Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen »Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder« m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 12. maj
2004
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om arbejdsmiljø
(Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen »Et godt
arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder« m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 4 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 31. marts 2004 og var til 1.
behandling den 20. april 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 5. marts 2004 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del - bilag 265. Den 31. marts 2004 sendte
beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til
udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
BAT-kartellet,
BST Foreningen,
Dansk Metalarbejderforbund,
Læs alt
HK Handel, Vejle og Aalborg,
HK Landsklubben, Dansk
Supermarked,
Kvindeligt Arbejderforbund,
LO Storkøbenhavn,
LO Vestsjællands Amt,
LO Århus,
Rejsearbejdere for Retfærdig
Skattelovgivning,
SiD 5. Distrikt,
SiD-Grafisk,
SiD Industri og Anlæg,
SiD Miljø,
SiD Kommunale og KAD,
SiD Silkeborg,
SiD Transport og
SiD Vejle
Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for
deres holdning til lovforslaget:
BAT-kartellet,
BST Foreningen,
Dansk Metalarbejderforbund,
Lyngby afdeling,
Fagligt Ansvar,
Forbundet af Offentligt Ansatte
(FOA), Hjørring,
Forbundet af Offentligt Ansatte
(FOA), Århus,
HK Handel Vejle og Aalborg,
HK København,
HK Landsklubben, Dansk
Supermarked,
HK Privat,
Kvindeligt Arbejderforbund i
Danmark (KAD), afd. 1,
Kvindeligt Arbejderforbund
(KAD), Fyn,
Landsorganisationen i Danmark,
LO’s Miljøudvalg, Århus,
LO Vestsjællands Amt,
Metal Odense,
Murersvendenes og
Murerarbejdernes Fagforening,
Samarbejdsudvalget for
sikkerhed og miljø,
SiD 5. Distrikt,
SiD-Grafisk, Randers/Århus
afdeling,
SiD Industri, Århus,
SiD/KAD Offentlig, Århus,
SiD Kastrups Miljøudvalg,
SiD Miljø,
SiD Silkeborg,
SiD Transport, Århus og
SiD Vejle.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 36 spørgsmål til beskæftigelsesministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af 3, som
forventes besvaret inden 2. behandling.
Politisk aftale
Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgik den
4. februar 2004 en politisk aftale om en arbejdsmiljøreform. Lovforslaget er
en
implementering af denne reform.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (S og KD) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling, men stemmer for de stillede
ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i
udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet stemmer hverken for
eller imod de stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget
finder, at lovforslaget er et stort tilbageskridt for arbejdsmiljøet og
dermed
for de ansatte på de danske arbejdspladser. Lovforslaget bygger på
myndighedskontrol og påbud og nedprioriterer virksomhedernes egenindsats og
den
forebyggende arbejdsmiljøindsats.
BST-ordningen er blevet en integreret del af arbejdsmiljøarbejdet
hos langt de fleste af de virksomheder, der er omfattet af ordningen. De
mange
deputationer, som har haft foretræde i Arbejdsmarkedsudvalget, peger stort
set
alle på, hvilke alvorlige konsekvenser en afskaffelse af den lovpligtige
BST-ordning vil få for det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Virksomhederne
kender deres bedriftssundhedstjeneste og drøfter løbende mulige
arbejdsmiljøforbedringer. Når pligten til at være omfattet af ordningen
forsvinder, frygter SF og EL, at både private og offentlige arbejdspladser
vil
undlade at afsætte midler til rådgivning og arbejdsmiljøforbedringer, og det
vil blive en daglig kamp for sikkerhedsorganisationen at sikre et ordentligt
arbejdsmiljø. Lovforslaget er derfor tydeligvis et besparelsesforslag for
virksomhederne.
Det ses også af, at screeningen starter med de virksomheder, der i dag er
omfattet af BST-pligten og dermed har adgang til arbejdsmiljørådgivning.
Det offentlige område i amter og kommuner har i forvejen meget
stramme budgetter som følge af skattestoppet. De 131 mio. kr. årligt, som det
offentlige fik i øget bloktilskud i forbindelse med kravet om tilslutning til
BST, vil nu med forslaget blive fjernet via DUT-aftalerne. Samtidig forventes
det, at amter og kommuner får en årlig udgift på 100 mio. kr. i forbindelse
med
screening og rådgivningspåbud. Hvis kommuner og amter skal fortsætte med at
hente rådgivning til det forebyggende arbejde, som BST hidtil har udført, må
det offentlige nu finde andre midler til det. Valget vil komme til at stå
mellem
at undlade at lave arbejdsmiljøforbedringer eller finde midler hertil, f.eks.
ved fyringer. Det finder SF og EL helt uacceptabelt, og det er katastrofalt,
at
virksomhedernes egenindsats nedprioriteres og der i stedet bygges på
myndighedskontrol og brandslukning, når skaden er sket. SF og EL har svært
ved
at forstå, hvorfor identiske arbejdsmiljøproblemer på virksomheder udløser et
rådgivningspåbud på 2 år, hvis virksomheden har mere end 20 ansatte, men kun
et
år, hvis virksomheden har under 20 ansatte.
Et af de centrale elementer i lovforslaget er, at
Arbejdstilsynet skal screene alle virksomheder. Det er derfor afgørende, at
screeningsinstrumentet vil kunne opfylde kravene og skille de gode
virksomheder
fra de dårlige. SF og EL beklager stærkt, at det endnu ikke vides, hvordan
værktøjet i praksis skal kunne fungere. SF og EL tvivler på, at 1,5 timer i
gennemsnit til screeningen vil kunne holde i den virkelige verden og tvivler
således også på, at screeningen af alle virksomheder vil kunne gennemføres
inden
for 7 år – hvis screeningen vel at mærke skal gennemføres forsvarligt og
validt.
Samtidig vil så kort tid på den enkelte virksomhed, hvor både det formelle og
materielle arbejdsmiljø skal vurderes, kunne give anledning til tilfældige
afgørelser. Efter SF’s og EL’s opfattelse bør den endelige
afgørelse på både
screening og et evt. efterfølgende tilpasset tilsyn være en afgørelse, som
skal
kunne ankes. Screeningen og det tilpassede tilsyn er Arbejdstilsynets
prioriteringsredskaber,
men får en anden karakter, når værktøjerne også får den konsekvens, at en
evt.
BST-pligt forsvinder.
SF og EL beklager, at smiley-ordningen ikke afspejler
virksomhedernes reelle arbejdsmiljø. Kun virksomheder med
arbejdsmiljøcertifikat vil kunne tildeles en grøn smiley, som dermed er det
samme som et arbejdsmiljøcertifikat.
Det
har vist sig, at et arbejdsmiljøcertifikat ikke i sig selv sikrer et
ordentligt
arbejdsmiljø, og det gør en grøn smiley altså heller ikke. De fleste
virksomheder med orden i arbejdsmiljøet vil ikke få en smiley. Som
smiley-ordningen er udformet, har SF og EL vanskeligt ved at se, hvordan den
vil få den lovede forebyggende effekt.
Desuden vil betydningen af smiley’en være meget begrænset. Langt
hovedparten af virksomhederne vil få en »ikke-smiley« eller en »farveløs«
smiley, som betyder, at virksomheden hverken har fået konstateret
tilstrækkeligt uorden i arbejdsmiljøet til at få en gul eller rød smiley,
eller
har gennemført en arbejdsmiljøcertificering, der gøres identisk med en grøn
smiley. Hertil kommer, at kunder, entreprenører, jobsøgende eller andre, som
vil vide noget om en virksomheds smiley, kun kan finde oversigten via
Arbejdstilsynets hjemmeside.
I øvrigt tildeles smiley’erne ikke nogen betydning i
virkelighedens verden. Arbejdsløse, der anvises arbejde, kan lige så lidt som
i
dag sanktionsfrit sige nej, uanset hvor rød virksomhedens smiley er. Ved
udbud
og underentrepriser skal der lige så lidt som i dag stilles særlige
minimumskrav til smiley’ens farve.
Endelig skal SF og EL beklage, at arbejdsmiljøuddannelsen inden
for kontor- og administrationsområdet beskæres med knap 20 pct. Ministerens
begrundelse i svaret på spørgsmål nr. 12, jf. L 221 – bilag 49 om, at
området
har færre arbejdsmiljøproblemer, er udokumenterede. Mange virksomheder inden
for området har store og komplekse problemer med det psykiske arbejdsmiljø.
Lovforslaget indeholder også en bemyndigelse til
beskæftigelsesministeren om, at arbejdsmarkedets parter via kollektive
overenskomster kan overtage Arbejdstilsynets opgaver med at påse
overholdelsen
af arbejdsmiljøloven på konkrete områder. SF og EL finder, at det på visse
konkrete, udvalgte områder har fungeret som en styrkelse af kontrollen med
overholdelsen af arbejdsmiljølovens krav, f.eks. arbejdstidsregler, hvis
arbejdsmarkedets parter i kollektive overenskomstaftaler har aftalt, at
overtrædelse kan gøres til genstand for selvstændig fagretslig opfølgning.
Dette har fungeret udemærket under den gældende arbejdsmiljølovgivning, hvor
Arbejdstilsynet har haft den lovmæssige kontrolforpligtelse. Det vil
formodentlig også i fremtiden kunne fungere udemærket på nye konkrete
områder.
Derimod finder SF og EL intet behov for at give hjemmel til, at
overenskomstmæssige aftaler om fagretslig og/eller anden kontrol fra
overenskomstparternes side kan overtage og erstatte Arbejdstilsynets
kontrolforpligtigelse.
Brugen af en sådan hjemmel vil endvidere bidrage til at skabe
tvivl om og mangel på overblik over, hvor Arbejdstilsynet fortsat har
kontrolforpligtelsen. Er alle medarbejdere, der er berørt af de samme givne
belastninger i arbejdsmiljøet, men som ikke alle er omfattet af en eller
samme
overenskomst, omfattet, når kontrollen overdrages til overenskomstens parter?
Hvorledes skal Arbejdstilsynet føre kontrol med de stadig flere komplekse
arbejdsmiljøproblemer, der både vedrører belastninger, hvor nogle af
medarbejderne er omfattet af kollektiv overenskomst, hvor kontrollen er
overtaget af overenskomstens parter, hvor kontrolforpligtelsen fortsat ligger
hos Arbejdstilsynet, samt belastninger, hvor visse grupper af medarbejdere
ikke
er omfattet af kollektiv overenskomst, hvor kontrollen er overtaget af
overenskomstens parter? Hvordan vil Arbejdstilsynet prioritere
kontrolindsatsen
på sådanne virksomheder, og hvordan vil man håndtere henvendelser med ønsker
om
kontrolbesøg?
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af SF og EL):
Til § 1
1)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 7, stk. 1,
ændres »§ 8, stk. 6,« til:
»§ 8, stk. 7,«.«
[Redaktionel ændring]
2)
Efter nr. 1 indsættes som nye numre:
»02.
I
§ 8, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres
»stk. 4« til: »stk. 5«.
03.
I
§ 8, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres i
1.
og
2. pkt.
»stk. 3« til: »stk. 4«.
04.
I
§ 8, stk. 5,
der bliver stk. 6, ændres
»stk. 3, nr. 2« til: »stk. 4, nr. 2«.«
[Redaktionelle ændringer]
3)
Efter nr. 13 indsættes som nyt
nummer:
»05.
I
§ 79, stk. 1,
ændres »§§ 13-14 a« til:
»§§ 14 og 14 a«.«
[Redaktionel ændring]
Til § 2
4)
Som
stk. 5
indsættes:
»Stk. 5
. § 1, nr. 05,
træder i kraft den 1. januar 2009.«
[Redaktionel ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Af redaktionelle grunde skal henvisningen til § 8, stk. 6, der
bliver stk. 7, ændres i § 7, stk. 1.
Til nr. 2
Af redaktionelle grunde skal henvisningen til stk. 4 i § 8, stk.
3, der bliver stk. 4, ændres til stk. 5,
henvisningerne til stk. 3 i § 8, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres til
stk. 4, og henvisningerne til stk. 3, nr. 2,
i § 8, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres til stk. 4, nr. 2.
Til nr. 3
Af redaktionelle grunde skal henvisningen til §§ 13-14 a i § 79,
stk. 1, ændres til §§ 14 og 14 a.
Til nr. 4
Ændringen af § 79, stk. 1, træder i kraft den 1. januar 2009
samtidig med ophævelsen af § 13, stk. 1-4.
Charlotte Antonsen (V)
Eva Kjer Hansen (V)
Freddy Dam (V)
Jens Vibjerg (V)
fmd.
Bent Bøgsted (DF)
Colette L. Brix (DF)
Lars Barfoed (KF)
Charlotte Dyremose (KF)
Mogens Nørgård Pedersen (KD)
Anne-Marie Meldgaard (S)
Bjarne Laustsen (S)
nfmd.
Jan Petersen (S)
Lone Møller (S)
Ole Vagn Christensen (S)
Ole Sohn (SF)
Anders Samuelsen (RV)
Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 221
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2
Henvendelse af 30/3-04 fra Rejsearbejdere for Retfærdig
Skattelovgivning
3
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 30/3-04 fra
Rejsearbejdere for Retfærdig Skattelovgivning, til beskæftigelsesministeren
4
Revideret udgave vedrørende lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
5
Henvendelse af 7/4-04 fra LO Århus’ Miljøudvalg
6
Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 7/4-04 fra LO
Århus’ Miljøudvalg
7
Henvendelse af 14/4-04 fra SiD Silkeborg
8
Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 14/4-04 fra SiD
Silkeborg, til beskæftigelsesministeren
9
Henvendelse af 16/4-04 fra BST Foreningen
10
Spm. 4 om kommentar til henvendelse af 16/4-04 fra BST
Foreningen, til beskæftigelsesministeren
11
Henvendelse af 15/4-04 fra SiD Industri og Anlæg, Århus
12
Spm. 5 om kommentar til henvendelse af 15/4-04 fra SiD
Industri, til beskæftigelsesministeren
13
Henvendelse af 15/4-04 fra SiD Transport, Århus
14
Spm. 6 om kommentar til henvendelse af 15/4-04 fra SiD
Transport, til beskæftigelsesministeren
15
Henvendelse af 15/4-04 fra SiD Kommunale og KAD
16
Spm. 7 om kommentar til henvendelse af 15/4-04 fra SiD
Kommunale og KAD
17
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
18
Spm. 8 om, at hvis det fysiske arbejdsmiljø på en
virksomhed vurderes højt, samtidig med at det psykiske arbejdsmiljø vurderes
lavt, hvilken smiley vil virksomheden så få, til beskæftigelsesministeren
19
Henvendelse af 26/4-04 fra Dansk Metal
20
Spm. 9 om kommentar til henvendelse fra Dansk Metal, til
beskæftigelsesministeren
21
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 30/3-04
fra Rejsearbejdere for Retfærdig Skattelovgivning, fra
beskæftigelsesministeren
22
Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 7/4-04 fra
LO Århus’ Miljøudvalg, fra beskæftigelsesministeren
23
Materiale modtaget i forbindelse med SiD 5. distrikts
foretræde for udvalget 28/4-04
24
Spm. 10 om kommentar til materiale udleveret ved SiD 5.
distrikts foretræde for udvalget 28/4-04, til beskæftigelsesministeren
25
Henvendelse af 27/4-04 fra SiD Vejle Amt
26
Henvendelse af 28/4-04 fra BAT-kartellet
27
Spm. 11 om kommentar til henvendelse af 28/4-04 fra
BAT-kartellet, til beskæftigelsesministeren
28
Spm. 12 om, hvorvidt den nuværende arbejdsmiljøuddannelse
for kontor- og administrationsvirksomheder er så overflødig, at uddannelsens
varighed kan skæres ned med 20 pct., til beskæftigelsesministeren
Spm. 13 om nedskæringen i kontor- og
administrationsvirksomheder styrker eller svækker kvalifikationerne hos
fremtidige sikkerhedsrepræsentanter, til beskæftigelsesministeren
Spm. 14 om beregning af den årlige mindreudgift for
private arbejdsgivere pga. nedskæring i arbejdsmiljøuddannelsen, til
beskæftigelsesministeren
Spm. 15 om, hvor mange kursustimer pr. år der forventes
at forsvinde pga. nedskæring i arbejdsmiljøuddannelsen, til
beskæftigelsesministeren
Spm. 16, om arbejdsgiveren får et selvstændigt ansvar for
at vurdere, om arbejdsgiveren råder over nødvendig sagkundskab, til
beskæftigelsesministeren
Spm. 17 om mulige sanktioner, hvis arbejdsgiveren ikke
råder over nødvendig sagkundskab til at varetage sikkerheds- og
sundhedsarbejdet,
til beskæftigelsesministeren
Spm. 18 om, hvorvidt ændringerne fuldt ud implementerer
gældende EF-direktiver på området, til beskæftigelsesministeren
Spm. 19 om arbejdsmiljøcertifikatsgodkendelsen og kontrol
heraf, til beskæftigelsesministeren
Spm. 20 om eksempler på, at anden dokumentation for et
godt arbejdsmiljø end arbejdsmiljøcertifikat vil falde inden for det
regelsæt, den foreslåede ændring giver ministeren hjemmel til at fastsætte,
til beskæftigelsesministeren
Spm. 21, om § 13 a vil give ministeren mulighed for at
fastsætte regler, så en virksomhed kan fritages for pligten til at oprette
bedriftssundhedstjeneste, til beskæftigelsesministeren
Spm. 22 om, hvornår virksomhedernes pligt til at oprette
bedriftssundhedstjeneste ophører, til beskæftigelsesministeren
Spm. 23 om, på hvilke punkter ministeren påtænker at
fastsætte regler for autorisation af arbejdsmiljørådgivere, til
beskæftigelsesministeren
Spm. 24 om, hvad screeningen indeholder, til
beskæftigelsesministeren
Spm. 25 om gennemsnitlig varighed for screening, til
beskæftigelsesministeren
Spm. 26, om ministeren forventer, at screeningen på små
virksomheder kan gennemføres, til beskæftigelsesministeren
Spm. 27 om, hvor kommunerne skal få penge til
forebyggelse fra, når der er skattestop, til beskæftigelsesministeren
Spm. 28 om, hvem der afgør, om virksomhederne råder over
den nødvendige sagkundskab til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet,
til
beskæftigelsesministeren
Spm. 29 om niveauet for nødvendig sagkundskab, til
beskæftigelsesministeren
Spm. 30 om tidskrav for påbudt rådgivning (§ 77 a), til
beskæftigelsesministeren
Spm. 31 om, hvordan identiske situationer med
arbejdsmiljøproblemer kan begrunde, at virksomheder med over 20 ansatte skal
pålægges rådgivning, til beskæftigelsesministeren
29
Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 14/4-04
fra SiD Silkeborg, fra beskæftigelsesministeren
30
Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelse af 15/4-04
fra SiD Industri, fra beskæftigelsesministeren
31
Svar på spm. 6 om kommentar til henvendelse af 15/4-04
fra SiD Transport, fra beskæftigelsesministeren
32
Svar på spm. 7 om kommentar til henvendelse af 15/4-04
fra SiD Kommunale og KAD, fra beskæftigelsesministeren
33
Spm. 32 om kommentar til henvendelse af 27/4-04 fra SiD
Vejle, til beskæftigelsesministeren
34
Henvendelse af 30/4-04 fra SiD Miljø
35
Spm. 33 om kommentar til henvendelse af 30/4-04 fra SiD
Miljø, til beskæftigelsesministeren
36
Svar på spm. 4 om kommentar til henvendelse af 16/4-04
fra BST Foreningen, fra beskæftigelsesministeren
37
Svar på spm. 8 om, at hvis det fysiske arbejdsmiljø på en
virksomhed vurderes højt, samtidig med at det psykiske arbejdsmiljø vurderes
lavt, hvilken smiley vil virksomheden så få, fra beskæftigelsesministeren
38
Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
39
Materiale udleveret ved foretrædet den 5/5-04 fra
BAT-Kartellet
40
Materiale udleveret ved foretrædet den 5/5-04 fra HK Privat
41
Spm. 34 om kommentar til henvendelse af 5/5-04 fra HK
Privat, til beskæftigelsesministeren
42
Henvendelse af 7/5-04 fra HK Handel, Vejle og Aalborg
43
Spm. 35 om kommentar til henvendelse af 7/5-04 fra HK
Handel, Vejle og Aalborg, til beskæftigelsesministeren
44
Henvendelse af 7/5-04 fra HK Landsklubben, Dansk Supermarked
45
Spm. 36 om kommentar til henvendelse af 7/5-04 fra HK
Landsklubben, Dansk Supermarked, til beskæftigelsesministeren
46
Svar på spm. 9 om kommentar til henvendelse fra Dansk
Metal, fra beskæftigelsesministeren
47
Svar på spm. 10 om kommentar til materiale udleveret ved
SiD 5. distrikts foretræde for udvalget 28/4-04, fra beskæftigelsesministeren
48
Svar på spm. 11 om kommentar til henvendelse af 28/4-04
fra BAT-kartellet, fra beskæftigelsesministeren
49
Svar på spm. 12 om, hvorvidt den nuværende
arbejdsmiljøuddannelse for kontor- og administrationsvirksomheder er så
overflødig, at uddannelsens varighed kan skæres ned med 20 pct., fra
beskæftigelsesministeren
Svar på spm. 13 om nedskæringen i kontor- og
administrations-virksomheder styrker eller svækker kvalifikationerne hos
fremtidige sikkerhedsrepræsentanter, fra beskæftigelsesministeren
Svar på spm. 14 om beregning af den årlige mindreudgift
for private arbejdsgivere pga. nedskæring i arbejdsmiljøuddannelsen, fra
beskæftigelsesministeren
Svar på spm. 15 om, hvor mange kursustimer pr. år, der
forventes at forsvinde pga. nedskæring i arbejdsmiljøuddannelsen, fra
beskæftigelsesministeren
Svar på spm. 16, om arbejdsgiveren får et selvstændigt
ansvar for at vurdere, om arbejdsgiveren råder over nødvendig sagkundskab,
fra beskæftigelsesministeren
Svar på spm. 17 om mulige sanktioner, hvis arbejdsgiveren
råder over nødvendig sagkundskab til at varetage sikkerheds- og
sundhedsarbejdet,
fra beskæftigelsesministeren
Svar på spm. 18 om, hvorvidt ændringerne fuldt ud
implementerer gældende EF-direktiver på området, fra beskæftigelsesministeren
Svar på spm. 19 om arbejdsmiljøcertifikatsgodkendelsen og
kontrol heraf, fra beskæftigelsesministeren
Svar på spm. 20 om eksempler på, at anden dokumentation
for et godt arbejdsmiljø end arbejdsmiljøcertifikat vil falde inden for det
regelsæt, den foreslåede ændring giver ministeren hjemmel til at fastsætte,
fra beskæftigelsesministeren
Svar på spm. 21, om § 13 a vil give ministeren mulighed
for at fastsætte regler, så en virksomhed kan fritages for pligten til at
oprette bedriftssundhedstjeneste, fra beskæftigelsesministeren
Svar på spm. 22 om, hvornår virksomhedernes pligt til at
oprette bedriftssundhedstjeneste ophører, fra beskæftigelsesministeren
Svar på spm. 23 om, på hvilke punkter ministeren påtænker
at fastsætte regler for autorisation af arbejdsmiljørådgivere, fra
beskæftigelsesministeren
Svar på spm. 24 om, hvad screeningen indeholder, fra
beskæftigelsesministeren
Svar på spm. 25 om gennemsnitlig varighed for screening,
fra beskæftigelsesministeren
Svar på spm. 26, om ministeren forventer, at screeningen
på små virksomheder kan gennemføres, fra beskæftigelsesministeren
Svar på spm. 27 om, hvor kommunerne skal få penge til
forebyggelse fra, når der er skattestop, fra beskæftigelsesministeren
Svar på spm. 28 om, hvem der afgør, om virksomhederne
råder over den nødvendige sagkundskab til at varetage sikkerheds- og
sundhedsarbejdet,
fra beskæftigelsesministeren
Svar på spm. 29 om niveauet for nødvendig sagkundskab,
fra beskæftigelsesministeren
Svar på spm. 30 om tidskrav for påbudt rådgivning (§ 77
a), fra beskæftigelsesministeren
Svar på spm. 31 om, hvordan identiske situationer med
arbejdsmiljøproblemer kan begrunde, at virksomheder med over 20 ansatte skal
pålægges rådgivning, fra beskæftigelsesministeren
50
Svar på spm. 32 om kommentar til henvendelse af 27/4-04
fra SiD Vejle, fra beskæftigelsesministeren
51
Svar på spm. 33 om kommentar til henvendelse af 30/4-04
fra SiD Miljø, fra beskæftigelsesministeren
52
1. udkast til betænkning
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen »Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder« m.v.) Retsinformation · 3. juni 2004
- Betænkning over Forslag til lov om Forebyggelsesfonden Retsinformation · 19. januar 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Ændring af regler om sikkerhedsorganisation, aftalemodel i forhold til mobning, herunder seksuel chikane, ophævelse af gebyrbelagt tilsyn, begrænsning i Arbejdstilsynets adgang til en privat bolig m.v.) Retsinformation · 24. maj 2002
- Betænkning over I. Forslag til lov om ophævelse af lov om en generel arbejdsmiljøafgift (Ophævelse af tilskudsordninger m.v.) Retsinformation · 24. maj 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af arbejdsmiljø (Forenkling og effektivisering af parternes arbejdsmiljøindsats m.v.) Retsinformation · 8. december 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland (Ajourføring af reglerne) Retsinformation · 22. december 2004