Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Personer ansat i fleksjob undtages fra beskæftigelseskravet for ret til dagpenge ved sygdom)

2005/1 LSF 72Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet16. november 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 16. november 2005 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort

Frederiksen)

Forslag

til

Lov

om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

(Personer

ansat i fleksjob undtages fra beskæftigelseskravet for ret til dagpenge ved

sygdom)

§ 1

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004, som ændret senest ved

§ 5

i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 4, stk. 1, nr. 4,

ændres »til lov.«

til: »til lov eller«.

2.

I

§ 4, stk. 1,

indsættes som nyt

nummer:

»5)

er ansat i fleksjob, jf.

kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

3.

I

§ 17, stk. 1

Læs alt

, ændres »i § 4.« til: »i § 4, stk.

1, nr. 1-4.«

§ 2

Loven træder i kraft 1. januar 2006 og finder

anvendelse på sygdomstilfælde, hvor 1. fraværsdag er den 1. januar 2006 eller

senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget er en udmøntning af aftalen mellem Venstre, Det

Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk

Folkeparti og Det Radikale Venstre om anvendelsen af satsreguleringspuljen

for

2006. Forslaget indeholder ændringer, der gennemfører aftalen om, at personer

ansat i fleksjob skal undtages fra beskæftigelseskravet i sygedagpengeloven,

således at de altid er sikret dagpenge ved sygdom, såfremt de opfylder de

øvrige betingelser herfor.

2. Gældende regler

Der er generelt i lovgivningen tilstræbt, at personer ansat

i fleksjob får vilkår og rettigheder, der så vidt muligt svarer til de vilkår

og rettigheder, som gælder for ansatte i job på ordinære vilkår. Personer

ansat

i fleksjob er således omfattet af lovgivningen for lønmodtagere, medmindre de

enkelte love herom har undtaget denne gruppe.

Personer ansat i fleksjob har ret til sygedagpenge efter

lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel på samme måde som andre lønmodtagere.

For at få ret til sygedagpenge fra kommunen skal personer

ansat i fleksjob derfor opfylde beskæftigelseskravet som gælder for

lønmodtagere, hvilket vil sige, at de skal have været tilknyttet

arbejdsmarkedet

i de sidste 13 uger før sygefraværet og været beskæftiget i mindst 120 timer

i

denne periode. Endvidere kan lønmodtagere, der ikke opfylder kravet om de 13

uger og 120 timer, opfylde beskæftigelseskravet, hvis de ville have været

berettiget

til arbejdsløshedsdagpenge, såfremt uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt.

Personer

ansat i fleksjob har som udgangspunkt ikke ret til arbejdsløshedsdagpenge ved

ledighed, og vil derfor ikke kunne opfylde dette beskæftigelseskrav.

Hvis en person ansat i fleksjob opfylder

beskæftigelseskravet for ret til dagpenge fra kommunen, betaler kommunen

sygedagpenge – også for de første 14 dage, som ellers normalt er

arbejdsgiverperioden.

Hvis en person ansat i fleksjob

ikke

opfylder

beskæftigelseskravet over for kommunen, men opfylder beskæftigelseskravet for

ret til dagpenge fra arbejdsgiveren (ansættelse i minimum 8 uger, og

beskæftigelse

i mindst 74 timer), er arbejdsgiveren forpligtet til at udbetale sygedagpenge

i

de første 14 dage. Efter de 14 dage vil personen ansat i fleksjob ikke

længere

være berettiget til sygedagpenge.

Opfylder personen ansat i fleksjob hverken

beskæftigelseskravet over for kommunen eller over for arbejdsgiveren, fx

fordi personen

alene har været ansat i 1 uge, og han før ansættelsen i fleksjob var på

ledighedsydelse,

vil personen ikke være berettiget til at modtage sygedagpenge. I denne

situation vil personen heller ikke være berettiget til at modtage

ledighedsydelse, og personen må således søge om kontanthjælp.

Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn i sygdomsperioden, vil arbejdsgiveren

fortsætte med at modtage fleksløntilskud. Hvis personen ansat i fleksjob er

berettiget til sygedagpenge, modtager arbejdsgiveren refusion for

sygedagpenge,

og der sker et tilsvarende fradrag i løntilskuddet.

3. Forslaget

Forslaget gennemfører satspuljeaftalen om, at personer

ansat i fleksjob undtages fra beskæftigelseskravet for ret til dagpenge ved

sygdom. Konsekvensen af forslaget vil være, at kommunen altid skal

betale/refundere

sygedagpenge fra første sygedag til en person ansat i fleksjob, såfremt

personen opfylder de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge.

Med forslaget sikres, at en person ansat i fleksjob får ret

til sygedagpenge også i situationer, hvor vedkommende kun har været ansat i

kort tid. Forslaget medvirker endvidere til udbredelsen af fleksjob, idet

arbejdsgiverens

manglende ret til refusion, som følge af at personer ansat i fleksjob ikke

opfylder beskæftigelseskravet over for kommunen, kan begrænse tilskyndelsen

til

oprettelse af fleksjob.

I regeringens handlingsplan »Det gør vi ved sygefraværet«

fra december 2003, fremgår det, at regeringen i tilknytning til

moderniseringen

af sygedagpengeloven ville tage initiativ til, at personer ansat under

fleksjobordningen

blev undtaget fra beskæftigelseskravet.

Forslaget indgik i partsudvalget om modernisering af

sygedagpengeloven, hvis opgave var at se på en samlet modernisering af hele

sygedagpengelovens regelsæt. Udvalget afgav den 30. december 2004 rapport fra

udvalgets arbejde. Et enigt udvalg anbefaler, at personer ansat i fleksjob

undtages fra beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

det offentlige

Fjernes beskæftigelseskravet for personer ansat i fleksjob,

skal kommunen altid betale/refundere sygedagpenge fra første sygedag.

I tilfælde, hvor personen ansat i fleksjob ikke modtager

løn under sygdom, vil sygedagpengene udgøre en ren offentlig merudgift.

Forslaget vil i så fald komme personer ansat i fleksjob til gode i

størstedelen

af de 13 uger. I forbindelse med den arbejdsgiverperiode, der kan falde

mellem

8. og 13. ansættelsesuge, vil forslaget komme arbejdsgiver til gode.

I tilfælde, hvor personen ansat i fleksjob modtager løn

under sygdom, vil sygedagpengene blive modregnet i løntilskuddet, hvorfor det

netto giver en mindre merudgift for det offentlige. Det bemærkes, at

statsrefusionen vil være forskellig for hhv. løntilskud og sygedagpenge.

Isoleret set vil en undtagelse af personer ansat i fleksjob

fra beskæftigelseskravet medføre en merudgift til sygedagpenge, som skønnes

til

ca. 29 mio. kr. Af denne merudgift skønnes ca. 19 mio. kr. at blive modregnet

i

løntilskud. Af nettomerudgiften skønnes knap 3 mio. kr. at komme personer

ansat

i fleksjob, der ikke modtager løn under sygdom til gode, knap 4 mio. kr.

skønnes at komme private arbejdsgivere til gode, mens godt 3½ mio. kr.

skønnes

at komme offentlige arbejdsgivere til gode. Undtagelsen fra

beskæftigelseskravet skønnes endvidere at medføre mindre indtægter fra

forsikringsordningerne for mindre arbejdsgivere svarende til ca. ½ mio. kr.

Nettoudgiften for det offentlige vurderes dermed til ca. 7 mio. kr. fra 2006

og

frem.

Nedenstående tabel viser fordeling af sygedagpengene på

hhv. arbejdsgivere og personer ansat i fleksjob.

Mio. kr., 06 p/l

Arbejdsgivere

Personer ansat i

fleksjob

I alt

Merudgift, sygedagpenge

26

3

29

Mindre udgift, løntilskud

-19

-19

Sygedagpengeudgift fratrukket mindre løntilskudsudgift

7

3

10

Gevinst til off. arbejdsgivere

-3½

-3½

Mindre indtægter fra forsikrede arbejdsgivere

½

½

Offentlig nettoudgift

4

3

7

Forslaget skønnes at medføre en mindre lettelse i administrationen

for kommunerne.

De økonomiske konsekvenser af mindreudgifterne til

løntilskud samt konsekvenserne for offentlige arbejdsgivere skal forhandles

med

de kommunale parter. Konsekvenserne er vist i nedenstående tabel.

Mio. kr., 06 p/l

Stat

Kommuner

I alt

Merudgift sygedagpenge

29

29

Mindre udgift til løntilskud

-12,4

-6,6

-19

Gevinst til off. arbejdsgivere

-0,9

-2,6

-3,5

Mindreindtægt forsikrede arbejdsgivere

0,5

0,5

I alt

16,2

-9,2

7

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet er vurderet

til en lettelse på 4 mio. kr., jf. skemaet ovenfor.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en

vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets

virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder

administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at

det bliver forelagt virksomhedspanelet.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Høringer

Lovforslaget er sendt i høring hos følgende:

Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Ankestyrelsen, Kristelig Fagbevægelse,

Kristelig Arbejdsgiverforening, Foreningen af Socialchefer i kommunerne,

Foreningen af Statsamtmænd, Den Sociale Sikringsstyrelse, De Samvirkende

Invalideorganisationer og Det Centrale Handicapråd.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Kommuner: 9,2 mio. kr.

Stat: 16,2 mio. kr.

I alt: 7 mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Forslaget skønnes at medføre en mindre lettelse i administrationen

for kommunerne.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

4 mio. kr.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Ændringen betyder, at personer ansat i fleksjob fremover

automatisk vil opfylde beskæftigelseskravet over for kommunen for ret til

dagpenge ved sygdom. Kommunen vil således i alle tilfælde fremover skulle

afholde

udgiften til sygedagpenge til personer ansat i fleksjob fra 1. fraværsdag.

Der

henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2006 og

finder anvendelse på sygdomstilfælde, hvor 1. fraværsdag er den 1. januar

2006

eller senere. Det betyder, at sygdomstilfælde der er indtrådt før den 1.

januar

2006 og som fortsætter ind over denne dato, behandles efter de gældende

regler.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende regler

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004, som ændret senest ved

§ 5 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

§ 4.

Ret til dagpenge fra kommunen

har lønmodtagere, der

1.

I

§ 4, stk. 1, nr. 4,

ændres »til

lov.« til: »til lov eller«.

1)-3) - - -

4)

er elever i lønnet

praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov.

2.

I

§ 4, stk. 1,

indsættes som nyt nummer:

»5)

er ansat i

fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

§ 17.

Dagpenge efter dette kapitel udbetales til lønmodtagere, som ved påbegyndelse

af fraværet opfylder de beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 4.

3.

I

§ 17, stk. 1

, ændres »i § 4.« til: »i § 4,

stk. 1, nr. 1-4.«

Lignende dokumenter