Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (boligtilskud til forrevalidender og mindstesats for ledighedsydelse)

2004/1 LSF 107Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet17. november 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 17. november 2004 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov

om ændring af lov om aktiv socialpolitik

(boligtilskud til forrevalidender og mindstesats for

ledighedsydelse)

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.

709 af 13. august 2003, som ændret ved lov nr. 1168 af 19. december 2003, lov

nr. 282 af 26. april 2004 og lov nr. 423 af 9. juni 2004, foretages følgende

ændringer

:

§ 1

1.

Efter

§ 64

indsættes:

»§ 64 a.

Kommunen giver tilskud til nødvendige merudgifter til bolig, jf. stk. 2,

til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der deltager i

forrevalidering efter kapitel 6, og som modtager nedsat kontanthjælp efter

§ 25 f, stk. 2, nr. 1, og behovsbestemt tillæg efter § 25 f,

stk. 3.

Stk. 2.

Tilskud

ydes, hvis boligudgiften efter fradrag af boligsikring overstiger 1.000 kr.

pr.

måned incl. el og varme. Tilskuddet kan ikke overstige 2.000 kr. pr. måned og

kan højst udbetales i 12 sammenhængende måneder. Tilskuddet udbetales i

Læs alt

forbindelse med udbetaling af kontanthjælp efter § 25 f, stk. 2,

nr.

1, og tillæg efter § 25 f, stk. 3. Tilskuddet udbetales første gang

sammen med hjælpen for første hele kalendermåned efter, at personen er blevet

berettiget til tilskud efter stk. 1. Tilskuddet bortfalder, hvis

forrevalideringen ophører.

Stk. 3.

Inden

kommunen giver tilskud, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig,

billigere bolig.«

2.

§ 74 d, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Ydelsen udgør et beløb, der svarer

til, hvad den pågældende i gennemsnit har modtaget i arbejdsindtægt eller

anden

indtægt, der træder i stedet for arbejdsindtægt, i de forudgående tre

måneder.

Perioder med revalidering medregnes ikke. Ydelsen kan dog ikke udgøre mere

end

91 pct. eller mindre end 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb,

jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

3.

§ 103, stk. 1,

affattes således:

»Staten refunderer

50 pct. af en kommunes udgifter til revalideringsydelse og boligstilskud til

forrevalidender

med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. §§ 52, 64 a og 65.«

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2005.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 1,

finder anvendelse for

personer, der får bevilget behovsbestemt tillæg efter § 25 f,

stk. 3,

efter 1. januar 2005.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en udmøntning af aftalen mellem Venstre,

Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti,

Det Radikale Venstre og KristenDemokraterne om anvendelsen af

satsreguleringspuljen

for 2005.

Forslaget indeholder ændringer, der gennemfører aftalen om

at gøre det muligt at yde tilskud til nødvendige merudgifter til bolig til

udeboende forrevalidender under 25 år med nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne,

der modtager kontanthjælp på SU-niveau, jf. lovens § 25 f (lovforslagets

§ 1, nr. 1). Det foreslås, at der kan gives et tillæg på op til 2.000

kr.

pr. måned, hvis den unge har særligt høje boligudgifter.

Forslaget indeholder endvidere ændringer, der gennemfører

aftalen om at indføre en mindstesats for ledighedsydelse (lovforslagets

§ 1, nr. 2). Med ændringen sikres det, at modtagere af ledighedsydelse,

der på grund af en lav arbejdsindtægt i de forudgående måneder er berettiget

til en meget lav ydelse, får ret til mindst 82 pct. af

arbejdsløshedsdagpengenes

højeste beløb.

Det følger af

§ 17, stk. 2, i lov om fleksydelse, at fleksydelse beregnes på

grundlag af lønindtægten fra fleksjob eller den indtægt, der træder i stedet

herfor - herunder ledighedsydelse.

Indførelsen af en

mindstesats for ledighedsydelsen betyder derfor, at også personer, der

overgår

til fleksydelse fra ledighedsydelse, som minimum får udbetalt fleksydelse

svarende til mindstesatsen på 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste

beløb.

Økonomiske og administrative konsekvenser for stat,

kommuner og amtskommuner

Forslaget om tilskud

til boligudgifter for forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne

Ud fra en forudsætning om ca. 300 helårsmodtagere skønnes

forslaget at medføre merudgifter på 3,5 mio. kr. i 2005 og 7,0 mio. kr. i

2006

og de følgende år.

Staten og kommunen afholder hver 50 pct. af udgiften.

Udgifterne vil være omfattet af budgetgarantien i lighed

med tilskud til boligudgifter til revalidender. De økonomiske konsekvenser

skal

forhandles med de kommunale parter.

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser

for stat, kommuner og amtskommuner.

Forslaget om mindstesats for ledighedsydelsen

Det skønnes, at de økonomiske merudgifter af forslaget vil

være 5 mio. kr. i 2005. Det skønnes, at aktiviteten på ledighedsydelse vil

stige frem mod 2008, hvorfor de økonomiske konsekvenser også vil være svagt

stigende. Merudgifterne skønnes at være 5 mio. kr. i 2006, 5 mio. kr. i 2007

og

6 mio. kr. i 2008 og fremover.

Ændringen vil hovedsagelig påvirke udgifter til

ledighedsydelse i visitations- og mellemperioder, hvor kommunerne afholder 65

pct. af merudgifterne og staten afholder de resterende 35 pct.

Udgifterne vil være omfattet af budgetgarantien og skal

forhandles med de kommunale parter.

Forslaget om minimumssats for ledighedsydelse vurderes at

medføre en begrænset meradministration for kommunerne i overgangsperioden.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Forslaget har ingen økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høringer

Lovforslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer: Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse,

Kristelig Arbejdsgiverforening, Foreningen af socialchefer i kommunerne,

Foreningen af Statsamtmænd, De Samvirkende Invalideorganisationer og Det

Centrale

Handicapråd.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget vedrørende minimumssats for ledighedsydelse

skønnes at medføre offentlige merudgifter på 5 mio. kr. i 2005, 5 mio. kr. i

2006, 5 mio. kr. i 2007 og 6 mio. kr. i 2008 og efterfølgende år.

Forslaget vedrørende tilskud til boligudgifter skønnes

at medføre offentlige merudgifter på 3,5 mio. kr. i 2005 og 7 mio. kr. i 2006

og efterfølgende år.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Forslaget om minimumssats for ledighedsydelse vurderes

at medføre en begrænset meradministration for kommunerne i overgangsperioden.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser:

Til § 1

Til nr. 1

Tilskud til boligudgifter for forrevalidender

med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Efter de gældende regler kan kommunen efter lovens

§ 64 give støtte til nødvendige merudgifter til bolig på grund af nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får den halve

revalideringsydelse

efter § 52, stk. 2, om revalideringsydelse til revalidender under

25

år.

Der er tale om et tilskud til revalidendens

nettoboligudgift, hvis denne boligudgift på grund af revalidendens nedsatte

funktionsevne ligger over, hvad der i almindelighed kan afholdes inden for

den halve

revalideringsydelse.

Efter de gældende regler kan kommunen tillige efter lovens

§ 34 udbetale særlig støtte til personer, der opfylder betingelserne for

at modtage kontanthjælp eller starthjælp, og som har høje boligudgifter.

Personer under 25 år, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3

og

4, og stk. 12, nr. 3 og 4, kan ikke modtage særlig støtte.

Efter gældende regler er det ikke muligt at give støtte til

høje boligudgifter til personer med nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne,

der deltager i en forrevalidering på satserne for unge under 25 år.

Det foreslås, at kommunen kan give tilskud til nødvendige

merudgifter til bolig til personer med nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, der deltager i forrevalidering efter kapitel 6 om

revalidering,

jf. § 46, stk. 1, og § 47, stk. 5, om forrevalidering og

forsørgelsesgrundlag i forbindelse med forrevalideringen, og som modtager

nedsat kontanthjælp efter § 25 f, stk. 2, nr. 1, og tillæg efter

§ 25 f, stk. 3.

Persongruppen, der kan modtage tillæg efter § 25 f,

stk. 3, omfatter personer, der 1) ikke vil være i stand til at

gennemføre

en SU-berettigende uddannelse, 2) ikke gennem revalidering antages at kunne

bringes i arbejde inden for en rimelig periode og 3) ikke kan påtage sig et

arbejde.

Persongruppen, som modtager tillæg, omfatter personer med

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Denne gruppe vil ofte have behov

for

en længere forrevalidering end andre unge forrevalidender, før de kan

påbegynde

en SU-berettigende uddannelse eller en revalidering efter en jobplan, jf.

§ 27 og § 28, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er tillige tale om en gruppe, som kan have et særligt behov for egen

bolig,

hvor det er muligt at afhjælpe handicappet.

Hertil kommer, at unge handicappede i forhold til andre

unge vil have langt mere begrænsede muligheder for gennem ustøttet

beskæftigelse selv at kunne bidrage til udgifterne til egen bolig.

Tilskud kan alene ydes til unge, der har en boligudgift,

der efter fradrag af boligsikring overstiger 1.000 kr. pr. måned incl. el og

varme. Der kan ydes tilskud på op til 2.000 kr. pr. måned. Tilskuddet kan

alene

ydes i maksimalt 12 sammenhængende måneder. Tilskuddet bortfalder, hvis

forrevalideringen ophører.

Tilskuddet udbetales første gang sammen med hjælpen for den

første hele kalendermåned efter, at personen er blevet berettiget til tilskud

efter forslaget til § 64 a, stk. 1.

Med forslaget gives der således en rimelig tid til, at

personen kan afklares med hensyn til det videre forløb i forhold til

udarbejdelse

af jobplan med revalideringsydelse, uddannelse i øvrigt eller beskæftigelse.

Hvis en forrevalidering opgives, f.eks. på grund af

længerevarende sygdom, har kommunen mulighed for på et senere tidspunkt på ny

at iværksætte en forrevalidering. Hvis der i denne forbindelse på ny ydes

tillæg efter § 25 f, stk. 3, vil kommunen ligeledes på ny kunne yde

boligtillæg efter forslagets nr. 1.

Kommunen skal, i lighed med hvad der gælder efter lovens

§ 34, stk. 2, om særlig støtte, inden der gives støtte, undersøge,

om

der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Om en boligudgift er rimelig skal vurderes ud fra en samlet

bedømmelse af den unges forhold. Det er herunder afgørende, om der rent

faktisk

kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Hvis kommunen kan fremskaffe en rimelig billigere bolig, og

personen afslår at flytte til denne, vil der - i lighed med hvad der gælder

for

støtte efter § 34 - alene kunne ydes tilskud i forhold til boligudgiften

til den billigere bolig.

Til nr. 2

Mindstesats for ledighedsydelse

Efter de gældende regler udgør ledighedsydelsen et beløb,

der svarer til, hvad den pågældende i gennemsnit har modtaget i

arbejdsindtægt

eller anden indtægt, der træder i stedet for arbejdsindtægt, i de forudgående

tre måneder. Ydelsen kan dog højst udgøre 91 pct. af

arbejdsløshedsdagpengenes

højeste beløb.

Med forslaget fastsættes en mindstesats for

ledighedsydelsen, således at ydelsen ikke kan udgøre et beløb, der er mindre

end 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov

om

arbejdsløshedsforsikring m.v. Ved indførelsen af en mindstesats undgås de

situationer, hvor modtagere af ledighedsydelse på grund af en meget lav

arbejdsindtægt i de forudgående måneder kun kan få udbetalt en meget lav

ydelse.

Satsen på 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste

beløb svarer til den sats, der er fastsat som dimittendsats og mindstesats

for

visse forsikrede efter § 51, stk. 2 og 4, i lov om

arbejdsløshedsforsikring

m.v. Mindstesatsen for ledighedsydelsen vil for 2005 udgøre 2.680 kr. om

ugen.

Bestemmelsen i § 74 d, stk. 2, er i forbindelse

med indsættelsen af en minimumssats for ledighedsydelsen blevet omformuleret,

så det tydeliggøres, at ydelsen bliver beregnet på baggrund af

arbejdsindtægten

i de forudgående tre måneder, men således at ydelsen ikke må komme over 91

pct.

eller under 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes maksimum. Der er ikke udover

indsættelsen af en minimumssats indholdsmæssige ændringer ved denne nye

formulering.

Til nr. 3

Det foreslås, at kommunen og staten hver afholder 50 pct. af

udgiften til boligtilskud til forrevalidender. Det forudsættes, at udgifterne

vil være omfattet af budgetgarantien i lighed med tilskud til boligudgifter

til

revalidender.

Til § 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

Forslaget til § 1, nr. 1, omfatter forrevalidender,

der bevilges tillæg efter § 25 f, stk. 3, efter 1. januar 2005.

Personer, der pr. 1. januar 2005 eller senere modtager

ledighedsydelse, vil efter forslagets § 1, nr. 2, være berettiget til at

få ledighedsydelse, der mindst udgør 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes

højeste beløb.

Der skal ikke ske en fornyet beregning for

ledighedsydelsesmodtagere generelt, men alene foretages en forhøjelse af

satsen

for de modtagere af ledighedsydelsen, der modtager mindre end mindstesatsen.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Lov om

aktiv socialpolitik

1.

Efter §

64

indsættes:

»§ 64 a.

Kommunen giver tilskud til nødvendige merudgifter til bolig, jf. stk. 2, til

personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der deltager i

forrevalidering efter kapitel 6, og som modtager nedsat kontanthjælp efter §

25 f, stk. 2, nr. 1, og behovsbestemt tillæg efter § 25 f, stk. 3.

Stk. 2.

Tilskud

ydes, hvis boligudgiften efter fradrag af boligsikring overstiger 1.000 kr.

pr. måned incl. el og varme. Tilskuddet kan ikke overstige 2.000 kr. pr.

måned og kan højst udbetales i 12 sammenhængende måneder. Tilskuddet

udbetales i forbindelse med udbetaling af kontanthjælp efter § 25 f, stk. 2,

nr. 1, og tillæg efter § 25 f, stk. 3. Tilskuddet udbetales første gang

sammen med hjælpen for første hele kalendermåned efter, at personen er blevet

berettiget til tilskud efter stk. 1. Tilskuddet bortfalder, hvis

forrevalidering

ophører.

Stk. 3.

Inden kommunen

giver tilskud, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere

bolig.«

§ 74 d.

- -

-

2.

§ 74 d,

stk. 2

,

affattes således:

Stk. 2.

Ydelsen udgør

et beløb svarende til 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf.

§ 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ydelsen kan dog højst udgøre et

beløb, der svarer til, hvad den pågældende i gennemsnit har modtaget i

arbejdsindtægt eller anden indtægt, der træder i stedet for arbejdsindtægt, i

de forudgående tre måneder. Perioder med revalidering medregnes ikke.

»Stk. 2.

Ydelsen

udgør et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i gennemsnit har modtaget

i arbejdsindtægt eller anden indtægt, der træder i stedet for arbejdsindtægt,

i de forudgående tre måneder. Perioder med revalidering medregnes ikke.

Ydelsen kan dog ikke udgøre mere end 91 pct. eller mindre end 82 pct. af

arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om

arbejdsløshedsforsikring

m.v.«

3.

§ 103,

stk.1,

affattes således:

§ 103.

Staten

refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til revalideringsydelse, jf. §§ 52

og 65.

»Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til

revalideringsydelse og boligstilskud til forrevalidender med nedsat fysisk

eller

psykisk funktionsevne, jf. §§ 52, 64 a og 65.«

Lignende dokumenter