Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. (Omlægning af finansieringen af udgifter til uddannelse ved revalidering, støtte til revalidender til dækning af særlige udgifter, tilskud til hjælpemidler til selvstændige, forenkling af løntilskudssatser m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 29. marts 2006 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov
om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
(Omlægning af finansieringen af udgifter til uddannelse
ved revalidering, støtte til revalidender til dækning af særlige udgifter,
tilskud til hjælpemidler til selvstændige, forenkling af løntilskudssatser
m.v.)
§ 1
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005, som ændret ved § 1 i lov nr.
523 af 24. juni 2005 og lov nr. 1386 af 21. december 2005, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 63, stk. 2,
affattes således:
»
Stk. 2.
Løntilskuddet
pr. time efter stk. 1 kan udgøre (pr. 1. januar 2006):
1)
21,41 kr.
2)
37,47 kr.
3)
59,71 kr.
Læs alt
4)
86,72 kr. eller
5)
115,43 kr.«
2.
§ 64, stk. 2,
affattes således:
»
Stk. 2.
Ved
ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, udgør
løntilskuddet
59,71 kr. pr. time til private arbejdsgivere. Tilskuddet til offentlige
arbejdsgivere udgør 115,43 kr. pr. time.«
3.
§ 64, stk. 3,
affattes således:
»
Stk. 3.
Ved
ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, udgør
løntilskuddet 59,71 kr. pr. time til såvel private som offentlige
arbejdsgivere.«
4.
I
§ 64, stk. 4, 1. pkt.,
og
stk. 6
, ændres
»100 kr.« til:
»115,43
kr.«
5.
I
§ 64, stk. 5, 1. pkt.,
ændres
»20 kr.« til:
»21,41 kr.«
6.
I
§ 64, stk. 5, 2. pkt.,
ændres
»35 kr.« til:
»37,47 kr.«
7.
I
§ 76
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»
Stk. 3.
Til
personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5, kan der gives støtte til
de
særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
8.
§ 100, stk. 1
og
2
, affattes således:
»Med henblik på at
fremme, at personer opnår eller fastholder ansættelse uden løntilskud, eller
at
personer kan drive selvstændig virksomhed, kan der ydes tilskud til
hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for at give tilskud, at
1)
tilskuddet er af
afgørende betydning for ansættelsen eller beskæftigelsen i egen virksomhed,
eller
2)
redskabet eller
arbejdspladsindretningen kompenserer for personens eventuelle begrænsning i
arbejdsevnen.«
9.
§ 118, stk. 1, 3. pkt.,
affattes
således:
»Rådighedsbeløbet
opgøres til 18.670 kr. pr. år gange antallet af personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 2-4, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12,
opgjort som antal helårspersoner i regnskabsåret.«
10.
I
§ 119, stk. 1,
indsættes efter
»driftsudgifter«:
»,
herunder deltagerbetaling,«.
11.
§ 119, stk. 2,
affattes således:
»
Stk. 2.
Staten
refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter efter kapitel 14 og §§ 82, 99
og 101 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5.«
12.
I
§ 126
ændres
»§ 9 a« til:
»§ 9
c«.
§ 2
I lov om betaling for uddannelse i forbindelse med
visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf.
lovbekendtgørelse
nr. 767 af 28. august 2003, som ændret ved § 17 i lov nr. 523 af 24.
juni
2005 og § 10 i lov nr. 593 af 24. juni 2005, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 1, stk. 2,
affattes således:
»Loven gælder for
uddannelse af personer, der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er
omfattet
af:
1)
§ 2, nr. 1-3.
2)
§ 2, nr. 4, og
som under revalidering modtager revalideringsydelse eller starthjælp, eller
som
under forrevalidering modtager kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse
eller
særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
3)
§ 2, nr. 5.
Loven gælder dog ikke for specialundervisning for voksne i henhold
til lov om specialundervisning for voksne.«
2.
I
§ 4, 3. pkt.,
ændres
»aktiveredes« til:
»uddannelsessøgendes«.
3.
§ 7 b, stk. 1,
affattes således:
»Vedkommende
minister kan bestemme, at loven også gælder for uddannelse som led i visse
tilbud
til de personer, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1-3, på
uddannelsesinstitutioner m.fl., der er berettigede til at modtage tilskud
eller
bevilling fra vedkommende ministerium til den pågældende uddannelse.«
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
januar 2007, dog træder lovens § 1, nr. 1-8 og 12, i kraft den 1. juli
2006.
Stk. 2.
§ 1, nr. 7 og 8, har
virkning fra den 1. juli 2003.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
I. Indledning
Dette lovforslag udmønter den del af aftalen om
»Flere i arbejde« fra efteråret 2002
– indgået mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt
Folkeparti – som omhandler gennemførelse af en finansieringsomlægning af
kommunernes udgifter til uddannelse i forbindelse med revalidering.
Kommunerne
skal finansiere disse udgifter med statslig refusion på 50 pct. på samme
måde,
som de finansierer øvrige driftsudgifter til den aktive
beskæftigelsesindsats.
Baggrunden, for at denne del af aftalen først udmøntes nu,
er, at det i forbindelse med implementering af aftalen om
»Flere i arbejde« blev besluttet, at
finansieringsomlægningen skulle koordineres med regeringens øvrige
initiativer
om reform af det kommunale udligningssystem. Efterfølgende er de
byrdefordelingsmæssige konsekvenser af kommunalreformen analyseret i
forbindelse med de forslag til reform af udligningssystemet, som Indenrigs-
og
Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg har fremlagt i december 2005.
Samtidig
med fremsættelse af dette lovforslag fremsætter indenrigs- og
sundhedsministeren forslag til lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner.
Udover forslaget om finansieringsomlægningen af kommunernes
udgifter til uddannelse i forbindelse med revalidering indeholder
lovforslaget
en række andre ændringsforslag, der forenkler eller retter op på
uhensigtsmæssigheder,
som har vist sig i forbindelse med Arbejdsformidlingens og kommunernes
administration af beskæftigelsesindsatsen.
II. Lovforslagets hovedelementer
Dette lovforslag indeholder følgende hovedelementer:
1.
Finansieringsomlægning af kommunernes
udgifter til uddannelse i forbindelse med revalidering
2.
Præcisering af refusion for deltagerbetaling
ved revalidering
3.
Dækning af særlige udgifter til revalidering
4.
Hjælpemidler til selvstændige
5.
Forenkling af løntilskudssatser.
1. Finansieringsomlægning af kommunernes udgifter
til uddannelse i forbindelse med revalidering
Formål
Finansieringsomlægningen har til formål at sikre en
forenkling og parallelitet, idet kommunerne fremover selv skal betale –
med
statslig refusion – for uddannelse i forbindelse med revalidering på
samme
måde, som de i dag betaler for de øvrige driftsudgifter til den aktive
beskæftigelsesindsats.
Samtidig skal omlægningen kombineret med
flaskehalsindsatsen styrke kommunernes incitament til at målrette
revalideringsindsatsen
mod de uddannelser, hvor beskæftigelsesmulighederne er særligt gode, dvs. på
områder, hvor der er eller kan forventes flaskehalse.
Gældende og tidligere regler
Udgifter til uddannelse i forbindelse med revalidering
afholdes i dag af uddannelsesinstitutioner under henholdsvis
Kulturministeriet,
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Undervisningsministeriet
og
Økonomi- og Erhvervsministeriet og af amtskommunernes
uddannelsesinstitutioner,
der efter kommunalreformen overgår til staten.
Det betyder, at når kommunerne i dag som led i en
revalidering giver tilbud om uddannelse i det almindelige uddannelsessystem,
f.eks. på et seminarium, optages revalidenden på samme vilkår som alle andre
elever,
og kommunen skal ikke betale for udgifterne til uddannelsen. Hvis kommunen
derimod
giver det samme tilbud til en kontanthjælpsmodtager – og ikke som led i
en revalidering
– skal kommunerne betale udgifterne ved uddannelsen.
Før 2000 var det således, at hvis kommunen selv etablerede
aktiveringsforløb, skulle den – med adgang til refusion fra staten
– afholde en
del af udgifterne, mens uddannelse, f.eks. tilbud om et
arbejdsmarkedsuddannelseskursus
var »gratis« for kommunen. Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt, at valget
mellem forskellige typer af aktive tilbud kan være styret af, at visse tilbud
er »gratis«, idet valget af tilbud bør bygge på en vurdering af
omkostningerne
sat i forhold til, hvad der virker bedst i forhold til, at deltagerne kommer
i
arbejde.
For at rette op på denne uhensigtsmæssighed blev reglerne
om finansiering af tilbud ændret i 2000 således, at kommunen skal betale for
driftsudgifterne til uddannelser, som gives som tilbud til kontant- og
starthjælpsmodtagere.
Hermed følges aktiveringsansvar og finansieringsansvar ad.
Omlægningen i 2000 omfattede dog ikke udgifter til
uddannelser, som indgår i revalidering. Det betyder, at der kan være
væsentlige
økonomiske fordele for en kommune ved at vælge at give et uddannelsestilbud
som
led i revalidering frem for at give det samme tilbud til f.eks. en
kontanthjælpsmodtager. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da tilbud om
revalidering
først bør gives, når andre erhvervsrettede aktiviteter efter lov om aktiv
social politik eller anden lovgivning, herunder lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan
klare
sig selv.
Aftalen om
»Flere
i arbejde« – finansieringsomlægning
Som en del af aftalen om
»Flere i arbejde« indgår det derfor, at kommunerne skal
finansiere udgifterne til uddannelse i forbindelse med revalidering med
statslig refusion på 50 pct. på samme måde, som de finansierer driftsudgifter
til uddannelsestilbud til andre målgrupper i den aktive
beskæftigelsesindsats.
Pligten for kommunerne til at betale for uddannelser
fremgår af lovforslagets § 2, hvor der stilles forslag om, at kommunerne
fremover også skal betale for uddannelsesudgifterne, når personer under
revalidering
modtager revalideringsydelse eller starthjælp, og når personer under
forrevalidering modtager sygedagpenge, ledighedsydelse eller særlig ydelse
efter lov om aktiv socialpolitik.
Forslaget omfatter således ikke revalidender, som får
dækket deres leveomkostninger på anden vis (f.eks. SU), og som får særlig
støtte til udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller en nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne. Ved at fritage kommunerne for at betale
udgifter til uddannelse i disse situationer, forhindres det, at kommunerne
bliver tilbageholdende med at bevilge særlig støtte til revalidender, som
modtager
SU.
Aftalen om
»Flere
i arbejde« omfatter også – som en del af finansieringsomlægningen –
en frilisteordning
med uddannelser til
revalidender inden for områder med mangel på arbejdskraft. Efter aftalen
skulle
kommunerne fortsat kunne bruge disse uddannelser »gratis«. Formålet har været
at tilskynde kommunerne til at give uddannelse på områder med særligt gode
beskæftigelsesmuligheder. Formålet er blevet udmøntet som en del af den
generelle flaskehalsindsats.
Flaskehalsindsatsen skal i forbindelse med kommunalreformen
implementeres i beskæftigelsesregioner/jobcentre, jf. § 42 i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (lov nr. 522 af
24. juni 2005), og indgår ikke i dette lovforslag.
Som led i denne flaskehalsindsats vil
beskæftigelsesregionerne skulle udarbejde en liste over de uddannelser, der
med
tilskud kan benyttes i flaskehalsindsatsen i beskæftigelsesregionen. Der vil
således blive én liste over flaskehalse, der gælder for alle målgrupper i den
arbejdsmarkedspolitiske indsats – herunder revalidender. Der vil hvert
år blive
afsat midler til at give kommunerne ekstra refusion – udover de
sædvanlige 50
procents refusion inden for et rådighedsbeløb – for de udgifter, som
kommunerne
har haft inden for områder med aktuel eller potentiel mangel på arbejdskraft.
Flaskehalsindsatsen vil blive reguleret i en særskilt bekendtgørelse, som
træder i kraft 1. januar 2007. De økonomiske og administrative konsekvenser
af
flaskehalsindsatsen vil blive forhandlet med de kommunale parter.
2. Præcisering af refusion for deltagerbetaling ved
revalidering
Efter gældende regler skal staten refundere 50 pct. af en
kommunes udgifter til deltagerbetaling efter kapitel 10 om vejledning og
opkvalificering i forbindelse med forrevalidering eller revalidering af
personer,
som er omfattet af § 2, nr. 4 og 5.
Når det gælder kommunens driftsudgifter (hvori også kan
indgå deltagerbetaling) til vejledning og opkvalificering i forbindelse med
forrevalidering eller revalidering af disse personer, refunderer staten
ligeledes 50 pct., men inden for det rådighedsbeløb, som er nævnt i
§ 118,
stk.1.
Deltagerbetaling kan i nogle tilfælde være et mindre gebyr,
men i andre tilfælde et stort beløb, som reelt svarer til en driftsudgift
(f.eks. i forbindelse med private ikke SU-berettigende uddannelser).
Det kan i praksis i nogle tilfælde være vanskeligt at
skelne mellem, hvornår der er tale om en deltagerbetaling, der skal
finansieres
på den ene måde, og hvornår der er tale om driftsudgifter, hvori der kan
indgå
deltagerbetaling, som skal finansieres på den anden måde.
Det foreslås derfor, at kommunens driftsudgifter også
kommer til at omfatte udgifter til deltagerbetaling efter kapitel 10 om
vejledning og opkvalificering. Dermed vil staten skulle refundere disse
udgifter
på linie med andre driftsudgifter med 50 pct. inden for det rådighedsbeløb,
som
er nævnt i § 118, stk.1.
3. Dækning af særlige udgifter til revalidering
Det foreslås, at der gives mulighed for, at personer under
revalidering og forrevalidering kan få støtte til de særlige udgifter, der er
en nødvendig følge af det tilbud om uddannelsen, de får i forbindelse med
forrevalidering eller revalidering, eller som er en nødvendig følge af en
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
I forbindelse med implementeringen af aftalen om
»Flere i arbejde« blev den dagældende
§ 63 i lov om aktiv socialpolitik ændret. Det fremgik af bemærkningerne
til lovforslagets § 76, at denne bestemmelse bl.a. skulle erstatte den
hidtil gældende bestemmelse i § 63 i lov om aktiv socialpolitik
(Folketingstidende
tillæg A 5924 fremsat i folketingsåret 2002-2003 (L 193) 2. samling). Der var
ikke tilsigtet ændringer i den hidtidige retstilstand, jf. den dagældende
§ 63 i lov om aktiv socialpolitik.
Det har imidlertid vist sig, at ændringen havde den
uhensigtsmæssige følge, at personer under revalidering og forrevalidering
blev
afskåret fra at få støtte til de særlige udgifter, der er en nødvendig følge
af
uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Der stilles derfor forslag om, at kommunerne – ligesom før
1. juli 2003 – får hjemmel til at yde støtte til revalidender og
forrevalidender til de særlige udgifter, der er en nødvendig følge af
uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, f.eks.
udgifter
til dobbelt husførelse, udgifter til børnepasning for enlige forsørgere,
udgifter til indkvartering samt ekstraordinære kostudgifter under
revalidering.
4. Hjælpemidler til selvstændige
Det foreslås at præcisere, at den gældende § 100 om
tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre
arbejdspladsindretninger
også gælder for selvstændige.
I forbindelse med implementeringen af aftalen om
»Flere i arbejde« blev den dagældende
§ 78 i lov om aktiv socialpolitik stort set videreført uændret i
§ 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Folketingstidende tillæg
A
5924 fremsat i folketingsåret 2002-2003 (L 193) 2. samling). Der var ikke
tilsigtet
ændringer i den hidtidige retstilstand.
Det har været fast praksis, siden lov om aktiv socialpolitik
trådte i kraft i 1998, at bestemmelsen også omfatter tilskud til
selvstændige,
hvilket da også fremgik af Socialministeriets daværende vejledning af 5.
marts
1998 til lov om aktiv socialpolitik.
Det har imidlertid vist sig, at benyttelsen af ordet
»ansættelse« i den gældende
§ 100 ikke er hensigts-mæssig, når bestemmelsen også omfatter hjælp til
selvstændige.
Der stilles derfor forslag om, at det direkte kommer til at
fremgå af § 100, at der også kan ydes tilskud til hjælpemidler i form af
arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger med henblik på, at
selvstændige
kan drive selvstændig virksomhed.
5. Forenkling af løntilskudssatser
5.1 Løntilskud til ansættelse af forsikrede ledige
hos private arbejdsgivere og løntilskud til private og offentlige
arbejdsgivere, der ansætter kontant- og starthjælpsmodtagere
Med aftalen om
»Flere
i arbejde« er der indført 3 forskellige løntilskudssatser (pr. 1. januar 2006
er de 59,71 kr., 37,47 kr. og 21,41 kr.), der kan anvendes ved ansættelse af
forsikrede ledige i løntilskud hos private arbejdsgivere.
De tre samme satser gælder, når kommunerne giver tilskud
til ansættelser med løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere af
start- eller kontanthjælpsmodtagere. Efter gældende regler skal vurderingen
af,
hvilken sats arbejdsgiveren skal have, bero på en konkret vurdering af den
lediges evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet i samme omfang som
de
øvrige ansatte. Det er dermed forudsat, at tilskudssatsen kan justeres
undervejs i ansættelsesforløbet, hvis det vurderes, at den ansattes
arbejdsindsats har ændret sig.
Det skaber stor usikkerhed, at arbejdsgiveren ikke med det
samme ved, hvilken tilskudssats der skal gælde. Størrelsen af tilskudssatsen
kan – især for mange små virksomheder – være afgørende for, om en
virksomhed
ønsker at ansætte en ledig med løntilskud. Hertil kommer Arbejdsformidlingens
og kommunernes arbejde med at vurdere hvilken sats, der er den rette. Praksis
er i dag, at f.eks. Arbejdsformidlingen i næsten alle tilfælde vurderer, at
den
højeste tilskudssats skal anvendes.
Som en forenkling foreslås derfor én tilskudssats (59,71
kr.) til private virksomheder, der ansætter forsikrede ledige med løntilskud.
Denne sats foreslås ligeledes anvendt, når kommunen giver
start- eller kontanthjælpsmodtagere tilbud om ansættelse med løntilskud hos
private eller offentlige arbejdsgivere.
Dermed vil virksomhederne fra starten klart vide, hvad de kan
få i løntilskud. Samtidig vil det være en god service fra
Arbejdsformidlingens
og kommunens side, når de skal skaffe tilskudspladser, at der med det samme
kan
oplyses om, hvor stort løntilskuddet er. Ligesom i dag skal længden af
ansættelse med løntilskud vurderes ud fra, hvad der skal til, for at den
ledige
hurtigst muligt bliver helt eller delvist selvforsørgende.
5.2 Løntilskud til offentlige arbejdsgivere, der
ansætter forsikrede ledige
Ved ansættelse af forsikrede ledige hos offentlige
arbejdsgivere, skal lønnen svare til den overenskomstmæssige, lønnen kan dog
højst udgøre 102,60 kr. (pr. 1. januar 2006) pr. time ex. feriegodtgørelse,
ferietillæg og evt. søgnehelligdagsbetaling, pensionsbidrag m.m.
Løntilskuddet til den enkelte offentlige arbejdsgiver udgør
107,06 kr. pr time (pr. 1. januar 2006), men da arbejdsgiveren har udgifter
udover selve lønnen – f.eks.. udgifter til feriegodtgørelse,
ferietillæg, evt.
søgnehelligdagsbetaling og pensionsbidrag – vil det umiddelbart koste
arbejdsgiveren et mindre beløb at have en løntilskudsansat.
Tidligere fik den enkelte offentlige arbejdsgiver et højere
tilskud og dermed en højere direkte kompensation. I forbindelse med
implementeringen af aftalen om
»Flere
i arbejde« blev tilskuddet nedsat, og kommuner m.v. blev som helhed
kompenseret
for dette over bloktilskuddet.
I praksis har det imidlertid vist sig, at det kan give
vanskeligheder for den enkelte offentlige arbejdsplads at ansætte forsikrede
ledige i løntilskud, idet det forudsætter, at der i institutionens budget er
midler
til at betale forskellen mellem den løn m.v., den ledige skal have, og det
løntilskud, som Arbejdsformidlingen udbetaler. Det har den virkning, at det
er
sværere for Arbejdsformidlingen at få offentlige løntilskudspladser.
Det foreslås derfor, at løntilskudssatsen justeres til 115,
43 kr. pr. time, således at de offentlige arbejdsgivere i højere grad
kompenseres direkte for at have forsikrede ledige i løntilskud. Det skal
medvirke til, at de konkrete offentlige arbejdspladser får bedre økonomisk
mulighed for at ansætte forsikrede ledige med løntilskud.
5.3 Konsekvensændringer
For ikke at udvide antallet af løntilskudssatser, foreslås
satsen de øvrige steder – i afsnittet om løntilskud i kapitel 12 om
ansættelse
med løntilskud – hvor den er
107,06 kr.
pr. time ændret til 115,43 kr. pr. time.
Det betyder, at løntilskud til personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 4 (revalidender) og 8 (nyuddannede handicappede) kan udgøre op
til 115,43 kr. pr. time til såvel offentlige som private arbejdsgivere.
III. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Finansieringsomlægning af kommunernes udgifter til uddannelse
i forbindelse med revalidering
Finansieringsomlægningen er udgiftsneutral for det
offentlige under ét. Ministerierne afgiver dele af deres bevillinger til
uddannelse, og bevillingerne overgår til kommunerne via de kommunale
bloktilskud
og til Beskæftigelsesministeriet, der afholder udgifter til statsrefusion af
kommunernes udgifter til uddannelse i forbindelse med revalidering.
Kommunerne
kompenseres således fuldt ud for merudgifterne.
Forslaget om finansieringsomlægning forventes ikke at
medføre administrative merudgifter.
I aftalen om
»Flere
i arbejde« indgik også en aftale om en frilisteordning med uddannelser inden
for
områder med mangel på arbejdskraft, som i forbindelse med kommunalreformen er
indpasset i den generelle flaskehalsindsats i
beskæftigelsesregioner/jobcentre.
Finansieringsomlægningen skal derfor ses i sammenhæng med implementeringen af
den generelle flaskehalsindsats, som vil blive reguleret i en særskilt
bekendtgørelse. I forbindelse med udmøntningen af flaskehalsindsatsen vil de
økonomisk administrative konsekvenser heraf blive forhandlet med de kommunale
parter.
De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget skønnes at
være følgende:
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser for stat, amt og
kommuner som følge af forslaget om finansieringsomlægning af udgifter til
uddannelse af revalidender
2006
2007
2008
2009
Kommuner og
amtskommuner
Amtskommunale uddannelser før 2007
0
-89,1
-89,1
-89,1
Bloktilskud til kommuner
0
216,4
216,4
216,4
Ministerierne
Undervisningsministeriet
0
-310,9
-310,9
-310,9
Økonomi og Erhvervsministeriet
0
-4,7
-4,7
-4,7
Kulturministeriet
0
-1,1
-1,1
-1,1
Videnskabsministeriet
0
-26,9
-26,9
-26,9
Beskæftigelsesministeriet
(refusion til kommunerne)
0
216,4
216,4
216,4
I alt
0
0
0
0
Tabel 2. Samlede økonomiske konsekvenser for det
offentlige som følge af forslaget om finansieringsomlægning af udgifter til
uddannelse af revalidender
Mio. kr. (2006 PL)
2006
2007
2008
2009
Kommunale udgifter
0
216,4
216,4
216,4
Statslige udgifter
0
-216,4
-216,4
-216,4
Udgifter i alt
0
0
0
0
De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale
parter.
Som konsekvens af finansieringsomlægningen foreslås det, at
hjemlen i den kommunale tilskuds- og udligningslov udvides, således at
budgetgarantien nu også kommer til at omfatte kommunernes nettoudgifter til
uddannelse under revalidering. Der henvises til § 14, stk. 2, nr.
5,
i Indenrigs- og Sundhedsministerens samtidigt fremsatte forslag til lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.
Tilskudsudbetaling i overgangsperiode ved
finansieringsomlægning af uddannelsesudgifter til revalidender
Kommunerne vil fra 1. januar 2007 og frem have den fulde
forpligtelse for betaling af institutionernes uddannelse af revalidender.
Betalingen sker på baggrund af årets beståede aktivitet og efter de opførte
taxametre på finansloven ekskl. moms. Den tidstro betaling omfatter samtlige
taxametertyper, herunder undervisnings-, praktik-, bygnings- og
fællesudgiftstilskud.
Undervisningsministeriet vil efter de gældende
tilskudsberegnings- og tilskudsudbetalingsregler i en overgangsperiode på op
til 1½ år fortsat skulle udbetale tilskud til fælles- og
bygningstaxametertilskud til erhvervsuddannelser og korte og mellemlange
videregående uddannelser samt til undervisnings-, praktik- og
færdiggørelsestaxametertilskud til korte og mellemlange videregående
uddannelser
som følge af forskudt beregning i forhold til aktivitetens gennemførelse.
Formålet med Undervisningsministeriets model med forskudt beregning af
tilskuddene er at udjævne udsving i de udbetalte tilskud, så de ikke bliver
fuldt ud afhængige af aktivitetsomfanget i udbetalingsåret.
For at forhindre, at finansieringsomlægningen i
overgangsperioden 2007 og i 1. halvår af 2008 medfører en merudgift for
Undervisningsministeriet
samt en utilsigtet dobbeltlikviditet for uddannelsesinstitutionerne,
reduceres
institutionernes taxametertilskud fra Undervisningsministeriet i 2007 og 2008
svarende til det beløb, som institutionerne opkræver kommunerne for i 2007 og
2008 for revalidender, og som vil medføre dobbeltlikviditet for
institutionerne.
Konkret vil det betyde, at institutioner – godkendt efter
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og institutioner godkendt
efter lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende
institutioner for videregående uddannelser m.v. – får fælles- og
bygningstilskud til erhvervsuddannelser og skolehjem i perioden 1. januar
2007
– 1. april 2008 reduceret med institutionens fælles- og
bygningsudgiftsindtægt
fra kommunen for revalidender på erhvervsuddannelser i samme periode.
Ligeledes
vil institutioner – godkendt efter lov om institutioner for
erhvervsrettet
uddannelse og institutioner godkendt efter lov om Centre for Videregående
Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser
m.v.
samt Danmarks Journalisthøjskole – få fælles- og bygningstilskud til
korte og
mellemlange uddannelser i perioden 1. januar 2007 - 1. juli 2008 reduceret
med
institutionens fælles- og bygningsudgiftsindtægt fra kommunen for
revalidender
på korte og mellemlange uddannelser i samme periode. Endelig vil
institutioner
– godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og
institutioner godkendt efter lov om Centre for Videregående Uddannelse og
andre
selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v samt Danmarks
Journalisthøjskole – få undervisnings-, praktik- og
færdiggørelsestaxametertilskud til korte og mellemlange uddannelser i
perioden
1. januar - 1. juli 2007 blive reduceret med institutionens tilsvarende
indtægter
fra kommunen for revalidender på korte og mellemlange uddannelser i samme
periode.
Det skal endvidere præciseres, at overgangsordningen kun
vedrører institutioner, der var godkendt den 31. december 2006 i henhold til
lov
om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for
videregående uddannelser m.v. eller lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse.
Reduktionen af institutionernes tilskud forventes samlet
set at udgøre ca. 175 mio. kr. i 2007 - 2008 svarende til den andel af
beløbet,
som overføres til kommunerne og Beskæftigelsesministeriet fra
Undervisningsministeriet,
og som forventes at give anledning til dobbeltlikviditet for institutionerne.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
beregning af tilskud i overgangsperioden 2007 - 2008 for revalidender for de
berørte institutioner i bekendtgørelse om tilskudsudbetaling m.v. til
institutioner for erhvervsrettet uddannelse m.v. og bekendtgørelse om
tilskudsudbetaling m.v. til Centre for Videregående Uddannelse og andre
selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.
Præcisering af refusion for deltagerbetaling ved
revalidering
Forslaget indebærer, at kommunens driftsudgifter også
kommer til at omfatte udgifter til deltagerbetaling efter kapitel 10 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, og at staten refunderer disse udgifter med 50
pct. inden for et rådighedsbeløb, jf. § 118, stk. 1 i lov om en
aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det vurderes, at udgifter til deltagerbetaling efter
kapitel 10 andrager maksimalt ca. 5 mio. kr. En omlægning skønnes på dette
grundlag at medføre en kommunal merudgift på ca. 0,2 mio. kr., idet
kommunerne
samlet set får refunderet ca. 46 pct. af de kommunale driftsudgifter, når
udgifterne refunderes inden for rådighedsbeløbet.
Tabel 3. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune
og stat som følge af forslag om præcisering af refusion for deltagerbetaling
ved revalidering
Mio. kr.
2006
2007
2008
2009
Kommuner
0
0,2
0,2
0,2
Staten
0
-0,2
-0,2
-0,2
I alt
0
0
0
0
De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale
parter.
Dækning af særlige udgifter til revalidering
Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for det
offentlige. Lovændringen pr. 1. juli 2003 medførte, at der ikke længere var
hjemmel til at yde støtte til personer under revalidering og forrevalidering
til de særlige udgifter, der er en nødvendig følge af tilbud om uddannelse,
som
gives i forbindelse med revalidering eller forrevalidering, eller som er en
nødvendig følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ændringen
var
utilsigtet, og derfor blev kommunerne ikke modregnet i bloktilskuddet i
forbindelse med lovændringen. Med dette forslag genoprettes retstilstanden
fra
før 1. juli 2003.
Tabel 4. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune
og stat som følge af forslag om dækning af særlige udgifter til revalidering
– genopretning
af retstilstanden
Mio. kr.
2006
2007
2008
2009
Kommuner
0
0
0
0
Staten
0
0
0
0
I alt
0
0
0
0
Hjælpemidler til selvstændige
Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for det
offentlige. Der er tale om en præcisering af, at tilskud til hjælpemidler i
form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger også gælder for
selvstændige.
Den foreslåede ændring formaliserer gældende praksis.
Da der ved aftalen om »Flere i arbejde« ikke var tilsigtet
nogen ændring i praksis, blev kommunerne således ikke modregnet i
bloktilskuddet
i forbindelse med aftalen om »Flere i arbejde«.
Tabel 5. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune
og stat som følge af forslaget om tilskud til hjælpemidler til selvstændige
Mio. kr.
2006
2007
2008
2009
Kommuner
0
0
0
0
Staten
0
0
0
0
I alt
0
0
0
0
Forenkling af løntilskudssatser
Forslaget indebærer, at de nuværende 3 forskellige
løntilskudssatser på 59,71 kr., 37,47 kr. og 21,41 kr. (pr. 1. januar 2006),
der kan anvendes ved ansættelse af forsikrede ledige i løntilskud hos private
arbejdsgivere, erstattes af én tilskudssats på 59,71 kr. Denne sats foreslås
ligeledes anvendt, når kommunerne giver tilskud til ansættelse af kontant- og
starthjælpsmodtagere med løntilskud hos private eller offentlige
arbejdsgivere.
Målgruppen for forslaget er dels forsikrede ledige, som
tilbydes ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, og dels
kontant-
eller starthjælpsmodtagere, der tilbydes ansættelse med løntilskud hos
private
og offentlige arbejdsgivere. Gruppen af forsikrede ledige skønnes at udgøre
4.100 helårspersoner i 2006 faldende til 3.900 helårspersoner i 2009, mens
kontant- og starthjælpsmodtagerne skønnes at udgøre 3.100 helårspersoner
årligt
fra 2006-2009.
Forslaget vurderes ikke at medføre merudgifter for det offentlige,
da undersøgelser har vist, at Arbejdsformidlingen og kommunerne i forvejen
stort set kun anvender den højeste tilskudssats. Bl.a. viste en undersøgelse
foretaget af Rigsrevisionen vedrørende forsikrede ledige, at 99,8 pct. af
alle
helårspersoner ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere fik det højeste
løntilskud. En rundspørge blandt en række kommuner viste, at der var en
overvejende tendens til at anvende den højeste løntilskudssats.
Tabel 6. Økonomiske konsekvenser ved forenkling af
løntilskudssatser – Løntilskud til ansættelse af forsikrede ledige hos
private
arbejdsgivere og løntilskud til private og offentlige arbejdsgivere, der
ansætter kontant- og starthjælpsmodtagere
Mio. kr.
2006
2007
2008
2009
Kommuner
0
0
0
0
Amt
0
0
0
0
Stat
0
0
0
0
I alt
0
0
0
0
De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale
parter.
Løntilskud til offentlige arbejdsgivere, der
ansætter forsikrede ledige
Forslaget indebærer, at løntilskuddet til den offentlige
arbejdsgiver justeres fra 107,06 kr. pr. time til 115,43 kr. pr. time,
således at de offentlige arbejdsgivere
i højere grad kompenseres direkte for at have forsikrede ledige i løntilskud
frem for indirekte kompensation over bloktilskuddet. Forhøjelsen af satsen
skal
medvirke til, at de konkrete offentlige arbejdsgivere får bedre økonomisk
mulighed for at ansætte forsikrede ledige med løntilskud. Forslaget træder i
kraft den 1. juli 2006.
Målgruppen for forslaget er ledige dagpengemodtagere, som
tilbydes ansættelse hos offentlige arbejdsgivere. Målgruppen anslås at udgøre
10.200 helårspersoner i 2006 faldende til 9.500 helårspersoner i 2009. Heraf
udgør forsikrede ledige ansat med løntilskud i staten årligt ca. 1.100
helårspersoner.
Forslaget om mere direkte kompensation til den enkelte offentlige
virksomhed for udgifterne til ansættelse af ledige med løntilskud i stedet
for
indirekte kompensation over bloktilskuddet vil ikke medføre øgede udgifter
for
kommuner og amterne.
Der vil i stedet blive tale om en finansieringsomlægning,
således at kommunernes og amternes bloktilskud reduceres med henholdsvis 59
mio. kr. og 9 mio. kr. i 2006, og den statslige refusion til kommuner og
amter
øges tilsvarende. For 2007, 2008 og 2009 drejer finansieringsomlægningen sig
samlet set om henholdsvis 131,5 mio. kr., 128,5 mio. kr. og 125,5 mio. kr.,
da
aktiviteten for amter og kommuner er lagt sammen for 2007 og frem.
For staten vil forslaget medføre statslige merudgifter på
den lovbundne konto for løntilskud på 16,4 mio. kr. årligt.
De statslige merudgifter modsvares af
tilsvarende mindreudgifter til løn i staten.
Da forslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2006,
forudsættes en halvårseffekt i 2006.
Tabel 7. Økonomiske konsekvenser ved forenkling af
løntilskudssatser – Løntilskud til offentlige arbejdsgivere, der
ansætter
forsikrede ledige
Mio. kr.
2006
2007
2008
2009
Kommuner
-59,0
-131,5
-128,5
-125,5
Amt
-9,0
-
-
-
Stat
68
131,5
128,5
125,5
I alt
0
0
0
0
De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale
parter.
Konsekvensændringer som følge af forenkling af
løntilskudssatserne
Forslaget om forenkling af løntilskudssatser indebærer
konsekvensændringer og ændring af satsen for løntilskud til personer, der er
omfattet
af § 2, nr. 4
(revalidender) og nr. 8 (nyuddannede handicappede) til at udgøre op til
115,43
kr. pr. time t
il såvel offentlige som private arbejdsgivere.
For revalidender ansat med løntilskud skønnes der i
perioden 2006-09 årligt at være ca. 600 helårspersoner. For handicappede
ansat
med løntilskud skønnes der i samme periode årligt at være ca. 100
helårspersoner.
For begge målgrupper vurderes 50 pct. at være ansat i det offentlige og 50
pct.
at være ansat i det private.
Der vil ikke være merudgifter for kommuner og staten for
revalidender og handicappede ansat med løntilskud i det private som følge af
EU-kravet om, at løntilskuddet til private arbejdsgivere over en periode på
et
år ikke må overstige 60 pct. af de samlede lønomkostninger for den ansatte
(bruttostøtteintensitet).
For revalidender og handicappede ansat med løntilskud i det
offentlige betyder forslaget en finansieringsomlægning.
Staten yder 65 pct. refusion af udgifterne til løntilskud
til revalidender ansat i kommuner og amter, hvorfor der vil ske en 65
procents
modregning i den årlige besparelse som følge af højere løntilskudssatser. For
kommunerne udgør den årlige besparelse ca. 3,1 mio. kr., hvorfor der
modregnes
ca. 2 mio. kr. årligt i det kommunale bloktilskud, mens amternes andel udgør
årligt ca. 0,5 mio. kr. svarende til en reduktion på ca. 0,3 mio. kr. i
bloktilskuddet.
Staten yder ligeledes 65 pct. refusion af udgifterne til
løntilskud til handicappede ansat i kommuner og amter, hvorfor der vil ske en
65 procents modregning i den årlige besparelse som følge af højere
løntilskudssatser. For kommunerne udgør den årlige besparelse ca. 0,5 mio.
kr.,
hvorfor der modregnes ca. 0,3 mio. kr. årligt i det kommunale bloktilskud,
mens
amternes andel udgør årligt ca. 0,1 mio. kr. svarende til en reduktion på ca.
0,1 mio. kr. i bloktilskuddet.
Da forslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2006,
forudsættes halvårseffekt i 2006.
Tabel 8. Økonomiske konsekvenser ved forenkling af
løntilskudssatser – konsekvensændringer for løntilskud til revalidender
og
handicappede
Mio. kr.
2006
2007
2008
2009
Kommuner
-1,2
-2,7
-2,7
-2,7
Amt
-0,1
-
-
-
Stat
1,3
2,7
2,7
2,7
I alt
0
0
0
0
De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale
parter.
III. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Det vurderes, at forslaget om forenkling af
løntilskudssatserne samlet set vil indebære en forenkling for private
arbejdsgivere, da disse med det samme ved, hvor stort det tilskud er, som de
kan få ved ansættelse af en forsikret ledig i et løntilskudsjob.
IV. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
V. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
VI. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
IX. Sammenfattende skema
Vurdering af
konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
amter og kommuner
Stat
2006: 0 mio. kr.
2007: 216,6 mio. kr.
2008: 216,6 mio. kr.
2009: 216,6 mio. kr.
Kommune
2006: 60,2 mio. kr.
2007: 134,2 mio. kr.
2008: 131,2 mio. kr.
2009: 128,2 mio. kr.
Amt
2006: 9,1 mio. kr.
Stat
2006: 69,3 mio. kr.
2007: 134,2 mio. kr.
2008: 131,2 mio. kr.
2009: 128,2 mio. kr.
Kommune
2006: 0 mio. kr.
2007: 216,6 mio. kr.
2008: 216,6 mio. kr.
2009: 216,6 mio. kr.
Amt
2006: 0 mio. kr.
Administrative konsekvenser for
stat, amter og kommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Det
vurderes, at forslagene om forenkling af løntilskudssatserne samlet set vil
indebære en forenkling for private arbejdsgivere.
De øvrige forslag vurderes ikke at
have administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget
vurderes ikke at have EU-retlige konsekvenser.
X. Hørte myndigheder og organisationer
Forslaget er sendt i høring til
Ankestyrelsen
Beskæftigelsesrådet
Arbejdsgivernes
Elevrefusion
CVU
bestyrelsesforeningen
CVU-Rektorkollegiet
Danmarks
Erhvervsskoleforening
Danske
Landbrugsskoler
De Frie
Samarbejdende MVU-institutioner
De Samvirkende
Invalideorganisationer
Det Centrale
Handicapråd
Kristelig
Fagbevægelse
Kristelig
Arbejdsgiverforening
Ergoterapeuternes
Skolelederforsamling
Folkehøjskoleforeningen
i Danmark
Foreningen af Frie
Ungdoms- og Efterskoler
Foreningen af
Husholdnings- og Håndarbejdsskoler
Foreningen af
private gymnasier, studenterkurser og hf-kurser
Foreningen af
Registrerede Revisorer
Foreningen af
Skoleledere ved tekniske skoler
Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer
Foreningen af
studenterkursusrektorer
Forstanderforeningen
for VUC
Forstanderkredsen
for Produktionsskoler og produktionshøjskoler
Fysioterapeuternes
Skolelederforsamling
Gymnasieskolernes
Rektorforening
Handelsskolernes
bestyrelsesforening
Interesseorganisationen
for handelsskolernes ledelser (HFI)
Kommunernes
Landsforening
Kulturministeriets
Rektorer
Lærerseminariernes
Bestyrelsesforening
Lærerseminariernes
Rektorforsamling
Marstal
Navigationsskole
Produktionsskoleforeningen
Pædagogseminariernes
Bestyrelsesforening
Pædagogseminariernes
Rektorforsamling
Rektorforsamlingen
for de Sociale Højskoler
Rektorforsamlingen
for Teknika
Rektorforsamlingen
ved Håndarbejdsseminarierne
Rektorkollegiet
Rigsrevisionen
Sammenslutningen
for ledere ved skolerne for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser
Sygeplejeskolernes
rektorforsamling
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i
lovforslaget
Til § 1
Til nr. 1
Løntilskudssatserne i den foreslåede affattelse af
§ 63, stk. 2, nr. 1- 4 er de gældende satser, som de er reguleret
pr.
1. januar 2006 med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent.
Den sidste sats i nr. 5 er en forhøjelse af den gældende sats på 107,06 kr.
pr.
1. januar 2006 til 115,43 kr. Der henvises til de almindelige bemærkninger
pkt.
5 og bemærkningerne til nr. 2.
Til nr. 2
Efter gældende regler er der tre forskellige
løntilskudssatser (pr. 1. januar 2006 er de 59,71 kr., 37,47 kr. og 21,41
kr.),
der kan anvendes ved ansættelse af forsikrede ledige i løntilskud hos private
arbejdsgivere. Det foreslås, at kun den højeste af disse tre løntilskudssats
kan anvendes. Formålet er en forenkling, bl.a. således at arbejdsgiverne med
det samme ved, hvilken tilskudssats de kan få.
Forslaget indebærer yderligere, at den højeste gældende
sats for løntilskuddet på 107,06 kr. til offentlige arbejdsgivere, der
ansætter
forsikrede ledige i løntilskud, forhøjes til 115,43 kr. pr. time. De enkelte
offentlige arbejdsgivere får derved en højere direkte kompensation end efter
de
gældende regler, når de har forsikrede ledige ansat med løntilskud.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 5.1 og
5.2.
Til nr. 3
Ligesom ved forsikrede lediges ansættelse hos private
arbejdsgivere er der efter gældende regler tre forskellige løntilskudssatser,
der kan anvendes, når kommunerne ved ansættelse af start- eller
kontanthjælpsmodtagere
giver løntilskud til private eller offentlige arbejdsgivere. Disse tre
satser,
som pr. 1. januar 2006 er på 59,71 kr., 37,47 kr. og 21,41 kr. foreslås
ændret
således, at kun den højeste sats på 59,71 kr. kan anvendes. Formålet er en
forenkling og skal ses i sammenhæng med forslaget om kun én sats for
forsikrede, der ansættes hos private med løntilskud. Der henvises til de
almindelige bemærkninger pkt. 5.1 og bemærkningerne til nr. 2.
Til nr. 4
Forslaget hænger sammen med, at løntilskud til offentlige
arbejdsgivere, der ansætter forsikrede ledige med løntilskud foreslås
forhøjet
til 115,43 kr. pr. time, se bemærkningerne til lovforslagets nr. 2. Den
foreslåede
ændring i nr. 4 indebærer, at også for personer, der er omfattet af lovens
§ 2, nr. 4 og nr. 8, forhøjes løntilskuddet til private og offentlige
arbejdsgiver til at kunne udgøre højst 115,43 kr. pr. time. Dermed
opretholdes,
at der kun er fem forskellige løntilskudssatser.
Til nr. 5
Der er alene tale om, at den gældende løntilskudssats, som
den er reguleret pr. 1. januar 2006 med satsreguleringsprocenten efter lov om
en satsreguleringsprocent, indskrives i loven.
Til nr. 6
Der er alene tale om, at den gældende løntilskudssats, som
den er reguleret pr. 1. januar 2006 med satsreguleringsprocenten efter lov om
en satsreguleringsprocent, indskrives i loven.
Til nr. 7
I forbindelse med implementeringen af aftalen om
»Flere i arbejde« blev den dagældende
§ 63 i lov om aktiv socialpolitik ændret. Det fremgik af bemærkningerne
til lovforslagets § 76, at denne bestemmelse bl,a. skulle erstatte, den
hidtil gældende bestemmelse i § 63 i lov om aktiv socialpolitik.
(Folketingstidende
tillæg A 5924 fremsat i folketingsåret 2002-2003 (L 193) 2. samling). Der var
ikke tilsigtet ændringer i den hidtidige retstilstand, jf. den dagældende
§ 63, i lov om en aktiv socialpolitik.
Det har imidlertid vist sig, at ændringen havde den
uhensigtsmæssige følge, at personer under revalidering og forrevalidering,
blev
afskåret fra at få støtte til de særlige udgifter, der er en nødvendig følge
af
uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Forslaget genopretter retstilstanden fra før aftalen om
»Flere i arbejde«. Forslaget vil
bl.a. sikre, at revalidender kan få dækket udgifter til dobbelthusførelse,
udgifter til børnepasning for enlige forsørgere, udgifter til indkvartering
samt ekstraordinære kostudgifter under revalidering. F.eks. vil personer
bosiddende på Bornholm, som skal følge en uddannelse på Sjælland, men som
ikke
kan flytte fra deres bopæl pga. ægtefælle og børns forhold, få mulighed for
at
få dækket udgifter til dobbelt husførelse.
Til nr. 8
I forbindelse med implementeringen af aftalen om
»Flere i arbejde« blev den dagældende
§ 78 i lov om aktiv socialpolitik stort set videreført uændret i
§ 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Folketingstidende tillæg
A
5924 fremsat i folketingsåret 2002-2003 (L 193) 2. samling). Der var ikke
tilsigtet ændringer i den hidtidige retstilstand.
Det har været fast praksis, siden lov om aktiv social
politik trådte i kraft i 1998, at bestemmelsen også omfatter tilskud til
hjælpemidler
til selvstændige, hvilket da også fremgik af Socialministeriets daværende
vejledning
af 5. marts 1998 til lov om en aktiv socialpolitik.
Det har imidlertid vist sig, at benyttelsen af ordet
»ansættelse« i den gældende § 100
ikke er hensigts-mæssig, når bestemmelsen også omfatter hjælp til
selvstændige.
Forslaget præciserer, at der også kan ydes tilskud til
hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger
med
henblik på, at selvstændige kan drive egen virksomhed.
Der kan efter denne bestemmelse ikke ydes tilskud til
egentlig etablering af en selvstændig virksomhed. Kommunen kan give en
revalidend
støtte til at etablere selvstændig virksomhed efter reglerne i lov om aktiv
socialpolitik.
Til nr. 9
Efter de gældende regler er rådighedsbeløbet fastsat til
18.500 kr. pr. helårsperson i 2007 ganget med antallet af personer, der er
omfattet af § 2, nr. 2 og 3, herunder personer, der deltager i tilbud
efter kapitel 12, samt personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, og som
under forrevalidering modtager kontanthjælp eller starthjælp, opgjort som
antal
helårspersoner i regnskabsåret.
Som følge af forslaget om, at kommunerne fremover skal
betale for uddannelse til revalidender – med statsrefusion på 50 pct.
inden for
et rådighedsbeløb – ligesom de betaler for driftsudgifter i forbindelse
med
tilbud til andre målgrupper efter kapitel 10 om vejledning og
opkvalificering,
foreslås rådighedsbeløbet i den gældende § 118, stk. 1 ændret til
18.670 kr. pr. helårsperson. Samtidig foreslås det, at den persongruppe, der
indgår i beregningen af kommunens samlede loft for refusion af udgifterne,
udvides til også at gælde for personer omfattet af § 2, nr. 4.
Rådighedsbeløbet bliver efter omlægningen beregnet på
baggrund af det antal personer i kommunen, der modtager kontanthjælp
eller
starthjælp, er i løntilskud, er under forrevalidering på kontanthjælp
eller starthjælp samt personer, der er under revalidering med
revalideringsydelse eller løntilskud. Der er dermed taget højde for, at
målgruppen for de udgifter, der er omfattet af rådighedsbeløbet, er udvidet.
Der bliver fortsat ét rådighedsbeløb, der er gældende for
beskæftigelsesindsatsen, også efter omlægningen af udgifterne til kommunernes
køb af uddannelse i revalideringsindsatsen.
Til nr. 10
Efter den gældende § 119, stk. 2, skal staten
refundere 50 pct. af en kommunes udgifter til deltagerbetaling efter kapitel
10
om vejledning og opkvalificering i forbindelse med forrevalidering eller
revalidering af personer, som er omfattet af § 2, nr. 4 og 5.
Efter den gældende § 119, stk. 1, refunderer
staten 50 pct., inden for det rådighedsbeløb som er nævnt i § 118,
stk.1,
af kommunens driftsudgifter til vejledning og opkvalificering i forbindelse
med
forrevalidering eller revalidering af disse personer.
Det kan i praksis i nogle tilfælde være vanskeligt at
skelne mellem, hvornår der er tale om en deltagerbetaling, der skal
finansieres
på den ene måde, og hvornår der er tale om driftsudgifter, hvori der kan
indgå
deltagerbetaling, som skal finansieres på den anden måde.
Det foreslås derfor, at kommunens driftsudgifter også
kommer til at omfatter udgifter til deltagerbetaling efter kapitel 10 om
vejledning og opkvalificering. Dermed refunderer staten disse udgifter på
linie
med andre driftsudgifter med 50 pct. inden for det rådighedsbeløb, som er
nævnt
i § 118, stk.1.
Til nr. 11
Den foreslåede bestemmelse er en følge af, at
deltagerbetaling foreslås at indgå som en del af kommunens driftsudgifter.
Der
henvises til bemærkningerne til nr. 10.
Til nr. 12
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at
bestemmelserne om mellemkommunal refusion i dag er placeret i § 9 c i
lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Til § 2
Til nr. 1
Forslaget udvider persongruppen, der er omfattet af lov om
betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m., for så vidt angår uddannelser under
Undervisningsministeriet.
Forslaget indebærer, at kommunerne som noget nyt også skal
betale for uddannelse til revalidender, der under revalideringen modtager
revalideringsydelse eller starthjælp, og forrevalidender, der modtager
sygedagpenge,
ledighedsydelse eller særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik, på
samme
måde som kommunerne i dag betaler for uddannelse til aktiverede og personer,
som under forrevalidering modtager kontanthjælp eller starthjælp.
Uddannelsesinstitutionerne skal beregne og opkræve
betalingen hos staten i jobcentrene eller kommunerne på samme måde for alle
persongrupper, der er omfattet af lov om betaling for uddannelse i
forbindelse
med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. Betalingen
opgøres ifølge den gældende lov på grundlag af antal årselever og
studenterårsværk under uddannelse efter lov om betaling for uddannelse i
forbindelse
med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. efter de
takster, der er fastsat i finansloven for de pågældende uddannelser i de
pågældende
år for de pågældende institutioner.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at lov om
betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m. ikke længere kun omfatter personer, der er i
aktivering.
Den blanket, der ved tilmelding til og ophør af uddannelsesforløbet
skal udfyldes, vil blive ændret således, at det fra 1. januar 2007 skal
fremgå,
hvorvidt den uddannelsessøgende er i aktivering eller under revalidering,
herunder efter hvilke bestemmelser. Der vil desuden i medfør af § 5,
stk. 2, i lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. blive fastsat regler,
hvorefter uddannelsesinstitutionerne ved indberetning til
Undervisningsministeriet af årselever og studenterårsværk skal oplyse,
hvorvidt
der er tale om personer i aktivering eller under revalidering således, at
udviklingen
på området kan følges.
Til nr. 3
Ændringsforslaget er af teknisk karakter.
Parallelt med ændringen i nr. 1 ændres bestemmelsen, der
giver en anden minister end undervisningsministeren en hjemmel til at lade
lov
om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en
aktiv
beskæftigelsesindsats m.m. gælde for uddannelser, der er berettigede til at
modtage tilskud eller bevilling fra vedkommende ministerium.
Det betyder, at i de tilfælde, hvor en minister har ladet
lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats m.m. gælde for uddannelser under vedkommende
ministerium, udvides persongruppen med personer, der under revalidering
modtager revalideringsydelse eller starthjælp og forrevalidender, der
modtager ledighedsydelse,
særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller sygedagpenge.
Administrationen af ordningen varetages som hidtil af det
enkelte ministerium.
Til § 3
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Dog foreslås det, at ændringerne i § 1, nr. 1-8 og 12, træder i kraft
den
1. juli 2006.
Til stk. 2
Det foreslås, at ændringerne i § 1, nr. 7 og 8,
vedrørende støtte til særlige udgifter ved revalidering og hjælpemidler til
selvstændige har virkning allerede fra den 1. juli 2003, hvor lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats trådte i kraft.
Det har den begunstigende virkning for borgerne, at
kommunerne og Arbejdsformidlingen skal genoptage sager fra den mellemliggende
periode, hvis personen selv anmoder herom, eller hvis kommunerne og
Arbejdsformidlingen
konkret har kendskab til sager, hvor en revalidend kunne have fået støtte til
særlige udgifter, der følger af revalideringen, eller hvor en selvstændig
kunne
have fået tilskud til hjælpemidler. Udfaldet af behandlingen af sagerne kan
blive, at borgeren med tilbagevirkende kraft fra den 1.juli 2003 kan få
bevilget
disse ydelser.
Kommunerne og Arbejdsformidlingen har ikke en generel pligt
til at genoptage sagerne.
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslag
§ 1
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005, som ændret ved § 1 i lov nr.
523 af 24. juni 2005 og lov nr. 1386 af 21. december 2005, foretages følgende
ændringer:
§ 63, stk. 2.
Løntilskuddet
pr. time efter stk. 1 kan udgøre (pr. 1. januar 2003):
1.
§ 63, stk. 2,
affattes
således:
»
Stk. 2.
Løntilskuddet pr. time
efter stk. 1 kan udgøre (pr. 1. januar 2006):
1)
20 kr.,
2)
35 kr.,
3)
55,77 kr.,
4)
81 kr. eller
5)
100 kr.
1)
21,41 kr.
2)
37,47 kr.
3)
59,71 kr.
4)
86,72 kr. eller
5)
115,43 kr.«
§ 64, stk. 2.
Ved
ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan løntilskuddet
højst udgøre 55,77 kr. pr. time til private arbejdsgivere, Tilskuddet til
offentlige arbejdsgivere udgør 100 kr. pr. time.
2.
§ 64, stk. 2,
affattes
således:
»
Stk. 2.
Ved ansættelse af personer,
der er omfattet af § 2, nr. 1, udgør løntilskuddet 59,71 kr. pr. time
til private arbejdsgivere. Tilskuddet til offentlige arbejdsgivere udgør
115,43kr. pr. time.«
§ 64, stk. 3.
Ved ansættelse af personer,
der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, kan løntilskuddet højst udgøre 55,77
kr. pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgivere.
3.
§ 64, stk. 3,
affattes
således:
»
Stk. 3.
Ved ansættelse af personer,
der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, udgør løntilskuddet 59,71 kr. pr.
time til såvel private som offentlige arbejdsgivere.«
§ 64, stk. 4
Ved ansættelse af personer,
der er omfattet af § 2, nr. 4, kan løntilskuddet højst udgøre 100 kr.
pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgivere. Ved fastsættelse af,
hvilken løntilskudssats efter § 63 der skal udbetales for personer, der
ansættes i elev- og lærlingeforløb, skal der tages udgangspunkt i forskellen
mellem elev- og lærlingelønnen på området og den mindste overenskomstmæssige
løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder
for tilsvarende arbejde, med tillæg af eventuelt arbejdsgiverbidrag til ATP
m.v.
4.
I
§ 64, stk. 4, 1. pkt.,
og
stk. 6,
ændres
»100 kr.« til:
»115,43 kr.«
§ 64, stk. 6
.
Ved ansættelse af personer,
der er omfattet af § 2, nr. 8, kan løntilskuddet højst udgøre 100 kr.
pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgivere.
§ 64, stk. 5
Ved ansættelse af personer,
der er omfattet af § 2, nr. 6, udgør løntilskuddet 20 kr. pr. time til
såvel private som offentlige arbejdsgivere. I særlige tilfælde kan
løntilskuddet udgøre 35 kr. pr. time, herunder i tilfælde, hvor
arbejdsgivere, der modtager tilskud til personer, der før den 1. juli 1998 er
ansat i beskyttede enkeltpladser efter lov om social bistand, i stedet ønsker
at modtage tilskud efter dette kapitel.
5.
I
§ 64, stk. 5, 1. pkt.,
ændres
»20 kr.« til:
»21,41 kr.«
6.
I
§ 64, stk. 5, 2. pkt.,
ændres
»35 kr.« til:
»37,47 kr.«
§ 76.
I forbindelse med deltagelse i tilbud efter
kapitel 10-12 kan der ydes tilskud til hjælpemidler med henblik på at
understøtte, at personen kan få og deltage i tilbuddet.
Stk. 2.
Tilskud til hjælpemidler kan gives som
tilskud til undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre
arbejdspladsindretninger. Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gives som
udlån under forudsætning af, at det udlånte i fuldt omfang tilgodeser
behovet.
Stk. 3.
Til personer, der er omfattet af § 2,
nr. 4, kan tilskud til hjælpemidler tillige gives som tilskud til personlig
assistance.
7.
I
§ 76
indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»
Stk. 3.
Til personer, der er
omfattet af § 2, nr. 4 og 5, kan der gives støtte til de særlige
udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 100.
Med
henblik på at fremme, at personer opnår eller fastholder ansættelse uden
løntilskud, kan der ydes tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber
og mindre arbejdspladsindretninger.
8.
§ 100, stk. 1
og
2
, affattes således:
»Med henblik på at fremme, at personer opnår eller fastholder
ansættelse uden løntilskud, eller at personer kan drive selvstændig
virksomhed, kan der ydes tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber
og mindre arbejdspladsindretninger.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre
arbejdspladsindretninger,
at tilskuddet er af afgørende betydning for, at personen kan fastholde eller
opnå ansættelse, eller at redskabet eller indretningen kompenserer for
personens eventuelle begrænsning i arbejdsevnen.
Stk. 2. Det er en
betingelse for at give tilskud, at
1)
tilskuddet er af
afgørende betydning for ansættelsen eller beskæftigelsen i egen virksomhed,
eller
2)
redskabet eller
indretningen kompenserer for personens eventuelle begrænsning i
arbejdsevnen.«
§ 118, stk. 1,
3. pkt.
Rådighedsbeløbet opgøres til 13.367 kr. pr. år gange antallet af
personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, herunder personer, der
deltager i tilbud efter kapitel 12, samt personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 4, og som under forrevalidering modtager kontanthjælp eller
starthjælp, opgjort som antal helårspersoner i regnskabsåret.
9.
§ 118, stk. 1
,
3. pkt.,
affattes således:
»Rådighedsbeløbet
opgøres til 18.670 kr. pr. år gange antallet af personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 2-4, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12,
opgjort som antal helårspersoner i regnskabsåret.«
§ 119, stk. 1.
Staten
refunderer inden for det rådighdsbeløb, som er nævnt i § 118,
stk. 1, 50 pct. af en kommunes driftsudgifter efter kapitel 10 til
personer,
der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5.
10.
I
§ 119, stk. 1,
indsættes
efter
»driftsudgifter«
:
»,
herunder deltagerbetaling,«.
§ 119, stk. 2.
Staten refunderer 50 pct.
af en kommunes udgifter efter kapitel 10, for så vidt angår deltagerbetaling,
og 14 og §§ 82, 99 og 101 til personer, der er omfattet af § 2, nr.
4 og 5.
11.
§ 119, stk. 2,
affattes således:
»
Stk. 2.
Staten refunderer 50 pct.
af en kommunes udgifter efter kapitel 14 og §§ 82, 99 og 101 til
personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5.«
12.
I
§ 126
ændres
»§ 9 a« til:
»§ 9 c«.
§ 2
I lov om betaling for uddannelse i forbindelse med
visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf.
lovbekendtgørelse
nr. 767 af 28. august 2003, som ændret ved § 17 i lov nr. 523 af 24.
juni 2005 og § 10 i lov nr. 593 af 24. juni 2005, foretages følgende
ændringer:
§ 1, stk. 2
.
Loven gælder for uddannelse
af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og personer, der er under forrevalidering efter
§ 46, stk. 1, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, og som
modtager
kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialhjælp. Loven gælder
dog ikke for specialundervisning for voksne i henhold til lov om
specialundervisning for voksne.
1.
§ 1, stk. 2,
affattes således:
»Loven gælder
for uddannelse af personer, der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er
omfattet af:
1)
§ 2, nr. 1-3.
2)
§ 2, nr. 4, og
som under revalidering modtager revalideringsydelse eller starthjælp, eller
som under forrevalidering modtager kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse
eller særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
3)
§ 2, nr. 5.
Loven gælder dog ikke for specialundervisning for voksne i
henhold til lov om specialundervisning for voksne.«
§ 4.
Ved tilmelding og ophør af uddannelsesforløbet
skal arbejdsformidlingen eller opholdskommunen udfylde en blanket for
uddannelsessøgende
efter denne lov og aflevere den til uddannelsesinstitutionen.
Arbejdsformidlingen
og kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at tilmelding som uddannelsessøgende
efter denne lov finder sted. Undervisningsministeren fastsætter efter aftale
med beskæftigelsesministeren nærmere regler om indholdet af blanketten,
herunder at den aktiveredes personnummer skal oplyses.
2.
I
§ 4, 3. pkt.
, ændres »aktiveredes«
til: »uddannelsessøgendes«.
§ 7 b.
Vedkommende minister kan bestemme, at loven
også gælder for uddannelse som led i visse tilbud til personer, der er
omfattet af § 2, nr. 1-3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og
uddannelse til personer, der er under forrevalidering efter § 46,
stk. 1, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, og som modtager
kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialhjælp på
uddannelsesinstitutioner
m.fl., der er berettigede til at modtage tilskud eller bevilling fra
vedkommende ministerium til den pågældende uddannelse.
3.
§ 7 b, stk. 1
, affattes således:
»Vedkommende
minister kan bestemme, at loven også gælder for uddannelse som led i visse
tilbud til de personer, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1-3, på
uddannelsesinstitutioner m.fl., der er berettigede til at modtage tilskud
eller bevilling fra vedkommende ministerium til den pågældende uddannelse.«
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (29. marts 2006) - L 203 Retsinformation · 29. marts 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. (Omlægning af finansieringen af udgifter til uddannelse ved revalidering, støtte til revalidender til dækning af særlige udgifter, tilskud til hjælpemidler til selvstændige, forenkling af løntilskudssatser m.v.) Retsinformation · 23. maj 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om fleksydelse og lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. (Ændring af fleksjobordningen, visitation, opfølgning, tilskud, fleksydelse) Retsinformation · 30. maj 2006
- Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om fleksydelse, lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. og ligningsloven (Ændring af fleksjobordningen, visitation, opfølgning, tilskud, fleksydelse) Retsinformation · 10. juni 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om fleksydelse, lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. og ligningsloven (Ændring af fleksjobordningen, visitation, opfølgning, tilskud, fleksydelse) Retsinformation · 2. juni 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om fleksydelse og lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. (Ændring af fleksjobordningen, visitation, opfølgning, tilskud, fleksydelse) Retsinformation · 19. april 2006