Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Digital kommunikation, registersamkøring i kontroløjemed)

2005/1 LSF 105Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet14. december 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 14. december 2005 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov

om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

(Digital kommunikation, registersamkøring i kontroløjemed)

§ 1

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004, som ændret senest ved

§ 5

i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:

1.

Efter

§ 37 indsættes

:

»

§ 37 a.

Beskæftigelsesministeren kan, efter forhandling med ministeren for familie-

og forbrugeranliggender,

fastsætte regler om muligheden for at anvende digital kommunikation inden for

lovens område og om de nærmere vilkår herfor.

§ 37 b.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan, til brug for kommunernes administration af denne

lov, indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, private firmaer

og

arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomstforhold

i

elektronisk form, med henblik på registersamkøring i kontroløjemed.

Læs alt

Resultatet

af sammenkøringen kan videregives til den kommune, der behandler sagen om

retten til dagpenge.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i

Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen ønsker at

mindske virksomhedernes administrative besvær. Det fremgår endvidere, at en

yderligere udbygning af digital forvaltning vil være et vigtigt redskab til

at

skabe administrative lettelser og bedre service for virksomhederne.

Som led i denne målsætning ønsker regeringen at etablere en

landsdækkende digital løsning til anmeldelse af sygefravær og anmodning om

refusion af syge- og barseldagpenge.

Med forvaltningslovens § 32 a og den foreslåede

bemyndigelsesregel vil beskæftigelsesministeren være bemyndiget til at kunne

fastsætte regler, der kan muliggøre en digital administration af

sygedagpengeadministrationen. Ministeren vil således kunne fastsætte regler

om

hvilke rettigheder og pligter der gælder for de virksomheder, borgere mv.,

der

ønsker at anvende den landsdækkende løsning, samt vilkårene for anvendelse af

den landsdækkende digitale løsning, herunder pligten for kommunerne til at

kunne modtage digitale henvendelser. Endvidere sikres at der kan etableres

digitale kontrolforanstaltninger i den landsdækkende digitale løsning, idet

Direktøren for Arbejdsdirektoratet får hjemmel til at indhente oplysninger

med

henblik på registersamkøring i kontroløjemed i sager om dagpenge.

Digitalisering af administrationen af dagpenge blev i

foråret 2002 overvejet i en arbejdsgruppe under Beskæftigelsesministeriet med

deltagelse af KL, Københavns- og Frederiksberg Kommuner og Den Digitale

Taskforce. Det centrale i arbejdet var et ønske om at lette arbejdsgangene

hos

såvel arbejdsgiveren som kommunen i forbindelse med anmodning om og

udbetaling

af refusion af sygedagpenge til arbejdsgiveren.

Arbejdet skulle samtidig afdække muligheden for regelforenklinger.

I 2004 blev der iværksat forsøg i en række kommuner med

henblik på udvikling af digital anmeldelse af sygefravær og anmodning om

refusion af syge- og barseldagpenge. En landsdækkende digital løsning på

området forventes klar i begyndelsen af 2006.

2. Forslagets indhold

L

ovforslaget

indeholder følgende elementer:

·

Hjemmel til at beskæftigelsesministeren

kan

fastsætte regler om digital

kommunikation (§ 37 a)

·

Hjemmel til at Direktøren for Arbejdsdirektoratet

kan

indhente oplysninger med

henblik på registersamkøring i kontroløjemed i sager om dagpenge (§ 37

b).

Det skal bemærkes, at Folketinget samtidig behandler

forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

(Personer

ansat i fleksjob undtages fra beskæftigelseskravet for ret til dagpenge ved

sygdom).

Lovforslaget (L72) har ingen betydning for nærværende lovforslag.

2.1 Hjemmel til at fastsætte regler om digital

kommunikation (§ 37 a)

Formålet med bestemmelsen er at fremme og lette

mulighederne for, at borgere, virksomheder og myndigheder kan kommunikere

digitalt. Ved lov nr. 215 af 22. april 2002 blev der indsat en bestemmelse i

forvaltningsloven (§ 32 a), som bemyndiger vedkommende minister til at

fastsætte regler om ret til at anvende digital kommunikation ved henvendelser

til den offentlige forvaltning, og om de nærmere vilkår herfor, herunder

fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digital

kommunikation.

Bemyndigelsen i forvaltningslovens § 32 a omfatter

ikke kommunikation mellem borgerne indbyrdes eller kommunikation fra

offentlige

myndigheder til borgerne. Den foreslåede bestemmelse i § 37 a giver

bemyndigelse

til, at ministeren kan fastsætte regler om anvendelsen af digital

kommunikation

mv., også for så vidt angår kommunikation mellem borgere og virksomheder

indbyrdes samt kommunikation fra offentlige myndigheder til borgerne mv. Det

er

ikke hensigten, at den foreslåede bestemmelse skal anvendes i situationer,

der

dækkes af forvaltningslovens § 32 a.

Med bemyndigelsen for ministeren til at fastsætte nærmere

regler kan der løbende tages højde for den teknologiske udvikling.

Bemyndigelsen forventes fx anvendt i tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt

en bestemmelse hindrer digital kommunikation. I sådanne tilfælde vil

ministeren

i medfør af den foreslåede bemyndigelse kunne fjerne denne tvivl ved at

fastsætte regler, der udtrykkeligt tillader digital kommunikation.

Bemyndigelsen er endvidere relevant i tilfælde, hvor ministeren ønsker at

fastsætte

nærmere vilkår for den digitale kommunikation, herunder fx fastsættelse af

krav

om anvendelse af bestemte formater mv. Fastsættelsen af regler herom vil ske

i

samråd med de berørte parter. De nærmere vilkår for den digitale

kommunikation

vil foregå under iagttagelse af de af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Udvikling fastsatte standarder som beskrevet i OIO-katalog over

it-standarder.

Bemyndigelsen i § 37 a indeholder mulighed for at

fastsætte regler om, at digital kommunikation kan anvendes. Derimod

indeholder

den foreslåede bemyndigelse ikke hjemmel til at fastsætte bestemmelser, som

ville udelukke anvendelsen af digital kommunikation i det omfang dette efter

gældende ret er berettiget. Der er heller ikke hjemmel til at fastsætte

bestemmelser, der udelukker andre kommunikationsformer end digital

kommunikation, fx ved at fastsætte at kommunikationen alene kan ske ved brug

af

digital kommunikation. Det forudsættes, at de almindelige krav om samtykke

ved

digital kommunikation iagttages.

Med hjemmel i forvaltningslovens § 32 a samt den

foreslåede hjemmel i § 37 a, vil ministeren fastsætte regler om digital

kommunikation via en landsdækkende digital løsning til brug for digitale

anmeldelse af sygefravær samt anmodning af refusion af syge- eller

barseldagpenge. Reglerne skal forhandles med ministeren for familie- og

forbrugeranliggender, da reglerne ligeledes angår administrationen af

barseldagpenge.

Den digitale kommunikation og anden databehandling i

forbindelse med den landsdækkende digitale løsning vil foregå under

iagttagelse

af persondataloven.

Indholdet af den landsdækkende digitale løsning

I styregruppen for den landsdækkende digitale løsning

sidder KL, DA, Den digitale Taskforce, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriets IT samt Arbejdsdirektoratet.

Beskæftigelsesministeriet

forestår koordination og styring af etableringen af den landsdækkende

sygedagpengeløsning. Målet er, at 1. fase af den landsdækkende digitale

løsning

er klar i begyndelsen af 2006.

Indholdet af den landsdækkende digitale løsning bygger på

erfaringerne fra et forsøgsprojekt i en række kommuner, hvor virksomhederne

via

erhvervsportalen Virk.dk anmeldte sygefravær samt anmodede om refusion af

sygedagpenge. Erfaringerne fra forsøget viste blandt andet, at virksomhederne

sparer i gennemsnit 5,6 min. på at indberette digitalt frem for på papir,

hvilket svarer til en tidsbesparelse på 34 pct. Blandt sagsbehandlerne i

kommunen var knap 50 pct. af sagsbehandlerne tilfredse med løsningen, og

antallet

af fejl og mangler på blanketterne blev reduceret med ca. 1/3.

En uvildig, teknisk undersøgelse af den rent tekniske

udformning af forsøgsprojektet påpegede forhold, der skulle forbedres/ændres.

Disse forbedringer/ændringer er blevet implementeret, således at den

landsdækkende

digitale løsning it-mæssigt anses for at være robust, stabil og sikker.

I den landsdækkende digitale løsning skal arbejdsgiveren,

som i dag, anmelde sygefraværet til kommunen inden 4 uger fra første

fraværsdag. Arbejdsgiveren skal anvende digital signatur ved anmeldelse.

Derved

sikres det, at der ikke kan ske ændringer i anmeldelsen inden denne

registreres

i kommunen. Endvidere sikrer den digitale signatur, at der er sikkerhed for,

hvem der har anmeldt sygefraværet.

Anmoder arbejdsgiveren om refusion af syge- eller

barseldagpenge via den landsdækkende digitale løsning, vil der ikke længere

være et krav om lønmodtagerens bekræftelse af arbejdsgiverens oplysninger.

Til

gengæld vil lønmodtageren modtage et underretningsbrev om arbejdsgiverens

anmodning om refusion. Skal udbetalingen af syge- eller barseldagpenge ske

direkte til lønmodtageren, vil det fortsat være nødvendigt med den

pågældendes

underskrift.

Kommunerne har pligt til at kunne modtage anmeldelserne om

sygefravær samt anmodninger om refusion af syge- og barseldagpenge i det

format

som anvendes i den landsdækkende digitale løsning.

Der vil blive etableret overvågning af den landsdækkende digitale

løsning for at sikre, at alle anmeldelser/anmodninger om refusion kommer frem

til rette kommune. Der vil ligeledes ske overvågning af driften af den

landsdækkende digitale løsning, til brug for understøttelse af den

supportorganisation som etableres til at sikre en effektiv drift.

2.2 Hjemmel til at Arbejdsdirektoratet kan indhente

oplysninger

med henblik på registersamkøring i kontroløjemed i sager om

dagpenge

Ved digital administration bør kontrolforanstaltningerne i

videst muligt omfang foregå digitalt. I forbindelse med den landsdækkende

digitale løsning er det hensigten, at indføre kontrolforanstaltninger ved

hjælp

af digital ”validering for atypisk sygefravær” (VAS).

Med hjemmel i retssikkerhedsloven

kan kommunen uden samtykke til brug for

behandlingen af en enkelt sag

eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold om

den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle, fra andre

offentlige

myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser.

Arbejdsdirektoratet er ansvarlig for at udvikle og drive

VAS, men Arbejdsdirektoratet har ikke i gældende regler hjemmel til at

indhente

oplysninger eller til at sammenstille eller samkøre oplysninger i

kontroløjemed

på sygedagpengelovens område. Der foreslås derfor indsat en sådan hjemmel i

lov

om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Formålet med VAS er at udsøge sager med atypisk sygefravær.

Et delmål er derfor blandt andet at behandle og ordne data, så der opnås

systematisk viden om sammenhænge mellem sygedagpengeforløb. Der undersøges

for

typiske og atypiske fraværsmønstre hos såvel arbejdstagere som arbejdsgivere,

herunder om disse mønstre kan forklares af lønmodtagerens eller virksomhedens

karakteristika.

VAS er således et system, hvor alle anmeldelser om fravær

og refusionsanmodninger i den landsdækkende digitale løsning skal beriges med

data, der kan afsløre om sagen afviger fra normaladfærden på en måde, der kan

indikere

et misbrug eller fejl. Til at afgøre om der er tale om atypisk sygefravær

genbruges

registerdata, herunder oplysninger om evt. tidligere sygedagpengerefusioner,

CVR-oplysninger og sammenligninger med andre virksomheder, CPR-data mv.

Resultatet af samkøringen af data kan alene sendes videre til den kommune,

der

behandler sagen om dagpenge.

VAS er i første omgang tænkt som en hjælp til at øge kvaliteten

i kontrollen af en sygedagpengesag i kommunerne, og ikke som et

fuldautomatisk

kontrolsystem til erstatning af den manuelle sagsbehandling. Indførelsen af

VAS

vil således ikke overflødiggøre sagsbehandlingen i kommunerne. På længere

sigt forventes

det dog, at nogle sager kan gå direkte til udbetaling efter kontrol i VAS.

Uanset

digitaliseringsniveauet er det i sidste ende, som i dag, kommunerne der har

kompetencen til at vurdere anmeldelser og refusionsanmodninger, ligesom de

har

ansvaret for at følge op på sagerne. VAS forventes at kunne indgå i den

landsdækkende

digitale løsning fra medio 2006.

De nye kontrolforanstaltninger i den landsdækkende digitale

løsning vil blive anmeldt til Datatilsynet med henblik på ønsket om

registersamkøring i kontroløjemed. Dette kræver en klar og utvetydig

lovhjemmel.

Endvidere vil systemet, hvor der skal ske kontrolsamkøring,

blive opbygget og anvendt under iagttagelse af persondataloven.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for

det offentlige

Det foreliggende lovforslag medfører ikke i sig selv

økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

Indførelsen af den landsdækkende digitale løsning vil

medføre økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

Folketingets Finansudvalg har den 1. september 2005

tiltrådt Beskæftigelsesministeriets anmodning om at afholde udgifter for 15,0

mio. kr. i finansåret 2005 til den statslige del af en landsdækkende digital

løsning for anmeldelse af sygefravær efter lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel.

Den samlede statslige udgift til etablering og drift af den

landsdækkende digitale løsning i 2005 og 2006 er estimeret til at udgøre op

til

18,0 mio. kr. inklusiv en usikkerhedsmargin på 2 mio. kr. i forbindelse med

udvidelse

af det etablerede forsøgsprojekt til en landsdækkende digital løsning.

Udgifterne ventes primært afholdt i 2005. Bestyrelsen for Virk.dk har

besluttet

at støtte projektet med 3,0 mio. kr.

De statslige udgifter til etablering og drift afholdes af

Arbejdsdirektoratet i forbindelse med implementering af den digitale

indberetning på Virk.dk, der er forankret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

De økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige vil i høj grad afhænge af i hvilket omfang den landsdækkende

digitale

løsning anvendes af (i første omgang) arbejdsgiverne.

Anvender alle virksomheder den landsdækkende digitale løsning,

skønnes besparelsespotentialet for det offentlige med betydelig usikkerhed

til 90-150

mio. kr. årligt. Dette skøn bygger på en vurdering af mulige administrative

besparelser (25-35 mio. kr.) og besparelser ved elektronisk kontrol (50-100

mio. kr.), idet sagsbehandlerne får umiddelbar adgang til relevante

oplysninger

om fx det samlede sygefraværsmønster på virksomheden – også selvom ikke

alle

medarbejdere er borgere i kommunen. Hertil kommer på længere sigt besparelser

ved egentlig digital forvaltning, idet det forventes, at et stort antal

ukomplicerede sager på et tidspunkt kun skal sagsbehandles digitalt, og

herunder at kontrol for anden indkomst sker automatisk (ca. 15 mio. kr.). Af

det samlede offentlige besparelsespotentiale skønnes den kommunale besparelse

til ca. 50-70 mio. kr.

Hvis ikke alle arbejdsgivere anvender den landsdækkende

digitale løsning, vil det ikke være muligt at realisere det fulde skønnede

besparelsespotentiale. Besparelser i tidsforbrug og gevinsten ved elektronisk

kontrol kan kun ske på de sager, der rent faktisk indberettes digitalt.

Antages

det således eksempelvis, at 75 pct. af sagerne fortsat indberettes på papir,

skønnes det offentlige besparelsespotentiale kun til 25-40 mio. kr. årligt.

Dertil kommer, at der vil være yderligere omkostninger forbundet med at

opretholde og vedligeholde to indberetningssystemer samtidig. Det er på

nuværende tidspunkt ikke muligt at skønne over denne udgift.

De administrative og økonomiske konsekvenser skal

forhandles med de kommunale parter.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ikke i sig selv økonomiske og

administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

De økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet ved udmøntningen af den landsdækkende digitale løsning vil

afhænge af, i hvilket omfang erhvervslivet anvender løsningen. Det er

frivilligt for virksomhederne at anvende løsningen, og hvis ingen ønsker at

anvende løsningen vil det naturligvis ikke have hverken økonomiske eller

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

De virksomheder der vælger at anvende løsningen i fase 1,

formodes at ville få en gennemsnitlig administrativ lettelse på 34 pct. af

deres tidsforbrug, hvilket svarer til 5,6 minutter pr. indberetning, jf.

evalueringen af forsøgsprojektet.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i rapporten om AMVAB,

BM, juli 2005 (måling der i perioden fra november 2004 til juli 2005 er

gennemført af de administrative omkostninger ved Beskæftigelsesministeriets

erhvervsrettede lovgivning) set på de potentielle administrative besparelser

pr. indberetning for erhvervslivet ved en digitalisering på

sygedagpengeområdet. Blanket dp 201 som er den mest anvendte blanket på

sygedagpengeområdet

(ca. 800.000 indberetninger pr. år) er brugt som grundlag for rapporten. I

rapporten er estimeret den samlede nationale digitaliseringsgevinst, hvis

henholdsvis 50 pct., 75 pct., og 100 pct. af virksomhederne vælger at anvende

den digitale løsning frem for blanket dp 201.

Den ovennævnte måling af digitaliseringsgevinsten på 5,6

minut pr. indberetning er udelukkende baseret på virksomhedernes umiddelbare

tidsmæssige forbrug ved selve udfyldelsen af blankettens side 1 og evt. side

2,

hvis virksomhederne hjælper medarbejderne med at udfylde denne. Denne

opgørelse

af digitaliseringsgevinsten inkluderer således ikke de tidsmæssige

besparelser,

som virksomhederne opnår ved, at de ikke længere skal bruge tid på at

videregive/videresende blanketten til medarbejderen og følge op på, om

medarbejderen husker at sende blanketten videre til kommunen inden for den

fastsatte tidsfrist. Det er begge opgaver, som virksomhederne bruger

forholdsmæssig meget tid på, nemlig henholdsvis 5 og 6,7 minutter.

Samlet set viser målingen, at en virksomhed anvender 34

minutter i dag på en papirindberetning, mens virksomheden ved anvendelse af

den

digitale indberetning alene vil skulle anvende 16,7 minutter. Der er således

tale om en potentiel digitaliseringsgevinst på 17, 3 minutter pr.

indberetning.

I rapporten er udregnet, at dette giver en potentiel

digitaliseringsgevinst på 24 mio. kr., hvis 50 pct. af virksomhederne

anvender

den digitale løsning, mens beløbet er 36 mio. kr., hvis 75 pct. af

virksomhederne

anvender løsningen. Hvis alle virksomheder anvender løsningen, vil der være

tale om en potentiel digitaliseringsgevinst på mere end 48 mio. kr. Den

digitale indberetningsløsning for indberetning af sygedagpenge i forbindelse

med DP201 indeholder således et betydeligt besparelsespotentiale for

virksomhederne.

Endvidere vil virksomheder, der anvender den landsdækkende

digitale indberetningsløsning, kunne spare udgiften til porto i forhold til

fremsendelse af papirblanketten i dag.

5. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

6. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

7. Høringer

Forslaget har været sendt i høring hos følgende:

Den Digitale Taskforce, Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Ministeriet for

Familie- og Forbrugeranliggender, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg,

Ankestyrelsen, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening,

Foreningen af Socialchefer i kommunerne, Foreningen af Statsamtmænd, Den

Sociale Sikringsstyrelse, De Samvirkende Invalideorganisationer og Det

Centrale

Handicapråd.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til § 37 a:

Med bestemmelsen skabes, sammen med forvaltningslovens

§ 32 a, hjemmel til at fastsætte regler om muligheden for anvendelse af

digital kommunikation i forbindelse med administration af sager om dagpenge,

jf. i øvrigt de almindelige bemærkninger punkt 2.1.

Den landsdækkende digitale løsning der ønskes etableret,

vil være obligatorisk for alle kommuner og frivillig for alle andre, herunder

virksomhederne. Det vil således fortsat være muligt for virksomheder og andre

at anmelde sygefravær og anmode om refusion af syge- eller barseldagpenge ved

anvendelse af papirblanket efter de gældende regler.

Ved udmøntningen af hjemmelsbestemmelsen skal der tages

højde for, at den digitale kommunikation skal være sikker, da der er tale om

udveksling af fortrolige og personlige oplysninger, samt at oplysningerne

skal

kunne tilskrives afsenderen. Det vil sige, at den digitale kommunikation og

den

måde, hvorpå den foregår, skal sikre de samme hensyn, som ligger bag et

givent

formkrav, fx et krav om skriftlighed.

Det skal således sikres, at det er muligt at dokumentere,

at der ikke efterfølgende er sket utilsigtede ændringer i informationerne

(integritet). Det skal dokumenteres, at informationerne stammer fra den

angivne

afsender (autenticitet). Det skal sikres, at afsenderen ikke efterfølgende

kan

påstå, at informationen, som den foreligger, ikke stammer fra denne

(uafviselighed). Dette vil fx kunne sikres ved anvendelse af en digital

signatur baseret på OCES-standarden eller digitale signaturer med et

sikkerhedsniveau, der som minimum er på niveau med OCES, og som er teknisk

kompatibel med OCES-standarden

Til § 37 b:

Med bestemmelsen foreslås det at give Direktøren for

Arbejdsdirektoratet en hjemmel til at indhente oplysninger med henblik på

registersamkøring i kontroløjemed, jf. i øvrigt de almindelige bemærkninger

punkt 2.2. Dette muliggør, at der kan etableres digitale

kontrolforanstaltninger i den landsdækkende digitale løsning, som udover at

kunne indikere atypiske fraværsmønstre på enkeltpersoner også vil kunne

indikere atypiske fraværsmønstre for en virksomhed. I den landsdækkende

digitale løsning kan der således etableres kontrolforanstaltninger, der kan

være med til at sikre mod fejludbetalinger af syge- og barseldagpenge.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelse i Lovtidende, da der ønskes så tidlig en ikrafttræden, som

Folketingsbehandlingen muliggør. Dette skal ses i lyset af, at den

landsdækkende digitale løsning forventes klar til drift i begyndelsen af

2006.

Lignende dokumenter