Forslag til Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Personer ansat i fleksjob undtages fra beskæftigelseskravet for ret til dagpenge ved sygdom)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 16. november 2005 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort
Frederiksen)
Forslag
til
Lov
om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel
(Personer
ansat i fleksjob undtages fra beskæftigelseskravet for ret til dagpenge ved
sygdom)
§ 1
I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004, som ændret senest ved
§ 5
i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 4, stk. 1, nr. 4,
ændres »til lov.«
til: »til lov eller«.
2.
I
§ 4, stk. 1,
indsættes som nyt
nummer:
»5)
er ansat i fleksjob, jf.
kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
3.
I
§ 17, stk. 1
Læs alt
, ændres »i § 4.« til: »i § 4, stk.
1, nr. 1-4.«
§ 2
Loven træder i kraft 1. januar 2006 og finder
anvendelse på sygdomstilfælde, hvor 1. fraværsdag er den 1. januar 2006 eller
senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget er en udmøntning af aftalen mellem Venstre, Det
Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk
Folkeparti og Det Radikale Venstre om anvendelsen af satsreguleringspuljen
for
2006. Forslaget indeholder ændringer, der gennemfører aftalen om, at personer
ansat i fleksjob skal undtages fra beskæftigelseskravet i sygedagpengeloven,
således at de altid er sikret dagpenge ved sygdom, såfremt de opfylder de
øvrige betingelser herfor.
2. Gældende regler
Der er generelt i lovgivningen tilstræbt, at personer ansat
i fleksjob får vilkår og rettigheder, der så vidt muligt svarer til de vilkår
og rettigheder, som gælder for ansatte i job på ordinære vilkår. Personer
ansat
i fleksjob er således omfattet af lovgivningen for lønmodtagere, medmindre de
enkelte love herom har undtaget denne gruppe.
Personer ansat i fleksjob har ret til sygedagpenge efter
lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel på samme måde som andre lønmodtagere.
For at få ret til sygedagpenge fra kommunen skal personer
ansat i fleksjob derfor opfylde beskæftigelseskravet som gælder for
lønmodtagere, hvilket vil sige, at de skal have været tilknyttet
arbejdsmarkedet
i de sidste 13 uger før sygefraværet og været beskæftiget i mindst 120 timer
i
denne periode. Endvidere kan lønmodtagere, der ikke opfylder kravet om de 13
uger og 120 timer, opfylde beskæftigelseskravet, hvis de ville have været
berettiget
til arbejdsløshedsdagpenge, såfremt uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt.
Personer
ansat i fleksjob har som udgangspunkt ikke ret til arbejdsløshedsdagpenge ved
ledighed, og vil derfor ikke kunne opfylde dette beskæftigelseskrav.
Hvis en person ansat i fleksjob opfylder
beskæftigelseskravet for ret til dagpenge fra kommunen, betaler kommunen
sygedagpenge – også for de første 14 dage, som ellers normalt er
arbejdsgiverperioden.
Hvis en person ansat i fleksjob
ikke
opfylder
beskæftigelseskravet over for kommunen, men opfylder beskæftigelseskravet for
ret til dagpenge fra arbejdsgiveren (ansættelse i minimum 8 uger, og
beskæftigelse
i mindst 74 timer), er arbejdsgiveren forpligtet til at udbetale sygedagpenge
i
de første 14 dage. Efter de 14 dage vil personen ansat i fleksjob ikke
længere
være berettiget til sygedagpenge.
Opfylder personen ansat i fleksjob hverken
beskæftigelseskravet over for kommunen eller over for arbejdsgiveren, fx
fordi personen
alene har været ansat i 1 uge, og han før ansættelsen i fleksjob var på
ledighedsydelse,
vil personen ikke være berettiget til at modtage sygedagpenge. I denne
situation vil personen heller ikke være berettiget til at modtage
ledighedsydelse, og personen må således søge om kontanthjælp.
Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn i sygdomsperioden, vil arbejdsgiveren
fortsætte med at modtage fleksløntilskud. Hvis personen ansat i fleksjob er
berettiget til sygedagpenge, modtager arbejdsgiveren refusion for
sygedagpenge,
og der sker et tilsvarende fradrag i løntilskuddet.
3. Forslaget
Forslaget gennemfører satspuljeaftalen om, at personer
ansat i fleksjob undtages fra beskæftigelseskravet for ret til dagpenge ved
sygdom. Konsekvensen af forslaget vil være, at kommunen altid skal
betale/refundere
sygedagpenge fra første sygedag til en person ansat i fleksjob, såfremt
personen opfylder de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge.
Med forslaget sikres, at en person ansat i fleksjob får ret
til sygedagpenge også i situationer, hvor vedkommende kun har været ansat i
kort tid. Forslaget medvirker endvidere til udbredelsen af fleksjob, idet
arbejdsgiverens
manglende ret til refusion, som følge af at personer ansat i fleksjob ikke
opfylder beskæftigelseskravet over for kommunen, kan begrænse tilskyndelsen
til
oprettelse af fleksjob.
I regeringens handlingsplan »Det gør vi ved sygefraværet«
fra december 2003, fremgår det, at regeringen i tilknytning til
moderniseringen
af sygedagpengeloven ville tage initiativ til, at personer ansat under
fleksjobordningen
blev undtaget fra beskæftigelseskravet.
Forslaget indgik i partsudvalget om modernisering af
sygedagpengeloven, hvis opgave var at se på en samlet modernisering af hele
sygedagpengelovens regelsæt. Udvalget afgav den 30. december 2004 rapport fra
udvalgets arbejde. Et enigt udvalg anbefaler, at personer ansat i fleksjob
undtages fra beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Fjernes beskæftigelseskravet for personer ansat i fleksjob,
skal kommunen altid betale/refundere sygedagpenge fra første sygedag.
I tilfælde, hvor personen ansat i fleksjob ikke modtager
løn under sygdom, vil sygedagpengene udgøre en ren offentlig merudgift.
Forslaget vil i så fald komme personer ansat i fleksjob til gode i
størstedelen
af de 13 uger. I forbindelse med den arbejdsgiverperiode, der kan falde
mellem
8. og 13. ansættelsesuge, vil forslaget komme arbejdsgiver til gode.
I tilfælde, hvor personen ansat i fleksjob modtager løn
under sygdom, vil sygedagpengene blive modregnet i løntilskuddet, hvorfor det
netto giver en mindre merudgift for det offentlige. Det bemærkes, at
statsrefusionen vil være forskellig for hhv. løntilskud og sygedagpenge.
Isoleret set vil en undtagelse af personer ansat i fleksjob
fra beskæftigelseskravet medføre en merudgift til sygedagpenge, som skønnes
til
ca. 29 mio. kr. Af denne merudgift skønnes ca. 19 mio. kr. at blive modregnet
i
løntilskud. Af nettomerudgiften skønnes knap 3 mio. kr. at komme personer
ansat
i fleksjob, der ikke modtager løn under sygdom til gode, knap 4 mio. kr.
skønnes at komme private arbejdsgivere til gode, mens godt 3½ mio. kr.
skønnes
at komme offentlige arbejdsgivere til gode. Undtagelsen fra
beskæftigelseskravet skønnes endvidere at medføre mindre indtægter fra
forsikringsordningerne for mindre arbejdsgivere svarende til ca. ½ mio. kr.
Nettoudgiften for det offentlige vurderes dermed til ca. 7 mio. kr. fra 2006
og
frem.
Nedenstående tabel viser fordeling af sygedagpengene på
hhv. arbejdsgivere og personer ansat i fleksjob.
Mio. kr., 06 p/l
Arbejdsgivere
Personer ansat i
fleksjob
I alt
Merudgift, sygedagpenge
26
3
29
Mindre udgift, løntilskud
-19
-19
Sygedagpengeudgift fratrukket mindre løntilskudsudgift
7
3
10
Gevinst til off. arbejdsgivere
-3½
-3½
Mindre indtægter fra forsikrede arbejdsgivere
½
½
Offentlig nettoudgift
4
3
7
Forslaget skønnes at medføre en mindre lettelse i administrationen
for kommunerne.
De økonomiske konsekvenser af mindreudgifterne til
løntilskud samt konsekvenserne for offentlige arbejdsgivere skal forhandles
med
de kommunale parter. Konsekvenserne er vist i nedenstående tabel.
Mio. kr., 06 p/l
Stat
Kommuner
I alt
Merudgift sygedagpenge
29
29
Mindre udgift til løntilskud
-12,4
-6,6
-19
Gevinst til off. arbejdsgivere
-0,9
-2,6
-3,5
Mindreindtægt forsikrede arbejdsgivere
0,5
0,5
I alt
16,2
-9,2
7
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet er vurderet
til en lettelse på 4 mio. kr., jf. skemaet ovenfor.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en
vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at
det bliver forelagt virksomhedspanelet.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Høringer
Lovforslaget er sendt i høring hos følgende:
Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Ankestyrelsen, Kristelig Fagbevægelse,
Kristelig Arbejdsgiverforening, Foreningen af Socialchefer i kommunerne,
Foreningen af Statsamtmænd, Den Sociale Sikringsstyrelse, De Samvirkende
Invalideorganisationer og Det Centrale Handicapråd.
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Kommuner: 9,2 mio. kr.
Stat: 16,2 mio. kr.
I alt: 7 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Forslaget skønnes at medføre en mindre lettelse i administrationen
for kommunerne.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
4 mio. kr.
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Ændringen betyder, at personer ansat i fleksjob fremover
automatisk vil opfylde beskæftigelseskravet over for kommunen for ret til
dagpenge ved sygdom. Kommunen vil således i alle tilfælde fremover skulle
afholde
udgiften til sygedagpenge til personer ansat i fleksjob fra 1. fraværsdag.
Der
henvises til de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2006 og
finder anvendelse på sygdomstilfælde, hvor 1. fraværsdag er den 1. januar
2006
eller senere. Det betyder, at sygdomstilfælde der er indtrådt før den 1.
januar
2006 og som fortsætter ind over denne dato, behandles efter de gældende
regler.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende regler
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004, som ændret senest ved
§ 5 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:
§ 4.
Ret til dagpenge fra kommunen
har lønmodtagere, der
1.
I
§ 4, stk. 1, nr. 4,
ændres »til
lov.« til: »til lov eller«.
1)-3) - - -
4)
er elever i lønnet
praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov.
2.
I
§ 4, stk. 1,
indsættes som nyt nummer:
»5)
er ansat i
fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
§ 17.
Dagpenge efter dette kapitel udbetales til lønmodtagere, som ved påbegyndelse
af fraværet opfylder de beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 4.
3.
I
§ 17, stk. 1
, ændres »i § 4.« til: »i § 4,
stk. 1, nr. 1-4.«
Lignende dokumenter
- Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Personer ansat i fleksjob undtages fra beskæftigelseskravet for ret til dagpenge ved sygdom) Retsinformation · 22. december 2005
- Byrettens dom blev stadfæstet Domsdatabasen · 26. marts 2019
- Skriftlig fremsættelse (16. november 2005) - L 72 Retsinformation · 16. november 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Digital kommunikation, registersamkøring i kontroløjemed) Retsinformation · 14. december 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love (Ændring af regler om forlængelse af sygedagpengeperioden, sygedagpenge til delvist sygemeldte, udvidelse af arbejdsgiverperioden samt konsekvensændringer) Retsinformation · 15. november 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Personer ansat i fleksjob undtages fra beskæftigelseskravet for ret til dagpenge ved sygdom) Retsinformation · 8. december 2005