Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen »Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder« m.v.)

2003/1 BTL 221Betænkning over lovforslagFolketinget2. juli 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 12. maj

2004

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af lov om arbejdsmiljø

(Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen »Et godt

arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder« m.v.)

[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

1. Ændringsforslag

Beskæftigelsesministeren har stillet 4 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 31. marts 2004 og var til 1.

behandling den 20. april 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 5. marts 2004 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del - bilag 265. Den 31. marts 2004 sendte

beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til

udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

BAT-kartellet,

BST Foreningen,

Dansk Metalarbejderforbund,

Læs alt

HK Handel, Vejle og Aalborg,

HK Landsklubben, Dansk

Supermarked,

Kvindeligt Arbejderforbund,

LO Storkøbenhavn,

LO Vestsjællands Amt,

LO Århus,

Rejsearbejdere for Retfærdig

Skattelovgivning,

SiD 5. Distrikt,

SiD-Grafisk,

SiD Industri og Anlæg,

SiD Miljø,

SiD Kommunale og KAD,

SiD Silkeborg,

SiD Transport og

SiD Vejle

Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for

deres holdning til lovforslaget:

BAT-kartellet,

BST Foreningen,

Dansk Metalarbejderforbund,

Lyngby afdeling,

Fagligt Ansvar,

Forbundet af Offentligt Ansatte

(FOA), Hjørring,

Forbundet af Offentligt Ansatte

(FOA), Århus,

HK Handel Vejle og Aalborg,

HK København,

HK Landsklubben, Dansk

Supermarked,

HK Privat,

Kvindeligt Arbejderforbund i

Danmark (KAD), afd. 1,

Kvindeligt Arbejderforbund

(KAD), Fyn,

Landsorganisationen i Danmark,

LO’s Miljøudvalg, Århus,

LO Vestsjællands Amt,

Metal Odense,

Murersvendenes og

Murerarbejdernes Fagforening,

Samarbejdsudvalget for

sikkerhed og miljø,

SiD 5. Distrikt,

SiD-Grafisk, Randers/Århus

afdeling,

SiD Industri, Århus,

SiD/KAD Offentlig, Århus,

SiD Kastrups Miljøudvalg,

SiD Miljø,

SiD Silkeborg,

SiD Transport, Århus og

SiD Vejle.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 36 spørgsmål til beskæftigelsesministeren

til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af 3, som

forventes besvaret inden 2. behandling.

Politisk aftale

Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgik den

4. februar 2004 en politisk aftale om en arbejdsmiljøreform. Lovforslaget er

en

implementering af denne reform.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (S og KD) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling, men stemmer for de stillede

ændringsforslag.

Et

andet mindretal

i

udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet stemmer hverken for

eller imod de stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget

finder, at lovforslaget er et stort tilbageskridt for arbejdsmiljøet og

dermed

for de ansatte på de danske arbejdspladser. Lovforslaget bygger på

myndighedskontrol og påbud og nedprioriterer virksomhedernes egenindsats og

den

forebyggende arbejdsmiljøindsats.

BST-ordningen er blevet en integreret del af arbejdsmiljøarbejdet

hos langt de fleste af de virksomheder, der er omfattet af ordningen. De

mange

deputationer, som har haft foretræde i Arbejdsmarkedsudvalget, peger stort

set

alle på, hvilke alvorlige konsekvenser en afskaffelse af den lovpligtige

BST-ordning vil få for det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Virksomhederne

kender deres bedriftssundhedstjeneste og drøfter løbende mulige

arbejdsmiljøforbedringer. Når pligten til at være omfattet af ordningen

forsvinder, frygter SF og EL, at både private og offentlige arbejdspladser

vil

undlade at afsætte midler til rådgivning og arbejdsmiljøforbedringer, og det

vil blive en daglig kamp for sikkerhedsorganisationen at sikre et ordentligt

arbejdsmiljø. Lovforslaget er derfor tydeligvis et besparelsesforslag for

virksomhederne.

Det ses også af, at screeningen starter med de virksomheder, der i dag er

omfattet af BST-pligten og dermed har adgang til arbejdsmiljørådgivning.

Det offentlige område i amter og kommuner har i forvejen meget

stramme budgetter som følge af skattestoppet. De 131 mio. kr. årligt, som det

offentlige fik i øget bloktilskud i forbindelse med kravet om tilslutning til

BST, vil nu med forslaget blive fjernet via DUT-aftalerne. Samtidig forventes

det, at amter og kommuner får en årlig udgift på 100 mio. kr. i forbindelse

med

screening og rådgivningspåbud. Hvis kommuner og amter skal fortsætte med at

hente rådgivning til det forebyggende arbejde, som BST hidtil har udført, må

det offentlige nu finde andre midler til det. Valget vil komme til at stå

mellem

at undlade at lave arbejdsmiljøforbedringer eller finde midler hertil, f.eks.

ved fyringer. Det finder SF og EL helt uacceptabelt, og det er katastrofalt,

at

virksomhedernes egenindsats nedprioriteres og der i stedet bygges på

myndighedskontrol og brandslukning, når skaden er sket. SF og EL har svært

ved

at forstå, hvorfor identiske arbejdsmiljøproblemer på virksomheder udløser et

rådgivningspåbud på 2 år, hvis virksomheden har mere end 20 ansatte, men kun

et

år, hvis virksomheden har under 20 ansatte.

Et af de centrale elementer i lovforslaget er, at

Arbejdstilsynet skal screene alle virksomheder. Det er derfor afgørende, at

screeningsinstrumentet vil kunne opfylde kravene og skille de gode

virksomheder

fra de dårlige. SF og EL beklager stærkt, at det endnu ikke vides, hvordan

værktøjet i praksis skal kunne fungere. SF og EL tvivler på, at 1,5 timer i

gennemsnit til screeningen vil kunne holde i den virkelige verden og tvivler

således også på, at screeningen af alle virksomheder vil kunne gennemføres

inden

for 7 år – hvis screeningen vel at mærke skal gennemføres forsvarligt og

validt.

Samtidig vil så kort tid på den enkelte virksomhed, hvor både det formelle og

materielle arbejdsmiljø skal vurderes, kunne give anledning til tilfældige

afgørelser. Efter SF’s og EL’s opfattelse bør den endelige

afgørelse på både

screening og et evt. efterfølgende tilpasset tilsyn være en afgørelse, som

skal

kunne ankes. Screeningen og det tilpassede tilsyn er Arbejdstilsynets

prioriteringsredskaber,

men får en anden karakter, når værktøjerne også får den konsekvens, at en

evt.

BST-pligt forsvinder.

SF og EL beklager, at smiley-ordningen ikke afspejler

virksomhedernes reelle arbejdsmiljø. Kun virksomheder med

arbejdsmiljøcertifikat vil kunne tildeles en grøn smiley, som dermed er det

samme som et arbejdsmiljøcertifikat.

Det

har vist sig, at et arbejdsmiljøcertifikat ikke i sig selv sikrer et

ordentligt

arbejdsmiljø, og det gør en grøn smiley altså heller ikke. De fleste

virksomheder med orden i arbejdsmiljøet vil ikke få en smiley. Som

smiley-ordningen er udformet, har SF og EL vanskeligt ved at se, hvordan den

vil få den lovede forebyggende effekt.

Desuden vil betydningen af smiley’en være meget begrænset. Langt

hovedparten af virksomhederne vil få en »ikke-smiley« eller en »farveløs«

smiley, som betyder, at virksomheden hverken har fået konstateret

tilstrækkeligt uorden i arbejdsmiljøet til at få en gul eller rød smiley,

eller

har gennemført en arbejdsmiljøcertificering, der gøres identisk med en grøn

smiley. Hertil kommer, at kunder, entreprenører, jobsøgende eller andre, som

vil vide noget om en virksomheds smiley, kun kan finde oversigten via

Arbejdstilsynets hjemmeside.

I øvrigt tildeles smiley’erne ikke nogen betydning i

virkelighedens verden. Arbejdsløse, der anvises arbejde, kan lige så lidt som

i

dag sanktionsfrit sige nej, uanset hvor rød virksomhedens smiley er. Ved

udbud

og underentrepriser skal der lige så lidt som i dag stilles særlige

minimumskrav til smiley’ens farve.

Endelig skal SF og EL beklage, at arbejdsmiljøuddannelsen inden

for kontor- og administrationsområdet beskæres med knap 20 pct. Ministerens

begrundelse i svaret på spørgsmål nr. 12, jf. L 221 – bilag 49 om, at

området

har færre arbejdsmiljøproblemer, er udokumenterede. Mange virksomheder inden

for området har store og komplekse problemer med det psykiske arbejdsmiljø.

Lovforslaget indeholder også en bemyndigelse til

beskæftigelsesministeren om, at arbejdsmarkedets parter via kollektive

overenskomster kan overtage Arbejdstilsynets opgaver med at påse

overholdelsen

af arbejdsmiljøloven på konkrete områder. SF og EL finder, at det på visse

konkrete, udvalgte områder har fungeret som en styrkelse af kontrollen med

overholdelsen af arbejdsmiljølovens krav, f.eks. arbejdstidsregler, hvis

arbejdsmarkedets parter i kollektive overenskomstaftaler har aftalt, at

overtrædelse kan gøres til genstand for selvstændig fagretslig opfølgning.

Dette har fungeret udemærket under den gældende arbejdsmiljølovgivning, hvor

Arbejdstilsynet har haft den lovmæssige kontrolforpligtelse. Det vil

formodentlig også i fremtiden kunne fungere udemærket på nye konkrete

områder.

Derimod finder SF og EL intet behov for at give hjemmel til, at

overenskomstmæssige aftaler om fagretslig og/eller anden kontrol fra

overenskomstparternes side kan overtage og erstatte Arbejdstilsynets

kontrolforpligtigelse.

Brugen af en sådan hjemmel vil endvidere bidrage til at skabe

tvivl om og mangel på overblik over, hvor Arbejdstilsynet fortsat har

kontrolforpligtelsen. Er alle medarbejdere, der er berørt af de samme givne

belastninger i arbejdsmiljøet, men som ikke alle er omfattet af en eller

samme

overenskomst, omfattet, når kontrollen overdrages til overenskomstens parter?

Hvorledes skal Arbejdstilsynet føre kontrol med de stadig flere komplekse

arbejdsmiljøproblemer, der både vedrører belastninger, hvor nogle af

medarbejderne er omfattet af kollektiv overenskomst, hvor kontrollen er

overtaget af overenskomstens parter, hvor kontrolforpligtelsen fortsat ligger

hos Arbejdstilsynet, samt belastninger, hvor visse grupper af medarbejdere

ikke

er omfattet af kollektiv overenskomst, hvor kontrollen er overtaget af

overenskomstens parter? Hvordan vil Arbejdstilsynet prioritere

kontrolindsatsen

på sådanne virksomheder, og hvordan vil man håndtere henvendelser med ønsker

om

kontrolbesøg?

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af SF og EL):

Til § 1

1)

Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

I

§ 7, stk. 1,

ændres »§ 8, stk. 6,« til:

»§ 8, stk. 7,«.«

[Redaktionel ændring]

2)

Efter nr. 1 indsættes som nye numre:

»02.

I

§ 8, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres

»stk. 4« til: »stk. 5«.

03.

I

§ 8, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres i

1.

og

2. pkt.

»stk. 3« til: »stk. 4«.

04.

I

§ 8, stk. 5,

der bliver stk. 6, ændres

»stk. 3, nr. 2« til: »stk. 4, nr. 2«.«

[Redaktionelle ændringer]

3)

Efter nr. 13 indsættes som nyt

nummer:

»05.

I

§ 79, stk. 1,

ændres »§§ 13-14 a« til:

»§§ 14 og 14 a«.«

[Redaktionel ændring]

Til § 2

4)

Som

stk. 5

indsættes:

»Stk. 5

. § 1, nr. 05,

træder i kraft den 1. januar 2009.«

[Redaktionel ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Af redaktionelle grunde skal henvisningen til § 8, stk. 6, der

bliver stk. 7, ændres i § 7, stk. 1.

Til nr. 2

Af redaktionelle grunde skal henvisningen til stk. 4 i § 8, stk.

3, der bliver stk. 4, ændres til stk. 5,

henvisningerne til stk. 3 i § 8, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres til

stk. 4, og henvisningerne til stk. 3, nr. 2,

i § 8, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres til stk. 4, nr. 2.

Til nr. 3

Af redaktionelle grunde skal henvisningen til §§ 13-14 a i § 79,

stk. 1, ændres til §§ 14 og 14 a.

Til nr. 4

Ændringen af § 79, stk. 1, træder i kraft den 1. januar 2009

samtidig med ophævelsen af § 13, stk. 1-4.

Charlotte Antonsen (V)

Eva Kjer Hansen (V)

Freddy Dam (V)

Jens Vibjerg (V)

fmd.

Bent Bøgsted (DF)

Colette L. Brix (DF)

Lars Barfoed (KF)

Charlotte Dyremose (KF)

Mogens Nørgård Pedersen (KD)

Anne-Marie Meldgaard (S)

Bjarne Laustsen (S)

nfmd.

Jan Petersen (S)

Lone Møller (S)

Ole Vagn Christensen (S)

Ole Sohn (SF)

Anders Samuelsen (RV)

Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 221

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2

Henvendelse af 30/3-04 fra Rejsearbejdere for Retfærdig

Skattelovgivning

3

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 30/3-04 fra

Rejsearbejdere for Retfærdig Skattelovgivning, til beskæftigelsesministeren

4

Revideret udgave vedrørende lovforslaget sammenholdt med

gældende lov

5

Henvendelse af 7/4-04 fra LO Århus’ Miljøudvalg

6

Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 7/4-04 fra LO

Århus’ Miljøudvalg

7

Henvendelse af 14/4-04 fra SiD Silkeborg

8

Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 14/4-04 fra SiD

Silkeborg, til beskæftigelsesministeren

9

Henvendelse af 16/4-04 fra BST Foreningen

10

Spm. 4 om kommentar til henvendelse af 16/4-04 fra BST

Foreningen, til beskæftigelsesministeren

11

Henvendelse af 15/4-04 fra SiD Industri og Anlæg, Århus

12

Spm. 5 om kommentar til henvendelse af 15/4-04 fra SiD

Industri, til beskæftigelsesministeren

13

Henvendelse af 15/4-04 fra SiD Transport, Århus

14

Spm. 6 om kommentar til henvendelse af 15/4-04 fra SiD

Transport, til beskæftigelsesministeren

15

Henvendelse af 15/4-04 fra SiD Kommunale og KAD

16

Spm. 7 om kommentar til henvendelse af 15/4-04 fra SiD

Kommunale og KAD

17

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

18

Spm. 8 om, at hvis det fysiske arbejdsmiljø på en

virksomhed vurderes højt, samtidig med at det psykiske arbejdsmiljø vurderes

lavt, hvilken smiley vil virksomheden så få, til beskæftigelsesministeren

19

Henvendelse af 26/4-04 fra Dansk Metal

20

Spm. 9 om kommentar til henvendelse fra Dansk Metal, til

beskæftigelsesministeren

21

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 30/3-04

fra Rejsearbejdere for Retfærdig Skattelovgivning, fra

beskæftigelsesministeren

22

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 7/4-04 fra

LO Århus’ Miljøudvalg, fra beskæftigelsesministeren

23

Materiale modtaget i forbindelse med SiD 5. distrikts

foretræde for udvalget 28/4-04

24

Spm. 10 om kommentar til materiale udleveret ved SiD 5.

distrikts foretræde for udvalget 28/4-04, til beskæftigelsesministeren

25

Henvendelse af 27/4-04 fra SiD Vejle Amt

26

Henvendelse af 28/4-04 fra BAT-kartellet

27

Spm. 11 om kommentar til henvendelse af 28/4-04 fra

BAT-kartellet, til beskæftigelsesministeren

28

Spm. 12 om, hvorvidt den nuværende arbejdsmiljøuddannelse

for kontor- og administrationsvirksomheder er så overflødig, at uddannelsens

varighed kan skæres ned med 20 pct., til beskæftigelsesministeren

Spm. 13 om nedskæringen i kontor- og

administrationsvirksomheder styrker eller svækker kvalifikationerne hos

fremtidige sikkerhedsrepræsentanter, til beskæftigelsesministeren

Spm. 14 om beregning af den årlige mindreudgift for

private arbejdsgivere pga. nedskæring i arbejdsmiljøuddannelsen, til

beskæftigelsesministeren

Spm. 15 om, hvor mange kursustimer pr. år der forventes

at forsvinde pga. nedskæring i arbejdsmiljøuddannelsen, til

beskæftigelsesministeren

Spm. 16, om arbejdsgiveren får et selvstændigt ansvar for

at vurdere, om arbejdsgiveren råder over nødvendig sagkundskab, til

beskæftigelsesministeren

Spm. 17 om mulige sanktioner, hvis arbejdsgiveren ikke

råder over nødvendig sagkundskab til at varetage sikkerheds- og

sundhedsarbejdet,

til beskæftigelsesministeren

Spm. 18 om, hvorvidt ændringerne fuldt ud implementerer

gældende EF-direktiver på området, til beskæftigelsesministeren

Spm. 19 om arbejdsmiljøcertifikatsgodkendelsen og kontrol

heraf, til beskæftigelsesministeren

Spm. 20 om eksempler på, at anden dokumentation for et

godt arbejdsmiljø end arbejdsmiljøcertifikat vil falde inden for det

regelsæt, den foreslåede ændring giver ministeren hjemmel til at fastsætte,

til beskæftigelsesministeren

Spm. 21, om § 13 a vil give ministeren mulighed for at

fastsætte regler, så en virksomhed kan fritages for pligten til at oprette

bedriftssundhedstjeneste, til beskæftigelsesministeren

Spm. 22 om, hvornår virksomhedernes pligt til at oprette

bedriftssundhedstjeneste ophører, til beskæftigelsesministeren

Spm. 23 om, på hvilke punkter ministeren påtænker at

fastsætte regler for autorisation af arbejdsmiljørådgivere, til

beskæftigelsesministeren

Spm. 24 om, hvad screeningen indeholder, til

beskæftigelsesministeren

Spm. 25 om gennemsnitlig varighed for screening, til

beskæftigelsesministeren

Spm. 26, om ministeren forventer, at screeningen på små

virksomheder kan gennemføres, til beskæftigelsesministeren

Spm. 27 om, hvor kommunerne skal få penge til

forebyggelse fra, når der er skattestop, til beskæftigelsesministeren

Spm. 28 om, hvem der afgør, om virksomhederne råder over

den nødvendige sagkundskab til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet,

til

beskæftigelsesministeren

Spm. 29 om niveauet for nødvendig sagkundskab, til

beskæftigelsesministeren

Spm. 30 om tidskrav for påbudt rådgivning (§ 77 a), til

beskæftigelsesministeren

Spm. 31 om, hvordan identiske situationer med

arbejdsmiljøproblemer kan begrunde, at virksomheder med over 20 ansatte skal

pålægges rådgivning, til beskæftigelsesministeren

29

Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 14/4-04

fra SiD Silkeborg, fra beskæftigelsesministeren

30

Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelse af 15/4-04

fra SiD Industri, fra beskæftigelsesministeren

31

Svar på spm. 6 om kommentar til henvendelse af 15/4-04

fra SiD Transport, fra beskæftigelsesministeren

32

Svar på spm. 7 om kommentar til henvendelse af 15/4-04

fra SiD Kommunale og KAD, fra beskæftigelsesministeren

33

Spm. 32 om kommentar til henvendelse af 27/4-04 fra SiD

Vejle, til beskæftigelsesministeren

34

Henvendelse af 30/4-04 fra SiD Miljø

35

Spm. 33 om kommentar til henvendelse af 30/4-04 fra SiD

Miljø, til beskæftigelsesministeren

36

Svar på spm. 4 om kommentar til henvendelse af 16/4-04

fra BST Foreningen, fra beskæftigelsesministeren

37

Svar på spm. 8 om, at hvis det fysiske arbejdsmiljø på en

virksomhed vurderes højt, samtidig med at det psykiske arbejdsmiljø vurderes

lavt, hvilken smiley vil virksomheden så få, fra beskæftigelsesministeren

38

Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren

39

Materiale udleveret ved foretrædet den 5/5-04 fra

BAT-Kartellet

40

Materiale udleveret ved foretrædet den 5/5-04 fra HK Privat

41

Spm. 34 om kommentar til henvendelse af 5/5-04 fra HK

Privat, til beskæftigelsesministeren

42

Henvendelse af 7/5-04 fra HK Handel, Vejle og Aalborg

43

Spm. 35 om kommentar til henvendelse af 7/5-04 fra HK

Handel, Vejle og Aalborg, til beskæftigelsesministeren

44

Henvendelse af 7/5-04 fra HK Landsklubben, Dansk Supermarked

45

Spm. 36 om kommentar til henvendelse af 7/5-04 fra HK

Landsklubben, Dansk Supermarked, til beskæftigelsesministeren

46

Svar på spm. 9 om kommentar til henvendelse fra Dansk

Metal, fra beskæftigelsesministeren

47

Svar på spm. 10 om kommentar til materiale udleveret ved

SiD 5. distrikts foretræde for udvalget 28/4-04, fra beskæftigelsesministeren

48

Svar på spm. 11 om kommentar til henvendelse af 28/4-04

fra BAT-kartellet, fra beskæftigelsesministeren

49

Svar på spm. 12 om, hvorvidt den nuværende

arbejdsmiljøuddannelse for kontor- og administrationsvirksomheder er så

overflødig, at uddannelsens varighed kan skæres ned med 20 pct., fra

beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 13 om nedskæringen i kontor- og

administrations-virksomheder styrker eller svækker kvalifikationerne hos

fremtidige sikkerhedsrepræsentanter, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 14 om beregning af den årlige mindreudgift

for private arbejdsgivere pga. nedskæring i arbejdsmiljøuddannelsen, fra

beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 15 om, hvor mange kursustimer pr. år, der

forventes at forsvinde pga. nedskæring i arbejdsmiljøuddannelsen, fra

beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 16, om arbejdsgiveren får et selvstændigt

ansvar for at vurdere, om arbejdsgiveren råder over nødvendig sagkundskab,

fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 17 om mulige sanktioner, hvis arbejdsgiveren

råder over nødvendig sagkundskab til at varetage sikkerheds- og

sundhedsarbejdet,

fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 18 om, hvorvidt ændringerne fuldt ud

implementerer gældende EF-direktiver på området, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 19 om arbejdsmiljøcertifikatsgodkendelsen og

kontrol heraf, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 20 om eksempler på, at anden dokumentation

for et godt arbejdsmiljø end arbejdsmiljøcertifikat vil falde inden for det

regelsæt, den foreslåede ændring giver ministeren hjemmel til at fastsætte,

fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 21, om § 13 a vil give ministeren mulighed

for at fastsætte regler, så en virksomhed kan fritages for pligten til at

oprette bedriftssundhedstjeneste, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 22 om, hvornår virksomhedernes pligt til at

oprette bedriftssundhedstjeneste ophører, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 23 om, på hvilke punkter ministeren påtænker

at fastsætte regler for autorisation af arbejdsmiljørådgivere, fra

beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 24 om, hvad screeningen indeholder, fra

beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 25 om gennemsnitlig varighed for screening,

fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 26, om ministeren forventer, at screeningen

på små virksomheder kan gennemføres, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 27 om, hvor kommunerne skal få penge til

forebyggelse fra, når der er skattestop, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 28 om, hvem der afgør, om virksomhederne

råder over den nødvendige sagkundskab til at varetage sikkerheds- og

sundhedsarbejdet,

fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 29 om niveauet for nødvendig sagkundskab,

fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 30 om tidskrav for påbudt rådgivning (§ 77

a), fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 31 om, hvordan identiske situationer med

arbejdsmiljøproblemer kan begrunde, at virksomheder med over 20 ansatte skal

pålægges rådgivning, fra beskæftigelsesministeren

50

Svar på spm. 32 om kommentar til henvendelse af 27/4-04

fra SiD Vejle, fra beskæftigelsesministeren

51

Svar på spm. 33 om kommentar til henvendelse af 30/4-04

fra SiD Miljø, fra beskæftigelsesministeren

52

1. udkast til betænkning

Lignende dokumenter