Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. (Omlægning af finansieringen af udgifter til uddannelse ved revalidering, støtte til revalidender til dækning af særlige udgifter, tilskud til hjælpemidler til selvstændige, forenkling af løntilskudssatser m.v.)

2005/1 LSF 203Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet29. marts 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 29. marts 2006 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov

om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og

lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

(Omlægning af finansieringen af udgifter til uddannelse

ved revalidering, støtte til revalidender til dækning af særlige udgifter,

tilskud til hjælpemidler til selvstændige, forenkling af løntilskudssatser

m.v.)

§ 1

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.

lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005, som ændret ved § 1 i lov nr.

523 af 24. juni 2005 og lov nr. 1386 af 21. december 2005, foretages følgende

ændringer:

1.

§ 63, stk. 2,

affattes således:

»

Stk. 2.

Løntilskuddet

pr. time efter stk. 1 kan udgøre (pr. 1. januar 2006):

1)

21,41 kr.

2)

37,47 kr.

3)

59,71 kr.

Læs alt

4)

86,72 kr. eller

5)

115,43 kr.«

2.

§ 64, stk. 2,

affattes således:

»

Stk. 2.

Ved

ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, udgør

løntilskuddet

59,71 kr. pr. time til private arbejdsgivere. Tilskuddet til offentlige

arbejdsgivere udgør 115,43 kr. pr. time.«

3.

§ 64, stk. 3,

affattes således:

»

Stk. 3.

Ved

ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, udgør

løntilskuddet 59,71 kr. pr. time til såvel private som offentlige

arbejdsgivere.«

4.

I

§ 64, stk. 4, 1. pkt.,

og

stk. 6

, ændres

»100 kr.« til:

»115,43

kr.«

5.

I

§ 64, stk. 5, 1. pkt.,

ændres

»20 kr.« til:

»21,41 kr.«

6.

I

§ 64, stk. 5, 2. pkt.,

ændres

»35 kr.« til:

»37,47 kr.«

7.

I

§ 76

indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»

Stk. 3.

Til

personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5, kan der gives støtte til

de

særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

8.

§ 100, stk. 1

og

2

, affattes således:

»Med henblik på at

fremme, at personer opnår eller fastholder ansættelse uden løntilskud, eller

at

personer kan drive selvstændig virksomhed, kan der ydes tilskud til

hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.

Stk. 2.

Det er en

betingelse for at give tilskud, at

1)

tilskuddet er af

afgørende betydning for ansættelsen eller beskæftigelsen i egen virksomhed,

eller

2)

redskabet eller

arbejdspladsindretningen kompenserer for personens eventuelle begrænsning i

arbejdsevnen.«

9.

§ 118, stk. 1, 3. pkt.,

affattes

således:

»Rådighedsbeløbet

opgøres til 18.670 kr. pr. år gange antallet af personer, der er omfattet af

§ 2, nr. 2-4, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12,

opgjort som antal helårspersoner i regnskabsåret.«

10.

I

§ 119, stk. 1,

indsættes efter

»driftsudgifter«:

»,

herunder deltagerbetaling,«.

11.

§ 119, stk. 2,

affattes således:

»

Stk. 2.

Staten

refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter efter kapitel 14 og §§ 82, 99

og 101 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5.«

12.

I

§ 126

ændres

»§ 9 a« til:

»§ 9

c«.

§ 2

I lov om betaling for uddannelse i forbindelse med

visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf.

lovbekendtgørelse

nr. 767 af 28. august 2003, som ændret ved § 17 i lov nr. 523 af 24.

juni

2005 og § 10 i lov nr. 593 af 24. juni 2005, foretages følgende

ændringer:

1.

§ 1, stk. 2,

affattes således:

»Loven gælder for

uddannelse af personer, der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er

omfattet

af:

1)

§ 2, nr. 1-3.

2)

§ 2, nr. 4, og

som under revalidering modtager revalideringsydelse eller starthjælp, eller

som

under forrevalidering modtager kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse

eller

særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

3)

§ 2, nr. 5.

Loven gælder dog ikke for specialundervisning for voksne i henhold

til lov om specialundervisning for voksne.«

2.

I

§ 4, 3. pkt.,

ændres

»aktiveredes« til:

»uddannelsessøgendes«.

3.

§ 7 b, stk. 1,

affattes således:

»Vedkommende

minister kan bestemme, at loven også gælder for uddannelse som led i visse

tilbud

til de personer, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1-3, på

uddannelsesinstitutioner m.fl., der er berettigede til at modtage tilskud

eller

bevilling fra vedkommende ministerium til den pågældende uddannelse.«

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

januar 2007, dog træder lovens § 1, nr. 1-8 og 12, i kraft den 1. juli

2006.

Stk. 2.

§ 1, nr. 7 og 8, har

virkning fra den 1. juli 2003.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I. Indledning

Dette lovforslag udmønter den del af aftalen om

»Flere i arbejde« fra efteråret 2002

– indgået mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt

Folkeparti – som omhandler gennemførelse af en finansieringsomlægning af

kommunernes udgifter til uddannelse i forbindelse med revalidering.

Kommunerne

skal finansiere disse udgifter med statslig refusion på 50 pct. på samme

måde,

som de finansierer øvrige driftsudgifter til den aktive

beskæftigelsesindsats.

Baggrunden, for at denne del af aftalen først udmøntes nu,

er, at det i forbindelse med implementering af aftalen om

»Flere i arbejde« blev besluttet, at

finansieringsomlægningen skulle koordineres med regeringens øvrige

initiativer

om reform af det kommunale udligningssystem. Efterfølgende er de

byrdefordelingsmæssige konsekvenser af kommunalreformen analyseret i

forbindelse med de forslag til reform af udligningssystemet, som Indenrigs-

og

Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg har fremlagt i december 2005.

Samtidig

med fremsættelse af dette lovforslag fremsætter indenrigs- og

sundhedsministeren forslag til lov om kommunal udligning og generelle tilskud

til kommuner.

Udover forslaget om finansieringsomlægningen af kommunernes

udgifter til uddannelse i forbindelse med revalidering indeholder

lovforslaget

en række andre ændringsforslag, der forenkler eller retter op på

uhensigtsmæssigheder,

som har vist sig i forbindelse med Arbejdsformidlingens og kommunernes

administration af beskæftigelsesindsatsen.

II. Lovforslagets hovedelementer

Dette lovforslag indeholder følgende hovedelementer:

1.

Finansieringsomlægning af kommunernes

udgifter til uddannelse i forbindelse med revalidering

2.

Præcisering af refusion for deltagerbetaling

ved revalidering

3.

Dækning af særlige udgifter til revalidering

4.

Hjælpemidler til selvstændige

5.

Forenkling af løntilskudssatser.

1. Finansieringsomlægning af kommunernes udgifter

til uddannelse i forbindelse med revalidering

Formål

Finansieringsomlægningen har til formål at sikre en

forenkling og parallelitet, idet kommunerne fremover selv skal betale –

med

statslig refusion – for uddannelse i forbindelse med revalidering på

samme

måde, som de i dag betaler for de øvrige driftsudgifter til den aktive

beskæftigelsesindsats.

Samtidig skal omlægningen kombineret med

flaskehalsindsatsen styrke kommunernes incitament til at målrette

revalideringsindsatsen

mod de uddannelser, hvor beskæftigelsesmulighederne er særligt gode, dvs. på

områder, hvor der er eller kan forventes flaskehalse.

Gældende og tidligere regler

Udgifter til uddannelse i forbindelse med revalidering

afholdes i dag af uddannelsesinstitutioner under henholdsvis

Kulturministeriet,

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Undervisningsministeriet

og

Økonomi- og Erhvervsministeriet og af amtskommunernes

uddannelsesinstitutioner,

der efter kommunalreformen overgår til staten.

Det betyder, at når kommunerne i dag som led i en

revalidering giver tilbud om uddannelse i det almindelige uddannelsessystem,

f.eks. på et seminarium, optages revalidenden på samme vilkår som alle andre

elever,

og kommunen skal ikke betale for udgifterne til uddannelsen. Hvis kommunen

derimod

giver det samme tilbud til en kontanthjælpsmodtager – og ikke som led i

en revalidering

– skal kommunerne betale udgifterne ved uddannelsen.

Før 2000 var det således, at hvis kommunen selv etablerede

aktiveringsforløb, skulle den – med adgang til refusion fra staten

– afholde en

del af udgifterne, mens uddannelse, f.eks. tilbud om et

arbejdsmarkedsuddannelseskursus

var »gratis« for kommunen. Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt, at valget

mellem forskellige typer af aktive tilbud kan være styret af, at visse tilbud

er »gratis«, idet valget af tilbud bør bygge på en vurdering af

omkostningerne

sat i forhold til, hvad der virker bedst i forhold til, at deltagerne kommer

i

arbejde.

For at rette op på denne uhensigtsmæssighed blev reglerne

om finansiering af tilbud ændret i 2000 således, at kommunen skal betale for

driftsudgifterne til uddannelser, som gives som tilbud til kontant- og

starthjælpsmodtagere.

Hermed følges aktiveringsansvar og finansieringsansvar ad.

Omlægningen i 2000 omfattede dog ikke udgifter til

uddannelser, som indgår i revalidering. Det betyder, at der kan være

væsentlige

økonomiske fordele for en kommune ved at vælge at give et uddannelsestilbud

som

led i revalidering frem for at give det samme tilbud til f.eks. en

kontanthjælpsmodtager. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da tilbud om

revalidering

først bør gives, når andre erhvervsrettede aktiviteter efter lov om aktiv

social politik eller anden lovgivning, herunder lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan

klare

sig selv.

Aftalen om

»Flere

i arbejde« – finansieringsomlægning

Som en del af aftalen om

»Flere i arbejde« indgår det derfor, at kommunerne skal

finansiere udgifterne til uddannelse i forbindelse med revalidering med

statslig refusion på 50 pct. på samme måde, som de finansierer driftsudgifter

til uddannelsestilbud til andre målgrupper i den aktive

beskæftigelsesindsats.

Pligten for kommunerne til at betale for uddannelser

fremgår af lovforslagets § 2, hvor der stilles forslag om, at kommunerne

fremover også skal betale for uddannelsesudgifterne, når personer under

revalidering

modtager revalideringsydelse eller starthjælp, og når personer under

forrevalidering modtager sygedagpenge, ledighedsydelse eller særlig ydelse

efter lov om aktiv socialpolitik.

Forslaget omfatter således ikke revalidender, som får

dækket deres leveomkostninger på anden vis (f.eks. SU), og som får særlig

støtte til udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller en nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne. Ved at fritage kommunerne for at betale

udgifter til uddannelse i disse situationer, forhindres det, at kommunerne

bliver tilbageholdende med at bevilge særlig støtte til revalidender, som

modtager

SU.

Aftalen om

»Flere

i arbejde« omfatter også – som en del af finansieringsomlægningen –

en frilisteordning

med uddannelser til

revalidender inden for områder med mangel på arbejdskraft. Efter aftalen

skulle

kommunerne fortsat kunne bruge disse uddannelser »gratis«. Formålet har været

at tilskynde kommunerne til at give uddannelse på områder med særligt gode

beskæftigelsesmuligheder. Formålet er blevet udmøntet som en del af den

generelle flaskehalsindsats.

Flaskehalsindsatsen skal i forbindelse med kommunalreformen

implementeres i beskæftigelsesregioner/jobcentre, jf. § 42 i lov om

ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (lov nr. 522 af

24. juni 2005), og indgår ikke i dette lovforslag.

Som led i denne flaskehalsindsats vil

beskæftigelsesregionerne skulle udarbejde en liste over de uddannelser, der

med

tilskud kan benyttes i flaskehalsindsatsen i beskæftigelsesregionen. Der vil

således blive én liste over flaskehalse, der gælder for alle målgrupper i den

arbejdsmarkedspolitiske indsats – herunder revalidender. Der vil hvert

år blive

afsat midler til at give kommunerne ekstra refusion – udover de

sædvanlige 50

procents refusion inden for et rådighedsbeløb – for de udgifter, som

kommunerne

har haft inden for områder med aktuel eller potentiel mangel på arbejdskraft.

Flaskehalsindsatsen vil blive reguleret i en særskilt bekendtgørelse, som

træder i kraft 1. januar 2007. De økonomiske og administrative konsekvenser

af

flaskehalsindsatsen vil blive forhandlet med de kommunale parter.

2. Præcisering af refusion for deltagerbetaling ved

revalidering

Efter gældende regler skal staten refundere 50 pct. af en

kommunes udgifter til deltagerbetaling efter kapitel 10 om vejledning og

opkvalificering i forbindelse med forrevalidering eller revalidering af

personer,

som er omfattet af § 2, nr. 4 og 5.

Når det gælder kommunens driftsudgifter (hvori også kan

indgå deltagerbetaling) til vejledning og opkvalificering i forbindelse med

forrevalidering eller revalidering af disse personer, refunderer staten

ligeledes 50 pct., men inden for det rådighedsbeløb, som er nævnt i

§ 118,

stk.1.

Deltagerbetaling kan i nogle tilfælde være et mindre gebyr,

men i andre tilfælde et stort beløb, som reelt svarer til en driftsudgift

(f.eks. i forbindelse med private ikke SU-berettigende uddannelser).

Det kan i praksis i nogle tilfælde være vanskeligt at

skelne mellem, hvornår der er tale om en deltagerbetaling, der skal

finansieres

på den ene måde, og hvornår der er tale om driftsudgifter, hvori der kan

indgå

deltagerbetaling, som skal finansieres på den anden måde.

Det foreslås derfor, at kommunens driftsudgifter også

kommer til at omfatte udgifter til deltagerbetaling efter kapitel 10 om

vejledning og opkvalificering. Dermed vil staten skulle refundere disse

udgifter

på linie med andre driftsudgifter med 50 pct. inden for det rådighedsbeløb,

som

er nævnt i § 118, stk.1.

3. Dækning af særlige udgifter til revalidering

Det foreslås, at der gives mulighed for, at personer under

revalidering og forrevalidering kan få støtte til de særlige udgifter, der er

en nødvendig følge af det tilbud om uddannelsen, de får i forbindelse med

forrevalidering eller revalidering, eller som er en nødvendig følge af en

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

I forbindelse med implementeringen af aftalen om

»Flere i arbejde« blev den dagældende

§ 63 i lov om aktiv socialpolitik ændret. Det fremgik af bemærkningerne

til lovforslagets § 76, at denne bestemmelse bl.a. skulle erstatte den

hidtil gældende bestemmelse i § 63 i lov om aktiv socialpolitik

(Folketingstidende

tillæg A 5924 fremsat i folketingsåret 2002-2003 (L 193) 2. samling). Der var

ikke tilsigtet ændringer i den hidtidige retstilstand, jf. den dagældende

§ 63 i lov om aktiv socialpolitik.

Det har imidlertid vist sig, at ændringen havde den

uhensigtsmæssige følge, at personer under revalidering og forrevalidering

blev

afskåret fra at få støtte til de særlige udgifter, der er en nødvendig følge

af

uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Der stilles derfor forslag om, at kommunerne – ligesom før

1. juli 2003 – får hjemmel til at yde støtte til revalidender og

forrevalidender til de særlige udgifter, der er en nødvendig følge af

uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, f.eks.

udgifter

til dobbelt husførelse, udgifter til børnepasning for enlige forsørgere,

udgifter til indkvartering samt ekstraordinære kostudgifter under

revalidering.

4. Hjælpemidler til selvstændige

Det foreslås at præcisere, at den gældende § 100 om

tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre

arbejdspladsindretninger

også gælder for selvstændige.

I forbindelse med implementeringen af aftalen om

»Flere i arbejde« blev den dagældende

§ 78 i lov om aktiv socialpolitik stort set videreført uændret i

§ 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Folketingstidende tillæg

A

5924 fremsat i folketingsåret 2002-2003 (L 193) 2. samling). Der var ikke

tilsigtet

ændringer i den hidtidige retstilstand.

Det har været fast praksis, siden lov om aktiv socialpolitik

trådte i kraft i 1998, at bestemmelsen også omfatter tilskud til

selvstændige,

hvilket da også fremgik af Socialministeriets daværende vejledning af 5.

marts

1998 til lov om aktiv socialpolitik.

Det har imidlertid vist sig, at benyttelsen af ordet

»ansættelse« i den gældende

§ 100 ikke er hensigts-mæssig, når bestemmelsen også omfatter hjælp til

selvstændige.

Der stilles derfor forslag om, at det direkte kommer til at

fremgå af § 100, at der også kan ydes tilskud til hjælpemidler i form af

arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger med henblik på, at

selvstændige

kan drive selvstændig virksomhed.

5. Forenkling af løntilskudssatser

5.1 Løntilskud til ansættelse af forsikrede ledige

hos private arbejdsgivere og løntilskud til private og offentlige

arbejdsgivere, der ansætter kontant- og starthjælpsmodtagere

Med aftalen om

»Flere

i arbejde« er der indført 3 forskellige løntilskudssatser (pr. 1. januar 2006

er de 59,71 kr., 37,47 kr. og 21,41 kr.), der kan anvendes ved ansættelse af

forsikrede ledige i løntilskud hos private arbejdsgivere.

De tre samme satser gælder, når kommunerne giver tilskud

til ansættelser med løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere af

start- eller kontanthjælpsmodtagere. Efter gældende regler skal vurderingen

af,

hvilken sats arbejdsgiveren skal have, bero på en konkret vurdering af den

lediges evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet i samme omfang som

de

øvrige ansatte. Det er dermed forudsat, at tilskudssatsen kan justeres

undervejs i ansættelsesforløbet, hvis det vurderes, at den ansattes

arbejdsindsats har ændret sig.

Det skaber stor usikkerhed, at arbejdsgiveren ikke med det

samme ved, hvilken tilskudssats der skal gælde. Størrelsen af tilskudssatsen

kan – især for mange små virksomheder – være afgørende for, om en

virksomhed

ønsker at ansætte en ledig med løntilskud. Hertil kommer Arbejdsformidlingens

og kommunernes arbejde med at vurdere hvilken sats, der er den rette. Praksis

er i dag, at f.eks. Arbejdsformidlingen i næsten alle tilfælde vurderer, at

den

højeste tilskudssats skal anvendes.

Som en forenkling foreslås derfor én tilskudssats (59,71

kr.) til private virksomheder, der ansætter forsikrede ledige med løntilskud.

Denne sats foreslås ligeledes anvendt, når kommunen giver

start- eller kontanthjælpsmodtagere tilbud om ansættelse med løntilskud hos

private eller offentlige arbejdsgivere.

Dermed vil virksomhederne fra starten klart vide, hvad de kan

få i løntilskud. Samtidig vil det være en god service fra

Arbejdsformidlingens

og kommunens side, når de skal skaffe tilskudspladser, at der med det samme

kan

oplyses om, hvor stort løntilskuddet er. Ligesom i dag skal længden af

ansættelse med løntilskud vurderes ud fra, hvad der skal til, for at den

ledige

hurtigst muligt bliver helt eller delvist selvforsørgende.

5.2 Løntilskud til offentlige arbejdsgivere, der

ansætter forsikrede ledige

Ved ansættelse af forsikrede ledige hos offentlige

arbejdsgivere, skal lønnen svare til den overenskomstmæssige, lønnen kan dog

højst udgøre 102,60 kr. (pr. 1. januar 2006) pr. time ex. feriegodtgørelse,

ferietillæg og evt. søgnehelligdagsbetaling, pensionsbidrag m.m.

Løntilskuddet til den enkelte offentlige arbejdsgiver udgør

107,06 kr. pr time (pr. 1. januar 2006), men da arbejdsgiveren har udgifter

udover selve lønnen – f.eks.. udgifter til feriegodtgørelse,

ferietillæg, evt.

søgnehelligdagsbetaling og pensionsbidrag – vil det umiddelbart koste

arbejdsgiveren et mindre beløb at have en løntilskudsansat.

Tidligere fik den enkelte offentlige arbejdsgiver et højere

tilskud og dermed en højere direkte kompensation. I forbindelse med

implementeringen af aftalen om

»Flere

i arbejde« blev tilskuddet nedsat, og kommuner m.v. blev som helhed

kompenseret

for dette over bloktilskuddet.

I praksis har det imidlertid vist sig, at det kan give

vanskeligheder for den enkelte offentlige arbejdsplads at ansætte forsikrede

ledige i løntilskud, idet det forudsætter, at der i institutionens budget er

midler

til at betale forskellen mellem den løn m.v., den ledige skal have, og det

løntilskud, som Arbejdsformidlingen udbetaler. Det har den virkning, at det

er

sværere for Arbejdsformidlingen at få offentlige løntilskudspladser.

Det foreslås derfor, at løntilskudssatsen justeres til 115,

43 kr. pr. time, således at de offentlige arbejdsgivere i højere grad

kompenseres direkte for at have forsikrede ledige i løntilskud. Det skal

medvirke til, at de konkrete offentlige arbejdspladser får bedre økonomisk

mulighed for at ansætte forsikrede ledige med løntilskud.

5.3 Konsekvensændringer

For ikke at udvide antallet af løntilskudssatser, foreslås

satsen de øvrige steder – i afsnittet om løntilskud i kapitel 12 om

ansættelse

med løntilskud – hvor den er

107,06 kr.

pr. time ændret til 115,43 kr. pr. time.

Det betyder, at løntilskud til personer, der er omfattet af

§ 2, nr. 4 (revalidender) og 8 (nyuddannede handicappede) kan udgøre op

til 115,43 kr. pr. time til såvel offentlige som private arbejdsgivere.

III. Økonomiske og administrative konsekvenser for

det offentlige

Finansieringsomlægning af kommunernes udgifter til uddannelse

i forbindelse med revalidering

Finansieringsomlægningen er udgiftsneutral for det

offentlige under ét. Ministerierne afgiver dele af deres bevillinger til

uddannelse, og bevillingerne overgår til kommunerne via de kommunale

bloktilskud

og til Beskæftigelsesministeriet, der afholder udgifter til statsrefusion af

kommunernes udgifter til uddannelse i forbindelse med revalidering.

Kommunerne

kompenseres således fuldt ud for merudgifterne.

Forslaget om finansieringsomlægning forventes ikke at

medføre administrative merudgifter.

I aftalen om

»Flere

i arbejde« indgik også en aftale om en frilisteordning med uddannelser inden

for

områder med mangel på arbejdskraft, som i forbindelse med kommunalreformen er

indpasset i den generelle flaskehalsindsats i

beskæftigelsesregioner/jobcentre.

Finansieringsomlægningen skal derfor ses i sammenhæng med implementeringen af

den generelle flaskehalsindsats, som vil blive reguleret i en særskilt

bekendtgørelse. I forbindelse med udmøntningen af flaskehalsindsatsen vil de

økonomisk administrative konsekvenser heraf blive forhandlet med de kommunale

parter.

De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget skønnes at

være følgende:

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser for stat, amt og

kommuner som følge af forslaget om finansieringsomlægning af udgifter til

uddannelse af revalidender

2006

2007

2008

2009

Kommuner og

amtskommuner

Amtskommunale uddannelser før 2007

0

-89,1

-89,1

-89,1

Bloktilskud til kommuner

0

216,4

216,4

216,4

Ministerierne

Undervisningsministeriet

0

-310,9

-310,9

-310,9

Økonomi og Erhvervsministeriet

0

-4,7

-4,7

-4,7

Kulturministeriet

0

-1,1

-1,1

-1,1

Videnskabsministeriet

0

-26,9

-26,9

-26,9

Beskæftigelsesministeriet

(refusion til kommunerne)

0

216,4

216,4

216,4

I alt

0

0

0

0

Tabel 2. Samlede økonomiske konsekvenser for det

offentlige som følge af forslaget om finansieringsomlægning af udgifter til

uddannelse af revalidender

Mio. kr. (2006 PL)

2006

2007

2008

2009

Kommunale udgifter

0

216,4

216,4

216,4

Statslige udgifter

0

-216,4

-216,4

-216,4

Udgifter i alt

0

0

0

0

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale

parter.

Som konsekvens af finansieringsomlægningen foreslås det, at

hjemlen i den kommunale tilskuds- og udligningslov udvides, således at

budgetgarantien nu også kommer til at omfatte kommunernes nettoudgifter til

uddannelse under revalidering. Der henvises til § 14, stk. 2, nr.

5,

i Indenrigs- og Sundhedsministerens samtidigt fremsatte forslag til lov om

kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

Tilskudsudbetaling i overgangsperiode ved

finansieringsomlægning af uddannelsesudgifter til revalidender

Kommunerne vil fra 1. januar 2007 og frem have den fulde

forpligtelse for betaling af institutionernes uddannelse af revalidender.

Betalingen sker på baggrund af årets beståede aktivitet og efter de opførte

taxametre på finansloven ekskl. moms. Den tidstro betaling omfatter samtlige

taxametertyper, herunder undervisnings-, praktik-, bygnings- og

fællesudgiftstilskud.

Undervisningsministeriet vil efter de gældende

tilskudsberegnings- og tilskudsudbetalingsregler i en overgangsperiode på op

til 1½ år fortsat skulle udbetale tilskud til fælles- og

bygningstaxametertilskud til erhvervsuddannelser og korte og mellemlange

videregående uddannelser samt til undervisnings-, praktik- og

færdiggørelsestaxametertilskud til korte og mellemlange videregående

uddannelser

som følge af forskudt beregning i forhold til aktivitetens gennemførelse.

Formålet med Undervisningsministeriets model med forskudt beregning af

tilskuddene er at udjævne udsving i de udbetalte tilskud, så de ikke bliver

fuldt ud afhængige af aktivitetsomfanget i udbetalingsåret.

For at forhindre, at finansieringsomlægningen i

overgangsperioden 2007 og i 1. halvår af 2008 medfører en merudgift for

Undervisningsministeriet

samt en utilsigtet dobbeltlikviditet for uddannelsesinstitutionerne,

reduceres

institutionernes taxametertilskud fra Undervisningsministeriet i 2007 og 2008

svarende til det beløb, som institutionerne opkræver kommunerne for i 2007 og

2008 for revalidender, og som vil medføre dobbeltlikviditet for

institutionerne.

Konkret vil det betyde, at institutioner – godkendt efter

lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og institutioner godkendt

efter lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende

institutioner for videregående uddannelser m.v. – får fælles- og

bygningstilskud til erhvervsuddannelser og skolehjem i perioden 1. januar

2007

– 1. april 2008 reduceret med institutionens fælles- og

bygningsudgiftsindtægt

fra kommunen for revalidender på erhvervsuddannelser i samme periode.

Ligeledes

vil institutioner – godkendt efter lov om institutioner for

erhvervsrettet

uddannelse og institutioner godkendt efter lov om Centre for Videregående

Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser

m.v.

samt Danmarks Journalisthøjskole – få fælles- og bygningstilskud til

korte og

mellemlange uddannelser i perioden 1. januar 2007 - 1. juli 2008 reduceret

med

institutionens fælles- og bygningsudgiftsindtægt fra kommunen for

revalidender

på korte og mellemlange uddannelser i samme periode. Endelig vil

institutioner

– godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og

institutioner godkendt efter lov om Centre for Videregående Uddannelse og

andre

selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v samt Danmarks

Journalisthøjskole – få undervisnings-, praktik- og

færdiggørelsestaxametertilskud til korte og mellemlange uddannelser i

perioden

1. januar - 1. juli 2007 blive reduceret med institutionens tilsvarende

indtægter

fra kommunen for revalidender på korte og mellemlange uddannelser i samme

periode.

Det skal endvidere præciseres, at overgangsordningen kun

vedrører institutioner, der var godkendt den 31. december 2006 i henhold til

lov

om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for

videregående uddannelser m.v. eller lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse.

Reduktionen af institutionernes tilskud forventes samlet

set at udgøre ca. 175 mio. kr. i 2007 - 2008 svarende til den andel af

beløbet,

som overføres til kommunerne og Beskæftigelsesministeriet fra

Undervisningsministeriet,

og som forventes at give anledning til dobbeltlikviditet for institutionerne.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

beregning af tilskud i overgangsperioden 2007 - 2008 for revalidender for de

berørte institutioner i bekendtgørelse om tilskudsudbetaling m.v. til

institutioner for erhvervsrettet uddannelse m.v. og bekendtgørelse om

tilskudsudbetaling m.v. til Centre for Videregående Uddannelse og andre

selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.

Præcisering af refusion for deltagerbetaling ved

revalidering

Forslaget indebærer, at kommunens driftsudgifter også

kommer til at omfatte udgifter til deltagerbetaling efter kapitel 10 i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, og at staten refunderer disse udgifter med 50

pct. inden for et rådighedsbeløb, jf. § 118, stk. 1 i lov om en

aktiv

beskæftigelsesindsats.

Det vurderes, at udgifter til deltagerbetaling efter

kapitel 10 andrager maksimalt ca. 5 mio. kr. En omlægning skønnes på dette

grundlag at medføre en kommunal merudgift på ca. 0,2 mio. kr., idet

kommunerne

samlet set får refunderet ca. 46 pct. af de kommunale driftsudgifter, når

udgifterne refunderes inden for rådighedsbeløbet.

Tabel 3. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune

og stat som følge af forslag om præcisering af refusion for deltagerbetaling

ved revalidering

Mio. kr.

2006

2007

2008

2009

Kommuner

0

0,2

0,2

0,2

Staten

0

-0,2

-0,2

-0,2

I alt

0

0

0

0

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale

parter.

Dækning af særlige udgifter til revalidering

Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for det

offentlige. Lovændringen pr. 1. juli 2003 medførte, at der ikke længere var

hjemmel til at yde støtte til personer under revalidering og forrevalidering

til de særlige udgifter, der er en nødvendig følge af tilbud om uddannelse,

som

gives i forbindelse med revalidering eller forrevalidering, eller som er en

nødvendig følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ændringen

var

utilsigtet, og derfor blev kommunerne ikke modregnet i bloktilskuddet i

forbindelse med lovændringen. Med dette forslag genoprettes retstilstanden

fra

før 1. juli 2003.

Tabel 4. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune

og stat som følge af forslag om dækning af særlige udgifter til revalidering

– genopretning

af retstilstanden

Mio. kr.

2006

2007

2008

2009

Kommuner

0

0

0

0

Staten

0

0

0

0

I alt

0

0

0

0

Hjælpemidler til selvstændige

Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for det

offentlige. Der er tale om en præcisering af, at tilskud til hjælpemidler i

form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger også gælder for

selvstændige.

Den foreslåede ændring formaliserer gældende praksis.

Da der ved aftalen om »Flere i arbejde« ikke var tilsigtet

nogen ændring i praksis, blev kommunerne således ikke modregnet i

bloktilskuddet

i forbindelse med aftalen om »Flere i arbejde«.

Tabel 5. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune

og stat som følge af forslaget om tilskud til hjælpemidler til selvstændige

Mio. kr.

2006

2007

2008

2009

Kommuner

0

0

0

0

Staten

0

0

0

0

I alt

0

0

0

0

Forenkling af løntilskudssatser

Forslaget indebærer, at de nuværende 3 forskellige

løntilskudssatser på 59,71 kr., 37,47 kr. og 21,41 kr. (pr. 1. januar 2006),

der kan anvendes ved ansættelse af forsikrede ledige i løntilskud hos private

arbejdsgivere, erstattes af én tilskudssats på 59,71 kr. Denne sats foreslås

ligeledes anvendt, når kommunerne giver tilskud til ansættelse af kontant- og

starthjælpsmodtagere med løntilskud hos private eller offentlige

arbejdsgivere.

Målgruppen for forslaget er dels forsikrede ledige, som

tilbydes ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, og dels

kontant-

eller starthjælpsmodtagere, der tilbydes ansættelse med løntilskud hos

private

og offentlige arbejdsgivere. Gruppen af forsikrede ledige skønnes at udgøre

4.100 helårspersoner i 2006 faldende til 3.900 helårspersoner i 2009, mens

kontant- og starthjælpsmodtagerne skønnes at udgøre 3.100 helårspersoner

årligt

fra 2006-2009.

Forslaget vurderes ikke at medføre merudgifter for det offentlige,

da undersøgelser har vist, at Arbejdsformidlingen og kommunerne i forvejen

stort set kun anvender den højeste tilskudssats. Bl.a. viste en undersøgelse

foretaget af Rigsrevisionen vedrørende forsikrede ledige, at 99,8 pct. af

alle

helårspersoner ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere fik det højeste

løntilskud. En rundspørge blandt en række kommuner viste, at der var en

overvejende tendens til at anvende den højeste løntilskudssats.

Tabel 6. Økonomiske konsekvenser ved forenkling af

løntilskudssatser – Løntilskud til ansættelse af forsikrede ledige hos

private

arbejdsgivere og løntilskud til private og offentlige arbejdsgivere, der

ansætter kontant- og starthjælpsmodtagere

Mio. kr.

2006

2007

2008

2009

Kommuner

0

0

0

0

Amt

0

0

0

0

Stat

0

0

0

0

I alt

0

0

0

0

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale

parter.

Løntilskud til offentlige arbejdsgivere, der

ansætter forsikrede ledige

Forslaget indebærer, at løntilskuddet til den offentlige

arbejdsgiver justeres fra 107,06 kr. pr. time til 115,43 kr. pr. time,

således at de offentlige arbejdsgivere

i højere grad kompenseres direkte for at have forsikrede ledige i løntilskud

frem for indirekte kompensation over bloktilskuddet. Forhøjelsen af satsen

skal

medvirke til, at de konkrete offentlige arbejdsgivere får bedre økonomisk

mulighed for at ansætte forsikrede ledige med løntilskud. Forslaget træder i

kraft den 1. juli 2006.

Målgruppen for forslaget er ledige dagpengemodtagere, som

tilbydes ansættelse hos offentlige arbejdsgivere. Målgruppen anslås at udgøre

10.200 helårspersoner i 2006 faldende til 9.500 helårspersoner i 2009. Heraf

udgør forsikrede ledige ansat med løntilskud i staten årligt ca. 1.100

helårspersoner.

Forslaget om mere direkte kompensation til den enkelte offentlige

virksomhed for udgifterne til ansættelse af ledige med løntilskud i stedet

for

indirekte kompensation over bloktilskuddet vil ikke medføre øgede udgifter

for

kommuner og amterne.

Der vil i stedet blive tale om en finansieringsomlægning,

således at kommunernes og amternes bloktilskud reduceres med henholdsvis 59

mio. kr. og 9 mio. kr. i 2006, og den statslige refusion til kommuner og

amter

øges tilsvarende. For 2007, 2008 og 2009 drejer finansieringsomlægningen sig

samlet set om henholdsvis 131,5 mio. kr., 128,5 mio. kr. og 125,5 mio. kr.,

da

aktiviteten for amter og kommuner er lagt sammen for 2007 og frem.

For staten vil forslaget medføre statslige merudgifter på

den lovbundne konto for løntilskud på 16,4 mio. kr. årligt.

De statslige merudgifter modsvares af

tilsvarende mindreudgifter til løn i staten.

Da forslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2006,

forudsættes en halvårseffekt i 2006.

Tabel 7. Økonomiske konsekvenser ved forenkling af

løntilskudssatser – Løntilskud til offentlige arbejdsgivere, der

ansætter

forsikrede ledige

Mio. kr.

2006

2007

2008

2009

Kommuner

-59,0

-131,5

-128,5

-125,5

Amt

-9,0

-

-

-

Stat

68

131,5

128,5

125,5

I alt

0

0

0

0

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale

parter.

Konsekvensændringer som følge af forenkling af

løntilskudssatserne

Forslaget om forenkling af løntilskudssatser indebærer

konsekvensændringer og ændring af satsen for løntilskud til personer, der er

omfattet

af § 2, nr. 4

(revalidender) og nr. 8 (nyuddannede handicappede) til at udgøre op til

115,43

kr. pr. time t

il såvel offentlige som private arbejdsgivere.

For revalidender ansat med løntilskud skønnes der i

perioden 2006-09 årligt at være ca. 600 helårspersoner. For handicappede

ansat

med løntilskud skønnes der i samme periode årligt at være ca. 100

helårspersoner.

For begge målgrupper vurderes 50 pct. at være ansat i det offentlige og 50

pct.

at være ansat i det private.

Der vil ikke være merudgifter for kommuner og staten for

revalidender og handicappede ansat med løntilskud i det private som følge af

EU-kravet om, at løntilskuddet til private arbejdsgivere over en periode på

et

år ikke må overstige 60 pct. af de samlede lønomkostninger for den ansatte

(bruttostøtteintensitet).

For revalidender og handicappede ansat med løntilskud i det

offentlige betyder forslaget en finansieringsomlægning.

Staten yder 65 pct. refusion af udgifterne til løntilskud

til revalidender ansat i kommuner og amter, hvorfor der vil ske en 65

procents

modregning i den årlige besparelse som følge af højere løntilskudssatser. For

kommunerne udgør den årlige besparelse ca. 3,1 mio. kr., hvorfor der

modregnes

ca. 2 mio. kr. årligt i det kommunale bloktilskud, mens amternes andel udgør

årligt ca. 0,5 mio. kr. svarende til en reduktion på ca. 0,3 mio. kr. i

bloktilskuddet.

Staten yder ligeledes 65 pct. refusion af udgifterne til

løntilskud til handicappede ansat i kommuner og amter, hvorfor der vil ske en

65 procents modregning i den årlige besparelse som følge af højere

løntilskudssatser. For kommunerne udgør den årlige besparelse ca. 0,5 mio.

kr.,

hvorfor der modregnes ca. 0,3 mio. kr. årligt i det kommunale bloktilskud,

mens

amternes andel udgør årligt ca. 0,1 mio. kr. svarende til en reduktion på ca.

0,1 mio. kr. i bloktilskuddet.

Da forslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2006,

forudsættes halvårseffekt i 2006.

Tabel 8. Økonomiske konsekvenser ved forenkling af

løntilskudssatser – konsekvensændringer for løntilskud til revalidender

og

handicappede

Mio. kr.

2006

2007

2008

2009

Kommuner

-1,2

-2,7

-2,7

-2,7

Amt

-0,1

-

-

-

Stat

1,3

2,7

2,7

2,7

I alt

0

0

0

0

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale

parter.

III. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Det vurderes, at forslaget om forenkling af

løntilskudssatserne samlet set vil indebære en forenkling for private

arbejdsgivere, da disse med det samme ved, hvor stort det tilskud er, som de

kan få ved ansættelse af en forsikret ledig i et løntilskudsjob.

IV. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

V. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

VI. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

IX. Sammenfattende skema

Vurdering af

konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat,

amter og kommuner

Stat

2006: 0 mio. kr.

2007: 216,6 mio. kr.

2008: 216,6 mio. kr.

2009: 216,6 mio. kr.

Kommune

2006: 60,2 mio. kr.

2007: 134,2 mio. kr.

2008: 131,2 mio. kr.

2009: 128,2 mio. kr.

Amt

2006: 9,1 mio. kr.

Stat

2006: 69,3 mio. kr.

2007: 134,2 mio. kr.

2008: 131,2 mio. kr.

2009: 128,2 mio. kr.

Kommune

2006: 0 mio. kr.

2007: 216,6 mio. kr.

2008: 216,6 mio. kr.

2009: 216,6 mio. kr.

Amt

2006: 0 mio. kr.

Administrative konsekvenser for

stat, amter og kommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Det

vurderes, at forslagene om forenkling af løntilskudssatserne samlet set vil

indebære en forenkling for private arbejdsgivere.

De øvrige forslag vurderes ikke at

have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for

borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget

vurderes ikke at have EU-retlige konsekvenser.

X. Hørte myndigheder og organisationer

Forslaget er sendt i høring til

Ankestyrelsen

Beskæftigelsesrådet

Arbejdsgivernes

Elevrefusion

CVU

bestyrelsesforeningen

CVU-Rektorkollegiet

Danmarks

Erhvervsskoleforening

Danske

Landbrugsskoler

De Frie

Samarbejdende MVU-institutioner

De Samvirkende

Invalideorganisationer

Det Centrale

Handicapråd

Kristelig

Fagbevægelse

Kristelig

Arbejdsgiverforening

Ergoterapeuternes

Skolelederforsamling

Folkehøjskoleforeningen

i Danmark

Foreningen af Frie

Ungdoms- og Efterskoler

Foreningen af

Husholdnings- og Håndarbejdsskoler

Foreningen af

private gymnasier, studenterkurser og hf-kurser

Foreningen af

Registrerede Revisorer

Foreningen af

Skoleledere ved tekniske skoler

Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer

Foreningen af

studenterkursusrektorer

Forstanderforeningen

for VUC

Forstanderkredsen

for Produktionsskoler og produktionshøjskoler

Fysioterapeuternes

Skolelederforsamling

Gymnasieskolernes

Rektorforening

Handelsskolernes

bestyrelsesforening

Interesseorganisationen

for handelsskolernes ledelser (HFI)

Kommunernes

Landsforening

Kulturministeriets

Rektorer

Lærerseminariernes

Bestyrelsesforening

Lærerseminariernes

Rektorforsamling

Marstal

Navigationsskole

Produktionsskoleforeningen

Pædagogseminariernes

Bestyrelsesforening

Pædagogseminariernes

Rektorforsamling

Rektorforsamlingen

for de Sociale Højskoler

Rektorforsamlingen

for Teknika

Rektorforsamlingen

ved Håndarbejdsseminarierne

Rektorkollegiet

Rigsrevisionen

Sammenslutningen

for ledere ved skolerne for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Sygeplejeskolernes

rektorforsamling

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i

lovforslaget

Til § 1

Til nr. 1

Løntilskudssatserne i den foreslåede affattelse af

§ 63, stk. 2, nr. 1- 4 er de gældende satser, som de er reguleret

pr.

1. januar 2006 med satsreguleringsprocenten efter lov om en

satsreguleringsprocent.

Den sidste sats i nr. 5 er en forhøjelse af den gældende sats på 107,06 kr.

pr.

1. januar 2006 til 115,43 kr. Der henvises til de almindelige bemærkninger

pkt.

5 og bemærkningerne til nr. 2.

Til nr. 2

Efter gældende regler er der tre forskellige

løntilskudssatser (pr. 1. januar 2006 er de 59,71 kr., 37,47 kr. og 21,41

kr.),

der kan anvendes ved ansættelse af forsikrede ledige i løntilskud hos private

arbejdsgivere. Det foreslås, at kun den højeste af disse tre løntilskudssats

kan anvendes. Formålet er en forenkling, bl.a. således at arbejdsgiverne med

det samme ved, hvilken tilskudssats de kan få.

Forslaget indebærer yderligere, at den højeste gældende

sats for løntilskuddet på 107,06 kr. til offentlige arbejdsgivere, der

ansætter

forsikrede ledige i løntilskud, forhøjes til 115,43 kr. pr. time. De enkelte

offentlige arbejdsgivere får derved en højere direkte kompensation end efter

de

gældende regler, når de har forsikrede ledige ansat med løntilskud.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 5.1 og

5.2.

Til nr. 3

Ligesom ved forsikrede lediges ansættelse hos private

arbejdsgivere er der efter gældende regler tre forskellige løntilskudssatser,

der kan anvendes, når kommunerne ved ansættelse af start- eller

kontanthjælpsmodtagere

giver løntilskud til private eller offentlige arbejdsgivere. Disse tre

satser,

som pr. 1. januar 2006 er på 59,71 kr., 37,47 kr. og 21,41 kr. foreslås

ændret

således, at kun den højeste sats på 59,71 kr. kan anvendes. Formålet er en

forenkling og skal ses i sammenhæng med forslaget om kun én sats for

forsikrede, der ansættes hos private med løntilskud. Der henvises til de

almindelige bemærkninger pkt. 5.1 og bemærkningerne til nr. 2.

Til nr. 4

Forslaget hænger sammen med, at løntilskud til offentlige

arbejdsgivere, der ansætter forsikrede ledige med løntilskud foreslås

forhøjet

til 115,43 kr. pr. time, se bemærkningerne til lovforslagets nr. 2. Den

foreslåede

ændring i nr. 4 indebærer, at også for personer, der er omfattet af lovens

§ 2, nr. 4 og nr. 8, forhøjes løntilskuddet til private og offentlige

arbejdsgiver til at kunne udgøre højst 115,43 kr. pr. time. Dermed

opretholdes,

at der kun er fem forskellige løntilskudssatser.

Til nr. 5

Der er alene tale om, at den gældende løntilskudssats, som

den er reguleret pr. 1. januar 2006 med satsreguleringsprocenten efter lov om

en satsreguleringsprocent, indskrives i loven.

Til nr. 6

Der er alene tale om, at den gældende løntilskudssats, som

den er reguleret pr. 1. januar 2006 med satsreguleringsprocenten efter lov om

en satsreguleringsprocent, indskrives i loven.

Til nr. 7

I forbindelse med implementeringen af aftalen om

»Flere i arbejde« blev den dagældende

§ 63 i lov om aktiv socialpolitik ændret. Det fremgik af bemærkningerne

til lovforslagets § 76, at denne bestemmelse bl,a. skulle erstatte, den

hidtil gældende bestemmelse i § 63 i lov om aktiv socialpolitik.

(Folketingstidende

tillæg A 5924 fremsat i folketingsåret 2002-2003 (L 193) 2. samling). Der var

ikke tilsigtet ændringer i den hidtidige retstilstand, jf. den dagældende

§ 63, i lov om en aktiv socialpolitik.

Det har imidlertid vist sig, at ændringen havde den

uhensigtsmæssige følge, at personer under revalidering og forrevalidering,

blev

afskåret fra at få støtte til de særlige udgifter, der er en nødvendig følge

af

uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Forslaget genopretter retstilstanden fra før aftalen om

»Flere i arbejde«. Forslaget vil

bl.a. sikre, at revalidender kan få dækket udgifter til dobbelthusførelse,

udgifter til børnepasning for enlige forsørgere, udgifter til indkvartering

samt ekstraordinære kostudgifter under revalidering. F.eks. vil personer

bosiddende på Bornholm, som skal følge en uddannelse på Sjælland, men som

ikke

kan flytte fra deres bopæl pga. ægtefælle og børns forhold, få mulighed for

at

få dækket udgifter til dobbelt husførelse.

Til nr. 8

I forbindelse med implementeringen af aftalen om

»Flere i arbejde« blev den dagældende

§ 78 i lov om aktiv socialpolitik stort set videreført uændret i

§ 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Folketingstidende tillæg

A

5924 fremsat i folketingsåret 2002-2003 (L 193) 2. samling). Der var ikke

tilsigtet ændringer i den hidtidige retstilstand.

Det har været fast praksis, siden lov om aktiv social

politik trådte i kraft i 1998, at bestemmelsen også omfatter tilskud til

hjælpemidler

til selvstændige, hvilket da også fremgik af Socialministeriets daværende

vejledning

af 5. marts 1998 til lov om en aktiv socialpolitik.

Det har imidlertid vist sig, at benyttelsen af ordet

»ansættelse« i den gældende § 100

ikke er hensigts-mæssig, når bestemmelsen også omfatter hjælp til

selvstændige.

Forslaget præciserer, at der også kan ydes tilskud til

hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger

med

henblik på, at selvstændige kan drive egen virksomhed.

Der kan efter denne bestemmelse ikke ydes tilskud til

egentlig etablering af en selvstændig virksomhed. Kommunen kan give en

revalidend

støtte til at etablere selvstændig virksomhed efter reglerne i lov om aktiv

socialpolitik.

Til nr. 9

Efter de gældende regler er rådighedsbeløbet fastsat til

18.500 kr. pr. helårsperson i 2007 ganget med antallet af personer, der er

omfattet af § 2, nr. 2 og 3, herunder personer, der deltager i tilbud

efter kapitel 12, samt personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, og som

under forrevalidering modtager kontanthjælp eller starthjælp, opgjort som

antal

helårspersoner i regnskabsåret.

Som følge af forslaget om, at kommunerne fremover skal

betale for uddannelse til revalidender – med statsrefusion på 50 pct.

inden for

et rådighedsbeløb – ligesom de betaler for driftsudgifter i forbindelse

med

tilbud til andre målgrupper efter kapitel 10 om vejledning og

opkvalificering,

foreslås rådighedsbeløbet i den gældende § 118, stk. 1 ændret til

18.670 kr. pr. helårsperson. Samtidig foreslås det, at den persongruppe, der

indgår i beregningen af kommunens samlede loft for refusion af udgifterne,

udvides til også at gælde for personer omfattet af § 2, nr. 4.

Rådighedsbeløbet bliver efter omlægningen beregnet på

baggrund af det antal personer i kommunen, der modtager kontanthjælp

eller

starthjælp, er i løntilskud, er under forrevalidering på kontanthjælp

eller starthjælp samt personer, der er under revalidering med

revalideringsydelse eller løntilskud. Der er dermed taget højde for, at

målgruppen for de udgifter, der er omfattet af rådighedsbeløbet, er udvidet.

Der bliver fortsat ét rådighedsbeløb, der er gældende for

beskæftigelsesindsatsen, også efter omlægningen af udgifterne til kommunernes

køb af uddannelse i revalideringsindsatsen.

Til nr. 10

Efter den gældende § 119, stk. 2, skal staten

refundere 50 pct. af en kommunes udgifter til deltagerbetaling efter kapitel

10

om vejledning og opkvalificering i forbindelse med forrevalidering eller

revalidering af personer, som er omfattet af § 2, nr. 4 og 5.

Efter den gældende § 119, stk. 1, refunderer

staten 50 pct., inden for det rådighedsbeløb som er nævnt i § 118,

stk.1,

af kommunens driftsudgifter til vejledning og opkvalificering i forbindelse

med

forrevalidering eller revalidering af disse personer.

Det kan i praksis i nogle tilfælde være vanskeligt at

skelne mellem, hvornår der er tale om en deltagerbetaling, der skal

finansieres

på den ene måde, og hvornår der er tale om driftsudgifter, hvori der kan

indgå

deltagerbetaling, som skal finansieres på den anden måde.

Det foreslås derfor, at kommunens driftsudgifter også

kommer til at omfatter udgifter til deltagerbetaling efter kapitel 10 om

vejledning og opkvalificering. Dermed refunderer staten disse udgifter på

linie

med andre driftsudgifter med 50 pct. inden for det rådighedsbeløb, som er

nævnt

i § 118, stk.1.

Til nr. 11

Den foreslåede bestemmelse er en følge af, at

deltagerbetaling foreslås at indgå som en del af kommunens driftsudgifter.

Der

henvises til bemærkningerne til nr. 10.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at

bestemmelserne om mellemkommunal refusion i dag er placeret i § 9 c i

lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Til § 2

Til nr. 1

Forslaget udvider persongruppen, der er omfattet af lov om

betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats m.m., for så vidt angår uddannelser under

Undervisningsministeriet.

Forslaget indebærer, at kommunerne som noget nyt også skal

betale for uddannelse til revalidender, der under revalideringen modtager

revalideringsydelse eller starthjælp, og forrevalidender, der modtager

sygedagpenge,

ledighedsydelse eller særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik, på

samme

måde som kommunerne i dag betaler for uddannelse til aktiverede og personer,

som under forrevalidering modtager kontanthjælp eller starthjælp.

Uddannelsesinstitutionerne skal beregne og opkræve

betalingen hos staten i jobcentrene eller kommunerne på samme måde for alle

persongrupper, der er omfattet af lov om betaling for uddannelse i

forbindelse

med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. Betalingen

opgøres ifølge den gældende lov på grundlag af antal årselever og

studenterårsværk under uddannelse efter lov om betaling for uddannelse i

forbindelse

med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. efter de

takster, der er fastsat i finansloven for de pågældende uddannelser i de

pågældende

år for de pågældende institutioner.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at lov om

betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats m.m. ikke længere kun omfatter personer, der er i

aktivering.

Den blanket, der ved tilmelding til og ophør af uddannelsesforløbet

skal udfyldes, vil blive ændret således, at det fra 1. januar 2007 skal

fremgå,

hvorvidt den uddannelsessøgende er i aktivering eller under revalidering,

herunder efter hvilke bestemmelser. Der vil desuden i medfør af § 5,

stk. 2, i lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. blive fastsat regler,

hvorefter uddannelsesinstitutionerne ved indberetning til

Undervisningsministeriet af årselever og studenterårsværk skal oplyse,

hvorvidt

der er tale om personer i aktivering eller under revalidering således, at

udviklingen

på området kan følges.

Til nr. 3

Ændringsforslaget er af teknisk karakter.

Parallelt med ændringen i nr. 1 ændres bestemmelsen, der

giver en anden minister end undervisningsministeren en hjemmel til at lade

lov

om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en

aktiv

beskæftigelsesindsats m.m. gælde for uddannelser, der er berettigede til at

modtage tilskud eller bevilling fra vedkommende ministerium.

Det betyder, at i de tilfælde, hvor en minister har ladet

lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats m.m. gælde for uddannelser under vedkommende

ministerium, udvides persongruppen med personer, der under revalidering

modtager revalideringsydelse eller starthjælp og forrevalidender, der

modtager ledighedsydelse,

særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller sygedagpenge.

Administrationen af ordningen varetages som hidtil af det

enkelte ministerium.

Til § 3

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Dog foreslås det, at ændringerne i § 1, nr. 1-8 og 12, træder i kraft

den

1. juli 2006.

Til stk. 2

Det foreslås, at ændringerne i § 1, nr. 7 og 8,

vedrørende støtte til særlige udgifter ved revalidering og hjælpemidler til

selvstændige har virkning allerede fra den 1. juli 2003, hvor lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats trådte i kraft.

Det har den begunstigende virkning for borgerne, at

kommunerne og Arbejdsformidlingen skal genoptage sager fra den mellemliggende

periode, hvis personen selv anmoder herom, eller hvis kommunerne og

Arbejdsformidlingen

konkret har kendskab til sager, hvor en revalidend kunne have fået støtte til

særlige udgifter, der følger af revalideringen, eller hvor en selvstændig

kunne

have fået tilskud til hjælpemidler. Udfaldet af behandlingen af sagerne kan

blive, at borgeren med tilbagevirkende kraft fra den 1.juli 2003 kan få

bevilget

disse ydelser.

Kommunerne og Arbejdsformidlingen har ikke en generel pligt

til at genoptage sagerne.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslag

§ 1

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.

lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005, som ændret ved § 1 i lov nr.

523 af 24. juni 2005 og lov nr. 1386 af 21. december 2005, foretages følgende

ændringer:

§ 63, stk. 2.

Løntilskuddet

pr. time efter stk. 1 kan udgøre (pr. 1. januar 2003):

1.

§ 63, stk. 2,

affattes

således:

»

Stk. 2.

Løntilskuddet pr. time

efter stk. 1 kan udgøre (pr. 1. januar 2006):

1)

20 kr.,

2)

35 kr.,

3)

55,77 kr.,

4)

81 kr. eller

5)

100 kr.

1)

21,41 kr.

2)

37,47 kr.

3)

59,71 kr.

4)

86,72 kr. eller

5)

115,43 kr.«

§ 64, stk. 2.

Ved

ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan løntilskuddet

højst udgøre 55,77 kr. pr. time til private arbejdsgivere, Tilskuddet til

offentlige arbejdsgivere udgør 100 kr. pr. time.

2.

§ 64, stk. 2,

affattes

således:

»

Stk. 2.

Ved ansættelse af personer,

der er omfattet af § 2, nr. 1, udgør løntilskuddet 59,71 kr. pr. time

til private arbejdsgivere. Tilskuddet til offentlige arbejdsgivere udgør

115,43kr. pr. time.«

§ 64, stk. 3.

Ved ansættelse af personer,

der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, kan løntilskuddet højst udgøre 55,77

kr. pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgivere.

3.

§ 64, stk. 3,

affattes

således:

»

Stk. 3.

Ved ansættelse af personer,

der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, udgør løntilskuddet 59,71 kr. pr.

time til såvel private som offentlige arbejdsgivere.«

§ 64, stk. 4

Ved ansættelse af personer,

der er omfattet af § 2, nr. 4, kan løntilskuddet højst udgøre 100 kr.

pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgivere. Ved fastsættelse af,

hvilken løntilskudssats efter § 63 der skal udbetales for personer, der

ansættes i elev- og lærlingeforløb, skal der tages udgangspunkt i forskellen

mellem elev- og lærlingelønnen på området og den mindste overenskomstmæssige

løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder

for tilsvarende arbejde, med tillæg af eventuelt arbejdsgiverbidrag til ATP

m.v.

4.

I

§ 64, stk. 4, 1. pkt.,

og

stk. 6,

ændres

»100 kr.« til:

»115,43 kr.«

§ 64, stk. 6

.

Ved ansættelse af personer,

der er omfattet af § 2, nr. 8, kan løntilskuddet højst udgøre 100 kr.

pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgivere.

§ 64, stk. 5

Ved ansættelse af personer,

der er omfattet af § 2, nr. 6, udgør løntilskuddet 20 kr. pr. time til

såvel private som offentlige arbejdsgivere. I særlige tilfælde kan

løntilskuddet udgøre 35 kr. pr. time, herunder i tilfælde, hvor

arbejdsgivere, der modtager tilskud til personer, der før den 1. juli 1998 er

ansat i beskyttede enkeltpladser efter lov om social bistand, i stedet ønsker

at modtage tilskud efter dette kapitel.

5.

I

§ 64, stk. 5, 1. pkt.,

ændres

»20 kr.« til:

»21,41 kr.«

6.

I

§ 64, stk. 5, 2. pkt.,

ændres

»35 kr.« til:

»37,47 kr.«

§ 76.

I forbindelse med deltagelse i tilbud efter

kapitel 10-12 kan der ydes tilskud til hjælpemidler med henblik på at

understøtte, at personen kan få og deltage i tilbuddet.

Stk. 2.

Tilskud til hjælpemidler kan gives som

tilskud til undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre

arbejdspladsindretninger. Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gives som

udlån under forudsætning af, at det udlånte i fuldt omfang tilgodeser

behovet.

Stk. 3.

Til personer, der er omfattet af § 2,

nr. 4, kan tilskud til hjælpemidler tillige gives som tilskud til personlig

assistance.

7.

I

§ 76

indsættes efter stk. 2

som nyt stykke:

»

Stk. 3.

Til personer, der er

omfattet af § 2, nr. 4 og 5, kan der gives støtte til de særlige

udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 100.

Med

henblik på at fremme, at personer opnår eller fastholder ansættelse uden

løntilskud, kan der ydes tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber

og mindre arbejdspladsindretninger.

8.

§ 100, stk. 1

og

2

, affattes således:

»Med henblik på at fremme, at personer opnår eller fastholder

ansættelse uden løntilskud, eller at personer kan drive selvstændig

virksomhed, kan der ydes tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber

og mindre arbejdspladsindretninger.

Stk. 2.

Det er en

betingelse for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre

arbejdspladsindretninger,

at tilskuddet er af afgørende betydning for, at personen kan fastholde eller

opnå ansættelse, eller at redskabet eller indretningen kompenserer for

personens eventuelle begrænsning i arbejdsevnen.

Stk. 2. Det er en

betingelse for at give tilskud, at

1)

tilskuddet er af

afgørende betydning for ansættelsen eller beskæftigelsen i egen virksomhed,

eller

2)

redskabet eller

indretningen kompenserer for personens eventuelle begrænsning i

arbejdsevnen.«

§ 118, stk. 1,

3. pkt.

Rådighedsbeløbet opgøres til 13.367 kr. pr. år gange antallet af

personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, herunder personer, der

deltager i tilbud efter kapitel 12, samt personer, der er omfattet af

§ 2, nr. 4, og som under forrevalidering modtager kontanthjælp eller

starthjælp, opgjort som antal helårspersoner i regnskabsåret.

9.

§ 118, stk. 1

,

3. pkt.,

affattes således:

»Rådighedsbeløbet

opgøres til 18.670 kr. pr. år gange antallet af personer, der er omfattet af

§ 2, nr. 2-4, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12,

opgjort som antal helårspersoner i regnskabsåret.«

§ 119, stk. 1.

Staten

refunderer inden for det rådighdsbeløb, som er nævnt i § 118,

stk. 1, 50 pct. af en kommunes driftsudgifter efter kapitel 10 til

personer,

der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5.

10.

I

§ 119, stk. 1,

indsættes

efter

»driftsudgifter«

:

»,

herunder deltagerbetaling,«.

§ 119, stk. 2.

Staten refunderer 50 pct.

af en kommunes udgifter efter kapitel 10, for så vidt angår deltagerbetaling,

og 14 og §§ 82, 99 og 101 til personer, der er omfattet af § 2, nr.

4 og 5.

11.

§ 119, stk. 2,

affattes således:

»

Stk. 2.

Staten refunderer 50 pct.

af en kommunes udgifter efter kapitel 14 og §§ 82, 99 og 101 til

personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5.«

12.

I

§ 126

ændres

»§ 9 a« til:

»§ 9 c«.

§ 2

I lov om betaling for uddannelse i forbindelse med

visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf.

lovbekendtgørelse

nr. 767 af 28. august 2003, som ændret ved § 17 i lov nr. 523 af 24.

juni 2005 og § 10 i lov nr. 593 af 24. juni 2005, foretages følgende

ændringer:

§ 1, stk. 2

.

Loven gælder for uddannelse

af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, og personer, der er under forrevalidering efter

§ 46, stk. 1, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, og som

modtager

kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialhjælp. Loven gælder

dog ikke for specialundervisning for voksne i henhold til lov om

specialundervisning for voksne.

1.

§ 1, stk. 2,

affattes således:

»Loven gælder

for uddannelse af personer, der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er

omfattet af:

1)

§ 2, nr. 1-3.

2)

§ 2, nr. 4, og

som under revalidering modtager revalideringsydelse eller starthjælp, eller

som under forrevalidering modtager kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse

eller særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

3)

§ 2, nr. 5.

Loven gælder dog ikke for specialundervisning for voksne i

henhold til lov om specialundervisning for voksne.«

§ 4.

Ved tilmelding og ophør af uddannelsesforløbet

skal arbejdsformidlingen eller opholdskommunen udfylde en blanket for

uddannelsessøgende

efter denne lov og aflevere den til uddannelsesinstitutionen.

Arbejdsformidlingen

og kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at tilmelding som uddannelsessøgende

efter denne lov finder sted. Undervisningsministeren fastsætter efter aftale

med beskæftigelsesministeren nærmere regler om indholdet af blanketten,

herunder at den aktiveredes personnummer skal oplyses.

2.

I

§ 4, 3. pkt.

, ændres »aktiveredes«

til: »uddannelsessøgendes«.

§ 7 b.

Vedkommende minister kan bestemme, at loven

også gælder for uddannelse som led i visse tilbud til personer, der er

omfattet af § 2, nr. 1-3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og

uddannelse til personer, der er under forrevalidering efter § 46,

stk. 1, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, og som modtager

kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialhjælp på

uddannelsesinstitutioner

m.fl., der er berettigede til at modtage tilskud eller bevilling fra

vedkommende ministerium til den pågældende uddannelse.

3.

§ 7 b, stk. 1

, affattes således:

»Vedkommende

minister kan bestemme, at loven også gælder for uddannelse som led i visse

tilbud til de personer, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1-3, på

uddannelsesinstitutioner m.fl., der er berettigede til at modtage tilskud

eller bevilling fra vedkommende ministerium til den pågældende uddannelse.«

Lignende dokumenter