Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

2002/1 LSF 190Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet13. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 13. marts 2003 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats

Afsnit 1

Lovens formål og område

Kapitel 1

Formål og ansvar

§ 1.

Formålet

med denne lov er at fastlægge ansvaret for og styringen af

beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om

aktiv socialpolitik.

§ 2.

Ansvaret for beskæftigelsesindsatsen påhviler den statslige

arbejdsformidling,

kommunalbestyrelsen og amtsrådet.

Stk. 2.

Tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen sker for den statslige

arbejdsformidling i et samspil med Beskæftigelsesrådet på centralt plan og de

regionale arbejdsmarkedsråd på regionalt plan. På det kommunale område er de

kommunale koordinationsudvalg rådgivende overfor kommunalbestyrelsen.

§ 3.

Arbejdsformidlingen, kommunalbestyrelsen og amtsrådet kan overlade det til

andre at udføre opgaverne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.

kapitel 5. Arbejdsformidlingen, kommunalbestyrelsen og amtsrådet kan ikke

herved fraskrive sig ansvaret for indsatsen.

§ 4.

Læs alt

Beskæftigelsesministeren kan uanset bestemmelserne i denne lov fastsætte

regler

om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer inden for

beskæftigelsesindsatsen.

Afsnit II

Ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen

Kapitel 2

Den statslige arbejdsformidling

§ 5.

Beskæftigelsesministeren er øverste administrative myndighed for

arbejdsformidlingen og bistås af Arbejdsmarkedsstyrelsen, der til daglig

leder

arbejdsformidlingen på landsplan.

§ 6.

Det

regionale arbejdsmarked (regionen) omfatter et amt.

§ 7.

Beskæftigelsesministeren opretter i hver region, jf. § 6, et

regionskontor, der ledes af en regionschef.

Stk. 2.

Efter

indstilling fra regionschefen godkender Arbejdsmarkedsrådet, jf. kapitel 7

organiseringen af arbejdsformidlingen i regionen.

§ 8.

Regionschefen leder arbejdsformidlingen i regionen.

Stk. 2.

Regionschefen, der skal være uafhængig af arbejdsgiver- og

lønmodtagerinteresser, ansættes af beskæftigelsesministeren.

Stk. 3.

Arbejdsformidlingens øvrige personale ansættes af Arbejdsmarkedsstyrelsen

efter

indstilling fra regionschefen.

§ 9.

Regionschefen varetager driften af arbejdsformidlingen på regionalt plan i

overensstemmelse med Arbejdsmarkedsrådets prioritering og dimensionering af

indsatsen.

Stk. 2.

Regionschefen påser, at Arbejdsmarkedsrådets beslutninger er lovlige, og

drager

omsorg for deres iværksættelse.

Stk. 3.

Regionschefen udarbejder forslag til beskæftigelsesministeren til budget for

driften af arbejdsformidlingen. Forslaget samordnes med Arbejdsmarkedsrådets

forslag til budget for beskæftigelsesindsatsen, jf. § 35.

Arbejdsformidlingens opgaver

§ 10.

Arbejdsformidlingen skal

1)

varetage

formidlingsindsatsen for alle arbejdssøgende, der tilmelder sig

arbejdsformidlingen,

2)

rådgive ved valg af

erhverv og uddannelse,

3)

varetage indsatsen

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats overfor forsikrede ledige og

4)

varetage indsatsen

efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

§ 11.

Arbejdsformidlingen

skal yde arbejdssøgende assistance til at finde arbejde.

Stk. 2.

Arbejdsformidlingen skal give arbejds-

og uddannelsessøgende information om mulighederne for beskæftigelse og

uddannelse samt om andre aktiviteter i henhold til lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

§ 12.

Arbejdsformidlingen

skal give private og offentlige arbejdsgivere

1)

information og

vejledning om arbejdskraft- og uddannelsesforhold,

2)

bistand til at

afdække, fastlægge og indfri behovet for arbejdskraft og uddannelse samt

3)

information om

indsatsen og mulighederne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 13.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om den lediges kontakt med

arbejdsformidlingen, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt regler

om

hvordan vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud, der skal gives efter

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal foretages.

Kapitel 3

Kommunerne

§ 14.

Kommunalbestyrelsen

har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge og udføre sin

virksomhed på det beskæftigelsesmæssige område efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats overfor personer, der er omfattet af lov om aktiv

socialpolitik og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Kommunernes opgaver efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats

§ 15.

Kommunen varetager beskæftigelsesindsatsen, herunder formidlingen for

personer,

der modtager eller søger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om social pension og lov om social

service.

Stk. 2.

Kommunen

sørger for, at personer, der har ansøgt om eller får hjælp alene på grund af

ledighed, bliver tilmeldt arbejdsformidlingen. Kommunen sørger endvidere for,

at arbejdsformidlingen får meddelelse, når hjælpen ophører.

§ 16.

Kommunen yder over for private virksomheder en vederlagsfri

virksomhedsservice,

der har til formål at fremme en aktiv indsats over for personer, som ikke kan

opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Serviceordningen med administrativ bistand til virksomhederne tilrettelægges

med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov for vejledning og støtte

under

etableringen og forløbet af ansættelsesforholdet, herunder behovet for at

lette

virksomhedens administrative arbejde i forbindelse med ansættelsen.

§ 17.

Kommunen skal udvikle og styrke indsatsen for at inddrage virksomhederne i

indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder revalidering

og

andre virksomhedsrettede tilbud. Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i

lokale forhold, herunder lokale ressourcer og behov.

§ 18.

Kommunen tilrettelægger formidlingen af virksomhedsrettede sociale tilbud

m.v.

Formidlingen kan ske ved at etablere en formidlingsenhed, der varetager

formidlingsopgaver, eller ved at indgå aftale om, at hele eller dele af

formidlingsindsatsen varetages af en formidlingsenhed Ved formidling af

tilbud

til udsatte grupper er det en forudsætning, at opgaven varetages af personer,

der har den fornødne erfaring og indsigt i forhold til målgruppen.

§ 19.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler om den lediges kontakt med kommunen, jf. lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats samt regler om hvordan vurderingen af, hvilke

aktiviteter

eller tilbud der skal gives efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal

foretages.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter regler om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om

sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling

af

sager om revalidering og fleksjob.

§ 20.

Kommunen underretter koordinationsudvalget om kommunens anvendelse af

virksomhedspraktik efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

jf. § 40.

Kapitel 4

Amtskommunerne

§ 21.

Amtsrådet

har ansvaret for og beslutter, hvordan amtskommunen skal planlægge og udføre

sin virksomhed i forhold til initiativer, der sigter på at hjælpe personer

til

at komme ind på eller blive på arbejdsmarkedet.

Stk. 2.

I

Københavns og Frederiksberg kommuner og på Bornholm varetages amtsrådets

opgaver af henholdsvis Magistraten, Kommunalbestyrelsen og Regionsrådet.

§ 22.

Amtskommunen

yder kommunerne vejledning i sager efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats

og lov om aktiv socialpolitik, navnlig ved at stille sagkyndige til rådighed.

Stk. 2.

Amtskommunen bistår kommunerne i deres revalideringsindsats ved at sørge for

tilbud til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke kan

revalideres

ved hjælp af kommunale tilbud. I tilknytning hertil yder amtskommunerne

rådgivning, jf. § 69 i lov om social service.

Stk. 3.

De

amtskommunale tilbud kan bl.a. omfatte arbejdsprøvning, erhvervsmodnende

eller

afklarende aktiviteter, optræning og uddannelse.

Stk. 4.

Amtskommunen

træffer efter indstilling fra kommunen afgørelse om tilbud efter stk. 2.

§ 23.

Amtskommunen kan ligesom kommunen, jf. § 17 udvikle og styrke indsatsen

for at inddrage virksomhederne i indsatsen efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, herunder revalidering og andre virksomhedsrettede

tilbud. Amtskommunen kan som led i beskæftigelsesindsatsen etablere

vejlednings- og afklaringsforløb samt særligt tilrettelagte projekter.

§ 24.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale

organisationer og efter indhentet udtalelse fra Beskæftigelsesrådet

bestemmelser om amtskommunernes medvirken i beskæftigelsesindsatsen.

Afsnit III

Andre aktører

Kapitel 5

Inddragelse af andre aktører

§ 25.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte måltal for hvor stor en del af indsatsen,

der skal varetages af andre end kommunen.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for kommunens opstilling af

måltal.

§ 26.

Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kommunens egne enhedsomkostninger i

forbindelse med beskæftigelsesindsatsen med henblik på, at konkurrencevilkår

og

omkostningsforhold bliver gennemskuelige.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler for kommunens pligter efter stk. 1.

§ 27.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler om, hvorledes beskæftigelsesindsatsen efter lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats kan varetages af andre, herunder hvorledes

personer, der er omfattet af loven, skal have mulighed for at vælge mellem

flere aktører.

§ 28.

Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra direktørerne for

Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætte regler om

arbejdsløshedskassernes mulighed for at udføre opgaver efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Afsnit IV

Kollegiale organer og samspillet med myndighederne

om den aktive beskæftigelsesindsats

Kapitel 6

Beskæftigelsesrådet

Formål

§ 29.

Til at rådgive beskæftigelsesministeren i spørgsmål om

beskæftigelsespolitikken, jf. §§ 31 og 32, nedsætter

beskæftigelsesministeren et Beskæftigelsesråd, bestående af 1 formand og 26

andre medlemmer.

Sammensætning

§ 30.

Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af

Beskæftigelsesrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede

organisationer og myndigheder således:

1)

8 fra Dansk

Arbejdsgiverforening

2)

8 fra

Landsorganisationen i Danmark

3)

1 fra

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger

4)

1 fra Funktionærernes

og Tjenestemændenes Fællesråd

5)

1 fra Akademikernes

Centralorganisation

6)

1 fra Ledernes

Hovedorganisation

7)

1 fra

Amtsrådsforeningen i Danmark

8)

3 fra Kommunernes

Landsforening

9)

1 fra Københavns og

Frederiksberg Kommuner i fællesskab

10)

1 fra De Samvirkende

Invalideorganisationer

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren

udpeger på samme måde 1 suppleant for hver af de i rådet repræsenterede

organisationer og myndigheder, dog således at der udpeges 2 suppleanter for

organisationer med flere end 3 pladser. Under et medlems midlertidige forfald

indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke

er

indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i rådets møder uden

stemmeret.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren udpeger rådets formand og en suppleant for denne

efter

indstilling fra rådets medlemmer.

Stk. 4.

Der

tilforordnes Beskæftigelsesrådet 3 repræsentanter for

Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet, 1

repræsentant

for Socialministeriet, 1 repræsentant for Undervisningsministeriet og 1

repræsentant for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Stk. 5.

Medlemmerne, herunder formanden, suppleanterne samt de tilforordnede udpeges

for en 4-årig periode. Udpegningen finder sted den 1. juni efter begyndelsen

af

den kommunale valgperiode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode,

gælder den til periodens udløb.

Stk. 6.

Beskæftigelsesrådet

fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren drager omsorg for varetagelse af

Beskæftigelsesrådets

sekretariatsforretninger.

Opgaver

Samspillet på centralt plan

§ 31.

Beskæftigelsesrådet

medvirker i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen gennem rådgivning af

beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren

om:

1)

Planlægning af

beskæftigelsesindsatsen for den statslige arbejdsformidling, herunder

arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter, og spørgsmål vedrørende indsatsen

over for personer, der ikke kan klare

et job på almindelige vilkår, samt fastsættelse af mål for kommende års

indsats

og prioriteringen af arbejdsformidlingens indsatsområder.

2)

Ministerens udmelding

af bevilling, mål og resultatkrav i beskæftigelsesindsatsen til

Arbejdsmarkedsrådet.

3)

Opfølgning på den

regionale beskæftigelsesindsats.

4)

Overvågning af

udviklingen på arbejdsmarkedet.

5)

Forslag til love og

anden regelfastsættelse på det beskæftigelsespolitiske område.

Stk. 2.

Beskæftigelsesrådet afgiver hvert år en arbejdsmarkedspolitisk redegørelse,

bl.a. på baggrund af redegørelserne fra koordinationsudvalgene, jf.

§ 41,

om udviklingen på arbejdsmarkedet og om beskæftigelsesindsatsen, herunder

arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Redegørelsen ledsages af de

forslag

til ændringer, som rådet finder ønskelige.

Stk. 3.

Beskæftigelsesrådet afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren om

iværksættelse af analyser samt forsøgs- og udviklingsinitiativer inden for

beskæftigelsesindsatsen.

Stk. 4.

Beskæftigelsesrådet

skal understøtte den lokale indsats, der varetages af koordinationsudvalgene.

§ 32.

Beskæftigelsesrådet

udarbejder til beskæftigelsesministeren forud for hvert finansår forslag til

budget for arbejdsformidlingens beskæftigelsesindsats og bidrager med forslag

til den del af bevillingen til driften af arbejdsformidlingen, der vedrører

arbejdsformidlingens

ordinære aktiviteter. Beskæftigelsesrådet udarbejder endvidere til

beskæftigelsesministeren forslag til mål, resultatkrav og kriterier for

fordeling af bevillingerne til arbejdsmarkedsrådene og regionscheferne, jf.

§ 55.

Stk. 2.

Med henblik

på en særlig indsats kan der på finansloven afsættes en mindre del af

bevillingen til arbejdsformidlingens beskæftigelsesindsats til en central

pulje. Beskæftigelsesministeren forestår anvendelsen af den centrale pulje

efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet.

Kapitel 7

De regionale Arbejdsmarkedsråd

Formål

§ 33.

Til varetagelse af opgaver i forbindelse med styringen af

beskæftigelsesindsatsen nedsætter beskæftigelsesministeren et

arbejdsmarkedsråd

i hver region, jf. § 6.

Sammensætning

§ 34.

Arbejdsmarkedsrådet består, af 1 formand og 22 andre medlemmer.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af

Arbejdsmarkedsrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede

organisationer og myndigheder, jf. dog stk. 3, således:

1)

5 fra Dansk

Arbejdsgiverforening

2)

5 fra

Landsorganisationen i Danmark

3)

1 fra

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger

4)

1 fra Funktionærernes

og Tjenestemændenes Fællesråd

5)

1 fra Akademikernes

Centralorganisation

6)

1 fra Ledernes

Hovedorganisation

7)

3 fra amtsrådet

8)

4 fra kommunerne i

amtet i fællesskab

9)

1 fra De Samvirkende

Invalideorganisationer

Stk. 3.

Samtidig

udpeges på samme måde 1 suppleant for hvert medlem.

Stk. 4.

Bortset fra

formanden og suppleanten for denne udpeges medlemmerne, suppleanterne og de

tilforordnede for en 4-årig periode. Udpegningen finder sted den 1. juni

efter

begyndelsen af den kommunale valgperiode. Finder udpegningen sted i løbet af

en

periode, gælder den til periodens udløb.

Stk. 5.

Rådets

formand og suppleanten for denne udpeges af medlemmerne af

Arbejdsmarkedsrådet

for en 2-årig periode.

Stk. 6.

Arbejdsmarkedsrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 7.

Regionschefen,

jf .

§&n

§ 8, varetager Arbejdsmarkedsrådets

sekretariatsforretninger.

Opgaver

§ 35.

Arbejdsmarkedsrådet udarbejder forslag til budget for beskæftigelsesindsatsen

i

regionen og bidrager med forslag til budget for den del af bevillingen til

driften af arbejdsformidlingen, der vedrører arbejdsformidlingens ordinære

aktiviteter. Arbejdsmarkedsrådet træffer bestemmelse om anvendelse af

bevillingen til beskæftigelsesindsatsen inden for de udmeldte bevillinger,

prioriteringer samt mål og resultatkrav.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedsrådet tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen ved:

1)

Planlægning af den

arbejdsmarkedspolitiske indsats i regionen, herunder fastsættelsen af mål og

resultatkrav for indsatsen.

2)

Løbende overvågning

af den arbejdsmarkedspolitiske indsats.

3)

Dimensionering og

prioritering af de arbejdsmarkedspolitiske redskaber og medvirken ved

dimensionering og prioritering af arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter.

4)

Samordning af

arbejdsformidlingens og (amts)kommunernes varetagelse af

beskæftigelsesindsatsen.

5)

Koordinering af

uddannelses- og erhvervsvejledningen samt det virksomhedsopsøgende arbejde.

6)

Beslutning om

udarbejdelse af analyser og prognoser for udviklingen på arbejdsmarkedet i

regionen.

7)

Beslutning om

gennemførelse af forsøgs- og udviklingsaktiviteter i regionen på det

arbejdsmarkedspolitiske område.

§ 36.

De

regionale arbejdsmarkedsråd får inden for en nærmere fastsat mindre del af

bevillingen til beskæftigelsesindsatsen mulighed for at iværksætte særlige

initiativer med henblik på at sikre et velfungerende arbejdsmarked.

Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler.

Kapitel 8

Koordinationsudvalg

Formål

§ 37.

Kommunalbestyrelsen

nedsætter et koordinationsudvalg, der skal samordne og udvikle den lokale

forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på

arbejdsmarkedet.

Stk. 2.

Formålet

med udvalgets arbejde er at øge beskæftigelsesmulighederne for borgere, der

er

i fare for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet eller borgere, der ikke

eller kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på almindelige vilkår.

§ 38.

Der

afsættes 145 mio. kr. årligt (1. januar 1999) til koordinationsudvalgene til

fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer, herunder

tværkommunale

initiativer og initiativer i samarbejde med organisationer i lokale forhold,

herunder lokale ressourcer og behov.

Stk. 2.

Midlerne

anvendes til efter lokale forhold at udvikle og underbygge virksomhedernes

medvirken i revalideringen samt andre virksomhedsrettede tilbud, f.eks. ved

formidling af tilbud gennem særlige formidlingshuse eller centre, som dækker

et naturligt erhvervsmæssigt opland, samt udvikling af nye tilbud og nye

jobtyper til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, eller som i øvrigt

har

svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Midlerne kan herudover anvendes

til opkvalificering og efteruddannelse af medarbejdere, evaluering og

formidling som led i et udviklingsprojekt.

Stk. 3.

Koordinationsudvalget beslutter inden for de overordnede rammer, som kommunen

har afstukket for den forebyggende beskæftigelsesindsats, til hvilke formål

midlerne anvendes. Kommunen sørger for at tilvejebringe grundlaget for, at

koordinationsudvalget kan løse denne opgave. Kommunen udfører udvalgets

beslutning om anvendelse af midlerne. Administration, regnskab m.v. varetages

af kommunen. Er der uenighed mellem koordinationsudvalget og kommunen om,

hvorvidt anvendelsen af midlerne ligger inden for de overordnede rammer, kan

midlerne ikke anvendes.

Opgaver

§ 39.

Koordinationsudvalget

følger og rådgiver kommunalbestyrelsen om

1)

kommunens indsats med

hensyn til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, revalidering

efter lov om aktiv socialpolitik, opfølgning af sager om sygedagpenge m.v.,

2)

hjælp til

forsørgelse,

3)

andre former for

hjælp, der har til formål, at borgeren opnår eller fastholder tilknytning til

arbejdsmarkedet,

4)

kommunens

beskæftigelsesindsats over for flygtninge og indvandrere.

Stk. 2.

Koordinationsudvalget

giver endvidere inden for sit område rådgivning til andre, f.eks.

virksomheder

og faglige organisationer.

Stk. 3.

Koordinationsudvalget

medvirker til at udvikle samarbejdet mellem kommunen og dens samarbejdsparter

i

forhold til den arbejdsmarkedsrettede indsats.

§ 40.

Koordinationsudvalget

modtager underretning om kommunens anvendelse af virksomhedspraktik efter lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 11.

§ 41.

Koordinationsudvalget

giver en gang om året en samlet redegørelse til kommunalbestyrelsen.

Redegørelsen sendes samtidig til Beskæftigelsesrådet.

§ 42.

Kommunalbestyrelsen

giver koordinationsudvalget de oplysninger, der er nødvendige for, at

udvalget

kan løse sine arbejdsopgaver.

Stk. 2.

Kommunen

betaler udgifterne ved udvalgets virksomhed.

Sammensætning

§ 43.

Koordinationsudvalget

består af mindst 1 medlem udpeget af kommunalbestyrelsen blandt dens

medlemmer,

og følgende organisationer udpeger hver mindst 1 medlem:

1)

De Samvirkende

Invalideorganisationer

2)

Landsorganisationen i

Danmark

3)

Dansk

Arbejdsgiverforening

4)

Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd

5)

Praktiserende Lægers

Organisation i deres egenskab af repræsentant for erhvervet praktiserende

læger

6)

Den regionale

arbejdsformidling

Derudover udpeger det lokale integrationsråd 1 medlem.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

beslutter, hvor mange medlemmer udvalget skal bestå af. De organisationer,

der

er nævnt i stk. 1, skal have tilbud om at have samme antal medlemmer i

udvalget. Antal medlemmer fra kommunalbestyrelsen kan ikke være større end

det antal

medlemmer, som de enkelte organisationer får tilbud om at udpege.

Stk. 3.

Medlemmerne

af organisationerne, jf. stk. 1, nr. 1-6, skal repræsentere vedkommende

lokale organisationer, afdelinger el.lign.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen

kan herudover udpege medlemmer, der repræsenterer andre organisationer eller

private i lokalområdet.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen

fastsætter forretningsordenen for koordinationsudvalget.

§ 44.

Hvis

det ikke er muligt at få udpeget organisationsrepræsentanter, kan

koordinationsudvalget nedsættes med et mindre antal medlemmer.

Koordinationsudvalget skal dog bestå af mindst 4 medlemmer, som repræsenterer

4

forskellige organisationer.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

skal hele tiden tilstræbe, at koordinationsudvalget sammensættes i

overensstemmelse med § 43.

Fælles koordinationsudvalg

§ 45.

Kommuner

kan opfylde deres pligt efter § 37 ved i fællesskab at oprette et

koordinationsudvalg. Udvalgets sammensætning følger bestemmelserne i

§ 43.

Dog udpeger hver kommunalbestyrelse mindst 1 medlem blandt sine medlemmer. De

øvrige medlemmer udpeges i fællesskab af de deltagende kommunalbestyrelser

efter indstilling fra organisationerne.

Stk. 2.

Kommunerne

deler udgifterne efter aftale, herunder med hensyn til vederlag m.v., jf.

§ 46.

Diæter m.v.

§ 46.

Kommunalbestyrelsen

kan beslutte, at medlemmerne af koordinationsudvalget får diæter, erstatning

for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne

i

§ 16 a i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

En

beslutning efter stk. 1 skal omfatte alle medlemmer af udvalget, dog kan

medlemmer af kommunalbestyrelsen ikke modtage diæter. Endvidere kan kommunalt

eller statsligt ansatte ikke modtage diæter, når deres arbejde i udvalget er

et

led i pågældendes almindelige arbejde.

Stk. 3.

Repræsentanten for Praktiserende Lægers Organisation, jf. § 43,

stk. 1, nr. 5, honoreres efter taksten for socialmedicinsk samarbejde

efter landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og

Praktiserende Lægers Organisation.

Afsnit V

Generelle bestemmelser

Kapitel 9

Kvote for ansættelse med løntilskud efter kapitel 12

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

§ 47.

Inden

for eget forvaltningsområde eller i anden offentlig eller offentligt støttet

institution har (amts)kommunerne og staten pligt til at fremskaffe en given

kvote for ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, til ledige dagpengemodtagere. Kvoten fastsættes én

gang

årligt af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet.

Kapitel 10

Udveksling og videregivelse af oplysninger m.v.

§ 48.

Til brug for vejledningen af ledige, varetagelse af indsatsen efter lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, den koordinerede indsats over for den ledige,

opdateringen af Beskæftigelsesministeriets IT-systemer samt opgørelsen af

forbrug af offentlige forsørgelsesydelser kan der udveksles relevante

oplysninger mellem følgende: Beskæftigelsesministeriet, arbejdsformidlingen,

(amts)kommunerne og arbejdsløshedskasserne, Undervisningsministeriet,

SU-styrelsen, Det Centrale Personregister og Det Centrale

Virksomhedsregister.

§ 49.

Som led i formidlingssamarbejdet mellem EU/EØS-medlemslande, kan

arbejdsformidlingen videregive oplysninger om danske arbejdsgiveres ønsker om

arbejdskraft (jobordrer) med angivelse af arbejdsgiverens navn og adresse,

arbejdets karakter m.v. via edb til disse landes arbejdsmarkedsmyndigheder.

Kapitel 11

Statistik, analyse, information m.v.

§ 50.

Kommunen, amtskommunen og de sociale nævn har pligt til at:

1)

tilvejebringe og

indsende statistiske oplysninger m.v., som beskæftigelsesministeren anmoder

om,

2)

give

Beskæftigelsesministeriet oplysninger om kommunens beslutninger og

forventninger vedrørende udviklingen på det beskæftigelsesmæssige område, som

kommunen har ansvaret for, herunder om de mål, de har sat for udviklingen.

3)

medvirke til

temaplanlægning i kommunepaneler samt til at skaffe uddybende oplysninger om

udviklingen på særlige områder.

§ 51.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om omfanget af oplysninger, jf.

§ 50, og om, hvordan de skal ajourføres og indsendes.

Kapitel 12

Oprettelse og drift af registre

§ 52.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om den i § 48

nævnte

dataudveksling, herunder om, hvordan kommunerne og andre skal levere

oplysninger om personer, som er omfattet af lov om aktiv socialpolitik, lov

om

social service, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel eller lov om

børnepasningsorlov samt andre arbejdsmarkedsrettede love til

Beskæftigelsesministeriets og arbejdsformidlingens IT-systemer.

§ 53.

Beskæftigelsesministeren kan oprette og drive IT-systemer til behandling af

personoplysninger vedrørende beskæftigelsesindsatsen.

Stk. 2.

IT-systemerne

kan indgå i et sammenhængende system. Dette system kan blandt andet benyttes

til at udarbejde arbejdsmarkedsstatistikker, at føre statens tilsyn med de

statsanerkendte arbejdsløshedskasser, at formidle arbejdskraft og at løse

opgaver, som udføres i samarbejde med arbejdsløshedskasser, kommuner og

uddannelsesadministration m.v.

Stk. 3.

Data i

Beskæftigelsesministeriets IT-systemer kan samkøres, i det omfang det tjener

et

administrativt formål i Beskæftigelsesministeriet. Data i

Beskæftigelsesministeriets IT-systemer kan endvidere samkøres med data i

kommunernes og arbejdsløshedskassernes IT-systemer, i det omfang det tjener

et

administrativt formål i Beskæftigelsesministeriet. Samkøring af data kan

endelig omfatte sammenstilling og samkøring af oplysninger i kontroløjemed,

hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i

forbindelse med udbetaling af ydelser.

Stk. 4.

Fra

borgere, kommuner, arbejdsløshedskasser og andre samarbejdspartnere kan der

etableres direkte adgang til Beskæftigelsesministeriets IT-systemer, f.eks.

via

internettet.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for indhentning og behandling

af

oplysninger til brug for IT-systemerne.

Afsnit VI

Finansiering og ikrafttræden

Kapitel 13

Finansiering af den statslige arbejdsformidling

§ 54.

De

løbende udgifter til arbejdsformidlingen afholdes af staten.

§ 55.

På

finansloven afsættes til den statslige arbejdsformidling bevillinger til

beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesministeren fordeler efter udtalelse

fra

Beskæftigelsesrådet bevillingerne til arbejdsmarkedsrådene og

regionscheferne.

En mindre del af bevillingstildelingen kan gøres resultatafhængig.

Kapitel 14

Ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 56.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2003.

§ 57.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt

fremsatte lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats, der implementerer 2.

fase af den politiske aftale, der er indgået mellem VK-regeringen,

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt

Folkeparti om den fremtidige beskæftigelsespolitik Flere i arbejde . Med

vedtagelsen af L 60, 61 og 62 den 11. december 2002, som lov nr. 1035, lov

nr.

1036 og lov nr. 1037 alle af 17. december 2002 er 1. fase blevet

implementeret.

Lovforslaget skal endvidere ses i sammenhæng med de

samtidigt fremsætte forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik,

lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse, lov om social

service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om

individuel boligstøtte og integrationsloven.

Aftalen om den fremtidige beskæftigelsesindsats betyder en

gennemgribende harmonisering af regelsættet for forsikrede ledige og

modtagere

af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, og der er hermed taget første

skridt frem mod et sammentænkt arbejdsmarkedssystem.

Samtidig med at reglerne om tilbud til forsikrede ledige og

tilbud til personer, der modtager ydelser efter lov om en aktiv socialpolitik

foreslås harmoniseret og samlet i en ny lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats,

foreslås det, at reglerne om ansvaret for og styringen af

beskæftigelsesindsatsen samles i en ny selvstændig lov.

For så vidt angår forsikrede ledige er de gældende regler

om arbejdsformidlingens ansvar for og styringen af beskæftigelsesindsatsen

samt

tilbud nu fastsat i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

De tilsvarende regler for personer, der er omfattet af lov

om aktiv socialpolitik, for eksempel personer, der modtager kontanthjælp

eller

starthjælp, revalidender m.v. er fastsat i henholdsvis lov om retssikkerhed

og

administration på det sociale område og lov om aktiv socialpolitik.

Reglerne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik vil med de

ændringer, der følger af aftalen om Flere i arbejde i sin helhed blive

erstattet af regler i henholdsvis lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og

lov

om ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen. Loven om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik vil derfor blive ophævet.

For så vidt angår lov om aktiv socialpolitik vil der alene

være tale om, at nogle af bestemmelserne ophæves, idet de fremover vil være

fastsat i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, vil reglerne heri fortsat være gældende for kommunernes

administration

inden for det sociale område og også i forhold til lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Forslaget til lov om ansvaret for og styringen af den

aktive beskæftigelsesindsats medtager nogle bestemmelser, der efter gældende

regler er fastsat i retssikkerhedsloven. Der er derfor samtidig hermed som

nævnt ovenfor fremsat forslag til ændring af lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

Ad Afsnit I: Lovens formål og ansvar og Afsnit II:

Ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen

Efter hidtil gældende regler er det arbejdsformidlingen,

kommunerne og amtskommunerne, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen.

Forslaget ændrer ikke herved.

Det er overordnet fastsat, at andre aktører kan inddrages i

indsatsen, jf. nedenfor afsnit III.

Med det øgede fokus på samarbejde om indsatsen er der behov

for, at arbejdsformidlingen, kommunerne og amtskommunerne kan indgå i et

tættere samarbejde om den fremtidige indsats med henblik på at fremme en

sammenhængende beskæftigelsesindsats.

Der er derfor indsat en bestemmelse, der skal give

ministeren hjemmel til, at der kan gennemføres forsøgs- og

udviklingsinitiativer inden for beskæftigelsesindsatsen, hvor bestemmelserne

i

styrelsesloven kan fraviges.

Sigtet er, at der kan iværksættes forsøg inden for

arbejdsformidlingssystemet og med samarbejdsrelationer mellem

arbejdsformidlingen, kommunerne, herunder amtskommunerne for at styrke den

beskæftigelsesmæssige indsats.

Ad Afsnit III: Andre aktører

Med L 61 vedtaget som lov nr. 1036 af 17. december 2002

blev aftalen om inddragelse af andre aktører udmøntet for så vidt angår

arbejdsformidlingen i nye bestemmelser i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik.

Disse bestemmelser videreføres i dette lovforslag.

Efter lov om aktiv socialpolitik § 8 c, stk. 2,

har kommunerne haft særlig hjemmel til at indgå aftaler med private

virksomheder, foreninger, organisationer eller andre om at varetage tilbud i

form af aktivering og revalidering. Der er tale om en videreførelse af disse

bestemmelser i dette lovforslag.

Det er hensigten, at andre aktører såvel små som store

med speciale i tilbud til særlige målgrupper fremover i langt større omfang

skal inddrages i hele beskæftigelsesindsatsen: I kontaktforløb,

formidlingsarbejdet og gennemførelsen af arbejdsmarkedsrettede tilbud.

Andre aktører kan inddrages i sammenhængende forløb, hvor

tilbud, kontaktforløb og formidling integreres. Derudover kan andre aktører

bidrage med leverance af enkeltstående aktive tilbud, kontaktforløb og

formidling. Der lægges ikke nogen begrænsninger på de aktiviteter, som andre

aktører kan varetage fx rammer for varighed, indhold og pris ved inddragelse

af

andre aktører. Det afgørende er, at indsatsen er tilpasset den enkeltes

ressourcer

og behov, og at der er et klart og målrettet jobsigte.

Ved at overdrage opgaver til en anden aktør, får denne

anden aktør ikke kompetence til myndighedsudøvelse, og en anden aktør kan

derfor ikke træffe afgørelser, der umiddelbart kan få konsekvenser for den

lediges rettigheder og pligter.

For at sikre lediges retsstilling og for at sikre

offentligheden indsigt med den virksomhed, som andre gennemfører for

arbejdsformidlingen/ kommunen, vil det være nødvendigt, at det i aftalen med

den anden aktør, bliver fastsat, at kontakten mellem den anden aktør og den

ledige skal ske i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i

forvaltningsloven, offentlighedsloven og øvrige regler for

forvaltningsvirksomhed fx reglerne om tavshedspligt.

Den beskæftigelsesindsats, der gennemføres hos en anden

aktør, skal således ske efter en dialog med den ledige, hvor denne har

mulighed

for at fremsætte sine synspunkter til de forslag, som aktøren kommer med,

ligesom den lediges synspunkter skal indgå i vurderingen af, hvilke

initiativer

der skal iværksættes.

Den anden aktør må derfor, hvis den ledige ikke er enig i

indsatsen og ønsker arbejdsformidlingen/kommunen inddraget i spørgsmålet,

kunne

redegøre for de overvejelser, der ligger til grund for det konkrete forslag

til

initiativ i beskæftigelsesindsatsen, således at arbejdsformidlingen/kommunen

har et grundlag for at træffe en afgørelse i sagen.

Arbejdsformidlingen/kommunen vil have en pligt til at påse,

at den anden aktør efterlever de betingelser, der er fastsat i aftalen.

Når flere andre aktører (offentlige eller private) med

samme effektivitet kan forventes at bringe den ledige i beskæftigelse, skal

den

ledige have mulighed for at vælge.

Andre aktører kan inddrages ved

samarbejdsaftaler/partnerskaber uden betalingsrelationer og ved udbud efter

gældende regler herfor. Inddragelse af andre aktører i kontaktforløbet i AF

vil

dog alene kunne ske efter udbud.

Med henblik på at sikre kvalitet via specialisering, fx for

så vidt angår særlige målgrupper, gives der mulighed for i langt højere grad

at

gennemføre udbud på tværs af regioner, herunder via landsdækkende

rammeaftaler

og samarbejdsaftaler. Beskæftigelsesrådet vil blive hørt i forbindelse med

prioriteringen af målgrupper i forbindelse med eventuelle landsdækkende

rammeaftaler.

Med lovforslaget præciseres det, at Arbejdsmarkedsstyrelsen

kan gennemføre landsdækkende udbudsforretninger og indgå landsdækkende

samarbejdsaftaler, der er forpligtende for de enkelte AF-regioner.

Prioriteringen af områder, herunder målgrupper for en særlig indsats, hvor

der

skal etableres landsdækkende udbudsforretninger og samarbejdsaftaler, indgår

i

kontraktstyringen af AF og i de årlige kontraktforhandlinger med regionerne.

Der vil til den landsdækkende indsats kunne blive reserveret midler fra

bevillingen

til beskæftigelsesindsatsen til senere fordeling.

Målet er, at betalingen for indsatsen, hvor den ved

inddragelse af andre aktører baseres på udbud, som hovedregel bliver

resultatafhængig. Formålet er at skabe større fokus på effekter og resultater

end på volumen i indsatsen. Betingelsen for udbetaling af resultatafhængig

aflønning er som udgangspunkt, at den ledige er i et varigt ordinært job i en

periode efter forløbets afslutning.

For at sikre en betydelig inddragelse af andre aktører i

beskæftigelsesindsatsen skal der opstilles måltal for, i hvor stor en del af

indsatsen arbejdsformidlingen og kommunerne skal inddrage andre aktører. Som

anført i bemærkninger til L 61, vedtaget som lov nr. 1036 af 17. december

2002,

vil der i forbindelse med kontraktprocessen for arbejdsformidlingen blive

fastlagt måltal for inddragelse af andre aktører, og i den forbindelse vil

det

regionale arbejdsmarkedsråd blive inddraget i en nærmere drøftelse af den

overordnede udmøntning af resultatkontraktens mål. For kommunerne vil det ske

ved, at hver enkelt kommune forpligtes til at opstille måltal for

inddragelsen

af andre aktører fx for en 3-årig periode. Beskæftigelsesministeren får

hjemmel

til at fastsætte regler for kommunernes fastsættelse af måltal herunder bl.a.

om offentliggørelse og begrundelse for tallene.

Kommunerne og arbejdsformidlingen skal fremlægge

informationer om egne enhedsomkostninger ved beskæftigelsesindsatsen på

hjemmesiden m.v., således at konkurrencevilkår og omkostningsforhold bliver

gennemskuelige. Der vil blive fastsat regler for disse informationer.

Der kan herunder blandt andet fastsættes regler om

beregning og offentliggørelse af enhedsomkostninger fx. for individuelle

kontaktforløb, for samtaler om jobplaner og for øvrige aktiviteter, der kan

indgå i kontaktforløbet. Der kan endvidere fastsættes regler om beregning og

offentliggørelse af enhedsomkostninger for deltagelse i tilbud samt

kombinerede

forløb.

Der afsættes ikke en selvstændig økonomisk ramme til

betaling af andre aktører. Arbejdsformidlingen og kommunen finansierer forløb

købt hos andre aktører inden for henholdsvis arbejdsformidlingens økonomiske

ramme og de kommunale budgetter.

I øvrigt gælder udfordringsretten , som pr. 6. juni 2002

er indført i §§ 62 a og 62 b i den kommunale styrelseslov. Med

udfordringsretten har private aktører ret til at udfordre kommuner ved at

afgive tilbud på udførelse af kommunale opgaver, hvorefter

kommunalbestyrelsen

bortset fra i en række nærmere angivne tilfælde - er forpligtet til at

sammenligne tilbudets omkostninger med egne omkostninger for herefter at

beslutte, om opgaven fortsat skal varetages af kommunen selv, eller af andre.

Ad Afsnit IV: Kollegiale organer og samspillet med

myndighederne om den aktive beskæftigelsesindsats

Med lovforslaget udmøntes aftalen om, at Landsarbejdsrådet

og Det Sociale Råd lægges sammen til et nyt råd Beskæftigelsesrådet.

Det bliver Rådets opgave - ud over Landsarbejdsrådets

hidtidige opgaver - at være rådgivende overfor beskæftigelsesministeren i

spørgsmål vedrørende beskæftigelsespolitikken, og ifølge aftalen herunder

også

indsatsen overfor personer, der ikke kan klare et job på almindelige vilkår,

ligesom Rådet skal understøtte den lokale indsats, der varetages af

koordinationsudvalgene.

Beskæftigelsesrådets sammensætning svarer til den nuværende

repræsentation i Landsarbejdsrådet suppleret med De Samvirkende

Invalideorganisationer, der var medlem af Det Sociale Råd og en tilforordnet

for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Beskæftigelsesrådet vil blive hørt om bekendtgørelser, der

fastsættes med hjemmel i lov om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats, ligesom Rådet høres om bekendtgørelser, der fastsættes

med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For så vidt angår de regionale arbejdsmarkedsråd bliver

rådet udvidet med en repræsentant for De Samvirkende Invalideorganisationer,

idet rådet fremover vil være klageinstans for klager over bl.a. løntilskud

til

nyuddannede handicappede og afslag fra arbejdsformidlingen på hjælpemidler

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Som led i aftalen vil der kunne prioriteres anvendelse af

midler til en særlig indsats overfor bestemte målgrupper, hvor der kan være

en

arbejdsmarkedspolitisk begrundelse for en landsdækkende indsats. Med henblik

herpå er det nu i bestemmelsen om rådets anvendelse af bevillingen til

beskæftigelsesindsatsen fastsat, at dette skal ske indenfor de af ministeren

udmeldte bevillinger og prioriteringer samt mål og resultatkrav. Som

målgruppe

kan fx nævnes personer med langvarig uddannelse.

Der er endvidere i bestemmelsen, hvorefter de regionale

arbejdsmarkedsråd kan iværksætte særlige initiativer med henblik på at sikre

et

velfungerende arbejdsmarked, indsat en udtrykkelig hjemmel til at kunne

iværksætte

initiativer overfor afskedigede i opsigelsesperioden.

For så vidt angår koordinationsudvalgene er der efter

aftalen indsat en repræsentant fra det lokale integrationsråd. Hensigten er

dels en forenklet udvalgsstruktur i integrationsindsatsen herunder en tættere

sammenhæng med beskæftigelsesindsatsen, dels at flytte den

arbejdsmarkedsrettede del af integrationsrådenes arbejde til

koordinationsudvalgene. Det foreslås, at koordinationsudvalgenes årlige

redegørelse sendes til Beskæftigelsesrådet, der med evt. bemærkninger vil

kunne

videresende denne til beskæftigelsesministeren og til de regionale

arbejdsmarkedsråd.

Ad Afsnit V: Generelle bestemmelser

Der er med bestemmelserne om tilbagebetaling af ydelser,

kvote for ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, udveksling og videregivelse af oplysninger m.v.,

statistik, analyse, information m.v. og oprettelse og drift af registre tale

om

en videreførelse af hidtil gældende regler for arbejdsformidlingen og

kommunerne.

Ad Afsnit VI: Finansiering og ikrafttræden

Aftalen om ny økonomistyringsmodel i arbejdsformidlingen,

blev jf. de almindelige bemærkninger til L 61, vedtaget som lov nr. 1036 af

17.

december 2002, implementeret med virkning fra 1. januar 2003.

Det betyder, at driftsudgifterne til aktivering m.v. styres

som en fast bevillingsramme, der med hensyntagen til ønsker om landsdækkende

udbud og prioriteringer fordeles mellem regionerne. Midlerne kan anvendes

frit

til køb af uddannelse, køb af kontakt- og vejledningsforløb hos andre

aktører.

Der styres således ikke længere på en gennemsnitspris.

Forslaget indeholder derfor ikke nye regler, men er en

videreførelse af allerede gældende regler.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

Forslaget har ingen økonomiske og administrative

konsekvenser for det offentlige, da der med forslaget alene sker en samling

af

bestemmelserne om arbejdsformidlingens og kommunernes ansvar og styring af

beskæftigelsesindsatsen, der hidtil har været fastsat i flere love.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne, da der med forslaget alene sker en samling af bestemmelserne om

styringen af arbejdsformidlingens og kommunernes ansvar og styring af

beskæftigelsesindsatsen, der hidtil har været fastsat i flere love.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen ligestillingsmæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Høringer

Forslaget har været sendt til høring i:

Landsarbejdsrådet

De Samvirkende

Invalideorganisationer

Kommunernes

Landsforening

Amtsrådsforeningen

Finansministeriet

Socialministeriet

Den Sociale

Ankestyrelse

Økonomi- og

Erhvervsministeriet

Ministeriet for

Flygtninge, Indvandrere og Integration

Undervisningsministeriet

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet

Københavns kommune

Frederiksberg

kommune

Datatilsynet

AF-regionerne

Foreningen af

socialchefer i kommunerne

Det Centrale

Handicapråd

Center for

Ligebehandling af Handicappede

Vurdering af

konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget har ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Formålsbestemmelsen afgrænser lovens område til det

samtidigt fremsatte lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og

beskæftigelsesindsatsen i lov om aktiv socialpolitik.

Til § 2

Bestemmelsen fastlægger overordnet, at det er

arbejdsformidlingen, kommunalbestyrelsen og amtsrådet, der ligesom hidtil har

ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, og at tilrettelæggelsen af indsatsen

skal

ske i samspil med Beskæftigelsesrådet, jf. kapitel 6, de regionale

arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 7 og de kommunale koordinationsudvalg, jf.

kapitel 8.

Til § 3

Bestemmelsen svarer til gældende regler, hvorefter såvel

arbejdsformidlingen som kommunerne kan inddrage andre aktører i indsatsen,

idet

ansvaret for indsatsen dog fortsat vil påhvile den ansvarlige myndighed. Der

kan henvises til § 38, stk. 2, § 39 b d , i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 ad 17. december 2002, til

§ 8 c, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik og til § 43,

stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

De

ansvarlige myndigheder har endvidere en forpligtelse til at føre tilsyn med,

hvordan opgaven løses.

Det er fastsat i aftalen om Flere i arbejde , at

inddragelse af andre aktører fremmes ved, at der opstilles mål for, i hvor

stor

en del af indsatsen arbejdsformidlingen og kommunerne skal inddrage andre

aktører. Det fremgår af aftalen, at dette for kommunernes vedkommende kan ske

ved, at hver enkelt kommune opstiller mål for inddragelsen af andre aktører

fx

for en 3-årig periode. Dette er fastsat i lovens § 25.

For arbejdsformidlingens vedkommende vil målfastsættelsen ske som

led i kontraktstyringen og indgå i de årlige kontraktsforhandlinger mellem de

regionale arbejdsmarkedsråd og beskæftigelsesministeren.

Til § 4

Forslaget giver bl.a. hjemmel til at iværksætte forsøgs- og

udviklingsinitiativer inden for beskæftigelsesindsatsen, herunder forsøg, der

vedrører samarbejdsrelationer mellem kommuner, amtskommuner og

arbejdsformidlingen.

Den gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der

foreslås ophævet i det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, indeholder i § 27, stk. 2, en hjemmel til at

beskæftigelsesministeren kan iværksætte forsøgs- og udviklingsinitiativer.

Med

ønsket om et øget samarbejde om beskæftigelsesindsatsen mellem

arbejdsformidlingen, kommunerne og andre aktører foreslås det, at

beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler for

forsøgs- og udviklingsinitiativer. Beskæftigelsesrådet vil som rådgivende for

ministeren blive hørt om iværksættelsen af forsøgs- og udviklingsinitiativer.

For at sikre, at velbegrundede forsøgs- og

udviklingsinitiativer vil kunne iværksættes, omfatter muligheden for forsøg

alle regler i loven.

Til § 5

Bestemmelsen svarer til gældende bestemmelse i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik § 53, stk. 2.

Til § 6

Efter gældende bestemmelse i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik § 51, 1. pkt. omfatter det regionale arbejdsmarked

et amt. Beskæftigelsesministeren vil med hjemmel i § 4 have mulighed for

at fravige bestemmelsen, fx hvis der regionalt måtte opstå et ønske om en

anden

geografisk opdeling, for herved at kunne give en bedre service til

virksomheder

og arbejdssøgende.

Til § 7

Bestemmelsen svarer med en redaktionel ændring til

bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 54.

Bestemmelsen indeholder lovgrundlaget for den eksisterende

arbejdsformidling. Udover det arbejdsformidlingskontor, der ledes af

regionschefen, og som i daglig tale kaldes regionskontoret, er der frihed til

at oprette arbejdsformidlingskontorer i takt med skiftende krav til en

hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdsformidlingens struktur i de enkelte

regioner. Organiseringen af arbejdsformidlingen i regionen skal godkendes af

Arbejdsmarkedsrådet efter indstilling fra regionschefen. Arbejdsmarkedsrådet

har således betydelig indflydelse på opbygningen af arbejdsformidlingen i

regionen.

Til § 8

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik § 55.

Bestemmelsen fastsætter regler om ansættelse af

regionschefen og arbejdsformidlingens øvrige personale. Bestemmelsen i

stk. 3

, hvorefter

arbejdsformidlingens øvrige personale ansættes af Arbejdsmarkedsstyrelsen

efter

indstilling fra regionschefen, skal medvirke til at sikre et bredt

ansættelsesområde og et generelt højt kvalifikationsniveau for

arbejdsformidlingens personale. Med bestemmelsen videreføres den hidtidige

praksis, hvorefter regionschefen som hovedregel er bemyndiget til at håndtere

det fulde ansættelsesforløb.

Til § 9

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik § 61, med en redaktionel ændring af stk. 3.

Efter bestemmelsen i

stk. 1

varetager regionschefen driften af arbejdsformidlingen i regionen i

overensstemmelse med den af Arbejdsmarkedsrådet tilrettelagte

abejdsmarkedsindsats.

Regionschefen har efter

stk. 2

ansvaret for iværksættelse af Arbejdsmarkedsrådets beslutninger. Det betyder,

at arbejdsformidlingen har ansvaret for at gennemføre indsatsen. Finder

regionschefen, at der er tvivl om lovligheden af rådets beslutninger, skal

regionschefen straks underrette beskæftigelsesministeren herom.

Beskæftigelsesministeren vil herefter tage stilling til, hvorledes

spørgsmålet

skal løses.

Til § 10

Bestemmelsen er ny men er en oplistning af

arbejdsformidlingens hidtidige opgaver, der fortsat skal varetages af

arbejdsformidlingen.

Til § 11

Bestemmelsen i

stk. 1

svarer til bestemmelsen i § 4 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Bestemmelsen i

stk. 2

svarer med

en redaktionel ændring til bestemmelsen i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik

§ 9, stk. 1, og 3, 1. pkt. Der er således ikke tale om

indholdsmæssig

ændring i forhold til den nugældende retstilstand for arbejdsformidlingens

opgaver overfor arbejdssøgende.

Til § 12

Bestemmelsen svarer - med nr. 3 som ny - til bestemmelsen i

lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 10. Bestemmelsen fastsætter, at

arbejdsformidlingen generelt har opgaven med at vejlede og informere

arbejdssøgende om arbejdsmuligheder og virksomheder om arbejdskraft.

Til § 13

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik § 10 c, stk. 7, som ændret ved lov nr. 1036

af

17. december 2002. Alle ledige dagpengemodtagere er omfattet af et

individuelt

tilpasset kontaktforløb, jf. det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov

om

en aktiv beskæftigelsesindsats. Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan

fastsætte regler om den lediges kontakt med arbejdsformidlingen, herunder om

de

nærmere procedurer for kontaktforløbet, samt om, hvordan vurderingen skal

foretages, herunder visitationsmetoder i kontaktforløbet.

Hensigten er, at der skal fastsættes ensartede regler om

visitationsmetoder for kontaktforløbet for dagpengemodtagere og for modtagere

af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Til § 14

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område, § 15, og fastlægger kommunens

ansvar på det beskæftigelsesmæssige område efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om dagpenge ved

sygdom

eller fødsel.

Til § 15

Bestemmelsen svarer med en redaktionel ændring til

bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 38, stk. 3

og

4. Bestemmelsen i

stk. 2

svarer

til bestemmelsen i lov om aktiv socialpolitik § 8a, og pålægger kommunen

at sørge for, at personer, der søger om hjælp efter lov om aktiv

socialpolitik,

og som umiddelbart vil kunne formidles til arbejde, bliver tilmeldt

arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Bestemmelsen pålægger endvidere

kommunen at sørge for, at personerne afmeldes arbejdsformidlingen, når der

ikke

længere udbetales hjælp til dem, fx fordi de er kommet i arbejde igen. Dette

skal medvirke til at sikre, at personer, der er tilmeldt arbejdsformidlingen,

også reelt står til rådighed for et arbejde.

Kommunerne kan som hidtil formidle arbejde til alle, der

enten søger eller modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Formidling

af arbejde til disse grupper forudsætter ikke en aftale med

arbejdsformidlingen.

Til § 16

Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til

bestemmelsen i lov om aktiv socialpolitik § 8 b, og ophæves i det

samtidigt hermed fremsatte lovforslag om ændring af lov om aktiv

socialpolitik.

Formålet med ordningen om virksomhedsservice er at lette de

private virksomheders administrative vanskeligheder i forbindelse med

ansættelse

af personer på særlige vilkår, fx personer i fleksjob, skånejob, individuel

jobtræning og virksomhedsrevalidering. Kommunens servicevirksomhed skal

bidrage

til, at virksomhederne får lettere ved at overskue og anvende de forskellige

ordninger og støttemuligheder, således at tilskyndelsen for virksomhederne

til

at gøre en aktiv social indsats bliver forøget.

Kommunens virksomhedsservice kan indebære:

at virksomheden får

en lettere adgang til at få vejledning om mulighederne for støtte efter den

sociale

lovgivning og efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

at virksomhederne

får en lettere adgang til at ansætte en person på særlige vilkår,

at formidlingen af

job kan ske hurtigt og smidigt, herunder ved matchning af person og job,

at virksomhederne

bliver aflastet administrativt ved ansættelse af personer på særlige vilkår,

at virksomheden

under ansættelsesforholdet kan søge råd og vejledning, og

at virksomheden

generelt kan søge vejledning mv, fx til at fastholde personer -

langtidssygemeldte

eller andre - der er i risiko for at blive udstødt af arbejdsmarkedet.

Det kan ved tilrettelæggelsen af ordningen være en

hensigtsmæssig måde at lette virksomhedernes administrative vanskeligheder

på,

at virksomhederne får én adgang til kommunen, fx i form af en fast

kontaktperson.

Det vil være naturligt, at kommunen drøfter initiativer

omkring ordningen med virksomhedsservice med koordinationsudvalget.

Til § 17

Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til

bestemmelserne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

§ 47 a og § 48.

Forslaget svarer til gældende regler. Både kommune og

amtskommune, jf. § 23 kan etablere disse aktiviteter i samarbejde med

andre.

Til § 18

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om aktiv

socialpolitik § 8 c, stk. 1, og ophæves i det samtidigt hermed

fremsatte lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik.

Bestemmelsen giver kommunerne hjemmel til at etablere en

formidlingsenhed til at varetage formidlingsopgaver overfor personer, der

modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Kommunen kan endvidere indgå

aftale med en formidlingsenhed eller med andre virksomheder med erfaring og

indsigt i formidling af job om varetagelsen af hele eller dele af

formidlingsindsatsen.

Til § 19

Bestemmelsen i

stk. 1

svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 10 c,

stk. 7, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002, og til

bestemmelsen i § 13. Bestemmelsen betyder, at der kan fastsættes

ensartede

regler for arbejdsformidlingens og kommunernes kontakt med ledige og

visitationen med henblik på tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Bestemmelsen i

stk. 2

svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv socialpolitik § 8,

stk. 4,

og giver ministeren hjemmel til at fastsætte, hvorledes undersøgelse af

arbejdsevnen skal ske, når det skal vurderes om personen skal have tilbud om

revalidering eller skal have tilbud om et fleksjob.

Til § 20

Bestemmelsen er en konsekvens af, at det i aftalen er

fastsat, at koordinationsudvalget skal underrettes om kommunens anvendelse af

virksomhedspraktik. Underretningen til koordinationsudvalget bør ud over

antallet af tilbud om virksomhedspraktik, også indeholde oplysninger om bl.a.

varigheden i virksomhedspraktik og fordelingen på offentlige og private

virksomheder. Underretningerne bør gives periodevis og forventes typisk at

ske

månedsvis.

En hyppig underretning kan være velbegrundet i forbindelse

med ordningens indførelse. I øvrigt vil anvendelsen af virksomhedspraktik

kunne

indgå som et tema i drøftelse mellem kommunen og koordinationsudvalget.

Til § 21

Bestemmelsen svarer med en redaktionel ændring til

bestemmelsen i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

§ 38, og fastlægger her amtskommunens opgaver på det

beskæftigelsesmæssige

område efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv

socialpolitik.

Til § 22

Bestemmelsen svarer med en redaktionel ændring til

bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 42, stk. 1, og til

bestemmelsen

i lov om aktiv socialpolitik § 68, stk. 1 og 2, der i et samtidig

hermed fremsat lovforslag foreslås ophævet.

Bestemmelsen fastslår, at der er en gensidig forpligtelse

for kommune og amtskommune til at samarbejde i forbindelse med løsningen af

opgaver efter lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Det er af afgørende betydning for en samlet og

helhedsorienteret indsats, at kommunerne og amtskommunerne samarbejder om de

tilbud, der hører ind under deres respektive ansvarsområde. Det er særligt

vigtigt, at der samarbejdes på de områder, hvor opgavevaretagelsen involverer

begge parter, eller hvor der er delt finansiering. Det er vigtigt, at den

part,

der har det endelige ansvar for løsningen af en opgave, inddrager den anden

part i sagsforløb, der vedrører begge parter. Der lægges i bestemmelsen op

til

dels et samarbejde om den overordnede indsats, dels til et samarbejde om

indsatsen for den enkelte borger.

På det overordnede plan er det vigtigt, at der i fællesskab

mellem amter og kommuner udvikles samarbejdsmodeller for den samlede

støttende

indsats, herunder ansvarsfordelingen mellem amter og kommuner. For så vidt

angår hjælpen til den enkelte forudsætter et velfungerende samarbejde, at

amtskommunen henholdsvis opholdskommune inddrages i sagen så tidligt som

muligt.

Efter gældende regler er det kommunen, der træffer

afgørelse om revalidering, herunder hvilke tilbud der indgår i

revalideringen.

Det er karakteristisk for målgruppen, der omfattes af amtskommunens indsats,

at

revalidenderne har særlige behov, som den kommunale revalideringsindsats ikke

alene kan tilgodese. Den amtskommunale indsats er således et supplement til

kommunernes revalideringsindsats.

De kommuner, der har ekspertisen, kan varetage

revalideringsindsatsen over for revalidender med særlige behov, evt. i et

samarbejde med amtskommunen. I forslagets

stk. 3

,

er nævnt eksempler på tilbud, der kan indgå i den amtskommunale

revalideringsindsats, hvilket svarer til de tilbud, der kan gives i dag.

Efter forslagets

stk. 4

træffer amtskommunen efter indstilling fra kommunen afgørelse om tibud efter

stk. 2.

Til § 23

Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til

bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik § 47 a og § 48.

Forslaget svarer til gældende regler. Både kommune og

amtskommune kan etablere disse aktiviteter i samarbejde med andre.

Til § 24

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik § 38, stk. 5, og fastsætter, at

beskæftigelsesministeren kan fastsætte bestemmelser om amtskommunernes

medvirken i beskæftigelsesindsatsen efter forhandling med de kommunale

organisationer samt efter høring af Beskæftigelsesrådet.

Til § 25

Bestemmelsen er ny og er i overensstemmelse med aftalen om

Flere i arbejde . Det er heri fastsat, at inddragelse af andre aktører

fremmes

ved, at der opstilles mål for, i hvor stor en del af indsatsen

arbejdsformidlingen og kommunerne skal inddrage andre aktører. Det fremgår af

aftalen, at dette for kommunerne kan ske ved, at hver enkelt kommune selv

opstiller mål for inddragelsen af andre aktører fx for en 3-årig periode. For

arbejdsformidlingens vedkommende vil målfastsættelsen indgå i

kontraktstyringen

og indgå i de årlige kontraktsforhandlinger mellem de regionale

arbejdsmarkedsråd og beskæftigelsesministeren.

Der er indsat hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan

fastsætte regler for kommunernes opstilling af måltal. Der vil herunder blive

fastsat regler for offentliggørelse og begrundelse af kommunernes måltal.

Til § 26

Det foreslås, at kommunerne skal offentliggøre egne

enhedsomkostninger for beskæftigelsesindsatsen for at gøre konkurrencevilkår

og

omkostningsforhold gennemskuelige for andre aktører, der måtte ønske at

medvirke i indsatsen. Ved enhedsomkostninger forstås udgifterne fx pr. ydelse

pr. person. Der kan blandt andet fastsættes regler om beregning af

enhedsomkostninger for det individuelle kontaktforløb, herunder eksempelvis

enhedsomkostninger for CV-samtaler, omkostninger for samtaler om individuelle

jobplaner og enhedsomkostninger for øvrige aktiviteter, der kan indgå i

kontaktforløb. Der kan endvidere fastsættes regler om beregning og

offentliggørelse af omkostninger ved deltagelse i tilbud.

Til §§ 27 og 28

Bestemmelserne svarer med en redaktionel ændring til

bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 39 b og § 39

c, som indsat i loven ved lov nr. 1036 af 17. december 2002, og har siden 1.

januar 2003 omfattet arbejdsformidlingen. Det foreslås, at bestemmelsen nu

kommer til at gælde generelt og hermed også for kommunerne.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til afsnit

III.

Til § 29

Det indgår i aftalen, at Landsarbejdsrådet skal lægges

sammen med Det Sociale Råd til Beskæftigelsesrådet. Bestemmelsen fastsætter

Rådets rådgivende rolle i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken.

Til § 30

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik § 50, med den ene ændring, at De samvirkende

invalideorganisationer bliver medlem af rådet, og Ministeriet for Flygtninge

og

integration bliver tilforordnet rådet.

Udpegningen sker i overensstemmelse med reglerne i loven om

ligestilling mellem mænd og kvinder.

Til § 31

Beskæftigelsesrådet er rådgivende overfor ministeren både

for så vidt angår arbejdsformidlingens som kommunernes område.

Bestemmelsen svarer i øvrigt med en redaktionel ændring til

bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 56, med den

præcisering fra aftalen, at rådet også skal være rådgivende om indsatsen

overfor personer, der ikke kan klare et job på almindelige vilkår, og

understøtte den lokale indsats, der varetages af koordinationsudvalgene, samt

at koordinationsudvalgenes årlige redegørelser, der skal sendes til Rådet,

skal

indgå i Rådets redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesrådet kan fx rådgive om, hvilke temaer der kan indgå i

koordinationsudvalgenes indsats og årlige redegørelser.

Beskæftigelsesrådet følge endvidere udviklingen af den

samlede beskæftigelsesindsats.

Det er endvidere fastsat, at det fremover er

beskæftigelsesministeren, der efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet

udmelder bevilling, mål og resultatkrav til arbejdsmarkedsrådet. Ændringen

ændrer ikke ved Beskæftigelsesrådet kompetence, da ministerens udmelding ved

ske på baggrund af rådgivning og indstilling fra Beskæftigelsesrådet.

Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejder regelmæssigt en rapport om opfyldelse af

arbejdsmarkedsrådenes mål og resultatkrav i beskæftigelsesindsatsen til

beskæftigelsesministeren. Rapporten ledsages af Beskæftigelsesrådets forslag

til opfølgning af den regionale beskæftigelsesindsats.

Til § 32

Bestemmelsen svarer med en redaktionel ændring til

bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 57, stk. 1

og

stk. 5.

I bestemmelsen fastsættes Rådets og det administrative

systems opgaver i forbindelse med planlægnings- og budgetprocessen.

Bestemmelsen fastsætter endvidere, at der som hidtil af en

central pulje til regionerne vil kunne tilføres ekstra midler til de

regioner,

hvor der måtte være behov for en særlig indsats.

Til § 33

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik § 51, 2. punktum, og bestemmelsen fastsætter, at

beskæftigelsesministeren i hver region, jf. § 7, nedsætter et

arbejdsmarkedsråd, der skal varetage opgaver i forbindelse med styringen af

beskæftigelsesindsatsen i regionen.

Til § 34

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik § 52, dog regulerer loven ikke længere, hvordan

udpegningen sker inden for særlige geografiske områder, og De Samvirkende

Invalideorganisationer bliver repræsenteret i rådene, da rådene fremover

bliver

klageinstans for klager over løntilskud til nyuddannede handicappede og

afslag

fra arbejdsformidlingen på hjælpemidler efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Disse klagesager behandles efter gældende regler af

Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden,

medlemmerne af arbejdsmarkedsrådene efter indstilling fra de organisationer

og

myndigheder, der er repræsenteret i rådene. Udpegningen sker i

overensstemmelse

med reglerne i loven om ligestilling mellem mænd og kvinder. Der er endvidere

ikke krav om, at de kommunale medlemmer skal være medlemmer af de kommunale

råd.

Regionschefen varetager rådets sekretariatsforretninger.

Medlemmerne af arbejdsmarkedsrådet modtager vederlag for

deltagelse i møder samt befordringsgodtgørelse.

Til § 35

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik § 60, med den ændring, at arbejdsmarkedsrådene kan

forpligtes til at anvende landsdækkende ramme- eller samarbejdsaftaler, der

indebærer en bindende prioritering af udvalgte målgrupper. Prioriteringen af

områder, hvor der skal etableres landsdækkende udbudsforretninger og

samarbejdsaftaler vil indgå i kontraktstyringen af arbejdsformidlingen og i

de

årlige kontraktsforhandlinger mellem beskæftigelsesministeren og

arbejdsmarkedsrådene, således at planlægningen af de landsdækkende udbud

inddrager regionale behov og prioriteringer.

I forbindelse med tilrettelæggelsen af

beskæftigelsesindsatsen skal arbejdsmarkedsrådet tilstræbe, at der sker en

koordinering og samordning af arbejdsformidlingens og kommunernes varetagelse

af beskæftigelsesindsatsen, herunder det virksomhedsopsøgende arbejde og

indsatsen over for flygtninge og indvandrere.

Til § 36

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik § 57, stk. 6, med den præcisering, at puljen

kan anvendes til tværgående aktiviteter inden for det arbejdsmarkeds- og

uddannelses-, social- eller erhvervspolitiske område.

Bestemmelsen giver mulighed for, at der kan iværksættes

særlige initiativer, og det er hensigten, at midlerne som hidtil bl.a. kan

anvendes til at afprøve og understøtte nyskabende og offensive initiativer,

der

direkte eller indirekte er rettet mod ledige eller mod afskedigede

beskæftigede

i opsigelsesperioden, herunder fritstillede beskæftigede og såvel mod

enkeltpersoner som mod grupper af afskedigede. Initiativerne skal være

nyskabende og offensive i forhold til de initiativer, som de regionale

arbejdsmarkedsråd i øvrigt kan iværksætte i henhold til denne lov.

Ved iværksættelse af særlige initiativer kan puljen tillige

anvendes til driftsprægede opgaver i forbindelse hermed, dog ikke til

ordinære

driftsaktiviteter eller aktiviteter, der kan udføres som indtægtsdækket

virksomhed i AF.

Til § 37, § 39, §§ 41 46

Bestemmelserne svarer til bestemmelserne i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område §§ 22 29, med

den

ændring, at udvalget er udvidet med en repræsentant fra det lokale

integrationsråd, at den årlige redegørelse sendes til Beskæftigelsesrådet

samt

at koordinationsudvalget skal underrettes om kommunens anvendelse af

virksomhedspraktik.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til afsnit IV.

Til § 38

Bestemmelsen i § 38 svarer til bestemmelsen i lov om

aktiv socialpolitik § 47 b, hvorefter der siden 1999 har været afsat

særlige midler til at styrke koordinationsudvalgenes virksomhedsrettede

indsats. Den nævnte bestemmelse i § 47 b foreslås ophævet i det

samtidigt

hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov aktiv socialpolitik.

Til § 40

Bestemmelsen er ny og en følge af aftalen, hvorefter

koordinationsudvalget for at sikre mod misbrug og fortrængning skal

underrettes

om kommunens anvendelse af virksomhedspraktik. Der henvises til

bemærkningerne

til § 20.

Til § 47

Bestemmelsen svarer med en redaktionel ændring til

bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 37, stk. 2.

Bestemmelsen viderefører den pligt staten, kommunerne og

amtskommunerne hidtil har haft til inden for eget forvaltningsområde at

fremskaffe en given kvote jobtræningspladser, således at disse fortsat er

forpligtet til at oprette et antal løntilskudspladser efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Kvoten vil blive fastsat én gang årligt af

beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Til §§ 48 og 49

Bestemmelserne svarer med en redaktionel ændring til

bestemmelserne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik §§ 43 og 44, idet

§ 43, stk. 2, dog nu vil blive fastsat i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Bestemmelserne giver hjemmel til udveksling af data i

forbindelse med en mere samtænkt beskæftigelsesindsats, således at der kan

etableres et fælles digitalt datagrundlag på tværs af kommuner, regioner og

andre aktører. Udveksling af data skal ske efter reglerne i lov om behandling

af personoplysninger.

Et fælles digitalt datagrundlag for alle aktører i

beskæftigelsesindsatsen er nødvendigt for at gennemføre en større sammenhæng

i

beskæftigelsesindsatsen, herunder på længere sigt:

·

koordinering

af tilbuds- og formidlingsindsatsen, herunder visitations- og jobplanarbejdet

·

intensivering

af kontaktforløb for ledige, der har modtaget offentlige forsørgelsesydelser

gennem længere tid.

Til §§ 50 og 51

Bestemmelserne svarer med redaktionelle ændringer til

bestemmelserne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

§§ 82 84.

Bestemmelserne pålægger kommunerne, amtskommunerne og de

sociale nævn at levere statistik, analyse information m.v. som

Beskæftigelsesministeriet finder, at have behov for. Bestemmelsen skal ses i

sammenhæng med § 63 i lov om kommunernes styrelse, hvorefter

kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe og meddele vedkommende minister de

oplysninger, som denne måtte forlange om forhold i kommunen. En del

statistiske

oplysninger indsamles af Danmarks Statistik.

Derudover kan Beskæftigelsesministeriet have behov for at

kunne anmode kommuner, amtskommuner og nævn om at tilvejebringe og indsende

statistiske oplysninger og lignende, som ikke er dækket af den løbende

statistik på særlige områder, fx i forbindelse med lovforberedende arbejde og

som led i opfølgningen af gennemførte lovændringer. Dette kan ske i form af

såvel kvantitative som kvalitative undersøgelser i kommunerne m.v. eller i et

repræsentativt udsnit heraf.

Til § 52

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik § 43 a, som ændret ved lov nr. 1036 af 17.

december

2002.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren får hjemmel

til at fastsætte nærmere regler om den i § 48 nævnte dataudveksling,

herunder om hvordan kommunerne og andre skal levere oplysninger om personer,

som er omfattet af lov om aktiv socialpolitik, lov om social service, lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel eller lov om børnepasningsorlov samt andre

arbejdsmarkedsrettede love til Beskæftigelsesministeriets og

arbejdsformidlingens IT-systemer.

Den foreslåede regel supplerer reglerne i §§ 82 84 i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at

give oplysninger.

Den foreslåede bestemmelse gør det muligt for

Beskæftigelsesministeriet at kræve relevante IT-baserede oplysninger fra

kommunerne på en måde, så de kan anvendes i Beskæftigelsesministeriets

forskellige IT-systemer.

Beskæftigelsesministeren kan derfor bl.a. fastsætte regler

for grænsefladerne mellem Beskæftigelsesministeriets/arbejdsformidlingens

edb-systemer og kommunernes og andre edb-systemer, herunder regler for

dataindhold og formater.

Der kan endvidere fastsættes regler for datakommunikation

og programmeller hertil. Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte

regler

for, hvorledes udgifterne i forbindelse med datakommunikationen m.m. skal

fordeles.

Der kan også fastsættes regler for, hvilke oplysninger

kommunerne i denne forbindelse skal være i stand til at modtage.

Til § 53

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik § 48, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december

2002.

Bestemmelsen fastsætter regler om oprettelse og drift af

edb-registre i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen.

Beskæftigelsesministeren får mulighed for at fastsætte retningslinier for

indhentning og behandling af oplysninger til brug for IT-systemer. Samkøring

af

oplysninger kan ske i kontroløjemed. Oprettelse, drift og anvendelse af

registre skal ske under iagttagelse af reglerne i lov om behandling af

personoplysninger.

Statistikken indgår i arbejdet med den generelle

overvågning af arbejdsmarkedet, som er et vigtigt led i sikringen af

koordination af den aktive beskæftigelsesindsats.

Til § 54

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik § 57, stk. 3, hvoraf det fremgår, at staten

afholder de løbende udgifter til arbejdsformidlingen.

Til § 55

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik § 57, stk. 2, som ændret ved lov nr. 1036 af

17. december 2002. Bevillingen til drift af arbejdsformidlingen og til at

gennemføre arbejdsmarkedsindsatsen fastlægges på de årlige finanslove,

således

at det vil fremgå af anmærkningerne til finansloven, hvorledes bevillingen

kan

anvendes.

Til § 56

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Til § 57

Loven skal ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Lignende dokumenter