Forslag til Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 13. marts 2003 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats
Afsnit 1
Lovens formål og område
Kapitel 1
Formål og ansvar
§ 1.
Formålet
med denne lov er at fastlægge ansvaret for og styringen af
beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om
aktiv socialpolitik.
§ 2.
Ansvaret for beskæftigelsesindsatsen påhviler den statslige
arbejdsformidling,
kommunalbestyrelsen og amtsrådet.
Stk. 2.
Tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen sker for den statslige
arbejdsformidling i et samspil med Beskæftigelsesrådet på centralt plan og de
regionale arbejdsmarkedsråd på regionalt plan. På det kommunale område er de
kommunale koordinationsudvalg rådgivende overfor kommunalbestyrelsen.
§ 3.
Arbejdsformidlingen, kommunalbestyrelsen og amtsrådet kan overlade det til
andre at udføre opgaverne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
kapitel 5. Arbejdsformidlingen, kommunalbestyrelsen og amtsrådet kan ikke
herved fraskrive sig ansvaret for indsatsen.
§ 4.
Læs alt
Beskæftigelsesministeren kan uanset bestemmelserne i denne lov fastsætte
regler
om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer inden for
beskæftigelsesindsatsen.
Afsnit II
Ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen
Kapitel 2
Den statslige arbejdsformidling
§ 5.
Beskæftigelsesministeren er øverste administrative myndighed for
arbejdsformidlingen og bistås af Arbejdsmarkedsstyrelsen, der til daglig
leder
arbejdsformidlingen på landsplan.
§ 6.
Det
regionale arbejdsmarked (regionen) omfatter et amt.
§ 7.
Beskæftigelsesministeren opretter i hver region, jf. § 6, et
regionskontor, der ledes af en regionschef.
Stk. 2.
Efter
indstilling fra regionschefen godkender Arbejdsmarkedsrådet, jf. kapitel 7
organiseringen af arbejdsformidlingen i regionen.
§ 8.
Regionschefen leder arbejdsformidlingen i regionen.
Stk. 2.
Regionschefen, der skal være uafhængig af arbejdsgiver- og
lønmodtagerinteresser, ansættes af beskæftigelsesministeren.
Stk. 3.
Arbejdsformidlingens øvrige personale ansættes af Arbejdsmarkedsstyrelsen
efter
indstilling fra regionschefen.
§ 9.
Regionschefen varetager driften af arbejdsformidlingen på regionalt plan i
overensstemmelse med Arbejdsmarkedsrådets prioritering og dimensionering af
indsatsen.
Stk. 2.
Regionschefen påser, at Arbejdsmarkedsrådets beslutninger er lovlige, og
drager
omsorg for deres iværksættelse.
Stk. 3.
Regionschefen udarbejder forslag til beskæftigelsesministeren til budget for
driften af arbejdsformidlingen. Forslaget samordnes med Arbejdsmarkedsrådets
forslag til budget for beskæftigelsesindsatsen, jf. § 35.
Arbejdsformidlingens opgaver
§ 10.
Arbejdsformidlingen skal
1)
varetage
formidlingsindsatsen for alle arbejdssøgende, der tilmelder sig
arbejdsformidlingen,
2)
rådgive ved valg af
erhverv og uddannelse,
3)
varetage indsatsen
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats overfor forsikrede ledige og
4)
varetage indsatsen
efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
§ 11.
Arbejdsformidlingen
skal yde arbejdssøgende assistance til at finde arbejde.
Stk. 2.
Arbejdsformidlingen skal give arbejds-
og uddannelsessøgende information om mulighederne for beskæftigelse og
uddannelse samt om andre aktiviteter i henhold til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
§ 12.
Arbejdsformidlingen
skal give private og offentlige arbejdsgivere
1)
information og
vejledning om arbejdskraft- og uddannelsesforhold,
2)
bistand til at
afdække, fastlægge og indfri behovet for arbejdskraft og uddannelse samt
3)
information om
indsatsen og mulighederne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 13.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om den lediges kontakt med
arbejdsformidlingen, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt regler
om
hvordan vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud, der skal gives efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal foretages.
Kapitel 3
Kommunerne
§ 14.
Kommunalbestyrelsen
har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge og udføre sin
virksomhed på det beskæftigelsesmæssige område efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats overfor personer, der er omfattet af lov om aktiv
socialpolitik og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Kommunernes opgaver efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
§ 15.
Kommunen varetager beskæftigelsesindsatsen, herunder formidlingen for
personer,
der modtager eller søger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om social pension og lov om social
service.
Stk. 2.
Kommunen
sørger for, at personer, der har ansøgt om eller får hjælp alene på grund af
ledighed, bliver tilmeldt arbejdsformidlingen. Kommunen sørger endvidere for,
at arbejdsformidlingen får meddelelse, når hjælpen ophører.
§ 16.
Kommunen yder over for private virksomheder en vederlagsfri
virksomhedsservice,
der har til formål at fremme en aktiv indsats over for personer, som ikke kan
opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
Serviceordningen med administrativ bistand til virksomhederne tilrettelægges
med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov for vejledning og støtte
under
etableringen og forløbet af ansættelsesforholdet, herunder behovet for at
lette
virksomhedens administrative arbejde i forbindelse med ansættelsen.
§ 17.
Kommunen skal udvikle og styrke indsatsen for at inddrage virksomhederne i
indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder revalidering
og
andre virksomhedsrettede tilbud. Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i
lokale forhold, herunder lokale ressourcer og behov.
§ 18.
Kommunen tilrettelægger formidlingen af virksomhedsrettede sociale tilbud
m.v.
Formidlingen kan ske ved at etablere en formidlingsenhed, der varetager
formidlingsopgaver, eller ved at indgå aftale om, at hele eller dele af
formidlingsindsatsen varetages af en formidlingsenhed Ved formidling af
tilbud
til udsatte grupper er det en forudsætning, at opgaven varetages af personer,
der har den fornødne erfaring og indsigt i forhold til målgruppen.
§ 19.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om den lediges kontakt med kommunen, jf. lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats samt regler om hvordan vurderingen af, hvilke
aktiviteter
eller tilbud der skal gives efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal
foretages.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om
sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling
af
sager om revalidering og fleksjob.
§ 20.
Kommunen underretter koordinationsudvalget om kommunens anvendelse af
virksomhedspraktik efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
jf. § 40.
Kapitel 4
Amtskommunerne
§ 21.
Amtsrådet
har ansvaret for og beslutter, hvordan amtskommunen skal planlægge og udføre
sin virksomhed i forhold til initiativer, der sigter på at hjælpe personer
til
at komme ind på eller blive på arbejdsmarkedet.
Stk. 2.
I
Københavns og Frederiksberg kommuner og på Bornholm varetages amtsrådets
opgaver af henholdsvis Magistraten, Kommunalbestyrelsen og Regionsrådet.
§ 22.
Amtskommunen
yder kommunerne vejledning i sager efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
og lov om aktiv socialpolitik, navnlig ved at stille sagkyndige til rådighed.
Stk. 2.
Amtskommunen bistår kommunerne i deres revalideringsindsats ved at sørge for
tilbud til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke kan
revalideres
ved hjælp af kommunale tilbud. I tilknytning hertil yder amtskommunerne
rådgivning, jf. § 69 i lov om social service.
Stk. 3.
De
amtskommunale tilbud kan bl.a. omfatte arbejdsprøvning, erhvervsmodnende
eller
afklarende aktiviteter, optræning og uddannelse.
Stk. 4.
Amtskommunen
træffer efter indstilling fra kommunen afgørelse om tilbud efter stk. 2.
§ 23.
Amtskommunen kan ligesom kommunen, jf. § 17 udvikle og styrke indsatsen
for at inddrage virksomhederne i indsatsen efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, herunder revalidering og andre virksomhedsrettede
tilbud. Amtskommunen kan som led i beskæftigelsesindsatsen etablere
vejlednings- og afklaringsforløb samt særligt tilrettelagte projekter.
§ 24.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale
organisationer og efter indhentet udtalelse fra Beskæftigelsesrådet
bestemmelser om amtskommunernes medvirken i beskæftigelsesindsatsen.
Afsnit III
Andre aktører
Kapitel 5
Inddragelse af andre aktører
§ 25.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte måltal for hvor stor en del af indsatsen,
der skal varetages af andre end kommunen.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for kommunens opstilling af
måltal.
§ 26.
Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kommunens egne enhedsomkostninger i
forbindelse med beskæftigelsesindsatsen med henblik på, at konkurrencevilkår
og
omkostningsforhold bliver gennemskuelige.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler for kommunens pligter efter stk. 1.
§ 27.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om, hvorledes beskæftigelsesindsatsen efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats kan varetages af andre, herunder hvorledes
personer, der er omfattet af loven, skal have mulighed for at vælge mellem
flere aktører.
§ 28.
Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra direktørerne for
Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætte regler om
arbejdsløshedskassernes mulighed for at udføre opgaver efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Afsnit IV
Kollegiale organer og samspillet med myndighederne
om den aktive beskæftigelsesindsats
Kapitel 6
Beskæftigelsesrådet
Formål
§ 29.
Til at rådgive beskæftigelsesministeren i spørgsmål om
beskæftigelsespolitikken, jf. §§ 31 og 32, nedsætter
beskæftigelsesministeren et Beskæftigelsesråd, bestående af 1 formand og 26
andre medlemmer.
Sammensætning
§ 30.
Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af
Beskæftigelsesrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede
organisationer og myndigheder således:
1)
8 fra Dansk
Arbejdsgiverforening
2)
8 fra
Landsorganisationen i Danmark
3)
1 fra
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger
4)
1 fra Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd
5)
1 fra Akademikernes
Centralorganisation
6)
1 fra Ledernes
Hovedorganisation
7)
1 fra
Amtsrådsforeningen i Danmark
8)
3 fra Kommunernes
Landsforening
9)
1 fra Københavns og
Frederiksberg Kommuner i fællesskab
10)
1 fra De Samvirkende
Invalideorganisationer
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren
udpeger på samme måde 1 suppleant for hver af de i rådet repræsenterede
organisationer og myndigheder, dog således at der udpeges 2 suppleanter for
organisationer med flere end 3 pladser. Under et medlems midlertidige forfald
indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke
er
indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i rådets møder uden
stemmeret.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren udpeger rådets formand og en suppleant for denne
efter
indstilling fra rådets medlemmer.
Stk. 4.
Der
tilforordnes Beskæftigelsesrådet 3 repræsentanter for
Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet, 1
repræsentant
for Socialministeriet, 1 repræsentant for Undervisningsministeriet og 1
repræsentant for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.
Stk. 5.
Medlemmerne, herunder formanden, suppleanterne samt de tilforordnede udpeges
for en 4-årig periode. Udpegningen finder sted den 1. juni efter begyndelsen
af
den kommunale valgperiode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode,
gælder den til periodens udløb.
Stk. 6.
Beskæftigelsesrådet
fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren drager omsorg for varetagelse af
Beskæftigelsesrådets
sekretariatsforretninger.
Opgaver
Samspillet på centralt plan
§ 31.
Beskæftigelsesrådet
medvirker i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen gennem rådgivning af
beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren
om:
1)
Planlægning af
beskæftigelsesindsatsen for den statslige arbejdsformidling, herunder
arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter, og spørgsmål vedrørende indsatsen
over for personer, der ikke kan klare
et job på almindelige vilkår, samt fastsættelse af mål for kommende års
indsats
og prioriteringen af arbejdsformidlingens indsatsområder.
2)
Ministerens udmelding
af bevilling, mål og resultatkrav i beskæftigelsesindsatsen til
Arbejdsmarkedsrådet.
3)
Opfølgning på den
regionale beskæftigelsesindsats.
4)
Overvågning af
udviklingen på arbejdsmarkedet.
5)
Forslag til love og
anden regelfastsættelse på det beskæftigelsespolitiske område.
Stk. 2.
Beskæftigelsesrådet afgiver hvert år en arbejdsmarkedspolitisk redegørelse,
bl.a. på baggrund af redegørelserne fra koordinationsudvalgene, jf.
§ 41,
om udviklingen på arbejdsmarkedet og om beskæftigelsesindsatsen, herunder
arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Redegørelsen ledsages af de
forslag
til ændringer, som rådet finder ønskelige.
Stk. 3.
Beskæftigelsesrådet afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren om
iværksættelse af analyser samt forsøgs- og udviklingsinitiativer inden for
beskæftigelsesindsatsen.
Stk. 4.
Beskæftigelsesrådet
skal understøtte den lokale indsats, der varetages af koordinationsudvalgene.
§ 32.
Beskæftigelsesrådet
udarbejder til beskæftigelsesministeren forud for hvert finansår forslag til
budget for arbejdsformidlingens beskæftigelsesindsats og bidrager med forslag
til den del af bevillingen til driften af arbejdsformidlingen, der vedrører
arbejdsformidlingens
ordinære aktiviteter. Beskæftigelsesrådet udarbejder endvidere til
beskæftigelsesministeren forslag til mål, resultatkrav og kriterier for
fordeling af bevillingerne til arbejdsmarkedsrådene og regionscheferne, jf.
§ 55.
Stk. 2.
Med henblik
på en særlig indsats kan der på finansloven afsættes en mindre del af
bevillingen til arbejdsformidlingens beskæftigelsesindsats til en central
pulje. Beskæftigelsesministeren forestår anvendelsen af den centrale pulje
efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet.
Kapitel 7
De regionale Arbejdsmarkedsråd
Formål
§ 33.
Til varetagelse af opgaver i forbindelse med styringen af
beskæftigelsesindsatsen nedsætter beskæftigelsesministeren et
arbejdsmarkedsråd
i hver region, jf. § 6.
Sammensætning
§ 34.
Arbejdsmarkedsrådet består, af 1 formand og 22 andre medlemmer.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af
Arbejdsmarkedsrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede
organisationer og myndigheder, jf. dog stk. 3, således:
1)
5 fra Dansk
Arbejdsgiverforening
2)
5 fra
Landsorganisationen i Danmark
3)
1 fra
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger
4)
1 fra Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd
5)
1 fra Akademikernes
Centralorganisation
6)
1 fra Ledernes
Hovedorganisation
7)
3 fra amtsrådet
8)
4 fra kommunerne i
amtet i fællesskab
9)
1 fra De Samvirkende
Invalideorganisationer
Stk. 3.
Samtidig
udpeges på samme måde 1 suppleant for hvert medlem.
Stk. 4.
Bortset fra
formanden og suppleanten for denne udpeges medlemmerne, suppleanterne og de
tilforordnede for en 4-årig periode. Udpegningen finder sted den 1. juni
efter
begyndelsen af den kommunale valgperiode. Finder udpegningen sted i løbet af
en
periode, gælder den til periodens udløb.
Stk. 5.
Rådets
formand og suppleanten for denne udpeges af medlemmerne af
Arbejdsmarkedsrådet
for en 2-årig periode.
Stk. 6.
Arbejdsmarkedsrådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 7.
Regionschefen,
jf .
§&n
§ 8, varetager Arbejdsmarkedsrådets
sekretariatsforretninger.
Opgaver
§ 35.
Arbejdsmarkedsrådet udarbejder forslag til budget for beskæftigelsesindsatsen
i
regionen og bidrager med forslag til budget for den del af bevillingen til
driften af arbejdsformidlingen, der vedrører arbejdsformidlingens ordinære
aktiviteter. Arbejdsmarkedsrådet træffer bestemmelse om anvendelse af
bevillingen til beskæftigelsesindsatsen inden for de udmeldte bevillinger,
prioriteringer samt mål og resultatkrav.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedsrådet tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen ved:
1)
Planlægning af den
arbejdsmarkedspolitiske indsats i regionen, herunder fastsættelsen af mål og
resultatkrav for indsatsen.
2)
Løbende overvågning
af den arbejdsmarkedspolitiske indsats.
3)
Dimensionering og
prioritering af de arbejdsmarkedspolitiske redskaber og medvirken ved
dimensionering og prioritering af arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter.
4)
Samordning af
arbejdsformidlingens og (amts)kommunernes varetagelse af
beskæftigelsesindsatsen.
5)
Koordinering af
uddannelses- og erhvervsvejledningen samt det virksomhedsopsøgende arbejde.
6)
Beslutning om
udarbejdelse af analyser og prognoser for udviklingen på arbejdsmarkedet i
regionen.
7)
Beslutning om
gennemførelse af forsøgs- og udviklingsaktiviteter i regionen på det
arbejdsmarkedspolitiske område.
§ 36.
De
regionale arbejdsmarkedsråd får inden for en nærmere fastsat mindre del af
bevillingen til beskæftigelsesindsatsen mulighed for at iværksætte særlige
initiativer med henblik på at sikre et velfungerende arbejdsmarked.
Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler.
Kapitel 8
Koordinationsudvalg
Formål
§ 37.
Kommunalbestyrelsen
nedsætter et koordinationsudvalg, der skal samordne og udvikle den lokale
forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på
arbejdsmarkedet.
Stk. 2.
Formålet
med udvalgets arbejde er at øge beskæftigelsesmulighederne for borgere, der
er
i fare for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet eller borgere, der ikke
eller kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på almindelige vilkår.
§ 38.
Der
afsættes 145 mio. kr. årligt (1. januar 1999) til koordinationsudvalgene til
fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer, herunder
tværkommunale
initiativer og initiativer i samarbejde med organisationer i lokale forhold,
herunder lokale ressourcer og behov.
Stk. 2.
Midlerne
anvendes til efter lokale forhold at udvikle og underbygge virksomhedernes
medvirken i revalideringen samt andre virksomhedsrettede tilbud, f.eks. ved
formidling af tilbud gennem særlige formidlingshuse eller centre, som dækker
et naturligt erhvervsmæssigt opland, samt udvikling af nye tilbud og nye
jobtyper til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, eller som i øvrigt
har
svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Midlerne kan herudover anvendes
til opkvalificering og efteruddannelse af medarbejdere, evaluering og
formidling som led i et udviklingsprojekt.
Stk. 3.
Koordinationsudvalget beslutter inden for de overordnede rammer, som kommunen
har afstukket for den forebyggende beskæftigelsesindsats, til hvilke formål
midlerne anvendes. Kommunen sørger for at tilvejebringe grundlaget for, at
koordinationsudvalget kan løse denne opgave. Kommunen udfører udvalgets
beslutning om anvendelse af midlerne. Administration, regnskab m.v. varetages
af kommunen. Er der uenighed mellem koordinationsudvalget og kommunen om,
hvorvidt anvendelsen af midlerne ligger inden for de overordnede rammer, kan
midlerne ikke anvendes.
Opgaver
§ 39.
Koordinationsudvalget
følger og rådgiver kommunalbestyrelsen om
1)
kommunens indsats med
hensyn til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, revalidering
efter lov om aktiv socialpolitik, opfølgning af sager om sygedagpenge m.v.,
2)
hjælp til
forsørgelse,
3)
andre former for
hjælp, der har til formål, at borgeren opnår eller fastholder tilknytning til
arbejdsmarkedet,
4)
kommunens
beskæftigelsesindsats over for flygtninge og indvandrere.
Stk. 2.
Koordinationsudvalget
giver endvidere inden for sit område rådgivning til andre, f.eks.
virksomheder
og faglige organisationer.
Stk. 3.
Koordinationsudvalget
medvirker til at udvikle samarbejdet mellem kommunen og dens samarbejdsparter
i
forhold til den arbejdsmarkedsrettede indsats.
§ 40.
Koordinationsudvalget
modtager underretning om kommunens anvendelse af virksomhedspraktik efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 11.
§ 41.
Koordinationsudvalget
giver en gang om året en samlet redegørelse til kommunalbestyrelsen.
Redegørelsen sendes samtidig til Beskæftigelsesrådet.
§ 42.
Kommunalbestyrelsen
giver koordinationsudvalget de oplysninger, der er nødvendige for, at
udvalget
kan løse sine arbejdsopgaver.
Stk. 2.
Kommunen
betaler udgifterne ved udvalgets virksomhed.
Sammensætning
§ 43.
Koordinationsudvalget
består af mindst 1 medlem udpeget af kommunalbestyrelsen blandt dens
medlemmer,
og følgende organisationer udpeger hver mindst 1 medlem:
1)
De Samvirkende
Invalideorganisationer
2)
Landsorganisationen i
Danmark
3)
Dansk
Arbejdsgiverforening
4)
Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd
5)
Praktiserende Lægers
Organisation i deres egenskab af repræsentant for erhvervet praktiserende
læger
6)
Den regionale
arbejdsformidling
Derudover udpeger det lokale integrationsråd 1 medlem.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
beslutter, hvor mange medlemmer udvalget skal bestå af. De organisationer,
der
er nævnt i stk. 1, skal have tilbud om at have samme antal medlemmer i
udvalget. Antal medlemmer fra kommunalbestyrelsen kan ikke være større end
det antal
medlemmer, som de enkelte organisationer får tilbud om at udpege.
Stk. 3.
Medlemmerne
af organisationerne, jf. stk. 1, nr. 1-6, skal repræsentere vedkommende
lokale organisationer, afdelinger el.lign.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen
kan herudover udpege medlemmer, der repræsenterer andre organisationer eller
private i lokalområdet.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen
fastsætter forretningsordenen for koordinationsudvalget.
§ 44.
Hvis
det ikke er muligt at få udpeget organisationsrepræsentanter, kan
koordinationsudvalget nedsættes med et mindre antal medlemmer.
Koordinationsudvalget skal dog bestå af mindst 4 medlemmer, som repræsenterer
4
forskellige organisationer.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
skal hele tiden tilstræbe, at koordinationsudvalget sammensættes i
overensstemmelse med § 43.
Fælles koordinationsudvalg
§ 45.
Kommuner
kan opfylde deres pligt efter § 37 ved i fællesskab at oprette et
koordinationsudvalg. Udvalgets sammensætning følger bestemmelserne i
§ 43.
Dog udpeger hver kommunalbestyrelse mindst 1 medlem blandt sine medlemmer. De
øvrige medlemmer udpeges i fællesskab af de deltagende kommunalbestyrelser
efter indstilling fra organisationerne.
Stk. 2.
Kommunerne
deler udgifterne efter aftale, herunder med hensyn til vederlag m.v., jf.
§ 46.
Diæter m.v.
§ 46.
Kommunalbestyrelsen
kan beslutte, at medlemmerne af koordinationsudvalget får diæter, erstatning
for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne
i
§ 16 a i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
En
beslutning efter stk. 1 skal omfatte alle medlemmer af udvalget, dog kan
medlemmer af kommunalbestyrelsen ikke modtage diæter. Endvidere kan kommunalt
eller statsligt ansatte ikke modtage diæter, når deres arbejde i udvalget er
et
led i pågældendes almindelige arbejde.
Stk. 3.
Repræsentanten for Praktiserende Lægers Organisation, jf. § 43,
stk. 1, nr. 5, honoreres efter taksten for socialmedicinsk samarbejde
efter landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og
Praktiserende Lægers Organisation.
Afsnit V
Generelle bestemmelser
Kapitel 9
Kvote for ansættelse med løntilskud efter kapitel 12
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 47.
Inden
for eget forvaltningsområde eller i anden offentlig eller offentligt støttet
institution har (amts)kommunerne og staten pligt til at fremskaffe en given
kvote for ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, til ledige dagpengemodtagere. Kvoten fastsættes én
gang
årligt af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet.
Kapitel 10
Udveksling og videregivelse af oplysninger m.v.
§ 48.
Til brug for vejledningen af ledige, varetagelse af indsatsen efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, den koordinerede indsats over for den ledige,
opdateringen af Beskæftigelsesministeriets IT-systemer samt opgørelsen af
forbrug af offentlige forsørgelsesydelser kan der udveksles relevante
oplysninger mellem følgende: Beskæftigelsesministeriet, arbejdsformidlingen,
(amts)kommunerne og arbejdsløshedskasserne, Undervisningsministeriet,
SU-styrelsen, Det Centrale Personregister og Det Centrale
Virksomhedsregister.
§ 49.
Som led i formidlingssamarbejdet mellem EU/EØS-medlemslande, kan
arbejdsformidlingen videregive oplysninger om danske arbejdsgiveres ønsker om
arbejdskraft (jobordrer) med angivelse af arbejdsgiverens navn og adresse,
arbejdets karakter m.v. via edb til disse landes arbejdsmarkedsmyndigheder.
Kapitel 11
Statistik, analyse, information m.v.
§ 50.
Kommunen, amtskommunen og de sociale nævn har pligt til at:
1)
tilvejebringe og
indsende statistiske oplysninger m.v., som beskæftigelsesministeren anmoder
om,
2)
give
Beskæftigelsesministeriet oplysninger om kommunens beslutninger og
forventninger vedrørende udviklingen på det beskæftigelsesmæssige område, som
kommunen har ansvaret for, herunder om de mål, de har sat for udviklingen.
3)
medvirke til
temaplanlægning i kommunepaneler samt til at skaffe uddybende oplysninger om
udviklingen på særlige områder.
§ 51.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om omfanget af oplysninger, jf.
§ 50, og om, hvordan de skal ajourføres og indsendes.
Kapitel 12
Oprettelse og drift af registre
§ 52.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om den i § 48
nævnte
dataudveksling, herunder om, hvordan kommunerne og andre skal levere
oplysninger om personer, som er omfattet af lov om aktiv socialpolitik, lov
om
social service, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel eller lov om
børnepasningsorlov samt andre arbejdsmarkedsrettede love til
Beskæftigelsesministeriets og arbejdsformidlingens IT-systemer.
§ 53.
Beskæftigelsesministeren kan oprette og drive IT-systemer til behandling af
personoplysninger vedrørende beskæftigelsesindsatsen.
Stk. 2.
IT-systemerne
kan indgå i et sammenhængende system. Dette system kan blandt andet benyttes
til at udarbejde arbejdsmarkedsstatistikker, at føre statens tilsyn med de
statsanerkendte arbejdsløshedskasser, at formidle arbejdskraft og at løse
opgaver, som udføres i samarbejde med arbejdsløshedskasser, kommuner og
uddannelsesadministration m.v.
Stk. 3.
Data i
Beskæftigelsesministeriets IT-systemer kan samkøres, i det omfang det tjener
et
administrativt formål i Beskæftigelsesministeriet. Data i
Beskæftigelsesministeriets IT-systemer kan endvidere samkøres med data i
kommunernes og arbejdsløshedskassernes IT-systemer, i det omfang det tjener
et
administrativt formål i Beskæftigelsesministeriet. Samkøring af data kan
endelig omfatte sammenstilling og samkøring af oplysninger i kontroløjemed,
hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i
forbindelse med udbetaling af ydelser.
Stk. 4.
Fra
borgere, kommuner, arbejdsløshedskasser og andre samarbejdspartnere kan der
etableres direkte adgang til Beskæftigelsesministeriets IT-systemer, f.eks.
via
internettet.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for indhentning og behandling
af
oplysninger til brug for IT-systemerne.
Afsnit VI
Finansiering og ikrafttræden
Kapitel 13
Finansiering af den statslige arbejdsformidling
§ 54.
De
løbende udgifter til arbejdsformidlingen afholdes af staten.
§ 55.
På
finansloven afsættes til den statslige arbejdsformidling bevillinger til
beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesministeren fordeler efter udtalelse
fra
Beskæftigelsesrådet bevillingerne til arbejdsmarkedsrådene og
regionscheferne.
En mindre del af bevillingstildelingen kan gøres resultatafhængig.
Kapitel 14
Ikrafttrædelsesbestemmelse
§ 56.
Loven
træder i kraft den 1. juli 2003.
§ 57.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt
fremsatte lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats, der implementerer 2.
fase af den politiske aftale, der er indgået mellem VK-regeringen,
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt
Folkeparti om den fremtidige beskæftigelsespolitik Flere i arbejde . Med
vedtagelsen af L 60, 61 og 62 den 11. december 2002, som lov nr. 1035, lov
nr.
1036 og lov nr. 1037 alle af 17. december 2002 er 1. fase blevet
implementeret.
Lovforslaget skal endvidere ses i sammenhæng med de
samtidigt fremsætte forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik,
lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse, lov om social
service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om
individuel boligstøtte og integrationsloven.
Aftalen om den fremtidige beskæftigelsesindsats betyder en
gennemgribende harmonisering af regelsættet for forsikrede ledige og
modtagere
af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, og der er hermed taget første
skridt frem mod et sammentænkt arbejdsmarkedssystem.
Samtidig med at reglerne om tilbud til forsikrede ledige og
tilbud til personer, der modtager ydelser efter lov om en aktiv socialpolitik
foreslås harmoniseret og samlet i en ny lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
foreslås det, at reglerne om ansvaret for og styringen af
beskæftigelsesindsatsen samles i en ny selvstændig lov.
For så vidt angår forsikrede ledige er de gældende regler
om arbejdsformidlingens ansvar for og styringen af beskæftigelsesindsatsen
samt
tilbud nu fastsat i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
De tilsvarende regler for personer, der er omfattet af lov
om aktiv socialpolitik, for eksempel personer, der modtager kontanthjælp
eller
starthjælp, revalidender m.v. er fastsat i henholdsvis lov om retssikkerhed
og
administration på det sociale område og lov om aktiv socialpolitik.
Reglerne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik vil med de
ændringer, der følger af aftalen om Flere i arbejde i sin helhed blive
erstattet af regler i henholdsvis lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
lov
om ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen. Loven om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik vil derfor blive ophævet.
For så vidt angår lov om aktiv socialpolitik vil der alene
være tale om, at nogle af bestemmelserne ophæves, idet de fremover vil være
fastsat i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
For lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, vil reglerne heri fortsat være gældende for kommunernes
administration
inden for det sociale område og også i forhold til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Forslaget til lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats medtager nogle bestemmelser, der efter gældende
regler er fastsat i retssikkerhedsloven. Der er derfor samtidig hermed som
nævnt ovenfor fremsat forslag til ændring af lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Ad Afsnit I: Lovens formål og ansvar og Afsnit II:
Ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen
Efter hidtil gældende regler er det arbejdsformidlingen,
kommunerne og amtskommunerne, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen.
Forslaget ændrer ikke herved.
Det er overordnet fastsat, at andre aktører kan inddrages i
indsatsen, jf. nedenfor afsnit III.
Med det øgede fokus på samarbejde om indsatsen er der behov
for, at arbejdsformidlingen, kommunerne og amtskommunerne kan indgå i et
tættere samarbejde om den fremtidige indsats med henblik på at fremme en
sammenhængende beskæftigelsesindsats.
Der er derfor indsat en bestemmelse, der skal give
ministeren hjemmel til, at der kan gennemføres forsøgs- og
udviklingsinitiativer inden for beskæftigelsesindsatsen, hvor bestemmelserne
i
styrelsesloven kan fraviges.
Sigtet er, at der kan iværksættes forsøg inden for
arbejdsformidlingssystemet og med samarbejdsrelationer mellem
arbejdsformidlingen, kommunerne, herunder amtskommunerne for at styrke den
beskæftigelsesmæssige indsats.
Ad Afsnit III: Andre aktører
Med L 61 vedtaget som lov nr. 1036 af 17. december 2002
blev aftalen om inddragelse af andre aktører udmøntet for så vidt angår
arbejdsformidlingen i nye bestemmelser i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik.
Disse bestemmelser videreføres i dette lovforslag.
Efter lov om aktiv socialpolitik § 8 c, stk. 2,
har kommunerne haft særlig hjemmel til at indgå aftaler med private
virksomheder, foreninger, organisationer eller andre om at varetage tilbud i
form af aktivering og revalidering. Der er tale om en videreførelse af disse
bestemmelser i dette lovforslag.
Det er hensigten, at andre aktører såvel små som store
med speciale i tilbud til særlige målgrupper fremover i langt større omfang
skal inddrages i hele beskæftigelsesindsatsen: I kontaktforløb,
formidlingsarbejdet og gennemførelsen af arbejdsmarkedsrettede tilbud.
Andre aktører kan inddrages i sammenhængende forløb, hvor
tilbud, kontaktforløb og formidling integreres. Derudover kan andre aktører
bidrage med leverance af enkeltstående aktive tilbud, kontaktforløb og
formidling. Der lægges ikke nogen begrænsninger på de aktiviteter, som andre
aktører kan varetage fx rammer for varighed, indhold og pris ved inddragelse
af
andre aktører. Det afgørende er, at indsatsen er tilpasset den enkeltes
ressourcer
og behov, og at der er et klart og målrettet jobsigte.
Ved at overdrage opgaver til en anden aktør, får denne
anden aktør ikke kompetence til myndighedsudøvelse, og en anden aktør kan
derfor ikke træffe afgørelser, der umiddelbart kan få konsekvenser for den
lediges rettigheder og pligter.
For at sikre lediges retsstilling og for at sikre
offentligheden indsigt med den virksomhed, som andre gennemfører for
arbejdsformidlingen/ kommunen, vil det være nødvendigt, at det i aftalen med
den anden aktør, bliver fastsat, at kontakten mellem den anden aktør og den
ledige skal ske i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i
forvaltningsloven, offentlighedsloven og øvrige regler for
forvaltningsvirksomhed fx reglerne om tavshedspligt.
Den beskæftigelsesindsats, der gennemføres hos en anden
aktør, skal således ske efter en dialog med den ledige, hvor denne har
mulighed
for at fremsætte sine synspunkter til de forslag, som aktøren kommer med,
ligesom den lediges synspunkter skal indgå i vurderingen af, hvilke
initiativer
der skal iværksættes.
Den anden aktør må derfor, hvis den ledige ikke er enig i
indsatsen og ønsker arbejdsformidlingen/kommunen inddraget i spørgsmålet,
kunne
redegøre for de overvejelser, der ligger til grund for det konkrete forslag
til
initiativ i beskæftigelsesindsatsen, således at arbejdsformidlingen/kommunen
har et grundlag for at træffe en afgørelse i sagen.
Arbejdsformidlingen/kommunen vil have en pligt til at påse,
at den anden aktør efterlever de betingelser, der er fastsat i aftalen.
Når flere andre aktører (offentlige eller private) med
samme effektivitet kan forventes at bringe den ledige i beskæftigelse, skal
den
ledige have mulighed for at vælge.
Andre aktører kan inddrages ved
samarbejdsaftaler/partnerskaber uden betalingsrelationer og ved udbud efter
gældende regler herfor. Inddragelse af andre aktører i kontaktforløbet i AF
vil
dog alene kunne ske efter udbud.
Med henblik på at sikre kvalitet via specialisering, fx for
så vidt angår særlige målgrupper, gives der mulighed for i langt højere grad
at
gennemføre udbud på tværs af regioner, herunder via landsdækkende
rammeaftaler
og samarbejdsaftaler. Beskæftigelsesrådet vil blive hørt i forbindelse med
prioriteringen af målgrupper i forbindelse med eventuelle landsdækkende
rammeaftaler.
Med lovforslaget præciseres det, at Arbejdsmarkedsstyrelsen
kan gennemføre landsdækkende udbudsforretninger og indgå landsdækkende
samarbejdsaftaler, der er forpligtende for de enkelte AF-regioner.
Prioriteringen af områder, herunder målgrupper for en særlig indsats, hvor
der
skal etableres landsdækkende udbudsforretninger og samarbejdsaftaler, indgår
i
kontraktstyringen af AF og i de årlige kontraktforhandlinger med regionerne.
Der vil til den landsdækkende indsats kunne blive reserveret midler fra
bevillingen
til beskæftigelsesindsatsen til senere fordeling.
Målet er, at betalingen for indsatsen, hvor den ved
inddragelse af andre aktører baseres på udbud, som hovedregel bliver
resultatafhængig. Formålet er at skabe større fokus på effekter og resultater
end på volumen i indsatsen. Betingelsen for udbetaling af resultatafhængig
aflønning er som udgangspunkt, at den ledige er i et varigt ordinært job i en
periode efter forløbets afslutning.
For at sikre en betydelig inddragelse af andre aktører i
beskæftigelsesindsatsen skal der opstilles måltal for, i hvor stor en del af
indsatsen arbejdsformidlingen og kommunerne skal inddrage andre aktører. Som
anført i bemærkninger til L 61, vedtaget som lov nr. 1036 af 17. december
2002,
vil der i forbindelse med kontraktprocessen for arbejdsformidlingen blive
fastlagt måltal for inddragelse af andre aktører, og i den forbindelse vil
det
regionale arbejdsmarkedsråd blive inddraget i en nærmere drøftelse af den
overordnede udmøntning af resultatkontraktens mål. For kommunerne vil det ske
ved, at hver enkelt kommune forpligtes til at opstille måltal for
inddragelsen
af andre aktører fx for en 3-årig periode. Beskæftigelsesministeren får
hjemmel
til at fastsætte regler for kommunernes fastsættelse af måltal herunder bl.a.
om offentliggørelse og begrundelse for tallene.
Kommunerne og arbejdsformidlingen skal fremlægge
informationer om egne enhedsomkostninger ved beskæftigelsesindsatsen på
hjemmesiden m.v., således at konkurrencevilkår og omkostningsforhold bliver
gennemskuelige. Der vil blive fastsat regler for disse informationer.
Der kan herunder blandt andet fastsættes regler om
beregning og offentliggørelse af enhedsomkostninger fx. for individuelle
kontaktforløb, for samtaler om jobplaner og for øvrige aktiviteter, der kan
indgå i kontaktforløbet. Der kan endvidere fastsættes regler om beregning og
offentliggørelse af enhedsomkostninger for deltagelse i tilbud samt
kombinerede
forløb.
Der afsættes ikke en selvstændig økonomisk ramme til
betaling af andre aktører. Arbejdsformidlingen og kommunen finansierer forløb
købt hos andre aktører inden for henholdsvis arbejdsformidlingens økonomiske
ramme og de kommunale budgetter.
I øvrigt gælder udfordringsretten , som pr. 6. juni 2002
er indført i §§ 62 a og 62 b i den kommunale styrelseslov. Med
udfordringsretten har private aktører ret til at udfordre kommuner ved at
afgive tilbud på udførelse af kommunale opgaver, hvorefter
kommunalbestyrelsen
bortset fra i en række nærmere angivne tilfælde - er forpligtet til at
sammenligne tilbudets omkostninger med egne omkostninger for herefter at
beslutte, om opgaven fortsat skal varetages af kommunen selv, eller af andre.
Ad Afsnit IV: Kollegiale organer og samspillet med
myndighederne om den aktive beskæftigelsesindsats
Med lovforslaget udmøntes aftalen om, at Landsarbejdsrådet
og Det Sociale Råd lægges sammen til et nyt råd Beskæftigelsesrådet.
Det bliver Rådets opgave - ud over Landsarbejdsrådets
hidtidige opgaver - at være rådgivende overfor beskæftigelsesministeren i
spørgsmål vedrørende beskæftigelsespolitikken, og ifølge aftalen herunder
også
indsatsen overfor personer, der ikke kan klare et job på almindelige vilkår,
ligesom Rådet skal understøtte den lokale indsats, der varetages af
koordinationsudvalgene.
Beskæftigelsesrådets sammensætning svarer til den nuværende
repræsentation i Landsarbejdsrådet suppleret med De Samvirkende
Invalideorganisationer, der var medlem af Det Sociale Råd og en tilforordnet
for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.
Beskæftigelsesrådet vil blive hørt om bekendtgørelser, der
fastsættes med hjemmel i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, ligesom Rådet høres om bekendtgørelser, der fastsættes
med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
For så vidt angår de regionale arbejdsmarkedsråd bliver
rådet udvidet med en repræsentant for De Samvirkende Invalideorganisationer,
idet rådet fremover vil være klageinstans for klager over bl.a. løntilskud
til
nyuddannede handicappede og afslag fra arbejdsformidlingen på hjælpemidler
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Som led i aftalen vil der kunne prioriteres anvendelse af
midler til en særlig indsats overfor bestemte målgrupper, hvor der kan være
en
arbejdsmarkedspolitisk begrundelse for en landsdækkende indsats. Med henblik
herpå er det nu i bestemmelsen om rådets anvendelse af bevillingen til
beskæftigelsesindsatsen fastsat, at dette skal ske indenfor de af ministeren
udmeldte bevillinger og prioriteringer samt mål og resultatkrav. Som
målgruppe
kan fx nævnes personer med langvarig uddannelse.
Der er endvidere i bestemmelsen, hvorefter de regionale
arbejdsmarkedsråd kan iværksætte særlige initiativer med henblik på at sikre
et
velfungerende arbejdsmarked, indsat en udtrykkelig hjemmel til at kunne
iværksætte
initiativer overfor afskedigede i opsigelsesperioden.
For så vidt angår koordinationsudvalgene er der efter
aftalen indsat en repræsentant fra det lokale integrationsråd. Hensigten er
dels en forenklet udvalgsstruktur i integrationsindsatsen herunder en tættere
sammenhæng med beskæftigelsesindsatsen, dels at flytte den
arbejdsmarkedsrettede del af integrationsrådenes arbejde til
koordinationsudvalgene. Det foreslås, at koordinationsudvalgenes årlige
redegørelse sendes til Beskæftigelsesrådet, der med evt. bemærkninger vil
kunne
videresende denne til beskæftigelsesministeren og til de regionale
arbejdsmarkedsråd.
Ad Afsnit V: Generelle bestemmelser
Der er med bestemmelserne om tilbagebetaling af ydelser,
kvote for ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, udveksling og videregivelse af oplysninger m.v.,
statistik, analyse, information m.v. og oprettelse og drift af registre tale
om
en videreførelse af hidtil gældende regler for arbejdsformidlingen og
kommunerne.
Ad Afsnit VI: Finansiering og ikrafttræden
Aftalen om ny økonomistyringsmodel i arbejdsformidlingen,
blev jf. de almindelige bemærkninger til L 61, vedtaget som lov nr. 1036 af
17.
december 2002, implementeret med virkning fra 1. januar 2003.
Det betyder, at driftsudgifterne til aktivering m.v. styres
som en fast bevillingsramme, der med hensyntagen til ønsker om landsdækkende
udbud og prioriteringer fordeles mellem regionerne. Midlerne kan anvendes
frit
til køb af uddannelse, køb af kontakt- og vejledningsforløb hos andre
aktører.
Der styres således ikke længere på en gennemsnitspris.
Forslaget indeholder derfor ikke nye regler, men er en
videreførelse af allerede gældende regler.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Forslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige, da der med forslaget alene sker en samling
af
bestemmelserne om arbejdsformidlingens og kommunernes ansvar og styring af
beskæftigelsesindsatsen, der hidtil har været fastsat i flere love.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne, da der med forslaget alene sker en samling af bestemmelserne om
styringen af arbejdsformidlingens og kommunernes ansvar og styring af
beskæftigelsesindsatsen, der hidtil har været fastsat i flere love.
Ligestillingsmæssige konsekvenser
Forslaget har ingen ligestillingsmæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Høringer
Forslaget har været sendt til høring i:
Landsarbejdsrådet
De Samvirkende
Invalideorganisationer
Kommunernes
Landsforening
Amtsrådsforeningen
Finansministeriet
Socialministeriet
Den Sociale
Ankestyrelse
Økonomi- og
Erhvervsministeriet
Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration
Undervisningsministeriet
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet
Københavns kommune
Frederiksberg
kommune
Datatilsynet
AF-regionerne
Foreningen af
socialchefer i kommunerne
Det Centrale
Handicapråd
Center for
Ligebehandling af Handicappede
Vurdering af
konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Ligestillingsmæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget har ingen EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Formålsbestemmelsen afgrænser lovens område til det
samtidigt fremsatte lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og
beskæftigelsesindsatsen i lov om aktiv socialpolitik.
Til § 2
Bestemmelsen fastlægger overordnet, at det er
arbejdsformidlingen, kommunalbestyrelsen og amtsrådet, der ligesom hidtil har
ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, og at tilrettelæggelsen af indsatsen
skal
ske i samspil med Beskæftigelsesrådet, jf. kapitel 6, de regionale
arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 7 og de kommunale koordinationsudvalg, jf.
kapitel 8.
Til § 3
Bestemmelsen svarer til gældende regler, hvorefter såvel
arbejdsformidlingen som kommunerne kan inddrage andre aktører i indsatsen,
idet
ansvaret for indsatsen dog fortsat vil påhvile den ansvarlige myndighed. Der
kan henvises til § 38, stk. 2, § 39 b d , i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 ad 17. december 2002, til
§ 8 c, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik og til § 43,
stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
De
ansvarlige myndigheder har endvidere en forpligtelse til at føre tilsyn med,
hvordan opgaven løses.
Det er fastsat i aftalen om Flere i arbejde , at
inddragelse af andre aktører fremmes ved, at der opstilles mål for, i hvor
stor
en del af indsatsen arbejdsformidlingen og kommunerne skal inddrage andre
aktører. Det fremgår af aftalen, at dette for kommunernes vedkommende kan ske
ved, at hver enkelt kommune opstiller mål for inddragelsen af andre aktører
fx
for en 3-årig periode. Dette er fastsat i lovens § 25.
For arbejdsformidlingens vedkommende vil målfastsættelsen ske som
led i kontraktstyringen og indgå i de årlige kontraktsforhandlinger mellem de
regionale arbejdsmarkedsråd og beskæftigelsesministeren.
Til § 4
Forslaget giver bl.a. hjemmel til at iværksætte forsøgs- og
udviklingsinitiativer inden for beskæftigelsesindsatsen, herunder forsøg, der
vedrører samarbejdsrelationer mellem kommuner, amtskommuner og
arbejdsformidlingen.
Den gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der
foreslås ophævet i det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, indeholder i § 27, stk. 2, en hjemmel til at
beskæftigelsesministeren kan iværksætte forsøgs- og udviklingsinitiativer.
Med
ønsket om et øget samarbejde om beskæftigelsesindsatsen mellem
arbejdsformidlingen, kommunerne og andre aktører foreslås det, at
beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler for
forsøgs- og udviklingsinitiativer. Beskæftigelsesrådet vil som rådgivende for
ministeren blive hørt om iværksættelsen af forsøgs- og udviklingsinitiativer.
For at sikre, at velbegrundede forsøgs- og
udviklingsinitiativer vil kunne iværksættes, omfatter muligheden for forsøg
alle regler i loven.
Til § 5
Bestemmelsen svarer til gældende bestemmelse i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik § 53, stk. 2.
Til § 6
Efter gældende bestemmelse i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik § 51, 1. pkt. omfatter det regionale arbejdsmarked
et amt. Beskæftigelsesministeren vil med hjemmel i § 4 have mulighed for
at fravige bestemmelsen, fx hvis der regionalt måtte opstå et ønske om en
anden
geografisk opdeling, for herved at kunne give en bedre service til
virksomheder
og arbejdssøgende.
Til § 7
Bestemmelsen svarer med en redaktionel ændring til
bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 54.
Bestemmelsen indeholder lovgrundlaget for den eksisterende
arbejdsformidling. Udover det arbejdsformidlingskontor, der ledes af
regionschefen, og som i daglig tale kaldes regionskontoret, er der frihed til
at oprette arbejdsformidlingskontorer i takt med skiftende krav til en
hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdsformidlingens struktur i de enkelte
regioner. Organiseringen af arbejdsformidlingen i regionen skal godkendes af
Arbejdsmarkedsrådet efter indstilling fra regionschefen. Arbejdsmarkedsrådet
har således betydelig indflydelse på opbygningen af arbejdsformidlingen i
regionen.
Til § 8
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik § 55.
Bestemmelsen fastsætter regler om ansættelse af
regionschefen og arbejdsformidlingens øvrige personale. Bestemmelsen i
stk. 3
, hvorefter
arbejdsformidlingens øvrige personale ansættes af Arbejdsmarkedsstyrelsen
efter
indstilling fra regionschefen, skal medvirke til at sikre et bredt
ansættelsesområde og et generelt højt kvalifikationsniveau for
arbejdsformidlingens personale. Med bestemmelsen videreføres den hidtidige
praksis, hvorefter regionschefen som hovedregel er bemyndiget til at håndtere
det fulde ansættelsesforløb.
Til § 9
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik § 61, med en redaktionel ændring af stk. 3.
Efter bestemmelsen i
stk. 1
varetager regionschefen driften af arbejdsformidlingen i regionen i
overensstemmelse med den af Arbejdsmarkedsrådet tilrettelagte
abejdsmarkedsindsats.
Regionschefen har efter
stk. 2
ansvaret for iværksættelse af Arbejdsmarkedsrådets beslutninger. Det betyder,
at arbejdsformidlingen har ansvaret for at gennemføre indsatsen. Finder
regionschefen, at der er tvivl om lovligheden af rådets beslutninger, skal
regionschefen straks underrette beskæftigelsesministeren herom.
Beskæftigelsesministeren vil herefter tage stilling til, hvorledes
spørgsmålet
skal løses.
Til § 10
Bestemmelsen er ny men er en oplistning af
arbejdsformidlingens hidtidige opgaver, der fortsat skal varetages af
arbejdsformidlingen.
Til § 11
Bestemmelsen i
stk. 1
svarer til bestemmelsen i § 4 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Bestemmelsen i
stk. 2
svarer med
en redaktionel ændring til bestemmelsen i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik
§ 9, stk. 1, og 3, 1. pkt. Der er således ikke tale om
indholdsmæssig
ændring i forhold til den nugældende retstilstand for arbejdsformidlingens
opgaver overfor arbejdssøgende.
Til § 12
Bestemmelsen svarer - med nr. 3 som ny - til bestemmelsen i
lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 10. Bestemmelsen fastsætter, at
arbejdsformidlingen generelt har opgaven med at vejlede og informere
arbejdssøgende om arbejdsmuligheder og virksomheder om arbejdskraft.
Til § 13
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik § 10 c, stk. 7, som ændret ved lov nr. 1036
af
17. december 2002. Alle ledige dagpengemodtagere er omfattet af et
individuelt
tilpasset kontaktforløb, jf. det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov
om
en aktiv beskæftigelsesindsats. Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om den lediges kontakt med arbejdsformidlingen, herunder om
de
nærmere procedurer for kontaktforløbet, samt om, hvordan vurderingen skal
foretages, herunder visitationsmetoder i kontaktforløbet.
Hensigten er, at der skal fastsættes ensartede regler om
visitationsmetoder for kontaktforløbet for dagpengemodtagere og for modtagere
af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Til § 14
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, § 15, og fastlægger kommunens
ansvar på det beskæftigelsesmæssige område efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om dagpenge ved
sygdom
eller fødsel.
Til § 15
Bestemmelsen svarer med en redaktionel ændring til
bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 38, stk. 3
og
4. Bestemmelsen i
stk. 2
svarer
til bestemmelsen i lov om aktiv socialpolitik § 8a, og pålægger kommunen
at sørge for, at personer, der søger om hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik,
og som umiddelbart vil kunne formidles til arbejde, bliver tilmeldt
arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Bestemmelsen pålægger endvidere
kommunen at sørge for, at personerne afmeldes arbejdsformidlingen, når der
ikke
længere udbetales hjælp til dem, fx fordi de er kommet i arbejde igen. Dette
skal medvirke til at sikre, at personer, der er tilmeldt arbejdsformidlingen,
også reelt står til rådighed for et arbejde.
Kommunerne kan som hidtil formidle arbejde til alle, der
enten søger eller modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Formidling
af arbejde til disse grupper forudsætter ikke en aftale med
arbejdsformidlingen.
Til § 16
Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til
bestemmelsen i lov om aktiv socialpolitik § 8 b, og ophæves i det
samtidigt hermed fremsatte lovforslag om ændring af lov om aktiv
socialpolitik.
Formålet med ordningen om virksomhedsservice er at lette de
private virksomheders administrative vanskeligheder i forbindelse med
ansættelse
af personer på særlige vilkår, fx personer i fleksjob, skånejob, individuel
jobtræning og virksomhedsrevalidering. Kommunens servicevirksomhed skal
bidrage
til, at virksomhederne får lettere ved at overskue og anvende de forskellige
ordninger og støttemuligheder, således at tilskyndelsen for virksomhederne
til
at gøre en aktiv social indsats bliver forøget.
Kommunens virksomhedsservice kan indebære:
at virksomheden får
en lettere adgang til at få vejledning om mulighederne for støtte efter den
sociale
lovgivning og efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
at virksomhederne
får en lettere adgang til at ansætte en person på særlige vilkår,
at formidlingen af
job kan ske hurtigt og smidigt, herunder ved matchning af person og job,
at virksomhederne
bliver aflastet administrativt ved ansættelse af personer på særlige vilkår,
at virksomheden
under ansættelsesforholdet kan søge råd og vejledning, og
at virksomheden
generelt kan søge vejledning mv, fx til at fastholde personer -
langtidssygemeldte
eller andre - der er i risiko for at blive udstødt af arbejdsmarkedet.
Det kan ved tilrettelæggelsen af ordningen være en
hensigtsmæssig måde at lette virksomhedernes administrative vanskeligheder
på,
at virksomhederne får én adgang til kommunen, fx i form af en fast
kontaktperson.
Det vil være naturligt, at kommunen drøfter initiativer
omkring ordningen med virksomhedsservice med koordinationsudvalget.
Til § 17
Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til
bestemmelserne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
§ 47 a og § 48.
Forslaget svarer til gældende regler. Både kommune og
amtskommune, jf. § 23 kan etablere disse aktiviteter i samarbejde med
andre.
Til § 18
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om aktiv
socialpolitik § 8 c, stk. 1, og ophæves i det samtidigt hermed
fremsatte lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik.
Bestemmelsen giver kommunerne hjemmel til at etablere en
formidlingsenhed til at varetage formidlingsopgaver overfor personer, der
modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Kommunen kan endvidere indgå
aftale med en formidlingsenhed eller med andre virksomheder med erfaring og
indsigt i formidling af job om varetagelsen af hele eller dele af
formidlingsindsatsen.
Til § 19
Bestemmelsen i
stk. 1
svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 10 c,
stk. 7, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002, og til
bestemmelsen i § 13. Bestemmelsen betyder, at der kan fastsættes
ensartede
regler for arbejdsformidlingens og kommunernes kontakt med ledige og
visitationen med henblik på tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Bestemmelsen i
stk. 2
svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv socialpolitik § 8,
stk. 4,
og giver ministeren hjemmel til at fastsætte, hvorledes undersøgelse af
arbejdsevnen skal ske, når det skal vurderes om personen skal have tilbud om
revalidering eller skal have tilbud om et fleksjob.
Til § 20
Bestemmelsen er en konsekvens af, at det i aftalen er
fastsat, at koordinationsudvalget skal underrettes om kommunens anvendelse af
virksomhedspraktik. Underretningen til koordinationsudvalget bør ud over
antallet af tilbud om virksomhedspraktik, også indeholde oplysninger om bl.a.
varigheden i virksomhedspraktik og fordelingen på offentlige og private
virksomheder. Underretningerne bør gives periodevis og forventes typisk at
ske
månedsvis.
En hyppig underretning kan være velbegrundet i forbindelse
med ordningens indførelse. I øvrigt vil anvendelsen af virksomhedspraktik
kunne
indgå som et tema i drøftelse mellem kommunen og koordinationsudvalget.
Til § 21
Bestemmelsen svarer med en redaktionel ændring til
bestemmelsen i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
§ 38, og fastlægger her amtskommunens opgaver på det
beskæftigelsesmæssige
område efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv
socialpolitik.
Til § 22
Bestemmelsen svarer med en redaktionel ændring til
bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 42, stk. 1, og til
bestemmelsen
i lov om aktiv socialpolitik § 68, stk. 1 og 2, der i et samtidig
hermed fremsat lovforslag foreslås ophævet.
Bestemmelsen fastslår, at der er en gensidig forpligtelse
for kommune og amtskommune til at samarbejde i forbindelse med løsningen af
opgaver efter lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det er af afgørende betydning for en samlet og
helhedsorienteret indsats, at kommunerne og amtskommunerne samarbejder om de
tilbud, der hører ind under deres respektive ansvarsområde. Det er særligt
vigtigt, at der samarbejdes på de områder, hvor opgavevaretagelsen involverer
begge parter, eller hvor der er delt finansiering. Det er vigtigt, at den
part,
der har det endelige ansvar for løsningen af en opgave, inddrager den anden
part i sagsforløb, der vedrører begge parter. Der lægges i bestemmelsen op
til
dels et samarbejde om den overordnede indsats, dels til et samarbejde om
indsatsen for den enkelte borger.
På det overordnede plan er det vigtigt, at der i fællesskab
mellem amter og kommuner udvikles samarbejdsmodeller for den samlede
støttende
indsats, herunder ansvarsfordelingen mellem amter og kommuner. For så vidt
angår hjælpen til den enkelte forudsætter et velfungerende samarbejde, at
amtskommunen henholdsvis opholdskommune inddrages i sagen så tidligt som
muligt.
Efter gældende regler er det kommunen, der træffer
afgørelse om revalidering, herunder hvilke tilbud der indgår i
revalideringen.
Det er karakteristisk for målgruppen, der omfattes af amtskommunens indsats,
at
revalidenderne har særlige behov, som den kommunale revalideringsindsats ikke
alene kan tilgodese. Den amtskommunale indsats er således et supplement til
kommunernes revalideringsindsats.
De kommuner, der har ekspertisen, kan varetage
revalideringsindsatsen over for revalidender med særlige behov, evt. i et
samarbejde med amtskommunen. I forslagets
stk. 3
,
er nævnt eksempler på tilbud, der kan indgå i den amtskommunale
revalideringsindsats, hvilket svarer til de tilbud, der kan gives i dag.
Efter forslagets
stk. 4
træffer amtskommunen efter indstilling fra kommunen afgørelse om tibud efter
stk. 2.
Til § 23
Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til
bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik § 47 a og § 48.
Forslaget svarer til gældende regler. Både kommune og
amtskommune kan etablere disse aktiviteter i samarbejde med andre.
Til § 24
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik § 38, stk. 5, og fastsætter, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte bestemmelser om amtskommunernes
medvirken i beskæftigelsesindsatsen efter forhandling med de kommunale
organisationer samt efter høring af Beskæftigelsesrådet.
Til § 25
Bestemmelsen er ny og er i overensstemmelse med aftalen om
Flere i arbejde . Det er heri fastsat, at inddragelse af andre aktører
fremmes
ved, at der opstilles mål for, i hvor stor en del af indsatsen
arbejdsformidlingen og kommunerne skal inddrage andre aktører. Det fremgår af
aftalen, at dette for kommunerne kan ske ved, at hver enkelt kommune selv
opstiller mål for inddragelsen af andre aktører fx for en 3-årig periode. For
arbejdsformidlingens vedkommende vil målfastsættelsen indgå i
kontraktstyringen
og indgå i de årlige kontraktsforhandlinger mellem de regionale
arbejdsmarkedsråd og beskæftigelsesministeren.
Der er indsat hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler for kommunernes opstilling af måltal. Der vil herunder blive
fastsat regler for offentliggørelse og begrundelse af kommunernes måltal.
Til § 26
Det foreslås, at kommunerne skal offentliggøre egne
enhedsomkostninger for beskæftigelsesindsatsen for at gøre konkurrencevilkår
og
omkostningsforhold gennemskuelige for andre aktører, der måtte ønske at
medvirke i indsatsen. Ved enhedsomkostninger forstås udgifterne fx pr. ydelse
pr. person. Der kan blandt andet fastsættes regler om beregning af
enhedsomkostninger for det individuelle kontaktforløb, herunder eksempelvis
enhedsomkostninger for CV-samtaler, omkostninger for samtaler om individuelle
jobplaner og enhedsomkostninger for øvrige aktiviteter, der kan indgå i
kontaktforløb. Der kan endvidere fastsættes regler om beregning og
offentliggørelse af omkostninger ved deltagelse i tilbud.
Til §§ 27 og 28
Bestemmelserne svarer med en redaktionel ændring til
bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 39 b og § 39
c, som indsat i loven ved lov nr. 1036 af 17. december 2002, og har siden 1.
januar 2003 omfattet arbejdsformidlingen. Det foreslås, at bestemmelsen nu
kommer til at gælde generelt og hermed også for kommunerne.
Der henvises til de almindelige bemærkninger til afsnit
III.
Til § 29
Det indgår i aftalen, at Landsarbejdsrådet skal lægges
sammen med Det Sociale Råd til Beskæftigelsesrådet. Bestemmelsen fastsætter
Rådets rådgivende rolle i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken.
Til § 30
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik § 50, med den ene ændring, at De samvirkende
invalideorganisationer bliver medlem af rådet, og Ministeriet for Flygtninge
og
integration bliver tilforordnet rådet.
Udpegningen sker i overensstemmelse med reglerne i loven om
ligestilling mellem mænd og kvinder.
Til § 31
Beskæftigelsesrådet er rådgivende overfor ministeren både
for så vidt angår arbejdsformidlingens som kommunernes område.
Bestemmelsen svarer i øvrigt med en redaktionel ændring til
bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 56, med den
præcisering fra aftalen, at rådet også skal være rådgivende om indsatsen
overfor personer, der ikke kan klare et job på almindelige vilkår, og
understøtte den lokale indsats, der varetages af koordinationsudvalgene, samt
at koordinationsudvalgenes årlige redegørelser, der skal sendes til Rådet,
skal
indgå i Rådets redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesrådet kan fx rådgive om, hvilke temaer der kan indgå i
koordinationsudvalgenes indsats og årlige redegørelser.
Beskæftigelsesrådet følge endvidere udviklingen af den
samlede beskæftigelsesindsats.
Det er endvidere fastsat, at det fremover er
beskæftigelsesministeren, der efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet
udmelder bevilling, mål og resultatkrav til arbejdsmarkedsrådet. Ændringen
ændrer ikke ved Beskæftigelsesrådet kompetence, da ministerens udmelding ved
ske på baggrund af rådgivning og indstilling fra Beskæftigelsesrådet.
Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejder regelmæssigt en rapport om opfyldelse af
arbejdsmarkedsrådenes mål og resultatkrav i beskæftigelsesindsatsen til
beskæftigelsesministeren. Rapporten ledsages af Beskæftigelsesrådets forslag
til opfølgning af den regionale beskæftigelsesindsats.
Til § 32
Bestemmelsen svarer med en redaktionel ændring til
bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 57, stk. 1
og
stk. 5.
I bestemmelsen fastsættes Rådets og det administrative
systems opgaver i forbindelse med planlægnings- og budgetprocessen.
Bestemmelsen fastsætter endvidere, at der som hidtil af en
central pulje til regionerne vil kunne tilføres ekstra midler til de
regioner,
hvor der måtte være behov for en særlig indsats.
Til § 33
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik § 51, 2. punktum, og bestemmelsen fastsætter, at
beskæftigelsesministeren i hver region, jf. § 7, nedsætter et
arbejdsmarkedsråd, der skal varetage opgaver i forbindelse med styringen af
beskæftigelsesindsatsen i regionen.
Til § 34
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik § 52, dog regulerer loven ikke længere, hvordan
udpegningen sker inden for særlige geografiske områder, og De Samvirkende
Invalideorganisationer bliver repræsenteret i rådene, da rådene fremover
bliver
klageinstans for klager over løntilskud til nyuddannede handicappede og
afslag
fra arbejdsformidlingen på hjælpemidler efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Disse klagesager behandles efter gældende regler af
Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden,
medlemmerne af arbejdsmarkedsrådene efter indstilling fra de organisationer
og
myndigheder, der er repræsenteret i rådene. Udpegningen sker i
overensstemmelse
med reglerne i loven om ligestilling mellem mænd og kvinder. Der er endvidere
ikke krav om, at de kommunale medlemmer skal være medlemmer af de kommunale
råd.
Regionschefen varetager rådets sekretariatsforretninger.
Medlemmerne af arbejdsmarkedsrådet modtager vederlag for
deltagelse i møder samt befordringsgodtgørelse.
Til § 35
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik § 60, med den ændring, at arbejdsmarkedsrådene kan
forpligtes til at anvende landsdækkende ramme- eller samarbejdsaftaler, der
indebærer en bindende prioritering af udvalgte målgrupper. Prioriteringen af
områder, hvor der skal etableres landsdækkende udbudsforretninger og
samarbejdsaftaler vil indgå i kontraktstyringen af arbejdsformidlingen og i
de
årlige kontraktsforhandlinger mellem beskæftigelsesministeren og
arbejdsmarkedsrådene, således at planlægningen af de landsdækkende udbud
inddrager regionale behov og prioriteringer.
I forbindelse med tilrettelæggelsen af
beskæftigelsesindsatsen skal arbejdsmarkedsrådet tilstræbe, at der sker en
koordinering og samordning af arbejdsformidlingens og kommunernes varetagelse
af beskæftigelsesindsatsen, herunder det virksomhedsopsøgende arbejde og
indsatsen over for flygtninge og indvandrere.
Til § 36
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik § 57, stk. 6, med den præcisering, at puljen
kan anvendes til tværgående aktiviteter inden for det arbejdsmarkeds- og
uddannelses-, social- eller erhvervspolitiske område.
Bestemmelsen giver mulighed for, at der kan iværksættes
særlige initiativer, og det er hensigten, at midlerne som hidtil bl.a. kan
anvendes til at afprøve og understøtte nyskabende og offensive initiativer,
der
direkte eller indirekte er rettet mod ledige eller mod afskedigede
beskæftigede
i opsigelsesperioden, herunder fritstillede beskæftigede og såvel mod
enkeltpersoner som mod grupper af afskedigede. Initiativerne skal være
nyskabende og offensive i forhold til de initiativer, som de regionale
arbejdsmarkedsråd i øvrigt kan iværksætte i henhold til denne lov.
Ved iværksættelse af særlige initiativer kan puljen tillige
anvendes til driftsprægede opgaver i forbindelse hermed, dog ikke til
ordinære
driftsaktiviteter eller aktiviteter, der kan udføres som indtægtsdækket
virksomhed i AF.
Til § 37, § 39, §§ 41 46
Bestemmelserne svarer til bestemmelserne i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område §§ 22 29, med
den
ændring, at udvalget er udvidet med en repræsentant fra det lokale
integrationsråd, at den årlige redegørelse sendes til Beskæftigelsesrådet
samt
at koordinationsudvalget skal underrettes om kommunens anvendelse af
virksomhedspraktik.
Der henvises til de almindelige bemærkninger til afsnit IV.
Til § 38
Bestemmelsen i § 38 svarer til bestemmelsen i lov om
aktiv socialpolitik § 47 b, hvorefter der siden 1999 har været afsat
særlige midler til at styrke koordinationsudvalgenes virksomhedsrettede
indsats. Den nævnte bestemmelse i § 47 b foreslås ophævet i det
samtidigt
hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov aktiv socialpolitik.
Til § 40
Bestemmelsen er ny og en følge af aftalen, hvorefter
koordinationsudvalget for at sikre mod misbrug og fortrængning skal
underrettes
om kommunens anvendelse af virksomhedspraktik. Der henvises til
bemærkningerne
til § 20.
Til § 47
Bestemmelsen svarer med en redaktionel ændring til
bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 37, stk. 2.
Bestemmelsen viderefører den pligt staten, kommunerne og
amtskommunerne hidtil har haft til inden for eget forvaltningsområde at
fremskaffe en given kvote jobtræningspladser, således at disse fortsat er
forpligtet til at oprette et antal løntilskudspladser efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Kvoten vil blive fastsat én gang årligt af
beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.
Til §§ 48 og 49
Bestemmelserne svarer med en redaktionel ændring til
bestemmelserne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik §§ 43 og 44, idet
§ 43, stk. 2, dog nu vil blive fastsat i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Bestemmelserne giver hjemmel til udveksling af data i
forbindelse med en mere samtænkt beskæftigelsesindsats, således at der kan
etableres et fælles digitalt datagrundlag på tværs af kommuner, regioner og
andre aktører. Udveksling af data skal ske efter reglerne i lov om behandling
af personoplysninger.
Et fælles digitalt datagrundlag for alle aktører i
beskæftigelsesindsatsen er nødvendigt for at gennemføre en større sammenhæng
i
beskæftigelsesindsatsen, herunder på længere sigt:
·
koordinering
af tilbuds- og formidlingsindsatsen, herunder visitations- og jobplanarbejdet
·
intensivering
af kontaktforløb for ledige, der har modtaget offentlige forsørgelsesydelser
gennem længere tid.
Til §§ 50 og 51
Bestemmelserne svarer med redaktionelle ændringer til
bestemmelserne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
§§ 82 84.
Bestemmelserne pålægger kommunerne, amtskommunerne og de
sociale nævn at levere statistik, analyse information m.v. som
Beskæftigelsesministeriet finder, at have behov for. Bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med § 63 i lov om kommunernes styrelse, hvorefter
kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe og meddele vedkommende minister de
oplysninger, som denne måtte forlange om forhold i kommunen. En del
statistiske
oplysninger indsamles af Danmarks Statistik.
Derudover kan Beskæftigelsesministeriet have behov for at
kunne anmode kommuner, amtskommuner og nævn om at tilvejebringe og indsende
statistiske oplysninger og lignende, som ikke er dækket af den løbende
statistik på særlige områder, fx i forbindelse med lovforberedende arbejde og
som led i opfølgningen af gennemførte lovændringer. Dette kan ske i form af
såvel kvantitative som kvalitative undersøgelser i kommunerne m.v. eller i et
repræsentativt udsnit heraf.
Til § 52
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik § 43 a, som ændret ved lov nr. 1036 af 17.
december
2002.
Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren får hjemmel
til at fastsætte nærmere regler om den i § 48 nævnte dataudveksling,
herunder om hvordan kommunerne og andre skal levere oplysninger om personer,
som er omfattet af lov om aktiv socialpolitik, lov om social service, lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel eller lov om børnepasningsorlov samt andre
arbejdsmarkedsrettede love til Beskæftigelsesministeriets og
arbejdsformidlingens IT-systemer.
Den foreslåede regel supplerer reglerne i §§ 82 84 i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at
give oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse gør det muligt for
Beskæftigelsesministeriet at kræve relevante IT-baserede oplysninger fra
kommunerne på en måde, så de kan anvendes i Beskæftigelsesministeriets
forskellige IT-systemer.
Beskæftigelsesministeren kan derfor bl.a. fastsætte regler
for grænsefladerne mellem Beskæftigelsesministeriets/arbejdsformidlingens
edb-systemer og kommunernes og andre edb-systemer, herunder regler for
dataindhold og formater.
Der kan endvidere fastsættes regler for datakommunikation
og programmeller hertil. Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte
regler
for, hvorledes udgifterne i forbindelse med datakommunikationen m.m. skal
fordeles.
Der kan også fastsættes regler for, hvilke oplysninger
kommunerne i denne forbindelse skal være i stand til at modtage.
Til § 53
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik § 48, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december
2002.
Bestemmelsen fastsætter regler om oprettelse og drift af
edb-registre i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen.
Beskæftigelsesministeren får mulighed for at fastsætte retningslinier for
indhentning og behandling af oplysninger til brug for IT-systemer. Samkøring
af
oplysninger kan ske i kontroløjemed. Oprettelse, drift og anvendelse af
registre skal ske under iagttagelse af reglerne i lov om behandling af
personoplysninger.
Statistikken indgår i arbejdet med den generelle
overvågning af arbejdsmarkedet, som er et vigtigt led i sikringen af
koordination af den aktive beskæftigelsesindsats.
Til § 54
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik § 57, stk. 3, hvoraf det fremgår, at staten
afholder de løbende udgifter til arbejdsformidlingen.
Til § 55
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik § 57, stk. 2, som ændret ved lov nr. 1036 af
17. december 2002. Bevillingen til drift af arbejdsformidlingen og til at
gennemføre arbejdsmarkedsindsatsen fastlægges på de årlige finanslove,
således
at det vil fremgå af anmærkningerne til finansloven, hvorledes bevillingen
kan
anvendes.
Til § 56
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2003.
Til § 57
Loven skal ikke gælde for Færøerne og Grønland.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (Koordinationsudvalgenes årlige redegørelse) Retsinformation · 5. november 2003
- Skriftlig fremsættelse (13. marts 2003) - L 190 Retsinformation · 13. marts 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med flere love (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen) Retsinformation · 24. februar 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats Retsinformation · 26. maj 2003
- Forslag til Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Retsinformation · 13. november 2014
- Bekendtgørelse af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Retsinformation · 16. marts 2024