Forslag til Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Digital kommunikation, registersamkøring i kontroløjemed)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 14. december 2005 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov
om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel
(Digital kommunikation, registersamkøring i kontroløjemed)
§ 1
I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004, som ændret senest ved
§ 5
i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:
1.
Efter
§ 37 indsættes
:
»
§ 37 a.
Beskæftigelsesministeren kan, efter forhandling med ministeren for familie-
og forbrugeranliggender,
fastsætte regler om muligheden for at anvende digital kommunikation inden for
lovens område og om de nærmere vilkår herfor.
§ 37 b.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan, til brug for kommunernes administration af denne
lov, indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, private firmaer
og
arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomstforhold
i
elektronisk form, med henblik på registersamkøring i kontroløjemed.
Læs alt
Resultatet
af sammenkøringen kan videregives til den kommune, der behandler sagen om
retten til dagpenge.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen ønsker at
mindske virksomhedernes administrative besvær. Det fremgår endvidere, at en
yderligere udbygning af digital forvaltning vil være et vigtigt redskab til
at
skabe administrative lettelser og bedre service for virksomhederne.
Som led i denne målsætning ønsker regeringen at etablere en
landsdækkende digital løsning til anmeldelse af sygefravær og anmodning om
refusion af syge- og barseldagpenge.
Med forvaltningslovens § 32 a og den foreslåede
bemyndigelsesregel vil beskæftigelsesministeren være bemyndiget til at kunne
fastsætte regler, der kan muliggøre en digital administration af
sygedagpengeadministrationen. Ministeren vil således kunne fastsætte regler
om
hvilke rettigheder og pligter der gælder for de virksomheder, borgere mv.,
der
ønsker at anvende den landsdækkende løsning, samt vilkårene for anvendelse af
den landsdækkende digitale løsning, herunder pligten for kommunerne til at
kunne modtage digitale henvendelser. Endvidere sikres at der kan etableres
digitale kontrolforanstaltninger i den landsdækkende digitale løsning, idet
Direktøren for Arbejdsdirektoratet får hjemmel til at indhente oplysninger
med
henblik på registersamkøring i kontroløjemed i sager om dagpenge.
Digitalisering af administrationen af dagpenge blev i
foråret 2002 overvejet i en arbejdsgruppe under Beskæftigelsesministeriet med
deltagelse af KL, Københavns- og Frederiksberg Kommuner og Den Digitale
Taskforce. Det centrale i arbejdet var et ønske om at lette arbejdsgangene
hos
såvel arbejdsgiveren som kommunen i forbindelse med anmodning om og
udbetaling
af refusion af sygedagpenge til arbejdsgiveren.
Arbejdet skulle samtidig afdække muligheden for regelforenklinger.
I 2004 blev der iværksat forsøg i en række kommuner med
henblik på udvikling af digital anmeldelse af sygefravær og anmodning om
refusion af syge- og barseldagpenge. En landsdækkende digital løsning på
området forventes klar i begyndelsen af 2006.
2. Forslagets indhold
L
ovforslaget
indeholder følgende elementer:
·
Hjemmel til at beskæftigelsesministeren
kan
fastsætte regler om digital
kommunikation (§ 37 a)
·
Hjemmel til at Direktøren for Arbejdsdirektoratet
kan
indhente oplysninger med
henblik på registersamkøring i kontroløjemed i sager om dagpenge (§ 37
b).
Det skal bemærkes, at Folketinget samtidig behandler
forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel
(Personer
ansat i fleksjob undtages fra beskæftigelseskravet for ret til dagpenge ved
sygdom).
Lovforslaget (L72) har ingen betydning for nærværende lovforslag.
2.1 Hjemmel til at fastsætte regler om digital
kommunikation (§ 37 a)
Formålet med bestemmelsen er at fremme og lette
mulighederne for, at borgere, virksomheder og myndigheder kan kommunikere
digitalt. Ved lov nr. 215 af 22. april 2002 blev der indsat en bestemmelse i
forvaltningsloven (§ 32 a), som bemyndiger vedkommende minister til at
fastsætte regler om ret til at anvende digital kommunikation ved henvendelser
til den offentlige forvaltning, og om de nærmere vilkår herfor, herunder
fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digital
kommunikation.
Bemyndigelsen i forvaltningslovens § 32 a omfatter
ikke kommunikation mellem borgerne indbyrdes eller kommunikation fra
offentlige
myndigheder til borgerne. Den foreslåede bestemmelse i § 37 a giver
bemyndigelse
til, at ministeren kan fastsætte regler om anvendelsen af digital
kommunikation
mv., også for så vidt angår kommunikation mellem borgere og virksomheder
indbyrdes samt kommunikation fra offentlige myndigheder til borgerne mv. Det
er
ikke hensigten, at den foreslåede bestemmelse skal anvendes i situationer,
der
dækkes af forvaltningslovens § 32 a.
Med bemyndigelsen for ministeren til at fastsætte nærmere
regler kan der løbende tages højde for den teknologiske udvikling.
Bemyndigelsen forventes fx anvendt i tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt
en bestemmelse hindrer digital kommunikation. I sådanne tilfælde vil
ministeren
i medfør af den foreslåede bemyndigelse kunne fjerne denne tvivl ved at
fastsætte regler, der udtrykkeligt tillader digital kommunikation.
Bemyndigelsen er endvidere relevant i tilfælde, hvor ministeren ønsker at
fastsætte
nærmere vilkår for den digitale kommunikation, herunder fx fastsættelse af
krav
om anvendelse af bestemte formater mv. Fastsættelsen af regler herom vil ske
i
samråd med de berørte parter. De nærmere vilkår for den digitale
kommunikation
vil foregå under iagttagelse af de af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling fastsatte standarder som beskrevet i OIO-katalog over
it-standarder.
Bemyndigelsen i § 37 a indeholder mulighed for at
fastsætte regler om, at digital kommunikation kan anvendes. Derimod
indeholder
den foreslåede bemyndigelse ikke hjemmel til at fastsætte bestemmelser, som
ville udelukke anvendelsen af digital kommunikation i det omfang dette efter
gældende ret er berettiget. Der er heller ikke hjemmel til at fastsætte
bestemmelser, der udelukker andre kommunikationsformer end digital
kommunikation, fx ved at fastsætte at kommunikationen alene kan ske ved brug
af
digital kommunikation. Det forudsættes, at de almindelige krav om samtykke
ved
digital kommunikation iagttages.
Med hjemmel i forvaltningslovens § 32 a samt den
foreslåede hjemmel i § 37 a, vil ministeren fastsætte regler om digital
kommunikation via en landsdækkende digital løsning til brug for digitale
anmeldelse af sygefravær samt anmodning af refusion af syge- eller
barseldagpenge. Reglerne skal forhandles med ministeren for familie- og
forbrugeranliggender, da reglerne ligeledes angår administrationen af
barseldagpenge.
Den digitale kommunikation og anden databehandling i
forbindelse med den landsdækkende digitale løsning vil foregå under
iagttagelse
af persondataloven.
Indholdet af den landsdækkende digitale løsning
I styregruppen for den landsdækkende digitale løsning
sidder KL, DA, Den digitale Taskforce, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriets IT samt Arbejdsdirektoratet.
Beskæftigelsesministeriet
forestår koordination og styring af etableringen af den landsdækkende
sygedagpengeløsning. Målet er, at 1. fase af den landsdækkende digitale
løsning
er klar i begyndelsen af 2006.
Indholdet af den landsdækkende digitale løsning bygger på
erfaringerne fra et forsøgsprojekt i en række kommuner, hvor virksomhederne
via
erhvervsportalen Virk.dk anmeldte sygefravær samt anmodede om refusion af
sygedagpenge. Erfaringerne fra forsøget viste blandt andet, at virksomhederne
sparer i gennemsnit 5,6 min. på at indberette digitalt frem for på papir,
hvilket svarer til en tidsbesparelse på 34 pct. Blandt sagsbehandlerne i
kommunen var knap 50 pct. af sagsbehandlerne tilfredse med løsningen, og
antallet
af fejl og mangler på blanketterne blev reduceret med ca. 1/3.
En uvildig, teknisk undersøgelse af den rent tekniske
udformning af forsøgsprojektet påpegede forhold, der skulle forbedres/ændres.
Disse forbedringer/ændringer er blevet implementeret, således at den
landsdækkende
digitale løsning it-mæssigt anses for at være robust, stabil og sikker.
I den landsdækkende digitale løsning skal arbejdsgiveren,
som i dag, anmelde sygefraværet til kommunen inden 4 uger fra første
fraværsdag. Arbejdsgiveren skal anvende digital signatur ved anmeldelse.
Derved
sikres det, at der ikke kan ske ændringer i anmeldelsen inden denne
registreres
i kommunen. Endvidere sikrer den digitale signatur, at der er sikkerhed for,
hvem der har anmeldt sygefraværet.
Anmoder arbejdsgiveren om refusion af syge- eller
barseldagpenge via den landsdækkende digitale løsning, vil der ikke længere
være et krav om lønmodtagerens bekræftelse af arbejdsgiverens oplysninger.
Til
gengæld vil lønmodtageren modtage et underretningsbrev om arbejdsgiverens
anmodning om refusion. Skal udbetalingen af syge- eller barseldagpenge ske
direkte til lønmodtageren, vil det fortsat være nødvendigt med den
pågældendes
underskrift.
Kommunerne har pligt til at kunne modtage anmeldelserne om
sygefravær samt anmodninger om refusion af syge- og barseldagpenge i det
format
som anvendes i den landsdækkende digitale løsning.
Der vil blive etableret overvågning af den landsdækkende digitale
løsning for at sikre, at alle anmeldelser/anmodninger om refusion kommer frem
til rette kommune. Der vil ligeledes ske overvågning af driften af den
landsdækkende digitale løsning, til brug for understøttelse af den
supportorganisation som etableres til at sikre en effektiv drift.
2.2 Hjemmel til at Arbejdsdirektoratet kan indhente
oplysninger
med henblik på registersamkøring i kontroløjemed i sager om
dagpenge
Ved digital administration bør kontrolforanstaltningerne i
videst muligt omfang foregå digitalt. I forbindelse med den landsdækkende
digitale løsning er det hensigten, at indføre kontrolforanstaltninger ved
hjælp
af digital ”validering for atypisk sygefravær” (VAS).
Med hjemmel i retssikkerhedsloven
kan kommunen uden samtykke til brug for
behandlingen af en enkelt sag
eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold om
den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle, fra andre
offentlige
myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser.
Arbejdsdirektoratet er ansvarlig for at udvikle og drive
VAS, men Arbejdsdirektoratet har ikke i gældende regler hjemmel til at
indhente
oplysninger eller til at sammenstille eller samkøre oplysninger i
kontroløjemed
på sygedagpengelovens område. Der foreslås derfor indsat en sådan hjemmel i
lov
om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Formålet med VAS er at udsøge sager med atypisk sygefravær.
Et delmål er derfor blandt andet at behandle og ordne data, så der opnås
systematisk viden om sammenhænge mellem sygedagpengeforløb. Der undersøges
for
typiske og atypiske fraværsmønstre hos såvel arbejdstagere som arbejdsgivere,
herunder om disse mønstre kan forklares af lønmodtagerens eller virksomhedens
karakteristika.
VAS er således et system, hvor alle anmeldelser om fravær
og refusionsanmodninger i den landsdækkende digitale løsning skal beriges med
data, der kan afsløre om sagen afviger fra normaladfærden på en måde, der kan
indikere
et misbrug eller fejl. Til at afgøre om der er tale om atypisk sygefravær
genbruges
registerdata, herunder oplysninger om evt. tidligere sygedagpengerefusioner,
CVR-oplysninger og sammenligninger med andre virksomheder, CPR-data mv.
Resultatet af samkøringen af data kan alene sendes videre til den kommune,
der
behandler sagen om dagpenge.
VAS er i første omgang tænkt som en hjælp til at øge kvaliteten
i kontrollen af en sygedagpengesag i kommunerne, og ikke som et
fuldautomatisk
kontrolsystem til erstatning af den manuelle sagsbehandling. Indførelsen af
VAS
vil således ikke overflødiggøre sagsbehandlingen i kommunerne. På længere
sigt forventes
det dog, at nogle sager kan gå direkte til udbetaling efter kontrol i VAS.
Uanset
digitaliseringsniveauet er det i sidste ende, som i dag, kommunerne der har
kompetencen til at vurdere anmeldelser og refusionsanmodninger, ligesom de
har
ansvaret for at følge op på sagerne. VAS forventes at kunne indgå i den
landsdækkende
digitale løsning fra medio 2006.
De nye kontrolforanstaltninger i den landsdækkende digitale
løsning vil blive anmeldt til Datatilsynet med henblik på ønsket om
registersamkøring i kontroløjemed. Dette kræver en klar og utvetydig
lovhjemmel.
Endvidere vil systemet, hvor der skal ske kontrolsamkøring,
blive opbygget og anvendt under iagttagelse af persondataloven.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Det foreliggende lovforslag medfører ikke i sig selv
økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.
Indførelsen af den landsdækkende digitale løsning vil
medføre økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.
Folketingets Finansudvalg har den 1. september 2005
tiltrådt Beskæftigelsesministeriets anmodning om at afholde udgifter for 15,0
mio. kr. i finansåret 2005 til den statslige del af en landsdækkende digital
løsning for anmeldelse af sygefravær efter lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel.
Den samlede statslige udgift til etablering og drift af den
landsdækkende digitale løsning i 2005 og 2006 er estimeret til at udgøre op
til
18,0 mio. kr. inklusiv en usikkerhedsmargin på 2 mio. kr. i forbindelse med
udvidelse
af det etablerede forsøgsprojekt til en landsdækkende digital løsning.
Udgifterne ventes primært afholdt i 2005. Bestyrelsen for Virk.dk har
besluttet
at støtte projektet med 3,0 mio. kr.
De statslige udgifter til etablering og drift afholdes af
Arbejdsdirektoratet i forbindelse med implementering af den digitale
indberetning på Virk.dk, der er forankret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
De økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige vil i høj grad afhænge af i hvilket omfang den landsdækkende
digitale
løsning anvendes af (i første omgang) arbejdsgiverne.
Anvender alle virksomheder den landsdækkende digitale løsning,
skønnes besparelsespotentialet for det offentlige med betydelig usikkerhed
til 90-150
mio. kr. årligt. Dette skøn bygger på en vurdering af mulige administrative
besparelser (25-35 mio. kr.) og besparelser ved elektronisk kontrol (50-100
mio. kr.), idet sagsbehandlerne får umiddelbar adgang til relevante
oplysninger
om fx det samlede sygefraværsmønster på virksomheden – også selvom ikke
alle
medarbejdere er borgere i kommunen. Hertil kommer på længere sigt besparelser
ved egentlig digital forvaltning, idet det forventes, at et stort antal
ukomplicerede sager på et tidspunkt kun skal sagsbehandles digitalt, og
herunder at kontrol for anden indkomst sker automatisk (ca. 15 mio. kr.). Af
det samlede offentlige besparelsespotentiale skønnes den kommunale besparelse
til ca. 50-70 mio. kr.
Hvis ikke alle arbejdsgivere anvender den landsdækkende
digitale løsning, vil det ikke være muligt at realisere det fulde skønnede
besparelsespotentiale. Besparelser i tidsforbrug og gevinsten ved elektronisk
kontrol kan kun ske på de sager, der rent faktisk indberettes digitalt.
Antages
det således eksempelvis, at 75 pct. af sagerne fortsat indberettes på papir,
skønnes det offentlige besparelsespotentiale kun til 25-40 mio. kr. årligt.
Dertil kommer, at der vil være yderligere omkostninger forbundet med at
opretholde og vedligeholde to indberetningssystemer samtidig. Det er på
nuværende tidspunkt ikke muligt at skønne over denne udgift.
De administrative og økonomiske konsekvenser skal
forhandles med de kommunale parter.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ikke i sig selv økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
De økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet ved udmøntningen af den landsdækkende digitale løsning vil
afhænge af, i hvilket omfang erhvervslivet anvender løsningen. Det er
frivilligt for virksomhederne at anvende løsningen, og hvis ingen ønsker at
anvende løsningen vil det naturligvis ikke have hverken økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
De virksomheder der vælger at anvende løsningen i fase 1,
formodes at ville få en gennemsnitlig administrativ lettelse på 34 pct. af
deres tidsforbrug, hvilket svarer til 5,6 minutter pr. indberetning, jf.
evalueringen af forsøgsprojektet.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i rapporten om AMVAB,
BM, juli 2005 (måling der i perioden fra november 2004 til juli 2005 er
gennemført af de administrative omkostninger ved Beskæftigelsesministeriets
erhvervsrettede lovgivning) set på de potentielle administrative besparelser
pr. indberetning for erhvervslivet ved en digitalisering på
sygedagpengeområdet. Blanket dp 201 som er den mest anvendte blanket på
sygedagpengeområdet
(ca. 800.000 indberetninger pr. år) er brugt som grundlag for rapporten. I
rapporten er estimeret den samlede nationale digitaliseringsgevinst, hvis
henholdsvis 50 pct., 75 pct., og 100 pct. af virksomhederne vælger at anvende
den digitale løsning frem for blanket dp 201.
Den ovennævnte måling af digitaliseringsgevinsten på 5,6
minut pr. indberetning er udelukkende baseret på virksomhedernes umiddelbare
tidsmæssige forbrug ved selve udfyldelsen af blankettens side 1 og evt. side
2,
hvis virksomhederne hjælper medarbejderne med at udfylde denne. Denne
opgørelse
af digitaliseringsgevinsten inkluderer således ikke de tidsmæssige
besparelser,
som virksomhederne opnår ved, at de ikke længere skal bruge tid på at
videregive/videresende blanketten til medarbejderen og følge op på, om
medarbejderen husker at sende blanketten videre til kommunen inden for den
fastsatte tidsfrist. Det er begge opgaver, som virksomhederne bruger
forholdsmæssig meget tid på, nemlig henholdsvis 5 og 6,7 minutter.
Samlet set viser målingen, at en virksomhed anvender 34
minutter i dag på en papirindberetning, mens virksomheden ved anvendelse af
den
digitale indberetning alene vil skulle anvende 16,7 minutter. Der er således
tale om en potentiel digitaliseringsgevinst på 17, 3 minutter pr.
indberetning.
I rapporten er udregnet, at dette giver en potentiel
digitaliseringsgevinst på 24 mio. kr., hvis 50 pct. af virksomhederne
anvender
den digitale løsning, mens beløbet er 36 mio. kr., hvis 75 pct. af
virksomhederne
anvender løsningen. Hvis alle virksomheder anvender løsningen, vil der være
tale om en potentiel digitaliseringsgevinst på mere end 48 mio. kr. Den
digitale indberetningsløsning for indberetning af sygedagpenge i forbindelse
med DP201 indeholder således et betydeligt besparelsespotentiale for
virksomhederne.
Endvidere vil virksomheder, der anvender den landsdækkende
digitale indberetningsløsning, kunne spare udgiften til porto i forhold til
fremsendelse af papirblanketten i dag.
5. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
6. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
7. Høringer
Forslaget har været sendt i høring hos følgende:
Den Digitale Taskforce, Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Ministeriet for
Familie- og Forbrugeranliggender, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg,
Ankestyrelsen, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening,
Foreningen af Socialchefer i kommunerne, Foreningen af Statsamtmænd, Den
Sociale Sikringsstyrelse, De Samvirkende Invalideorganisationer og Det
Centrale
Handicapråd.
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til § 37 a:
Med bestemmelsen skabes, sammen med forvaltningslovens
§ 32 a, hjemmel til at fastsætte regler om muligheden for anvendelse af
digital kommunikation i forbindelse med administration af sager om dagpenge,
jf. i øvrigt de almindelige bemærkninger punkt 2.1.
Den landsdækkende digitale løsning der ønskes etableret,
vil være obligatorisk for alle kommuner og frivillig for alle andre, herunder
virksomhederne. Det vil således fortsat være muligt for virksomheder og andre
at anmelde sygefravær og anmode om refusion af syge- eller barseldagpenge ved
anvendelse af papirblanket efter de gældende regler.
Ved udmøntningen af hjemmelsbestemmelsen skal der tages
højde for, at den digitale kommunikation skal være sikker, da der er tale om
udveksling af fortrolige og personlige oplysninger, samt at oplysningerne
skal
kunne tilskrives afsenderen. Det vil sige, at den digitale kommunikation og
den
måde, hvorpå den foregår, skal sikre de samme hensyn, som ligger bag et
givent
formkrav, fx et krav om skriftlighed.
Det skal således sikres, at det er muligt at dokumentere,
at der ikke efterfølgende er sket utilsigtede ændringer i informationerne
(integritet). Det skal dokumenteres, at informationerne stammer fra den
angivne
afsender (autenticitet). Det skal sikres, at afsenderen ikke efterfølgende
kan
påstå, at informationen, som den foreligger, ikke stammer fra denne
(uafviselighed). Dette vil fx kunne sikres ved anvendelse af en digital
signatur baseret på OCES-standarden eller digitale signaturer med et
sikkerhedsniveau, der som minimum er på niveau med OCES, og som er teknisk
kompatibel med OCES-standarden
Til § 37 b:
Med bestemmelsen foreslås det at give Direktøren for
Arbejdsdirektoratet en hjemmel til at indhente oplysninger med henblik på
registersamkøring i kontroløjemed, jf. i øvrigt de almindelige bemærkninger
punkt 2.2. Dette muliggør, at der kan etableres digitale
kontrolforanstaltninger i den landsdækkende digitale løsning, som udover at
kunne indikere atypiske fraværsmønstre på enkeltpersoner også vil kunne
indikere atypiske fraværsmønstre for en virksomhed. I den landsdækkende
digitale løsning kan der således etableres kontrolforanstaltninger, der kan
være med til at sikre mod fejludbetalinger af syge- og barseldagpenge.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende, da der ønskes så tidlig en ikrafttræden, som
Folketingsbehandlingen muliggør. Dette skal ses i lyset af, at den
landsdækkende digitale løsning forventes klar til drift i begyndelsen af
2006.
Lignende dokumenter
- Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Digital kommunikation, registersamkøring i kontroløjemed) Retsinformation · 10. marts 2006
- Betænkning over Forslag til lov om sygedagpenge Retsinformation · 30. maj 2006
- Skriftlig fremsættelse (14. december 2005) - L 105 Retsinformation · 14. december 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Digital kommunikation, registersamkøring i kontroløjemed) Retsinformation · 24. februar 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Adoptionssøgendes ret til dagpenge før modtagelsen af barnet) Retsinformation · 17. december 2004
- Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Adoptionssøgendes ret til dagpenge før modtagelsen af barnet) Retsinformation · 27. december 2004