overtrædelser omkring APV

eller

sikkerhedsorganisation. Herved adskiller denne type rådgivningspåbud sig fra

det nuværende periodepåbud. Periodepåbuddet bliver således erstattet af en ny

type rådgivningspåbud ved mange arbejdsmiljøproblemer.

Bemyndigelsen tænkes endvidere anvendt til i bekendtgørelse

at fastsætte regler om, at virksomheder (juridiske enheder), der ikke i

tilstrækkelig grad har taget ansvar for at løse tilsvarende

arbejdsmiljøproblemer på tværs af de enkelte afdelinger eller arbejdssteder

(produktionsenhederne), påbydes at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Det vil f.eks. være tilfældet, når flere af de underliggende

produktionsenheder

under samme juridiske enhed over en nærmere fastsat periode gang på gang

modtager afgørelser fra Arbejdstilsynet vedrørende væsentlige

arbejdsmiljøproblemer. Rådgivningspåbuddet tænkes afgivet til juridiske

enheder

med flere underliggende produktionsenheder, når der er afgivet et nærmere

fastsat antal afgørelser over en vis periode. Denne type af rådgivningspåbud

vil således primært være aktuel for store virksomheder.

Rådgivningen skal fortsat målrettes løsningen af de

konkrete arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for rådgivningspåbuddet.

Dette skal dokumenteres ved, at rådgiveren påtegner, at påbuddet er

efterkommet. Som det er fastsat i de gældende bekendtgørelser, er det fortsat

en betingelse for, at rådgiveren kan påtegne, at rådgivningspåbuddet er

efterkommet, at rådgiveren har udarbejdet en redegørelse over

rådgivningsforløbet,

og at sikkerhedsorganisationen har været inddraget.

Pligten til at benytte en rådgiver skal desuden tilpasses

de nye typer af rådgivningspåbud. Derfor tænkes bemyndigelsesbestemmelsen

udmøntet således, at rådgivningen skal understøtte virksomhedens forebyggende

egenindsats gennem rådgiverens bistand i forbindelse med APV-processen og

gennem rådgiverens støtte til sikkerhedsarbejdet i virksomheden.

Rådgivningspligten udvides dermed til ikke kun at sigte på at løse det

konkrete

arbejdsmiljøproblem. Det foreslås, at rådgivningspligten koncentreres om en

revision af virksomhedens APV med henblik på at forebygge, at de samme

problemer opstår igen. Det vil f.eks. ikke være tilstrækkeligt at løse

problemer med ulykkesrisici her og nu uden samtidig at indarbejde i

virksomhedens arbejdsgange, hvordan virksomheden undgår ulykkesrisici i

fremtiden.

Endvidere tænkes bemyndigelsen udmøntet således, at

rådgivningspligten ved gentagne påbud skal fokusere på at få opbygget

arbejdsgange i sikkerhedsorganisationen, der gør, at virksomheden fremover

bliver bedre til at løse de problemer, der har udløst rådgivningspåbuddet.

Ved

de øvrige rådgivningspåbud skal der også være fokus på

sikkerhedsorganisationens arbejde, hvor det er relevant.

Endvidere skal rådgivningspligten tilpasses, så andre end

arbejdsgiveren, der har pligter efter loven, også kan få rådgivningspåbud.

Udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen tænkes således at lægge vægt på, at

den nye rådgivningspligt skal have et forebyggende og fremadrettet sigte.

Med indførelsen af den nye rådgivningspligt afskaffes de

faste rådgivningsperioder på 1 eller 2 år i tilknytning til periodepåbud.

Det skal dog fremhæves, at der kan være behov for

fremtidige justeringer i rådgivningspligten og fastsættelse af nye typer

rådgivningspåbud, som følge af bl.a. ændrede erhvervsstrukturer og indhøstede

erfaringer. Disse ændringer vil i givet fald kunne foretages inden for

rammerne

af den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde, herunder i bekendtgørelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9.

3.3. Justering af smiley-ordningen

3.3.1. Gældende ret

Med gennemførelsen af arbejdsmiljøreformen blev der indført

en bemyndigelsesbestemmelse i § 78 a til at fastsætte regler om

offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø og derved synliggørelse af

den

enkelte virksomheds arbejdsmiljø.

De nærmere rammer for offentliggørelse af virksomhedernes

arbejdsmiljø på Arbejdstilsynets hjemmeside via en smiley-ordning er udmøntet

i

bekendtgørelse nr.

1497 af 20.

december 2004

om offentliggørelse af virksomhedernes

arbejdsmiljø mv. (Smiley-ordning).

Der er således etableret 3 smiley’er samt et

screeningssymbol, der oplyser, hvornår virksomheden sidst blev screenet.

Smiley’erne offentliggøres på grundlag af afgørelser truffet ved

Arbejdstilsynets besøg på virksomhederne.

Smiley-ordningen har følgende symboler:

–

Positiv, grøn

smiley, der viser, at virksomheden har opnået arbejdsmiljøcertifikat.

–

Negativ, gul

smiley, der viser, at Arbejdstilsynet har truffet afgørelse (påbud, herunder

problempåbud, m.v.) om overtrædelse af arbejdsmiljøloven med en vis frist for

efterkommelse.

–

Mest negativ, rød

smiley, der viser, at virksomheden har fået påbud om rådgivning for en

periode

(periodepåbud).

–

Screeningssymbol,

der oplyser om dato for, hvornår virksomheden er blevet screenet.

Offentliggørelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø

ved navns nævnelse via tildelte smiley’er og oplysning om tidspunktet

for den

seneste screening sker alene på Arbejdstilsynets hjemmeside.

3.3.2. Overvejelser

Der er fundet behov for at styrke smiley-ordningen.

Ordningen skal fortsat motivere virksomhederne til at styrke

arbejdsmiljøarbejdet og fastholde et godt arbejdsmiljø. Derudover er det

nødvendigt at tilpasse smiley-ordningen til de foreslåede justeringer af

rammerne for screening og rådgivning. Virksomheder, der har orden i

arbejdsmiljøet, bør endvidere tilgodeses ved tildeling af en positiv smiley.

De mest alvorlige og akutte overtrædelser af

arbejdsmiljøloven er ikke omfattet af smiley-ordningen. Dette skyldes, at

problemer, der medfører forbud og strakspåbud, skal løses med det samme.

Disse

overtrædelser af arbejdsmiljøloven bør også synliggøres via smiley-ordningen.

Den røde og mest negative smiley bør endvidere i højere

grad end i dag tilknyttes alvorlige arbejdsmiljøproblemer.

Endelig bør det tydeliggøres med et særligt symbol, der er

adskilt fra de smiley’er, som Arbejdstilsynets tilsyn og afgørelser

medfører,

hvilke virksomheder der har dokumenteret en særlig høj indsats på

arbejdsmiljøområdet.

Der bør endvidere gives mulighed for, at smiley-ordningen

kan offentliggøres andre steder end på Arbejdstilsynets hjemmeside, hvor det

findes relevant. Herudover bør emnerne for de enkelte påbud offentliggøres i

tilknytning til smiley’en, således at offentligheden får indblik i

karakteren

af de problemer, der har udløst smiley’en.

3.3.3. Den ordning, som lovforslaget lægger

op til

Forslaget indebærer, at bemyndigelsesbestemmelsen om

offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø gøres mere fleksibel.

Det er hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen udmøntes

ved, at der indføres en

positiv grøn smiley.

Den positive smiley tildeles screenede virksomheder, som ikke har, eller ikke

længere har, et udestående med Arbejdstilsynet. Tildelingen af en positiv

smiley skal således signalere, at der er tale om en virksomhed, der ikke har

modtaget

påbud eller andre afgørelser fra Arbejdstilsynet om

overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Den positive smiley vil som

udgangspunkt indeholde en dato. Det er dermed tydeligt, på hvilket tidspunkt

virksomheden er blevet screenet uden at modtage afgørelser om overtrædelser

af

arbejdsmiljøloven fra Arbejdstilsynet. Tilsvarende vil gælde for en screenet

virksomhed, der har efterkommet påbud og derfor er ophørt med at have en

negativ smiley.

Hensigten med den positive smiley er løbende at motivere

virksomhederne til at fastholde det gode arbejdsmiljø. For at styrke denne

motivation er det tiltænkt, at alle afgørelser med frist, herunder rapport om

psykisk arbejdsmiljø og strakspåbud, skal udløse en negativ gul smiley, og at

offentliggørelsen af denne smiley vil blive fastholdt i en minimumsperiode.

Såfremt virksomheden ikke har løst arbejdsmiljøproblemet inden for

minimumsperioden, vil den negative smiley blive fastholdt, på samme måde som

i

dag, indtil arbejdsmiljøproblemet er blevet løst.

Alle virksomheder, der får rådgivningspåbud ved

overtrædelser af arbejdsmiljøloven

og

afgørelser, der medfører forbud, vil blive offentliggjort med den mest

negative,

røde smiley. Den mest negative smiley vil, ligesom den negative smiley, blive

vist i en minimumsperiode. Hvis arbejdsmiljøproblemet ikke er løst inden for

minimumsperioden, vil dette medføre, at den mest negative smiley fastholdes,

indtil problemet er løst.

Der tiltænkes indført en ordning, hvorefter virksomheder,

der af egen drift har gjort en ekstraordinær indsats for at sikre et højt

arbejdsmiljøniveau, f.eks. certificerede virksomheder, skal tilgodeses med et

nyt

særligt anerkendende symbol. Det særligt anerkendende symbol er ikke

nødvendigvis en smiley, men kan være et symbol, der adskiller sig fra de

smiley’er,

som udløses på baggrund af Arbejdstilsynets tilsyn eller afgørelser.

Bemyndigelsen tænkes endvidere anvendt til offentliggørelse

af emnet for arbejdsmiljøproblemet, der danner grundlag for de gule og røde

smiley’er.

Det er tiltænkt, at

alle virksomheder, der i dag har en grøn smiley på Arbejdstilsynets

hjemmeside

og fortsat opfylder betingelserne herfor, automatisk vil få tildelt det nye

særligt anerkendende symbol.

Med den foreslåede udmøntning af bestemmelsen mister screeningssymbolet

gradvist sin betydning, fordi den positive smiley både synliggør, at

virksomheden er blevet screenet, og at virksomheden ikke har noget udestående

med Arbejdstilsynet. Som følge heraf vil screeningssymbolet blive udfaset i

takt med, at virksomheder, der allerede er screenet, screenes på ny.

Det er hensigten, at offentliggørelse af tildelte smiley’er

som hidtil først og fremmest vil ske på Arbejdstilsynets hjemmeside. Med

henblik på at give smiley-ordningen en så bred tilgangsflade som muligt, er

det

hensigten, at bemyndigelsen også kan anvendes til, at offentliggørelse af

virksomhedernes arbejdsmiljø kan finde sted f.eks. på virksomhedsportalen,

www.Virk.dk.

Bemyndigelsesbestemmelsen tænkes endelig anvendt til at

fastsætte nærmere regler om, at anden dokumentation kan give virksomheder ret

til at få deres arbejdsmiljøniveau offentliggjort med det særligt

anerkendende

symbol, hvis der i fremtiden etableres nye former for dokumentation for et

godt

arbejdsmiljø.

Det skal dog fremhæves, at der i forhold til, hvordan

ordningen tænkes udmøntet på nuværende tidspunkt, kan være behov for

fremtidige

justeringer i den foreslåede smiley-ordning bl.a. for at tage højde for

ændrede

erhvervsstrukturer og indhøstede erfaringer m.v. med ordningen.

Offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø på andre

måder og i andre former end den foreslåede smiley-ordning vil således kunne

gennemføres ved bekendtgørelse inden for rammerne af den foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10.

3.4. Brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver

til undersøgelse af arbejdsmiljøforhold

3.4.1. Gældende ret

Arbejdsmiljøloven fastsætter i § 21, at når Arbejdstilsynet

forlanger det, eller forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal

arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, prøver og besigtigelser,

eventuelt

ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsmiljøforholdene er

sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

Bestemmelsen giver hjemmel til at kræve undersøgelser foretaget,

både i tilfælde af konkret mistanke vedrørende forholdene i en virksomhed og

som led i en mere generel undersøgelse eller løbende kontrol af forholdene i

en

branche eller lignende. Bestemmelsen giver endvidere hjemmel til at kræve, at

undersøgelser skal ske ved særligt sagkyndige. Arbejdstilsynet kan ikke i dag

stille krav om, at undersøgelser skal foretages af en autoriseret

arbejdsmiljørådgiver.

Udgifterne til undersøgelser m.v. skal afholdes af

arbejdsgiveren. Undersøgelser i tilfælde af konkret mistanke har særligt

været

benyttet inden for områderne indeklima og støj, hvor Arbejdstilsynet har

henvist virksomhederne til f.eks. at rette henvendelse til

bedriftssundhedstjenesterne for at få bistand til undersøgelserne.

Arbejdsgiveren har endvidere, selv om der ikke foreligger

noget krav herom fra Arbejdstilsynet, pligt til, eventuelt efter samråd med

sikkerhedsorganisationen, at lade undersøgelser foretage på eget initiativ på

områder,

hvor de sikkerheds- eller sundhedsmæssige forhold gør det påkrævet.

Undersøgelsespligten gælder planlægningen, tilrettelæggelsen og udførelsen af

arbejdet.

3.4.2. Overvejelser

Nogle arbejdsmiljøproblemer kan være vanskelige at

dokumentere, eksempelvis psykiske arbejdsmiljøproblemer som komplicerede

mobningssager eller komplekse psykiske arbejdsmiljøforhold, hvor der er

uenighed

om problemerne på virksomheden, samt sager, hvor der er kendskab til gener

hos

medarbejdere, men hvor arbejdsgiver afviser, at generne kan skyldes arbejdet.

Med arbejdsmiljøreformen er der etableret en ordning, hvor

Arbejdstilsynet autoriserer arbejdsmiljørådgivere til at bistå

virksomheder, som modtager et rådgivningspåbud fra Arbejdstilsynet.

Disse rådgivere er autoriserede, fordi de besidder en

særlig arbejdsmiljømæssig kompetence, både vedrørende forebyggelse af

arbejdsmiljøproblemer og vedrørende processen frem til løsningen heraf.

Der er behov for, at også undersøgelse af

arbejdsmiljøforholdene, når Arbejdstilsynet har en konkret mistanke f.eks.

vedrørende psykiske arbejdsmiljøproblemer i en virksomhed, kan ske ved at

anvende autoriserede rådgivere. Dermed opnås, at virksomheden får den bedst

mulige kvalificerede tilgang ved undersøgelsen af, hvorvidt

arbejdsmiljøforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

3.4.3. Den ordning, som lovforslaget lægger

op til

Formålet med forslaget om at indføre en

bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte nærmere regler om, at undersøgelse

af

arbejdsmiljøforholdene skal ske ved hjælp af autoriserede

arbejdsmiljørådgivere, er at sikre, at alle relevante faktorer ud fra en

arbejdsmiljømæssig vinkel inddrages i undersøgelser af den karakter, som

bestemmelsen i øvrigt lægger op til, nemlig om arbejdsmiljøforholdene i en

virksomhed er forsvarlige.

Det foreslås i den forbindelse, at de almindelige regler om

brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere finder anvendelse, jf. den

foreslåede bestemmelse herom i lovforslagets § 1, nr. 9, om ændring af

§ 77 a.

Herudover vil forslaget betyde, at der sker en

kvalificering af kravene til arbejdsgiveren om den undersøgelse, der skal

foretages af den autoriserede arbejdsmiljørådgiver vedrørende

arbejdsmiljøproblemet, til brug for Arbejdstilsynets vurdering af dette.

Bemyndigelsen til at stille krav om anvendelse af en

autoriseret rådgiver i denne forbindelse tænkes alene på nuværende tidspunkt

anvendt

ved undersøgelser, som Arbejdstilsynet kræver udført vedrørende det psykiske

arbejdsmiljø. Regler, der udstedes i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen, kan

strafsanktioneres

efter § 84.

Hvis undersøgelsen af de psykiske arbejdsmiljøforhold

medfører, at Arbejdstilsynet efterfølgende afgiver rapport om, at der er

problemer med det psykiske arbejdsmiljø, vil virksomheden modtage en

vilje-evne-høring i overensstemmelse med de rammer, der er fastlagt af

Metodeudvalget. I Metodeudvalget er det præciseret, hvornår Arbejdstilsynet

går

ind i konkrete sager om psykisk arbejdsmiljø.

Afgørelser om undersøgelser i medfør af § 21, stk. 2,

er ikke omfattet af smiley-ordningen, da der ikke på dette tidspunkt er

konstateret en overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4.

3.5. Præcisering af regler om

arbejdspladsvurdering (APV)

3.5.1. Gældende ret

Kravet om, at virksomhederne skal udarbejde en

arbejdspladsvurdering (APV), stammer fra Rådets direktiv 89/391/EØF af 12.

juni

1989 (det såkaldte rammedirektiv) om iværksættelse af foranstaltninger til

forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet. APV-kravet

blev via de dagældende regler om arbejdets udførelse gennemført i den danske

arbejdsmiljølovgivning med virkning fra den 1. januar 1993 for visse

brancher.

Med gennemførelsen af handlingsprogrammet »Rent Arbejdsmiljø

År 2005« og vedtagelsen af § 15 a i lov nr. 379 af 10. juni 1997 blev

det

fastsat, at alle virksomheder med ansatte fremover skal udarbejde en

skriftlig

APV. Kravet om udarbejdelse af en skriftlig APV blev dermed omfattet af de

almindelige pligter, som arbejdsgiveren har efter loven.

Det fremgår af bemærkningerne til § 15 a, at det vil

være naturligt, at Arbejdstilsynet i sin tilsynsvirksomhed tager udgangspunkt

i

virksomhedernes APV’er. Arbejdstilsynet vil påse, om der er udarbejdet

en skriftlig

APV, jf. lovens krav, og påtale, hvis det ikke er tilfældet. APV’en er

imidlertid ikke et selvstændigt tilsynsobjekt, men må ses i sammenhæng med de

faktiske arbejdsmiljøforhold på virksomheden.

De indholdsmæssige elementer af APV’en følger af § 15

a, stk. 2, samt de udstedte bekendtgørelser og udgør identifikation og

kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold, beskrivelse og vurdering af

virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, inddragelse af virksomhedens

arbejdsrelaterede sygefravær, prioritering og opstilling af en handlingsplan

til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer samt retningslinjer for

opfølgning af handlingsplanen.

De nærmere regler om APV, der udmønter lovens § 15 a,

er fastsat i bestemmelserne om APV i §§ 6 a-c i bekendtgørelse nr. 559

af

17. juni 2004 om arbejdets udførelse.

Arbejdsmiljøklagenævnet har imidlertid ophævet et påbud om

APV fra Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet havde givet påbud om udarbejdelse af

APV med henvisning til, at virksomhedens APV var indholdsmæssigt mangelfuld,

fordi den ikke indeholdt en handlingsplan med tidsangivelse for løsning af

virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede påbuddet med den

begrundelse, at når virksomhedens APV opfyldte de såkaldte formelle krav,

hvilket vil sige, at virksomheden havde en APV, som var skriftlig og

tilgængelig, og sikkerhedsorganisationen herudover havde været inddraget ved

udarbejdelsen af APV’en, kunne Arbejdstilsynet ikke afgive påbud om

indholdsmæssigt mangelfuld APV. Arbejdsmiljøklagenævnet lagde vægt på, at en

APV ikke er et selvstændigt tilsynsobjekt, og at de indholdsmæssige mangler

ikke var så væsentlige, at der i realiteten ikke forelå en APV.

Afgørelsen fra Arbejdsmiljøklagenævnet har givet anledning

til tvivl om rækkevidden af Arbejdstilsynets mulighed for håndhævelse af de

indholdsmæssige krav til udarbejdelse af APV.

3.5.2. Overvejelser

Den administrative håndhævelse af kravet om en skriftlig APV

har ændret sig gennem de senere år. Tilsynet hermed omfatter i dag ikke blot

tilsyn med, om de såkaldte formelle krav om skriftlighed m.v. er opfyldt, men

også om de indholdsmæssige elementer er opfyldt. Arbejdstilsynet kan dog ikke

afgive påbud herom efter den gældende praksis.

For at sikre at virksomhederne ikke blot formelt set

udarbejder en skriftlig APV, men også aktivt inddrager og løser deres

arbejdsmiljøproblemer gennem APV’en og sammen med

sikkerhedsorganisationen, er

der behov for, at de enkelte indholdsmæssige elementer hver for sig kan

håndhæves.

Med Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er der opstået

usikkerhed om, hvorvidt rammerne for de gældende regler i tilstrækkelig grad

sikrer, at der kan føres tilsyn med, at virksomhedernes APV opfylder de

enkelte

krav i arbejdsmiljøloven, således at intentionerne bag arbejdsmiljøreformen

kan

opfyldes.

3.5.3. Den ordning, som lovforslaget lægger

op til

Formålet med forslaget er at tydeliggøre og præcisere, at

APV i sin helhed, jf. lovens krav i § 15 a, stk. 1-3, er et

selvstændigt tilsynsobjekt, der er omfattet af Arbejdstilsynets sædvanlige

tilsynsbeføjelser, jf. lovens § 72 og § 77.

Forslaget har til formål at fjerne den fortolkningstvivl,

der er opstået omkring rækkevidden af Arbejdstilsynets håndhævelse i forhold

til virksomhedernes APV-arbejde.

Forslaget tilsigter ingen ændringer i, at en APV fortsat er

virksomhedernes eget redskab med henblik på tilrettelæggelse af deres

APV-indsats, og at der er metodefrihed med hensyn til APV’ens

udarbejdelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.

3.6. Underretningspligt for akkrediterede

inspektionsorganer

3.6.1. Gældende ret

Det er i dag Arbejdstilsynet, der varetager opgaverne med

opstillingskontrol og med periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr og

elevatorer. Ved udførelse af disse arbejdsopgaver har Arbejdstilsynet hidtil

fået kendskab til udstyret og har kunnet gribe ind med påbud, hvis der har

været fare.

3.6.2. Overvejelser

Regeringen har besluttet, at opgaverne med

opstillingskontrol og periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr og

elevatorer skal privatiseres. Fra begyndelsen af 2007 vil opgaven derfor

blive

varetaget af akkrediterede inspektionsorganer. Et akkrediteret

inspektionsorgan

er en privat virksomhed uden myndighedskompetence. Det kan f.eks. ikke påbyde

ejeren af et teknisk hjælpemiddel at tage udstyret ud af brug, hvis udstyret

udgør en fare. Dette kan alene Arbejdstilsynet. Når Arbejdstilsynet ikke

varetager disse opgaver mere, er der behov for at fastsætte, at

Arbejdstilsynet

skal have kendskab til det udstyr, der udgør en fare, således at

Arbejdstilsynet kan afgive påbud om at tage udstyret ud af brug, indtil

fejlen

er afhjulpet.

3.6.3. Den ordning, som lovforslaget lægger

op til

Bemyndigelsen tænkes udmøntet således, at det i en bekendtgørelse

fastsættes, at de akkrediterede inspektionsorganer, der fremover jævnligt

skal

undersøge tekniske hjælpemidler, pålægges at indberette det tekniske

hjælpemiddel til Arbejdstilsynet, når inspektionsorganet vurderer, at

udstyret

er til fare for omgivelser eller personer.

Det foreslås, at de akkrediterede inspektionsorganer vil

skulle indberette de tekniske hjælpemidler, hvor organets kontrol eller

undersøgelse ikke kan afsluttes med en påtegning eller lignende, hvoraf det

fremgår, at det tekniske hjælpemiddel opfylder arbejdsmiljølovgivningens

regler. Aktuelt vil bestemmelsen finde anvendelse på de tekniske

hjælpemidler,

som udgør en fare, der vil kunne medføre akut personskade, hvis der ikke

gribes

ind.

Der kan fremover vise sig behov for, at

inspektionsorganerne underretter i andre faresituationer end den nævnte,

således at Arbejdstilsynet kan gribe ind. Dette vil også være omfattet af

bestemmelsen.

Regler, der udstedes i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen,

kan strafsanktioneres efter § 84.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 8.

3.7. Arbejdstilsynets benævnelse m.v.

3.7.1. Gældende ret

I § 70 i lov nr. 379 af 10. juni 1997 om ændring af

arbejdsmiljøloven (Gennemførelse af handlingsprogrammet »Rent Arbejdsmiljø År

2005« m.v.) fremgår, at Arbejdstilsynet er et direktorat under

Arbejdsministeriet,

der består af en central afdeling og et antal lokale afdelinger. Direktøren

for

Arbejdstilsynet fastlægger opgavernes fordeling mellem afdelingerne, og den

nærmere fastlæggelse af Arbejdstilsynets organisationsform forudsættes

fastlagt

i en bekendtgørelse fra direktøren for Arbejdstilsynet.

3.7.2. Overvejelser

Det er fundet hensigtsmæssigt at ændre formuleringen af

§ 70 om Arbejdstilsynets organisationsform, idet Arbejdstilsynet bør

benævnes en styrelse under Beskæftigelsesministeriet.

Der er endvidere behov for, at offentliggørelse af

Arbejdstilsynets organisationsform kan ske på flere måder end blot i

bekendtgørelsesform.

3.7.3. Den ordning, som lovforslaget lægger

op til

Ændringsforslaget indebærer, at Arbejdstilsynets benævnelse

ændres fra direktorat til styrelse. Endvidere foreslås det, at

Arbejdstilsynets

organisatoriske struktur kan offentliggøres i bekendtgørelsesform på

Arbejdstilsynets

hjemmeside eller på andre måder, der er let tilgængelige for offentligheden.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6.

3.8. Navneændring m.v. for

Arbejdsmiljøinstituttet

3.8.1. Gældende ret

I § 80 a i lov nr. 379 af 10. juni 1997 om ændring af

lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af handlingsprogrammet »Rent Arbejdsmiljø

År

2005« m.v.) blev det fastsat, at Arbejdsmiljøinstituttet er en

sektorforskningsinstitution

under Arbejdsministeriet.

3.8.2. Overvejelser

Som led i regeringens beslutning af 4. oktober 2006 om et nyt

danmarkskort på universitets- og forskningsområdet reorganiseres

Arbejdsmiljøinstituttet

(AMI) til et forskningscenter under Beskæftigelsesministeriet.

Som konsekvens heraf skifter Arbejdsmiljøinstituttet navn den

1. januar 2007 til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Det er

derfor nødvendigt at ændre arbejdsmiljølovens § 80 a.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø vedbliver

at fungere inden for sektorforskningslovens rammer.

3.8.3. Den ordning, som lovforslaget lægger

op til

Forslaget indebærer, at der foretages de nødvendige

ændringer i arbejdsmiljøloven som følge af, at Arbejdsmiljøinstituttet

skifter

navn til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og bliver et

forskningscenter

under Beskæftigelsesministeriet

.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, 11 og 12.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser

for det offentlige

De økonomiske konsekvenser af lovændringerne er knyttet til

§ 21, stk. 2, om, at undersøgelser efter krav fra Arbejdstilsynet

skal foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, samt til § 77 a

om ændringer

i kriterierne for at give rådgivningspåbud og indholdet af rådgivningen. De

nye

kriterier i § 77 a vil medføre et større antal rådgivningspåbud end

hidtil. Eventuelle merudgifter påhviler det offentlige som arbejdsgiver, men

kun i det omfang offentlige arbejdsgivere modtager § 21-påbud om

undersøgelser eller rådgivningspåbud efter § 77 a, som følge af

overtrædelser af gældende lovgivning.

Krav om § 21-undersøgelser ved særligt sagkyndige

stilles i dag hovedsageligt ved konkret mistanke om problemer med hensyn til

støjniveauet og indeklimaet samt i stigende omfang inden for det psykiske

arbejdsmiljø.

Den økonomiske konsekvens af, at der kan stilles krav om, at arbejdsgiveren

skal vælge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til undersøgelsen, er

eventuelt,

at undersøgelsen bliver dyrere. Det vurderes, at ændringen i § 21 kan

sikre en kvalificering af undersøgelser med klarere resultater på det

psykiske

område, og at Arbejdstilsynet derfor vil benytte muligheden i et omfang, der

formentlig vil være langt under 100 påbud årligt til det offentlige på det

psykiske område.

Da de indholdsmæssige kriterier for

§ 21-undersøgelserne på det psykiske område først vil blive fastlagt ved

bekendtgørelse, er det ikke muligt at skønne over omfanget af merudgifter for

det offentlige.

Merudgiften pr. rådgivningspåbud afhænger dels af de

minimumskrav for indholdet, der vil blive fastlagt ved bekendtgørelse, dels

af

de konkrete rådgivningsbehov for de virksomheder, der modtager

rådgivningspåbud.

Det er i sagens natur yderst vanskeligt at forudsige det faktiske

rådgivningsbehov

for de enkelte virksomheder. Derfor er det ikke muligt at give et bud på det

samlede omfang af den rådgivning, som er nødvendig for virksomhederne.

I stedet bliver der taget udgangspunkt i minimumskrav til

indholdet af rådgivningen. Disse vurderes foreløbigt til et omfang af:

–

minimum 15 timer

for rådgivningspåbud ved komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer og

rådgivningspåbud

på grund af mange arbejdsmiljøproblemer.

–

minimum 25 timer

for rådgivning til juridiske enheder med rådgivningspåbud ved gentagne

arbejdsmiljøproblemer.

Antallet af rådgivningspåbud til det offentlige som

arbejdsgiver forventes at stige med 25 % til 100 % i forhold til

det

niveau, man ville få uden lovændringen. Der må forventes ret store

variationer

fra år til år bl.a. afhængigt af, hvilke offentlige brancher med mange

produktionsenheder, der bliver screenet.

Ud fra en stigning på 25 % til 100 % i antallet af

rådgivningspåbud med en skønnet pris pr. rådgivningstime på 900 kr. kan

meromkostningerne knyttet til de nye kriterier for rådgivningspåbud for den

offentlige sektor derfor beregnes til mellem 0,8 mio. kr. og 2,5 mio. kr.

Meromkostninger i forbindelse med rådgivningspåbud

2007-2008 i det offentlige

Mio. kr. årligt

2007

2008

Kommuner

0,5 mio. til 1,7 mio. kr.

0,5 mio. til 1,7 mio. kr.

Staten

0,3 mio. til 0,8 mio. kr.

0,3 mio. til 0,8 mio. kr.

Regioner

0,0 mio. kr.

0,0 mio. kr.

Sektorfordelingen af rådgivningspåbud påvirkes af

fordelingen af alle de typer af tilsynsbesøg, som påbuddene gives på,

screening

med efterfølgende tilsynsbesøg, plus detailtilsyn og eventuelt særlige

aktioner. Ovenstående er baseret på beregningerne til arbejdsmiljøreformen i

2004. De offentlige arbejdspladser, der er med i screeningsplanen for

2005-2008,

blev hovedsageligt besøgt i 2005, hvorfor det offentlige har en relativt

lille

vægt i screeningsplanen og i det samlede billede i 2007-2008. Der skal i

2009-2011

screenes et betydeligt antal virksomheder i brancher, der mangler screening,

herunder en række offentlige brancher, men fordelingen af tilsyn justeres

løbende, for at Arbejdstilsynets ressourcer prioriteres der, hvor der er

behov.

Der må forventes et lidt højere niveau for det offentlige efter 2008, men det

er umuligt at skønne mere præcist over omfanget. Der må i alle tilfælde

forventes betydelige udsving i antallet af rådgivningspåbud i det offentlige

fra år til år.

Merudgifterne ved rådgivningspåbud påhviler kun

virksomheder, der overtræder gældende arbejdsmiljøregler. Merudgifterne er

derfor ikke omfattet af DUT-reguleringen. Da princippet om rådgivningspåbud

blev indført fra 2005, var ændringen heller ikke omfattet af

DUT-reguleringen.

Eventuelle merudgifter knyttet til § 21-påbud er

knyttet til konkret mistanke om overtrædelse af gældende arbejdsmiljøregler,

men en eventuel overtrædelse kan først vurderes, når resultatet af

undersøgelsen foreligger. Det vil være op til en konkret forhandling, i

hvilket

omfang der skal DUT-kompenseres.

Flere rådgivningspåbud og § 21-påbud vil betyde en

lille administrativ belastning i form af indgåelse af kontrakter med

autoriserede arbejdsmiljørådgivere, hvis offentlige virksomheder modtager

påbud

som konsekvens af overtrædelse af gældende arbejdsmiljøbestemmelser.

5. De økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De økonomiske konsekvenser af lovændringerne er knyttet til

§ 21, stk. 2, om, at undersøgelser efter krav fra Arbejdstilsynet

skal foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, samt til § 77 a

om ændringerne

i kriterierne for at give rådgivningspåbud og indholdet af rådgivningen. De

nye

kriterier vil medføre et større antal rådgivningspåbud end hidtil.

Krav om § 21-undersøgelser stilles i dag hovedsageligt

ved konkret mistanke om problemer med hensyn til støjniveauet, indeklimaet og

det psykiske arbejdsmiljø. Den økonomiske konsekvens af, at der kan stilles

krav om, at undersøgelsen gennemføres af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver,

er eventuelt, at undersøgelsen bliver dyrere. Det vurderes, at ændringen i

§ 21 kan sikre en kvalificering af undersøgelser med klarere resultater

på

det psykiske område, og at Arbejdstilsynet derfor vil benytte muligheden i

større omfang. Dette vil medføre visse merudgifter.

Da kriterierne for, hvad undersøgelserne på det psykiske

område skal indeholde, ikke er fastlagt, er det imidlertid ikke muligt at

skønne over omfanget af merudgifter for erhvervslivet.

I forhold til det hidtidige niveau for rådgivningspåbud forventes

justeringerne at medføre en stigning på 25 % til 100 %. Der må forventes

ret store variationer fra år til år bl.a. afhængigt af, hvilke brancher med

mange produktionsenheder der bliver screenet.

Ud fra stigningen i antallet af rådgivningspåbud samt

prisforudsætninger m.v. (se afsnittet om det offentlige) beregnes

meromkostningerne

for den private sektor til mellem 9 og 31 mio. kr., som det fremgår af

nedenstående

tabel.

Meromkostninger i forbindelse med rådgivningspåbud

2007-2008 til erhvervslivet

Mio. kr. årligt

2007

2008

Privat sektor

9-31 mio. kr.

9-31 mio. kr.

Sektorfordelingen afhænger af fordelingen af antallet af

tilsynsbesøg, i første omgang screening med efterfølgende tilsynsbesøg, men

også detailtilsyn samt eventuelt særlige aktioner. Ovenstående er baseret på

beregningerne

til arbejdsmiljøreformen i 2004. Det private erhvervsliv forventes at få en

relativt stor del af de rådgivningspåbud, der vil blive givet 2007-2008,

fordi

screeningsplanen i denne periode omfatter ret få offentlige virksomheder.

Der skal i 2009-2011 screenes et betydeligt antal

virksomheder i brancher, der mangler screening, og hertil kommer genbesøg på

en

del virksomheder, der har haft problemer. Som det er nævnt i beregningen for

det offentlige, er det ikke fastlagt, i hvilke brancher og hvornår

tilsynsbesøgene vil blive udført, da udfasningen af BST-pligten på det

tidspunkt

er afsluttet. Det samlede billede af tilsynsbesøgenes fordeling er derfor

ukendt, og derfor kan der ikke skønnes over omfanget af rådgivningspåbud

efter

2008.

Merudgifterne til nye typer af rådgivningspåbud påhviler

kun virksomheder, der overtræder gældende arbejdsmiljøregler. Eventuelle

merudgifter til § 21-undersøgelser er knyttet til konkret mistanke om

arbejdsmiljøproblemer, men ikke altid til overtrædelse af gældende regler.

Reglerne skønnes ikke at medføre administrative

konsekvenser på over 10.000 timer i den private sektor, og, som nævnt

ovenfor,

vil de alene påhvile virksomheder, der overtræder gældende regler, og som

derfor skal indgå kontrakter med autoriserede arbejdsmiljørådgivere.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om

forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser

for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt

virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og

Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

6. De administrative konsekvenser for

borgerne

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser

for borgerne.

7. De miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder enkelte bestemmelser, der via

lovgivning berører dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om

iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed

og sundhed under arbejdet (rammedirektivet) som offentliggjort i EF-tidende

den

29. juni 1989, som blev implementeret i den danske arbejdsmiljølovgivning den

1. januar 1993.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Finansministeriet

Forsvarsministeriet

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet

Justitsministeriet

Kirkeministeriet

Kulturministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for

Familie og Forbrugeranliggender

Ministeriet for

Flygtninge, Indvandrere og Integration

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for

Videnskab, Teknologi og Udvikling

Socialministeriet

Skatteministeriet

Statsministeriet

Transport- og

Energiministeriet

Udenrigsministeriet

Undervisningsministeriet

Økonomi- og

Erhvervsministeriet

Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen

Søfartsstyrelsen

Energistyrelse

Statens

Luftfartsvæsen

Konkurrencestyrelsen

Arbejdsmiljørådet

Arbejdsmiljøklagenævnet

Rigsadvokaten

Foreningen af

Politimestre i Danmark

Politidirektøren

i København

Certificerede

Organers Forum

DANAK

Landsorganisationen

i Danmark

Funktionærernes

og Tjenestemændenes Fællesråd

Akademikernes

Centralorganisation

Dansk

Arbejdsgiverforening

Sammenslutningen

af Landbrugets arbejdsgivere (SALA) og Landbrugsrådet

Finanssektorens

Arbejdsgiverforening

Ledernes

Hovedorganisation

Kommunernes

Landsforening

Amtsrådsforeningen

Københavns

Kommune

Frederiksberg

Kommune

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser

/mindreudgifter

Negative konsekvenser

/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Ingen

§ 21-påbud: Visse merudgifter

Rådgivningspåbud: 0,8-2,5 mio. kr. årligt

Merudgifter ikke omfattet af DUT, da det kun vedrører

arbejdsgivere, der overtræder gældende regler

Administrative konsekvenser for stat, regioner og

kommuner

Ingen

Kun virksomheder, der får § 21-påbud og rådgivningspåbud:

Lille administrativ byrde (samlet set langt under 10.000 timer) i forbindelse

med indgåelse af kontrakt med rådgiver

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

§ 21-påbud: Visse merudgifter

Rådgivningspåbud: 9-31 mio. kr. årligt

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Kun virksomheder, der får § 21-påbud og rådgivningspåbud:

Lille administrativ byrde i forbindelse med indgåelse af kontrakt med

rådgiver

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 13 b)

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 72 a

deles op i 2 stykker, jf. forslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 2 (§ 13 c)

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 77 a

deles op i 2 stykker, jf. forslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 3

(§ 15 a, stk.1, 2. pkt.)

Forslaget

indebærer, at det tydeliggøres og præciseres, at en arbejdspladsvurdering

(APV)

er et selvstændigt tilsynsobjekt, der er omfattet af Arbejdstilsynets

sædvanlige kontrol- og tilsynsbeføjelser efter loven, jf. § 72 og

§ 77. Arbejdstilsynets tilsyn med virksomhedernes udarbejdelse af APV

indgår

således som et grundlæggende element i det sædvanlige tilsynsarbejde ved den

nærmere vurdering af og stillingtagen til den enkelte virksomheds

arbejdsmiljø.

Det betyder, at tilsynet med virksomhedernes APV-arbejde omfatter såvel

overholdelse af de såkaldte formelle krav som de indholdsmæssige krav, dvs.

de

indholdsmæssige elementer, der efter arbejdsmiljøreglerne skal indgå i

udarbejdelsen

af en APV.

Det understreges, at forslaget ikke indebærer nogen

ændringer i, at en APV fortsat er virksomhedens arbejdsredskab til afdækning

og

løsning af arbejdsmiljøproblemer med udgangspunkt i egne forudsætninger og

muligheder. Virksomheden kan fortsat vælge, efter hvilken metode en APV skal

udarbejdes. Arbejdstilsynet fører således f.eks. ikke tilsyn med, hvordan en

handlingsplan nærmere er udformet, men vil føre tilsyn med, om der foreligger

en handlingsplan for uløste væsentlige arbejdsmiljøproblemer, som

virksomheden

selv har konstateret, og om f.eks. virksomhedens sygefravær er inddraget i

APV’en,

eller om sikkerhedsorganisationen er inddraget i arbejdet med APV’en.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt

3.5.

Til nr. 4 (§ 21, stk. 2)

Med indførelse af bemyndigelsesbestemmelsen i § 21,

stk. 2, gives der hjemmel til i en bekendtgørelse at fastsætte, at

virksomheden skal benytte en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til

undersøgelse

m.v., som Arbejdstilsynet stiller krav om skal iværksættes som følge af en

konkret mistanke vedrørende arbejdsmiljøforholdene i en virksomhed.

Brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere skal særligt ses

i lyset af mulige arbejdsmiljøproblemer, som kan skyldes belastninger i det

psykiske arbejdsmiljø, der umiddelbart kan være vanskelige at konstatere

eller

få konkretiseret nærmere. Kvalificerede og mere grundige undersøgelser vil

her

være nødvendige, for at der kan tages stilling til, om der er grundlag for at

træffe en afgørelse.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt

3.4.

Til nr. 5 (§ 67, stk. 4, nr. 3)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen

i § 80 a, jf. forslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 6 (§ 70)

Forslaget indebærer, at Arbejdstilsynet benævnes en

styrelse. Arbejdstilsynets organisationsform og struktur kan offentliggøres i

bekendtgørelsesform, men også på anden vis, f.eks. på Arbejdstilsynets

hjemmeside.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt

3.7.

Til nr. 7 (§ 72 a)

Til § 72 a, stk. 1

I bestemmelsen fastsættes, at Arbejdstilsynet gennemfører

screening af arbejdsmiljøet i virksomheder med ansatte for at afklare, hvilke

virksomheder der har behov for tilsyn og med henblik på at danne udgangspunkt

for dette tilsyn.

Bestemmelsen indebærer, at virksomhederne allerede ved

screeningen får gennemgået de væsentligste områder af det materielle

arbejdsmiljø, herunder altid det psykiske arbejdsmiljø. De virksomheder, der

ved screeningen udtages til et efterfølgende tilsyn, vil få et tilsyn, der

tager udgangspunkt i resultatet af screeningen. Derved skabes der en større

sammenhæng mellem screeningen og det efterfølgende tilsyn. Forslaget vil

således

medføre, at screeningen og det efterfølgende tilsyn fremstår som et samlet

tilsynsforløb.

Den foreslåede ændring indebærer, at der ved screening gives

mulighed for at afgive

påbud med

frist, hvis der kun er få arbejdsmiljøproblemer på virksomheden.

Den foreslåede ændring indebærer, at Arbejdstilsynet

fremover, udover strakspåbud og forbud, også i forbindelse med screeningen

kan

afgive få påbud med frist ved overtrædelse af arbejdsmiljøloven, som f.eks.

påbud om APV og sikkerhedsorganisation. Dette betyder, at virksomheder, der

kun

har nogle få overtrædelser af arbejdsmiljøloven, får Arbejdstilsynets

afgørelser

om disse forhold allerede ved screeningsbesøget. Herved får virksomheden kun

ét

tilsynsbesøg, idet tilsynet afsluttes ved screeningen.

Arbejdstilsynet får en lidt videre adgang til at kontakte

virksomheder inden screening med henblik på at få oplyst, hvor virksomheden

udfører arbejde for øjeblikket. Forslaget vil navnlig være relevant i forhold

til små virksomheder inden for bygge- og anlægsområdet. Der er fortsat tale

om

et uvarslet screeningsbesøg, da tidspunktet for tilsynet stadig ikke bliver

meddelt til virksomheden på forhånd.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt

3.1.

Til § 72 a, stk. 2

Med forslaget indføres en bemyndigelsesbestemmelse, der

giver beskæftigelsesministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, at

virksomheder,

der har dokumenteret et godt arbejdsmiljø, kan fritages for screening. Der

åbnes således mulighed for, at det ved bekendtgørelse nærmere kan fastsættes,

hvilke dokumentationskrav for et godt arbejdsmiljø, herunder form og indhold,

en virksomhed skal opfylde for at kunne blive fritaget for screening.

Det fremgår af de oprindelige bemærkninger til § 72 a,

at virksomheder, der har opnået et arbejdsmiljøcertifikat efter lov nr. 442

af

7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (med senere

ændringer)

eller et certifikat efter bekendtgørelse nr. 87 af 31. januar 2005 om

anerkendelse af DS/OHSAS 18001 mv. som dokumentation for et godt

arbejdsmiljø,

er fritaget for screening. Disse virksomheder vil fortsat være fritaget for

screening.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt

3.1.

Til nr. 8 (§ 75, stk. 3)

Bestemmelsen betyder, at det pålægges akkrediterede

inspektionsorganer at indberette et teknisk hjælpemiddel, f.eks. et

trykbærende

anlæg eller en elevator, til Arbejdstilsynet, når organet vurderer, at det

tekniske hjælpemiddel udgør en fare, hvis der ikke gribes ind. Med

inspektionsorganernes indberetning orienteres Arbejdstilsynet, så

Arbejdstilsynet kan afgive påbud eller nedlægge forbud efter § 77 mod

brugen af det tekniske hjælpemiddel.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt

3.6.

Til nr. 9 (§ 77 a)

Til § 77 a, stk. 1

Bestemmelsen indebærer, at Arbejdstilsynet kan afgive påbud

om brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til løsning af konstaterede

arbejdsmiljøproblemer, bl.a. med henblik på, at det forebyggende

arbejdsmiljøarbejde

i virksomheden styrkes.

Bestemmelsen udvider Arbejdstilsynets adgang til at afgive rådgivningspåbud

til andre end arbejdsgiveren, der har pligter efter arbejdsmiljøloven. Påbud

vil herefter også kunne gives til f.eks. bygherrer ved konstaterede

overtrædelser

inden for bygge- og anlægsområdet.

Til § 77 a, stk. 2

Den foreslåede ændring af bestemmelsen indebærer, at der

indføres en bemyndigelsesbestemmelse, der giver hjemmel til, at der i

bekendtgørelse

indføres 3 typer rådgivningspåbud: R

ådgivningspåbud

ved komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer, rådgivningspåbud ved mange

arbejdsmiljøproblemer

og rådgivningspåbud ved gentagne arbejdsmiljøproblemer.

Det er hensigten med forslaget, at der med r

ådgivningspåbud ved komplekse og alvorlige

arbejdsmiljøproblemer

skal ske en justering og udvidelse af emneområderne,

der efter de gældende regler udløser et problempåbud. Det betyder, at der

også

vil kunne blive afgivet rådgivningspåbud i relation til enkeltstående

formelle

overtrædelser, når disse har stor betydning for forebyggelse af alvorlige

arbejdsmiljøproblemer. Der kan f.eks. være tale om afgivelse af

rådgivningspåbud til bygherrer som følge af manglende plan for byggepladsens

sikkerhed og sundhed.

Herudover tænkes bemyndigelsen anvendt således, at det nye

rådgivningspåbud ved

mange arbejdsmiljøproblemer

afgives til en virksomhed, når Arbejdstilsynet konstaterer et vist antal

overtrædelser, f.eks. 5 overtrædelser, uanset om der er tale om formelle

eller

materielle arbejdsmiljøproblemer.

Rådgivningspåbud ved komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer

og rådgivningspåbud ved mange arbejdsmiljøproblemer vil kunne afgives ved et

enkeltstående tilsyn, som f.eks. et såkaldt detailtilsyn, eller på baggrund

af

et samlet tilsynsforløb bestående af såvel screeningsbesøget som det

efterfølgende tilsyn. Det vil således ikke være anledningen til tilsynet, der

afgør, om virksomheden får et rådgivningspåbud, men virksomhedens behov for

rådgivning.

Endelig vil bemyndigelsen blive anvendt således, at det nye

rådgivningspåbud til virksomheder (juridiske enheder), der har underliggende

produktionsenheder, afgives, når virksomheden får gentagne afgørelser om

arbejdsmiljøproblemer, f.eks. 15 påbud, fordelt over flere produktionsenheder

over en vis periode. Påbuddene skal vedrøre samme emne, f.eks. ergonomi,

psykisk arbejdsmiljø eller ulykkesrisiko.

Disse gentagne afgørelser vil blive talt sammen over flere

tilsyn over en periode på f.eks. 1 år, uanset anledningen til det enkelte

tilsyn.

Rådgivningspligten vil bl.a. være koncentreret om revision

af virksomhedens APV med henblik på at forebygge, at de samme problemer

opstår

igen. Ved gentagne arbejdsmiljøproblemer skal rådgivningspligten fokusere på

at

få opbygget arbejdsgange i sikkerhedsorganisationen.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt

3.2.

Til nr. 10 (§ 78 a)

Til § 78 a, stk. 1

Med forslaget gives hjemmel til at fastsætte nærmere regler

om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø, aktuelt ved en

smiley-ordning

m.v., hvor den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ved navns nævnelse

offentliggøres

på Arbejdstilsynets hjemmeside. Samtidig fastsættes, at

beskæftigelsesministeren kan beslutte at indføre en ordning med

offentliggørelse af arbejdsmiljøet i virksomheder, hvor Arbejdstilsynet ikke

har konstateret overtrædelser.

Bestemmelsen indebærer, at der indføres en positiv smiley for

virksomheder, der screenes efter de nye retningslinjer for screening, når

virksomheden ikke har et udestående med Arbejdstilsynet. Smiley’en vil

indeholde

en dato, der viser, hvornår virksomheden er blevet screenet. For

virksomheder,

der er blevet screenet efter lovens ikrafttræden, og som på et senere

tidspunkt

modtager afgørelser fra Arbejdstilsynet, der medfører en negativ smiley, vil

den positive smiley være tilknyttet en dato, der viser, hvornår virksomheden

er

ophørt med at have en negativ smiley.

Forslaget indebærer endvidere, at virksomheder, der af egen

drift har investeret i løbende at sikre et højt arbejdsmiljøniveau, efter

anmodning får ret til at få dette offentliggjort ved et særligt anerkendende

symbol.

Det er alene dokumentation anerkendt efter regler fastsat

af beskæftigelsesministeren, der giver adgang til at få offentliggjort det

nye

symbol. For indeværende er det virksomheder, der har opnået

arbejdsmiljøcertifikat

efter lov nr. 442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder

(med senere ændringer). Herudover har virksomheder, der har opnået certifikat

efter bekendtgørelse nr. 87 af 31. januar 2005 om anerkendelse af DS/OHSAS

18001 mv. som dokumentation for et godt arbejdsmiljø, ret til at få

offentliggjort det nye symbol.

Som konsekvens af den foreslåede ordning konverteres de

nuværende grønne smiley’er, som er tildelt certificerede virksomheder,

automatisk til det nye anerkendende symbol ved lovforslagets ikrafttræden.

Det er hensigten, at alle afgørelser med frist, der ikke er

tilknyttet rådgivning, samt alle strakspåbud fremover medfører en negativ gul

smiley,

der offentliggøres, indtil påbuddet er efterkommet – dog altid i en

minimumsperiode

på 6 måneder.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at alle rådgivningspåbud

medfører, at virksomheden tildeles den mest negative røde smiley. Denne vil

blive offentliggjort, indtil påbuddet er efterkommet – dog altid i en

minimumsperiode

på 6 måneder. Det foreslås endvidere, at alle forbud ligeledes offentliggøres

med den røde smiley i 6 måneder.

Det nuværende screeningssymbol vil blive udfaset i takt

med, at virksomheder, der har modtaget dette symbol, screenes igen.

Det vil som udgangspunkt være emnerne for de problemer, der

har udløst afgørelsen fra Arbejdstilsynet, der tænkes offentliggjort, som

f.eks. emner inden for støj, ulykkesrisiko, ergonomi, psykisk arbejdsmiljø.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt

3.3.

Til § 78 a, stk. 2

Bestemmelsen giver hjemmel til i bekendtgørelse at

fastsætte nærmere regler om indhold og form, samt omfang og varighed for

offentliggørelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ved navns nævnelse.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet via den smiley-ordning

m.v., som er beskrevet i bemærkningerne til § 78 a, stk. 1.

Det er hensigten, at offentliggørelse af tildelte smiley’er

først og fremmest vil ske på Arbejdstilsynets hjemmeside.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt

3.3.

Til nr. 11 (Overskriften til kapitel

13 a

)

Overskriften ændres som konsekvens af, at

Arbejdsmiljøinstituttet skifter navn til Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø.

Til nr. 12 (§ 80 a)

Bestemmelsen ændres som konsekvens af, at

Arbejdsmiljøinstituttet skifter navn til Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø og bliver et forskningscenter under Beskæftigelsesministeriet.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.8.

Til nr. 13 (§ 82, stk. 1, nr. 1)

Bestemmelsen ændres som følge af, at der tilføjes et nyt

stykke i § 21.

Samtidig ændres bestemmelsen som konsekvens af, at de

akkrediterede inspektionsorganers indberetningspligt indsættes i § 75,

som

stk. 3, og lægers indberetningspligt herefter bliver stk. 4.

Til nr. 14 (§ 82, stk. 1, nr. 3)

Bestemmelsen ændres som følge af, at § 77 a deles op i

2 stykker, hvor den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er indsat i

stk. 2.

Til § 2

Til stk. 1

Det foreslås i

§ 2,

stk. 1

, at loven træder i kraft den 1. april 2007.

Til stk. 2

Det foreslås i

§ 2,

stk. 2

, at bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af rådgivere til

løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud) og bekendtgørelse

nr.

553 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere for en

periode (Periodepåbud), opretholdes, indtil de efter disse bekendtgørelser

afgivne påbud er efterkommet, herunder at rådgivningsperioden på 1-2 år er

udløbet.

Problem- og periodepåbud, der er udstedt i medfør af

ovenstående regler, bevarer således deres gyldighed og behandles efter de

hidtil gældende regler i § 77 a i lov nr. 425 af 9. juni 2004, herunder

de

nævnte bekendtgørelser og administrativ praksis.

Til stk. 3

Forslaget i

§ 2, stk.

3,

indebærer, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til, at der i

bekendtgørelse fastsættes en overgangsordning for virksomheder, der i medfør

af

§ 78 a i lov nr. 425 af 9. juni 2004 om arbejdsmiljø var omfattet af de

hidtil tildelte symboler efter gældende regler om offentliggørelse af

virksomhedernes

arbejdsmiljø, jf. bekendtgørelse nr. 1497 af 20. december 2004 om

offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø mv. (Smiley-ordning).

Bemyndigelsen tænkes navnlig udmøntet således, at alle

virksomheder, der før lovens ikrafttræden er blevet offentliggjort med en

grøn

smiley, fordi de har erhvervet et arbejdsmiljøcertifikat og har anmodet om at

få dette offentliggjort, ved lovens ikrafttræden automatisk vil få tildelt et

nyt og særligt anerkendende symbol som erstatning for deres grønne smiley.

Det foreslås, at alle virksomheder, der før lovens

ikrafttræden er blevet screenet, beholder det hidtidige screeningssymbol,

indtil virksomhederne screenes igen. Såfremt disse virksomheder ønsker en

gennemgang efter de nye retningslinjer for screening og dermed mulighed for

tildeling af en grøn smiley, vil Arbejdstilsynet screene disse virksomheder

efter anmodning fra den enkelte virksomhed. Denne screening udføres

uafhængigt

af den sædvanlige screeningskadence.

Som led i overgangsordningen foreslås endvidere, at alle

virksomheder, der før lovens ikrafttræden har fået et påbud med frist,

herunder

periodepåbud, bliver synliggjort med en gul smiley, indtil påbuddet er

efterkommet

– uanset påbuddets karakter.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 13 b.

Virksomhederne ophører med at være omfattet

af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste samtidig med

Arbejdstilsynets screeningsbesøg, jf. § 72 a. Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler herom.

§ 13 b.

Virksomhederne ophører med at være omfattet

af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste samtidig med

Arbejdstilsynets screeningsbesøg, jf. § 72 a, stk. 1.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler herom.

§ 13 c.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler

om autorisation af arbejdsmiljørådgivere, herunder om pligt til at benytte en

autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet påbyder rådgivning, jf.

§ 77 a.

§ 13 c.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler

om autorisation af arbejdsmiljørådgivere, herunder om pligt til at benytte en

autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet påbyder rådgivning, jf.

§ 77 a, stk. 1.

§ 15 a.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at der

udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og

sundhedsforholdene

på arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og

arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering.

Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig

for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet. En

arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet,

arbejdsmetoder

og arbejdsprocesser m.v. og disse ændringer har betydning for sikkerhed og

sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredje år.

§ 15 a.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at der

udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og

sundhedsforholdene

på arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og

arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering.

Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig

for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet, som fører tilsyn

med arbejdspladsvurderingen. En arbejdspladsvurdering skal revideres, når der

sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og disse

ændringer har betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest

hvert tredje år.

§ 21. - - -

§ 21. - - -

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler om, at undersøgelser m.v., der er forlangt af

Arbejdstilsynet

efter stk. 1, skal foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

§ 67.

- - -

Stk. 4.

Følgende deltager med hver 1 repræsentant

uden stemmeret i rådet:

§ 67.

- - -

Stk. 4.

Følgende deltager med hver 1 repræsentant

uden stemmeret i rådet:

1)

Beskæftigelsesministeriet.

2)

Arbejdstilsynet.

3)

Arbejdsmiljøinstituttet.

4)

Arbejdsskadestyrelsen.

5)

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet.

1)

Beskæftigelsesministeriet.

2)

Arbejdstilsynet.

3)

Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

4)

Arbejdsskadestyrelsen.

5)

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet.

§ 70.

Arbejdstilsynet

er et direktorat under Beskæftigelsesministeriet og består af en central

afdeling samt et antal lokale afdelinger. Direktøren for Arbejdstilsynet

fastlægger opgavernes fordeling mellem afdelingerne.

§ 70.

Arbejdstilsynet

er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet og består af en central

afdeling samt et antal lokale afdelinger. Direktøren for Arbejdstilsynet

fastlægger opgavernes fordeling mellem afdelingerne.

§ 72 a.

Arbejdstilsynet gennemfører screeningsbesøg

med henblik på at afklare, hvilke virksomheder, der har behov for tilsyn.

§ 72 a.

Arbejdstilsynet

gennemfører screening af arbejdsmiljøet i virksomheder med ansatte for at

afklare, hvilke virksomheder der har behov for tilsyn. Samtidig danner

screening udgangspunkt for dette tilsyn.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at virksomheder,

der kan dokumentere et godt arbejdsmiljø, fritages for screening.

§ 75.

- - -

§ 75.

- - -

Stk. 3.

Inspektionsorganer, der er akkrediteret til

kontrol, periodiske undersøgelser, prøvninger eller lignende, skal underrette

Arbejdstilsynet, hvis de vurderer, at et teknisk hjælpemiddel eller dele af

et teknisk hjælpemiddel er til fare, hvis der ikke gribes ind.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3.

En læge, der konstaterer eller får mistanke

om, at en person har været udsat for skadelige påvirkninger på sin

arbejdsplads, skal underrette Arbejdstilsynet. Beskæftigelsesministeren kan

fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 4.

En læge, der konstaterer eller får mistanke

om, at en person har været udsat for skadelige påvirkninger på sin

arbejdsplads, skal underrette Arbejdstilsynet. Beskæftigelsesministeren kan

fastsætte nærmere regler herom.

§ 77 a.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler

om, at Arbejdstilsynet kan påbyde arbejdsgiveren at indhente bistand fra en

autoriseret arbejdsmiljørådgiver, herunder i en nærmere bestemt periode, samt

om rådgivningspåbuddets indhold, omfang og varighed og de nærmere vilkår

herfor, herunder om arbejdsgivers pligter.

§ 77 a.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af påbud skal indhente bistand fra

en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på, at det

forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om rådgivningspåbuddets

indhold, omfang, varighed og de nærmere vilkår herfor.

§ 78 a.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere

regler om offentliggørelse og derved synliggørelse af den enkelte virksomheds

arbejdsmiljø på grundlag af afgørelser, som Arbejdstilsynet har truffet i

forbindelse med tilsynsbesøg på virksomheden.

§ 78 a.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

nærmere regler om offentliggørelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø

ved navns nævnelse på grundlag af resultatet af tilsynet, herunder om

offentliggørelse af de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for

Arbejdstilsynets afgørelser. I forbindelse hermed kan

beskæftigelsesministeren

beslutte at indføre en ordning med offentliggørelse af arbejdsmiljøet i

virksomheder, hvor Arbejdstilsynet ikke har konstateret overtrædelser.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

regler om, på hvilken måde og i hvilken form den enkelte virksomheds

arbejdsmiljø ved navns nævnelse skal gøres tilgængeligt for offentligheden,

herunder at offentliggørelsen skal ske i elektronisk form.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om på hvilken måde, i

hvilken form og med hvilken varighed virksomhedens arbejdsmiljø skal gøres

tilgængeligt for offentligheden.

Kapitel

13 a

Arbejdsmiljøinstituttet

Kapitel

13 a

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

§ 80 a.

Arbejdsmiljøinstituttet er en

sektorforskningsinstitution under Beskæftigelsesministeriet.

§ 80 a.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

er et forskningscenter under Beskæftigelsesministeriet.

§ 82.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den

øvrige lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år den, der

§ 82.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den

øvrige lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år den, der

1)

overtræder

§ 15, § 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18,

§ 19, § 20, stk. 1, § 21, § 23, §§ 25-34,

§ 37, stk. 1 og 4, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1,

§ 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5,

§ 75, stk. 3, eller § 76, stk. 1,

2)

lader arbejde

udføre i strid med kapitel 9 og 10, leder eller fører tilsyn med sådant

arbejde eller udfører arbejde i strid med kapitel 9,

3)

ikke efterkommer

påbud efter § 77, § 77 a, eller

4)

undlader at meddele

oplysninger efter § 22, stk. 2.

1)

overtræder

§ 15, § 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18,

§ 19, § 20, stk. 1, § 21, stk. 1, § 23,

§§ 25-34, § 37, stk. 1 og 4, § 38, stk. 1,

§ 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1,

§ 63, stk. 5, § 75, stk. 4, eller § 76, stk. 1,

2)

lader arbejde

udføre i strid med kapitel 9 og 10, leder eller fører tilsyn med sådant

arbejde eller udfører arbejde i strid med kapitel 9,

3)

ikke efterkommer

påbud efter § 77, § 77 a, stk. 1, eller

4)

undlader at meddele

oplysninger efter § 22, stk. 2.

Lignende dokumenter