Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Justering af screening, rådgivning og smiley-ordningen m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 29. november 2006 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov
om ændring af lov om arbejdsmiljø
(Justering af
screening, rådgivning og smiley-ordningen m.v.)
§ 1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af
18. marts 2005, som ændret ved lov nr. 300 af 19. april 2006, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 13 b
ændres »§ 72 a« til: »§ 72
a, stk. 1«.
2.
I
§ 13 c
ændres »§ 77 a« til: »§ 77
a, stk. 1«.
3.
I
§ 15 a, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes
efter »Arbejdstilsynet«: », som fører tilsyn med arbejdspladsvurderingen«.
4.
I
§ 21
Læs alt
indsættes som stk. 2:
»
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om, at undersøgelser m.v., der er forlangt af
Arbejdstilsynet efter stk. 1, skal foretages af en autoriseret
arbejdsmiljørådgiver.«
5.
I
§ 67, stk. 4, nr. 3,
ændres »Arbejdsmiljøinstituttet«
til: »Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø«.
6.
I
§ 70
ændres »et direktorat« til: »en
styrelse«.
7.
§ 72 a
affattes således:
»
§ 72 a.
Arbejdstilsynet
gennemfører screening af arbejdsmiljøet i virksomheder med ansatte for at
afklare, hvilke virksomheder der har behov for tilsyn. Samtidig danner
screening udgangspunkt for dette tilsyn.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at virksomheder,
der
kan dokumentere et godt arbejdsmiljø, fritages for screening.«
8.
I
§ 75
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»
Stk. 3.
Inspektionsorganer, der er akkrediteret til
kontrol, periodiske undersøgelser, prøvninger eller lignende, skal underrette
Arbejdstilsynet, hvis de vurderer, at et teknisk hjælpemiddel eller dele af
et
teknisk hjælpemiddel er til fare, hvis der ikke gribes ind.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
9.
§ 77 a
affattes således:
»§ 77 a. Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af påbud
skal indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med
henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om rådgivningspåbuddets indhold, omfang, varighed
og
de nærmere vilkår herfor.«
10.
§ 78 a
affattes således:
»
§ 78 a.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af den enkelte virksomheds
arbejdsmiljø ved navns nævnelse på grundlag af resultatet af tilsynet,
herunder
om offentliggørelse af de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for
Arbejdstilsynets afgørelser. I forbindelse hermed kan
beskæftigelsesministeren
beslutte at indføre en ordning med offentliggørelse af arbejdsmiljøet i
virksomheder, hvor Arbejdstilsynet ikke har konstateret overtrædelser.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om på hvilken måde, i
hvilken form og med hvilken varighed virksomhedens arbejdsmiljø skal gøres
tilgængeligt
for offentligheden.«
11.
Overskriften
til
kapitel
13 a
affattes således:
»Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø«.
12.
§ 80 a
affattes således:
»
§ 80 a.
Det
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er et forskningscenter under
Beskæftigelsesministeriet.«
13.
I
§ 82, stk. 1, nr. 1,
ændres »§ 21«
til: »§ 21, stk. 1«, og »§ 75, stk. 3,« ændres til:
»§ 75,
stk. 4«.
14.
I
§ 82, stk. 1, nr. 3,
ændres »77 a «
til: »77 a, stk. 1«.
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. april 2007.
Stk. 2.
Bekendtgørelse
nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til
løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud) og bekendtgørelse
nr.
553 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere for en
periode (Periodepåbud), finder fortsat anvendelse for påbud udstedt inden
lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan virksomheder,
der i medfør af § 78 a i lov nr. 425 af 9. juni 2004 har været omfattet
af
symboler tildelt efter de hidtil gældende regler om offentliggørelse af
virksomhedernes arbejdsmiljø, bliver omfattet af denne lov.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø er senest bekendtgjort
ved lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, som ændret ved lov nr. 300
af
19. april 2006.
1. Indholdsfortegnelse
side
1.
Indholdsfortegnelse
;............................................................................
.......
3
2.
Indledning
;............................................................................
.....................
3
2.1.
Lovforslagets hovedindhold
..............................................................
4
2.2.
Den overordnede
baggrund for lovforslaget
.......................................
4
3.
Hovedpunkterne i
lovforslaget
....................................................................
4
3.1.
Justering af reglerne
om screening
....................................................
4
3.2.
Justering af reglerne
om rådgivning
...................................................
6
3.3.
Justering af smiley-ordningen
...........................................................
8
3.4.
Brug af autoriseret
arbejdsmiljørådgiver til undersøgelse af arbejdsmiljøforhold
;............................................................................
.........
9
3.5.
Præcisering af regler
om arbejdspladsvurdering (APV)
......................
10
3.6.
Underretningspligt for
akkrediterede inspektionsorganer
.....................
11
3.7.
Arbejdstilsynets
benævnelse m.v.
.....................................................
12
3.8
Navneændring m.v. for
Arbejdsmiljøinstituttet
...................................
12
4.
De økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
................
12
5.
De økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
.........
14
6.
De administrative
konsekvenser for borgerne
..............................................
14
7.
De miljømæssige
konsekvenser
..................................................................
14
8.
Forholdet til EU
retten
;............................................................................
...
14
9.
Hørte myndigheder og
organisationer
.........................................................
15
10.
Sammenfattende skema
;........................................................................
....
16
2. Indledning
Regeringen indgik i februar 2004 en aftale om en
arbejdsmiljøreform med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.
Som led i forligsaftalen om arbejdsmiljøreformen var
regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre enige om, at reformens
elementer
løbende skulle vurderes, således at der kunne tages stilling til, om de
forskellige virkemidler i reformen skulle justeres.
Siden arbejdsmiljøreformens vedtagelse er der endvidere
truffet politisk beslutning om prioriteringen af de kommende års
arbejdsmiljøindsats. Det skete på baggrund af regeringens »Redegørelse om
fremtidens arbejdsmiljø 2010 – ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen«
fra
december 2005. De prioriterede arbejdsmiljøproblemer frem til og med 2010 er
arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, støj samt muskel- og skeletbesvær.
Disse nye prioriteringer er blevet taget med i de
betragtninger, der ligger til grund for vurderingen af behovet for
justeringer
af arbejdsmiljøreformen.
Forligspartierne bag reformen og Socialdemokraterne har i
oktober 2006 indgået en aftale om justering af arbejdsmiljøreformen, som
bl.a.
indebærer, at screeningsmetoden, rådgivningspåbuddene og smiley-ordningen
justeres.
2.1. Lovforslagets hovedindhold
2.1.1. Screening
Den foreslåede § 1, nr. 7, medfører, at
screeningsbestemmelsen ændres således, at et screeningsbesøg gennemføres med
henblik på at afklare, hvilke virksomheder, der har behov for et
efterfølgende
tilsyn, herunder med henblik på at danne udgangspunkt for dette tilsyn.
2.1.2. Rådgivning
Den foreslåede § 1, nr. 9, indebærer, at
bemyndigelsesbestemmelsen udvides således, at der fremover kan meddeles påbud
til andre end arbejdsgiveren.
2.1.3. Smiley-ordningen
Der foreslås i § 1, nr. 10, en ændring af
bemyndigelsesbestemmelsen med henblik på, at beskæftigelsesministeren kan
indføre en særlig ordning for virksomheder med et godt arbejdsmiljø. Samtidig
er det hensigten med bestemmelsen at revidere den gældende smiley-ordning.
2.1.4. Brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver
til undersøgelse af arbejdsmiljøforhold
Den foreslåede § 1, nr. 4, indebærer, at ministeren
får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet kan
kræve, at undersøgelsespåbud efter § 21 skal foretages af en autoriseret
arbejdsmiljørådgiver.
2.1.5. Arbejdspladsvurdering (APV)
Det præciseres i den foreslåede § 1, nr. 3, at
Arbejdstilsynet har hjemmel til at håndhæve alle dele af bestemmelsen om APV,
herunder de enkelte indholdsmæssige elementer, som er identifikation og
kortlægning, beskrivelse og vurdering, opstilling af en handlingsplan og
retningslinjer for opfølgning samt inddragelse af arbejdsrelateret
sygefravær.
2.1.6. Underretningspligt for akkrediterede
inspektionsorganer
I begyndelsen af 2007 privatiseres opgaverne med
opstillingskontrol og periodiske undersøgelser på trykbærende udstyr (kedler
og
trykbeholdere m.v.). Med den foreslåede ændring i § 1, nr. 8, pålægges
akkrediterede inspektionsorganer i særlige situationer en underretningspligt
til Arbejdstilsynet om udstyr, der udgør en fare. Bestemmelsen er generel for
alle tekniske hjælpemidler. Bestemmelsen vil blive udmøntet nærmere i en
bekendtgørelse.
2.1.7. Arbejdstilsynets benævnelse m.v.
Arbejdstilsynets benævnelse ændres fra direktorat til
styrelse.
2.1.8. Navneændring m.v. for
Arbejdsmiljøinstituttet
Arbejdsmiljøinstituttet skifter navn den 1. januar 2007 til
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og bliver et forskningscenter
under Beskæftigelsesministeriet. Derfor foreslås det i § 1, nr. 5, 11 og
12, at arbejdsmiljøloven ændres i overensstemmelse hermed.
2.2. Den overordnede baggrund for lovforslaget
Formålet med arbejdsmiljøreformen er at understøtte den
enkelte virksomhed med udgangspunkt i de arbejdsmiljøinitiativer, som den
enkelte virksomhed iværksætter. Hensigten er, at virksomhederne løbende
motiveres til at sikre et godt arbejdsmiljø. For at sikre dette formål er der
behov for at justere enkelte af arbejdsmiljøreformens elementer, således at
det
forebyggende arbejde i den enkelte virksomhed i højere grad understøttes. Det
drejer sig om screening, rådgivning og smiley-ordning. Herudover er der behov
for ændringer i arbejdsmiljøloven på enkelte andre områder. Det er bl.a.
fundet
hensigtsmæssigt at etablere mulighed for at stille krav om brug af
autoriserede
arbejdsmiljørådgivere til undersøgelse af arbejdsmiljøforhold inden for det
psykiske område.
3. Hovedpunkterne i lovforslaget
3.1. Justering af reglerne om screening
3.1.1. Gældende ret
På baggrund af arbejdsmiljøreformen blev screeningen af alle
virksomheder med ansatte påbegyndt den 1. januar 2005, jf. lovens § 72
a.
Et screeningsbesøg er et uanmeldt besøg fra Arbejdstilsynet. Formålet med
screeningen er at gennemgå virksomhedernes arbejdsmiljø med henblik på at
prioritere virksomheder, der overtræder arbejdsmiljøloven, til et
efterfølgende
tilsyn.
Arbejdstilsynet træffer som udgangspunkt ikke afgørelser
ved screening, bortset fra forbud eller strakspåbud, hvis Arbejdstilsynet
konstaterer fare for de ansatte.
Screening er i dag en såkaldt stopprøve, som medfører, at
Arbejdstilsynet afbryder screeningen, når den første overtrædelse af
arbejdsmiljøloven konstateres, hvorefter virksomheden prioriteres til tilsyn.
Ved det efterfølgende tilsyn foretages en niveauplacering,
hvor virksomhederne indplaceres på 3 niveauer ud fra en samlet vurdering af
virksomhedens arbejdsmiljø med henblik på, at Arbejdstilsynet målretter
tilsynet
mod de virksomheder, der har behov herfor.
Arbejdstilsynet kan alene i enkelte tilfælde, hvor det
efter en konkret vurdering af praktiske grunde kan være nødvendigt, tage
kontakt til virksomheden forud for screeningen, f.eks. hvor der udføres
arbejde
på skiftende arbejdssteder udenfor virksomheden.
Virksomheder, der har dokumentation for at gøre en
ekstraordinær indsats for et godt arbejdsmiljø, er fritaget for screening.
Det
drejer sig om virksomheder, der har opnået arbejdsmiljøcertifikat efter lov
nr.
442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (med senere
ændringer), og virksomheder, der har opnået et certifikat efter
bekendtgørelse
nr. 87 af 31. januar 2005 om anerkendelse af DS/OHSAS 18001 mv. som
dokumentation for et godt arbejdsmiljø.
3.1.2. Overvejelser
Det har vist sig, at mange virksomheder ved screening
prioriteres til et efterfølgende tilsyn, fordi virksomheden overtræder regler
om APV. Imidlertid har mange virksomheder ikke haft andre overtrædelser ved
det
efterfølgende tilsyn. Der er derfor behov for at sikre, at Arbejdstilsynet
kan
gennemgå virksomhedens væsentlige arbejdsmiljøforhold allerede ved
screeningen,
således at tilsynet kan afsluttes på dette tidspunkt, når virksomheden
generelt
set har orden i arbejdsmiljøet, uden at skulle bruge både virksomhedens og
Arbejdstilsynets tid på et unødigt efterfølgende tilsyn.
Det kan være vanskeligt at finde frem til virksomheder med
skiftende eller midlertidige arbejdssteder. Dette er særlig aktuelt i forhold
til screening i bygge- og anlægsbranchen. Der er derfor behov for en lidt
videre adgang for Arbejdstilsynet til, når det er nødvendigt, at kunne
kontakte
virksomhederne inden screeningen med henblik på at få oplyst, hvor
virksomhederne udfører arbejde for øjeblikket.
Der er endelig fundet behov for i bestemmelsen at give
beskæftigelsesministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, at
virksomheder,
der kan dokumentere et godt arbejdsmiljø, fritages for screening. Tilsvarende
fremgår allerede af lovbemærkningerne til lov nr. 425 af 9. juni 2004 om
ændring af lov om arbejdsmiljø.
3.1.3. Den ordning, som lovforslaget lægger
op til
Forslaget indebærer, at Arbejdstilsynet får mulighed for at
tilrettelægge tilsynet mere fleksibelt, således at tilsynet kan indrettes
mere
efter de faktiske forhold.
Hensigten er at tilrettelægge tilsynet således, at screeningen
både har til formål at afklare, om der er behov for et efterfølgende tilsyn,
og
at danne udgangspunkt for dette tilsyn. Screeningen og det efterfølgende
tilsyn
vil derved udgøre et samlet tilsynsforløb. Arbejdstilsynet vil ved
screeningen i
alle tilfælde se på både det formelle arbejdsmiljø, det vil sige elementer i
egenindsatsen som f.eks. APV og sikkerhedsorganisation, og det materielle
arbejdsmiljø. Herved skabes en bedre sammenhæng mellem screeningen og det
eventuelle
efterfølgende tilsyn.
Det er hensigten med ordningen, at Arbejdstilsynet i
forbindelse med screeningen også skal kunne afgive påbud med frist på
virksomheder med få overtrædelser af arbejdsmiljøloven som f.eks. manglende
APV
og manglende sikkerhedsorganisation.
Arbejdstilsynet vil fortsat kontrollere efterkommelsen af de
påbud, der afgives ved screeningen, idet virksomheden som hidtil skal melde
tilbage til Arbejdstilsynet, når problemet er blevet løst.
Endvidere indebærer forslaget, at det psykiske arbejdsmiljø
fremover medtages ved samtlige screeninger.
Arbejdstilsynet vil fortsat følge op med tilsyn på
virksomheder, hvor screening og tilsyn viser, at virksomheden ikke selv evner
at løfte arbejdsmiljøarbejdet. Det er dog hensigten, at det efterfølgende
tilsyn justeres således, at niveauplaceringen, hvor virksomhederne inddeles
på
3 niveauer, bliver overflødig. Dette sker som følge af, at prioriteringen af
virksomheder til efterfølgende tilsyn allerede bliver foretaget ved
screeningsbesøget.
Derfor er det hensigten, at niveauplaceringen afskaffes.
Prioriteringen af virksomhederne til et efterfølgende
tilsyn er som hidtil en procesledende beslutning, og der vil således fortsat
ikke være tale om en afgørelse, som kan indbringes for
Arbejdsmiljøklagenævnet.
Arbejdstilsynets tilsyn, herunder screening, skal kunne
tilpasses og tage højde for arbejdsmiljøforholdene på tværs af
virksomhedsstørrelser og brancher, f.eks. særlige forhold i bygge- og
anlægsbranchen. Herudover er der behov for fleksibilitet i tilgangen til
screening i relation til atypiske arbejdsforhold såsom frivilligt arbejde,
løsarbejde
m.v.
Det er ikke tiltænkt, at der skal ændres ved, at Arbejdstilsynet
foretager stikprøvevise screeningsbesøg, indtil arbejdsmiljøreformen fra 2004
er fuldt ud gennemført i 2012. Således vil ingen virksomheder kunne føle sig
fredet for Arbejdstilsynets kontrol og dermed udskyde nødvendige
arbejdsmiljøinitiativer. Herved sikres, at den enkelte virksomhed løbende har
fokus på arbejdsmiljøet.
Ordningen med screening af virksomhederne tænkes udmøntet
således, at Arbejdstilsynet i lidt flere tilfælde end forudsat ved
arbejdsmiljøreformen får mulighed for inden screeningen at kontakte
virksomheder,
hvis arbejde udføres fra midlertidige og skiftende arbejdssteder for at få
oplyst, hvor der udføres arbejde for øjeblikket. Dette vil være tilfældet
f.eks.
inden for bygge- og anlægsområdet, hvor det kan være nødvendigt for, at
Arbejdstilsynet kan finde de virksomheder, der som udgangspunkt ikke udfører
arbejde på virksomhedsadressen og hele tiden skifter arbejdssted. Dette vil
ikke medføre nogen ændring i forhold til varslingen af screening. Der vil
således fortsat være tale om et uvarslet screeningsbesøg.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren
bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om, at virksomheder, der kan
dokumentere et godt arbejdsmiljø, fritages for screening.
Der kan dog i fremtiden vise sig behov for visse
justeringer i den foreslåede screeningsordning på baggrund af bl.a. ændret
erhvervsstruktur og indhøstede erfaringer m.v. med ordningen om screening og
tilsyn, som således vil kunne gennemføres administrativt inden for rammerne
af
den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7.
3.2. Justering af reglerne om rådgivning
3.2.1. Gældende ret
Med gennemførelsen af arbejdsmiljøreformen blev der fastsat
en ny bemyndigelsesbestemmelse i § 77 a for beskæftigelsesministeren til
at fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet kan give arbejdsgiveren påbud om
brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, herunder i en nærmere bestemt
periode. Bestemmelsen giver endvidere bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler om rådgivningspåbuddenes indhold, omfang og varighed og de nærmere
vilkår herfor, herunder arbejdsgiverens pligter.
Når Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg på en virksomhed
konstaterer overtrædelser, der er nærmere fastsat i bekendtgørelse, som
medfører reaktioner i form af afgørelser efter arbejdsmiljøloven, kan
Arbejdstilsynet afgive rådgivningspåbud.
Der findes i dag 2 typer af rådgivningspåbud.
Påbud om rådgivning til løsning af et eller flere konkrete
arbejdsmiljøproblemer inden for bestemte områder afgives, når Arbejdstilsynet
konstaterer væsentlige, materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen,
hvor det er nødvendigt at anvende rådgivning til løsning af problemet
(problempåbud). Reglerne herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 554 af 17.
juni
2004 om brug af rådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer
(Problempåbud).
Påbud om rådgivning for en periode på 1 eller 2 år afhængig
af virksomhedens størrelse afgives, når Arbejdstilsynet konstaterer
væsentlige,
materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen samtidig med, at
virksomhedens arbejdsmiljøindsats – egenindsats – er mangelfuld
(periodepåbud).
Reglerne herom følger af bekendtgørelse nr. 553 af 17. juni 2004 om brug af
autoriserede arbejdsmiljørådgivere for en periode (Periodepåbud).
Virksomhedens
egenindsats er mangelfuld, hvis virksomhedens APV ikke er udarbejdet eller er
mangelfuld, eller hvis virksomheden, der har pligt til at have en
sikkerhedsorganisation, enten ikke har en sikkerhedsorganisation, eller
reglerne om sikkerhedsorganisationens arbejde er tilsidesat.
En virksomhed, der
har fået et rådgivningspåbud, har pligt til at bruge en autoriseret rådgiver.
Der er ved bekendtgørelse fastsat minimumskrav til indholdet af den aftale,
arbejdsgiveren
skal indgå med rådgiveren.
Den autoriserede
rådgiver påtegner alle virksomhedens tilbagemeldinger til Arbejdstilsynet,
såfremt rådgiveren vurderer, at påbuddet, herunder pligten til at bruge en
autoriseret arbejdsmiljørådgiver, er efterkommet.
3.2.2. Overvejelser
Det var en forudsætning, at det nye rådgivningssystem
skulle sikre, dels at Arbejdstilsynet afgiver rådgivningspåbud til
virksomheder, hvor der er konstateret et konkret behov for rådgivning, og
dels,
at den påbudte rådgivning har den ønskede effekt på virksomhedens
arbejdsmiljø
og arbejdsmiljøarbejde.
Der er i dag ikke mulighed for at afgive rådgivningspåbud
til andre end arbejdsgiveren. Nogle rådgivningsegnede arbejdsmiljøproblemer
udspringer imidlertid af pligter, der påhviler andre aktører, som f.eks.
bygherrer, og dette rådgivningsbehov bør også dækkes af rådgivningspåbud.
Endvidere har der vist sig behov for, at virksomheder, der
har mange materielle arbejdsmiljøproblemer, kan modtage rådgivningspåbud,
selv om
virksomheden opfylder de formelle krav til APV og sikkerhedsorganisation.
Endelig er der behov for, at der kan afgives
rådgivningspåbud til juridiske enheder med flere produktionsenheder, når den
juridiske enhed ikke i tilstrækkeligt omfang kan løfte sit
arbejdsmiljøarbejde
på tværs af de forskellige arbejdssteder. Dette vil f.eks. være tilfældet,
når
der igen og igen må afgives påbud inden for samme emne, som f.eks. ergonomi,
til en virksomheds forskellige arbejdssteder.
Der er således behov for en justering, der giver mulighed
for, at der i videre omfang end efter de gældende regler kan afgives
rådgivningspåbud.
På baggrund heraf bør en række begrænsninger i de nuværende rammer for
rådgivningspåbud justeres.
Det er vigtigt, at virksomheden ved rådgiverens hjælp bliver
i stand til at forebygge de konkrete arbejdsmiljøproblemer, så problemerne
ikke
gentager sig. Rådgivningen skal således ikke alene fokusere på at løse det
konkrete problem nu og her. Den skal samtidig sikre, at et lignende problem
ikke opstår på virksomheden på et senere tidspunkt. Efter de gældende regler
er
det primære fokus i rådgivningspligten at få løst de konstaterede
arbejdsmiljøproblemer. Der er på den baggrund behov for at justere
rådgivningspligten, så den i højere grad også forpligter virksomheden til at
modtage rådgivning, der sigter på at forebygge, at lignende
arbejdsmiljøproblemer opstår på et senere tidspunkt.
3.2.3. Den ordning, som lovforslaget lægger
op til
Den foreslåede ændring af bestemmelsen har til hensigt, at
rådgivningsordningen gives mere fleksible rammer. Det fastsættes samtidig
direkte i bestemmelsen, at der kan gives rådgivningspåbud til andre end
arbejdsgiveren.
Bestemmelsen om rådgivning tænkes på nuværende tidspunkt
udnyttet, således som det nærmere er beskrevet nedenfor.
Det er hensigten at fastsætte regler om, at de gældende
problem-
og
periodepåbud
erstattes af 3 typer af
rådgivningspåbud: Rådgivningspåbud ved komplekse og alvorlige
arbejdsmiljøproblemer, rådgivningspåbud ved mange arbejdsmiljøproblemer og
rådgivningspåbud
ved gentagne arbejdsmiljøproblemer. Det er endvidere hensigten, at der
indføres
en mere målrettet rådgivningspligt for modtagerne af rådgivningspåbud,
således
at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.
Rådgivningspåbud ved
komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer
vil
dække de samme
områder, som de gældende problemområder. Det vil sige, at rådgivningspåbuddet
vil blive afgivet til løsning af et eller flere konkrete
arbejdsmiljøproblemer,
når Arbejdstilsynet konstaterer væsentlige, materielle overtrædelser af
arbejdsmiljølovgivningen. Det er endvidere hensigten, at der fremover også
kan
afgives rådgivningspåbud, når der konkret konstateres formelle mangler, der
har
stor arbejdsmiljømæssig betydning for forebyggelse af de materielle
arbejdsmiljøproblemer. Formålet er bl.a. i højere grad at sikre, at flere
arbejdsmiljøproblemer inden for bygge- og anlægsområdet og inden for de
særligt
prioriterede arbejdsmiljøproblemer omfattes af påbud om rådgivning. Der er
således tale om en udvidelse i forhold til det nuværende område for
problempåbud.
Når
Arbejdstilsynet afgiver mange påbud om arbejdsmiljøproblemer på en
virksomhed,
til trods for at virksomheden opfylder arbejdsmiljølovens krav vedrørende APV
og sikkerhedsorganisation, kan dette være udtryk for, at der er generelle
problemer med at løfte det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden.
Med
bemyndigelsen åbnes der mulighed for, at det ved bekendtgørelse fastsættes,
at
der kan afgives rådgivningspåbud til virksomheder, der har modtaget et
bestemt
antal afgørelser fra Arbejdstilsynet, uanset om der er tale om formelle eller
materielle overtrædelser. Det vil således ikke være en betingelse, at der
samtidig er afgivet påbud om udvalgte formelle overtrædelser omkring APV
eller
sikkerhedsorganisation. Herved adskiller denne type rådgivningspåbud sig fra
det nuværende periodepåbud. Periodepåbuddet bliver således erstattet af en ny
type rådgivningspåbud ved mange arbejdsmiljøproblemer.
Bemyndigelsen tænkes endvidere anvendt til i bekendtgørelse
at fastsætte regler om, at virksomheder (juridiske enheder), der ikke i
tilstrækkelig grad har taget ansvar for at løse tilsvarende
arbejdsmiljøproblemer på tværs af de enkelte afdelinger eller arbejdssteder
(produktionsenhederne), påbydes at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.
Det vil f.eks. være tilfældet, når flere af de underliggende
produktionsenheder
under samme juridiske enhed over en nærmere fastsat periode gang på gang
modtager afgørelser fra Arbejdstilsynet vedrørende væsentlige
arbejdsmiljøproblemer. Rådgivningspåbuddet tænkes afgivet til juridiske
enheder
med flere underliggende produktionsenheder, når der er afgivet et nærmere
fastsat antal afgørelser over en vis periode. Denne type af rådgivningspåbud
vil således primært være aktuel for store virksomheder.
Rådgivningen skal fortsat målrettes løsningen af de
konkrete arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for rådgivningspåbuddet.
Dette skal dokumenteres ved, at rådgiveren påtegner, at påbuddet er
efterkommet. Som det er fastsat i de gældende bekendtgørelser, er det fortsat
en betingelse for, at rådgiveren kan påtegne, at rådgivningspåbuddet er
efterkommet, at rådgiveren har udarbejdet en redegørelse over
rådgivningsforløbet,
og at sikkerhedsorganisationen har været inddraget.
Pligten til at benytte en rådgiver skal desuden tilpasses
de nye typer af rådgivningspåbud. Derfor tænkes bemyndigelsesbestemmelsen
udmøntet således, at rådgivningen skal understøtte virksomhedens forebyggende
egenindsats gennem rådgiverens bistand i forbindelse med APV-processen og
gennem rådgiverens støtte til sikkerhedsarbejdet i virksomheden.
Rådgivningspligten udvides dermed til ikke kun at sigte på at løse det
konkrete
arbejdsmiljøproblem. Det foreslås, at rådgivningspligten koncentreres om en
revision af virksomhedens APV med henblik på at forebygge, at de samme
problemer opstår igen. Det vil f.eks. ikke være tilstrækkeligt at løse
problemer med ulykkesrisici her og nu uden samtidig at indarbejde i
virksomhedens arbejdsgange, hvordan virksomheden undgår ulykkesrisici i
fremtiden.
Endvidere tænkes bemyndigelsen udmøntet således, at
rådgivningspligten ved gentagne påbud skal fokusere på at få opbygget
arbejdsgange i sikkerhedsorganisationen, der gør, at virksomheden fremover
bliver bedre til at løse de problemer, der har udløst rådgivningspåbuddet.
Ved
de øvrige rådgivningspåbud skal der også være fokus på
sikkerhedsorganisationens arbejde, hvor det er relevant.
Endvidere skal rådgivningspligten tilpasses, så andre end
arbejdsgiveren, der har pligter efter loven, også kan få rådgivningspåbud.
Udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen tænkes således at lægge vægt på, at
den nye rådgivningspligt skal have et forebyggende og fremadrettet sigte.
Med indførelsen af den nye rådgivningspligt afskaffes de
faste rådgivningsperioder på 1 eller 2 år i tilknytning til periodepåbud.
Det skal dog fremhæves, at der kan være behov for
fremtidige justeringer i rådgivningspligten og fastsættelse af nye typer
rådgivningspåbud, som følge af bl.a. ændrede erhvervsstrukturer og indhøstede
erfaringer. Disse ændringer vil i givet fald kunne foretages inden for
rammerne
af den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde, herunder i bekendtgørelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9.
3.3. Justering af smiley-ordningen
3.3.1. Gældende ret
Med gennemførelsen af arbejdsmiljøreformen blev der indført
en bemyndigelsesbestemmelse i § 78 a til at fastsætte regler om
offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø og derved synliggørelse af
den
enkelte virksomheds arbejdsmiljø.
De nærmere rammer for offentliggørelse af virksomhedernes
arbejdsmiljø på Arbejdstilsynets hjemmeside via en smiley-ordning er udmøntet
i
bekendtgørelse nr.
1497 af 20.
december 2004
om offentliggørelse af virksomhedernes
arbejdsmiljø mv. (Smiley-ordning).
Der er således etableret 3 smiley’er samt et
screeningssymbol, der oplyser, hvornår virksomheden sidst blev screenet.
Smiley’erne offentliggøres på grundlag af afgørelser truffet ved
Arbejdstilsynets besøg på virksomhederne.
Smiley-ordningen har følgende symboler:
–
Positiv, grøn
smiley, der viser, at virksomheden har opnået arbejdsmiljøcertifikat.
–
Negativ, gul
smiley, der viser, at Arbejdstilsynet har truffet afgørelse (påbud, herunder
problempåbud, m.v.) om overtrædelse af arbejdsmiljøloven med en vis frist for
efterkommelse.
–
Mest negativ, rød
smiley, der viser, at virksomheden har fået påbud om rådgivning for en
periode
(periodepåbud).
–
Screeningssymbol,
der oplyser om dato for, hvornår virksomheden er blevet screenet.
Offentliggørelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø
ved navns nævnelse via tildelte smiley’er og oplysning om tidspunktet
for den
seneste screening sker alene på Arbejdstilsynets hjemmeside.
3.3.2. Overvejelser
Der er fundet behov for at styrke smiley-ordningen.
Ordningen skal fortsat motivere virksomhederne til at styrke
arbejdsmiljøarbejdet og fastholde et godt arbejdsmiljø. Derudover er det
nødvendigt at tilpasse smiley-ordningen til de foreslåede justeringer af
rammerne for screening og rådgivning. Virksomheder, der har orden i
arbejdsmiljøet, bør endvidere tilgodeses ved tildeling af en positiv smiley.
De mest alvorlige og akutte overtrædelser af
arbejdsmiljøloven er ikke omfattet af smiley-ordningen. Dette skyldes, at
problemer, der medfører forbud og strakspåbud, skal løses med det samme.
Disse
overtrædelser af arbejdsmiljøloven bør også synliggøres via smiley-ordningen.
Den røde og mest negative smiley bør endvidere i højere
grad end i dag tilknyttes alvorlige arbejdsmiljøproblemer.
Endelig bør det tydeliggøres med et særligt symbol, der er
adskilt fra de smiley’er, som Arbejdstilsynets tilsyn og afgørelser
medfører,
hvilke virksomheder der har dokumenteret en særlig høj indsats på
arbejdsmiljøområdet.
Der bør endvidere gives mulighed for, at smiley-ordningen
kan offentliggøres andre steder end på Arbejdstilsynets hjemmeside, hvor det
findes relevant. Herudover bør emnerne for de enkelte påbud offentliggøres i
tilknytning til smiley’en, således at offentligheden får indblik i
karakteren
af de problemer, der har udløst smiley’en.
3.3.3. Den ordning, som lovforslaget lægger
op til
Forslaget indebærer, at bemyndigelsesbestemmelsen om
offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø gøres mere fleksibel.
Det er hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen udmøntes
ved, at der indføres en
positiv grøn smiley.
Den positive smiley tildeles screenede virksomheder, som ikke har, eller ikke
længere har, et udestående med Arbejdstilsynet. Tildelingen af en positiv
smiley skal således signalere, at der er tale om en virksomhed, der ikke har
modtaget
påbud eller andre afgørelser fra Arbejdstilsynet om
overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Den positive smiley vil som
udgangspunkt indeholde en dato. Det er dermed tydeligt, på hvilket tidspunkt
virksomheden er blevet screenet uden at modtage afgørelser om overtrædelser
af
arbejdsmiljøloven fra Arbejdstilsynet. Tilsvarende vil gælde for en screenet
virksomhed, der har efterkommet påbud og derfor er ophørt med at have en
negativ smiley.
Hensigten med den positive smiley er løbende at motivere
virksomhederne til at fastholde det gode arbejdsmiljø. For at styrke denne
motivation er det tiltænkt, at alle afgørelser med frist, herunder rapport om
psykisk arbejdsmiljø og strakspåbud, skal udløse en negativ gul smiley, og at
offentliggørelsen af denne smiley vil blive fastholdt i en minimumsperiode.
Såfremt virksomheden ikke har løst arbejdsmiljøproblemet inden for
minimumsperioden, vil den negative smiley blive fastholdt, på samme måde som
i
dag, indtil arbejdsmiljøproblemet er blevet løst.
Alle virksomheder, der får rådgivningspåbud ved
overtrædelser af arbejdsmiljøloven
og
afgørelser, der medfører forbud, vil blive offentliggjort med den mest
negative,
røde smiley. Den mest negative smiley vil, ligesom den negative smiley, blive
vist i en minimumsperiode. Hvis arbejdsmiljøproblemet ikke er løst inden for
minimumsperioden, vil dette medføre, at den mest negative smiley fastholdes,
indtil problemet er løst.
Der tiltænkes indført en ordning, hvorefter virksomheder,
der af egen drift har gjort en ekstraordinær indsats for at sikre et højt
arbejdsmiljøniveau, f.eks. certificerede virksomheder, skal tilgodeses med et
nyt
særligt anerkendende symbol. Det særligt anerkendende symbol er ikke
nødvendigvis en smiley, men kan være et symbol, der adskiller sig fra de
smiley’er,
som udløses på baggrund af Arbejdstilsynets tilsyn eller afgørelser.
Bemyndigelsen tænkes endvidere anvendt til offentliggørelse
af emnet for arbejdsmiljøproblemet, der danner grundlag for de gule og røde
smiley’er.
Det er tiltænkt, at
alle virksomheder, der i dag har en grøn smiley på Arbejdstilsynets
hjemmeside
og fortsat opfylder betingelserne herfor, automatisk vil få tildelt det nye
særligt anerkendende symbol.
Med den foreslåede udmøntning af bestemmelsen mister screeningssymbolet
gradvist sin betydning, fordi den positive smiley både synliggør, at
virksomheden er blevet screenet, og at virksomheden ikke har noget udestående
med Arbejdstilsynet. Som følge heraf vil screeningssymbolet blive udfaset i
takt med, at virksomheder, der allerede er screenet, screenes på ny.
Det er hensigten, at offentliggørelse af tildelte smiley’er
som hidtil først og fremmest vil ske på Arbejdstilsynets hjemmeside. Med
henblik på at give smiley-ordningen en så bred tilgangsflade som muligt, er
det
hensigten, at bemyndigelsen også kan anvendes til, at offentliggørelse af
virksomhedernes arbejdsmiljø kan finde sted f.eks. på virksomhedsportalen,
www.Virk.dk.
Bemyndigelsesbestemmelsen tænkes endelig anvendt til at
fastsætte nærmere regler om, at anden dokumentation kan give virksomheder ret
til at få deres arbejdsmiljøniveau offentliggjort med det særligt
anerkendende
symbol, hvis der i fremtiden etableres nye former for dokumentation for et
godt
arbejdsmiljø.
Det skal dog fremhæves, at der i forhold til, hvordan
ordningen tænkes udmøntet på nuværende tidspunkt, kan være behov for
fremtidige
justeringer i den foreslåede smiley-ordning bl.a. for at tage højde for
ændrede
erhvervsstrukturer og indhøstede erfaringer m.v. med ordningen.
Offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø på andre
måder og i andre former end den foreslåede smiley-ordning vil således kunne
gennemføres ved bekendtgørelse inden for rammerne af den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10.
3.4. Brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver
til undersøgelse af arbejdsmiljøforhold
3.4.1. Gældende ret
Arbejdsmiljøloven fastsætter i § 21, at når Arbejdstilsynet
forlanger det, eller forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal
arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, prøver og besigtigelser,
eventuelt
ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsmiljøforholdene er
sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.
Bestemmelsen giver hjemmel til at kræve undersøgelser foretaget,
både i tilfælde af konkret mistanke vedrørende forholdene i en virksomhed og
som led i en mere generel undersøgelse eller løbende kontrol af forholdene i
en
branche eller lignende. Bestemmelsen giver endvidere hjemmel til at kræve, at
undersøgelser skal ske ved særligt sagkyndige. Arbejdstilsynet kan ikke i dag
stille krav om, at undersøgelser skal foretages af en autoriseret
arbejdsmiljørådgiver.
Udgifterne til undersøgelser m.v. skal afholdes af
arbejdsgiveren. Undersøgelser i tilfælde af konkret mistanke har særligt
været
benyttet inden for områderne indeklima og støj, hvor Arbejdstilsynet har
henvist virksomhederne til f.eks. at rette henvendelse til
bedriftssundhedstjenesterne for at få bistand til undersøgelserne.
Arbejdsgiveren har endvidere, selv om der ikke foreligger
noget krav herom fra Arbejdstilsynet, pligt til, eventuelt efter samråd med
sikkerhedsorganisationen, at lade undersøgelser foretage på eget initiativ på
områder,
hvor de sikkerheds- eller sundhedsmæssige forhold gør det påkrævet.
Undersøgelsespligten gælder planlægningen, tilrettelæggelsen og udførelsen af
arbejdet.
3.4.2. Overvejelser
Nogle arbejdsmiljøproblemer kan være vanskelige at
dokumentere, eksempelvis psykiske arbejdsmiljøproblemer som komplicerede
mobningssager eller komplekse psykiske arbejdsmiljøforhold, hvor der er
uenighed
om problemerne på virksomheden, samt sager, hvor der er kendskab til gener
hos
medarbejdere, men hvor arbejdsgiver afviser, at generne kan skyldes arbejdet.
Med arbejdsmiljøreformen er der etableret en ordning, hvor
Arbejdstilsynet autoriserer arbejdsmiljørådgivere til at bistå
virksomheder, som modtager et rådgivningspåbud fra Arbejdstilsynet.
Disse rådgivere er autoriserede, fordi de besidder en
særlig arbejdsmiljømæssig kompetence, både vedrørende forebyggelse af
arbejdsmiljøproblemer og vedrørende processen frem til løsningen heraf.
Der er behov for, at også undersøgelse af
arbejdsmiljøforholdene, når Arbejdstilsynet har en konkret mistanke f.eks.
vedrørende psykiske arbejdsmiljøproblemer i en virksomhed, kan ske ved at
anvende autoriserede rådgivere. Dermed opnås, at virksomheden får den bedst
mulige kvalificerede tilgang ved undersøgelsen af, hvorvidt
arbejdsmiljøforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.
3.4.3. Den ordning, som lovforslaget lægger
op til
Formålet med forslaget om at indføre en
bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte nærmere regler om, at undersøgelse
af
arbejdsmiljøforholdene skal ske ved hjælp af autoriserede
arbejdsmiljørådgivere, er at sikre, at alle relevante faktorer ud fra en
arbejdsmiljømæssig vinkel inddrages i undersøgelser af den karakter, som
bestemmelsen i øvrigt lægger op til, nemlig om arbejdsmiljøforholdene i en
virksomhed er forsvarlige.
Det foreslås i den forbindelse, at de almindelige regler om
brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere finder anvendelse, jf. den
foreslåede bestemmelse herom i lovforslagets § 1, nr. 9, om ændring af
§ 77 a.
Herudover vil forslaget betyde, at der sker en
kvalificering af kravene til arbejdsgiveren om den undersøgelse, der skal
foretages af den autoriserede arbejdsmiljørådgiver vedrørende
arbejdsmiljøproblemet, til brug for Arbejdstilsynets vurdering af dette.
Bemyndigelsen til at stille krav om anvendelse af en
autoriseret rådgiver i denne forbindelse tænkes alene på nuværende tidspunkt
anvendt
ved undersøgelser, som Arbejdstilsynet kræver udført vedrørende det psykiske
arbejdsmiljø. Regler, der udstedes i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen, kan
strafsanktioneres
efter § 84.
Hvis undersøgelsen af de psykiske arbejdsmiljøforhold
medfører, at Arbejdstilsynet efterfølgende afgiver rapport om, at der er
problemer med det psykiske arbejdsmiljø, vil virksomheden modtage en
vilje-evne-høring i overensstemmelse med de rammer, der er fastlagt af
Metodeudvalget. I Metodeudvalget er det præciseret, hvornår Arbejdstilsynet
går
ind i konkrete sager om psykisk arbejdsmiljø.
Afgørelser om undersøgelser i medfør af § 21, stk. 2,
er ikke omfattet af smiley-ordningen, da der ikke på dette tidspunkt er
konstateret en overtrædelse af arbejdsmiljøloven.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4.
3.5. Præcisering af regler om
arbejdspladsvurdering (APV)
3.5.1. Gældende ret
Kravet om, at virksomhederne skal udarbejde en
arbejdspladsvurdering (APV), stammer fra Rådets direktiv 89/391/EØF af 12.
juni
1989 (det såkaldte rammedirektiv) om iværksættelse af foranstaltninger til
forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet. APV-kravet
blev via de dagældende regler om arbejdets udførelse gennemført i den danske
arbejdsmiljølovgivning med virkning fra den 1. januar 1993 for visse
brancher.
Med gennemførelsen af handlingsprogrammet »Rent Arbejdsmiljø
År 2005« og vedtagelsen af § 15 a i lov nr. 379 af 10. juni 1997 blev
det
fastsat, at alle virksomheder med ansatte fremover skal udarbejde en
skriftlig
APV. Kravet om udarbejdelse af en skriftlig APV blev dermed omfattet af de
almindelige pligter, som arbejdsgiveren har efter loven.
Det fremgår af bemærkningerne til § 15 a, at det vil
være naturligt, at Arbejdstilsynet i sin tilsynsvirksomhed tager udgangspunkt
i
virksomhedernes APV’er. Arbejdstilsynet vil påse, om der er udarbejdet
en skriftlig
APV, jf. lovens krav, og påtale, hvis det ikke er tilfældet. APV’en er
imidlertid ikke et selvstændigt tilsynsobjekt, men må ses i sammenhæng med de
faktiske arbejdsmiljøforhold på virksomheden.
De indholdsmæssige elementer af APV’en følger af § 15
a, stk. 2, samt de udstedte bekendtgørelser og udgør identifikation og
kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold, beskrivelse og vurdering af
virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, inddragelse af virksomhedens
arbejdsrelaterede sygefravær, prioritering og opstilling af en handlingsplan
til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer samt retningslinjer for
opfølgning af handlingsplanen.
De nærmere regler om APV, der udmønter lovens § 15 a,
er fastsat i bestemmelserne om APV i §§ 6 a-c i bekendtgørelse nr. 559
af
17. juni 2004 om arbejdets udførelse.
Arbejdsmiljøklagenævnet har imidlertid ophævet et påbud om
APV fra Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet havde givet påbud om udarbejdelse af
APV med henvisning til, at virksomhedens APV var indholdsmæssigt mangelfuld,
fordi den ikke indeholdt en handlingsplan med tidsangivelse for løsning af
virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede påbuddet med den
begrundelse, at når virksomhedens APV opfyldte de såkaldte formelle krav,
hvilket vil sige, at virksomheden havde en APV, som var skriftlig og
tilgængelig, og sikkerhedsorganisationen herudover havde været inddraget ved
udarbejdelsen af APV’en, kunne Arbejdstilsynet ikke afgive påbud om
indholdsmæssigt mangelfuld APV. Arbejdsmiljøklagenævnet lagde vægt på, at en
APV ikke er et selvstændigt tilsynsobjekt, og at de indholdsmæssige mangler
ikke var så væsentlige, at der i realiteten ikke forelå en APV.
Afgørelsen fra Arbejdsmiljøklagenævnet har givet anledning
til tvivl om rækkevidden af Arbejdstilsynets mulighed for håndhævelse af de
indholdsmæssige krav til udarbejdelse af APV.
3.5.2. Overvejelser
Den administrative håndhævelse af kravet om en skriftlig APV
har ændret sig gennem de senere år. Tilsynet hermed omfatter i dag ikke blot
tilsyn med, om de såkaldte formelle krav om skriftlighed m.v. er opfyldt, men
også om de indholdsmæssige elementer er opfyldt. Arbejdstilsynet kan dog ikke
afgive påbud herom efter den gældende praksis.
For at sikre at virksomhederne ikke blot formelt set
udarbejder en skriftlig APV, men også aktivt inddrager og løser deres
arbejdsmiljøproblemer gennem APV’en og sammen med
sikkerhedsorganisationen, er
der behov for, at de enkelte indholdsmæssige elementer hver for sig kan
håndhæves.
Med Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er der opstået
usikkerhed om, hvorvidt rammerne for de gældende regler i tilstrækkelig grad
sikrer, at der kan føres tilsyn med, at virksomhedernes APV opfylder de
enkelte
krav i arbejdsmiljøloven, således at intentionerne bag arbejdsmiljøreformen
kan
opfyldes.
3.5.3. Den ordning, som lovforslaget lægger
op til
Formålet med forslaget er at tydeliggøre og præcisere, at
APV i sin helhed, jf. lovens krav i § 15 a, stk. 1-3, er et
selvstændigt tilsynsobjekt, der er omfattet af Arbejdstilsynets sædvanlige
tilsynsbeføjelser, jf. lovens § 72 og § 77.
Forslaget har til formål at fjerne den fortolkningstvivl,
der er opstået omkring rækkevidden af Arbejdstilsynets håndhævelse i forhold
til virksomhedernes APV-arbejde.
Forslaget tilsigter ingen ændringer i, at en APV fortsat er
virksomhedernes eget redskab med henblik på tilrettelæggelse af deres
APV-indsats, og at der er metodefrihed med hensyn til APV’ens
udarbejdelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.
3.6. Underretningspligt for akkrediterede
inspektionsorganer
3.6.1. Gældende ret
Det er i dag Arbejdstilsynet, der varetager opgaverne med
opstillingskontrol og med periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr og
elevatorer. Ved udførelse af disse arbejdsopgaver har Arbejdstilsynet hidtil
fået kendskab til udstyret og har kunnet gribe ind med påbud, hvis der har
været fare.
3.6.2. Overvejelser
Regeringen har besluttet, at opgaverne med
opstillingskontrol og periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr og
elevatorer skal privatiseres. Fra begyndelsen af 2007 vil opgaven derfor
blive
varetaget af akkrediterede inspektionsorganer. Et akkrediteret
inspektionsorgan
er en privat virksomhed uden myndighedskompetence. Det kan f.eks. ikke påbyde
ejeren af et teknisk hjælpemiddel at tage udstyret ud af brug, hvis udstyret
udgør en fare. Dette kan alene Arbejdstilsynet. Når Arbejdstilsynet ikke
varetager disse opgaver mere, er der behov for at fastsætte, at
Arbejdstilsynet
skal have kendskab til det udstyr, der udgør en fare, således at
Arbejdstilsynet kan afgive påbud om at tage udstyret ud af brug, indtil
fejlen
er afhjulpet.
3.6.3. Den ordning, som lovforslaget lægger
op til
Bemyndigelsen tænkes udmøntet således, at det i en bekendtgørelse
fastsættes, at de akkrediterede inspektionsorganer, der fremover jævnligt
skal
undersøge tekniske hjælpemidler, pålægges at indberette det tekniske
hjælpemiddel til Arbejdstilsynet, når inspektionsorganet vurderer, at
udstyret
er til fare for omgivelser eller personer.
Det foreslås, at de akkrediterede inspektionsorganer vil
skulle indberette de tekniske hjælpemidler, hvor organets kontrol eller
undersøgelse ikke kan afsluttes med en påtegning eller lignende, hvoraf det
fremgår, at det tekniske hjælpemiddel opfylder arbejdsmiljølovgivningens
regler. Aktuelt vil bestemmelsen finde anvendelse på de tekniske
hjælpemidler,
som udgør en fare, der vil kunne medføre akut personskade, hvis der ikke
gribes
ind.
Der kan fremover vise sig behov for, at
inspektionsorganerne underretter i andre faresituationer end den nævnte,
således at Arbejdstilsynet kan gribe ind. Dette vil også være omfattet af
bestemmelsen.
Regler, der udstedes i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen,
kan strafsanktioneres efter § 84.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 8.
3.7. Arbejdstilsynets benævnelse m.v.
3.7.1. Gældende ret
I § 70 i lov nr. 379 af 10. juni 1997 om ændring af
arbejdsmiljøloven (Gennemførelse af handlingsprogrammet »Rent Arbejdsmiljø År
2005« m.v.) fremgår, at Arbejdstilsynet er et direktorat under
Arbejdsministeriet,
der består af en central afdeling og et antal lokale afdelinger. Direktøren
for
Arbejdstilsynet fastlægger opgavernes fordeling mellem afdelingerne, og den
nærmere fastlæggelse af Arbejdstilsynets organisationsform forudsættes
fastlagt
i en bekendtgørelse fra direktøren for Arbejdstilsynet.
3.7.2. Overvejelser
Det er fundet hensigtsmæssigt at ændre formuleringen af
§ 70 om Arbejdstilsynets organisationsform, idet Arbejdstilsynet bør
benævnes en styrelse under Beskæftigelsesministeriet.
Der er endvidere behov for, at offentliggørelse af
Arbejdstilsynets organisationsform kan ske på flere måder end blot i
bekendtgørelsesform.
3.7.3. Den ordning, som lovforslaget lægger
op til
Ændringsforslaget indebærer, at Arbejdstilsynets benævnelse
ændres fra direktorat til styrelse. Endvidere foreslås det, at
Arbejdstilsynets
organisatoriske struktur kan offentliggøres i bekendtgørelsesform på
Arbejdstilsynets
hjemmeside eller på andre måder, der er let tilgængelige for offentligheden.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6.
3.8. Navneændring m.v. for
Arbejdsmiljøinstituttet
3.8.1. Gældende ret
I § 80 a i lov nr. 379 af 10. juni 1997 om ændring af
lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af handlingsprogrammet »Rent Arbejdsmiljø
År
2005« m.v.) blev det fastsat, at Arbejdsmiljøinstituttet er en
sektorforskningsinstitution
under Arbejdsministeriet.
3.8.2. Overvejelser
Som led i regeringens beslutning af 4. oktober 2006 om et nyt
danmarkskort på universitets- og forskningsområdet reorganiseres
Arbejdsmiljøinstituttet
(AMI) til et forskningscenter under Beskæftigelsesministeriet.
Som konsekvens heraf skifter Arbejdsmiljøinstituttet navn den
1. januar 2007 til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Det er
derfor nødvendigt at ændre arbejdsmiljølovens § 80 a.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø vedbliver
at fungere inden for sektorforskningslovens rammer.
3.8.3. Den ordning, som lovforslaget lægger
op til
Forslaget indebærer, at der foretages de nødvendige
ændringer i arbejdsmiljøloven som følge af, at Arbejdsmiljøinstituttet
skifter
navn til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og bliver et
forskningscenter
under Beskæftigelsesministeriet
.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, 11 og 12.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser
for det offentlige
De økonomiske konsekvenser af lovændringerne er knyttet til
§ 21, stk. 2, om, at undersøgelser efter krav fra Arbejdstilsynet
skal foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, samt til § 77 a
om ændringer
i kriterierne for at give rådgivningspåbud og indholdet af rådgivningen. De
nye
kriterier i § 77 a vil medføre et større antal rådgivningspåbud end
hidtil. Eventuelle merudgifter påhviler det offentlige som arbejdsgiver, men
kun i det omfang offentlige arbejdsgivere modtager § 21-påbud om
undersøgelser eller rådgivningspåbud efter § 77 a, som følge af
overtrædelser af gældende lovgivning.
Krav om § 21-undersøgelser ved særligt sagkyndige
stilles i dag hovedsageligt ved konkret mistanke om problemer med hensyn til
støjniveauet og indeklimaet samt i stigende omfang inden for det psykiske
arbejdsmiljø.
Den økonomiske konsekvens af, at der kan stilles krav om, at arbejdsgiveren
skal vælge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til undersøgelsen, er
eventuelt,
at undersøgelsen bliver dyrere. Det vurderes, at ændringen i § 21 kan
sikre en kvalificering af undersøgelser med klarere resultater på det
psykiske
område, og at Arbejdstilsynet derfor vil benytte muligheden i et omfang, der
formentlig vil være langt under 100 påbud årligt til det offentlige på det
psykiske område.
Da de indholdsmæssige kriterier for
§ 21-undersøgelserne på det psykiske område først vil blive fastlagt ved
bekendtgørelse, er det ikke muligt at skønne over omfanget af merudgifter for
det offentlige.
Merudgiften pr. rådgivningspåbud afhænger dels af de
minimumskrav for indholdet, der vil blive fastlagt ved bekendtgørelse, dels
af
de konkrete rådgivningsbehov for de virksomheder, der modtager
rådgivningspåbud.
Det er i sagens natur yderst vanskeligt at forudsige det faktiske
rådgivningsbehov
for de enkelte virksomheder. Derfor er det ikke muligt at give et bud på det
samlede omfang af den rådgivning, som er nødvendig for virksomhederne.
I stedet bliver der taget udgangspunkt i minimumskrav til
indholdet af rådgivningen. Disse vurderes foreløbigt til et omfang af:
–
minimum 15 timer
for rådgivningspåbud ved komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer og
rådgivningspåbud
på grund af mange arbejdsmiljøproblemer.
–
minimum 25 timer
for rådgivning til juridiske enheder med rådgivningspåbud ved gentagne
arbejdsmiljøproblemer.
Antallet af rådgivningspåbud til det offentlige som
arbejdsgiver forventes at stige med 25 % til 100 % i forhold til
det
niveau, man ville få uden lovændringen. Der må forventes ret store
variationer
fra år til år bl.a. afhængigt af, hvilke offentlige brancher med mange
produktionsenheder, der bliver screenet.
Ud fra en stigning på 25 % til 100 % i antallet af
rådgivningspåbud med en skønnet pris pr. rådgivningstime på 900 kr. kan
meromkostningerne knyttet til de nye kriterier for rådgivningspåbud for den
offentlige sektor derfor beregnes til mellem 0,8 mio. kr. og 2,5 mio. kr.
Meromkostninger i forbindelse med rådgivningspåbud
2007-2008 i det offentlige
Mio. kr. årligt
2007
2008
Kommuner
0,5 mio. til 1,7 mio. kr.
0,5 mio. til 1,7 mio. kr.
Staten
0,3 mio. til 0,8 mio. kr.
0,3 mio. til 0,8 mio. kr.
Regioner
0,0 mio. kr.
0,0 mio. kr.
Sektorfordelingen af rådgivningspåbud påvirkes af
fordelingen af alle de typer af tilsynsbesøg, som påbuddene gives på,
screening
med efterfølgende tilsynsbesøg, plus detailtilsyn og eventuelt særlige
aktioner. Ovenstående er baseret på beregningerne til arbejdsmiljøreformen i
2004. De offentlige arbejdspladser, der er med i screeningsplanen for
2005-2008,
blev hovedsageligt besøgt i 2005, hvorfor det offentlige har en relativt
lille
vægt i screeningsplanen og i det samlede billede i 2007-2008. Der skal i
2009-2011
screenes et betydeligt antal virksomheder i brancher, der mangler screening,
herunder en række offentlige brancher, men fordelingen af tilsyn justeres
løbende, for at Arbejdstilsynets ressourcer prioriteres der, hvor der er
behov.
Der må forventes et lidt højere niveau for det offentlige efter 2008, men det
er umuligt at skønne mere præcist over omfanget. Der må i alle tilfælde
forventes betydelige udsving i antallet af rådgivningspåbud i det offentlige
fra år til år.
Merudgifterne ved rådgivningspåbud påhviler kun
virksomheder, der overtræder gældende arbejdsmiljøregler. Merudgifterne er
derfor ikke omfattet af DUT-reguleringen. Da princippet om rådgivningspåbud
blev indført fra 2005, var ændringen heller ikke omfattet af
DUT-reguleringen.
Eventuelle merudgifter knyttet til § 21-påbud er
knyttet til konkret mistanke om overtrædelse af gældende arbejdsmiljøregler,
men en eventuel overtrædelse kan først vurderes, når resultatet af
undersøgelsen foreligger. Det vil være op til en konkret forhandling, i
hvilket
omfang der skal DUT-kompenseres.
Flere rådgivningspåbud og § 21-påbud vil betyde en
lille administrativ belastning i form af indgåelse af kontrakter med
autoriserede arbejdsmiljørådgivere, hvis offentlige virksomheder modtager
påbud
som konsekvens af overtrædelse af gældende arbejdsmiljøbestemmelser.
5. De økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
De økonomiske konsekvenser af lovændringerne er knyttet til
§ 21, stk. 2, om, at undersøgelser efter krav fra Arbejdstilsynet
skal foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, samt til § 77 a
om ændringerne
i kriterierne for at give rådgivningspåbud og indholdet af rådgivningen. De
nye
kriterier vil medføre et større antal rådgivningspåbud end hidtil.
Krav om § 21-undersøgelser stilles i dag hovedsageligt
ved konkret mistanke om problemer med hensyn til støjniveauet, indeklimaet og
det psykiske arbejdsmiljø. Den økonomiske konsekvens af, at der kan stilles
krav om, at undersøgelsen gennemføres af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver,
er eventuelt, at undersøgelsen bliver dyrere. Det vurderes, at ændringen i
§ 21 kan sikre en kvalificering af undersøgelser med klarere resultater
på
det psykiske område, og at Arbejdstilsynet derfor vil benytte muligheden i
større omfang. Dette vil medføre visse merudgifter.
Da kriterierne for, hvad undersøgelserne på det psykiske
område skal indeholde, ikke er fastlagt, er det imidlertid ikke muligt at
skønne over omfanget af merudgifter for erhvervslivet.
I forhold til det hidtidige niveau for rådgivningspåbud forventes
justeringerne at medføre en stigning på 25 % til 100 %. Der må forventes
ret store variationer fra år til år bl.a. afhængigt af, hvilke brancher med
mange produktionsenheder der bliver screenet.
Ud fra stigningen i antallet af rådgivningspåbud samt
prisforudsætninger m.v. (se afsnittet om det offentlige) beregnes
meromkostningerne
for den private sektor til mellem 9 og 31 mio. kr., som det fremgår af
nedenstående
tabel.
Meromkostninger i forbindelse med rådgivningspåbud
2007-2008 til erhvervslivet
Mio. kr. årligt
2007
2008
Privat sektor
9-31 mio. kr.
9-31 mio. kr.
Sektorfordelingen afhænger af fordelingen af antallet af
tilsynsbesøg, i første omgang screening med efterfølgende tilsynsbesøg, men
også detailtilsyn samt eventuelt særlige aktioner. Ovenstående er baseret på
beregningerne
til arbejdsmiljøreformen i 2004. Det private erhvervsliv forventes at få en
relativt stor del af de rådgivningspåbud, der vil blive givet 2007-2008,
fordi
screeningsplanen i denne periode omfatter ret få offentlige virksomheder.
Der skal i 2009-2011 screenes et betydeligt antal
virksomheder i brancher, der mangler screening, og hertil kommer genbesøg på
en
del virksomheder, der har haft problemer. Som det er nævnt i beregningen for
det offentlige, er det ikke fastlagt, i hvilke brancher og hvornår
tilsynsbesøgene vil blive udført, da udfasningen af BST-pligten på det
tidspunkt
er afsluttet. Det samlede billede af tilsynsbesøgenes fordeling er derfor
ukendt, og derfor kan der ikke skønnes over omfanget af rådgivningspåbud
efter
2008.
Merudgifterne til nye typer af rådgivningspåbud påhviler
kun virksomheder, der overtræder gældende arbejdsmiljøregler. Eventuelle
merudgifter til § 21-undersøgelser er knyttet til konkret mistanke om
arbejdsmiljøproblemer, men ikke altid til overtrædelse af gældende regler.
Reglerne skønnes ikke at medføre administrative
konsekvenser på over 10.000 timer i den private sektor, og, som nævnt
ovenfor,
vil de alene påhvile virksomheder, der overtræder gældende regler, og som
derfor skal indgå kontrakter med autoriserede arbejdsmiljørådgivere.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om
forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser
for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt
virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
6. De administrative konsekvenser for
borgerne
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser
for borgerne.
7. De miljømæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder enkelte bestemmelser, der via
lovgivning berører dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om
iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed
og sundhed under arbejdet (rammedirektivet) som offentliggjort i EF-tidende
den
29. juni 1989, som blev implementeret i den danske arbejdsmiljølovgivning den
1. januar 1993.
9. Hørte myndigheder og organisationer
Finansministeriet
Forsvarsministeriet
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet
Justitsministeriet
Kirkeministeriet
Kulturministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for
Familie og Forbrugeranliggender
Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration
Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for
Videnskab, Teknologi og Udvikling
Socialministeriet
Skatteministeriet
Statsministeriet
Transport- og
Energiministeriet
Udenrigsministeriet
Undervisningsministeriet
Økonomi- og
Erhvervsministeriet
Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Energistyrelse
Statens
Luftfartsvæsen
Konkurrencestyrelsen
Arbejdsmiljørådet
Arbejdsmiljøklagenævnet
Rigsadvokaten
Foreningen af
Politimestre i Danmark
Politidirektøren
i København
Certificerede
Organers Forum
DANAK
Landsorganisationen
i Danmark
Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd
Akademikernes
Centralorganisation
Dansk
Arbejdsgiverforening
Sammenslutningen
af Landbrugets arbejdsgivere (SALA) og Landbrugsrådet
Finanssektorens
Arbejdsgiverforening
Ledernes
Hovedorganisation
Kommunernes
Landsforening
Amtsrådsforeningen
Københavns
Kommune
Frederiksberg
Kommune
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser
/mindreudgifter
Negative konsekvenser
/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Ingen
§ 21-påbud: Visse merudgifter
Rådgivningspåbud: 0,8-2,5 mio. kr. årligt
Merudgifter ikke omfattet af DUT, da det kun vedrører
arbejdsgivere, der overtræder gældende regler
Administrative konsekvenser for stat, regioner og
kommuner
Ingen
Kun virksomheder, der får § 21-påbud og rådgivningspåbud:
Lille administrativ byrde (samlet set langt under 10.000 timer) i forbindelse
med indgåelse af kontrakt med rådgiver
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
§ 21-påbud: Visse merudgifter
Rådgivningspåbud: 9-31 mio. kr. årligt
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Kun virksomheder, der får § 21-påbud og rådgivningspåbud:
Lille administrativ byrde i forbindelse med indgåelse af kontrakt med
rådgiver
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 13 b)
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 72 a
deles op i 2 stykker, jf. forslagets § 1, nr. 7.
Til nr. 2 (§ 13 c)
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 77 a
deles op i 2 stykker, jf. forslagets § 1, nr. 9.
Til nr. 3
(§ 15 a, stk.1, 2. pkt.)
Forslaget
indebærer, at det tydeliggøres og præciseres, at en arbejdspladsvurdering
(APV)
er et selvstændigt tilsynsobjekt, der er omfattet af Arbejdstilsynets
sædvanlige kontrol- og tilsynsbeføjelser efter loven, jf. § 72 og
§ 77. Arbejdstilsynets tilsyn med virksomhedernes udarbejdelse af APV
indgår
således som et grundlæggende element i det sædvanlige tilsynsarbejde ved den
nærmere vurdering af og stillingtagen til den enkelte virksomheds
arbejdsmiljø.
Det betyder, at tilsynet med virksomhedernes APV-arbejde omfatter såvel
overholdelse af de såkaldte formelle krav som de indholdsmæssige krav, dvs.
de
indholdsmæssige elementer, der efter arbejdsmiljøreglerne skal indgå i
udarbejdelsen
af en APV.
Det understreges, at forslaget ikke indebærer nogen
ændringer i, at en APV fortsat er virksomhedens arbejdsredskab til afdækning
og
løsning af arbejdsmiljøproblemer med udgangspunkt i egne forudsætninger og
muligheder. Virksomheden kan fortsat vælge, efter hvilken metode en APV skal
udarbejdes. Arbejdstilsynet fører således f.eks. ikke tilsyn med, hvordan en
handlingsplan nærmere er udformet, men vil føre tilsyn med, om der foreligger
en handlingsplan for uløste væsentlige arbejdsmiljøproblemer, som
virksomheden
selv har konstateret, og om f.eks. virksomhedens sygefravær er inddraget i
APV’en,
eller om sikkerhedsorganisationen er inddraget i arbejdet med APV’en.
I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt
3.5.
Til nr. 4 (§ 21, stk. 2)
Med indførelse af bemyndigelsesbestemmelsen i § 21,
stk. 2, gives der hjemmel til i en bekendtgørelse at fastsætte, at
virksomheden skal benytte en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til
undersøgelse
m.v., som Arbejdstilsynet stiller krav om skal iværksættes som følge af en
konkret mistanke vedrørende arbejdsmiljøforholdene i en virksomhed.
Brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere skal særligt ses
i lyset af mulige arbejdsmiljøproblemer, som kan skyldes belastninger i det
psykiske arbejdsmiljø, der umiddelbart kan være vanskelige at konstatere
eller
få konkretiseret nærmere. Kvalificerede og mere grundige undersøgelser vil
her
være nødvendige, for at der kan tages stilling til, om der er grundlag for at
træffe en afgørelse.
I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt
3.4.
Til nr. 5 (§ 67, stk. 4, nr. 3)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen
i § 80 a, jf. forslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 6 (§ 70)
Forslaget indebærer, at Arbejdstilsynet benævnes en
styrelse. Arbejdstilsynets organisationsform og struktur kan offentliggøres i
bekendtgørelsesform, men også på anden vis, f.eks. på Arbejdstilsynets
hjemmeside.
I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt
3.7.
Til nr. 7 (§ 72 a)
Til § 72 a, stk. 1
I bestemmelsen fastsættes, at Arbejdstilsynet gennemfører
screening af arbejdsmiljøet i virksomheder med ansatte for at afklare, hvilke
virksomheder der har behov for tilsyn og med henblik på at danne udgangspunkt
for dette tilsyn.
Bestemmelsen indebærer, at virksomhederne allerede ved
screeningen får gennemgået de væsentligste områder af det materielle
arbejdsmiljø, herunder altid det psykiske arbejdsmiljø. De virksomheder, der
ved screeningen udtages til et efterfølgende tilsyn, vil få et tilsyn, der
tager udgangspunkt i resultatet af screeningen. Derved skabes der en større
sammenhæng mellem screeningen og det efterfølgende tilsyn. Forslaget vil
således
medføre, at screeningen og det efterfølgende tilsyn fremstår som et samlet
tilsynsforløb.
Den foreslåede ændring indebærer, at der ved screening gives
mulighed for at afgive
påbud med
frist, hvis der kun er få arbejdsmiljøproblemer på virksomheden.
Den foreslåede ændring indebærer, at Arbejdstilsynet
fremover, udover strakspåbud og forbud, også i forbindelse med screeningen
kan
afgive få påbud med frist ved overtrædelse af arbejdsmiljøloven, som f.eks.
påbud om APV og sikkerhedsorganisation. Dette betyder, at virksomheder, der
kun
har nogle få overtrædelser af arbejdsmiljøloven, får Arbejdstilsynets
afgørelser
om disse forhold allerede ved screeningsbesøget. Herved får virksomheden kun
ét
tilsynsbesøg, idet tilsynet afsluttes ved screeningen.
Arbejdstilsynet får en lidt videre adgang til at kontakte
virksomheder inden screening med henblik på at få oplyst, hvor virksomheden
udfører arbejde for øjeblikket. Forslaget vil navnlig være relevant i forhold
til små virksomheder inden for bygge- og anlægsområdet. Der er fortsat tale
om
et uvarslet screeningsbesøg, da tidspunktet for tilsynet stadig ikke bliver
meddelt til virksomheden på forhånd.
I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt
3.1.
Til § 72 a, stk. 2
Med forslaget indføres en bemyndigelsesbestemmelse, der
giver beskæftigelsesministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, at
virksomheder,
der har dokumenteret et godt arbejdsmiljø, kan fritages for screening. Der
åbnes således mulighed for, at det ved bekendtgørelse nærmere kan fastsættes,
hvilke dokumentationskrav for et godt arbejdsmiljø, herunder form og indhold,
en virksomhed skal opfylde for at kunne blive fritaget for screening.
Det fremgår af de oprindelige bemærkninger til § 72 a,
at virksomheder, der har opnået et arbejdsmiljøcertifikat efter lov nr. 442
af
7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (med senere
ændringer)
eller et certifikat efter bekendtgørelse nr. 87 af 31. januar 2005 om
anerkendelse af DS/OHSAS 18001 mv. som dokumentation for et godt
arbejdsmiljø,
er fritaget for screening. Disse virksomheder vil fortsat være fritaget for
screening.
I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt
3.1.
Til nr. 8 (§ 75, stk. 3)
Bestemmelsen betyder, at det pålægges akkrediterede
inspektionsorganer at indberette et teknisk hjælpemiddel, f.eks. et
trykbærende
anlæg eller en elevator, til Arbejdstilsynet, når organet vurderer, at det
tekniske hjælpemiddel udgør en fare, hvis der ikke gribes ind. Med
inspektionsorganernes indberetning orienteres Arbejdstilsynet, så
Arbejdstilsynet kan afgive påbud eller nedlægge forbud efter § 77 mod
brugen af det tekniske hjælpemiddel.
I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt
3.6.
Til nr. 9 (§ 77 a)
Til § 77 a, stk. 1
Bestemmelsen indebærer, at Arbejdstilsynet kan afgive påbud
om brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til løsning af konstaterede
arbejdsmiljøproblemer, bl.a. med henblik på, at det forebyggende
arbejdsmiljøarbejde
i virksomheden styrkes.
Bestemmelsen udvider Arbejdstilsynets adgang til at afgive rådgivningspåbud
til andre end arbejdsgiveren, der har pligter efter arbejdsmiljøloven. Påbud
vil herefter også kunne gives til f.eks. bygherrer ved konstaterede
overtrædelser
inden for bygge- og anlægsområdet.
Til § 77 a, stk. 2
Den foreslåede ændring af bestemmelsen indebærer, at der
indføres en bemyndigelsesbestemmelse, der giver hjemmel til, at der i
bekendtgørelse
indføres 3 typer rådgivningspåbud: R
ådgivningspåbud
ved komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer, rådgivningspåbud ved mange
arbejdsmiljøproblemer
og rådgivningspåbud ved gentagne arbejdsmiljøproblemer.
Det er hensigten med forslaget, at der med r
ådgivningspåbud ved komplekse og alvorlige
arbejdsmiljøproblemer
skal ske en justering og udvidelse af emneområderne,
der efter de gældende regler udløser et problempåbud. Det betyder, at der
også
vil kunne blive afgivet rådgivningspåbud i relation til enkeltstående
formelle
overtrædelser, når disse har stor betydning for forebyggelse af alvorlige
arbejdsmiljøproblemer. Der kan f.eks. være tale om afgivelse af
rådgivningspåbud til bygherrer som følge af manglende plan for byggepladsens
sikkerhed og sundhed.
Herudover tænkes bemyndigelsen anvendt således, at det nye
rådgivningspåbud ved
mange arbejdsmiljøproblemer
afgives til en virksomhed, når Arbejdstilsynet konstaterer et vist antal
overtrædelser, f.eks. 5 overtrædelser, uanset om der er tale om formelle
eller
materielle arbejdsmiljøproblemer.
Rådgivningspåbud ved komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer
og rådgivningspåbud ved mange arbejdsmiljøproblemer vil kunne afgives ved et
enkeltstående tilsyn, som f.eks. et såkaldt detailtilsyn, eller på baggrund
af
et samlet tilsynsforløb bestående af såvel screeningsbesøget som det
efterfølgende tilsyn. Det vil således ikke være anledningen til tilsynet, der
afgør, om virksomheden får et rådgivningspåbud, men virksomhedens behov for
rådgivning.
Endelig vil bemyndigelsen blive anvendt således, at det nye
rådgivningspåbud til virksomheder (juridiske enheder), der har underliggende
produktionsenheder, afgives, når virksomheden får gentagne afgørelser om
arbejdsmiljøproblemer, f.eks. 15 påbud, fordelt over flere produktionsenheder
over en vis periode. Påbuddene skal vedrøre samme emne, f.eks. ergonomi,
psykisk arbejdsmiljø eller ulykkesrisiko.
Disse gentagne afgørelser vil blive talt sammen over flere
tilsyn over en periode på f.eks. 1 år, uanset anledningen til det enkelte
tilsyn.
Rådgivningspligten vil bl.a. være koncentreret om revision
af virksomhedens APV med henblik på at forebygge, at de samme problemer
opstår
igen. Ved gentagne arbejdsmiljøproblemer skal rådgivningspligten fokusere på
at
få opbygget arbejdsgange i sikkerhedsorganisationen.
I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt
3.2.
Til nr. 10 (§ 78 a)
Til § 78 a, stk. 1
Med forslaget gives hjemmel til at fastsætte nærmere regler
om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø, aktuelt ved en
smiley-ordning
m.v., hvor den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ved navns nævnelse
offentliggøres
på Arbejdstilsynets hjemmeside. Samtidig fastsættes, at
beskæftigelsesministeren kan beslutte at indføre en ordning med
offentliggørelse af arbejdsmiljøet i virksomheder, hvor Arbejdstilsynet ikke
har konstateret overtrædelser.
Bestemmelsen indebærer, at der indføres en positiv smiley for
virksomheder, der screenes efter de nye retningslinjer for screening, når
virksomheden ikke har et udestående med Arbejdstilsynet. Smiley’en vil
indeholde
en dato, der viser, hvornår virksomheden er blevet screenet. For
virksomheder,
der er blevet screenet efter lovens ikrafttræden, og som på et senere
tidspunkt
modtager afgørelser fra Arbejdstilsynet, der medfører en negativ smiley, vil
den positive smiley være tilknyttet en dato, der viser, hvornår virksomheden
er
ophørt med at have en negativ smiley.
Forslaget indebærer endvidere, at virksomheder, der af egen
drift har investeret i løbende at sikre et højt arbejdsmiljøniveau, efter
anmodning får ret til at få dette offentliggjort ved et særligt anerkendende
symbol.
Det er alene dokumentation anerkendt efter regler fastsat
af beskæftigelsesministeren, der giver adgang til at få offentliggjort det
nye
symbol. For indeværende er det virksomheder, der har opnået
arbejdsmiljøcertifikat
efter lov nr. 442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder
(med senere ændringer). Herudover har virksomheder, der har opnået certifikat
efter bekendtgørelse nr. 87 af 31. januar 2005 om anerkendelse af DS/OHSAS
18001 mv. som dokumentation for et godt arbejdsmiljø, ret til at få
offentliggjort det nye symbol.
Som konsekvens af den foreslåede ordning konverteres de
nuværende grønne smiley’er, som er tildelt certificerede virksomheder,
automatisk til det nye anerkendende symbol ved lovforslagets ikrafttræden.
Det er hensigten, at alle afgørelser med frist, der ikke er
tilknyttet rådgivning, samt alle strakspåbud fremover medfører en negativ gul
smiley,
der offentliggøres, indtil påbuddet er efterkommet – dog altid i en
minimumsperiode
på 6 måneder.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at alle rådgivningspåbud
medfører, at virksomheden tildeles den mest negative røde smiley. Denne vil
blive offentliggjort, indtil påbuddet er efterkommet – dog altid i en
minimumsperiode
på 6 måneder. Det foreslås endvidere, at alle forbud ligeledes offentliggøres
med den røde smiley i 6 måneder.
Det nuværende screeningssymbol vil blive udfaset i takt
med, at virksomheder, der har modtaget dette symbol, screenes igen.
Det vil som udgangspunkt være emnerne for de problemer, der
har udløst afgørelsen fra Arbejdstilsynet, der tænkes offentliggjort, som
f.eks. emner inden for støj, ulykkesrisiko, ergonomi, psykisk arbejdsmiljø.
I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt
3.3.
Til § 78 a, stk. 2
Bestemmelsen giver hjemmel til i bekendtgørelse at
fastsætte nærmere regler om indhold og form, samt omfang og varighed for
offentliggørelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ved navns nævnelse.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet via den smiley-ordning
m.v., som er beskrevet i bemærkningerne til § 78 a, stk. 1.
Det er hensigten, at offentliggørelse af tildelte smiley’er
først og fremmest vil ske på Arbejdstilsynets hjemmeside.
I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt
3.3.
Til nr. 11 (Overskriften til kapitel
13 a
)
Overskriften ændres som konsekvens af, at
Arbejdsmiljøinstituttet skifter navn til Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø.
Til nr. 12 (§ 80 a)
Bestemmelsen ændres som konsekvens af, at
Arbejdsmiljøinstituttet skifter navn til Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø og bliver et forskningscenter under Beskæftigelsesministeriet.
I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.8.
Til nr. 13 (§ 82, stk. 1, nr. 1)
Bestemmelsen ændres som følge af, at der tilføjes et nyt
stykke i § 21.
Samtidig ændres bestemmelsen som konsekvens af, at de
akkrediterede inspektionsorganers indberetningspligt indsættes i § 75,
som
stk. 3, og lægers indberetningspligt herefter bliver stk. 4.
Til nr. 14 (§ 82, stk. 1, nr. 3)
Bestemmelsen ændres som følge af, at § 77 a deles op i
2 stykker, hvor den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er indsat i
stk. 2.
Til § 2
Til stk. 1
Det foreslås i
§ 2,
stk. 1
, at loven træder i kraft den 1. april 2007.
Til stk. 2
Det foreslås i
§ 2,
stk. 2
, at bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af rådgivere til
løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud) og bekendtgørelse
nr.
553 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere for en
periode (Periodepåbud), opretholdes, indtil de efter disse bekendtgørelser
afgivne påbud er efterkommet, herunder at rådgivningsperioden på 1-2 år er
udløbet.
Problem- og periodepåbud, der er udstedt i medfør af
ovenstående regler, bevarer således deres gyldighed og behandles efter de
hidtil gældende regler i § 77 a i lov nr. 425 af 9. juni 2004, herunder
de
nævnte bekendtgørelser og administrativ praksis.
Til stk. 3
Forslaget i
§ 2, stk.
3,
indebærer, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til, at der i
bekendtgørelse fastsættes en overgangsordning for virksomheder, der i medfør
af
§ 78 a i lov nr. 425 af 9. juni 2004 om arbejdsmiljø var omfattet af de
hidtil tildelte symboler efter gældende regler om offentliggørelse af
virksomhedernes
arbejdsmiljø, jf. bekendtgørelse nr. 1497 af 20. december 2004 om
offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø mv. (Smiley-ordning).
Bemyndigelsen tænkes navnlig udmøntet således, at alle
virksomheder, der før lovens ikrafttræden er blevet offentliggjort med en
grøn
smiley, fordi de har erhvervet et arbejdsmiljøcertifikat og har anmodet om at
få dette offentliggjort, ved lovens ikrafttræden automatisk vil få tildelt et
nyt og særligt anerkendende symbol som erstatning for deres grønne smiley.
Det foreslås, at alle virksomheder, der før lovens
ikrafttræden er blevet screenet, beholder det hidtidige screeningssymbol,
indtil virksomhederne screenes igen. Såfremt disse virksomheder ønsker en
gennemgang efter de nye retningslinjer for screening og dermed mulighed for
tildeling af en grøn smiley, vil Arbejdstilsynet screene disse virksomheder
efter anmodning fra den enkelte virksomhed. Denne screening udføres
uafhængigt
af den sædvanlige screeningskadence.
Som led i overgangsordningen foreslås endvidere, at alle
virksomheder, der før lovens ikrafttræden har fået et påbud med frist,
herunder
periodepåbud, bliver synliggjort med en gul smiley, indtil påbuddet er
efterkommet
– uanset påbuddets karakter.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 13 b.
Virksomhederne ophører med at være omfattet
af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste samtidig med
Arbejdstilsynets screeningsbesøg, jf. § 72 a. Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler herom.
§ 13 b.
Virksomhederne ophører med at være omfattet
af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste samtidig med
Arbejdstilsynets screeningsbesøg, jf. § 72 a, stk. 1.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler herom.
§ 13 c.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om autorisation af arbejdsmiljørådgivere, herunder om pligt til at benytte en
autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet påbyder rådgivning, jf.
§ 77 a.
§ 13 c.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om autorisation af arbejdsmiljørådgivere, herunder om pligt til at benytte en
autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet påbyder rådgivning, jf.
§ 77 a, stk. 1.
§ 15 a.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at der
udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og
sundhedsforholdene
på arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og
arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering.
Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig
for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet. En
arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet,
arbejdsmetoder
og arbejdsprocesser m.v. og disse ændringer har betydning for sikkerhed og
sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredje år.
§ 15 a.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at der
udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og
sundhedsforholdene
på arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og
arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering.
Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig
for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet, som fører tilsyn
med arbejdspladsvurderingen. En arbejdspladsvurdering skal revideres, når der
sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og disse
ændringer har betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest
hvert tredje år.
§ 21. - - -
§ 21. - - -
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om, at undersøgelser m.v., der er forlangt af
Arbejdstilsynet
efter stk. 1, skal foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.
§ 67.
- - -
Stk. 4.
Følgende deltager med hver 1 repræsentant
uden stemmeret i rådet:
§ 67.
- - -
Stk. 4.
Følgende deltager med hver 1 repræsentant
uden stemmeret i rådet:
1)
Beskæftigelsesministeriet.
2)
Arbejdstilsynet.
3)
Arbejdsmiljøinstituttet.
4)
Arbejdsskadestyrelsen.
5)
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet.
1)
Beskæftigelsesministeriet.
2)
Arbejdstilsynet.
3)
Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
4)
Arbejdsskadestyrelsen.
5)
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet.
§ 70.
Arbejdstilsynet
er et direktorat under Beskæftigelsesministeriet og består af en central
afdeling samt et antal lokale afdelinger. Direktøren for Arbejdstilsynet
fastlægger opgavernes fordeling mellem afdelingerne.
§ 70.
Arbejdstilsynet
er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet og består af en central
afdeling samt et antal lokale afdelinger. Direktøren for Arbejdstilsynet
fastlægger opgavernes fordeling mellem afdelingerne.
§ 72 a.
Arbejdstilsynet gennemfører screeningsbesøg
med henblik på at afklare, hvilke virksomheder, der har behov for tilsyn.
§ 72 a.
Arbejdstilsynet
gennemfører screening af arbejdsmiljøet i virksomheder med ansatte for at
afklare, hvilke virksomheder der har behov for tilsyn. Samtidig danner
screening udgangspunkt for dette tilsyn.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at virksomheder,
der kan dokumentere et godt arbejdsmiljø, fritages for screening.
§ 75.
- - -
§ 75.
- - -
Stk. 3.
Inspektionsorganer, der er akkrediteret til
kontrol, periodiske undersøgelser, prøvninger eller lignende, skal underrette
Arbejdstilsynet, hvis de vurderer, at et teknisk hjælpemiddel eller dele af
et teknisk hjælpemiddel er til fare, hvis der ikke gribes ind.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 3.
En læge, der konstaterer eller får mistanke
om, at en person har været udsat for skadelige påvirkninger på sin
arbejdsplads, skal underrette Arbejdstilsynet. Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 4.
En læge, der konstaterer eller får mistanke
om, at en person har været udsat for skadelige påvirkninger på sin
arbejdsplads, skal underrette Arbejdstilsynet. Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler herom.
§ 77 a.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om, at Arbejdstilsynet kan påbyde arbejdsgiveren at indhente bistand fra en
autoriseret arbejdsmiljørådgiver, herunder i en nærmere bestemt periode, samt
om rådgivningspåbuddets indhold, omfang og varighed og de nærmere vilkår
herfor, herunder om arbejdsgivers pligter.
§ 77 a.
Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af påbud skal indhente bistand fra
en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på, at det
forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om rådgivningspåbuddets
indhold, omfang, varighed og de nærmere vilkår herfor.
§ 78 a.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om offentliggørelse og derved synliggørelse af den enkelte virksomheds
arbejdsmiljø på grundlag af afgørelser, som Arbejdstilsynet har truffet i
forbindelse med tilsynsbesøg på virksomheden.
§ 78 a.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om offentliggørelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø
ved navns nævnelse på grundlag af resultatet af tilsynet, herunder om
offentliggørelse af de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for
Arbejdstilsynets afgørelser. I forbindelse hermed kan
beskæftigelsesministeren
beslutte at indføre en ordning med offentliggørelse af arbejdsmiljøet i
virksomheder, hvor Arbejdstilsynet ikke har konstateret overtrædelser.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, på hvilken måde og i hvilken form den enkelte virksomheds
arbejdsmiljø ved navns nævnelse skal gøres tilgængeligt for offentligheden,
herunder at offentliggørelsen skal ske i elektronisk form.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om på hvilken måde, i
hvilken form og med hvilken varighed virksomhedens arbejdsmiljø skal gøres
tilgængeligt for offentligheden.
Kapitel
13 a
Arbejdsmiljøinstituttet
Kapitel
13 a
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
§ 80 a.
Arbejdsmiljøinstituttet er en
sektorforskningsinstitution under Beskæftigelsesministeriet.
§ 80 a.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
er et forskningscenter under Beskæftigelsesministeriet.
§ 82.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år den, der
§ 82.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år den, der
1)
overtræder
§ 15, § 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18,
§ 19, § 20, stk. 1, § 21, § 23, §§ 25-34,
§ 37, stk. 1 og 4, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1,
§ 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5,
§ 75, stk. 3, eller § 76, stk. 1,
2)
lader arbejde
udføre i strid med kapitel 9 og 10, leder eller fører tilsyn med sådant
arbejde eller udfører arbejde i strid med kapitel 9,
3)
ikke efterkommer
påbud efter § 77, § 77 a, eller
4)
undlader at meddele
oplysninger efter § 22, stk. 2.
1)
overtræder
§ 15, § 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18,
§ 19, § 20, stk. 1, § 21, stk. 1, § 23,
§§ 25-34, § 37, stk. 1 og 4, § 38, stk. 1,
§ 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1,
§ 63, stk. 5, § 75, stk. 4, eller § 76, stk. 1,
2)
lader arbejde
udføre i strid med kapitel 9 og 10, leder eller fører tilsyn med sådant
arbejde eller udfører arbejde i strid med kapitel 9,
3)
ikke efterkommer
påbud efter § 77, § 77 a, stk. 1, eller
4)
undlader at meddele
oplysninger efter § 22, stk. 2.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen »Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder« mv.) Retsinformation · 31. marts 2004
- Skriftlig fremsættelse (31. marts 2004) - L 221 Retsinformation · 31. marts 2004
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen »Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder« m.v.) Retsinformation · 3. juni 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen »Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder« m.v.) Retsinformation · 2. juli 2004
- Påbud om APV blev ophævet, fordi Arbejdstilsynets afgørelse blev truffet efter at der var udarbejdet APV Retsinformation · 25. april 2008
- Skriftlig fremsættelse (29. november 2006) - L 90 Retsinformation · 29. november 2006